Læserbrev

September er skæbnesvanger

Debat
22. september 2011

På en særlig måde synes både Israels og Palæstinas nyere historie at være knyttet til september måned.

Jøderne mindes 19. september 1941 som dagen hvor de tyske jøder blev beordret til at bære den gule jødestjerne synligt hvor de gik og stod. Og de vil huske d. 16. september 1970 som begyndelsen på den palæstinensiske terrororganisation Sorte September.

Palæstinenserne mindes 17. september 1978 hvor Jimmy Carter så til mens Menachim Begin og Anwar Sadat underskrev Camp David-aftalen, der skulle give palæstinenserne selvstyre og skabe gensidig anerkendelse af Israel og Egypten. Palæstinenserne vil også mindes d. 13. september 1993 for Oslo-aftalen, hvor Bill Clinton, Yasser Arafat og Yitzhak Rabin overværede at Mahmoud Abbas, Simon Peres, Warren Christopher og Andrei Kozyrev underskrev aftalen ved ceremonien i Washington.

Også begivenheden 11. september 2001 som vi netop mindedes for nylig ved Ground Zero hører indirekte med i billedet når jøder og palæstinensere tænker på i septemberbegivenheder der har indflydelse på deres skæbne.

Siden da er meget lidt sket, og nu er palæstinensernes tålmodighed brugt op. September 2011 blive måneden hvor FN skal tage stilling til kravet om at Palæstina optages som en selvstændig stat i FN. USA vil nedlægge veto. Europa er splittet.

Splittelse i FN

Det arabiske forår peger på et ja. Erdogan i Tyrkiet siger at nu er det ikke et valg, men en forpligtelse not an option but an obligation. Jimmy Carter mener, det er på tide de bliver optaget, og store del af den øvrige verden træder vande og håber det bedste.

Sværest er det for USA som støtter Det Arabiske Forår, der vil se USA som dobbeltmoralsk og utroværdig når de bruger deres veto mod Palæstina. USA's trussel om at ville afbryde den økonomiske støtte til palæstinenserne har ikke længere den samme vægt fordi den arabiske verden er klar til at overtage forpligtelsen om nødvendigt.

Den jødiske lobby i USA har grundigt handlingslammet Obama så han ikke kan beskære den årlige milliardstøtte til Israel en ting som ellers nok kunne få forhandlingerne i gang igen på kort tid.

Der synes således ikke at være nogen løsning i sigte. Himlen bliver mørkere og mørkere i september 2011.

Flemming Kramp, Sandved

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jøderne er et af de mest identitetsforvirrede folkeslag på jorden. Det er ikke så sært, hvis man kender til deres identitetsforvirrede historie. Den er i sandhed fyldt med traumer og patologi.

De ved ikke hvor de selv kommer fra.
- De tror, der er en konsistent historie. Det er der ikke.
- De mener, at de er en etnisk gruppe. Det er de ikke.
- De mener, at semit betyder jøde. Det gør det ikke.
- De mener, at anit-semit betyder anti-jødisk. Det gør det ikke.
- De mener, at mytisk-historiske skikkelser som fx. Moses var virkelige personer. De var de ikke.
- De mener, at jødedom og zionisme er det samme. Det er det ikke.
- De mener, at den zionistiske verdensbevægelse handler i jøders og i staten israels interesse. Det gør den ikke.

Kun 10-15% af dem, der kalder sig jøder er egentlige jøder. Resten er bekvemmeligheds-jøder.

I oldtiden var et af de modiske folkeslag dem, vi i dag ville kalde jøderne. De smed egenhændigt romerne ud af det hebræiske land. Så gik det dem ilde herefter. Se hvor ilde det gik dem. I dag ser vi slutproduktet.

Hvor er det sørgeligt.

Kom Abraham ikke fra Ur i Mezopotamien før han sadlede kamelerne og drog vestpå sammen med sin nevø Lot ?

Heinrich R. Jørgensen

Det er langt mere absurd end Morten skriver. Begrebet "jøde" betød "judæer", dvs. en person i kongeriget Judah, der til tider var stærkt konflikt med naboerne, der udgjorde et fællesskab, Israel. Jødedom, "judaism", var oprindeligt judahs monoteisme, men er gjort til et samlebegreb for hele området filosofiske og teologiske kulturer. Jo, Moses fandtes, og var folkevalgt leder. Men han havde sgutte tryllestav, eller truede nogen hersker, eller udfriede nogen af trældom, osv. Stentavler -- forget about it. Revisionisme, vrøvl, løgn, hebræisk (mellemøsten pan-sprog der omfatter mindst 10 skriftsprog) og siden latin

Heinrich R. Jørgensen

Det er langt mere absurd end Morten skriver. Begrebet "jøde" betød "judæer", dvs. en person i kongeriget Judah, der til tider var stærkt konflikt med naboerne, der udgjorde et fællesskab, Israel. Jødedom, "judaism", var oprindeligt judahs monoteisme, men er gjort til et samlebegreb for hele området filosofiske og teologiske kulturer. Jo, Moses fandtes, og var folkevalgt leder. Men han havde sgutte tryllestav, eller truede nogen hersker, eller udfriede nogen af trældom, osv. Stentavler -- forget about it. Revisionisme, vrøvl, løgn, hebræisk (mellemøsten pan-sprog der omfatter mindst 10 skriftsprog) og siden latin

Det vil nok være mest realistisk at tage udgangspunkt i Abrahams slægts egne beretninger i henhold til de håndskrifter der er afskrevet af generationer af konger. Jakob's [søn af Isak og Rebekka og yngre tvillingebroder til Esau] 'profetiske velsignelse' havde tildelt Juda en førerstilling (1Mo 49:8; jf. 1Kr 5:2), og dette begyndte at 'gå i opfyldelse' allerede tidligt i stammens historie.

Under ledelse af høvdingen Nahsjon gik Juda's stamme forrest under vandringen gennem ørkenen. (4Mo 2:3-9; 10:12-14) Fra denne stamme kom også Kaleb, en af de to trofaste spejdere der fik lov til at komme ind i det forjættede land på ny. Skønt Kaleb da var i en fremskreden alder, var han
aktivt med til at erobre det område, der var blevet 'tildelt' Juda.

Judæerne blev - som man skriver - af Gud 'udpeget' til at tage føringen i kampen mod kana’anæerne, hvilket de gjorde sammen med simeonitterne. (4Mo 13:6, 30; 14:6-10, 38; Jos 14:6-14; 15:13-20; Dom 1:1-20; jf. 5Mo 33:7.)

Senere anførte Juda, igen med guddommelig bemyndigelse, straffeekspeditionen
mod Benjamin. - Dom 20:18.

Juda's arvelod - det område der blev tildelt Judas stamme - grænsede op til Benjamins område mod nord (Jos 18:11), Salthavet (Det Døde Hav) mod øst
(Jos 15:5) og Det Store Hav (Middelhavet) mod vest (Jos 15:12). Sydgrænsen ser ud til at have gået fra Dødehavets sydspids i sydvestlig retning til
Akrabbimpasset, derfra til Zin, mod nord til et sted i nærheden af Kadesj-Barnea og ud til Middelhavet over Hezron, Addar, Karka, Azmon og Ægyptens Regnflodsdal. (Jos 15:1-4) En del af Juda's område - hovedsagelig egnen omkring Be’er-Sjeba - blev tildelt simeonitterne. (Jos 19:1-9)

Kenitterne, en ikkeisraelitisk[Jakob = Israel] slægt, der var besvogret med Moses, bosatte sig også i Judas område. - Dom 1:16.

Moses blev født i Ægypten i 1593 f.v.t. og var søn af Amram, sønnesøn af Kehat og oldesøn af Levi[Jakobs tredje søn med Lea]. Hans moder, Jokebed, var Kehats søster. Moses var tre år yngre end sin broder, Aron. Deres søster, Mirjam, var nogle år ældre. — 2Mo 6:16, 18, 20

Selv om Gud 'lod Jerusalem genopbygge' 70 år efter at han havde tilladt babylonierne at ødelægge den i år 607 fvt, og på ny gjorde den til det smukke og glædesfyldte centrum for den sande tilbedelse (Es 52:1-9; 65:17-19), faldt folket og dets ledere igen fra den sande tilbedelse.

Gud bevarede imidlertid Jerusalem indtil han sendte 'sin søn' Jesus til jorden. Byen måtte nødvendigvis være der for at messiasprofetierne i
skrifterne kunne opfyldes. (Es 28:16; 52:7; Zak 9:9)

Toppunktet af Israels frafald blev nået da man pælfæstede Messias, Jesus Kristus[kvisten fra Isaj's rod, Juda's løve, afkommet i lige linie]. (Jf.
Mt 21:33-41.) Da dette fandt sted i Jerusalem, på foranledning af folkets ledere og med folkets støtte, var Guds fuldstændige og uigenkaldelige
forkastelse af byen som den der repræsenterede ham og bar hans navn, beseglet. (Mt 16:21; Lu 13:33-35.) Hverken Jesus eller hans apostle
forudsagde at Gud ville lade det jordiske Jerusalem og dets tempel genrejse efter byens ødelæggelse ["Her skal afgjort ikke lades sten på sten tilbage som ikke vil blive revet ned" Mt24:1,2], som indtraf i år 70 hvor Jerusalem blev jævnet med jorden og indbyggerne spredt i landflygtighed til alle

sider. Og sådan har det været lige siden ifølge Bibelen.

Robert N Gjeertsen

'September' ..
????????????

Hvad er det her, Kabbalah numerology ??

Robert N Gjeertsen

Robert - gode billeder. De ortodokse Jøder er sammen med de moderate indbyggere i Israel hårde modstandere af Zionismen. De udgør er en undertrygt oppinion i Israel og har ikke nemt ved at komme til orde. En væsentlig nuance i hele det komplicerede spil.

mht. jødedom

tilsigtet eller utilsigtet, viser det jo, som eksempel,

at også enguderetning, monoteisme,

kan man lave temmelig mange , såvel gamle som

nye, fortællinger vedrørende.

og at heller ikke septembers himmel er jo altid SÅ

blå endda

Heinrich R. Jørgensen

Græsk 7=sept, 8=oct, 9=nov, 10=dec

Marts var engang 1. måned i året; den måned hvor året begyndte.