Klumme

Altså jeg bobler af glæde

Siger Danmarks Naturfredningsforening. Hvad siger Jeronimus så?
Debat
4. oktober 2011

Gyldendals åbne encyklopædi: Jeronimus, person i flere af Ludvig Holbergs komedier, hvor han især forbindes med typen den knarvorne, konservative og forstokkede husherre og borgermand fra f.eks. Mascarade. I det traditionelle komiske figurgalleri (f.eks. i Pantomimeteatret i Tivoli, el) hører han ind under kategorien 'første gamle mand'.

Jeronimus siger: Nu har jeg stemt til Folketinget 20 gange siden 1960, og hvad kom der ud af de første 19?

Men Harlekin med sit tryllesværd konfronterer ham straks med: Berlingske, søndag 2. oktober fra Amalienborg Slotsplads: Tilbage står et par glade danskere og vinker. Blandt andet Inge Thorning, der ikke er i familien med den nye statsminister, selv om hun er ligeså høj og lyshåret: 'Gud, hvor er jeg glad for at være dansker igen,' udbryder hun lettet og smiler: 'Jeg har været flov over at bo i Danmark de sidste 10 år. Nu er jeg stolt over mit land,' fortæller hun og er ikke i tvivl om, at den nye regering vil gøre sig bedre i en globaliseret verden, også selv om den viderefører noget af VKO-regeringens udlændingepolitik, bl.a. 24-årsreglen. 'Men jeg håber, Johanne Schmidt-Nielsen kan sparke til regeringen, hvis den bliver lidt for indvandrerfjendsk,' siger hun og understreger, at hun er ufatteligt stolt af, at Danmark nu bliver ledet af tre kvinder: Helle Thorning-Schmidt, Margrethe Vestager og dronning Margrethe II. 'Jeg har været ked af det i 10 år, og jeg kom herind i dag for at blive glad — og det blev jeg.'

Klogere blev jeg også

Jeronimus: Hun bliver klogere. Som jeg blev det allerede i 1960. Da Viggo Kampmann ville gøre gode tider bedre. Som jeg blev det i 1966, da det første såkaldte 'arbejderflertal' blev til. Som jeg blev det i 1971, da Jens Otto Krag kom til igen. Og siden under Anker Jørgensen i årene og de mange folketingsvalg efter. For ikke at tale om dengang i 1993, da Poul Nyrup Rasmussen blev statsminister og Marianne Jelved vicestatsminister. Stadig fortsatte Danmark med at ligge i verdenseliten, være blandt de værste, hvad naturødelæggelser angår. Både målt i CO2-udslip pr. person og målt med de såkaldte økologiske fodaftryk, altså i materielt naturforbrug og destruktion pr. person.

Harlekin: Her er til gengæld, hvad direktør René la Cour Sell fra Danmarks Naturfredningsforening giver anledning til på Newspaq: 'Ida Auken, Martin Lidegaard og Mette Gjerskov vækker jubel hos Danmarks Naturfredningsforening. Det 100 sider lange regeringsgrundlag ser i den grad ud til at sætte fokus på miljø og klima. Og et grønt regeringsgrundlag og grønne ministre får begejstrede hænder til at klappe hos Danmarks Naturfredningsforening. Under overskriften 'Grøn omstilling' vil regeringen sætte massivt ind på klima- og miljøområdet, og det falder i god jord hos den naturglade forening. Altså jeg bobler af glæde, skulle vi have ønsket os noget, så ville det have været lige præcis sådan her,' siger direktør Rene la Cour Sell til Newspaq. Det er ikke mindst de tre personer, der kommer til at føre politikken ud i livet, som vækker glæde i Danmarks Naturfredningsforening. Ida Auken som miljøminister, Martin Lidegaard som klima- og energiminister og Mette Gjerskov som fødevareminster. 'Vi ved, at vi nu får nogle ministre, som kender problemstillingerne og som ved præcis, hvor skoen trykker. En ting er et regeringsgrundlag, et andet er, hvordan ministeren forvalter sit respektive ressortområde,' siger Rene la Cour Sell.

Så måske er det på tide, inden du bliver alt for gammel, Jeronimus, at sige alle gode gange tyve.

Revolutionen aflyst

Jeronimus: Din Inge fra Amalienborg har jo ret i, at denne såkaldte nye regering bare viderefører VKO-regeringens udlændingepolitik med bl.a. 24-årsreglen. Sætte sin lid til Danmarks eneste håb, Johanne Schmidt-Nielsen, kan man da ikke, når håbet ikke engang er blevet udpeget til vicestatsminister — i hvert fald ikke formelt endnu.

Harlekin: Så læs, hvordan Karen Jespersens ægtemand, Ralf Pittelkow, i Jyllands-Posten opfatter situationen: 'De Radikale får store indrømmelser i udlændingepolitikken. Det bliver blandt andet lettere at få familiesammenføring, permanent opholdstilladelse og statsborgerskab'. Desuden skal Integrationsministeriet nedlægges, hvilket kan få ganske vidtrækkende konsekvenser for hele tilgangen til udlændingepolitikken. Integration splittes nu op i en juridisk del (Justitsministeriet) og en social del (Socialministeriet). Dermed bliver de store spørgsmål om sammenhængen mellem integration, det danske samfunds værdigrundlag og indvandrernes kulturelle omstilling skubbet i baggrunden. Det ligner et forsøg på at fjerne store dele af værdipolitikken fra dagsordenen'.

Jeronimus: Hurra! Men hvad så med ham vækst-Sohn? Nu får han oven i købet et helt ministerium til at tromle frem. Med sin sædvanlige socialistisk-kulturradikale naturen-det-billige-skidt-økonomi.

Harlekin: Sohn kalder det ellers 'det grønneste regeringsgrundlag nogensinde'.

Jeronimus: Så står verden ikke længere.

Harlekin: Ork jo, Information har for længst aflyst enhver revolution. Endda på forsiden!

Jeronimus: Så må alle jo være glade. Selv jeg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

I tresserne kan jeg huske, at jeg diskuterede med nogle, om man havde lov at være glad, underforstået, når nu verden var så forfærdelig. Jeg kan ikke huske konklusionen fra dengang, men nu er den, at det har man ikke, men man skal være det alligevel.
Lige sådan med den ånd der flyver over landet. Vi ved jo godt, at den ender nede i smatten, men indtil da synes jeg, at man har pligt til at glæde sig og lette dens flugt. Dagens avis er fyldt med opløftende artikler (for en gang skyld), så lad os stoppe op et øjeblik og glæde os. ’Den der ikke tager fodfæste et øjeblik og glædes, holder ikke længe’. Det må være det, Kierkegaard mente. Miste det kan man altid.

I går var jeg til kæmpemøde på Amager om den store omstilling. 300 fremmødte. Igen en glæde. Nogle vil nok sige, at det var sgu da ikke ret mange. Indrømmet, men aldrig har jeg set så mange til et møde.

Rimelig fin artikel, hvis den ikke havde rodet miljø- og udlændingepolitik sammen i en pærevælling. Jerominus har med sine 60 år på bagen endnu ikke fundet ud af at holde den røde tråd og Harlekin svarer også i øst og vest eller også passer overskriften bare ikke til indholdet. :)

Men apropos miljøpolitikken, så forstår man godt glæden. Under VKO er Round-Up blevet tilladt igen, selvom det trods landbrugets forsikringer aldrig ville være at finde i grundbandet, men allerede i 90'erne blev fundet flydende rundt i linde strømme i grundvandet til stor skade for danske drenges formeringsevner. Landbrugets produktivitet lige her og nu er vigtigere end vores efterkommeres reproduktionsevner, takket være VKO, der naturligvis også har mindsket afstanden til dyrkning ved å-arealer oven i hatten. Så uanset hvad Harlekin, Jerominus, Ejvind Larsen og forsiden på Information siger, så er det en stor dag for miljøet, hvis SSFR kan rulle noget af miljøpolitikken tilbage til tiden under Svend Auken - og måske endnu bedre..

Uanset hvad - og ligegyldigt om man kan lide dem eller ej - så skal de herfra lyde et 'godt gået/cyklet' og stor ros til de Radikale for deres cykelprofil. At lade sig transportere FOSSILFRIT til møde hos dronningen, må da vist siges at være et af de større og mere radikale paradigmeskift i nyere tid.

Det er da rart at se, at der er nogen, der sætter handling bag de mange fine ord om bæredygtighed. De fleste - både udgående og indgående - faldt alligevel for fristelsen til at lade sig bære frem for majestæten af kæmpemæssige, tunge og stærkt brændstofforbrugende luksusbiler.

Den slags kan man hurtigt vænne sig til, og så vil man herefter altid betragte kritske indvendinger som en slag misundelse og begrunde sit transportvalg ved at henvise til en højere nødvendighed.

Jens Skovgaard Jensen

@ Erik Rolfsen Nissen.
Enig lidt hen af vejen. Kan bare ikke forstå at man ikke lige gik det lille skrift videre og lod den nye regeringschef komme cyklende i spidsen for en SAMLET flok af ministre på to hjul. Ud over at have fremstået som et samlet hold, har jeg svært ved at se at det ikke ville have været en kæmpe reklame for alt det miljøvenlige isenkram, teknologi og grønne tanker, vi angiveligt skal poste ud på det globale marked i de kommende år.

Også enig, men måske er det ikke alle, der har lært at cykle.

@Brian Rosberg:
Enig.
Bortset fra at det indenfor lige præcis disse to politikområder mere er reglen ind undtagelsen at man taler om anstændighed, i stedet for at argumentere sagligt.
Der er sq mere religion i disse 2 ministerier end i kirkeministeriet.

Men ja, det bliver befriende at få en miljøpolitik, som ikke er underlagt Axelborgs kontrol.

Men før begejstringen tager overhånd, må jeg måske minde om at den forrige regering aldrig forspildte en lejlighed til at betegne sin økonomiske politik som ansvarlig.

Med den nye S+R+SF-regering, kunne jeg godt have en mistanke om at hensynet til miljøet, var underlagt hensynet til arbejdspladserne i miljøindustrien og miljø-kleresiet i det offentlige og på NGO-plan.

Jeronimus

gamle ejvind larsen er tænkeligt for pessimistisk, selv om de træer næppe gror ind i himmlen.