8-8-8-samfund giver os stress

Selv om teknologi og globalisering gør det både muligt og nødvendigt at indrette samfundet fleksibelt, holder vi fast i industrisamfundets arbejdsrytme. Det giver stress, helbredsproblemer og lav produktivitet hos de 25 procent af os, der er B-mennesker
Selv om de fleste er sluppet væk fra samlebåndet, er vores hverdag indrettet, som om vi fortsat sad der.

Selv om de fleste er sluppet væk fra samlebåndet, er vores hverdag indrettet, som om vi fortsat sad der.

Sonja Iskov
25. oktober 2011

Jeg drømmer om et fleksibelt samfund, der understøtter forskellige familieformer, arbejdsformer og døgnrytmer. Men når jeg vågner, lever jeg i 8-16-samfundet.

Vores samfund er stadig indrettet på landbrugs- og industrisamfundets behov, til trods for at det reelt kun er 4 procent af danskerne, som i dag arbejder i landbruget og færre end 25 procent, der er har job som traditionel industriarbejder.

Vores samfund bygger altså på et paradigme fra før internettet og globaliseringen.

Udviklingen har også sat sine tydelige spor i familielivet.

I 1953 var der 700.000 husmødre i Danmark. De passede hus og børn, mens mændene gik på arbejde. I dag er der 37 forskellige versioner af familien, og både mænd og kvinder tager aktivt del i arbejdsmarkedet.

Hjemmefronten er ikke længere fast bemandet af det ene køn.

Verden er forandret, og vi er forandrede med den. Vi har brug for at finde en ny måde at indrette os på.

Det er utroligt, hvor meget livskvalitet og produktivitet, der går tabt, fordi vi har indrettet samfundet efter fortidens behov.

De voksende stressproblemer fortæller os, at der ikke er sammenhæng mellem de krav, der stilles til mennesket og de rammer, samfundet omvendt tilbyder os.

Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt med stress. Stress koster årligt det danske samfund 55 milliarder kroner.

Der er ingen tvivl om, at en af de største stresskilder er ubalancen mellem arbejdsliv og privatliv.

Derfor har vi har brug for at nytænke de samfundsmæssige tidsrytmer, som arbejdsmarkedets parter har skabt.

8-8-8-modellen

Lad os kaste blikket tilbage i tiden for at forstå, hvad der har skabt nutidens samfund.

Arbejdsmarkedets parter er i høj grad arkitekterne bag den nuværende samfundsindretning.

I 1919 skabte de efter mange års kamp tidskonstruktionen: otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers søvn.

8-8-8-modellen og det kollektive arbejde, hvor alle havde ens arbejdstider, fast arbejdssted og samme arbejdsrytme passede perfekt til at optimere det industrielle arbejde.

Modellen er designet til industrisamfundet, hvor arbejderen solgte sine kropsbevægelser ved samlebåndet.

Der var klare grænser mellem arbejdstid og fritid, og ledelsen havde retten til at organisere og strukturere det synlige kropslige arbejde.

Tid er penge i det industrielle arbejde. Jo flere timer du arbejder, desto større bliver produktiviteten. Derfor måtte der ske en tidsdisciplinering af arbejdsstyrken. Eksempelvis lukkede man i 1950'erne porten på Helsingør Skibsværft ved arbejdstidens begyndelse. Hvis man kom for sent, blev man trukket i løn.

8-8-8-modellen har været en stor succes i kampen om tiden. Arbejdsgiverne fik deres (arbejds)tid, og lønmodtagerne fik deres (fri)tid.

Siden fulgte flere tidskampe, som da 100.000 demonstranter fra fagbevægelsen kæmpede for 40 timers arbejdsuge og tre ugers ferie d. 4. juli 1945.

I dag har vi fordoblet antallet af ferieuger, og spørgsmål om 12 minutters ekstra arbejde om dagen er nok til at sætte Danmark på den anden ende.

Forældet industrilogik

Arbejdsmarkedets parter skabte med succes rammerne for industriarbejdet. I dag er spørgsmålet, hvordan de kan være med til at skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked.

Alle taler om vækst. Men vi bliver ikke mere produktive af at arbejde 12 minutter mere om dagen — det er forældet industriel logik at tænke sådan. Det gav mening for 36 år siden, hvor de materielle værdier i samfundet udgjorde 83 pct. af de samlede markedsværdier.

En undersøgelse fra Standard & Poors viste, at fordelingen i 2009 var ændret, så det blot var 19 pct., der kunne tilskrives materielle værdier, mens 81 pct. kunne tilskrives immaterielle aktiver.

Den samfundsmæssige værditilvækst skal altså findes i ideer, service, innovation, koncepter m.m. Det vil sige arbejde, som ikke længere afhænger af, hvor meget vi arbejder, men af hvor og hvornår vi arbejder.

Produktiviteten i vores samfund kan derfor øges ved, at mennesket arbejder i sin egen rytme, og det gør det mere og mere relevant at se på døgnrytmer.

Forskning viser, at 10-15 pct. af os er A-mennesker og 15-25 pct. er B-mennesker. Resten er let A eller let B.

A-mennesker er ofte vågne fra kl. 6-22 og har mest energi om morgenen og om formiddagen. B-mennesker har derimod mest energi om eftermiddagen og aftenen og kan eksempelvis være vågne fra kl. 9-01.

Desværre er samfundet stadig kun indrettet efter A-mennesker og 8-16-rytmen. Det gælder både børnehaver, skoler og arbejdspladser.

Problemet er, at 8-16-samfundet giver B-mennesker helbredsproblemer. Der er en tæt relation mellem døgnrytme og velbefindende. B-mennesker indtager generelt flere opkvikkende stimulanser såsom kaffe, nikotin og sukker for at tilpasse sig 8-16-samfundet.

Andre uheldige konsekvenser kan være brug af sovemedicin, alkohol samt en følelse af ikke at passe ind, hvilket kan medføre stress og stressrelaterede sygdomme. Eksempelvis har 31-40 årige B-mennesker en øget risiko for at udvikle en depression.

Op lille Hans

Vi har en forældet opfattelse af, hvad der er den rigtige døgnrytme. Moralske vendinger hylder morgenkulturen: »Morgenstund har guld i mund«, »Tidligt op og tidligt i seng — det er godt for en lille dreng«, »Mester Jakob, sover du?«, »Op, lille Hans«. Vendingerne kommer fra en tid, hvor samfundets borgere skulle socialiseres til at stå tidligt op og tjekke ind på fabrikkerne.

I en global og teknologisk verden har vi både brug for A-mennesker og B-mennesker. Vi kan efterhånden arbejde hvor som helst og når som helst. Der er et kæmpe uudnyttet produktivitetspotentiale i at skabe et fleksibelt samfund, der også understøtter B-mennesker.

Desværre har vi endnu ikke indset behovet, og derfor mistrives B-mennesker på arbejdsmarkedet, og hvert fjerde B-menneske kan ikke realisere deres fulde potentiale på jobbet på grund af mødetiderne, viser en undersøgelse som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Den verden, vi lever i, har aldrig været mere kompleks, og vi har brug for at udvikle det bestående samfund, så det tilbyder strukturer og rammer, der matcher de forskellige mennesker, som lever i det. Mennesket skal have en større bevægelsesfrihed både i relation til arbejdstider og åbningstider i børnehaver, skoler og resten af det omgivende samfund.

Brug fleksibiliteten

Der er sagt og skrevet meget om det fleksible samfund, hvor grænserne mellem arbejde og fritid udviskes, og hvor mennesket bruger nyvunden fleksibilitet til at arbejde mere.

Fleksibilitet forstås i denne sammenhæng som menneskets evne til at tilpasse sig arbejdets krav om fleksibilitet. Her går arbejdet forud for menneskets livskvalitet.

Det er ikke det, jeg mener, når jeg drømmer om et fleksibelt samfund. Jeg ønsker derimod et samfund, der forener livskvalitet og produktivitet. Globaliseringen og den teknologiske udvikling har skabt et mulighedsrum for selvvalgte arbejdstider og arbejdssteder.

Vi kan tilpasse arbejdet til privatlivet. Vi kan tilpasse arbejdet til vores døgnrytmer. Men det kræver selvfølgelig, at vi lærer at håndtere fleksibiliteten og sætte grænser.

Her ligger en kæmpe opgave for fagbevægelsen. Den har chancen for at blive bannerfører for det individuelle arbejds- og livsdesign, der matcher vores forskellige måder at leve og arbejde på.

Første skridt hen imod et mere fleksibelt samfund er, at vi accepterer hinandens forskellige ønsker til arbejdstider og arbejdssteder. Men vi kan ikke forandre os uden fællesskabet og kollektivets accept.

Fagbevægelsens opgave i det 21. århundrede bliver derfor at fokusere på både arbejdsvilkår og livsvilkår.

Jeg drømmer om et fleksibelt samfund, hvor mennesket kan arbejde og leve i dets egen rytme. Samfundets tidsmæssige strukturer er menneskeskabte og kan dermed forandres.

Gør børnehavernes åbningstider mere fleksible, så de tilpasses familiernes forskellige rytmer. F.eks. kan et nyt åbningsinterval fra kl. 9-20 indføres i hver fjerde institution. Lad nogle skoler starte klokken 10. Forskning viser, at det giver bedre indlæring, for stort set alle unge mennesker mellem 12 og 20 år er B-mennesker. Eksempelvis scorer elever højere karakter i prøver, der afholdes om eftermiddagen end i prøver om morgenen.

Giv medarbejderne selvvalgte arbejdstider. Gør det muligt for A-mennesker at møde kl. 7 og B-mennesker at møde efter kl. 10. Det kunne øge produktiviteten i virksomhederne, øge livskvaliteten, mindske sygefraværet samt mindske stress.

Camilla Kring er Ph.d. og Formand for B-samfundet

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Lise Østerberg Bahr

Kære Kamilla Kring.

Godt - vend dog bøtten - anvend BUTTOM UP - TOP DOWN - metoden.

Folk piskes jo til at arbejde som ledelsen leder og fordeler - de skal jo kunne betale den opskruede husleje i enten almennyttigt byggeri til 10-15.000 kr. pr. måned uden varme, el. lån til boligen (boligboble-priser) blob blob:::::baang:::: BANKKRAK/FINANSKRISE/opskruede priser for børneinstitutioner o.s.v. - HVEM kan betale den slags - uden at jobbe en vis del ud af bukserne ?? OG de sidder jo i saksen, der skal jobbes, også før 08 om morgenen. (synd for de små børn der hænger sovende ud over cykelbagsædet på forældrenes cykel i buldrende mørke kl. 06.30 - giver jeg dig ret i....og el. sidder og halvsover kl. 08.10 i skolen om morgenen - når de har nået deres plads.

Hvem pokker har skabt den situation engang ??

ja rigtigt, bønderne ..og .industrien - (KVINDERNE UD PÅ ARBEJDSMARKEDET) og nu hjem igen....?? ind med billig fremmed arbejdskraft !!

Sig det til LO - og bed lønmodtagerne - for det er jo dem der tvinges - at de skal frigøre sig for de snerrende bånd - dvs. ikke leve det liv der står skrevet om i reklamerne der dumper ind ad brevsprekken - propagandalivet - lykke er/livet - men finde lykken selv - og så selv sætte tæring efter næring - dvs. selv bestemme, hvor mange timer man vil arbejde, og hvornår - det er da lettere end tidligere selv at bestemme sine arbejdstimer, eller ?

Men det er jo regeringen der nu modsætter sig en fleksibel deltid - som vi troede var kommet for at blive - for vi var nogle der godt ville have en velfungerende familieliv - og SELV være sammen med vores børn - ikke nogen nanny - nejtak !

Disse arbejdsgivere er jo afhængige af folk, derfor har de nu tvunget ledighedskøerne i vejret med deres ideer om gratis arbejdskraft/studenterjobs (så kan de studerendes mor bare blive ledig) OG vupti i en ordvending, også en masse indvandring - alt sammen for at trykke lønnen ned til det niveau hvor - som man siger, vi kan konkurrere - det var/er meningen med det hele - altså jf. dem der bestemmer her til lands og i EU-parlamentet. Det har Helle Thorning og Co. jo fået at vide - altså hvor "skabet skal stå" hos os!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michelle Poulsen

Jeg synes i stedet at man skulle skrue ned for arbejdspresset og leve et mere simpelt liv med færre materielle goder. Jeg kunne godt tænke mig at få et 25-timers arbejde og så masser af tid til familie og det øvrige liv. Jeg bliver helt stresset bare ved tanken om 37-timers arbejde fra 8-16, børn der skal hentes og bringes, indkøb, rengøring og tusind andre ting. Jeg forstår ikke at det er sådan majoriteten i samfundet holder ud at leve.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Kjærgård

Ja og med betalingsringen, så bliver det værre endnu, for så skal vi bruge et par ekstra timer om dagen på transport, dvs. betal eller stå endnu tidligere op! Måske skulle man netop tænke på at indrette samfund og arbejde på en anden måde, for at komme nogle af trængsels problemerne til livs. Men det er vel en tand for kreativt til politikere, der tænker, som om levede de for 111 år siden.
Havde selv håbet på noget nyt fra S og SF, men de kører squ også videre i den samme gamle tænkemåde Ja sorry ved god de skal have tid og alt det der, men lige nu hører jeg intet nyt fra fronten ang. at se tingene på en nyt og anderledes måde. Men det trænger vi til!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Østerberg Bahr

Michelle Angelica Kajtajn og Mads Kjærgård -

det lyder som om I har kapituleret på forhånd, i "er selv stået på toget" - ved blot ikke hvor det kører hen ??

Jamen så "kig dog på køreplanen, tag det rigtige tog" - skift selv spor !

Mads Kjærgård, det nytter ikke kun at HÅBE, du lyder som om du allerede HAR ACCEPTERET en administrationstung og samfundsfordyrende betalingsring - der intet har med CO2 venlig transport at gøre (DET ER FLY OG SKIBSTRAFIKKEN der er de største forurenere (ad Danmarks Statistik) og alle de storforbrugendes efterspørgsler efter nye samtalekøkkener/spabade/BILKATILBUD m.v.,der er medvirkende til de største forurenere - og man tillader fra regeringens side, JUMBOTRANSPORTER i byerne, hvor vi cykler rundt med de små børn på bagsædet - i buldermørke, med mange uhyggelige dødsfald til følge.

Disse transporter i.ø. med mange udenlandske chauffører, der slet ikke kender byerne her i DK, skulle forbydes - indsæt dog nogle små handy elbiler el. andre alternativer helst solenergi på taget til erhvervslivet NU NU NU NU NU, hvis man altså ville folk det godt - og ikke blot tænke i økonomi for den herskende klasse.

Men det ser jo blot frækkest ud på golfbanen med elbiler.

En betalingsring, er i.ø. blot i endnu højere grad vil være med til at marginalisere samfundet - de der har råd til at være ligeglade, og de andre der må søge andre græsgange (udkantsdanmark - et grimt udtryk, der - af samme grund - blev indført - for ikke så længe siden - af politikerne !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Dahl

Jeg tror jeg er nødt til at afskrive artiklen som vrøvl. Kring spiller på en alt for firkantet populistisk model, der sætter folket op mod industrimagten.
Faktum er, at søvn er utrolig dårligt udforsket. Og faktum er, at folk med skiftende arbejdstider ikke har det en pind bedre end andre.
Vi har ingen viden om, hvorvidt det er sundere at sove i kortere perioder end en 8 timers nattesøvn. Vi ved ikke hvad det er, der får nogen til at hænge oppe foran fjerneren hele natten, og klatøjet traske på job.
Derfor er der ikke noget grundlag for at forlange noget samfundsmæssigt arrangement til fordel for nogen der tror, at de er anderledes.
- Og ja, jeg har prøvet det - det med skiftende arbejdstider. Sejlads USA-Fjernøsten. Rullende og fast natarbejde. Eftermiddags-aftenarbejde. Morgentjanser osv. Der er masser af muligheder for forskellige mennesker at indrette sig i de jobs der er.
I dag er problemer meget mere basale: Vi mangler jobs, så folk kan tjene til tilværelsen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Dahl

@ Michelle Angelica Kaptain: Sådan et job finder du dig bare. Hjemmeplejen eller sygehus er en mulighed. Buschauffør, lagerarbejde er andre muligheder. 25 timer placeret som du synes fint. Afsted med dig, du.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michelle Poulsen

@ Lise Østerberg Bahr:

Jeg kan godt høre at du gerne vil agitere for din mærkesag, men nu handlede artiklen jo mere om den enkeltes individuelle trivsel i et lidt for firkantet samfund end om politik og betalingsringe. Dermed ikke sagt at du ikke har en pointe. Jeg tror bare ikke jeg som individ får en bedre hverdag af at gå på barrikaderne og protestere, så på den måde har du nok ret i at jeg har givet lidt op. Man bliver nihilist af at bo i et samfund, hvor man føler der ikke er megen plads til en.

@ Lars Dahl:

Jeg tror du blander skifteholdsarbejde med fleksible arbejdstider - det du beskriver, lyder som en arbejdsplan, hvor den enkelte ikke har indflydelse på hvornår man arbejder, men bliver sat til arbejde på alle mulige og umulige tider af døgnet. Det må virkeligt være ubehageligt i længden. Det artiklens forfatter beskriver er en fleksibilitet i forhold til selv at kunne vælge hvornår på døgnet man vil arbejde.
Og bare rolig, jeg skal nok finde sådan et job :-) Det er bare ærgerligt jeg ikke kan gøre ret meget ved at vi lever i et hektisk samfund, hvor de fleste uden tøven gør som "man bør" og arbejder sig syge, i stedet for at indrette deres liv så de trives bedst muligt - og lever med at der så måske ikke bliver råd til to fladskærme osv...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Østerberg Bahr

Michelle Angelica Kajtain:

Jeg kommenterer blot på jeres hurtige accept af, at sådan el. sådan er samfundet - I bestemmer stort set selv, hvordan I ønsker jeres liv; og Jeg synes du har ret; der gives ikke ved dørene til menigmand; folk er fanget i det store "samfundsspind"/samfundsspil/ - der er svært at frigøre sig fra - vi har lullet os i søvn - lade os opvarte i den ene og den anden ende - og nu strammer garnet.

Det kræver store overvejelser, og handling, og det lyder du som en, der er nået erkendelsen af.

Det kan vise sig det hele værd, at komme til den erkendelse - og rydde "de grimme spejle" men går og spejler sig i - ned.

Held og lykke med dit forehavende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Skov

Jeg kommer uvægerligt til at tænke på hvad der kan ændres ved bedre overordnet fordeling af arbejdstider. Det er jo ikke nyt.

Prøv at tænke på hvor manke km. ekstra motorvej der kan spares ved at ændre nogle arbejdstider.

I Aalborg kævles der om en tredie limfjordsforbindelse. Men det er kun i myldretiden at der er et reelt problem.

Jeg mener at man kunne starte med at ændre mødetid for alle byens uddannelsessteder med en time. Af uransagelige grunde er mødetiden på Aalborg Universitet meget “uakademisk” kl. 8:15 og ikke 9:15.

Mange virksomheder med skiftehold kan ændre sine skiftetider uden at det får nogen betydning.

For at forhindre uheld der lukker limfjordstunnellen kan man f.eks. sænke farten til max 70 og indføre fartkontrol for at sikre at færdselsloven rent faktisk overholdes.

Der må ligeledes være masser af tiltag og adfærdsændringer der landet over kan spare mange milliarder på veje, transportmidler, sygedagpenge, stress og andre jammerligheder.

Ellers kan jeg kun støtte at arbejdsræset fjernes og at folk får et liv der er andet end arbejdsliv. En identitet der ikke er en arbejds-eller funktionsidentitet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Pietersen

Torben

Det er langt dyrere for os at arbejde på alle tidspunkter, alt bliver dyrere.

men, selvfølgeligt mere stressende for mange, da de skal gøre flere ting samtidigt, det kræver god planlægning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Pietersen

Det er mest hensigtsmæssigt at leve 8-8-8 og fri i weekenden.,

Det giver overskud til de fleste, det giver fast rytme, så ville forretninger og alle mulige andre man skal benytte sig af, have mindre tid åbent og dermed ville mange ting blive billigere.

vi kan lave et regnestykke på det, ved bare ikke om jeg har tid, da jeg er begravet i mat og fysik i forvejen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bob Jensen

det er vanskeligt i danmark fordi altting er så reguleret og overvåget.
Jeg bor i usa, jeg er 60. jeg har aldrig haft et "job", men har altid forsørget mig selv. Har levet nogenlunde behageligt. Regnede engang ud at mit typiske arbejdsår er omkring 800 timer, hvor standarden er 2000 for industrimyrerne. Men det er vanskeligt at være selvstændig i danmark med momsregnskaber og alt det. Computerne giver imidlertid mange mennesker mulighed for at være selvstændige eller arbejde på kontrakt, så var det ikke noget at arbejde på at gøre det nemmere at være selvstændig? Jeg ved godt at typisk har det været sådan at man enten arbejdede 40 for en anden eller 60 for sig selv i danmark, det er ikke det jeg slår til lyd for, selv om det måske har været nødvendigt for småhåndværkere, med alt regelrytteriet, men sådan behøver det altså ikke at være. Selv her i kapitalismens nye fædreland er det muligt at have et liv uden for meget paragrafrytteri, det er den vej i skal. Jeg ved godt at det ikke er alle der er skåret ud til at skulle organisere deres eget liv, men de fleste kan sikkert godt lære det, hvis det er noget man tilskynder, i stedet for som nu hvor man tilskynder til at folk skal ha et "job".
Jeg ved på den anden side godt, at den eneste måde erhvervslivet kan forvokse sig på er ved at udnytte menneskers arbejdskraft, så jo mere udnyttelse, jo mere ophobet rigdom, derfor vil erhvervslivet stritte imod, og politikerne med dem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michelle Poulsen

@ Frederik Hansen

Hov, hvem siger jeg er forhindret? Måske misforstår du mig fordi jeg endnu ikke har et job, er nemlig studerende på SU. Så jeg har ikke noget problem med at skrue ned for de materielle krav! ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Camilla Kring

@Lars Dahl

Artiklen er forskningsbaseret. Det er ikke korrekt, at der ikke er forsket en masse i søvnforskning. Jeg vil anbefale dig at læse om Chronobiology.

En af de førende europæiske forskere er professor Till Roenneberg fra München (LMU). Han har blandt andet foretaget et studie af 50.000 menneskers døgnrytme (betyder hvornår du foretrækker at være vågen og hvornår du foretrækker at sove).

Gennemsnittet vil gå i seng kl. 00:30 og stå op kl. 8:30, hvis de ikke havde sociale forpligtelser. 35% vil foretrække at gå tidligere i seng og stå tidligere op. 50% vil foretrække at gå senere i seng og stå senere op. Konklusionen er således, at vi mennesker foretrækker (biologisk set) en anden rytme end den nuværende og det har store helbredsmæssige konsekvenser. For ikke at tale om det kæmpe uudnyttede produktivitetspotentiale, som samfundet går glip af.

Jeg vil også anbefale dig at læse følgende artikel om myten om en god nats søvn, som er bragt i Information:

http://www.information.dk/274060

God læselyst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Østerberg Bahr

Hvis man indfører en samfundsfordyrende BETALINGSRING (nu kaldet TRÆNGSELSAFGIFT) - uden høring af borgerne, sådan nærmest efter TRUCKER-modellen, så bliver der flere af denne type mennesker, der ikke blot skal forholde sig til lynhurtige skift - men også - tage hensyn til denne BERLINMUR - SAMFUNDSMARGINALISERENDE - K(O)LODS - når man er B-menneske - eller ovenikøbet C-menneske. - ABC-menneske - pyha ja you name it ?

Har vi demokrati eller demokratur i Danmark ? Hvad mener befolkningerne omkring denne MUR ?

Og mon ikke man i givet fald (den bliver forhåbentlig ikke til noget) burde indføre:

KILOPRIS på den i stedet for
STK. pris (pr. bil) ??

Vi andre kan jo ikke sådan lige hægte os på hinanden for at blive kæmpelange/og eller -store som en anden JUMB0 - NETT0 - LANSTBILSTRANSPORT - vel ?

Ja , ikke noget med at sove i timen, næææ - stå tidligt op som et ægte A-MENNESKE, for i modsat fald, er der VUPTI - pludselig hen over julemånederne og sneen, indført - ja nu kalder man det så fra d.d. TRÆNGSELSAFGIFT - det lyder sørremig også sådan RINGMURS-agtigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Mandoe

@ Brian Pedersen

Du skriver:
Det er mest hensigtsmæssigt at leve 8-8-8 og fri i weekenden.

Jamen det er da fint at det passer DIG godt.
Jeg går ned med stress hver gang jeg skal leve på den måde.
En 8-8-8 rytme passer ikke mig. Fordi med en 8-8-8 rytme er de 8 der skulle være min fritid fyldt med ting der SKAL gøres. Ikke af lyst, men fordi de er nødvendige.
Og de 8 der er til søvn.... jeg sover altså ikke fra 22-06.
Der er ikke noget, ud over kraftig sovemedicin, der kan få mig til at falde i søvn før kl 24.

8-8-8 er en OK løsning. Timerne skal bare lige flyttes sådan at arbejde ikke starter før tidligst kl 10.
Jeg kan sagtens møde op på et kontor kl 8 morgen. Problemet opstår først når nogen forventer at jeg rent faktisk er produktiv før kl 10-10.30.

Nu er jeg heldigvis blevet selvstændig. Kan selv bestemme mine arbejdstider og hvor lang tid jeg vil arbejde.
Og min erfaring er at nu hvor jeg kan sjoske rundt og vågne indtil kl 10-11 stykker så når jeg mere på 6 timer end de fleste andre når på 8.

Så 8-8-8 passer glimrende. Til de 10-15% der er A-mennesker.
Resten af os, de 85-90% lider, blvier stressede, bliver for tykke fordi søvn og overvægt hænger meget tæt sammen. Fordi søvn og type af føde indtaget også hænger meget tæt sammen.
Og inderst inde, der hvor vi endda har svært ved at indrømme det overfor os selv, har vi mest af alt lyst til at bede de 10-15% der trives med de nuværende 8-8-8 om at gå ad helvede til. ;-)

anbefalede denne kommentar