Kronik

Alkoholkampagne sætter prop i livet

Sundhedsstyrelsen anvender i stigende grad dommedagsretorik og dødsmetaforer i sine alkoholkampagner. Dermed fremelskes det kontrollerede liv
Kræft og tidlig død venter forude, hvis ikke de sætter proppen i, advarer Sundhedsstyrelsen i landsdækkende kampagner

Kræft og tidlig død venter forude, hvis ikke de sætter proppen i, advarer Sundhedsstyrelsen i landsdækkende kampagner

Klavs Bo Christensen

20. oktober 2011

Sundhedsstyrelsen vil os højst sandsynligt det bedste, når den i disse dage og uger massivt tæppebomber os med endnu en anti-alkoholkampagne.

Alligevel er det vanskeligt ikke at komme til at tænke på det sundhedsdiktatur, den kontroversielle tyske forfatter Juli Zeh beskriver i sin nyligt oversatte fremtidsroman Corpus Delicti.

Romanen bygger i Kafkask stil sin fortælling op om et krops og sundhedsfikseret samfund, hvor statens omsorgsrolle er reduceret til diktatorisk at skabe, kontrollere og fastholde den sunde befolkningskrop. Den enkelte borgers tilværelse er til gengæld minimeret til en gentagelsesgal fysisk selvkontrol.

»Sundhed fører fra den enkeltes fuldendelse til fuldkommenhed i tilværelsen som samfundsmæssigt individ. Sundhed er målet for den naturlige livsvilje og derfor det naturlige mål for samfund, retsvæsen og politik. Et menneske, der ikke stræber efter sundhed, bliver ikke sygt, men er det allerede.«

Vin er blevet til livslede

Ifølge Sundhedsstyrelsen er den helt store sundhedsskurk alkoholen. I disse dage og uger er det således ualmindeligt vanskeligt at undgå at blive konfronteret med uge 40-kampagnen: Sæt proppen i og lad dit lys brænde længere, som henvender sig direkte til den gennemsnitlige voksne alkoholforbruger.

Det nye i kampagnen er, at selv den mådeholdne alkoholforbruger omtales som misbruger. »Udfordr en ven til at sætte proppen i på torsdag den 13. oktober,« messes der. Mens levende lys i bastflasker blafrer i vinden, blæses ud for at blive tændt i afholdenhedens tegn.

Samtidig ligner de tidligere såkaldte alkoholrestriktioner efterhånden deciderede afholdenhedspåbud. Al formildende snak om det gode og sunde glas rødvin er forstummet. Tilbage står skræmmescenariet: »Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred (...) selv et lille alkoholforbrug kan give kræft.«

Flaskerne, som indgår i kampagnefilmene, er italienske rustikke bastflasker med vin påklistret advarselsetiketter — præcis som vi kender det fra cigaretpakkerne. Dermed forsøger Sundhedsstyrelsen at afmontere vores traditionelle association imellem vin og sydlandsk livsglæde. Vi er langt fra In vino veritas. Vi skal ikke længere søge sandhed og erkendelse i en mådeholden vinnydelse, vi skal på linje med cigaretterne helt afholde os fra det.

Det er ikke tilfældigt, at Sundhedsstyrelsen har valgt at mistænkeliggøre den ikoniserede vinflaske frem for øl eller spiritus. Budskabet i kampagnen lægger nemlig ikke kun op til et vemodigt farvel til alkoholen men også til det ubekymrede mañana-liv. Vi skal »sætte prop i« dagen, ikke gribe den.

Hellere langt end godt

Men hvad er det, der er så problematisk ved missionen om at få os til drikke mindre? I disse sunde tider lyder det jo umiddelbart både harmløst og fornuftigt at sætte prop i vinen, lidt før vi plejer. Og det er vel bestemt også et vigtigt ærinde at hjælpe alkoholmisbrugere og deres familie ud af misbruget.

For mig at se er problemet ikke knyttet til det specifikke mål — altså reduktionen af alkoholindtagelsen hos misbrugeren og danskerne i almindelighed. Problemet er snarere Sundhedsstyrelsens metaforik og at den legitimerer og idealiserer kontrol og selvbeherskelse som saliggørende dyder og egenskaber, samtidig med at den plæderer for et dommedagslignende livssyn. Styrelsen ender med at blåstemple det lange liv — ikke det gode liv.

Den overordnede logik i kampagnens 'lys som liv'-metaforik er, at livet hvert øjeblik kan blive pustet ud og slukket som resultat af uhensigtsmæssig livsstil og uhensigtsmæssige alkoholvaner. Ved at fremstille livet og mennesket som et udsat stearinlys, der konsekvent er i fare for ydre påvirkninger, reduceres livet i velfærdsstaten til en permanent undtagelsestilstand. Overlevelse kræver ekstrem kontrol, årvågenhed og opmærksomhed. Livet bliver i mindre grad et spørgsmål om at leve og i højere grad et spørgsmål om at overleve.

Denne overlevelsesprædiken, som på sigt jo er dømt til at fejle, sættes i spil på forsigtighedens præmisser »for en sikkerheds skyld«, da »intet er risikofrit«. Idealtilværelsen bliver det risikofrie liv, og vejen til denne uopnåelige tilstand går gennem massiv selvkontrol.

Tælleregime

Sundhedsstyrelsen tilbyder assistance til selvkontrol ved at henvise til, at man gratis kan downloade en såkaldt 'genstandstæller': »Genstandstælleren hjælper dig med at holde et vågent øje med hvor meget alkohol, du drikker dag for dag«.

Det er ikke nødvendigt for den enkelte borger at identificere egen lyst og egen vilje for »du vælger bare genstande fra menukortet, så fortæller Genstandstælleren dig, hvor mange genstande du har tilbage i løbet af en uge«.

I sin iver kommer Sundhedsstyrelsen dog til at love lidt for meget: »Download genstandstælleren — så er du godt på vej til at sikre dig, at dit lys ikke brænder ud.« Døden, her forstået som lysets nedbrænding, er vel trods alt et uundgåeligt faktum, selv for mennesker, som følger genstandstælleren — eller som helt afholder sig fra at drikke alkohol.

Sundhedsreligion

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside bruges stearinlysmetaforikken også på mere religiøs vis. Sidens brugere opfordres til at tænde et lys: »Tænd et lys og del dine tanker. Tænd et lys for en du holder af eller del dine tanker her. Hvorfor vil du sætte proppen i? Hvad får dit lys til at brænde? Det er din historie. Dit lys. Dit liv.«

Det er noget uklart, hvad der er det konkrete formål med denne kollektive lystænding — udover at etablere en lettere fanatisk stemning omkring alkoholens djævelske egenskaber. Men ved at lade alkoholafholdenhed indgå i en religiøs sammenhæng, som yderligere forstærkes af baggrundsmusikkens højstemthed, bliver afholdenheden identificeret som en dyd, der ikke kun er knyttet til fysikken, men som også knytter an til det moralske liv. Et liv med alkohol er et umoralsk, usømmeligt og djævelsk liv, hvorimod det afholdende, kontrollerede og ekstremt mådeholdne liv (med genstandstælleren) er forbundet med de korrekte etiske værdier.

Det for alvor problematiske i Sundhedsstyrelsens kampagneretorik er altså ikke selve oplysningsprojektet, men derimod de underliggende logikker, som følger med oplysningsprojektet. For det første sammenhængen imellem fordømmelsen af det uperfekte, det irrationelle og det ukontrollerede. For det andet fremhævelsen af symbiosen imellem den gode etik og den fysiske selvkontrol. Iscenesættelsen af den mekanisk selvkontrollerende borger har den — i mine øjne uønskede bivirkning — at livet i takt med den stigende angst for tab af kontrol bliver mere og mere klaustrofobisk og mindre og mindre bevidsthedsudvidende og åndfuld. For hvad er vi uden fejltagelserne, overspringshandlingerne, irrationaliteten, den retningsløse beruselse, andet end forudsigelige selvkonstruktioner. Eller som fritænkeren Moritz i Corpus Delictiformulerer det:

»I modsætning til dyret er jeg i stand til at hæve mig over naturens tvang. Jeg kan have sex uden at ville formere mig. Jeg kan konsumere substanser, der for en tid løser mig fra at være lænket slavisk til kroppen. Jeg kan ignorere overlevelsesinstinktet og udsætte mig selv for fare, bare fordi udfordringen i sig selv er pirrende. For det sande menneske er tilværelsen ikke nok, hvis den ikke betyder andet end at eksistere her og nu. Mennesket må erfare sin tilværelse. I smerten. I rusen. I sammenbruddet. I himmelflugten.«

 

Camilla Schwartz er ph.d.-studerende ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Forfatteren til denne artikel bliver næppe populær, men vi er en lille smule på vej ind i at være "hinandens kontrollanter".

Det at være menneske indebærer en eksistentiel mulighed for også at handle ufornuftigt og ulogisk.

Hvis alt skulle være kold fornuft, så så verden trist ud ( ingen kultur-events, ingen boksning , ingen tyrefægtning, ingen årgangsvine, kun koffein-fri kaffe , ingen fodboldkampe , kun sex til formering o s v)

Hun er i hvert fald blevet populær hos mig, fordi hun tager fat i og kritiserer en moralistisk tendens, der ikke blot gælder alkoholkampagner. Til min store skuffelse har den såkaldte "røde" valgsejr jo også vist sig bare at ende med småborgerlig moraliseren, yderligere kontrol og langt mindre frihed. Vi er godt på vej til et samfund, der - hvad det angår - ikke adskiller sig så voldsomt fra DDR. Uden visioner, uden reel frihed ... moraliserende i sin karakter og styrende helt ned i den djævelske, individualistiske detalje.

Niels G Madsen

Jeg har undret mig over at Sundhedsstyrelsen hævder at deres genstandsgrænser (før 21/14, nu 14/7 om ugen) er videnskabeligt funderede, men at de sjovt nok altid går op i 7.

På den anden side, så har vi jo sidste år set deres anti-tobaks kampange, som viste hvordan en "normal" rygers hovedpulsåre var fyldt med fedt. Dog viste det sig at der var tale om et skræmmehjerte lavet af plastic, og at erfarne hjertelæger slet ikke kunne genkende det der blev vist.

Man fristes til at tro at Sundhedsstyrelsen hovedsageligt er befolket med vindtørre grædekoner som hellere skulle være blevet teologer (i det omfang de ikke allerede er det).

Grethe Preisler

Så mange ord for at sige så lidt. Og så kedeligt og forudsigeligt. - Gaaab!

Hvad er det dog for en ungdom, der opflaskes på de højere læreanstalter nu om dage?

I øvrigt er jeg enig med skribenten i det meste, men behøver man virkelig stable sig op på de højere "akademiske" stylter for at fortælle den måbende offentlighed, at alt kun er godt med måde?

Søren Kristensen

Sundhedsstyrelsen anvender i stigende grad..
Producenterne anvender i stigende grad...
De unge forbruger i stigende grad...

Det vækst, det´ dejligt.

Os rygere har jo været vant til hetz-lignende tilstande i efterhånden lang tid.

Men jeg ser nu lyst på det; måske sådanne kampagner i længden vil få folk til at forstå, at vi alle er irrationelle afvigere.

Sundhedsstyrelsen forstår åbenbart ikke, at det er deres ansvar at sikre udviklingen af behandlinger, der kan modvirke skaderne, som folk pådrager sig i løbet af livet. I stedet for at hyle op om risikoen, burde de hellere finde på behandling, så folk kan slippe for de utilsigtede virkninger af deres forbrug.

Robert N Gjeertsen

Hvis man er så bekymret for folkesundheden burde man jo straks forbyde alkohol ..
Det er HELT sikkert at med den nuværende lovgivning ville alkohol IKKE kunne tillades til indtag hvis det var blevet opfundet i går . Når man ikke gør det, må det skyldes at der er så mange alkomaner i Danmark at det ville ruinere os at skaffe det nødvendige antal fængsels-celler .
Når man så betænker hvilke, relativt set, harmløse stoffer vi ellers forbyder begynder man at tvivle på om der virkelig ER 'lighed for Loven' ..

Niels G Madsen

@Peter Hansen,
Jammen hvis de gjorde det, så kunne de jo ikke gå rundt og føle sig some bedre mennesker end deres subjekter.

Robert N Gjeertsen

Altså, jeg mener at dette land har brug for et alternativt lovligt rusmiddel .. Samfundet anerkender allerede menneskets 'ret' til at beruse sig, hvorfor forbyder man så rus-MIDLER der BEVISELIGT er mindre skadelige end den tilladte rus-GIFT ?

Jesper Frimann Ljungberg

@Magnus Pranov

Tja, jeg må nu indrømme at jeg nyder i fulde drag at man kan gå i byen, på arbejde, køre i tog etc etc. uden at skulle lugte som et askebæger næste dag, og være nødt til at vaske alt sit tøj, inklusiv overtøj.

// Jesper

@ Peter,

Jamen, la' os så også få fri hash og narko oveni nu vi er så godt på nedtur.. og pyt med trafikregler, lyskryds sikkerhedsseler og smålige promillegrænser hvis vi nu også foretrækker det på den måde..

Chris Green, det er så primitivt at argumentere ved at generalisere alt. Det har vi haft nok af i de sidste ti år, tværtimod er fordelen ved et pragmatisk demokrati, at man kan undgå generaliseringerne ved at ramme specifikt - eller, endnu bedre, kun udstikke løse rammer, hvor mere specifikke cirkulærer kan slå ned på de faktiske problemer.
Jeg kan ikke se, hvordan vi kommer fra, at folk drikker mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler, til massivt misbrug. Alle og enhver ved, at Sundhedsstyrelsen generaliserer, og at man netop derfor aldrig vil kunne lave lovgivning, der implementerer anbefalingerne. - Men bortset fra det synes jeg også, at det er et kedeligt symptom på en kedsomhed og mangel på blik for de mange oplevelser og muligheder, man har, selvom man er ædru. Det betragter jeg som et større problem, selvom jeg i min tid godt nok har set meget teater i lettere overrislet tilstand. Det var ikke nogen god idé.

Mads Kjærgård

Jeg tror jeg vil være konsulent ud i forbud! Folk skal bare sende mig 1000 kr, så får de et brev, hver uge, hvor jeg fortæller dem, hvad de skal gøre og ikke gøre. Først og fremmest sælg alt indbo og fór dit hus, din lejlighed med polestret skumgummi på væggene, så slår du dig ikke hvis du falder, tag endelig også styrthjem på. Og så ud med alt mad, kun bladselleri og salat! Forstår simpelhen ikke hvorfor danskerene er så vilde med forbud og med at staten skal styre dem. Der må være en grund til denne trend! På den ene side så stemmer folk liberalt og på den anden side, så virker det som om, at de higer efter et DDR, hvor alt er ordnet for dem og de ikke behøver at tænke selv.

Martin Jeppesen

Forbud fører først og fremmest til stærkere, ofte farligere variatoner over det omtalte stof, større kriminalitet og en dejlig varm følelse i maven for moralister (jeg mistænker dem for at være afhængige af den).

Det er ofte direkte kontraproduktivt at overdrive moraliseringstendenserne. Hvis folk føler sig angrebet for selv et mådeholdent forbrug, er det nærliggende at se helt bort alkoholrådene. Og dermed forspilles muligheden for at søge at begrænse forbruget. Den der kræver alt eller intet, opnår som regel intet. Med mindre man er radikal, og skal forhandle om en regering. Men Sundhedsstyrelsen er måske domineret af folk med radikale tilbøjeligheder!

Ja; de radikales - forbyd alting der er sjovt politik- lever i bedste velgående.
på det seneste er man ved at varme op til at forbyde rygning på de små værtshuse - der er allerede "support" artikler i Politikken.
Vi er sølle 20% rygere tilbage, der holder af at gå ned på hjørnet og få en pils og en smøg og ordne verdenssituationen med vennerne.
Dette er en kulturkamp, hvor "sundhedsapostlene" forsøger at afskaffe værtshuskulturen, som tit er det eneste fællesskab for mange ensomme mennesker.

Man kunne sige det samme om velsmagende mad.

Hvis det var lovpligtigt at tilsætte smagsstoffer til alle fødemidler, der fik maden til at smage grimt, ville de overvægtige kunne slippe for deres overvægt.

Det har jo fungeret fint med denatureringsmidler i husholdningssprit.

Overvægt er en af de største trusler mod helbredet i dag !!!

Hvis de 90%, der sagtens kan leve med velsmagende mad uden at blive overvægtige, ville give afkald på velsmagende mad, kunne de redde liv og førlighed for de 10% som ikke kan sige stop, så længe maden smager godt.

Ved at ændre levevis kan vi komme til at leve lige så længe som svenskerne.

Men så bliver vore liv også lige så triste og indholdsløse som svenskernes (høje selvmordsrater o.s.v.).

Det kan vel ikke være anderledes, når man sætter puritanske indremissionærer, der er bange for at slå gækken løs, til at forvalte befolkningens sundhedstilstand. Der er kun ét at gøre: lyt ikke til de livsangste. Vend dem ryggen.

Nåmmen, hvad bud er der så i kommentarerne på at gøre noget ved vores alt for store forbrug af alkohol? Eller er den fælles mening, at vi skal lade stå til?

Get real

Nøgleordene, Lars Dahl, er her "vi" og "vores". "Vi" har ikke et for stort alkoholforbrug. Men NOGLE af "os" har. Det er kontraproduktivt at skære alle over én kam - blndt andet fodi de af "os", der HAR et for stort forbrug, bare trækker på skulderen over kampagnerne, mens alle vi, der lejlighedsvis tager os et glas, subsidiært får en lille skid på en gang imellem, bliver irriterede over al den moraliseren.

Selvfølgelig er der nogen, der drikker for meget - men jeg må indrømme, at jeg godt forstår det, når jeg iagttager, hvem det er.

Det handler om solidaritet.

Er vi andre parate til at acceptere et alkoholforbud for derved at redde livet for de 10% der ikke tåler alkohol ?

Kan vi ikke give afkald på den "lille fornøjelse" der hedder alkohol (for det er vel kun en lille fornøjelse - oder wass?) - for derved at redde liv og førlighed for måske 500.000 danskere ?

Og hvad med et forbud imod velsmagende mad ?

Kunne vi andre ikke give afkald på den "lille fornøjelse" velsmagende mad må formodes at være - hvis vi derved kan redde livet for 500.000 danskere, som ellers ville blive overvægtige ?

Gorm Petersen, det handler ikke om solidaritet. Det handler om at hjælpe dem, der har behov. Men på intet andet felt kommer den menneskelige opfindsomhed og sansetilfredsstillelse så meget til sin ret som i mad og drikke. Jeg kender en hel del tørlagte alkoholikere, der har fundet sig et langt bedre liv uden sprut, jeg og andre tidligere rygere er lykkelige for at have kunnet lægge ligkistesømmene, at have tabt sig efter selv en moderat overvægt er som at blive født påny - men kilden til alt dette er at erfare det, at komme hinsides angsten for afsavnet og at opdage, at det reelt ikke var et afsavn.

Tingene er muligvis rodet sammen, så det netop er ligegyldighed på behandlersiden, der giver behov for forbud.

Et af de stærkest udtrykte ønsker om et totalt alkoholforbud kommer fra en behandler i distriktspsykiatrien. At de mange patienter der "behandles hjemme" oppebærer et alkoholmisbrug, som komplicerer det rent psykiatriske behandlingsforløb.

MEN - selve "distrikts-psykiatrien" var i sig selv et forsøg på at spare penge. Man hjemsender folk som tidligere ville have været indlagt.

Ud over at give øget behov for et lodret forbud imod alkohol, giver det utryghed i det almennyttige boligbyggeri.

At have en person i opgangen, der er tilbøjelig til at starte sengebrande, er måske til at leve med for det unge par, så længe de ikke har børn, men ikke efter der er kommet børn.

For slet ikke at tale om trafikken. Partikler fra bilerne har i storbyområder en effekt, der langt overstiger passiv rygning.

Og her er det ikke kun misbrugeren (bilisten) der rammes - det er primært dem uden for bilen !!!

Anne Marie Pedersen

Statistisk set er det lange liv også det gode liv - forstået på den måde, at hvis du dør tidligere af livstilssygdomme, så har du typisk også flere års sygdom og forringet livskvalitet.

Det er muligt, at der er noget galt med den pågældende kampagne. Det skal jeg ikke kunne sige, jeg ser aldrig tv (undtagen stream og der kun udvalgte programmer).

Men det er altså også en balance imellem fordele og ulemper ved oplysning. Reklamebrancen bruger nok virkelig mange penge på "oplysning" hver gang staten gør.

Helt og aldeles enig - og på trods af vores rædsomme livsstil har vi aldrig været sundere og levet længere. Og så er det jo morsomt, at man skal tænde lys, når man nu ved at to stearinlys udleder ligeså mange ultrafine partikler som en kæderyger i samme stue :-)

Majbritt Nielsen

Sjovt (eller skræmmende) at folk ser det at staten laver oplysningskampagner som om det var møntet på dem.

Men som barn af to alkoholikere. Så ville jeg fanme ønske at staten var startet noget før. For så var mine forældre måske ikke endt som alkoholikere og havde måske et moderat indtag i stedet for det som lavede både mig og mine søskende til "følsemæsige knudemænd".
Jeg får en besk smag i munden, når jeg læser folk der har så helveds travlt med at nedgøre oplysningskampagner.
Ffordi netop lige de ikke har noget alkohol problem(menr de selv, men hvad med deres børn?).
Eller eksempelvis er imod dengang staten startede en "Brug selen i bilen-kampagne", jeg kan ikke huske hvad den hed..
Fordi de kendte en, som kendte en som havde overlevet fordi han/hun ikke havde brugt selen i bilen, da de kørte galt.

Jeeze, så fordi at folk ikke har et specifikt problem, så skal det bare fejes ind under gulvtæppet. Så må dem der har bare sejle deres egen sø?
For de frelste har talt.

Som barn af alkolikere, ville jeg fanme ønske nogen havde fortalt mine forældre hvad der sker i et alkoholmisbrug. For så havde de måske ikke været alkoholikere. For ingen af dem havde forældre der drak. Og kom fra almindlige familier som det er så hædersunget at en familie skal være.

I giver mig kvalme med jeres "frelsthed" ud i at "ingen skal komme og fortælle jer hvad i må og ikke må".

Gad vide hvor mange af jer frelste, er hevet ud af sengen som 5 årig og flygtet ud af huset. For gud ved hvilken gang. Fordi ingen tog hånd og stoppede unge menneskers(senere forældre) alkoholforbrug inden det tog overhånd?

Majbritt Nielsen

Sjovt (eller skræmmende) at folk ser det at staten laver oplysningskampagner som om det var møntet på dem.

Men som barn af to alkoholikere. Så ville jeg fanme ønske at staten var startet noget før. For så var mine forældre måske ikke endt som alkoholikere og havde måske et moderat indtag i stedet for det som lavede både mig og mine søskende til "følsemæsige knudemænd".
Jeg får en besk smag i munden, når jeg læser folk der har så helveds travlt med at nedgøre oplysningskampagner.
Ffordi netop lige de ikke har noget alkohol problem(menr de selv, men hvad med deres børn?).
Eller eksempelvis er imod dengang staten startede en "Brug selen i bilen-kampagne", jeg kan ikke huske hvad den hed..
Fordi de kendte en, som kendte en som havde overlevet fordi han/hun ikke havde brugt selen i bilen, da de kørte galt.

Jeeze, så fordi at folk ikke har et specifikt problem, så skal det bare fejes ind under gulvtæppet. Så må dem der har bare sejle deres egen sø?
For de frelste har talt.

Som barn af alkolikere, ville jeg fanme ønske nogen havde fortalt mine forældre hvad der sker i et alkoholmisbrug. For så havde de måske ikke været alkoholikere. For ingen af dem havde forældre der drak. Og kom fra almindlige familier som det er så hædersunget at en familie skal være.

I giver mig kvalme med jeres "frelsthed" ud i at "ingen skal komme og fortælle jer hvad i må og ikke må".

Gad vide hvor mange af jer frelste, er hevet ud af sengen som 5 årig og flygtet ud af huset. For gud ved hvilken gang. Fordi ingen tog hånd og stoppede unge menneskers(senere forældre) alkoholforbrug inden det tog overhånd?

Majbritt Nielsen

Og hvordan dælen, den så kom ind, i to ens indlæg kan jeg så ikke svare på.

Det var så ikke meningen. Og jeg kan nok ikke gentage kunststykket igen.

Der er vel ingen, der har sagt/skrevet, at der ikke skal sættes massivt ind for at hjælpe alkoholikere. Det, det drejer sig om her, er, hvor hvidt skræmmekampagner - der afslører vild uenighed blandt forskere om, hvad og hvor meget der skader - har en nyttevirkning, der står mål med pris og energi - eller om de tværtimod får den egentlige målgruppe til at vende det døve øre til.
Problemet er jo bl.a., at man sagtens kan være alkoholiker uden at overskride de såkaldte "sikre grænser" - eller lejlighedsvis overskride dem uden at være alkoholiker. Nøgleordet er her afhængighed eller ej.

Majbritt Nielsen

Per Vadmand
Så du går ind for helbredelse frem for forebyggelese?

Når børn vokser op uden at lære hvad der sker ved for meget alkohol, hvad så?
Så kan i sidde der som voksne og være så frelste. Men når igen hjælper med forebyggelse. Hvor skal man så få fakta fra? Jeg kan garantere dig at det er skisme ikke forældrene.

For nogen ja, men så er der resten af os der bare så skal sejle vores egen sø. Fordi at i som debatere her, som regl er nået over den alder? Og derfor ikke ser nogen brug for kampagner.

Jeg husker tydeligt en kampagne der kørte da jeg var ung. Man ser en mand blive kørt ind på skadestuen, med skrumpelever. Hvem fortæller lige så levende at det er en konsekvens af for meget/længerevarende alkohol?
Jeg garantere dig at det sad lige i skabet hos mig. Den har fulgt mgi siden. Jeg husker tilgengæld ikke nogen voksne der har talt med os.

Så vil jeg tillade mig at sige jeg vil gerne have de penge tilbage, af min skat der går til skoler og børnehaver. Jeg har ikke børn.

Bente Simonsen
Jeps det siger en alkoholiker netop. Så det har du så ret i, eller hvad?