Kommentar

Jeg er befolkningsproblemet

Som amerikaner er det bedste bidrag, jeg kan yde for et bæredygtigt globalt miljø, ikke at få børn — men som normerne er, er det bevidste fravalg af børn både tabuiseret og stigmatiserende
31. oktober 2011

Vi er tilbøjelige til at give andre mennesker skylden for befolkningstilvæksten: Afrikanere og asiater, der 'får flere børn, end de kan brødføde', indvandrere med 'storfamilier' — ja, selv de enlige 'ghetto-mødre' må stå for skud.Men faktisk handler befolkningsproblematikken om mig: om hvide middelklasse amerikanske mig. Så tag lige og dirigér alle bebrejdelserne herover.

Velmenende mennesker plejer at sige: Jeg »er lige den slags person, som bør få en masse børn.« Tværtimod. Jeg er lige den slags person, som ikke bør få børn.

Det handler ikke kun om at tælle hoveder. Menneskehedens samlede virkning på miljøet bestemmes ikke kun af, hvor mange af vi er på planeten, men også af, hvor mange ting vi bruger, og hvor meget plads vi optager. Og som økonomisk velaflagt amerikaner bruger jeg en forfærdelig masse ting og optager en forfærdelig masse plads.

Mit CO2-aftryk er mere end 200 gange større end en gennemsnitsetiopers, over 12 gange større end en gennemsnitsinders og dobbelt så stort som et gennemsnitseuropæers.

Når en fattig kvinde i Uganda får et barn til — og det gør hun alt for ofte, fordi hun mangler adgang til familieplanlægningstjenester, økonomiske muligheder og elementær selvbestemmelse — svækker hun sin families mulighed for at redde sig ud af fattigdom og forstærker lokalsamfundets udfordringer i forhold til at skaffe alle rent vand og sikre fødevarer. Til gengæld pålægger hun ikke det globale miljø nogen specielt stor byrde.

Men hvis én som mig får et barn — så pas på, verden! Gear og gadgets, tingeltangel, et større hus, en større bil, olie fra Mellemøsten, kul fra Colombia, coltan fra Congo, sjældne jordarter fra Kina, pesticidbefængt bomuld fra Egypten, genetisk modificeret soja fra Brasilien.

Og når dette barn får børn: vask, skyl og gentag (i varmt vand, selvfølgelig). Uden det mindste besvær slubrer vi amerikanere ressourcer op fra alle hjørner af kloden og spytter 99 procent af dem tilbage igen som forurening.

Nej tak til mini-mig

Samvittighedsfulde mennesker forsøger selvfølgelig at begrænse forbruget. Jeg er en af dem. Jeg bevæger mig i vid udstrækning rundt i bus og til fods, spiser fra den lave ende af fødekæden, køber hellere brugt end nyt, skruer ned for varmen, tøjler mit begær efter gadgets. Men selv når jeg ser bort fra mine resterende kulstofsynder (læs: flyvning), er det et faktum, at jeg bare ved at leve i Amerika og nyde godt af dette lands massive materielle infrastruktur, har oparbejdet et CO2-aftryk, som er på uholdbart niveau.Langt det største bidrag, jeg kan yde for at fremme et mere bæredygtigt globalt miljø, vil være ikke at bringe endnu en mini-mig til verden. En statistisk undersøgelse fra Oregon State University fra 2009 fandt, at klimabelastningen ved at have et barn i Amerika er næsten 20 gange større end de samlede virkninger ved at opføre sig øko-venligt i hele sin levetid, herunder køre i en benzinøkonomisk bil, anvende sparepærer og bruge energieffektive apparater og genbrugsprodukter.

Så af miljømæssige såvel som personlige årsager, har jeg besluttet ikke at få børn. Jeg kalder mig selv for en GINK: Green Inclinations, No Kids — grønne tilbøjeligheder, ingen børn.

Presset af normer

I dag vil kun de færreste træffe samme beslutning. Folk har forskellige værdier, og der findes andre hensyn i verden end miljøhensyn. Jeg tror på det frie valg og må acceptere, at andre kan træffe andre valg end mine.Til gengæld mener jeg også, at det i princippet er let for folk at træffe samme beslutning som min — altså hvis de vil.

P-piller har været tilgængelige i over 50 år. Det er næsten universelt accepteret, at kvinder bruger prævention for at udskyde tidspunktet, hvor de får børn eller begrænse børnenes antal. Men en tilsvarende accept findes ikke, når brugen af prævention sker for aldrig at få børn. Pres fra normer og sociale forventninger dikterer, at der må komme et eller tidspunkt, hvor man er voksen nok til at lægge p-pillerne til side og avle et par børn.

Blandt familiemedlemmer, venner, kolleger og nye bekendtskaber risikerer afvigere fra dette scenarie at blive mødt med forlegne ansigter og akavede samtaler.

Kun ønskebørn

Mange kvinder i USA oplever, at det kan være svært, hvis ikke umuligt, at finde en læge, som vil gennemføre en aflukning af æggelederne, hvis kvinden ikke allerede har fået børn (og sommetider også selv, hvis hun har).Lægerne advarer per rutine om, at sterilisation er en irreversibel, livsændrende beslutning. Men at få et barn er også en irreversibel, livsændrende beslutning.

Sand reproduktiv frihed må også omfatte social accept af beslutningen om ikke at ville reproducere sig selv.

Kan vi opnå dette, vil det betyde mindre pres på kvinder og mænd, der ikke føler sig kaldet til at blive forældre og mindre stigmatisering af folk, der kunne have ønsket sig at blive forældre, men aldrig fik chancen.

Det vil kunne betyde, at der fødes færre børn af ambivalente eller ulykkelige forældre, og det vil kunne bringe os tættere på målet om, at 'ethvert barn skal være et ønskebarn'.

Endelig vil det betyde, at der bliver færre af os amerikanere til svine planeten til, og en smule mere pusterum for dem af os, der allerede er her eller er på vej.

Jeg anerkender, at jeg er befolkningsproblemet. Men jeg forsøger at være en del af løsningen. Lad os gøre det lettere for andre at slutte sig til mig.

 

Lisa Hymas er redaktør af den grønne nyhedsportal GRIST, http://www.grist.org/

© RH Reality Check og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Men når America så står og mangler arbejdskraft om tyve år, så æukkes der op for immigration så de folk der nu lever billigt kan begynde at leve dyrt mht. Ressourcer.

Robert N Gjeertsen

Så gå dog ud og sug på et udstødnings-rør hvis du synes din og dit afkoms eksistens er så stort et problem ..

Hver eneste gang vi tillader en at rage en milliard til sig, er der 1000 mennesker der ikke laver en million, 10.000 der ikke laver 100.000 eller 100.000 der ikke laver 10.000 ..
Og i U-landende lever flertallet angiveligt for 2 dollars om dagen .. Regn selv ud hvor mange 2-dollar mennesker der går på en milliardær !

Kristian Rikard

Dette er nok en af de mest purile artikler, jeg har læst i lang tid. Hvis Lisa Hymans dog blot havde haft muligheden for at læse den fantastiske kronik som Berlingske bringer idag, så kunne man have håbet, at hun ikke havde udstillet sig selv som monomatisk frelst idiot.
Det er helt fantastisk som selv øjensynligt veluddannede mennesker kan blande helheden/samfundsperspektivet sammen med deres egne smukke navler.

Jeg ser ingen navlepilleri hos denne heltinde. Hun har ganske ret. Det enkelte menneske må se i spejlet. "Lille spejl på væggen der, hvem er den største synder i verden her"?

Lisa, det bedste du kan gøre er at gøre en aktiv indsats for at få USA til at skifte spor, og lære dine børn at leve bæredygtigt.

En begrænsning af befolkningstallet er globalt set i sidste ende nødvendig .

Hvis vi i Danmark af miljøhensyn f eks beslutter at reducere vores befolkning til f eks 4 mia , så skal denne indsats vel ikke spises op af, at man i et andet land giver los for fødsler ???

(På et eller andet tidspunkt blive man evt nødt til at lave internationale aftaler om, hvor mange vi hver i sær kan være inden for vores territorium ?? - og hvis et land så vil være flere end aftalt, så må den gennemsnitlige levestandard i det pågældende land nedsættes tilsvarende? - vil det ikke være rimeligt ??

Kristian Rikard

Robert Kroll,
Ikke for at lægge op til en diskussion for diskussionens skyld, men hvordan forestiller du dig, at vi i Danmark skulle kunne beslutte, at vi kun vil være 4 millioner (det er vist ikke 4 milliarder). Det ville kræve mindst 110 år og nogle tiltag alla Kinas
eetbarnspolitik eller endnu mere drastiske tiltag.

Lennart Kampmann

Veluddannethed har ført til tåbelige fejlslutninger og et masochistisk ønske om at tage skylden på egne skuldre.

Der er plads endnu på vor jord og hvis man endelig vil begrænse befolkningstilvæksten kan man være rolig ved alle fremskrivninger der peger på at fødselsraterne vil aftage og verdens befolkning stabilisere sig på måske 12 milliarder.

Den kynisk/logiske konsekvens af artiklen er at begå selvmord - uden brug af CO2. Hvem har gavn af det?

Med venlig hilsen
Lennart

Kristian Rikard

Lennart Kampmann,
Nej det glædelige består faktisk i, at alle nyere data peger på, at verdensbefolkningen vil toppe omkring 9 milliarder.
Vi kan ikke vide det med sikkerhed, men fertilitetsfaldet i mellem 1/4 og 1/3 af "u-landsbefolkningerne" (godt 2 milliarder)
i de seneste år lover enormt godt for fremtiden. Især fordi det er sket "naturligt" i den forstand, at økonomisk udvikling er gået hånd i hånd
med det dramatiske fertilitetsfald. Hønen eller ægget!

Christopher Sjølander

Ja, du ER problemet, fru amerikaner!
Men at fravælge børn af den grund er da et komplet stupidt og skræmmende rationelt valg at træffe!
Og som andre nævner, er det overhovedet ikke nogen løsning. Hvis alle traf det samme geniale valg som dig, hvor er menneskeheden så? Hvorfor så ikke blot få det overstået og udføre genocide på amerikanerne, så de mindre ressourcekrævende kan herske.

Lad os da istedet udjævne den kolofantastisk enorme ulighed i verden og derved genoprette en lige balance i reproduktionen ved at sørge for en grobund, hvorfra alle har lige muligheder for uddannelse og ordentlige levevilkår!

Men som du siger, er en af forudsætningerne for, at denne verden kan eksistere, at ignorante og selvcentrerede amerikanere som dig afrettes eller på anden måde fornuftiggøres.
Ja, alle usolidariske mennesker med materielle tilbøjeligheder, som ikke tænker længere end til sin hoveddør, er vel skyld i, at denne negative udvikling ikke umiddelbart står til at ændre.

Ikke for at være frelst eller noget... ;)

Majbritt Nielsen

Wauw, jeg havde godt nok ikke troet at så mange mænd samstemmende mener at hun tager et forkert valg ved ikke at få børn.

Dorte
Jeg tror ikke der kommer til at mangle arbejdskraft. Det er nok noget politkerne har fundet på, for at holde befolkningen i stupid ro. ¨
I USA er det sådan at de som det er nu, ikke kan opretholde deres produktion, hvis det ikke var for den illegale indvandring fra Mexico.

Personligt tror jeg også de mest miljøvenlige personer ikke får børn. Specielt når jeg ser hvad folk hælder i de ungers værelser. Man kan jo nogen gange knap se væggen for tingel tangel.

Jeg har så ikke børn. Jeg gider ganske enkelt ikke ligge mit liv om. Jeg er for doven indrettet til at have børn. Så nu kan jeg da bryste mig af at have
->"grønne tilbøjeligheder, ingen børn".
Jeg tror ski jeg køber mig en bil. Brugts forståes. Så jeg ikke belaster miljøet med produktionen af endnu en bil. Men bruger end er allerede er der. :D

Robert N Gjeertsen

NEJ ROBERT KROLL !
INTET af det du nævner er på nogen måde 'rimeligt' .
Du er da en besynderlig fascistoid type der tror at 'Staten' eller hvem det nu er, skal bestemme over vore liv i detaljer . Du og dine ligesindede er skræmmende i en grad så jeg vil mene at det er rimeligt at forsvare sig imod jeres menneske-fjendske synspunkter .

Men hvis du virkelig mener vi er for mange står det dig da frit for at blive en del af løsningen istedet for at vedblive at være en del af det problem du ser .
Eller det er måske alle os andre der skal dø, steriliseres, tvinges til at abortere et af tvillinge-fostrerne og hvad den Kinesiske race-hygiejne politik du abonnerer på ellers fordrer ?

Majbritt Nielsen

Jamen dog som der tages nært, at befolkjningsantallet er til debat.

Jeg fatter ikke i gider hidse jer så mget op.
På intet tidspunkt i menneskets historie er det lykkeds at lave noget vedhodlende.
Kina havde en midlertidig version. Men mere bliver det ikke til.
Så den går hen over hovedt på mig at i gider hidse jer særligt meget op over det. ;)

Brian Pietersen

Der er et problem,
for , mildest taget, vil jeg ik spise vandgrød fordi folk ik kan styre deres hormoner, nu er vi 7 milliarder, men det skal ende i krig og sygdom og sult, da fornuft og egoisme på ingen tænkelig måde kan indfinde sig når det handler om udbredelse af ens gener.

Brian Pietersen

De eneste der reelt kan gøre noget ved det er kvinder, det er kvinder der skal gøre noget, træffe et valg og stå ved det.

Majbritt Nielsen

*gg*
Sikke en ansvarsfralæggelse at ligge for dagen.
Du kan gøre noget selv. Du kan få skåret sædlederne over. Så kommer der ikke nogen "friske små fyre" den vej.
Og med den mandsdomineret verden er det da sjovt at det er kvinden der skal tage beslutningen.
Hvor manbge gange har jeg ikke hørt mænd sige at det er mandens fortjeneste der er opnået alle de ting somd er er. At kvinder bare er nassere. At det er mænd der sørgede for de kom til månen Landindvinger, suez-kanalen. Bare smæk flere forslag på.
Men så er der lige det med børnene og reproduktion. Det er skam kvidnernes job at smække benene sammen. Hmm???

Jeg sidder lige og tænker

Det siges at vi lever i et vidensamfund, og viden kan reproduceres uendelig mange gange til stort set ingen penge. Jo flere mennesker, jo mere viden

Altså bliver der også skabt mange værdier, af alle de her mennesker. Hvis vi kun havde været et par millioner på denne klode, så var vi nok ikke nået så langt

Christopher Sjølander

Ja, Majbritt, selvfølgelig er det da af betydning at debattere denne slags emner. Vi er ikke alle dovent nok anlagt som dig, men bryder os faktisk om, hvordan mennesker har det - også i fremtidige generationer!

Tom W. Petersen

Jeg hørte for et par dage siden, at hele verdens befolkning, godt stuvet sammen, kan stå på Bornholm. Det samme fik vi at vide i skolen, da jeg var barn. (Jeg troede egentlig, at der efterhånden skulle en større ø til, for eksempel Falster, men pyt med det.)
Se på en globus - en rigtig stor én - hvor meget Bornholm (eller Falster) fylder på jordoverfladen.
Skulle der ikke være plads nok på jorden til den flok, der kan stå dér?
Problemet er ikke, at småt forbrugende fattigfolks mængde øges. Problemet er, at storforbrugende folks mængde øges, og at de forbruger mange, mange gange mere.
Problemet er ressourcernes fordeling.

Kristina Jensen

Jeg sviner langt mere end kvinden i et Afrikansk land. Hun kan få op til 10 børn og jeg ingen. Alligevel bidrager jeg både til hende og hendes børns eksistens og 100 gange mere til verdenssamfundet generelt. Nu vi skal se på forbrug og kapital.

Majbritt Nielsen

Christopher Sjølander

Min dovenskab gik på at jeg ikke har planer om at sætte børn i verden.
For jeg ville ikke lave mit liv om.
Og hvordan du så lige får den vendt på at jeg så er ligeglad med andre. Det går hen over hovedt på mig.
Men måske kan du forklare mig hvordan min dovenskab om ikke at få børn, har noget med at gøre jeg er ligeglad med andre?
For jeg ser det ikke. ;)

Og jeg kan ikke se hvordan det kan have en negativ virkning på befolkningstallet.
Der 7 milliarder mennesker i verden. ????
Jeg tror nok at verden kan undvære de par unger jeg ville kunne sætte i verden. Som hver for sig, skal have minimum det samme verdslige gods som jeg. Så skader det nok ikk nogen steder.

Brian Pietersen

det er almindelig hovedregning fra 2 klasse....jo flere der skal dele pizzaen jo mindre er der til hver.

så... øv jer lidt i pizza regning...ggg

Lise Lotte Rahbek

Orv, jeg er overrasket over den åbenlyse vrede, der kommer frem, ved at en amerikansk kvinde har fravalgt at få børn.
Det valg er da ikke spor underligt eller mistænkeligt. Det må hun og andre som hende vel have lov at gøre op med sig selv, uden at skulle opfordres til at begå selvmord hurtigst muligt.

Problemet er jo, at hvor de fleste normaltbegavede mennesker kan gøre denne (rigtige)erkendelse og i nogen udstrækning føre konklusionen ud i livet både personligt, som forbruger eller vælger. Så er langt de fleste mennesker - hvilket flere kommentarer herinde jo illustrerer fint - totalt idioter med så lidt hjerne og indsigt i emnet at det er forbløffende. Forbløffende at de vælger at udstille deres misforståelser.

Men lige meget hvor rigtigt en konklusion det er, eller hvor gode intentioner folk som Lisa Hymas måtte have, så hjælper det absolut ikke, når 90% af menneskeheden desperat´forsøger at benægte dette faktum eller febrilsk forsøger at slå tvivl herom med mere og mere fantasifuld udenom snak, så de uden skam eller hovedpine kan fortsætte som hidtil.

Kristina Jensen

Toke Andersen, i stedet for at påstå vi andre har ringe oplyste meninger på emnet, hvorfor så ikke hellere dele din åbenlyse mere oplyste viden på området? For hvis du evner, at kunne læse at vi andre ikke er oplyste, må du jo være det.

I øvrigt kan jeg undre mig over, at du tænker folk er mere eller mindre begavet ud fra mere eller mindre oplysning om et emne :-)