Læsetid: 4 min.

Stol ikke på den ansvarlige forbruger

Incitamenter og regulering er ikke til at komme uden om, hvis Danmark skal sættes på sporet af en bæredygtig udvikling. At sætte sin lid til, at grønne forbrugere vil kræve radikalt anderledes produkter, er lovlig optimistisk, mener Michael Zwicky Hauschild, som forsker i bæredygtighed på DTU
Debat
24. september 2011

Det er politikere og meningsdannere, der skal vise vejen, hvis visionen om at gøre Danmark til et bæredygtigt land, skal blive til virkelighed, lyder det fra sektionsleder på DTU-instituttet Planlægning, Innovation og Ledelse Michael Zwicky Hauschild

»Hvis man skal have virksomhederne til at ændre noget, bliver der nødt til at ligge en motivation bag. Selv de mest idealistiske virksomheder gør ikke noget, hvis de ikke bliver belønnet for det. Jeg har ikke stor tiltro til, at markedet selv kan skabe den nødvendige grønne efterspørgsel,« siger han og understreger, at tvang og incitamenstrukturer er helt nødvendige for, at presse efterspørgslen og vareudbuddet ind på et nyt spor.

»En måde at gøre det på, er at omlægge afgiftssystemet, så det ikke afspejler produktets værdi, men i stedet tager højde for dets miljøbelastning. Hermed belønnes virksomhederne for at producere noget, som er mindre miljøbelastende, når forbrugerne efterspørger det billige produkt.

- Men hvis man primært benytter sig af den slags indirekte forbrugerstyring, går man så ikke glip af muligheden for at ansvarliggøre den almindelige dansker? Momsdifferentiering skaber vel ikke i sig selv mere bevidste forbrugere?

»Nej det gør det bestemt ikke, men det indeholder alligevel en opdragende effekt,« siger Hauschild og peger på, at den slags omlægninger også kan bruges til at dulme vores evige appetit på højere forbrug.

»Jeg voksede op i 1960'erne, og følte ikke, at det var noget fattigt årti. Men hvis du i dag giver bistandsklienter samme materielle niveau som en middelklasse i tresserne, bliver der jo ramaskrig - for så er de jo decideret fattige.

I dag lever vi på et materielt niveau, som er markant højere, og der er ingen grund til at tro, at det vil stoppe. Det er derfor, jeg ikke tror meget på den bevidste forbruger. Der er der, det halter.«

Ø-mærket som forbillede

Selv om Michael Zwicky Hauschild altså ikke regner med, at forbrugerne af sig selv vil drive udviklingen mod et mere bæredygtigt samfund, er han ikke i tvivl om, at det kan betale sig at oplyse dem om bæredygtighed f.eks. gennem udbyggede varedeklarationer. Og her mener han, at myndighederne bør træde til.

»Det nordiske Svanemærke og Ø-mærket er faktisk blandt de mest udbredte brands. Over halvdelen af befolkningen ved, at det er et miljømærket, så her er bestemt noget at arbejde med.

Det er enorm vigtigt at hjælpe markedet, så det bliver nemt at være økologisk forbruger.«

Og de gode danske erfaringer med varemærkning, kan måske endda overføres til andre lande:

»Ø-mærket er et ret unikt eksempel på et succesfuldt miljømærke, også internationalt. Her tror jeg, at vi i Danmark er verdensmestre.«

Han understreger dog, at mærkernes store succes skyldes, at de ikke appellerer alene til forbrugernes drift mod bæredygtighed.

»Det handler også om, at de mærkede varer er sundere. Det handler ikke kun om miljø, men om mig og mine børn og deres sundhed. Det er fint, men det er vigtigt at lægge mærke til, at der er forskel på at købe varer, der er sunde, og varer, som er bæredygtige. Så trods mærkernes succes, kan man godt være skeptisk over for potentialet hos den oplyste forbruger.«

Fra vugge til vugge

En teori, som i de seneste år har vundet opbakning hos den kreative klasse, er den såkaldte 'vugge til vugge'-model. Den er inspireret af økosystemer, som hele tiden genbruger og omdanner deres næringsstoffer, og aldrig lader en eneste celle forsvinde ud af systemet. 'Vugge til vugge'-konceptet står således i modsætning til vugge til grav, hvor et produkt kan genbruges, i stedet for at smide ud efter brug.

Visionen for 'vugge til vugge'-fortalerne er, at vi kan blive herre over ubegrænsede mængder af materialer, så længe vi bruger dem ordentligt.

Hauschild mener, at fremgangsmåden har potentiale, men igen er problemet, at dens fortalere har for stor tillid til den teknologiske udvikling og den bevidste forbruger.

»Hvis man tager udgangspunkt i 'vugge til vugge'-teorien, så er virksomhederne ikke skurke, som går ud og forurener miljøet. De er helte som bidrager til en bedre verden. Derfor er der ingen grænser for, hvor meget vækst de kan generere, så længe man får alle sine ressourcer tilbage i nye produkter.

Det mener jeg simpelthen er noget sludder, for vores befolkningsvækst er alt for høj til, at sådan et system kan fungere. Vi kommer altså ikke uden om, at vi skal bruge mindre,« siger han og understreger, at det budskab skal formidles til den almindelige befolkning.

- Hvem har ansvaret for at varetage den bæredygtige diskurs?

»Det skal blandt andet varetages af meningsdannere, eftersom det i høj grad handler om værdier. Og her er det deprimerende at høre snakken om, at vi bare skal have mere og mere vækst. Det er fuldstændigt håbløst, vi skal netop ikke have vækst,« siger Hauschild, og understreger, at vi kan ikke tillade, at det er materielt forbrug, der skal løfte danske økonomi. I stedet skal vi satse på vores grønne knowhow.

»Danmark har store muligheder i kraft af vores historie og traditioner på miljøområdet. Vi kan benytte et øget fokus på bæredygtighed som et stærk konkurrenceparameter ... hvis vi altså vil det.«

o.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her