Læserbrev

Afhanistan har brug for hjælp

Debat
29. oktober 2011

Danmark og Storbritannien har betalt en høj pris for at deltage i interventionen i Afghanistan siden 2001. Hovedformålet med at gribe ind var at sørge for, at al-Qaeda ikke fik fodfæste til at udføre flere angreb.

Det er opnået, eftersom al-Qaeda er svækket betydeligt, og Bin Ladens død udgjorde et hårdt slag. Men vi er nødt til at sikre, at det ikke bliver omstødt, når vore kamptropper trækkes tilbage.

Ansvaret bliver overdraget til det afghanske sikkerhedsstyrker (ANSF). Første stadie går godt. I Helmand, hvor danske og britiske tropper arbejder, udfører ANSF allerede deres egne operationer. ANSF forventes at nå 352.000 soldater inden slutningen af 2012. De har været i stand til at modstå større angreb, med international støtte.

I 2011 kostede ANSF 67 milliarder kroner, hvoraf 90 procent blev finansieret af USA. Selvom disse omkostninger vil blive betydeligt reduceret, så vil der stadigvæk være behov for finansiering, og USA beder det internationale samfund om at bære en større del. På NATO topmødet i Chicago til maj vil man forsøge at opnå en aftale om finansieringen.

Hjælp nødvendig

Afghanerne er forståeligt nok bekymrede for, om den internationale opmærksomhed vil aftage. Så vi er nødt til at fokusere på et langvarigt engagement.

Afghanistan vil fortsat have behov for støtte efter 2014. Derfor vil Helle Thorning-Schmidts tilsagn om at forstærke danskernes støtte til de civile afghanere efter 2014 blive hilst velkommen.

Afghanistans naboer er også nødt til at være med til at skabe stabilitet. Konferencen i Istanbul 2. november vil være et skridt mod koordineringen af regionalt samarbejde.

Selvom Pakistan står overfor forskellige trusler, så er det vigtigt, at Pakistan gør sit for at samarbejde med den afghanske regering om forsoning, samt håndtere oprørsgrupper, der opererer fra Pakistan.

Bonn-konferencen vil være en mulighed for det internationale samfund og den afghanske regering at tage fat på problemet med økonomien, samtidig med at man forsøger at tilbyde effektive tjenesteydelser.

Konferencen vil have betydning for en aftale om længerevarende international udviklingsbistand.

 

Mark Sedwill, særlig repræsentant for Afghanistan og Pakistan, det britiske udenrigsministerium

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her