Kommentar

Biogas er ikke løsningen på landbrugets klimakrise

Biogas hyldes som den lige vej til et grønnere og økonomisk mere bæredygtigt landbrug. Men det billede holder kun, så længe man ikke gør sig den ulejlighed at sætte konkrete data på potentialet
Debat
26. oktober 2011

En kritisk kronik om biogas den. 11 oktober i Information har affødt to kommentarer (17. og 19. oktober); den sidste under overskriften 'Biogas er løsningen, ikke problemet'.

Den lidt bredere opfattelse af, at »biogas er en væsentlig del af løsningen på landbrugets store klima- påvirkning« deles vistnok af mange grønne danskere og journalister, men karakteristisk nok indeholder kommentaren ikke et eneste tal, der støtter holdningen.

Virkeligheden er, at landbruget er storeslem med drivhusgasser, at den enorme produktion af gylle kun kan bidrage med en ret beskeden mængde energi, og at samfundet støtter land- bruget til at løse selvskabte gylleproblemer.

Lad os nøjes med nogle centrale tal, så man undgår at drukne i det hav af tal, som biogasforskningen er fuld af.

Energistatistikken viser, at biogasproduktionen bidrager med fire Petajoule (PJ) eller ca. en halv procent af landets bruttoenergiforbrug på over 800 PJ. Af de fire PJ kommer kun cirka en PJ fra gyllen, mens de tre PJ kommer fra renseanlæg og industriaffald. Med den meget store fokus på biogasproduktion i 'grøn vækst'-initiativet er det planen at nå op på, at 50 procent af landbrugets gylleproduktion skal bioforgasses, således at man når op på cirka 10 PJ biogas fra gylle eller lidt mere end en procent af Danmarks nuværende energiforbrug.

De 10 PJ biogas kan også ses i forhold til Danmarks forbrug af naturgas på 150 PJ. Al den snak om at erstatte naturgas med biogas er derfor urealistisk. En langt bedre strategi vil være at holde hus med naturgassen og ikke bruge dette højkvalitetsbrændsel til almindelig opvarmning af bygninger. Så hvorfor dog tænke på at opgradere biogas til naturgaskvalitet, når det koster dyrt, cirka en krone for hver kubikmeter man opgraderer, hvis det ikke var for at støtte landbruget.

Mere effektivt

Nu råber de mange biogas- tilhængere i kulissen sikkert op om, at man også kan forgasse energiafgrøder (f.eks. grønthøstet majs, sukkerroer o.l.) og derved opnå en langt større biogasproduktion. Det er da rigtigt, men det er teknologisk mere simpelt og energiteknisk lidt mere effektivt at producere biomasse og brænde det af i et fyringsanlæg end ved at bioforgasse det. Biogasteknologien er specielt egnet til meget våde råvarer som gylle, der indeholder over 90 procent vand. Men det er ikke specielt fornuftigt at bioforgasse almindelige planter, der lige så godt kunne tørres på marken og afbrændes i et forbrændingsanlæg, der med røggaskondensering udnytter selv våd biomasse effektivt. Det fede industriaffald (f.eks. fedt, glycerin, fiskeolie, minkaffald), som biogasanlæggene konkurrerer om at aftage, er allerede så godt som opbrugt i Danmark. Og husholdnings- affald giver ikke mere energi — men betydeligt mere besvær — ved sende det i biogasanlæg frem for på affaldsforbrændingsanlæg.

I stedet for at fokusere smalt på bioforgasning af landbrugets gylle bør fokus klart være, at landbruget står for en helt uforholdsmæssig stor udledning af drivhusgasser. Landbruget beskæftiger tre procent af arbejdsstyrken, bidrager med to procent af bruttoværditilvæksten i Danmark, men står for 16 procent af drivhusgasudledningen. Hvis halvdelen af alt gylle blev bioforgasset, vil det kun reducere landbrugets bidrag med drivhusgasser med ca. 10 procent. Det er derfor klart, at det er landbrugets produktionsmetoder, der bør vurderes og reguleres. Hver ko giver f.eks. lige så stor klimapåvirkning som en bil, der kører 40.000 km/ året — og det er helt afgiftsfrit!

En pligt for landbruget

Når det gælder om at reducere udledningen af drivhusgasser, må alle tiltag dog i brug. Det er derfor nødvendigt at bioforgasse landbrugets gylle, så længe den frembringes, og det må være en pligt for landbruget at gøre dette. Men udgiften hertil må knyttes til produktionen af gylle. I dag agerer landbruget, som om biogasanlæg »skal kunne betale sig« og forventer støtte hertil. Og VKO-regeringen har været særdeles lydhør over for dette. Energistyrelsen skriver om den nye biogaspakke, der er foreslået ved energiforhandlingerne i 2011: »Biogaspakken er samtidig mindst lige så lukrativ som branchens eget forslag om at forhøje støtten til elproduktion til 110 øre/kWh.«

Den nye regering bør tage 'forureneren betaler'-princippet alvorligt og kræve, at landbruget selv skal betale for at mindske de negative miljø- og klimapåvirkninger, som landbruget i så stort omfang er skyld i.

Uffe Rasmussen er civilingeniør og medlem af DN

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mona Blenstrup

Tak for denne artikel, der sætter tal og teorier mere frem i lyset på en måde, alle burde kunne forstå.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Regeringen har heldigvis indset, at landbruget efterhånden går forrest, når det gælder om at tilpasse moderne industri vor tids presserende, økologiske problemstillinger.

Det er faktisk meget nemmere, overordnet set at løse landbrugets økologiske problemer på et højt teknologisk niveau i moderne industrielt landbrug, der masseproducerer fødevarer, end det er på et lavere teknologiniveau.

Til Jacob Schmidt-Rasmussen:
Bioforgasset gylle skal efterfølgende spredes ud på markerne og over afgrøderne.
Det har langt kraftigere gødningseffekt og derfor skulle man jo forledes til at tro, at rationalet ville være at bruge mindre af det og samtidig reducere antallet af svin på bedrifterne.
Det kunne jo lade sig gøre i den ideelle verden, men det er den jo desværre ikke .
Svinebestandens andel i dit og mit fædreland kræver, at landmændene bliver nødt til at importere sojaprotein fra især Argentina og andre lande i Sydamerika. Fra tidligere regnskovsområder på størrelse med Sjælland.
Prøv engang at forestille dig den C02 hæmmende efffekt et sådant regnskovsareal har.
Danmarks klimamål med hensyn til Co2 - reduktion ville være løst med et snuptag hvis man en gang for alle regelsatte omkring brugen og import af sojaprotein.
Referencer mht.sojaproteinimporten: Danmarks Statistikbank 2011, FAO Stat 2011 og egne beregninger.
Venlig hilsen
John Hansen
Landbrugsfagligt Netværk

Mona Blenstrup

Den industrielle landbrugsproduktion forarmer både menensker, dyr og miljø.

Dyrene kan knapt blive født eller klækket før de skal slagtes, og derfor skovles højproteiner i dem.

Al den hast koster. Og gyllegassen kan aldrig afstemme endsige udligne de mange fossile brændsler, der skal frembringe den.

Kære Mona
Du har ret klimapåvirkningen ved husdyrproduktion og behandlingen af husdyr i konventionelle brug er uden for enhver fornuftig persons fatteevne.
Iflg. Worldwatch Institute, som undersøger jordens belastnig i bl.a. forbindelse med produktion af fødevarer, -både animalske og vegetabilske- har de konstateret, at der kan gå op til 20 enheder vegetabilsk føde for at producere 1 enhed animalsk føde.
Det er fuldstændigt meningsløst og kan ikke blive ved med at fortsætte.
Der skal en holdningsændring til.
Hvordan vi skaber den ved jeg ikke.
Venlig hilsen
John

Mona Blenstrup

Hej John
MÅske en af løsningsmodellerne kunne være, at man spiser det, der dyrkes i nærområdet.

Men så vil jeg da selv savne kaffe.

Det er en svær en den løsning.

Niels-Holger Nielsen

Hvis øregas var en alternativ energikilde, så ville dansk landbrug have løst energikrisen og klimakatastrofen for længe siden!

Niels-Holger Nielsen

Mona, dit forslag holder. Kaffe drikkes!

Mona Blenstrup

Ja bare vi kunne dyrke kaffe her til lands eller i nærområderne. godt for klimaet men skidt for de fattige kaffebønder i resten af verden

Niels-Holger Nielsen

Nu er kaffe jo en forholdsvis overkommelig vare at fragte rundet, så mon ikke det går alligevel, når bare den er økologisk dyrket?

Mona Blenstrup

JO du har da ret. Længe leve kaffen men på ordentlige betingelser for dyrkerne.