Kort tid efter Claus Hjort Frederiksen (V) satte sig tilrette i Beskæftigelsesministeriet for ti år siden, luftede han sin bekymring over den bestående arbejdsformidling. Den gav alt for meget rum til den enkelte socialrådgivers dømmekraft, mente han. Han talte om 'blødsødenhed' og om 'misforstået godhed.' »Der er brug for en ny holdning hos nogle socialrådgivere,« sagde han og fortsatte: »Man gør kontanthjælpsmodtagerne en bjørnetjeneste ved ikke at stille krav til alle ledige.«
Det viste sig at være en særlig linje, som her blev introduceret: Den borgerlige '00-regerings beskæftigelsespolitiske projekt, som man alt efter temperament kan kalde for et opdragelses- eller et disciplineringsprojekt. Et projekt, som i parentes bemærket har en del tilfælles med det sideløbende opgør med den såkaldte rundbordspædagogik på skoleområdet.
Man havde adopteret en flok ugidelige teenagere, og nu krævede den hårde papfar nye boller på suppen: En ny mentalitet måtte installeres i landets socialrådgivere, der på Den Sociale Højskole, forelæsning efter forelæsning, øvelse efter øvelse, var blevet tudet ørene fulde af pæne ord om 'etik', 'anerkendelse' og om at 'møde borgeren, hvor borgeren var'.
I den nytiltrådte beskæftigelsesministers perspektiv var den socialfaglige dømmekraft ganske enkelt i vejen for den påkrævede kynisme.
Fra nu af var der kun plads til ét mål for socialarbejderens virke: At få den arbejdsledige borger i beskæftigelse så hurtigt som muligt. »That's it,« som Hjort formulerede det i sin tale til socialrådgiverkongressen i 2003. »Den dårlige socialrådgiver insisterer på, at alle sociale problemer skal være løst, før spørgsmålet om beskæftigelse kommer på tale,« hvorimod »den bedste socialrådgiver har et klart fokus på at få folk i job.«
Talen vakte en vis furore i socialrådgiverkredse, og som en empirisk undersøgelse fra to specialestuderende tidligere på året dokumenterede findes der endnu i dag en del socialrådgivere, som er så stærke modstandere af det ny regime, at de bryder loven for at hjælpe deres sociale klienter.
Byg dig selv i Lego
Måske er det i lyset af denne hårde, og delvis forgæves, opdragelseskamp, at vi skal forstå de omdiskuterede 'andre aktører' de private virksomheder, der hyres af staten til at vejlede og aktivere ledige. De er knopskudt fra 2008 og frem og er siden kommet til at spille en ikke ubetydelig rolle i beskæftigelsesindsatsen.
De andre aktører står blandt andet for at afholde stærkt kritiserede jobsøgningsforløb, hvor kursister har oplevet at skulle finde deres indre fugl, bygge sig selv i Lego eller lære at give hånd på rette vis.
De kritiske indvendinger til trods, er de andre aktører, når alt kommer til alt, måske det bedst tilgængelige udtryk for den uforløste, våde, borgerlige drøm om det ideelle beskæftigelsespolitiske system anno 2011. Et fuldkomment kvantificerbart univers blottet for ethvert antræk af blødsøden socialfaglighed, hvor virksomheder i indædt konkurrence med hinanden kæmper for at score højt på et helt snævert parameter: At få flest mulige ledige, hurtigst muligt i job.
De private virksomheder styres efter en kontraktmodel, hvor den provisionsafhængige del af aflønningen, målt med danske standarder fylder uhørt meget. Virksomhederne får en fjerdedel af deres betaling for drift og administration altså for blandt andet at afholde kurser og vejledning. De resterende trefjerdedele udbetales som resultatløn efter et sindrigt bonussystem, der giver virksomhederne en bonus for hver borger, de får i beskæftigelse.
Hver tredje måned offentliggøres en særlig hitliste på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside, hvor de forskellige aktører rangordnes i forhold til hinanden, og hvor kvartalets vinder markeres med fed, mens bundskraberen der må ryste i buksen og se sine dage i branchen talte er markeret med kursiv.
Søg nedad
Lad mig kort dvæle ved nogle af effekterne af en sådan model. Da en af mine venner en fremragende ung arkitekt efter fem ugers ledighed af sin anden aktør blev foreslået at tage et job som hjælper i en børnehave, kom han til at udbryde, at det da ikke gav nogen mening. Men inden for rammerne af dette system, gav det lige præcis mening. Systemet placerer sine hænder på den lediges hoved og skubber nedad. Nedad imod brancher, hvor der er huller, og mulighed for job her og nu. Som en kursist fortæller i en undersøgelse af de andre aktørers virke, så »[var] diskursen, at der var masser af job derude, og at man da 'bare' skulle søge bredt og ind i andre brancher.«
Det er en speciel form for mening, der hermed skabes. For den unge dyrt- og højtuddannede arkitekt med drømme om en karriere på en tegnestue, giver det på det konkrete plan ingen mening. For den anden aktør giver det derimod i allerhøjeste grad mening. Bliver arkitekten afsat til børnehaven, udløser han bonus og point til hitlisten, fordi han lever op til den overordnede målsætning om 'Flest muligt hurtigst muligt i job'.
I dette system er den ledige og dennes livsverden på ingen måde et mål i sig selv, men optræder i stedet som et middel: Et potentiale, som, hvis det bruges rigtigt, kan udløse bonus og point.
Som en kursist i en undersøgelse påfaldende præcist beretter om sin anden aktør: »De er såmænd søde nok. Men man føler alligevel, at man er en brik i et spil.«
Et sådant system ville givetvis ikke kunne fungere, hvis de ansatte i de private virksomheder primært var socialrådgivere eller mennesker med anden socialfaglig baggrund. Der ville opstå for meget modstand imod systemets instrumentelle præmisser.
Det er derfor værd at bide mærke i, at de ansatte hos disse andre aktører som absolut hovedregel ikke er tynget af nogen form for socialfaglig baggrund.
I stedet er der tale om en broget skare af alt fra klinikassistenter og edb-teknikere til forliste selvstændige, der alle har haft et ønske om at forsøge sig som coach. »Din baggrund er ikke så vigtig. Frem for alt skal du have lyst til at arbejdet med jobrettet vejledning,« som det hedder i et jobopslag fra en af virksomhederne.
Halvblinde killinger
Den flok af socialrådgivere, som Claus Hjort og hans regimente i 2001 indtrådte som øverste ledelse for, fremstod som en skare af gamle, allerede afrettede hunde, som ministeren havde vanskeligt ved at præge og lære nye tricks. I sammenligning er de ansatte hos de andre aktører en flok nyligt fødte killinger, der knapt har fået øjne, og som ikke gør de store indsigelser over for den hårde, økonomiske incitamentstyring. Det er ingen tilfældighed, at 'erfaring og kompetence' rangerer lavt på statens liste over krav til de private virksomheder, hvor 'pris' til gengæld topper suverænt. Erfaring nedprioriteres og vurderes mindre væsentligt. Billig eksekvering foretrækkes.
Det er i dette neoliberale slaraffenland af fri konkurrence og benhård incitamentstyring, at de absurde fortællinger fra f.eks. Lau Aaens blog Dagpengeland undfanges og suger næring. Britta, Inge, Jean og alle de øvrige coaches hos de andre aktører landet over, er, når alt kommer til alt, intet andet end produkter af de politiske rammer, som har støbt dem.
Vi bør derfor hæve det kollektive kritiske blik et niveau eller to. Og bede en ny, rød regering om at tage et grundlæggende opgør med brugen af private virksomheder i beskæftigelsesindsatsen. De fører nemlig direkte til en forveksling af, hvad der er tal og hvad der er mening.
Mathias Herup Nielsen er kandidat i samfundsvidenskab
Kim Gram,
Jeg husker godt den artikel du henviser til her og, - det loeber koldt ned ad min ryg ....jeg kender Aarhus....kun alt for godt....
Haaber de med tiden faar ryddet alle disse individder VAEK, men med nogle af medlemmerne placeret hoejt, hoejt oppe i systemet, da kommer det desvaerre nok til at tage mange aar og, koste mange liv...fysisk og psykisk!!
Et klima der minder om - saadan som jeg forestiller mig - helvede!!
Hvad hvis det hele er en stor systemisk udskillelsesproces? Hvor man ganske enkelt helt i tråd med effektivitetstænkning og den, i værste tilfælde, livsfarlige "rationalitet" (når den bliver instrumeltel og uden empatisk essens)- simpelthen er ved at udvikle et system hvor de aller svageste automatisk "udskilles"?
Ganske enkelt dør af stress og følgesygdomme, som en konsekvens af tvangsaktivering og en endeløs projektion af arbejdet som livets eneste sandhed og mission?
Det er en kynisk og modbydelig tankegang, jeg ved det. Men hvis nu du zoomer lidt ud og helt objektivt betragter lov og konsekvens. Er det så ikke et sådant system som eksisterer? Ikke alle, blot de aller aller svageste, vil gradvist udrangeres, og de svageste af dem, vil, jf. flere af kommentatorenes oplysninger, herefter simpelthen dø.
Ved, som i et facistisk styre, at ophøje statens højeste ideologi, i danmark pt. arbejde "effektivitet" og såkaldt vækst - til værede paradigmet man lever, eller dør efter - opnås et effektivt selvoptimerende system.
Genialt og absolut gruopvækkende. Er det science fiction - eller science fact?
You decide.
Dan Johannesson,
Er det ikke netop saadan som du skriver her, vort land har udviklet sig gennem de sidste 10 aar??
Jeg synes naesten ikke jeg kan blive ved at huske, hvor mange gange jeg har raabt op, hvor mange gange jeg har henvist til artikler, dokumentarer etc. - for stoerstedelens part fra 1930 - 40erne, gennem de seneste aar....
Og...hvordan bliver mennesker en del af dem du kalder 'de svageste'? Er det ikke blot almindelige mennesker, som en eller anden - maaske (eller temmeligt sikkert) en offentligt ansat, ikke bryder sig om eller, er misundelig paa???
En offentligt ansat har magten til noget saadant, - ganske enkelt fordi hele det danske system er sat sammen, som det er, eller...??
@Jette. Jeg tror sjældent at den menige medarbejder i den offentlige sektor har de store agendaer eller personlige motiver ifht. de beslutninger der træffes. I langt de fleste tilfælde følger de jo blot manualen / lovgivningen.
I min optik, skal tingene ses i en større sammenhæng. Kommercielle kræfter opkøber via lobbyisme politisk kontrol over EU. EU, kan i den forbindelse ses som en "netværks hub" som herefter udsender signaler og ordrer, (love) der svarer til de bestilte foranstaltninger, til sine subdivisioner - dvs. de tidligere nationalstater.
Lovene oversættes som bekendt så herefter.
Vejledningen med den nye lov printes ude på lokalkontoret, og en to tre, Bente ned på socialen, siger præcis hvad konglomeratet bad EU om at få hende til at sige.
I mine øjne er det, i grove træk, processen.
Selvfølgelig kan det ikke udelukkes at "Bente" af og til over / underfortolker et kodestykke / dekret, måske endda af personlige årsgaer. Men i 98% af tilfældende eksekveres den lov / realitet bare, som EU kommisæren, blev betalt / lobbyet til at fremstille, for konglomeratet. (For det folkevalgte EU parlament kan ikke foreslå love.)
Så simpelt og komplekst er det. Men desværre er der en tendens til at følge mediernes logik i befolkningen, og forsøge at dechifrere virkeligheden ud fra enkeltsager og mikroperspektiv, i stedet for ifht. proces og et mere holistisk makro / matrixperspektiv.
Men op med humøret! Mange gode ting er i værk. Eksempelvis mellemøstens forår, der viser os at befolkningen er langt stærkere end systemet, når blot vi står sammen.
Hemmeligheden består i at tilbyde alternativer tror jeg.
Jeg foreslår en humanistisk, grøn Nordisk Union baseret på menneskerettighederne, politisk implementering af det 100% bæredygtige og Co2 neutrale samfund, med en ny forfatningslov, hvor lobbyisme permanent er forbudt ved lov.
Do i hear u say Aayyeee??
Michael Borregaard, jeg er overbevist om, at mennesket også er dovent, og det skal man sørge for, at der er plads til. Hele ideen om at drive mennesker frem til nye højdepunkter i civilisationen kommer jo fra folk, der selv i et og alt har deres på det tørre og ikke kunne drømme om at udfordre tilværelsen i nogen grad, der ville betyde risiko for tab af opnåede privilegier. Det er så gratis, som når direktøren for DA ønsker reformer på arbejdsmarkedet, som vil ramme lønmodtagerne, men på ingen måde udsætte erhvervslivet for pligter til at finansiere eller blot agere samfundstjenligt (til en forandring. Hele denne idé med at være samvittighed for hinanden må ophøre, den er uanstændig og selvretfærdig.
politiseringen af arbejdsformidlingen var en katastrofe, privatiseringen endnu værre.
Erkend det dog!!
Den værste katastrofe var dog Fr. Støjberg
Dan Johannesson,
Nah, I ain't saying anything like Aayyeee....o)
Lobbyisme eksisterer og bruges helt sikkert Dan, men der hvor vi langt fra er enige, er at man skal langt ''op'' i systemet for at det har virkning! Det er ikke noedvendigt, for oedelaeggeleserne kan sagtens (goer ofte) starte lige netop hos hende du kalder ''Bente''! ''Bente'' mister hurtigt kontrollen over forloebet - hun er blot det foerste stop og, ville vaere fuldstaendigt uforstaaende, hvis du anklagede hende for f.eks, et mord, MEN.....hvis du er istand til at foelge dette mord hele vejen tilbage til ''aarsagen'' da vil ''Bente'' netop meget ofte vaere lkige netop aarsagen....eller, ''fjeren, der blev til fem hoens''...
Paa samme maade vil du, naar du laeser om folkemord/drab meget let kunne foelge alle stadierne - ogsaa naar det ikke er et fysisk drab vi taler om, men ''blot'' oedelaeggelser af mennesker, man ''bare'' startede med at sende gennem f.eks. det Danske aktiveringshelvede.....din ''Bente'' vil ikke kunne doemmes, for hun vil blot have udfoert sin del af opgaven.....hele dette forloeb blev skrevet ned i en bog som jeg desvaerre ikke kan huske titlen paa lige nu, men jeg skal lade dig det vide naar jeg finder den...
Hele opskriften paa dette, stammer fra WW2 hvor man netop uddannede mennesker til ting, som i sig selv ikke var slemme, men naar man laegger et helt forloeb sammen....saa er mennesket der kommer igennem dettte, meget ofte omkommet ved doeden....og, det ligner desvaerre meget, alt for meget Jeres ''aktivering''
Indtil jeg finder bogen der beskriver baade forloebet og virkningerne af ''aktiveringshelvedet'' fa WW2 - her er lidt om stadierne i et folkedrab: http://www.27-1.dk/sw50660.asp
Fortsat god soendag i DK!!
@ Jette og Dan.
Det er rigtigt, at lobbyismen foregår højere oppe i systemet, men virkningen forplanter sig jo nedefter.
Staten spiller en stor rolle i stigmatiseringen af fx arbejdsløse. - Ligesom den spiller en stor rolle i parallelliseringen til folkedrabet. Parallellen er skræmmende og indlysende rigtig.
Endnu et eksempel på stigmatiseringen (og lobbyismen?) - ses her: http://www.information.dk/280011#comment-427243
Og utallige debatter - ikke mindst her i forbindelse med valget af en rød regering - og også her på Information - bugner med fordomme mod arbejdsløse, og viser hvordan store dele af befolkningen finder det absolut passende, hvis ikke ligefrem påkrævet at stigmatisere en anden stor del af befolkningen.
@Tine og Jette tak for spændende indlæg. Jeg tror egentlige vi er enige, idet jeg blot beskrev topstyringen processuelt, Jette beskrev eksekveringen på "gulvet" og Tine bød ind med syntesen. Tak til jer begge, for tilsammen med mit indlæg at danne et ganske foruroligende helhedsindtryk af problematikken.
Dan Johannesson,
Jeg laeste lige dette afsnit fra dit indlaeg igen:
''Men op med humøret! Mange gode ting er i værk. Eksempelvis mellemøstens forår, der viser os at befolkningen er langt stærkere end systemet, når blot vi står sammen''
...og Dan...lige netop dette lille afsnit fik mit til at taenke paa min ven David, som i forbindelse med det Arabiske foraar, lavede denne sang til vores faelles ven Mostafa, som kommer fra Cairo:
http://www.youtube.com/watch?v=B4pUOwRaOCA&feature=mh_lolz&list=FLW8RP9I...
David studerer musik i Dublin......
Lyt musikken og, nej .....os - befolkningen...vi er nemlig ikke helt dumme .... og ja, mange gode ting er nemlig ved at blive sat i vaerk Dan......masser..o)
Sider