Kort tid efter Claus Hjort Frederiksen (V) satte sig tilrette i Beskæftigelsesministeriet for ti år siden, luftede han sin bekymring over den bestående arbejdsformidling. Den gav alt for meget rum til den enkelte socialrådgivers dømmekraft, mente han. Han talte om 'blødsødenhed' og om 'misforstået godhed.' »Der er brug for en ny holdning hos nogle socialrådgivere,« sagde han og fortsatte: »Man gør kontanthjælpsmodtagerne en bjørnetjeneste ved ikke at stille krav til alle ledige.«
Det viste sig at være en særlig linje, som her blev introduceret: Den borgerlige '00-regerings beskæftigelsespolitiske projekt, som man alt efter temperament kan kalde for et opdragelses- eller et disciplineringsprojekt. Et projekt, som i parentes bemærket har en del tilfælles med det sideløbende opgør med den såkaldte rundbordspædagogik på skoleområdet.
Man havde adopteret en flok ugidelige teenagere, og nu krævede den hårde papfar nye boller på suppen: En ny mentalitet måtte installeres i landets socialrådgivere, der på Den Sociale Højskole, forelæsning efter forelæsning, øvelse efter øvelse, var blevet tudet ørene fulde af pæne ord om 'etik', 'anerkendelse' og om at 'møde borgeren, hvor borgeren var'.
I den nytiltrådte beskæftigelsesministers perspektiv var den socialfaglige dømmekraft ganske enkelt i vejen for den påkrævede kynisme.
Fra nu af var der kun plads til ét mål for socialarbejderens virke: At få den arbejdsledige borger i beskæftigelse så hurtigt som muligt. »That's it,« som Hjort formulerede det i sin tale til socialrådgiverkongressen i 2003. »Den dårlige socialrådgiver insisterer på, at alle sociale problemer skal være løst, før spørgsmålet om beskæftigelse kommer på tale,« hvorimod »den bedste socialrådgiver har et klart fokus på at få folk i job.«
Talen vakte en vis furore i socialrådgiverkredse, og som en empirisk undersøgelse fra to specialestuderende tidligere på året dokumenterede findes der endnu i dag en del socialrådgivere, som er så stærke modstandere af det ny regime, at de bryder loven for at hjælpe deres sociale klienter.
Byg dig selv i Lego
Måske er det i lyset af denne hårde, og delvis forgæves, opdragelseskamp, at vi skal forstå de omdiskuterede 'andre aktører' de private virksomheder, der hyres af staten til at vejlede og aktivere ledige. De er knopskudt fra 2008 og frem og er siden kommet til at spille en ikke ubetydelig rolle i beskæftigelsesindsatsen.
De andre aktører står blandt andet for at afholde stærkt kritiserede jobsøgningsforløb, hvor kursister har oplevet at skulle finde deres indre fugl, bygge sig selv i Lego eller lære at give hånd på rette vis.
De kritiske indvendinger til trods, er de andre aktører, når alt kommer til alt, måske det bedst tilgængelige udtryk for den uforløste, våde, borgerlige drøm om det ideelle beskæftigelsespolitiske system anno 2011. Et fuldkomment kvantificerbart univers blottet for ethvert antræk af blødsøden socialfaglighed, hvor virksomheder i indædt konkurrence med hinanden kæmper for at score højt på et helt snævert parameter: At få flest mulige ledige, hurtigst muligt i job.
De private virksomheder styres efter en kontraktmodel, hvor den provisionsafhængige del af aflønningen, målt med danske standarder fylder uhørt meget. Virksomhederne får en fjerdedel af deres betaling for drift og administration altså for blandt andet at afholde kurser og vejledning. De resterende trefjerdedele udbetales som resultatløn efter et sindrigt bonussystem, der giver virksomhederne en bonus for hver borger, de får i beskæftigelse.
Hver tredje måned offentliggøres en særlig hitliste på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside, hvor de forskellige aktører rangordnes i forhold til hinanden, og hvor kvartalets vinder markeres med fed, mens bundskraberen der må ryste i buksen og se sine dage i branchen talte er markeret med kursiv.
Søg nedad
Lad mig kort dvæle ved nogle af effekterne af en sådan model. Da en af mine venner en fremragende ung arkitekt efter fem ugers ledighed af sin anden aktør blev foreslået at tage et job som hjælper i en børnehave, kom han til at udbryde, at det da ikke gav nogen mening. Men inden for rammerne af dette system, gav det lige præcis mening. Systemet placerer sine hænder på den lediges hoved og skubber nedad. Nedad imod brancher, hvor der er huller, og mulighed for job her og nu. Som en kursist fortæller i en undersøgelse af de andre aktørers virke, så »[var] diskursen, at der var masser af job derude, og at man da 'bare' skulle søge bredt og ind i andre brancher.«
Det er en speciel form for mening, der hermed skabes. For den unge dyrt- og højtuddannede arkitekt med drømme om en karriere på en tegnestue, giver det på det konkrete plan ingen mening. For den anden aktør giver det derimod i allerhøjeste grad mening. Bliver arkitekten afsat til børnehaven, udløser han bonus og point til hitlisten, fordi han lever op til den overordnede målsætning om 'Flest muligt hurtigst muligt i job'.
I dette system er den ledige og dennes livsverden på ingen måde et mål i sig selv, men optræder i stedet som et middel: Et potentiale, som, hvis det bruges rigtigt, kan udløse bonus og point.
Som en kursist i en undersøgelse påfaldende præcist beretter om sin anden aktør: »De er såmænd søde nok. Men man føler alligevel, at man er en brik i et spil.«
Et sådant system ville givetvis ikke kunne fungere, hvis de ansatte i de private virksomheder primært var socialrådgivere eller mennesker med anden socialfaglig baggrund. Der ville opstå for meget modstand imod systemets instrumentelle præmisser.
Det er derfor værd at bide mærke i, at de ansatte hos disse andre aktører som absolut hovedregel ikke er tynget af nogen form for socialfaglig baggrund.
I stedet er der tale om en broget skare af alt fra klinikassistenter og edb-teknikere til forliste selvstændige, der alle har haft et ønske om at forsøge sig som coach. »Din baggrund er ikke så vigtig. Frem for alt skal du have lyst til at arbejdet med jobrettet vejledning,« som det hedder i et jobopslag fra en af virksomhederne.
Halvblinde killinger
Den flok af socialrådgivere, som Claus Hjort og hans regimente i 2001 indtrådte som øverste ledelse for, fremstod som en skare af gamle, allerede afrettede hunde, som ministeren havde vanskeligt ved at præge og lære nye tricks. I sammenligning er de ansatte hos de andre aktører en flok nyligt fødte killinger, der knapt har fået øjne, og som ikke gør de store indsigelser over for den hårde, økonomiske incitamentstyring. Det er ingen tilfældighed, at 'erfaring og kompetence' rangerer lavt på statens liste over krav til de private virksomheder, hvor 'pris' til gengæld topper suverænt. Erfaring nedprioriteres og vurderes mindre væsentligt. Billig eksekvering foretrækkes.
Det er i dette neoliberale slaraffenland af fri konkurrence og benhård incitamentstyring, at de absurde fortællinger fra f.eks. Lau Aaens blog Dagpengeland undfanges og suger næring. Britta, Inge, Jean og alle de øvrige coaches hos de andre aktører landet over, er, når alt kommer til alt, intet andet end produkter af de politiske rammer, som har støbt dem.
Vi bør derfor hæve det kollektive kritiske blik et niveau eller to. Og bede en ny, rød regering om at tage et grundlæggende opgør med brugen af private virksomheder i beskæftigelsesindsatsen. De fører nemlig direkte til en forveksling af, hvad der er tal og hvad der er mening.
Mathias Herup Nielsen er kandidat i samfundsvidenskab
Præcis artikel!
Alligevel kan vi høre en velbjerget økonomiprofessor Svarrer fra Århus tale om at disse sadistiske piskesystemer er gode, bl.a truslen om at komme på den basisødelæggende kontanthjælp er et "godt instrument" for at få folk i arbejde.....med andre ord det er nogle dovne slamberter, som ikke gider arbejde og skal trues til det......eller også er de bare for fine til at tage fat om spaden og skovlen og hanke op i spanden......
Der er ingen af disse økonomiprofessorer, der taler om et anstændigt og humanisistisk menneskesyn, hvor man tager hensyn til sine mindre heldige medborgere..
Så langt kommer man aldrig, bare se Dr''s behandling af problemstilligen forleden ,da en eller anden kvindelig journalist uden den store indsigt udspurgte Johanne fra Enhedslisten...det var tumpet.
Man graver aldrig et spadestik dybere, men lader den dybtænkende professors ord stå nærmest som en videnskabelige kendsgerning.....Der er i den slags sager aldrig tale om videnskab, det er ren ideologi, en brutal og afstumpet ideologi,som er fremragende beskrevet i den ovenstående artikel!
Man får en dårlig smag i munden ved denne Hjorth
Man bør nok også huske at Hjort aldrig selv har haft et arbejde.
For ikke at tale om "aktiv pause", udfylde lagkagediagram over ens dag og "livskvalitetsspillet", etc.
Det kan da vist ikke gå for hurtigt med at få aktiveringsamatørerne smidt ud og noget meningsfuldt, uddannelse m.v. smidt ind. Den farce som mange har tjent fedt på må være slut
Når man læser denne artikel harmes man over den ligyldighed og det lovjaskeri der blevet udført hen over hovedet på en sagesløs arbejdsstyrke, som åbenbart ikke har været opmærksom på reformens konsekvenser. Som konsulent kan jeg forestille med hvilken overfladiskhed foranalyser, høringsrunder og selve den praktiske iværksættelse har være præget af hovsaløsninger og forhåndenværende søms princip når helle dette slavepiskermarked skulle udliciteres til disse statsfinancierede ducørjægere.
Den afsluttende sætning rammer lige i plet.
Vi bør derfor hæve det kollektive kritiske blik et niveau eller to. Og bede en ny, rød regering om at tage et grundlæggende opgør med brugen af private virksomheder i beskæftigelsesindsatsen. De fører nemlig direkte til en forveksling af, hvad der er tal og hvad der er mening.
Det gamle system var dog ikke for godt og hjalp ikke den arbejdssøgende på optimal måde. Lad os håbe at den nye regering stille og roligt vil analysere foreliggende muligheder for at korrigere systemet samt fjerne de værste meningsløsheder og indbygning af mere medbestemmelse. Det må trods alt også i dette tilfælde være kunden der bestemmer farten.
Leif Mønniche
Jeg kan tilføje til din kommentar og artiklen, at de ting jeg nævner stammer fra et kommunalt 'tilbud', hvorfor jeg gerne ser at opgøret også skal gælde dér.
Det skulle gerne være et generelt opgør med nedladenheden og infantiliseringen af arbejdsløse, ikke blot de mest absurde udtryk for den tendens.
Gøgereden!!
I de første år af dette cirkus annoncerede andre aktører især efter folk med erfaring fra militæret...
Mange af jobnet's ansatte er tidligere arbejdsløse selv. Til møder kan man høre dem udbrede sig dette og hint på bedste lommefilosofisk og ufunderede vis og dermed spilde folks tid med banaliteter.
Efter møderne, hvor der er talt stort om hvordan man kan hjælpes osv. placeres kursisterne foran en computer og bedes gå igang med at søge jobs, indtil de har siddet tiden ud, gerne en 6 om dagen. Og det var så dét.
1-2 ansatte til at krydse af om folk er mødt op og bliver der, og til at hjælpe de mest ubehjælpsomme kursister med at starte maskinen op og navigere rundt. Sjældent er der bedre hjælp at hente derfra.
De ansatte ved kurset virker til at være lige så meget i aktivering som kursisterne. Deres tilstedeværelse er lige så meningsløs som kursisternes.
Jeg fandt en link til L62 - Arbejdsmarkedsreformens tilblivelse.
Det er interessant at følge forløbet fra start til slut - især spørgsmål og svar i Folketingssalen. Tænk at vi finder os i at blive generet på den måde af de folkevalgte.
Trist at denne artikel først kommer efter det afholdte folketingsvalg!
Interessant er Bjarne Lausten's (S) bemærkning under 1. begandling:
"Vi synes, det er en god idé, at der kommer andre aktører ind, og jeg vil her især pege på muligheden for, at a-kasserne kan løfte den opgave. Det er dem, der kender medlemmerne bedst, og de faglige organisationer har jo deres styrke i det omfattende faglige netværk på landets virksomheder. Det er udmærket, at man kan blive honoreret for at skaffe folk i arbejde, men det skal også undgås, at der opstår plattenslageri på området, og at man kun har fokus på de stærke ledige."
Det har vist sig at det skulle gå helt anderledes i praksis. Hvad kan man lære af det ? - At der skal følges op og evalueres når ny lovgivning implementeres. Det er vist kikset i dette tilfælde tør man sige.
Eliten vil altid forsøge at minimere sine forpligtelser over for det samfund, som de i sidste instans er dybt afhængige af.
Kan de arbejdsløse strejke?
Jens - mon ikke hvis de står sammen. I 70'erne holdt vi op med at betale husleje. Vi boede i Galgebakken, Albertslund og der var en del utætte tage hvor regnvand sivede ned ad væggene på grund af fejl i tagdækningen. Der begyndte først at ske noget ved vores klager, da vi begyndte at deponere husleje på en spærret konto. Mon ikke de arbejdsløse tilsvarende kan deponere deres 'tid' fra 7:00 til 14:00 et eller andet sted. Det er da en teoretisk mulighed.
- resten af tiden fra 14:01 til 06:59 er deres egen private tid som de kan bruge som de vil.
Det er jo i virkeligheden frygteligt, og der er noget uhyggeligt system / dukke adfærd over hele konceptet, som får mig til at tænke over ubehagelige Sci Fi film son f.eks. "The Island".
Her sidder beboerne på en lukket ø og laver et monotomt arbejde, imens at slogansne om den store "drøm" strømmer ud i fra fladskærme i baggrunden.
I en meget stærk scene, hvor arbejderne med pipetter ustandsligt drypper små dråber ned i hullerne på nogle væskefyldte slanger der forsvinder ind i væggen, spørger den ene føjelige medarbejder pludselig: "I wonder where the tubes go to?".
Herefter stopper den sanseløse aktivitet et øjeblik, hvorefter det bliver tydeligt at spørgsmålet er uhørt og ude af kontekst..
Hvad fanden er det egentlig vi har tilladt at vores land er degenereret til under VKO?
Håber vitterlig at en sand opvågningsproces er i gang. Det hedder folke-styre af en årsag. Spørgsmålet er så alene op man vil fortolke den ordstilling som folkets styre af staten - eller omvendt.
De arbejdsløse kunne strejke hvis de ville. F.eks. deponere deres tid (ifølge Mønniche's forslag) på at blokere Hillerødmotorvejen og motorvejen mod syd. 50-100.000 blokerende arbejdsløse her - så skulle der nok snart ske noget.
@maiken guttorm
ja, kritikken mod den slags adfærd, i
almindelighed
( ikke kun lige mht. combination af ledige akademikere og find din indre fugl jobsøningstræningskurser ),
burde være kommet
meget mere og før , lau aaens udstillede dem
Så længe logikken er og forbliver, at jo mindre støtte og økonomi du får til rådighed desto mere stiger motivationen for at få et arbejde, så er der et uoverstigeligt fremtidsproblem.
Ikke et eneste foltingsmedlem, der har stemt for denne logik, har nogensinde tænkt den omvendte logik, at med de lønninger et folketingsmedlem får, må de være mere end lud dovne og totalt umotiverede.
Måske ligger beviset og bekræftigelsen i min påstand, når man ser en foltingsdebat omkring ledighed og kontanthjælp foregå i et selvhøjtideligt og men tomt Folketing.
Hele miseren ligger i, at Hjorten fik indført et selvbekræftende statissiskt system, hvor enhver ledig i aktivering, personlig samtale, ferie eller løntilskud var og er i beskæftigelse (netoledighed).
Så medens landet eksporterede mere end 175000 arbejdspladser, så steg ledigheden ikke nævneværdigt jfr. Hjortens logik og udregningsmetode.
Kun de ledige og nogle af os der var beskæftiget med problemet ledighed og kontanthjælp, kunne se og erkende at fakta var andeledes end Hjorten bedyrede overfor offentligheden.
Glæder mig til den dag, hvor logikken bliver, at selvfølgelig kan 8 - 10 ledige eller kontanthjælpsmodtagere ikke besætte en og samme stilling samtidig. Og at det er urimeligt for nuværende at argumentere med, at samfundet selvfølgelig ikke skal forsørge raske personer der kan arbejde.
I en virkelighed, hvor CV'et er så vigtigt, for at få arbejde indenfor det eller de områder, man er uddannet til, - der kan det have langtrækkende konsekvenser, at blive presset ned i ufaglært arbejde. Man risikerer at blive hængende, fordi det efter et stykke tid ikke lader sig gøre, at vende tilbage. Man diskvalificerer med andre ord sig selv, - og de lange uddannelser, som jo er dyre for samfundet, - kan meget vel efter relativt kort tid være spildt.
Hvis uddannelserne skal overleve ledighedsperioder, så skal der være mulighed for relevant opkvalificerende uddannelse. Problemet i systemet, som det er nu, er, at de uddannelsesmuligheder, der tilbydes, næsten ingenting må koste. Et tilbud om PC-kørekort eller truck-kørekort kan med garanti være fint for nogen. Men må også mødes med hovedrysten af andre, for hvem det enten er helt irrelevant eller langtfra er dækkende - og derfor er spild.
@ Tine Sørensen
Jeg ved ikke om man kan få et PC-kørekort, men et truckcertifikat er for dyrt, koster mere end 3000,00 kr., så ikke engang den efteruddannelse kan du få.
Er iøvrigt enig med dit indlæg, for hvem vil tage en ansøgning seriøst, når der står: Uddannet konstruktør, og er p.t. aktiveret som røv og pedalarbejder af en privat aktør.
Undskyld sproget, men man bliver squ så vred.
Desuden, hvis man skal have et kursus som koster noget, skal man bevise, at det fører til job. Dvs. at en arbejdsgiver skal have forhåndstilkendegivelse om, at han vil ansætte dig, hvis du har gennemført kurset.
"...skal have GIVET forhåndstilkendegivelse om..." skulle det have været.
Jeg tror opgøret med kapitalen er en nødvendighed, før tingene vender. De sidder på alt magt, og med det mener jeg -alt.
Udbytning vil fortsætte i ufortrødent tempo, i det omfang de får lov. Intet tyder på der sker noget foreløbig, da det stadig er en ganske lille skare der opponerer. Der... det eksploderer, er når det kommer i øjenhøjde - som offentlige likvideringer.(Tottenham - London)
Pressen er ikke deres modstander, men medspiller. Folket er prisgivet.
Institutionaliseringen længe leve! :0/
Det skal retfærdigvis nævnes, at den spirituelle healer, der holdt foredrag på det aktiveringskursus, hvori jeg deltog tilbage i 2001, blot skulle fremstå som efterfølgelsesværdigt eksempel på en person, der turde ta' springet til privat erhvervsdrivende. Jeg har dog på fornemmelsen, at hun blev forsørget af en ægtefælle. Der blev overhovedet ikke propaganderet for nyreligiøsitet eller alternativ helbredelse!
@ Leif Mønniche, 21:46
Det kommer jo så bare an på, hvordan man evaluerer. Hjorten ville sikkert sige, at der er blevet evalueret, og at evalueringen har vist, at de private aktører er gode til at få folk i arbejde, dvs. præstationsmåling på få kriterier.
Bjarne Lausten fik ret, men kun inden for en evalueringsramme, der handler om ressourcespild og de processer, som de private aktører udarbejder, hvor det handler om creaming - fx at sætte arkitekter ind som pædagogmedhjælpere.
På den anden side må man også bare spørge: Selv hvis dette aktiveringsregime og "job frem for alt"-ideologien forsvandt, ville jobcentre, a-kasser m.v. så være i stand til ret meget bedre at finde ordinære ansættelser til arbejdsløse? Jeg ville nødig sidde i HK-Kommunal lige for tiden og skulle få en masse ledige medlemmer i job og blive belønnet på resultatbasis. Er der reelt mange ufaglærte jobs, som alle med en uddannelse sagtens kan søge? Og spiller konjunkturerne ikke altid en større rolle ift. arbejdsmarkedsparate ledige end de ord, som kommer fra hhv. en socialrådgiver og anden aktør, uanset at de er sagt i den bedste mening?
Jeg tror i meget vid udstrækning, at lovgivningen grunder på uvidenhed, - og ikke mindre på manglende erkendelse af egen uvidenhed.
Det var denne dobbelte uvidenhed, der kom i højsædet, da "ekspertvældet" røg ud med badevandet under Fogh. "VI alene vide".......
Et udtryk for total mangel på ydmyghed overfor det politiske ansvar, og overfor faglig og erfaringsmæssig indsigt.
I mange år har vi været vidne til hvordan arbejdsløse har været udsat for diverse aktiveringskurser hvor de skulle afholde millioner af samtaler om ikke-eksisterende jobs, bygge sig selv i legoklodser, lære at give håndtryk og finde deres egen indre fugl.
Hele denne dybt overflødige jobindustri har kostet milliarder af kroner, der i stedet kunne have været anvendt på rigtig kompetencegivende uddannelse, skabelsen af masser af rigtige job på normale løn- og arbejdsvilkår og opretholdelse af et velfungerende dagpengesystem.
Ak, 'logikken' er jo den, at man slet ikke behøver at vedligeholde sine færdigheder, fordi man jo tydeligvis ikke skal arbejde indenfor det, man er uddannet til, når man ikke kan få job!
Selv fulgte jeg i mange år den logik, der hed, at jeg arbejdede indenfor mit fag for løn eller på aktivering, men jeg forblev i det mindste indenfor det, jeg havde specialiseret mig i og valgt at bruge mit arbejdslivs på. Det har det nuværende system mere eller mindre sat en stopper for - men dog først og fremmest igennem besparelserne i det offentlige og et urimeligt bureaukrati, hvis man skal aktiveres udenfor sin egen kommune. Imidlertid må den rimelighed igen ind i systemet, at vi er mange akademikere, der er underlagt den årlige finanslov, når vores økonomiske vilkår besluttes.
I det system, vi har, må man igen erkende, at også det at være ufaglært kvalificerer - nemlig til ufaglært arbejde. At vi nogensinde gav køb på retten til beskæftigelse indenfor det område, man havde valgt, viser sig nu for alvor at være en enorm svækkelse af livskvaliteten.
Interessant nok, har jeg aldrig set eller hørt om en undersøgelse af, hvor mange penge, der i en større økonomisk sammenhæng kan betragtes som fejlinvesteringer i uddannelse, når arbejdsmarkedes kan tillade sig generelt, at ansætte overkvalificeret arbejdskraft til en billig penge, og når højtuddannede parkeres i ufaglært arbejde, og . En uddannelse på 7-8 år er jo langtfra billig.
Og det er fantastisk mange mennesker, det drejer sig om.
Alle personer på overførselsindkomster skal frit og kvit have lov til at tage en uddannelse, eller kompetencegivende kurser, efter et halvt eller et helt års ledighed.
Peter Hansen
Helt enig. Det er trist ikke at kunne bruge det man har brugt år på at studere til noget, og endda opleve hvordan ens position svækkes af at have taget en uddannelse (man kan ikke starte på uddannelse, man kan ikke supplere den man har, man er overkvalificeret til meget ufaglært arbejde).
Virkningen er reelt at uddannede arbejdsløse bliver nulstillet i beskæftigelsessystemets målsætninger.
Desuden, når man gennem hele uddannelsen hører at der vil være rigeligt arbejde, men politiske beslutninger og økonomiske konjunkturer vender billedet, hvad er så til hinder for at det samme skulle ske hvis man starter på en ny?
Præmissen om at uddannelse bliver forældet er i øvrigt i den sammenhæng en af de mest ødelæggende, men sejlivede, myter. Det kan lade sig gøre at pleje sine interessefelter på andre måder end ved betalt arbejde. Men når tilskyndelsen til det første og bedste, fagligt irrelevante, job kombineres med denne trussel, er der jo ingen måde at slippe med forstanden i behold.
Catch 22?
"Manden (mennesket) uden egenskaber":
http://www.information.dk/110598
Angst kan i yderste tilfælde være invaliderende - i gennemsnit er der er der ét angstramt barn i hver folkeskoleklasse. Hvor mange angstramte eksisterer der blandt de arbejdsløse, og hvor mange lider under hvad jeg vil betegne som hjemmelivsstress.
Hvert år dør omkring 1.400 mennesker af stress, nogle får stress i en så alvorlig grad, at de får en hjerneblødning, man kunne læse om et tilfælde, så sent som for en måned siden. Nu omhandler artiklen naturligvis ikke arbejdsrelateret stress, men den lediges “frihed” til, at være menneske. I så tilfælde, og med ordet frihed i mente, kan man spørge sig selv om, hvor mange mennesker dør hvert år af hjemmelivsstress, se det var en statistik, jeg godt kunne tænke mig, at få tal på, på linje med, hvor mange af de 8-10 arbejdsløse som pt. kæmper om et job, hvor mange af dem går rundt med angst for fremtiden som i yderste fald kan være invaliderende????
Det er vist ikke helt fejlagtigt, at konkludere, at den manglende sociale kapital, er en mangelvare på Christiansborg, og denne mangel går ud over den ledige, i køen risikerer man snarere, at få en tankemæssig livsstilssygdom af mindreværd, end et skub i den rigtige retning - og kommunernes og anden aktørs kassetænkning, er heller ikke et solidarisk menneskesyn værdigt.
Væk med bøvlet, det kommer ikke til at ske, før den sociale kapital gør sit indtog på Christiansborg. Drømmen om et normalt liv, har trange vilkår som ledig, og for mange står hjemmelivsstressen lige uden for døren. Når det så er sagt, har man Højesterets dom fra 2007. Denne siger at, ingen aktivering, ingen kontanthjælp. Af dommen fremgår det, at kravet om aktivering skal være rimeligt samt sagligt begrundet, det vil sige, den aktiverede skal på betryggende vis, kunne magte aktiveringen. Det interessante er dog, at Højesterets stadfæstelse af Østre Landsrets dommen fra 2002 siger, at aktiveringen skal have til formål, at forbedre den lediges muligheder for selvforsørgelse. Megen af den aktivering samt kassetænkning de arbejdsløse underkastes i dag har vist alt andet end til formål, at give den arbejdsløse bedre mulighed for selvforsørgelse. Nej se, lad os bringe efteruddannelserne tilbage på samme niveau, og spare på den nytteløse aktivering, for som man har læst før, den største del af aktiveringen er inaktivering, og blot med til at udhule statskassen ud fra en fejlagtig ideologi om, at tvang er vejen frem mod fremtidens El Dorado.
Verdens lykkeligste befolkning - og så er der dem, som er underlagt arbejdsløshedslovgivningens rigide regler, regler som i 1951 var på 421 sider, mens de i dag er på ca. 25.500 sider. Tak skæbne, hvor længe mon det tager for en ny beskæftigelsesminister, hvis han eller hun sætter sig ned, og læser alle siderne igennem. Og guderne må vide, hvor mange af siderne, som blot er ligegyldige administrative regler som følge af ønsket om øget kontrol og unødig papirnusseri????
Artiklen som ovenstående eksisterer der rigtigt, rigtigt mange af, ikke desto mindre, er de som altid velkomne, for det er først, når deres eksistens forsvinder, at politikerne har muligheden for, at lede en større del af befolkningen bag om lukkede døre, når de atter forsøger, at skubbe livets sandfærdige realiteter ind under tæppet, blot fordi de mener, at deres ideologi kan redde verden.
Er dykket lidt ned i gemmerne på en CD-rom, hvor jeg på diverse CD-roms` har forskellige artikler om mangt og meget liggende.
I 2010 kunne man læse at, godt 35.000 melder sig dagligt syge på grund af stress.
De samfundsmæssige direkte og indirekte omkostninger ved danskernes mentale helbredsproblemer sætter da også et tydeligt aftryk i økonomien med ca. 55 mia. kr. årligt, hvoraf 10 pct. bruges til behandling, fastslår Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i sin hvidbog fra 2010.
Heldigvis står artiklerne i alfabetisk orden, på den CD-rom ret satte i Computeren kan man blandt andet læse: Aktiverede bliver nu også arbejdsløse, Aktivering af de svageste dumper, Aktivering anklages for nedbrydelse af de svageste, Aktivering er spild af tid, Aktivering forlænger ledighed, Aktivering i dag, gymnastik i morgen, Aktivering på repeat giver penge, Aktivering styres af kassetænkning, Ansatte tvinges i aktivering, Ansatte mere syge efter motionsforsøg, Ansatte på jobcenter bliver syge af stress, Ansatte på jobcentre går ned med stress, Antallet af aktiverede tredoblet på to år……. Tror jeg stopper her…
…. Forsatte alligevel lidt videre ned, her er blandt andet artiklen, cand.kreative har svært ved at finde job, lidt ovenover denne står artiklen, hvor Inger Støberg lover, at gøre op med de rigide regler, imellem disse to, er en artikel om hvorledes BMI har ændret sig siden 1980`erne, på en af de andre CD´er erindrer jeg, at der er en artikel hvor der redegøres for, at ønsker en arbejdsløs ikke at tage lykkepiller, er det lig ingen dagpenge/kontanthjælp, artiklerne om emnet er mange, de fleste af dem er negative, det var nok også derfor Støjtelefonen så sig nødsaget til, at give et usandfærdigt gyldent snit af en forskningsrapport sidste år. Går man længere ned, kan man læse artiklen, Regeringen har sprængt jobformidlingen til atomer, Hjorten samt Støjberg, forsvarede naturligvis denne påstand, ligeledes gjorde Jan Trøjborg, Jan Trøjborg er dog svær at tage seriøs, så sent som tidligere år argumenterede han som formand for Kommunernes Landsforening at, de sociale nævn, skulle nedlægges og have mindre at sige, når den enkelte kommune havde besluttet, at tage folks penge fra dem, mange af de omtalte sager, blandt andet i Information, endte med, at kommunernes beslutning blev omstødt, så på sin vis er det vist ikke forkert at konkludere at, Jan Trøjborg er ligesom kommunerne styret af kassetænkning, taler man kassetænkning, blev regeringen i øvrigt advaret om, at kommunerne var for små til, at tænke ud over kommunegrænsen, og opståen af kassetænkning ville sige sig selv. En ting vil jeg dog give Jan Trøjborg ret i, og det er at, borgerens behov bør sættes før systemet, tror dog blot det er en politikers tomme ord, hvorfor skal man ellers forslå, at de sociale nævns omstødelseskompetence reduceres til et absolut minus.
Jeg skriver, altså kommunikerer jeg. Eller som Descartes sagde, jeg tænker, altså er jeg, når det kommer til beskæftigelsesindsatsen er der meget at tænke over, en ting er dog, hvornår begynder det at ske, på Christiansborg, og hvornår ser man at et andet menneskesyn kan få værdi i kroner og ører, som følge af, en reduktion i de direkte og indirekte omkostninger ved danskernes mentale helbredsproblemer.
Michael - hvor er det befriende at vi i vore tanker mens vi sover kan drage på langfart til bevidstheder langt væk i den astrale verden fjernt fra denne verdens menneskeskabte ondskabsfulde påfund og spekulationer. Desværre vågner vi hver morgen op til en ny dag hvor man må forundres over at det bliver værre og værre. Jeg tror at der er tale om mange flere end de 1.400 om året der dør af arbejdsrelateret stress. Jeg vil mene at arbejdsmarkedet i sig selv ikke har ændret natur siden ruder konges tid. Det har altid været en konkurrence mennesker imellem om at klare sig i den gensidige konkurrence. Historietimerne i skolen, hvor man sov der meste af tiden var en uendelig beskrivelse af kongerækker, riger og krige folk og folk imellem - og de slås stadig væk og bliver formentlig aldrig færdig med at pina og plage hinanden. Arbejdsmarkedet er de levendes arena om at tilkæmpe sig de fedeste pladser med det største afkast. Vi er ikke født med de samme muligheder op de rige forstår at placere deres afkom på de sikreste pladser. Undersåtterne må affinde sig med at lade uddannelse og frækhed danne grundlag for hvor langt ambitionerne rækker til. På bundes er der så alle staklerne som aldrig kan gøre sig håb om at kæmpe sig igennem systemerne men må resignere i afmagt. Det er interessant at du lagrer overskrifterne i alfabetisk orden så at de danner en slags mængde af tætliggende prædikatslogiske begreber og indfaldsvinkler som faktisk kan blandes sammen og stadig beholde sin mening.
Med hensyn til indgangen til arbejdsmarkedet burdet det være et fag i skolen hvor også praktiken burde begynde. Mon ikke f.eks faget matematik ville få meget mere betydning hvis eleven også havde brug for at kunne regne noget ud ? Eller sproget hvis eleven havde brug for at udtrykke sine tanker ?
Også sådan med arbejdsmarkedet især i vore dage hvor der faktisk ikke er brug for alle.
Menneslet er desværre således indrerret at alle ting skal gøres så besværligt som muligt - for de andre vel at mærke. Og da alle således gøt det besværligt for alle - ja så tårner problemerne sig op så at det hele istedet for at være enkelt faktisk bliver uoverkommeligt og stressende og sådan kører det hele i spiral. Det er på tide at forenkle alle de reformer folkene har trukket ned over hovedet på den stakkels befolkning - især synd for dem der ar tyndhudede, udsatte og sårbare.
Michael - apropos Højesterets dom fra 2007 Denne siger at, ingen aktivering, ingen kontanthjælp. Af dommen fremgår det, at kravet om aktivering skal være rimeligt samt sagligt begrundet, det vil sige, den aktiverede skal på betryggende vis, kunne magte aktiveringen. Det interessante er dog, at Højesterets stadfæstelse af Østre Landsrets dommen fra 2002 siger, at aktiveringen skal have til formål, at forbedre den lediges muligheder for selvforsørgelse. - Det er tydeligt at jurister og dommere ikke har begreb om sociale forhold. Faltisk vil jeg mene at det nærmer sig tilstande syd for grænsen i 30'erne med arbejdslejre. Det lovgrundlag, som disse domme hviler på bør hurtigst muligt ophæves og erstattes med en proces hvor frivillighed og motivation er bærende elementer. Befri os fra denne slags juridiske spændetrøje. Det er folket der bestemmer og ikke verdensfjerne dommere uden begreb om livets sande realiteter.
Leif - har lige været offline, som opfølgning på dine kommentarer:
Pædagogikkens historie er som altid præget af en kamp mellem to forskellige opfattelser af menneskets inderste natur. Det ene standpunkt baseres på en opfattelse af, at vi mennesker er dovne, modløse og ofre for vores egne drifter - derfor er hård disciplin den eneste måde, hvorpå vi kan opnå kundskab. På den anden side findes ideen om, at mennesket har sin egen indre udviklingskraft. Det eneste, vi behøver for at lære, er opmuntring. Alle som en, eller i hvert fald 99,99999 pct. af den danske befolkning har en særlig udviklingsprofil med stærke og svage sider, dette gælder såvel også for udlændinge, når de skal integreres og tilpasse sig til samfundets uddannelses -og beskæftigelsesvilkår.
Som tingene er nu, vælger politikerne desværre, den første opfattelse, nemlig at, mennesket er dovent, modløst og et offer for egne drifter - derfor er den eneste måde de kan fås i arbejde på gennem hård disciplin og tvang. Erindrer en af de sidste dage, under valgkampen, her sagde Helle Thorning, vi skal hjælpe samfundet, samfundsstøtterne, de erhvervsdrivende og arbejdstagerne, og så sagde hun ikke mere, ikke et ord om, at den arbejdsløses tarv også var en værdi for samfundet, ikke et ord om, at de mennesker som er arbejdsløse har sin egen indre udviklingskraft, og at økonomiske incitamenter har en ringe effekt, for som Jørgen Goul som sagt tidligere har skrevet, de arbejdsløse vil gerne arbejde, det er ikke lysten det skotter på, hvorfor økonomiske incitamenter har en ringe effekt. Fokuserer man videre på denne kommentar, er det ikke mere end et par dage siden, at man kunne ikke overraskende kunne læse, at jobbet gør folk lykkelige - fokuserer man på denne overskrift skal man dog tage højde for, at arbejdet også kan være for byrdefuldt, og her er det, at den enkelte arbejdstager skal huske at sige fra, da dette mindsker risikoen for at få stress, et faktum enhver arbejdsgiver burde respektere, og have kundskab om.
Som du selv skriver, er den manglende respekt omkring ovenstående faktums med til, at unødvendigt gøre dagen besværlig.
I dag kan man læse, at sygefraværet er historisk lavt, problemet er dog, at i en krisetid kan det være svært at sige fra - dette kan være en farlig cocktail, for som tidligere skrevet i denne debat, kan angst være invaliderende, og stress kan i yderste tilfælde føre til, en hjerneblødning.
At faktorernes orden, ikke er ligegyldig, må medføre den væsentlige omstændighed med sig, at fællesnævneren for ethvert ansættelsesforhold må være parternes forventninger, om en gevinst, og nøglen til opnåelse af gevinst, er som udgangspunkt afhængig af parternes indsats (belønninger). De arbejdsløse får ingen belønninger, om end, de gennem offentlig forsørgelse er ”arbejdstager”.
For at bekæmpe negativ trivsel med medfølgende sygdom eller manglende lyst til at møde på arbejde, er det altså for såvel det offentlige som for private virksomheder nødvendigt, at de gør sig klart hvad der betragtes som fair distribution - den fair distribution gælder også for politikerne, desværre er arbejdsløshedslovgivningen, og fortolkningen af grundlovens § 75, stk. 2, ikke bidragende til, at bringe den arbejdsløse hen mod den lykkeværdige tilværelse som § 75, stk. 1 foreskriver.
At opnå tillid, er en proces som er afhængig af viden samt kommunikation. At der eksempelvis i virksomheder skal være plads til, at arbejdstagerne tager sig visse personlige friheder fremgår bl.a. af Ufr.2003.1430Ø som afgjorde, at en arbejdstagers private e-mails og chat på hjemmeside ikke gav grundlag for bortvisning, da der ikke var grundlag for, eller det kunne dokumenteres, at arbejdstageren havde brugt internetforbindelsen i et sådant omfang, at arbejdstageren ikke kunne passe sine arbejdsopgaver. Netop denne domsafsigelse, er i et erhvervspsykologisk perspektiv god at anvende til, at fastsætte, at personlige ikke arbejdsrelaterede samtaler, hvad enten de fortages gennem internetforbindelser eller direkte med andre medansatte, har en afstressende funktion som virker positiv for trivslen i virksomheden. Med andre ord, skal der i enhver virksomhed være plads til humor, ironi og temperament, for at ”pleje” trivslen - dette bør også gælde arbejdsløshedslovgivningen, solidaritet føder solidaritet, længere er den ikke.
Leif, tak for endnu en interessant korrespondance, logger af for nu, inden der løber mig for meget i pinden.
Michael - du udtrykker dig dejligt flydende enkelt og forståeligt. Det er en nydelse at læse.
Sætningen - ...den arbejdsløses tarv også var en værdi for samfundet, ikke et ord om, at de mennesker som er arbejdsløse har sin egen indre udviklingskraft, - er en sandhed uden lige. Hvor det glæder mig at du fremhæver dette.
'Anders Andkjær siger:
De arbejdsløse kunne strejke hvis de ville. F.eks. deponere deres tid (ifølge Mønniche’s forslag) på at blokere Hillerødmotorvejen og motorvejen mod syd. 50-100.000 blokerende arbejdsløse her - så skulle der nok snart ske noget.'
Anders: Meget godt tænkt, men med den status arbejdsløse har, vil de nok blive kørt ned, både af deres medborgere/bilisterne og af staten (som løser det ved at lukke for kassen/dagpenge og evt. anholde).
Der vil blive lavet mobile spil apps, hvor det gælder om at ramme så mange arbejdsløse som muligt.
Initiativet vil ramme de forkerte, og meget uheldigt at de arbejdsløse skal gøre sig upopulære hos sine medborgere, det er jo ikke dem der skal slås indbyrdes.
Hvis du sad som chef i en sådan kø, der var anledning til at du glippede et vigtigt møde/ordre, ville du så bagefter ansætte en af disse arbejdsløse.
Det eneste håb for arbejdsløse, er at få folk i arbejde med.
Leif: Det er nemt at sige at de arbejdløse 'bare kan', for det første er det en meget blandet gruppe af både samfundsnasere og uskyldige flittige borgere der ønsker job. Af sidstnævnte føler mange af dem, måske at de ikke er noget værd eller er lidt smådeprimeret. Hvor skal energien komme fra?
Her er nogle andre der 'strækker' sig:
http://www.youtube.com/watch?v=Qfjyafm05WM
og her en musikvideo:
http://www.youtube.com/watch?v=FAi3dJIJwgI&feature=related
Helle Thorning Schmidt sagde tydeligt under valgkampen, at alle arbejdsløse, som KAN arbejde (og det kan mange, hvis det står til kommunerne - også mange, som ikke selv mener, de kan), SKAL ud i arbejde.
Og her tænkte Helle T naturligvis ikke på ordinære job til overenskomstmæssig løn. Nej, tvangsaktivering, også kaldet "nytteaktiviering". Det opfandt Hjort Frederiksen. Det blev såmænd introduceret af Nyrup-regeringen ved Karen Jespersen i 1994.
Thorning nævnte konkret arbejdsopgaver som at klippe hække og rydde op på strande. Jeg ved, at sidstnævnte funktion i dag varetages af mange straffede, som er idømt samfundstjeneste. Det er altså sådan, S har tænkt sig at behandle mod arbejdsløshed. Selv den nuværende (nu afgående) minister afslog Helles forslag som værende ydmygende.
Derfor kan jeg blive meget træt af det helte-skurkeforhold, som hævdes i denne artikel og hos mange andre. Socialdemokraterne er et strammerparti på den front, som har lavet de mest indgribende tiltag over for ledige i nyere tid.
Jeg manglede lige at tilføje et "ikke" i sætningen: Det opfandt Hjort Frederiksen.
Det var IKKE VKO, der startede med at tvangsaktivere ledige på ydmygende vis.
Frontløber-tankegang findes sandelig også på højere plan end bare som kassemalkere i de offentligt-kulturelle systemer.
Dem der laver aktiveringskurser er de samme typer som eksempelvis fabrikerer nikotin-tyggegummi- og postevand til 20 kr. literen ...
Sundt og godt.
Se, tilbage i slut-firserne og start-halvfemserne fik 'de arbejdsløse' eller at vide fra de kommunale sagsbefamlere at de aldrig skulle regne med at der blev fuld beskæftigelse igen og at de derfor lige så godt kunne slippe deres indre gøgler fri og håbe på at leve af den resten af livet ..
I Aarhus tilbød Socialforvraltningen ligefrem kurser på
en 'Gøgler-skole' til bistands-klienterne..
Men kurser på Voksen-HF ??
UHADADADA..
Det er jo 'kompetence-givende', og DET må bistandshjælpen IKKE bruges til .
Når bistandsklienter, i følge folkevisdommen,
alle sidder nede på bænken og drikker Bjørnebryg.. Ja, så er der en grund til det :
Det var hvad Afladssamfundet ville lade dem gøre med deres liv !
I anden sammenhaeng laeste jeg om begrebet ''folkedrab''!
Et folkedrab kan opdeles i stadier - man plejer at opdele dem i 8 stadier..
1. Klassificering
2. Symbolisering
3. Dehumanisering
4. Organisering
5. Polarisering
6. Forberedelse
7. Udryddelse
8. Benægtelse
Naar jeg har gennemlaest disse stadier, har jeg ofte taenkt paa, om et folkemord altid er fysisk eller, om man kunne bruge de samme kriterier om den (eller, en af de) voldsformer, som - stadig - i 2011, reelt ikke er anerkendt, fordi den er naesten umulig at bevise....nemlig den psykiske vold!?
Jeg laeste denne artikel og, jeg laeste alle Jeres kommentarer....og kom jeg til at taenke paa, at det der er foregaaet i vort land gennem de seneste 10 aar, faktisk kan kategorieres som et folkemord, MEN da det ''KUN'' er systematisk psykisk vold....begaaet indenfor- og af ''retssystemet''. da vil man ikke kunne doemme nogen for volden!!
Maaske jeg er helt forkert paa den, men det er den fornemmelse denne artikel og Jeres indlaeg giver mig!!
såsom vedrfolner
http://www.information.dk/248619
Sider