Kronik

Afsoning og rettidighed

Aktiveringen af ledige har ofte karakter af afsoning. Man sanktionerer mennesker, hvis eneste brøde er, at de ikke har et arbejde. Pointen er, at det ikke skal være rart at være ledig. Det skal den ledige og alle andre opdrages til at indse. De skal afskrækkes og straffes
Nogle ledige oplever aktivering som afsoning.

Nogle ledige oplever aktivering som afsoning.

Esben Salling

15. oktober 2011

Jeg er en pakke med posten. Rettidighed er et nøgleord for en pakke med posten. Den skal ankomme til tiden, pakken. Den må endelig ikke være for sent på den. Og pakken bestemmer ikke selv, hvor den skal hen. Eller hvornår. Eller hvad der er indeni. Det er der nogle andre end pakken, der har bestemt. Den har en stregkode og et nummer. Så kan alle led på pakkens vej følge med, og kontrollere og godkende og notere og dokumentere. Trin for trin. Frister og pålæg er til for at blive overholdt.

Pakker er ikke de eneste, hvis tid og sted er fastsat. Lovovertræderes er ligeledes. Når mennesker overtræder loven, giver vi dem bøder eller sætter dem i fængsel. Vi straffer dem. Det gør vi som system, som stat og som samfund, og vi gør det af flere grunde. Straffen for den enkelte lovovertræder er én af dem. Det må og skal kunne mærkes, at man har gjort noget ulovligt. At man har krænket og overtrådt de på- og forbud, samfundet har indført. At man ikke har levet op til de rammer og forventninger, samfundet har fastsat for god samt med- og mellemmenneskelig opførsel.

Vi straffer for at afskrække. Vi straffer for at opdrage. Vi vil opdrage, så han ikke begår forbrydelser igen, og så han hurtigst muligt indretter sig på den sti, der er ren og rigtig. Og vi vil afskrække og opdrage alle andre, så de kan se, at lovovertrædelser medfører sanktioner og straf.

Skruetvingementalitet

Det er ikke sjovt, sådan at blive straffet. Det skal det ikke være.

Vi straffer også den enkelte af hensyn til følelsen hos alle andre. Har man overtrådt loven, kræver samfundet en sanktion. Det handler om signaler. Alle skal kunne se konsekvensen ved at bryde loven. Samfundet kan stilles tilfreds. Skatteyderne kan stilles tilfreds. Forbrydere får ikke lov til bare at gå og nyde tilværelsen på skatteydernes bekostning. De bliver sat til noget, og placeret og indsat og sanktioneret. Vi gør noget. De afsoner. Vi får noget for pengene og retfærdighedsfølelsen. Den følelse ligger ikke altid langt fra følelsen af hævn. Og vi sætter straffen op, så alle kan se, at vi nu er endnu mere imod det, vi allerede var imod før.

Længe har vi levet i en tid og i en forestilling domineret af skruetvinger og kontrol. Det gælder ikke blot det retslige straffesystem. Stramninger har været løsningen på snart alle udfordringer. Der skal strammes op, har vi hørt. Den ene politiker efter den anden har sagt det. Igen og igen. Skruetvingen har fået et ekstra vrid, hver gang der har været det mindste. Det isolerede og enkeltstående bliver gjort generelt. Og kontrollen er fulgt med. Samfundskontrakten er blevet udlagt som ekstra striks og dokumentationshigende. Alt skal gøre nytte i forudbestemte skemaer og regneark.

22.500 sider med regler

Beskæftigelses- og aktiveringssystemet er i dag en af denne tankegangs signaturmelodier. Her har man taget postens anonymiserende og tidsfristoverholdende pakkestregkodesystem og kombineret det med straffesystemets tanker om afsoning, opdragelse og sanktion.

Her har man ret og pligt. Mest pligt. Man har ret til at få et aktiveringstilbud og pligt til at tage imod det. Her kontrolleres, sanktionernes og opdrages i et omfang så omfattende, at al mening fortaber sig. Her kontrollerer flere instanser det samme. Og de kontrollerer det gentagne gange, så fastsatte forskrifter efterkommes til punkt og prikke, og alt derimellem. Så pligter og pålæg bliver overholdt, og overtrædelser afdækkes minutiøst, som var det nanoteknologi.

Her har man opbygget et bjerg af bureaukrati. Omtrent 22.500 sider fylder de i alt, reglerne for dagpenge, a-kasser og hele det nidkært grundige system, de hører til.

De tager tolv dage at printe, alle siderne. Alt er reguleret ned til mindste detalje. Selv fritiden. Må dagpengemodtagere hjælpe med vinterklargøringen af søspejdernes joller? Ja, fortæller vejledning 123. Den er i øvrigt tilknyttet bekendtgørelse 1344. Det må dagpengemodtagere godt, for da jollerne kun vinterklargøres én gang om året, er der ikke tale om et egentligt fast arbejde.

Må dagpengemodtagere udføre frivilligt arbejde i retshjælpen? Ja. Men kun fire timer om ugen. Eksemplerne er legio. Grundigheden er imponerende. Intet er overladt til tvivlen, initiativet eller den enkelte.

Et planlagt liv

Her får man som ledig udleveret allerede udfyldte, centralt registrerede skemaer, med navn og nummer, påført under overskriften 'Rettidighed; stamoplysninger for den ledige'. Og med til lejligheden opfundne begreber som 'aktiveringsstatus', 'systematisk formidling', 'falduge for intensiv aktivering' og 'sammenlagt offentlig forsørgelse'. Og 'forventet ophørsdato'. I dagpengesystemet forstås. Så langt er vi dog endnu ikke kommet, at den endelige ophørsdato er noteret på forhånd.

Her får alle den samme hat trukket ned over hovedet. Her er individualiteten bortdirektiveret. Her er man en pakke med posten. Her skal man aktiveres. Ikke fordi, det gavner. Det vigtige er ikke så meget aktiveringens indhold. Det vigtige er aktivering for aktiveringens skyld. Det vigtigste er rettidighed. Ellers mister kommunen og jobcentret penge. Som med alt andet i systemet er det et spørgsmål om refusion.

Mistillid

Det er svært at tolke de mange sider og de mange love, regler, cirkulærer, bekendtgørelser og vejledninger som andet end udtryk for, at man lovgiver i mistillid, snarere end i tillid. Mistillid til den ledige. Men også mistillid til systemets ansatte. En mistillid til tanken om at kunne tage selvstændigt ansvar. Man stoler ikke på, at den ledige kan eller vil. Man stoler ikke på, at den ledige er bedst til at træffe beslutninger på egne vegne. Man siger, man stoler på dem. Men man mener det ikke.

Som den nu tidligere beskæftigelsesminister sagde, skal man huske, at det er staten, der betaler dagpengene. Staten skal have noget for pengene, må være den underliggende antagelse, og pris dig lykkelig for at vi overhovedet har en ordning.

Skatteyderne skal have noget for pengene, og staten definerer, hvad dette noget er. Derfor har man også defineret præcist, hvad der tæller som aktivering, og hvad der ikke tæller. Uagtet konjunkturer og den virkelige verden i øvrigt.

"Det tæller eksempelvis som aktivering, hvis den ledige sendes på et jobsøgningskursus hos private kursusudbyderes uuddannede konsulenter. Her kan den ledige sidde og lære at skrive ansøgninger efter en skabelon, så de skiller sig ud i bunken. Her kan den ledige lære, hvilken fugl, han er. Hvordan man giver et korrekt håndtryk til en jobsamtale. Om man skal sige ja tak til kaffe, hvis man bliver spurgt. For i dette orgie af bureaukrati er der en undtagelse. Man stiller ikke nævneværdige krav til indholdet af disse kurser. Kravene angår stort set alene den ledige selv og systemet omkring ham.

Derfor får aktiveringen ofte karakter af afsoning. Og systemet bliver i al sin vælde en sanktion over for dem, hvis eneste brøde er, at de ikke har et arbejde. Pointen er, at det ikke skal være rart at være ledig. Og det skal den ledige og alle andre opdrages til at indse. De skal afskrækkes og straffes.

Tragedie

Hvis ikke det er formålet, er det svært at forklare, hvorfor man så længe har holdt fast i og udbygget dette system. Som jobskaber er det både dyrt og ineffektivt. Og det medfører to tragedier. Den ene er den samfundsøkonomiske tragedie. Men selv om den er ganske stor, så er den ikke den største. Den største tragedie er, at vi tvinger voksne mennesker til at bruge deres tid på fordummende og nedværdigende aktiviteter, hvor de længe, systematisk og konsekvent bliver talt ned til. Hvor de bliver behandlet som en pakke med en stregkode. Hvor fantasiløse catch-all-løsninger styrer. Og hvor virkelyst og initiativ hos både de ledige og hos jobcentermedarbejderne effektivt reduceres til et minimum. Det kan vi som samfund ikke være bekendt.

Min oplevelse er, at det ikke bare er de fleste, men langt, langt de fleste ledige, der gerne vil have et job. Som nyuddannet var der ikke noget, jeg hellere ville. Det vigtigste må være, at systemet stoler på, at ledige gerne vil. Den fornemmelse er vigtig at give. I stedet for den mistro og kontrol, systemet i dag er bygget op omkring.

Det er vel ikke et højt krav at stille?

 

Lau Åen er blogger og forfatter. Senere på året udgiver han en bog på Gyldendals forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels P Sønderskov

Det har altid været svært at hjælpe, og man risikerer at folk bider den hånd der fodrer dem. Som Lau Åen, der vrøvler om afsoning i stedet for at tage imod den hjælp han får. Udlændinge, der klager over lav start hjælp i stedet for at tage til et af de mange andre lande, hvor der ingen hjælp er. Eller kontanthjælpsmodtagere, der klager i stedet for at tage et arbejde.

Anerkend i stedet det system, der bruger ret mange ressourcer på at hjælpe, og deltag selv med realistiske planer for at blive selvforsørgende. Systemet har massiv politisk opbakning blandt de skatteydere, der betaler gildet.

Jeg går stadig ind for ubetinget basisindkomst, men indtil den er gennemført har vi dette kontrolsystem, som er demokratisk vedtaget.

Ja, som en, der kender systemet gennem mange år, kan jeg kun give Lau Åen 100% ret. Det er et ufatteligt spild af ressourcer, og det hjælper næsten ingen ledige. Dem der bifalder dette system ved nok ikke hvad de taler om, eller måske er de selv en del af det.

På en måde er det faktisk værre end fattigvæsnet.

Jens Vejmands huggen skærver havde dog et fornuftigt formål.
Det samme kan vanskeligt siges om aktivering og fuglekurser.

Robert N Gjeertsen

Niels P Sønderskov, hvilken sten har du gemt dig under siden der sidst var fuld beskæftigelse i Danmark, før den første olie-krise ?
Hvad er det for nogle jobs de dovne nasserøve ikke gider tage ?? Hvordan 'hjælper' det nogen at sidde og bygge spaghetti-tårne ?

Når der overhovedet ER alle disse 'hjælpe-foranstaltning' er det fordi Arbejdsformidlingen, som den hed engang, IKKE HAR JOBS AT ANVISE FOLK !!
Og dit ævl om 'demokratisk vedtaget'?
'Jeg går stadig ind for Jøders ret til at leve, men ind til det er gennemført, har vi disse demokratisk vedtagne race-love' ?? Det er sgu da ikke et argument for rigtigheden af noget som helst at det er 'demokratisk vedtaget' !
Og hvad mener du egentlig med 'kontanthjælpsmodtagere, der klager i stedet for at tage et arbejde' ? DU tror måske de har for travlt med at bruge alle de mange millioner de får hver eneste måned til at lette røven fra designer-sofaen foran 60-tommers plasma-skærmen ?

Du skulle vel aldrig være en Radikal Social-Darwinist ??

Marx skrev jo at maskinerne ikke fjernede arbejdet men kun fjernede indholdet i arbejdet. Det er måske den modernitet som er nået fattigvæsnet.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror også, det er værre end fattigvæsnet.

For det var fair og klar i tanke og handling. Var man ude af stand til at klare sig selv, skulle man have hjælp, færdig. Mens her er man floromvundet og siger et, men har bagtanker om noget andet. Jo, jeg tror nok forfatteren har ret, der lurer et element af straf i systemet, og det er godt nok rædselsfuldt og småtskårent.

Forresten var Jens Vejmand ikke på fattigvæsnet. Han gjorde, som mange små husmand på den tid gjorde, supplerede indtægten fra et lille brug om vinteren, hvor der ikke var noget at lave med jorden, ved at hukke skærve til vejenes befæstelse, så der kunne køres på dem. Slidsomt og dårligt betalt, men ikke fattighjælp.

Leif Højgaard

Det er en rigtig dårlig forretning for det danske samfund, når arbejdsgivere hyrer udenlandsk arbejdskraft.

Nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, viser, at et medlem af 3F’s byggegruppe, der går fra arbejdsløshed til fast arbejde, spytter i statskassen med 271.500 kroner om året - skriver Arbejderen

Jag var lige på gennemrejse i Szczecin og mens jeg fik vasket vognen på en benzintank opdagede jeg at der minsanten stod 3 nye postdanmark varebiler på gule nummerplader på nabogrunden, som var beboet af et Autofirma - en ag bilerne havde en påmalet mærkat med teksten 'Hadsten 13'. Tilsyneladende får man klargjort sine køretøjer i Polen måske fordi det er 'billigere' end hvis man gjorde det med dansk arbejdskraft. Jeg må indrømme at jeg undrede mig selvom jeg godt under polske mekanikere alt det bedste.

Michael Kongstad Nielsen

Leif Mønniche - når man klikker på dit link for Arbejderen, tror man det er et kontaktannoncebureau, man er havnet i. Hun ser da meget godt ud, damen, men så opdager man efterhånden, at "Arbejderen" ikke er damen, og hun er heller ikke en østeuropæisk blondine, men en dansk ansat medarbejder, der kan oplyse nogle faglige ting omkring de forhold, du er inde på.

Hvorfor disse evindelig facebook-ansigter i tæt og stort format altid? Jeg er ved at være lidt træt af dem - også i Arbejderen. Nå

Bortset fra det, så skal vi nok regne med, at alle de danske lønninger blev forhandlet for højt op under den såkaldte højkonjunktur. Nu må der ro på. Så kan det til gengæld være, at polakkerne begynder at blive dyre, og så er derjo også store transportomkostninger ved at bruge dem. Men selvfølgelig - brug dansk!!

@ Michael Kongsted

Du har ret. Jens Vejmand var ikke på fattighjælp, men alle kender ham jo.

Men en person på fattighjælp ville i gamle dage være blevet sat til nyttigt arbejde, f.eks skærvehugning eller, som min egen bedstefar manuel snerydning om vinteren.

Ydelsen var ved grød ikke høj dengang, men at sætte folk til meningsfuldt arbejde er nu at vise dem mere respekt, end at sætte dem i meningsløs beskæftigelse!

@Rasmus Knus

Beskæftigelsesministeren vil næppe gøre noget!
Alene det, at vi nu har en Beskæftigelsesminister, hvor vi før havde en Arbejdsminister, siger meget om, hvor sygt vores system er blevet.

Leif Højgaard

Michael Kongstad Nielsen - helt enig i din afsluttende bemærkning. Undskyld, at jeg kom til at malplacere mit indlæg her midt i 'straffekolonnen imod arbejdssøgende'. Men jeg kunne ikke lade være at udtrykke min forundring over det ulogiske og usolidariske i postbilparadokset. Iøvrigt er jeg helt enig i at aktiveringsgalskaben her til lands er helt misforstået og jeg forstår ikke hvorfor de stakkels ofre finder sig i forholdene. Jeg ville blive aldeles vanvittig og gå på gaden med skilte og løvesedler. Tilsyneladende har danskerne mistet deres demonstrationsinstinkt.

Lars Christensen

Jeg synes måske, at det er på sin plads at få præsenteret Lau som manden bag dagpengeland.dk. Hans beretning om jobsøgningskurset hos Integro i Aalborg burde være pligtlæsning, før man ytrer sig her. Så kunne vi måske slippe for åbenlys idioti som Niels P Sønderskovs "Anerkend i stedet det system, der bruger ret mange ressourcer på at hjælpe, og deltag selv med realistiske planer for at blive selvforsørgende". Vågn dog op!

Niels P Sønderskov

Uanset hvor meget der bandes og sværges her kommer man altså ikke uden om at der er massiv politisk støtte til den aktive beskæftigelsespolitik, der dels sigter på at støtte virksomhederne, dels de ledige. Hvis folket ønskede en anden politik fandt man vel nogle andre politikere eller gjorde sin demokratiske indflydelse gældende overfor de siddende?

Jeg har da moret mig fint over dagpengeland.dk, men Lau Åen er kun et af mange eksempler på en ledig, der tror han skal vente, på offentlig forsørgelse, indtil det job som akademiker falder ned i hans turban, i stedet for at gøre hvad han kan her og nu, for sig selv og for samfundet.

Niels P Sønderskov

Hvilke job er det Lau Aaen skal tage, mens han venter på sit akademiker job?

Der står 200.000 arbejdsløse i køen foran ham, så det bliver altså ikke lige foreløbig han kan "gøre noget for samfundet".

Eller du mener at vi uddanner akademikere for at de senere kan blive, murere eller tømrere?

Karl Nørgaard

Aktiveringsindustrien er stor og der er milliarder i den.

Den har udviklet sig til en parasit der koster de danske skatteyder mellem 3 til 5 gange så meget som kontanthjælpen.

Når man ved det, så er det ikke så mærkelig at personer som Niels P Sønderskov, der jo selv "tjener" sine penge her, frygter at eventyret for denne industri, måske ikke varer evigt.

Niels P Sønderskov er vel bare ude på den almindelige mangel på omtanke: vil folk gerne bytte arbejde ud med arbejdsløshed? Ved nærmere eftertanke vil nok de færreste - og så fordufter problematikken om aktivering og 'gøren nytte for pengene'. Tværtimod er det i alle lønarbejderes interesse, at der intet kræves til gengæld andet end jobsøgning, for så snart den arbejdsløse begynder at skulle yde for de penge, han får, fordi han er arbejdsløs, undergraves hele arbejdsbegrebet - og hvem som helst kan i næste nu se sig underbetalt for sit helt regulære arbejde.

.

... kommer lige i tanke om at den eneste politianmeldelse der gennem tiden er indgivet mod mig, var i anledning af at jeg havde søgt et arbejde selv ... udenom AF...
hvilket var 'bedrageri' - j 80'erne ihvertfald. Jae ok, en skruebrækkervinkel skal jeg ikke nægte der var... og AF var jo LO, - og systemet, Schlûter eller ej.
Nå, politiet bad dem om at pakke det pjat, og 1040 timer efter var jeg dagpengemodtager ja uf hvor lusket ..

... så noget er der sikkert om det.

Jan Christiansen

Jeg er principielt enig i at ledighedssystemet i en vis grad bygger på mistillid til den ledige og at det derfor bør laves om.
Men jeg skal samtidig sige at jeg oplever at mange private aktører laver et professionelt og godt stykke arbejde for at få den ledige i job. I samarbejde med den ledige, vel at mærke.
Hele sagen om de såkaldte "pipfuglekurser" er en kæmpe uretfærdighed idet det handler om en internationalt anerkendt personprofiltest der hedder DISC. Personprofilen beskriver 4 grundtyper vi kan være mere eller mindre, Ørnen (ledelsestype, overblik), Papegøje (sociale kompetencer, omsorg),
Uglen (systematisk, rutine), Due (fredskabende, konfliktsky). Flere er efter den negative presseomtale gået bort fra at bruge "fuglebetegnelser" og anvender istedet bogstavs kombinationer. Stadigvæk kan profilen være et meget nyttigt redskab ifht. at hjælpe den ledige til at se hvilke betingelser vedkommende vil trives bedst i og hvilke udviklingsområder vedkommende kan arbejde med. Dette kræver en professionel feedback på vedkommendes profil og parathed hos personen ifht. at tage imod. Det kan også være skudt forbi ifht. f.eks. at hjælpe en murer i arbejde der udelukkende vil være murer, men en hjælp til ham hvis han overvejer at finde alternative beskæftigelsesområder. Jeg synes at man skal holde fast i de private aktører men føre tilsyn og stille krav til kvalitet. Det kan være svært at levere samme dynamiske indsats i et offentligt system.

Er det nu virkelig sandt, hvad Lau skriver "Her skal man aktiveres. Ikke fordi, det gavner. Det vigtige er ikke så meget aktiveringens indhold. Det vigtige er aktivering for aktiveringens skyld."

Jeg var under indtryk, at aktivering havde noget at gøre med at opgradere eller på anden måde fastholde menneskers tilknytning til arbejdsmarkedet i de perioder, hvor de var uden, således at de ikke blev hægtet helt af vognen.

Lau er forhåbentlig en smart fyr, der har fået en dyr uddannelse, selvom det tog noget tid at bllive færdig, såvidt jeg kan se af hans resume. Men han kommer til bords med en ganske negativ tilgang til hele verdenssituationen, og det er ikke nødvendigvis den kvalifikation der er allerhøjst efterspørgsel efter ... Tør man spørge Lau, om ydmyghed og selvreflektion på nogen måde spiller en rolle i hans liv?

Maiken Guttorm

Niklas Monrad.

Er det noget du er personligt bekendt med?

For jeg kan til fulde genkende ALT hvad Lau Aaen skriver, inklusive reaktionerne man selv får på den gennemgribende nedværdigende behandling, daglige opbevaring og fravær af reelle uddannelsesmuligheder.
Ydmyghed og selvrefleksion er det afgørende for at man ikke springer ud fra høje bygninger.

Rigtig god skrevet, en fornøjelse at læse en god sammensat artikel, der påpeger hvor grotekst et system kan blive.

Jeg kan stadig huske med skælvende ben, da jeg selv blev fanget i systemet, inden jeg fik førtidspension. Jeg var ind og ud af hospitalsindlæggelser hver 2 måned tillagt ambulant behandling, da jeg modtog kontanthjælp var jobcentret der i mit liv. Mit i min sygdom, skulle jeg aktiveres, på kurser mange gange. Hver gang måtte jeg oplyse dem, at det ikke er muligt for mig, jeg er syg, speciallægerne aktiveres så, så de kan fortælle jobcentret at jeg ikke kan deltage i aktivering. I de 2 ½ år jeg var i det system, foregik dette cirkus hver 6 måned, og efter 2 ½ år gik det op for dem at manden virkelig er syg. De skarpeste knive i skuffen er de ikke ligefrem der inde.

Indrømmet: Bureaukratiet er absurd, men så er det altså heller ikke mere forfærdeligt at være ledig i forhold til kommunen.

Du skal søge to jobs om ugen og vil på et tidspunkt blive sendt i aktivering. Dertil kommer muligheden for betalte 6-ugers kurser (jeg skal personligt på et spændende kursus, der koster 20000 kr.) samt naturligvis en månedlig indtægt.

Hvad med at være taknemmelig for at vi har et nogenlunde kontanthjælpssystem.

Jeg oplever bestemt ikke at man som ledig har så forfærdeligt meget at klage over .... udover naturligvis manglen på et job.

Lise Lotte Rahbek

Jeg synes Niklas Monrad leverer et udmærket eksempel på den attitude, arbejdsløse mødes med:

NM: "Er det nu virkelig sandt, hvad Lau skriver"
MAO..Det er jo nok løgn, hvad manden siger for han er arbejdsløs og derfor utroværdig.

NM: "Jeg var under indtryk.. [..]",
MAO - jeg har ingen erfaring med området, men jeg har en opfattelse af at syatemet fungerer og den skal ingen lave om på.

NM: "Lau er forhåbentlig en smart fyr"
MAO... den kommentar behøver vist ikke yderligere uddybning af arrogancen.

NM: "Tør man spørge Lau, om ydmyghed og selvreflektion på nogen måde spiller en rolle i hans liv?"
MAO - han skal ikke komme her og tro han er noget. Nu går jeg dirkte efter hans personlighed.

Det er meget trist læsning, NM.
Men yderst illustrativt, helt bestemt.

Det ville være fint med en minimumsydelse, som var en ret, uden fordummende tvangsordninger og kontrolsystemer.

Problemet er bare, at der også er brug for indtægtsforsikring, for det er uhensigtsmæssigt, hvis 10% af alle huse går på tvangsauktion, når 10% rammes af pludselig arbejdsløshed.

Det er et samfundsproblem, ligesom et biluheld. Samfundet er ikke tjent med, at børn bliver revet ud af skolen. Derfor er det ikke en frivillig ordning i fx USA, men en tvungen ordning, som alle arbejdsgivere skal betale til. Det er en ekstra skat, og et ekstra sikkerhedsnet.

I Danmark har vi en skør model for retten til højere ydelse. Det giver ingen mening at chikanere indvandrere, og det giver endnu mindre mening, at en nyuddannet har et højere beløb end den SU, han har levet af indtil han dimmiterede.

Den tvungne ekstra forsikring og ekstra kontrol og meget højere ydelse, det skal selvfølgelig kobles sammen med dem, der har haft lønnet arbejde i et stykke tid.

Niveauet kan diskuteres. Jeg ville mene, at en støttet opsparingsordning med et max på en halv million, med et max på 60% af gennemsnittet i optjeningsperioden, det ville give de fleste en fair chance for at beholde parcelhuset. For nogen (heldige) ville den halve million være brugt efter et år. For en kassedame, der har arbejdet ti år, så hendes optjente forsikring var i maksimum, hun ville have dækning i meget lang tid. Har hun kun arbejdet et halvt år, ja så er der selvfølgelig kun til dækning i omkring et halvt år, selvom hun sideløbende modtager sin kontanthjælp.

Sagen er, at det er mine egne tvangsopsparede penge (plus støtte), som jeg får, oveni det skattebetalte grundbeløb. Hvis jeg som nyuddannet kunne vinke farvel til ti procent af min bruttoløn, men til gengæld kunne hæve 60% i ca. ligeså lang tid, som jeg har arbejdet, så har jeg en fair deal.

Niels P Sønderskov

Det er da underholdende at blive udsat for den her form for aggressioner og beklikkelse af personlige motiver blot for at påpege, at den folkevalgte forsamling har vedtaget en lov, der har nogle bestemte konsekvenser. At grundloven indebærer, at enhver der er i stand til det skal forsørge sig selv, og at Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats indebærer at man skal søge og tage arbejde man er i stand til at udføre. Også selv om man har skaffet sig en fin uddannelse som fx egyptolog, eller hvad Lau Åen nu måtte have opnået.

Det er ikke så tosset som det lyder i første omgang, fordi der sker - og må ske - en hurtig omstilling i et moderne samfund som det danske. Uanset om vi får et nyt opsving, bliver det måske nødvendigt for mange med en erhvervsuddannelse at omstille sig, fordi der ikke nødvendigvis bliver brug for murere, tømrere eller andre bygningsarbejdere. Og de tider er definitivt ovre, hvor man blot kunne vente i flere år på at komme i arbejde indenfor sit fagområde igen.

Jeg medgiver gerne at vi nok bliver nødt til at se på mulighederne for omskoling og uddannelse igen, og det ser heldigvis ud som om den nye regering har blik for det. Men der skal også gerne være råd til det.

En del af jer snakker ligesom de uvidende journalister om "arbejdsløshedskøen". Sådan en eksisterer simpelthen ikke. I overensstemmelse med folkeviljen fungerer arbejdsmarkedet netop som - et marked. De bedste får et job og resten sættes udenfor en tid. I 2007 var alt der kunne krybe og gå i beskæftigelse og ledigheden var et pænt stykke under den anslåede strukturelle ledighed. Det svarer lidt til den drømmeagtige tilstand på boligmarkedet, hvor mange nærmest kunne gå på vandet. Vi er nu tilbage til virkeligheden.

Selvfølgelig skal man ikke tage et hvilket som helst job for altid. Hvis Lau Åen på et tidspunkt får chancen for at komme ind i varmen som egyptolog (eller hvad det nu måtte være han exelerer i), skal han selvfølgelig hoppe på den. Men indtil da skal han, og andre i en tilsvarende situation, gøre hvad de kan for at forsørge sig selv. Det er slet ikke så tosset, hvad folkeviljen her er kommet frem til og har besluttet gennem vores demokratiske politiske system.

Lise Lotte Rahbek

@ Niels P Sønderskov.

Du skriver: "I 2007 var alt der kunne krybe og gå i beskæftigelse og ledigheden var et pænt stykke under den anslåede strukturelle ledighed."

Det er ikke korrekt.
Også i 2007 var der arbejdsløse i Danmark, de var bare camufleret som "aktiverede" ledige. Det vil sige, at de ikke figurerede i statistikkerne, men ledighedsindustrien var sandelig også en fungerende forretning i 2007.

@ Niels P Sønderskov

Jeg må indrømme at dine svar virker mere og mere aggressive. Lau er i øvrigt kandidat i statskundskab - ikke "egyptologi" eller tilsvarende niche-akademia...

I øvrigt spændende at du går ind for basisindkomst. Det er jo ellers ikke en tanke, der har haft meget vind i sejlene de sidste 10-15 år.

Men i øvrigt er det jo også en del af demokratiet, at man protesterer over regler og lovgivning - også selvom de har et flertal bag sig. Det kunne jo eks. medføre at de blev ændret (man har jo ret til at blive klogere - selv politikere ;-) )

Ang. karakteristikken af aktivering som afstraffelse, så er det præcis hvad mange jeg kender, der har været i kontakt med systemet betragter det som. At man så gør det alligevel er jo så en anden sag.

Og aktiveringens effekt som "arbejdsmarkedsfastholdelse" er jo illusorisk. I "spildtidsaktiveringstilbuddene" er det eneste tilnærmelsesvis fastholdende element, at man får en regimenteret hverdag. Og det er da vist kun en meget lille del af langtidsledige, der ofte har yderligere problemer end "bare" arbejdsløshed, der har brug for at blive "fastholdt" ved at lære "at stå op om morgenen"?
Den anden type af "fastholdelse" er virksomhedspraktik og løntilskud, som indebærer en reel fare for at blive systemer, der blot leverer billig arbejdskraft til udvalgte sektorer, omend også de godt kan skaffe nogle folk et reelt arbejde.

Og så skal vi ikke blande aktivering og kursus-/uddannelsestilbud sammen. Videre-/efteruddannelse (de 6 uger) er jo kun en meget lille del af aktiveringssystemet.

Og så endelig "anden aktør". Jeg kender faktisk både folk, der som Lau er kommet i yderst kritisable tilbud, men også i hvert fald een, der var meget tilfreds med sin oplevelse.
Problemet var de to vidt forskellige forretningsfilosofier, der har hersket:

1) Gå efter bonussen. Denne forsøgte reelt at hjælpe folk i arbejde for derigennem at få mest mulig i bonus fra staten.

2) Minimér omkostningerne. Denne strategi satsede på, at en betydelig andel fandt arbejde af sig selv (og dermed udløste den statslige bonus), og dermed skulle man bare have tiden til at gå og så i øvrigt ikke bruge for mange penge.

Een af mine venner oplevede sidstnævnte kursus, hvor kursusafholderen ofte kom for sent, gik tidligt, havde travlt med at tale i mobil mens han var der, og en enkelt gang simpelt hen ikke dukkede op...

Det er i øvrigt pudsigt, at du hævder, at der ingen "arbejdsløshedskø" er.
Jeg havde det uheld at dimittere i 2009 (var selv heldig og kun arbejdsløs 3-4 måneder), og især færdiguddannede fra (delvist) '08, men især '09 og '10 har haft mere end svært ved at finde job (og nej, jeg er ikke egyptolog, men samfundsvidenskabsmand).
Disse 2-3 årgange skulle konkurrere om eks. job i det offentlige med en række nyligt fyrede (erfarne) folk fra det private, og har efterfølgende haft en tendens til at blive "overhalet" af "de nye" dimittenter fra senere årgange. (jf. en tilsvarende situation fra '80erne)
Heldigvis er det da ikke umuligt at få job, og flere af mine gamle studiekammerater er nu i (relevant) arbejde, men ofte tog det ½, 1 eller næsten 2 år før det lykkedes (og ikke pga. manglende ansøgninger som dine kommentarer mere end antyder).

Karl Nørgaard

Nu skal man nok ikke bekymre sig så meget om hvad Niels P Sønderskov skriver, da han jo angiver i sit online cv at han er "konsulent" og arbejder med
"Undervisning og borgerpleje af ledige".

Han har jo en voldsom stor interesse i at dette cirkus med "borgerpleje af ledige" fortsætter.

Men når det er sagt, så er han jo faktisk en godt eksempel på de "jobkonsulenter" man møder hos de private jobfirmaer, og på den måde er han jo med til at dokumentere sandheden i det Lau skriver.

Karl Nørgaard

Det mest tragiske er at der er skatteydere der fortsat syntes det er en god ide at poste milliarder ud til jobfirmaer og deres surrealistiske aktiveringskurser som kun gør ondt værre og ikke bringer arbejdsløse nærmere arbejde.

Et cirkus der i bund og grund slet ikke handler om arbejdsløse, men blot er isenesat for at kommunerne kan få refusionskroner hjem.

Hvis vi forstiller os at der ikke var nødvendigt at indblande de arbejdsløse i denne transaktion, men at kommunerne stadig skulle dele fortjensten med konsulenter (jobfirmaer), så er jeg sikker på skatteyderne hurtigt ville få stoppet denne spild af skattekroner.

Men når nu mange af disse penge bruges til at straffe de arbejdsløse, så er der åbenbart en del skatteydere der godt vil knokle lidt ekstra, for at betale for det.

Det må jo gi' dem en mærkelig form for tilfredsstillelse at vide de ledige bliver behandlet på denne måde.

På lang sigt skal det nu nok vise sig at være en temmelig dårlig forretning for ALLE - lige med undtagelse af de private jobfirmaerne

Niels P Sønderskov

Godt at se, at nogle er begyndt at indse, at det er et system de selv har været med til at sanktionere med deres stemme til folketingsvalgene. LAB er sat i verden med bred politisk tilslutning. Alternativet med den ene eller den anden form for basisindkomst, der kunne spare os for et betydeligt lag af uproduktive kontrollanter, har ikke den store realpolitiske tilslutning.

Niels P Sønderskov

Liselotte, det er vist det samme den nye regering forsøger nu, men det passer bare ikke. Danmarks Statistik har foretaget opgørelsen på nøjagtigt samme måde den gang.

Karl Nørgaard

@ Niels P Sønderskov

Vrøvl... Det er først fra januar 2010 at Danmarks Statistik har taget aktiverede med i opgørelsen over ledige.

Derudover mangler der også de der er ledige, men ikke medlem af en a-kasse eller modtager kontanthjælp. De figurerer ikke i nogen statistikker.

Erik Tvendager

Det er korrekt at alt er reguleret ned til mindste detalje der er dog en enkel undtagelse som omhandler noget så ligegyldigt som lediges retssikkerhed der ikke er meget bedre end bådflygtninges.
Det firma jeg henvistes til ved aktivering begik et overlagt og groft lovbrud mod mig og i min naivitet troede jeg at i et retssamfund var det nok at dokumentere overfor myndighederne at firmaet havde brudt loven. (Her tillader jeg mig at forudsætte at det er ulovligt og strafbart at lyve bevidst overfor en statslig myndighed for at pådrage en ledig tab af ære og indtægt.) Det er påfaldende at de rigtigt mange der har behandlet klagen sidenhen alle uden undtagelse har formået at holde formaets ulovligheder hemmeligt. Hvad er dog grunden til det upassende hemmelighedskræmmeri?

Erik Christensen

Til Niels P Sønderskov
1. Du har tidligere sagt, at en ubetinget basisindkomst på lang sigt er den rigtige løsning - som du går ind for - hvad gør du for at realisere dine politiske mål?
2. Hvad vil du foreslå man på kort sigt skulle gøre for at realisere dit langsigtede mål om en ubetinget basisindkomst?

Niels P Sønderskov

Karl Nørgaard, det er da kun hvis man ikke kan læse og glemmer at kigge i tabel 2 i den månedlige opgørelse, at man ikke kan se at de aktiverede tælles.

Niels P Sønderskov

Erik Christensen, jeg har tilsluttet mig tanken og bevægelsen siden jeg først læste om den (i Oprør fra midten). Og når jeg får lejlighed til det privat og i forbindelse med arbejdet gør jeg opmærksom på det urimelige kontrolapparat og de store omkostninger der er forbundet med dette helt igennem uproduktive arbejde. Samt at vi allerede i praksis bedriver noget der ligner: Systemet efterlader i praksis ingen uden forsørgelsesgrundlag, men der er utrolig meget vrøvl fordi lovgivningen slet ikke er i overensstemmelse med praksis. 'Flinke' mennesker sørger for at give forbigående hjælp til folk, der burde have fået rigtig hjælp til at klare deres problemer tidligere og bedre, i årevis. Og der ses i stor udstrækning igennem fingre med, at en større gruppe ikke egentlig lever op til kravet om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Og så er der ind imellem problemer med, om arbejdsmarkedet nu også står til rådighed for dem. Der er et pænt stykke endnu, til vi blot nærmer os det forjættede fleksible arbejdsmarked. Jeg er overbevist om at en ubetinget basisindkomst vil kunne være med til at løse det.

Erik Christensen

Niels P. Sønderskov
Tak for dit svar - der indeholder en anerkendelse at vi har et urimeligt kontrolapparat med meget store økonomiske og menneskelige omkostninger.

Men så forstår jeg ikke rigtig dine tidligere bemærkninger - med en manglende anerkendelse af Lau Aaens gode analyse -samt dine lidt paternalistiske formaninger:

"Anerkend i stedet det system, der bruger ret mange ressourcer på at hjælpe, og deltag selv med realistiske planer for at blive selvforsørgende. Systemet har massiv politisk opbakning blandt de skatteydere, der betaler gildet."

"Jeg har da moret mig fint over dagpengeland.dk, men Lau Åen er kun et af mange eksempler på en ledig, der tror han skal vente, på offentlig forsørgelse, indtil det job som akademiker falder ned i hans turban, i stedet for at gøre hvad han kan her og nu, for sig selv og for samfundet."

Du er åbenbart både en ihærdig forsvarer af det bestående system - og en principiel kritiker af systemet (basisindkomsttilhænger) Kan man det?
Hænger det rigtig sammen for dig?
Hvad med at komme med et mere konkret reformforslag - der bevæger systemet i retning af dine mål?

Naturligvis sker der ikke noget med 'behandlingen af arbejdsløse' - om overhovedet - før denne rammer segmenter af statskundskabsstuderende uden skriveblokeringer.
Naturligvis ikke.
Flere 'Lau'er' til folket.

Niels P Sønderskov

Det er simpelt nok, Erik Christensen. Jeg er demokrat, og når vælgerne har valgt deres repræsentanter og de har vedtaget nogle love, er det sådan det er lige nu.

Jeg kan mene det er forkert, men så længe folket mener som det gør må vi arbejde derudfra.

Jeg er ærlig talt ret træt af angrebene på folk, der har taget højt specialiserede uddannelser som f.eks. ægyptologer, klassiske filologer (indtil for få år siden med næsten sikret job i gymnasieskolen) etc. - for sandheden er, at vi med vores valg af uddannelse faktisk ønsker, at netop dette område fremmes i samfundet, at der bruges midler på det, at vi forsker intensivt i det, og at fremtidens ungdom bibringes så grundig indsigt i det som muligt (mit fag er ikke et af eksemplerne, men i samme kategori). I modsætning til så meget andet ligegyldig lærdom, man kan tilegne sig, så har vi valgt fag, der igennem årtusinder i menneskehedens historie har bevist deres berettigelse og fortsat har den.

Det sker uafladeligt, Niels P Sønderskov, og det har desværre været almindeligt, siden vi opgav den væsentlige ret for danske lønmodtagere til at søge beskæftigelse indenfor det erhverv, de selv havde valgt.

Erik Christensen

Jeg er også demokrat, Niels Sønderskov - og vi er enige om at det nuværende system er forkert. Hvorfor anerkender du så ikke rigtig Lau Aaens afslørende kritik af systemet? Og igen hvordan forestiller du dig systemet ændret? Kritik er godt og nødvendigt - Vi mangler konstruktive løsninger både på kort og lang sigt. Hvorfor vil du ikke bidrage med det?

Karl Nørgaard

"The world will not be destroyed by those who do evil, but by those who watch them without doing anything"

Albert Einstein

Niels P Sønderskov

Hvis man mener at det nuværende system er forkert, ændrer man det efter min mening ikke ved at fordreje kendsgerningerne og påstå at en lovfæstet pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet skulle være en form for straf, når der indenfor de vedtagne rammer er tale om en betingelse for at modtage ydelser fra sine medborgere og skatteydere, Erik Christensen.

Afsløringerne i dagpengeland.dk er, som jeg også har skrevet fine og morsomme, men denne kronik er forvrøvlet.

Niels P Sønderskov, ingen betragter vist det at skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet som en straf - det er alt det, der går ud over rådighedspigten, man er imod. Det undergraver nemlig de principper, der gælder for et arbejdsmarked, hvis man på tusind og én andre måder kan blive sat til at arbejde uden den løn og de rettigheder, der følger med arbejdet. Så aktivering er i orden, hvis den vel at mærke flytter den aktiverede fra arbejdsløshed til midlertidigt at være ansat, sådan som det var i 80erne, og det gjorde såmænd ikke noget, at der var tale om en anvist aktivering, sålænge denne til gengæld lå indenfor det arbejdsfelt, man med sin joberfaring og organisering havde tilkendegivet, at man kunne og ville bestride.

Erik Tvendager

Kære Niels P Sønderskov, selvfølgelig vil du ikke tale dit vellønnede arbejde ned.
Det er reelt en straf når din regering tager milliarder, den påstår skulle opkvalificere ledige og giver dem til private firmaer der spilder de lediges kostbare tid med at udstille firmaets og jobkonsulenternes inkompetence og ligegyldighed.
Ellers vil jeg sige du læser for meget lønsedler og for lidt Carl Scharnberg. Især vil jeg anbefale den der begynder sådan: Når de herskende ikke kan beherske sig - .
Claus Hjort Frederiksen Løj offentligt, bevidst og med velberådet hu om ledige og gav bevidst milliarder væk til formål som rigtig mange der er klogere og bedre uddannet en os begge to tilsammen alle klart sagde er disciplinering, retsstridigt, nytteløst og nedværdigende.
Det var netop aktivering jeg talte med jobkonsulent og praktikleder om da de besluttede at bryde loven og lyve for at straffe mig for frit at tale om hvad andre mente var formål og resultat m.h.t. aktivering.
Direktøren i aktiverings-aktieselskabet jeg var henvist til var enig i at jeg skulle straffes og fastholdt derfor den overlagte usandhed, også efter fremkomst af retsgyldig bevis på at han havde indgivet overlagt falskt vidnesbyrd til en statslig myndighed.
I øvrigt faldt den overlagte usandhed kun fem måneder efter Claus Hjort Frederiksen i strid med sandheden påstod ledige ikke ville arbejde til en månedsløn på 25.000,- kroner.
Til sidst skal du vide at selv om det er en demokratisk vedtagen lov kan den være udemokratisk og krænkende (se verdenshistorien). Jeg kan ikke respektere mennesker der anvender skattekroner til nytteløs nedværdigende aktivering, og det betaler jeg gerne tre ugers indtægt for at sige dem.

Niels P Sønderskov

Det er en karakteristisk infamitet, at lægge ud med en fuldstændig uvedkommende bemærkning om mit job, der aldeles ikke er vellønnet, som Erik Tvendager gør. Han ved ingenting om det, og resten af indlægget præges af samme uvidenhed.

Der er unge ledige, som skal aktiveres ret hurtigt efter at de begynder at modtage den ydelse vi tildeler dem, men langt de fleste har ni måneder til selv at gøre en effektiv indsats, hvilket de fleste da også gør, og skaffer sig et nyt arbejde. Jeg kunne godt ønske, at der blev gjort noget hurtigere for de 30+-årige, for desværre er der en stor gruppe, som ikke er i stand til at agere på arbejdsmarkedet. Mange tror fx på mediernes populære fremstilling om 'arbejdsløshedskøen', og tror ikke de kan gøre andet, end at søge annoncerede jobs. De henviser så sig selv til at sende den ene efter den anden skriftlige ansøgning sammen med 500, 1000 eller 2000 andre til det samme job. Deres a-kasse kræver normalt to ansøgninger om ugen og det tager dem vel ti minutter hver ud af de 37 timer de har om ugen til at søge. Det er så aktiv jobsøgning.

Min oplevelse fra virkeligheden fortæller så, at de der gør noget andet ved selv at kontakte virksomheder, som endnu ikke har annonceret efter medarbejdere, faktisk er i stand til at skaffe sig et job selv. Alle virksomheder har løbende brug for nye medarbejdere, og dem der viser, på den ene eller den anden måde, at de gerne vil og kan arbejde er der også brug for. Det er måske ikke de fedeste jobs, men det er vel i orden at gå lidt ned i standard i krisetider - ligesom jeg selv har gjort?

Sider