Kronik

Biogas vil give grønt lys for svineri langt ud i fremtiden

Biogas markedsføres som et vidundermiddel, der både kan gøre Danmark grønnere og hjælpe de trængte landmænd. Men energiformen er urentabel og forurenende. Og hvis vi investerer voldsomt i den, siger vi også ja til, at landmændene kan fortsætte med at forurene, mishandle dyr og overforbruge medicin
Korn ind i den ene ende – energi ud af den anden. Med biogassen har landmændene fundet en grøn løsning på deres gylleproblem ... eller har de?

Korn ind i den ene ende – energi ud af den anden. Med biogassen har landmændene fundet en grøn løsning på deres gylleproblem ... eller har de?

Kristian Brasen

11. oktober 2011

Igennem de seneste generationer er det lykkedes det industrielle landbrugs organisationer, at skabe et rosenrødt billede af dansk landbrug som et storeksporterende erhverv, vi ikke kan undvære.

På den baggrund har erhvervet sikret sig store tilskud — 62 pct. af alle dets indtægter er betalt af skatteyderne, og samtidig har landbruget fået gennemført lovgivning vedrørende produktionsforhold, anlægsopførsel, infrastruktur, dyrevelfærd, miljø og skattebetaling, der krænker enhver form for etik og menneskelig værdighed. Landbruget har skabt en stat i staten.

Og her, hvor Helle Thorning-Schmidt i sin åbningstale netop har meldt ud, at regeringen ønsker at indføre biogasopvarmning i større stil i Danmark, må det være på sin plads at ridse et mere nuanceret billede op af erhvervet.

Sandheden om biogasproduktionen og afbrændingen er nemlig, at den er urentabel og mindst ligeså forurenende som ikkeafgasset gylle. Den skal altså ikke indføres for at redde Danmark ud af miljø-, klima- og energikvaler. Biogas er i stedet den ultimative begrundelse for at opretholde produktionen i et erhverv, som nu på tiende år har røde tal på bundlinjen og en stadig stigende gæld, der netop har rundet 380 milliarder kroner. Og har vi først investeret i biogasteknologien, har vi samtidig sagt ja til at vedligeholde et af de mest urentable og forurenende erhverv i Danmark. Ja, måske kommer vi så aldrig af med det.

Eksportmyte

I en årrække har vi mere eller mindre accepteret, at der foregik dyremishandling og miljøbrud i landbruget, fordi vi samtidig fik at vide, at Danmark er afhængig af landbrugets eksport. Sandheden er imidlertid, at svineproducenterne kun står for fem pct. af den samlede danske eksport. For landbruget som helhed er tallet 17 pct. Og der er endda tale om en eksport, der trods sit massive underskud, modtager massiv økonomisk støtte.

Danmark er det land i verden, hvor jorden dyrkes mest intenst. 81 pct. af den bruges til at dyrke foder til dyrene, og derfor er vi nødt til at importere det meste af det korn, vi har brug for i husholdningen.

Og når vi nu taler om udlandet, så bør det nævnes, at der i den tredje verden årligt ryddes store arealer regnskov, for at man der kan producere endnu mere og billigere foder til vores slagtedyr. For at fremstille et kg kød, bruges der fire-syv kg korn samt 15.000 liter vand. Og det er selvfølgelig hverken befordrende for fordøjelsen eller samvittigheden at tænke på, at hver gang vi spiser en kødbid, tager vi stort set maden ud af munden på indbyggerne i den tredje verden, samtidig med at vi undergraver det globale økosystem.

Kompensationskortet

I Danmark har vi en vandmiljøplan, som er en del af lovgivningen. Problemet er, at den ikke overholdes, og at myndighederne åbenbart ser gennem fingre med dette. Det har medført, at man i perioden 1999-2010, pga. forurening fra pesticider, har måttet lukke cirka 1.300 vandboringer, som ikke kan genåbnes i de næste mange generationer.

Når landbruget en sjælden gang presses til at leve op til lovgivningen, kommer svaret prompte: kompensation. Og det til trods for, at man — når alle fakta og tal om dansk landbrug samles — kan have meget svært ved at forstå, hvad danske landmænd egentlig bidrager positivt med. I langt de fleste kommuner betaler selv bistandsklienter mere i skat end de lokale landmænd.

Og så har vi slet ikke været inde på de andre katastrofale følger af den intensiverede kødproduktion. At der dagligt alene i Danmark dør 25.000 smågrise, fordi de ikke kan komme til moderen eller langsomt kvæles til døde, er for længst blevet accepteret som en nok så uheldig sidefølge af svineproduktionen. Derfor er ideen om biogas da også utrolig smart: den beror jo bl.a. på en stor mængde døde dyr og deres efterladenskaber. Pludselig er de døde dyr forvandlet til en sidegevinst.

Dyrevelfærd er blevet et flygtigt begreb. Ikke mindst fordi det er lykkedes landbruget at overbevise forbrugerne om, at dyrene er produktionsenheder — dvs. ting man kan gøre med, hvad man vil. Man har fuldstændig fortrængt, at f.eks. en gris er et levende væsen, der oplever smerte, ligesom vi gør, er klogere end en hund og har kognitive evner på niveau med et tre-års barn. Vi kan ikke forestille os, at der i Danmark findes normaltbegavede hundeejere, som ville byde deres hund bare tilnærmelsesvis de rå og smertefulde omstændigheder, som grisene i de danske stalde må lide under.

Sygdomsfremkaldende

En anden sideeffekt er sygdomsrisikoen, som det industrielle kødopdræt medfører. Flere danske, uvildige eksperter har i mange år udtrykt stor bekymring for den fremkaldte resistens, og beskylder landbruget og lovgiverne for at spille russisk roulette med befolkningens sundhedstilstand.

Overforbruget af antibiotika har medført, at 13 pct. af de danske slagtesvin rammes af den multiresistente svinebakterie MRSA398, som kan smitte mennesker. Og antallet af smittede borgere er stigende. Endvidere står landbruget for 40 pct. af de samlede helbredsrelaterede omkostninger i forbindelse med luftforurening.

Heller ikke mange er klar over, at 41 pct. af de danske svinebedrifter er inficerede med resistente salmonellabakterier, eller at næsten hver anden af de kontrollerede besætninger i 2009 fik indskærpelser og/eller politianmeldelser.

Disse kendsgerninger må undre selv den mest blinde tilhænger af den nuværende landbrugspolitik. De leder naturligt frem til spørgsmålet: Hvad skal vi egentlig med sådan noget svineri?

Som svar har man kunnet høre erhvervet råbe 'arbejdspladser' — som om landbruget skulle have patent på sådan nogle. Men skal man endelig tale om arbejdspladser i landbruget, er det værd at bemærke, at økologiske landbrug — den eneste bæredygtige løsning — står for 32 pct. flere arbejdspladser pr. besætning end de konventionelle brug.

Et andet presserende spørgsmål er, hvem der skal betale landbrugets gæld? Bortfalder tilskuddene, krakker det nuværende system og dermed de små og mellemstore banker, der har penge i klemme i landbruget. Det vil altså være samfundet — du og jeg — der sidder tilbage med regningen, nøjagtig som vi har gjort det hidtil.

Landmændenes egen rystende begrundelse (og løsning) på problemerne med produktionen er, at der er for lidt af den. De negative konsekvenser af de hidtidige udvidelser har man fuldstændig fortrængt.

Derfor kan vi ligeså godt stoppe nu, hvor legen ikke har været spor god i rigtig mange år, og se på mulighederne for at få gælden ud af verden, genoprette ordentlige forhold, så dansk landbrug kan leve op til det rosenrøde billede, det selv har forsøgt at skabe, mens danskerne er blevet holdt for nar for deres egne penge.

Effektiv lobbyisme

Ligegyldigt hvor man henvender sig for at spørge, om landbrugets gøren og laden kan være lovlig, henvises der til lovgivningen.

I diverse vandværksbestyrelser og elværksbestyrelser landet over sidder der landmænd i nøglepositioner. Og i landets største parti, Venstre, der har styret landet de seneste ti år, går der en direkte livlinje fra en stor del af folketingsmedlemmerne til landbrugets helligste institution, Axelborg.

Medierne skriver lidt hist og lidt pist, men det store sammenhængende billede af landbrugets synder, viger man tilbage fra at vise.

Man kunne få den tanke, at der på flere redaktioner sidder venstrefolk eller journalister med nære forbindelser til landbruget.

Det var i hvert fald tilfældet for den miljøjournalist på et af landets største dagblade, vi talte med forleden. Hun påstod, at hun ikke kendte til pjecen Sådan ligger landet — tal om landbruget 2011, som Dansk Naturfredningsforening udsendte tidligere i år, og fra hvilken størstedelen af tallene i denne kronik er hentet. Pjecen kan ellers erhverves af enhver, og ikke mindst miljøjournalister og ansvarsfulde politikere, hvis opgave det er at tjene borgernes interesser, burde være i besiddelse af.

Landbrugets og Axelborgs effektive lobbyvirksomhed er velkendt. Via misinformation og halve sandheder har det tilkæmpet sig rettigheder, der bryder med enhver form for anstændighed.

Hvis man virkelig vil lave et ordentligt og selvforsynende landbrug i Danmark, bør man omlægge produktionen, så den bliver reelt bæredygtig og økologisk med produkter af høj kvalitet, som oven i købet vil kunne eksporteres uden nogen former for tilskud. Det indebærer selvfølgelig også, at man stopper forbruget af konventionel gylle, som stadig er en del dagens økologiske landbrug.

Enhver bør kunne indse, at den nuværende produktionsform er passé, ikke er værd at satse på, og ikke mere kan forsvares, samt at biogassen fortræffeligheder blot er endnu en løgn, man forsøger at sælge os.

Det mest fortvivlende er derfor, at det i skrivende stund er S og SF i en ny regering, der ønsker at opretholde det gamle vanvid gennem implementeringen af biogas. At de ansvarlige forhåbentlig en dag bliver stillet til ansvar, er kun en ringe trøst for dyrene, der indtil da fortsat må udstå mareridtstlignende pinsler; for miljøet, der forringes hver dag; og for alle os, der ikke ønsker at deltage i svineriet. Lovgivningen og de fleste politikere er på forurenernes og dyremishandlernes side. Det kan vi ikke leve med.

 

Githa Ben-David og Lars Muhl er tilknyttet Institut for Energi og Bevidsthed

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Biogas i stor målestok er naturligvis en forbrydelse. Jeg har pippet om det længe, men som Bill McKibben citeres for i en anden af dagens artikler: »I en fair kamp ville vi have vundet dette slag (om klimaet, red.) for længe siden, fordi videnskaben er så klar, og fordi de fleste mennesker har et oprigtigt ønske om at skabe en anderledes verden, der vil være god for deres børn. Men kampen føres ikke med videnskab, den føres med penge,«
Bagmændene er, foruden gyllebaronerne, energiindustrien i mange afskygninger. Er det noget som Concito støtter? Er det noget som Klimabevægelsen i Danmark støtter?
Vi må forvente et klart nej fra EL til denne trafik.

Som affaldsforbrænding er biogas en rådden industri, som bygger på at vi kan bevare en skadelig produktionsform, når blot den "skaffer" en vis mængde energi til veje. I virkelighedens verden er "løsningen" energiforbrugende og udløser CO2 til atmosfæren, hvor en fraktion af det vil forblive og lave drivhuseffekt i op til tusind år.

Stop forbryderne.

PS Tak for kronikken og især tak for den ligefremme og djærve sprogdragt, som forfatterne har iklædt deres forståelige og korrekte kritik.

Mona Blenstrup

Man må ej heller overse den store mængde tungmetaller som kobber og zink, der dagligt fodres smågrise med, så de ikke skider sig ihjel,når de tages for tidligt fra soen.

Spænende artikel, dog er den usand.
Hvis vi skal tale facts, så dør der langt flere grise i økologisk landbrug end konventionelt.
Venstre har indført flere stramninger overfor landbruget . Og der er kun en aktiv landmand i Venstres folketings gruppe idag. Derfor stemmer langt største delen af de danske bønder idag. L.A
Der er måske ikke mange ansat direkte i erhvervet landbrug, men de arbejder så som chauffør, fragter grise fra og til slagterier.
Med hensyn til de store tilskud de modtager, er det deres egne penge som bliver sendt rundt i systemet, da alle penge kommer fra afgifter på diverse sprøjtemidler og andre afgiftsbelagte. De penge landbruget modtager er jo for forbrugerens skyld for at holde prisen kunstigt lavt på fødevare. Med hensyn til de lukkede vandboringer, så bruger de lokale Golfklubber og privat personer meget mere pr kvm end noget landbrug gør. Og grunden til vi importere det mest korn til vores husholdning er fordi man ikke må køre gylle nok på markerne idag, så Protein niveauet falder så meget at det ikke kan bruges til at bage brød. f.eks. Derfor importere man korn fra lande hvor der ikke er de samme regler.

Så jeg synes du burde tjekke dine facts inden du sender en artikel ud der er så fuld af fejl, og skrevet på et journalistisk niveau der kun er Ekstra Bladet værdigt.

Mona Blenstrup

Ja ja det er jo altid godt at få "sandheden" fra de "rigtigte" informationsindehavere.

Alene det at: "alle pengene (tilskud) kommer fra fagifter på diverse sprøjtemidler....." er så langt fra sandheden som man kan komme.

Den påstand er i tråd med den såkaldte direktør fra det såkaldte bæredygtige landsbrug, da han påstod at ingen danske skattekrone gik til landbrugsstøten, for pengene kom nemlig fra EU (så kunne vi lære det også).

Er i øvrigt lige kørt frobi en 3 etages lastbilsanhænger med grise, ført af en traktor. Med en ung traktorfører i landbrugsudklædning. Så hvor mon chaufførererne bliver af?
Han er sparet væk, når det bedre kan betale sig at køre svin til slagteri med en traktor til en vægtafgift på 61,85 kr. årligt.

Mona Blenstrup

Langt flere grise i økologisk landbrug?

Jeg undrer mig, når man ved at dere tilføres nær 60.000 svin ugentligt til DC i Ringsted.

Hvor er de store økologiske svinehold mon henne? Jeg kender dem ikke.

Jakob Schmidt-Rasmussen

EU burde vel egentlig have en planøkologisk landbrugslovgivning, der fremmer små økofarnere, der arbejder i sammen i andelskollektiver, som bliver reguleret statsligt -og på overnationalt niveau - med afgifter og tilskud...

@ mona der er hvis en her i landet som har 1200 øko søer, laver 26,000 små grise om året, en besætnig hver de havde gået inde kunde have lavet 36,000 med det samme antal søer ( hvor mon resten er)
hvis man lukke gården hvor mande på traktoren kom fra havde han heller ingen job, hvilken fave nr plade var der på traktoren. det har noget at sige om afgiften.
Men jeg kan kun give dig ret i at alt støtte skal væk i Danmark glæder mig til at se dig som forkæmper for at offeligt tilskud skal væk til kunst, kultur og sygesikring. men stadig gratis behandlig hos lægen og på sygehuse

Mona Blenstrup

Jamen Kære Kaare, du siger det selv, de smågrise dør jo som fluer i de økologiske besætninger.

De 28 -30 milllioner svin der komemr til verden i DK stammer bestemt ikke overvejende fra øko besætninger.

Kultur og kunst er lige så nødvendigt som de skrevne og digitale medier. Sygesikring uden for den offentlige må man selv betale for. Og læge hjælpen koster en hel del, når man bor uden for byerne. Alene transporten til skadestuen eller læge er dyr. for ikke at tale om kørsel til speciallægen, der bor langt væk. Spørg du blot børnefamilier med småbørn, der har allergi, skal have lagt dræn i ørene eller som skal til børnepsyk.

Og landbrugets traktorer koster altså kun 61,85 rk. i årlig vægtafgift. Fordi de er beregnet til kørsel i landbruget. Men måske har man aldrig tænkt at de skulel befordre brænde, svin, halm og andet langt væk fra den hjemlige mark.

kan du ikke lige sende mig et link hvordan jeg kan få det så billigt, især hvis jeg bruger min traktor til andet end landbrugs ting

Sören Tolsgaard

Såvidt man har et oprigtigt ønske om at skabe en renere verden, kan enhver på egen hånd gå i gang med at nedskære sit forbrug og boykotte de virksomheder, som leverer svineriet. Men der gives utallige undskyldninger for ikke selv at gøre en indsats og bevæge sig i retning af en bedre verden, og så længe danskerne er et af verdens mest kødkonsumerende folkeslag, er der næppe udsigt til, at hverken mainstream-politikere eller den jævne småborger kommer i nærheden af at begribe det fulde omfang af denne form for svineri.

Sagen er jo den, at vi ved overgangen til økologisk bæredygtigt landbrug, vil være nødt til at nedskære kødproduktionen drastisk. Økologisk drift kan opretholde en begrænset animalsk produktion, bl.a. kvæghold på vedvarende græsarealer, men der er ikke basis for den massive foderstofproduktion, som det det industrielle landbrug satser på yderligere at forøge, hvis vi vil bevare de naturlige økosystemer og artsdiversiteten.

Flere økologiske katastrofer kommer nok til at finde sted, før menneskeheden er moden til at indstille sig på fuldtud på at erkende denne problematik.

Lise Oxenbøll Huggler

@Niels-Holger Nielsen

Det kan godt være, at kritikken er "korrekt", men kronikkens forfattere fremstår som groft insinuerende: "Medierne skriver lidt hist og lidt pist, men det store sammenhængende billede af landbrugets synder, viger man tilbage fra at vise.

Man kunne få den tanke, at der på flere redaktioner sidder venstrefolk eller journalister med nære forbindelser til landbruget."

Landbrugets "synder"???? Jamen, synder kan man kun bekende og love bod og bedring mht - det ligger i begrebet "synd". Men det er dog ikke det, som sagen, at mindske potentielt skadelige klimaudledninger, handler om.

Lad os få en mere informeret og rationel diskussion!

Vores svineproduktion resulterer ydermere i CO2-udledninger. Som nævnt i artiklen ryddes der regnskov, men derudover benytter det konventionelle landbrug kunstgødning og pesticider (begge baseret på fossile brændstoffer) samt brændstof til diverse maskiner. Dvs. de afgrøder vi fodrer svinene med, er pumpet op med fossile brændstoffer, som vi så fodrer dyrene med, hvis affaldsstoffer vi derpå arbrænder. Dvs. biogassen, som påstås grøn, er basalt set skabt af fossile brændstoffer.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Biogas er noget svineri, vindmøller er naturfjendtlige, atomkraft er djævelens værk, selvom Gaia-teorienes skaber James Lovelock, mener at a-kraft er den eneste løsning på CO2-problemet - osv...

I det hele taget er alle, der ikke er uproduktive, nogle miljøsvin, ifølge de toneangivende, uproduktive - men højtforbrugende - opinionsdannere...

Malene Østergaard

Set oppefra helikopteren, med de store briller på, kan synet af vores misbrug og ødelæggelse af Jordens mangfoldighed og ressourcer, ikke slippe væk fra selv den blinde mands øje.
Det går jo godt, indtil det ikke går længere. Men når det ikke går længere, med den måde vi vælger at leve med denne Jord, bliver det en barsk sandhed, vi må se i øjnene, som ikke længere kan ændres på.
Vil DU gøre noget NU, mens tid er. Kæmpe for den Jord du har kært, eller vente på den dag, hvor sandheden maser sig op i ansigtet på dig, at penge nu engang IKKE kan spises.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Det er sandt, Zinck!

Vi bør sætte alle kræfter ind mod biogas, vindmøller og atomkraft - for miljøets skyld!

Jette Tømmerup

Luk svinefabrikkerne

Det kan anbefales, at landets ledere åbent og ærligt laver den gamle øvelse: Hvad er godt og hvad er dårligt for vores land, - og i dette tilfælde vurderer svinefabrikkerne?

Jeg er ikke i tvivl. Luk svinefabrikkerne. Hellere før end siden. Lad os i stedet skabe et bæredygtigt landbrug, vi kan være stolte af. Et landbrug hvor miljø, natur, økonomi, dyrevelfærd og alles sundhed respekteres, og hvor landbruget tjener vores fælles samfund bedst.
Der er brug for alle kræfter i denne omlægning også de landmænd, som må lukke deres svinefabrikker.

Vi er meget privilegerede i Danmark, for vi bor et helt vidunderligt sted på vores frodige planet. Dermed følger også et stort ansvar, vi må drage omsorg for det hele.

Det, som i vores samfund udvikler sig i forkert retning, må væk, for at nyt liv kan spire frem. Kære nye regering – jeg tror på, at I har visionerne og modet til at ændre kurs.

Artiklen er ganske tendentiøs - hvor forfriskende! Men kan en artikel - der afdækker uhyrligheder - overhovedet underdrive? Jeg har min tvivl. Denne fakta skaber en lavine af etisk forrådnelse, produktionsorienteret rovdrift, miljøsvineri osv. osv., som løber mig ganske koldt ned ad ryggen. Økologi, økologi - det er så nemt at skrive - men så fandens nødvendigt!

Hvem har gjort os til dyrenes Herre?

Jette os som arbejder med grise idag hvad skal vi så lave og de penge som komme ind ved export af gris og grise kød hvor skal de komme fra. kvælstoffe kommer stadig op til danmark for grisene bliver bare lavet i Polen eller Tyskland og nogen af ders "vandløb" løber jo ud i østersøen og lige syd for vesterhavet, bar gå ind på DMI og sen hvor der er algervækst. den er ikke så slem nede ved oder for tiden men over ved Rien går det godt.
http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/algekort.htm
prøv at følge med der inde så kan du se hvor alt det gode kommer fra.

Niels-Holger Nielsen

Kaare Thomsen

Forestiller du dig, at det ikke ville vække genklang og kamplyst i resten af Europa, hvis Danmark etablerede et bæredygtigt landbrug? Tror du at det kun er danskerne, der er trætte af at skide i egen rede? En defensiv attitude til landbrugets rentabilitet er nyttesløs, det bryder sammen under alle omstændigheder. Det er på høje tide at søge radikalt anderledes udviklingsretninger for landbruget, som sammen med transportsektoren, og rumopvarmningen står for det største CO2-udslip. I dag er landbruget en industri, og må ses i sammenhæng med alle de industrier, som udgør vores produktionsgrundlag. Landbruget er kunde i energiforbrugende industrier, og landbrugets leverance af billigst mulige fødevarer er en håndsrækning til al industri i deres bestræbelser for at holde lønnen lavest mulig af hensyn til konkurrenceevnen. Så dan hænger alting sammen og befordrer vejen til helvedet, fordi naturen bliver udplyndret langt hinsides, hvad der er bæredygtigt. Der er overvældende beviser for, at denne praksis allerede i dag giver et negativt udbytte. Vi er så at sige i gang med at fortære hovedstolen. Det sidste betyder så meget som, at vi er sætte de naturlige ressourcer, som er betingelsen for vores overlevelse på denne planet, til livs i stedet for at nøjes med et bæredygtigt udbytte. Velbekomme!