International kommentar

Vi er ikke drømmere

De sande drømmere er dem, der tror, at tingene til evig tid kan fortsætte med at være, som de er
De sande drømmere er dem, der tror, at tingene til evig tid kan fortsætte med at være, som de er
13. oktober 2011

De påstår, at vi (tilhængerne af Occupy Wall Street, red.) er nogle tabere, men de sande tabere er dem nede på Wall Street. De blev reddet af vores penge.

Vi bliver kaldt socialister, men der er altid en socialisme for de rige.

De siger, at vi ikke respekterer den private ejendomsret, men under finanskrisen i 2008 blev der ødelagt mere privat ejendom optjent gennem hårdt arbejde, end hvis vi alle sammen gav os til at hærge døgnet rundt i ugevis.

De siger, vi er drømmere. Men de sande drømmere er dem, der tror, at tingene til evig tid kan fortsætte med at være, som de er. Vi er dem, der vågner op af en drøm, som er ved at blive til et mareridt.

Vi ødelægger intet. Vi er bare vidner til, hvordan systemet ødelægger sig selv. Vi kender alle den klassiske scene fra tegnefilm. Katten nærmer sig en afgrund, men bliver ved med at gå og ignorerer den kendsgerning, at den ikke længere har fast grund under fødderne. Det er først, når den ser ned, at den begynder at falde. Vi siger til fyrene på Wall Street: 'Kig ned!'

Rødt blæk

I april 2011 forbød den kinesiske regering alle tv-udsendelser, film og romaner med historier, der indeholder en alternativ virkelighed eller rejser i tid. Det er et godt tegn for Kina. Kineserne drømmer stadig om alternativer, så man er nødt til at forbyde dette drømmeri. Her har vi ikke brug for forbud, for systemet har undertrykt vores evne til at drømme. Det er nemt at forestille sig verdens undergang. En asteroide ødelægger alt liv på jorden. Men man kan ikke forestille sig kapitalismens undergang. Hvad laver vi så her?

Lad mig fortælle en vittighed fra kommunismens tid. En fyr blev sendt fra Østtyskland til Sibirien for at arbejde. Han vidste, at hans post vil blive læst, og sagde til sine venner: »Lad os aftale en kode. Hvis I får et brev fra mig, som er skrevet med blåt blæk, er indholdet sandt. Hvis det er skrevet med rødt blæk, er indholdet falsk.« En måned senere modtager hans venner det første brev, skrevet med blåt: »Alt er skønt. Butikkerne er fulde af god mad. Biograferne viser gode film fra Vesten. Lejlighederne er store og luksuriøse. Man kan bare ikke få rødt blæk.«

Det er sådan, vi lever. Vi har alle de friheder, vi kan ønske os, men mangler sproget til at formulere vores manglende frihed. Den måde, vi lærer at tale om frihed — krig mod terror og den slags — forfalsker friheden. I giver os rødt blæk.

Problemet er systemet

Der er en fare. I må ikke forelske jer i jer selv. Vi har det herligt, men det er nemt at holde karneval. Det afgørende er dagen derpå. I må ikke tænke tilbage på disse dage og sige: Vi var unge, og det var smukt.

Vores budskab er: Vi har lov til at tænke over alternativer. Men vi står over for svære spørgsmål. Vi ved, hvad vi ikke vil have. Men hvad vil vi have? Hvilken samfundsform kan erstatte kapitalismen? Hvilken ny type ledere ønsker vi?

Problemet er ikke korruption eller grådighed. Problemet er systemet. Det tvinger dig til at være korrupt. I skal ikke blot passe på fjenderne, men også på de falske venner, der arbejder på at udvande denne proces.

Ligesom man kan få kaffe uden koffein, øl uden alkohol og is uden fedt, vil de forsøge at gøre det til en harmløs, moralsk protest. En koffeinfri protest.

Men vi er her, fordi vi har fået nok af en verden, hvor det at genbruge coladåser, give et par skillinger til velgørenhed eller købe en cappuccino på Starbucks, hvor en pct. går til sultende børn, er nok til at få os til at føle os godt tilpas.

Efter at vi har udliciteret arbejde og tortur, og efter at ægteskabsagenturer er begyndt at udlicitere vores kærlighedsliv, kan vi nu se, at vi gennem lang tid har tilladt, at vores politiske engagement også bliver udliciteret. Vi vil have det tilbage.

Vi er ikke kommunister, hvis kommunismen er det system, der kollapsede i 1990. De tidligere kommunister er i dag de mest effektive, hensynsløse kapitalister. I Kina har vi en kapitalisme, som er mere dynamisk end den amerikanske kapitalisme, men uden demokrati.

Når I kritiserer kapitalismen, må I ikke lade jer presse ind i rollen som demokratimodstandere. Ægteskabet mellem demokrati og kapitalisme er forbi. Forandring er mulig.

Omsorg for det fælles

Teknologisk og seksuelt er alt tilsyneladende muligt. Man kan rejse til månen, blive udødelig og dyrke sex med dyr. Men hvad kan man gøre ved samfundet og økonomien?

Næsten alt bliver betragtet som umuligt. At hæve skatterne en lille smule for de rigeste er umuligt. Det vil betyde tabt konkurrenceevne. Flere penge til det offentlige sundhedsvæsen vil føre til en totalitær stat, siger de.

Der er noget galt i en verden, hvor man bliver lovet udødelighed, men ikke må bruge mere på sundhedsvæsnet. Vi ønsker ikke en højere levestandard, men en bedre levestandard. Vi er kun kommunister i den forstand, at vi drager omsorg for det fælles. Den fælles natur og fælles, intellektuel ophavsret. For dette og kun for dette bør vi kæmpe.

Kommunismen slog fejl, men problemerne omkring det fælles består.

Vi må minde de konservative fundamentalister, der hævder at være de sande amerikanere, om, hvad kristendom er. Det er Helligånden: et fællesskab af troende, som er forbundet af kærligheden til hinanden og baseret på frihed og ansvarlighed. I den forstand er Helligånden tilstede her og nu.

På Wall Street tilbeder de afguder. Så vi skal bare være tålmodige. Jeg frygter kun, at vi en dag går hjem og derefter vil mødes hvert år for at drikke øl og mindes denne dejlige tid. Det må ikke ske. Vi ved, at folk ofte begærer noget, men alligevel ikke vil have det. I må ikke være bange for at få, hvad I begærer. Mange tak.

© Occupy Wall Street & Information 2011. Oversat af Mads Frese

Denne tekst er en forkortet udgave af den slovenske filosof Slavoj Zizeks tale til besætterne af Wall Street. Læs hele teksten her

Se også Information.dk's journal Occupy Wall Street

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

-"Denne ovenstående tekst er en forkortet udgave af den slovenske filosof Slavoj Zizeks tale til besætterne af Wall Street."

Ville gerne læse hele teksten!

Der var aldrig noget ægteskab mellem kapitalisme og demokrati - de konkurrerer om tid og opmærksomhed.

Når jeg går igennem en af vore bykerner, bliver jeg efterhånden forarget over de utallige butikker med ligegyldige klude - og fraværet af en mangfoldighed af fødevarebutikker, slagtere, bagere, købmænd, fiskehandlere m.m.m. Dét er den udfoldede forskel på højere fremfor bedre levestandard.

Jeg læste artiklen og anbefalede den. Så læste jeg den igen. Rynkede panden og læste den én gang til. Så slettede jeg min anbefaling. Og det står jeg fast på ;o)

Slavoj Zizek kan også overvurderes.

Jeg tror det giver bagslag at forbyde dem at bruge megafoner. Det ryster dem sammen, giver en samhørighedsfølelse og får dem til at føle, at de aktivt kan kæmpe imod en uretfærdighed.
NYPD har kun formået at skabe et endnu stærkere fællesskab igennem hvad de troede skulle være chikane.

Nej gu' er vi ej drømmere, men resten af Slavoj Zizeks ordstrøm er tydeligvis et elendigt forsøg på at skabe forvirring og flytte fokus fra kravene om en værdig fremtid. Over tid vil okkupisterne forstå at leve op til deres navn, uanset det borgerlige samfunds perfide forholdsregler.

I det gamle Grækenland var der filosoffer der kom småsten i munden når de talte - så måtte tilhørerne lytte mere intenst.

Niels-Simon Larsen

"Oh, hvilken morgenstund". Denne kommentar er noget af det bedste, jeg har læst længe (hva' dælen går indvendingerne på?).

'Ich bin auch ein' kommunist og kristen nu, når både fællesånden og helligånden, fornuft og følelse er forenet i kampen mod ødelæggelse og ødelæggere.
Ærgerligt, at jeg ikke kan komme til demonstrationen på lørdag kl. 15 til 18 som A.A. så oplysende skriver (vi er jo ikke alle på facebook).

Andreas Prætorius

Slavoj Zizek er jo (næsten) altid relevant. Det er bare en skam at vi ikke kan høre og se ham, for DET er en oplevelse i sig selv.

@Anders Andkjær
Eller også har sympatisører i NYPD netop frataget dem megafoner for at styrke dem? PS: "anders Andkjær" muligvis et dæknavn?

"I Kina har vi en kapitalisme, som er mere dynamisk end den amerikanske kapitalisme, men uden demokrati"

Planøkonomi er mere effektivt end markedsøkonomi. Japan brugte f.ex. planøkonomi til at erobre en dominerende position på bilmarkedet i 70-erne (Toyota perioden).

Store multinationale koncerner bruger planøkonomi som internt styringsredskab. De bruger planlægning til at sikre, at tingene altid bliver produceret i de lande/afdelinger hvor det bedst kan betale sig.
Konkurrencen fra Kinas effektive form for socialisme - planlægning i toppen - decentralisering og selveje i bunden - vil før eller siden tvinge resten af verden til også at indføre planøkonomi.

Ved dumstædigt at nægte at indføre planøkonomi nationalt, giver man magten til de multinationale selskaber fordi disse - i modsætning til staten - kan kanalisere ressourcerne derhen, hvor det planlægges/beregnes, at det bedst kan betale sig.

Hele markeds-ideen, hvor i princippet 10 forskellige producenter hver for sig skal opfinde den samme dybe tallerken, hvorefter 9 ud af 10 går konkurs for at give plads for vinderen, er et utidssvarende system.

Det spilder alt for meget af Jordens knappe ressourcer.

I forlængelse af Gorm Petersen: danske politikere skalter og valter med Danmark, som om vi var et stort land; men vi er altså et lille land, der klemmes ved at være 'en lille, åben økonomi'.
Som yngre - og uden det samme overblik, som erfaringen giver - forekom det mig latterligt, at vi så ofte parallel-udviklede nye opfindelser og produkter: hvorfor ikke bare tage udlandets resultater for gode varer? - men det er klart, at der er ganske megen beskyttelse af samfundet i, at vi selv skaber og udvikler mhp. lokal tilpasning og/eller eksport af et parallelt, overlegent produkt.

' I Kina har vi en kapitalisme, som er mere dynamisk end den amerikanske kapitalisme, men uden demokrati'
Det spørgsmålet om det holder på længere sigt
Den kinesiske model har store problemer som man i øjeblikket er tilbøjlig til at glemme:
Et problem er udbredt korruption som genreres af selve den måde magtfordelingen foregår på - d.v.s. med det nuværende ikke demokratiske system vil man aldrig for alvor få elimeneret korruptionen
Man retsforfølger af og til de værste typer men rører ikke ved selve det system der generere korruption fordi det er det system der holder én selv ved magten
Det andet er ledernes legitimitet - eller mangel på samme som er en trudsel om systemets stabilitet
I øjeblikket hvor det går godt er der ikke de store problemer men i det øjeblik hvor fremgangen ikke kan fortsætte - og den tid kommer snart - heller ikke kineseren kan gå på vandet selvom nogen tror det
- i det øjeblik kan styret meget vel kollapse og hele den kinesiske model bryde sammen
Så vi får se

Casper Møller

På lørdag den 15. oktober har bevægelserne Occupy Denmark og Ægte Demokrati NU! indkaldt til demonstraiton på Københavns Rådhusplads kl 15

Se mere her: http://www.facebook.com/event.php?eid=232542073445436

Jeg går på gaden pga. økonomiske og monetære system og måden det er indrettet på, jeg vil gå på gaden med et kald for afskaffelse eller nationalisering af den private "Nationalbank".
En modernisering eller afskaffelse af bankvæsenet.
Ophævelse af Nationalbankloven og eneretten til penge udstedelse til denne private institution.
På forsamlingen vil jeg opfordre til debat af alternative økonomiske teorier, såsom en resource-baseret økonomi.
Bankerne skal ikke kunne låne penge ud som de ikke selv har eller råder over, og samtidig afkræve os ågerrenter.

Fractional-reserve banking, der er en betegnelse brugt indenfor økonomi om den situation hvor bankerne kun beholder en mindre del af de penge deres kunder har indskudt på en bank konto, for derefter at låne pengene ud eller investere dem, med det formål at tjene penge. Dette er i dag standard indenfor bankvæsnet over hele verden og er en medvirkende årsag til inflation.
Da de fleste penge til sidst havner på nye bank-konti kan de derefter udlånes igen og igen og igen.
Kun en brøkdel af disse penge (i Danmark 25%) skal banken ifølge loven holde som reserve (deraf navnet: Fractional-reserve banking).

Dette betyder at der derfor ud af ethvert indskud i banken på f.eks. 10.000.000 kr. kan udlånes yderligere 26.996.610 kr. da de nyligt indskudte 10.000.000 kr nu udgør en del af bankens totale reserve.
Disse ca 27.000.000 havner så igen på et tidspunkt på nye konti og spillet starter forfra.

Selvom det virker dysfunktionelt og bagvendt er der endnu en faktor i ligningen.
Og det er dette element af strukturen som for alvor afslører svindleriet i systemet; pålægningen af renter!

Når Regeringen låner penge af Nationalbanken (Kongeriget Danmarks centralbank) eller når en person låner penge af en bank, skal beløbet praktisk talt altid betales tilbage med renter.
Med andre ord skal enhver krone der findes i sidste ende betales tilbage til en bank, plus renter.

Men hvis alle penge er lånt i Nationalbanken og udvidet via handelsbanker gennem udlån, skabes reelt set kun det vi kalder "hovedkapital" i pengeforsyningen. Så hvor er pengene til at dække alle de renter som bliver pålagt? Ingen steder. De eksisterer ikke. Udfaldende af dette burde være chokerende for de fleste, for beløbet af penge skyldt til bankerne vil altid overgå beløbet af penge i omløb. Derfor er inflation en konstant i økonomien, da nye penge altid vil være nødvendige for at dække det evige underskud som er bygget ind i systemet forårsaget af behovet for at betale renter.

Det betyder, matematisk set, at fallitter og betalingsstandsninger er indbygget i systemet, og der vil altid være fattige folk i samfundet, som trækker det korteste strå.
Det kan sammenlignes med stoledans.
Når musikken stopper - bliver nogen efterladt.

Systemet vil altid overføre rigdom fra individet til bankerne.
Hvis du er ude af stand til at betale dit månedlige afdrag vil de tage din ejendom.
Dette er især ophidsende, når man indser at det ikke blot er uundgåeligt på grund af "fractional-reserve banking", men også på grund af det faktum at pengene, som banken lånte dig, ikke engang eksiterede på lovlig vis.
Enhver krone i pengestrømmen repræsenterer en gæld, som skal betales tilbage, med renter.
Hvis al gæld blev inddraget i morgen, ville der altså ikke være flere penge i omløb Men der ville stadig være enorme udeståender i form af renter, som slet ikke eksisterer i pengestrømmen.

Så hvordan skal vi nogensinde kunne betale vores gæld?

Karsten Johansen

Zizek tar feil i bl.a. dette: at våre herskere generelt er drømmere.

Så mye menneskelighet er det ikke i dem lenger. OK, det finnes hederlige folk som milliardæren Buffett som krever å betale rettferdig skatt og like mye som sin sekretær. Men: han er jo fryktelig alene. Vår tids hyperoverklasse er moralsk sett bunnfall langt under tidligere bunnivåer i Vesten, hvis vi ser vekk fra mellomkrigstidens fascister som Thyssen osv. Dannede og verdige folk i overklassen er i dag et ekstremt særsyn, de fleste minner mer om det verste fra romertida osv., og fra dem brer dekadansen seg som ringer i vannet.

Ingen av Buffetts medmilliardærer støtter ham, og hans president faller ham i ryggen, den president som var frekk nok til å gå til valg på paroler om "håp", et komplett null av en karrierist og vendekåpe (en spade må kalles en spade).

Utsagnet om at det er "systemet" som har skylda overser at systemer alltid drives av mennesker med vilje og bevissthet. Vår tids ulykke er dens skjebnetro, markedsideologiens tiltro til lykkens pengeautomatikk, men det er jo noen som med viten og vilje og mot bedre vitende utbrer denne pengereligionen. De kan umulig være uvitende om at de ødelegger kloden, så dumme er de bare ikke.

De gir bare faen i klodens tilstand og i deres undersåtter som de ikke regner mer enn utryddingstruete småkryp i Amazonas, de lengter etter astronomisk svimlende rikdom og allmakt og går over lik for denne dermed infame lengsel. Også for dem helliger hensikten middelet, men her er hensikten ikke engang formelt et felles gode, de behøver ikke å ljuge lenger og gidder ikke. De er like skyldige som enhver annen stalinist eller fascist, som enhver annen tyrann og massemorder opp gjennom historien, de skiller seg ikke ved noe vesentligt kjennetegn fra Stalin, Pol Pot eller Gadaffi, fra atommorderen Truman eller gasskammerprofittørene fra IG Farbens direksjon osv., forskjellen er kun graduell, ikke moralsk substansiell.

Dessverre har den tekniske utviklingen gjort disse umenneskene allmektige i den forstand at den kapitalistiske ideologi er blitt en materielt uovervinnelig makt. Ressursfordelingen er blitt for skjev, det menneskelige globalrikets koloss på sine leirføtter tipper over, det virker som det ikke lenger står i menneskelig makt å stoppe fallet og bygge ned kolossen mens (knapp) tid er.

Likevel må forsøket selvsagt gjøres - vi kan ikke annet. Men personlig har jeg ingen tro på at det vil lykkes, her har Zizek rett: det er langt lettere å forestille seg tredje verdenskrig (den er egentlig forlengst i gang, fordi den første aldri stoppet) enn å tenke seg våre ledende hallunker vike plassen for demokrati og fornuft.

Vedr. registrering politisk: den foregår jo ikke minst her, det er nylig avslørt at tyske statsinstanser bruker folks privatpcer til politisk spioneri og kartlegging av lovlig virksomhet i den helt store stil. Og i går skrev Information om den omfattende danske politiske registrering av fredelige klimademonstranter. Også her er vi maktesløse i praksis, vi har ikke en snøballs sjans ved ekvator.

Bente Simonsen

Slavoj Zizek er en overgearet (ADHD) filosof med et ben i to lejre og derfor ikke helt troværdig.
Han trives i/næres af kriser ligesom hans 'brødre' på Wall Street.

Jeg forstår ikke endnu hvad OWS går ud på og hvad det har med Guy Fawks ansigt at gøre med. Slavoj er en sjov fyr at læse og han har af og til nogle vilde analyser.
Nu vi har fået en ny regering og måske en lysere fremtid i møde, hvad er det så i vil demonstrere for / imod på rådhuspladsen? Endnu en ny regering? Lukning af bankerne? Poesien og følelserne er store til disse demonstrationer men et fælles mål er der næppe.