Kommentar

Udsæt dagpengereformen til tilliden er genoprettet

Tilbagetræningsreformen er principielt rigtig og nødvendig. Problemet er blot, at timingen er elendig. Den bør udsættes, til drømmene om jobfest er blevet til virkelighed
27. september 2011

Det kommende regeringsgrundlag bør rumme grundlæggende svar på, hvad man vil gøre ved Danmarks skrantende økonomi. For dansk økonomi er hårdt ramt — hårdere end langt de fleste af de økonomier, vi sædvanligvis sammenligner os med.

Det ses bl.a. klart på beskæftigelsesområdet. Siden krisens start i 2008, er der forsvundet omkring 170.000 job i Danmark. Det er betydeligt flere end i f.eks. Sverige og Tyskland — vore to største eksportmarkeder. Kun i Irland og i Spanien har beskæftigelsestabet været relativt større end i Danmark.

Når den danske jobkrise diskuteres, anføres det typisk, at konkurrencekraften er for ringe. Men det er en ret mærkelig diagnose. Det er som om, man blot har pustet støvet af forklaringerne fra landets sidste store jobkrise, der indtraf i kølvandet på olieprisomvæltningerne i 1973 og 1979/80. De førte som bekendt til stærkt stigende ledighed, der toppede i 1993 med 330.000 ledige. Dengang blev landets konkurrenceevne — den manglende evne vel at mærke — også udpeget som en afgørende forklaring. Men forskellen på dengang og nu er, at man i 1970'erne og 80'erne ikke kun havde et ledighedsproblem, men også et vedvarende betalingsbalanceproblem.

Erfaringerne fra dengang understreger, at en retvisende definition af en tilfredsstillende konkurrencevene må være samtidig opnåelse af høj beskæftigelse (lille ledighed) og betalingsbalanceligevægt eller -overskud.

Aktuelt har vi i Danmark et meget stort betalingsbalanceoverskud — i 2011 må det forventes at blive på i hvert fald 100 milliarder kroner svarende til mere end 5 pct. af BNP. Samtidig forventes et offentligt underskud på ca. 70 milliarder kroner i år. Det er ensbetydende med, at der må forventes et privat opsparingsoverskud på ca. 170 milliarder kroner i år. Kernen af den danske økonomiske krise er altså ikke dårlig konkurrenceevne, men derimod faldet i de private (faste) investeringer og det private forbrug.

Genvind tilliden

Og hvorfor er de private investeringer dykket? Hovedårsagen er, at der ikke er tiltro til, at der er tilstrækkelige afsætningsmuligheder.

Der tvivles især på hjemmemarkedets efterspørgsel. For eksporten går stadig rimelig godt, bl.a. fordi der endnu er god fart i vore to største eksportmarkeder: det tyske og svenske.

Når det private forbrug er dykket trods skattelettelser og frigørelse af SP-midler, hænger det sammen med en cocktail bestående af: behovet for afdrag på uholdbar gældsstiftelse fra midten af 00'erne, frygt for stigende arbejdsløshed og faldende friværdier i vore boliger. Så længe disse bagvedliggende faktorer ikke modvirkes, vil det efter min mening være meget vanskeligt eller umuligt at standse stigningen i ledigheden.

Derfor er det helt afgørende, at der i regeringsgrundlaget bliver fremlagt forslag, der angriber disse bagvedliggende faktorer. Udfordringen er at skabe tiltro i erhvervslivet til, at det igen bliver godt at producere og dermed også at arbejde i Danmark. Der må kort og godt skabes langsigtet opbakning til jobfest frem for lønfest.

Her er det altafgørende, at arbejdsmarkedets parter i samarbejde med regeringen forpligter sig på:

• Forsvarlig lønudvikling, f.eks. en aftale om, at lønstigningerne i gennemsnit ikke overstiger prisstigningerne, så længe ledigheden er for høj.

• Indgreb mod bonus og andre forgyldninger af højindkomstmodtagere samt skatteomlægninger m.v., der kommer lavindkomstgrupperne til gode, og finansieres af højindkomstmodtagere.

Dårlig timing

Skal en sådan forståelse sikres, bliver man nødt til både at diskutere indfasningen af reduktionen af dagpengeperioden fra fire til to år og tilbagetrækningsreformen. Problemet med disse to foranstaltninger, som jeg principielt støtter, er, at timingen er forkert.

Hvis man havde iværksat forkortelsen af dagpengeperioden, før dansk økonomi blev rødglødende i 2006 og 2007, havde det været et helt anderledes fornuftigt indgreb. Dette kan nu opnås ved at gøre dagpengeperioden variabel. Når der er tryk på dansk økonomi, skal den forkortes. Når der mangler job, og ledigheden er høj, skal den forøges. Dermed vil timingen af justeringer af dagpengeperioden automatisk blive bedre.

Siden man vedtog tilbagetrækningsreformen i maj i år, er beskæftigelsesudsigterne blevet afgørende forringede.

En mulighed kunne derfor være at udskyde reformen, så længe arbejdsløsheden ligger højere, end den man forudsatte, da tilbagetrækningsreformen blev gennemført (5,9 pct. sæsonkorrigeret efter bruttoledighedsbegrebet). Samtidig kunne det gøres til en forudsætning, at arbejdsmarkedets parter sikrer en forsvarlig lønudvikling.

Hvis der gennemføres tiltag, som genopretter troen på, at det igen bliver godt at producere og arbejde i Danmark, vil det også være langt mere forsvarligt at fremrykke offentlige investeringer, der kan medvirke til at trække den hjemlige økonomi op fra den aktuelle dvaletilstand.

Men selv hvis den slags stimuli gennemføres, bør det ikke skjules, at vi står over for en periode med alt for høj ledighed. Ingen af de fremlagte planer regner med, at offentlige investeringer kan skabe mere end 10.000 nye job.

Langsynede briller

Regeringsgrundlaget bør også indeholde afgørende elementer, der sigter mod Danmarks langsigtede økonomiske udfordringer. Det væsentligste her er at sikre, at arbejdsudbuddet og ikke mindst arbejdsstyrkens effektivitet øges.

Unge skal hurtigere og bedre gennem uddannelsessystemet. De skal med andre ord blive dygtigere. Derfor skal den fortsatte kvalitetsforringelse af uddannelsesinstitutionerne via taxametersystemet stoppes, ligesom der igen skal skabes ro om og tiltro til folkeskolen.

Men uddannelse gør det ikke alene. Når beskæftigelsesmulighederne retter sig, er der ingen vej uden om at øge arbejdsudbuddet. Men det er værd at sætte streg under, at timingen skal være rigtig.

 

Christen Sørensen er professor ved Syddansk Universitet i Odense og forhenværende overvismand

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu