Interview

'At fortsætte, som vi gør nu, duer ikke'

Man skal ikke sætte sin lid til det konventionelle jordbrug, hvis man vil opnå fødevaresikkerhed i en verden med stadig flere mennesker. Økologisk landbrug er en vigtig del af løsningen, mener Niels Halberg, leder af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer
1. november 2011

Mange steder verden over har konventionelt jordbrug ført til forarmet biodiversitet, udpining af jordens frugtbarhed og ødslet af vandressourcerne. Skurkene er ensidig satsning på kunstgødning og sprøjtegift. På lang sigt er resultatet lavere udbytte, lyder det fra Niels Halberg. Derfor mener han ikke, at der er nogen vej uden om, at udvikle et alternativ til den nuværende fødevareproduktion. Modsat Poul Vejby-Sørensen fra Bæredygtigt Landbrug ser han altså konventionelt landbrug som problemet, ikke som løsningen på fremtidens fødevareproblematik.

»Det konventionelle landbrug skader sin egen bæredygtighed ved at ødelægge sit naturgrundlag. Vi skal udvikle noget andet, og i det perspektiv er økologi en rigtig interessant løsning. Der er i hvert fald mulighed for at producere meget mere med den metode,« siger han.

Han henviser især til de afrikanske lande syd for Sahara. Her er høstudbyttet stort set ikke er steget de seneste 50 år. Men faktisk har forsøg vist, at man med den rette træning af bønderne, kan fordoble udbytterne.

Genvejen er såkaldte agroøkologiske metoder, hvor man benytter naturens egne ressourcer, genetablerer økosystemets balance og dermed forbedrer jordens frugtbarhed.

Metoderne står i skarp kontrast til den måde man i årtier har behandlet jorden på. Fokus har været 'nu og her'-løsninger — som sprøjtegifte, kunstgødning og afskovning — men det har skadet mulighederne for, at man kan opretholde produktionen på lang sigt, mener Niels Halberg.

»Det er afgørende, at vi i højere grad udvikler landbrugsmetoder, der bruger den biologiske mangfoldighed som en aktiv medspiller. Det gælder både planter, dyr, mikroorganismer og jordens liv«. Eksempelvis nævner han, at man ved at indføre blandet skov- og landbrug, har genskabt balancen i vandsystemet, og gjort jorden mere frugtbar i flere u-lande. Dermed har man forbedret den lokale fødevaresikkerhed.

Etiopisk eventyr

Etiopien er et af de lande, hvor økologiske metoder har bevist deres værd. Landet har i flere omgange været ramt af hungersnød. For 15 år siden var det et af de værst ramte overhovedet. Men i de seneste år har man ved hjælp af økologiske metoder vendt udviklingen i et af de hårdt ramte områder, Tigray. Man har bl.a. forbedret jordfrugtbarhed og vandhusholdningen betydeligt, og det har øget fødevareproduktionen.

Udviklingen er kommet, efter man er begyndt at bruge det lokale organiske materiale (husdyrgødning, blade fra træer og buske mm) til at forbedre jordens frugtbarhed. Jorden har derimod ikke fået et gram kunstgødning eller pesticider.

En ny rapport fra FN, Agro-økologi og retten til fødevarer, peger på, at man i flere regioner kan fordoble fødevareproduktionen de næste 10 år ved hjælp af metoderne.

»Hvis man forestiller sig, at man kunne udbrede det til resten af Afrika, vil det være et virkelig vigtigt skridt i retning af at forbedre den globale fødevaresikkerhed,« siger Niels Halberg.

— Umiddelbart virker det en smule overraskende at fremhæve Etiopien som et eksempel til efterfølgelse. Landet er jo igen ramt af voldsom hungersnød, så så effektive er de nye metoder vel ikke?

»Udbredelsen af nye landbrugsteknikker er under alle omstændigheder ikke en tilstrækkeligt i sig selv. Ineffektive markeder og ringe infrastruktur såsom veje og lagerfaciliteter er også et stort problem, som igen forstærkes af tørke, klimaforandringer og voldsom befolkningstilvækst. Derfor er der fortsat hunger i mange dele af landet.

Ideologisk krigsførelse

Et af de forhold, der står i vejen for effektiv udvikling af nye landbrugsmetoder, er ifølge Niels Halberg, at landbrugsdiskussionen i høj grad har udviklet sig til en skyttegravskrig mellem økologer og tilhængere af det konventionelle landbrug. De ideologiske undertoner blevet voldsomt skingre de seneste år, mener han. »Det, synes jeg, er ærgerligt, fordi det reducerer dialogen.«

I modsætning til Poul Vejby-Sørensen fra Bæredygtigt Landbrug, mener Niels Halberg, at det er den konventionelle fløj, der har svært ved at dokumentere sine påstande. »De fremlægger sjældent et videnskabeligt grundlag for at kritisere de økologiske metoders potentiale,« konstaterer han.

Forskning i økologisk jordbrug har løftet denne opgave i 20 år, påpeger han og henviser til, at databasen Organic Eprints indeholder mere end 10.000 publikationer, som bl.a. dokumenterer, hvordan man kan øge produktionen ved hjælp af økologi. »Set i forhold til økologiens faktiske udbredelse er det nok det mest veldokumenterede landbrugssystem hvad angår miljø, natureffekter og dyrevelfærd,« konstaterer han.

Samtidig oplever Halberg en tendens til, at den økologiske bevægelse forsøger at lægge de ideologiske kampe på hylden. »Den er blevet meget pragmatisk, og landmændene er meget selvkritiske i forhold til, hvordan de skal videreudvikle produktionen i forhold til de økologiske principper.«

Niels Halberg understreger, at det vigtigste for ham er, at vi hele tiden udvikler landbruget.

»En ting er sikkert, at forsætte, som vi gør nu, duer ikke i 2050 med 10 milliarder mennesker. Jorden vil blive ufrugtbar, der vil mangle vand og biologisk mangfoldighed, og mange husdyrsygdomme og parasitter vil blive resistente over for antibiotika.«

Det betyder dog ikke, at Halberg tror på en overgang til 100 pct. økologi. »I Danmark kæmper vi for at øge det økologiske landbrugs udbredelse fra 7 til 15 procent, og det er i sig selv en kæmpe udfordring, på trods af, at vi er et af foregangslandene.

Det vigtige spørgsmål handler derfor ikke om, hvorvidt vi kan udbrede dagens økologi 100 pct. til hele verden. Det er den langsigtede udvikling af fremtidens fødevareproduktion baseret på økologiens principper som er det interessante,« slutter han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mona Blenstrup

Det blæredygtige landbrug forsømmer aldrig en chanche for at nedgøre økologien. Uanset emenrne så komemr hadet mod økologien altid fremi ffforreste geled.

Økologisk landbrug koster lidt mere, det er der ikke mange forbruger der kan eller vil betale for. For eksempel siger 30% av de danske forbruger de spiser økologisk kød.. virkeligheden er 1% av salget i Danmark..

@ Mona,

Det er helt åbenlyst at du aldrig talt med en landmand.. det gør jeg.. ca 26.000 af dem og har aldrig mødt nogen der ikke ku' tænke sig at blive økologisk landmand.. men nu er der i forvejen øverkapacitet på økologi i Danmark.. FORDI efterspørgslen ikke er der..! Så brug hellere din energi på at overtale din nabo til at betale lidt mere for at spise økologisk..

JO da jeg kender da en hel del landmænd og bønder.

Og en hel del økologiske bønder, som ikke kan producere nok til den efterspørgsel der er.

Jeg ved ikke hvor den myte er opstået: at økologer ikke kan komem af med deres varer.
Men den er lige så hårdnakket som den er usand.

Og hvorfor koncentrer man sig ikke lidt mere om sin egen bedrift og gæld frem for at hakke på en spirende og gavnlig landbrugsform, som endda kan levere mere mad direkte til mennesker rundt om i verden.

Kender en økolog, der er i gang med at hjælpe økologiske landbrug i gang i fatige dele af verden.

Chris Green - det er helt åbenlyst, at du ikke har sat dig ordentligt ind i tingene. Mona har talt med mange landmænd og hun er selv en af dem! Hvordan du bærer sig ad med at have talt med 26.000 landmænd, ved jeg ikke, men det må være din sag. Jeg har i mit tidligere arbejde som landbrugskonsulent talt med en del landmænd uden dog at nå i nærheden af de 26.000, og jeg kender mange, som ikke, under nogen omstændigheder vil være økologer. Landbrug og Fødevarer har også gennemført en undersøgelse af holdningen til økologi blandt deres egne medlemmer. Halvdelen svarede at det ikke var noget for dem, uden at ville (kunne) begrunde det nærmere. Og så se dog på udviklingen i det økologiske forbrug. Det stiger konstant, ikke kun i Danmark, men i både den vestlige verden, og ikke mindst i Kina. Og den stiger på trods af økonomisk krise. For mig at se er det uforståeleigt, at der ikke er flere landmænd som griber den chance, som økologien giver den for at skabe produkter af højere værdi. Men det er måske fordi de ikke er dygtige nok til at klare sig uden hjælpemidler i form af handelsgødning og kemi?

blæredygtige landbrug er glade for de økoland mænd som komme til dem efter hvad jeg har hørt, de kæmper også for at enge hvor økoloer har ders ungdyr til at gå om sommerne ikke bliver oversvømmet.
hvorfor skal du altid tale ned om ting som ikke lige er efter din bog frem for at holde dig til sandhedden.
Arla tager ikke kunder ind som vil lave økomælk for de kan ikke komme af med det.

Nu kan jeg ikke lige se, hvad det er for en sandhed, jeg ikke holder mig til. Det er da helt korrekt, at mejerierne, er så fornuftige at de kun tager nye økologiske leverandører ind i det tempo, som de kan afsætte produkterne. Men det ændrer ikke ved at der er især er behov for flere økologiske planteavlere og også svineproducenter. Hvorfor økologer skulle gå til de blæredygtige, kan jeg ikke se nogen grund til, for de er direkte uøkologiske i deres retorik. Det er i hvert fald dybt naivt, hvis de derved tror, at de kan undgå oversvømmelser på engene i en sommer hvor der flader 3 gange normal nedbør. Her fører en meget stor del af landbruget, ikke kun de blæredygtige, en manipulerende og dybt urimelig hetz imod kommunernes vandløbsvedligeholdelse og man tror at man kan klare alle problemer ved at grave i bund i vandløbene.

randi christiansen

Det burde være indlysende, at det ikke er hensigtsmæssigt at forurene og overdyrke den globale biotop - og ligeledes indlysende at den egentlige årsag til sult og elendighed er måden hvorpå ressourserne forvaltes og ikke mangelen på samme. Kan den globale biotop give tilstrækkeligt afkast uden forurening og overdyrkning - det må være muligt at finde en indiskutabel formel for det

Mit lille nær mejeri optager kun mælk fra nærområdet - kun økologisk naturligvis!

Og alligevel kan de sælge mælken til mere end Arla.
for det er kvalitet.

Arla går kun efter kvantiteten og til laveste pris for at konkurrere andre ud.

Man skal holde sig fra de monsterstore sammenslutninger og derved tjene mere og på bedre betingelser.

der er sjovet med dig mona denne mand er ansat af økoloer til at fremme økologi men han taler 100 % sandt uden nogen former for at han er en øjet til fordel for økologien.
Mona vi kan ikke alle sælge vores produkter på hjemme marked, sådan et super sted som Natur mælk, henter meget mælk hos Arla, man kan se natur mælk biler der hver dag, som er der for at hente eller bringe alt efter hvordan salget er gået.
det mejeri du skriver om hvad er det for et?
Thyge vandløbsvedligeholdelse eller mangel på samme når man efter en lang tør tid kan se at vandløbet er 10 til 15 ca over hvor det skal være fordi bunder er hævet men 10 til 15 ca og vandløber er groet til i pil og andet så er det ikke uden grund at det ikke kan tage vand når der rigtig kommer noget.
man bliver først rigtig sur når man klager og der så kommer en mand ud og siger: jeg er ligeglad med jers marker og syntes det er dejligt at vi ikke kan køre på den med vores traktore og sende os op i luften. det kommer så fra en mand som har ansvaret for vand løb og hvordan der skal skæres grøde.
jeg vil godt være med til og betale det koster at få vandløber tilbage til normal vandløbs tilstand.

Kære kaare

Vores mejeri hedder som du sikkert ved Osted Ost og mælk

Økologerne her i området kan ikek producere mere men eftersprøgslen øges hele tidn.
Altså ingen afsætningsproblemerne direkte til kunderne, som kommer fra andre egne for at købe..

jeg kender kun lidt til mejerier her i landet, kender dog en som sender sin mælk der over, gram slot det sagde de da jeg var ned og se hvad de laver. når de skal have ders mælk ud til rema 1000.
dejligt med sådan et sted hvor det køre godt dejligt at høre det gør mig glad.
der er bare ikke plads til 10 af dem i landet, det er der ikke kunder til, og især at landmanden også får sin bid af kagen det er dejligt.

At Osted Ost og Mælk har hjulpet Gram slot med at pose deres mælk op i en periode, betyder ikke at de får tilført mælk helt fra Gram.
Det er en ydelse, som ikke kommer Osteds egen mællkeafsætning ved.

Men der kunne være plads til mange flere små mejerier i Danmark, hvis ikke Arla havde opkøbt og fussioneret og udvandet mælkeafregninger for alle deres "andelshavere". Arla har også fastsat visse minimumskrav til leverandørerne, hvilket bestemt ikek gavner den lille besætning.
Arla har jo også indført mælk fra sjællandske bønder uden at det har kostet Osted Ost og Mælk deres eksistens.
De har et godt brand, som man siger på nudansk.

Det er jo ikke forbudt, at starte noget op selv, hvis man har mælkeproduktion, og det skal nok lønne sig.
Som det har gjort her på Midtsjælland.

Lene Timmermann

Chris Green gentager den samme påstand i den ene kommentar efter den anden ifm forskellige artikler. Den samme påstand som også fremføres triumferende i medierne af div. forsvarere for det konventionelle landbrug - nemlig påstanden om at forbrugerne siger at de vil købe økologisk, men at de ikke gør det. Næh, det tror pokker! Det er nemlig ikke muligt for en stor del af befolkningen (os der bor i en provinsby uden Irma-butikker og lign.) at købe andet økologisk kød end hakket okse. Og det er altså ikke udvalg nok!

Jeg prøver at løse problemet ved 1) at holde øje med alle butikkerne - især den lokale Rema, som pludselig har tilbud på øko-kød; 2) køre til Citti-Markt i Flensburg og købe økologisk kød og fylde fryseren med de forskellige udskæringer.
Hvis jeg slet ikke kan finde øko-kød, står den på kødløs dag eller - som mit eneste kompromis - i det mindste kød fra fritgående dyr.

Det ærgrer mig bare at skulle bruge så meget tid og energi på at støve øko-kød op - og så finde sig i at høre Chris Green m.fl. påstå, at vi forbrugere ikke vil købe økologisk! Det er en skrøne, for vi får simpelthen ikke tilbudt muligheden.

Rentabilitet og konkurrence er rette bandeord at anvende. Det monetære landskab dyrkes primært. Situationen viser tydelige tegn på at dette monster snart vil bryde sammen.
Landbrug, økologi og fødevareforsyningen er industrialiserede af den globale finanselite, der vil have magt, hvilket foregår ved at deformere den økoglobale balance. Bemærk at metoden er destruktiv.

I artiklen nævnes Etiopien, men meget aktuelt er 'det grønne projekt' i Libyen også et tydeligt tegn på et sundt initiativ. Dette livsberigende projekt, hvor ørkenen forvandles til næring tilført vand fra Jordklodens reneste vandreservoir, blot ved at lede det op til overfladen og gennem ørkenen, er nu blevet bombet, og vandet blevet radioaktivt forurenet - vel at mærke meddelt os værende gjort i 'humanitetens navn' og med alle stemmer i hele folketinget.

Dette burde kunne vække enhver og få advarselslampen til at blinke. Det er altså både landbruget og det poltiske landskab, der misrygtes af finanseliten.Og ofrene er befolkningerne vildledt til at tro det bedste om det værste.

Heldigvis er finansverdenen dødelig syg. Fremtidens værdimåler bliver økologi, hvor alle ressourcer - også menneskenes - bringes i dialog og balance. Det nye bliver, at i stedet for olie og penge forurener og forstyrrer, så vil sameksistens med naturen blive en fælles bevidsthed, hvor forskellen fra tidligere bliver indbyrdes harmoni baseret på vores kaosenergi.
Et tegn på dette energiskifte ser vi i A99 bevægelsen, som synes at operere uden ledelse, hvilket ligner kaos for alle magter, men reelt er bevægelsen styret af en ny fælles bevidsthed, den gror af.

Hvor jeg bor, er landbrug placeret hvor tingene kan gro, og det eneste, der er fælles, er vandledning/-fordeling, hvilket er flere hundrede år gammelt, ja nok tusinder af år gammelt, udviklet i respekt for klima og landskab, hvor den eneste modernisering er rørlægning 'på jorden'. Dette er gjort med udbredt omtanke, bedste vilje fra alle for alle i en sampagt, hvor alle og alt er taget med i betragtning med gensidig værdighed. Senere kom religion og med den penge, men heldigvis har hverken det eller politik ændret noget.

En magtpsykose der via demokratisk kriminalitet famler i vildelse, så folk er lammede af forundring.

At økologisk landbrug resulterer i lavere udbytter er udenfor enhver diskussion - Halberg må da også hetl ned til Afrika for at hente lidt argumenter, men de er desværre ukorrekte. Sagen er den, at økologerne pynter sig med lånte fjer hyllet ind i fine ord og fraser. De såkaldte agro-økologiske principper er såmænd de principper, som dansk landbrug gennem mere end 100 år har anvendt, hvilket enhver kan se i gamle lærebøger i faget, baseret på et mere end 100 års forsøgsarbejde på bl.a. Askov Forsøgsstation.
danske u-landsfrivillige har gennem alle årene benyttet sig af disase velkendte metoder.

Ekspertgruppen ved udarbejdelsen af Bichel-rapporten kom da også frem til, at økologi resulterer i en udbyttenedgang med et større samlet behov for landbrugsarealer på global plan, hvis man skal brødføde en stadig voksende befolkning, som er klodens største problem.

Økologisk landbrug gøder ikke afgrøderne efter planternes behov, de har ingen vejledende normer for tilførsel af fosfor, kalium, kvælstof som traditionel landbrug benytter. De tildeler den organiske gødning uden at lave en næringsbalance, som traditionel landbrug altid gør - man anvender erstatningsprincippet så der tilføres de samme næringsstoffer, som forsvinder ved dyrkningen.

Økologisk landbrug udfører ikke forsøg eller foretager forædling af planter, de høster derimod lidt hist og her fra det traditionelle landbrugs store enorme forsgsarbejde - det er de naturligvis velkomne til - men de vil ikke være med til sammenlignende forsøg - de har fået tilbuddet mange gange.

100% økologisk landbrug er ikke bæredygtigt, fordi der bortføres stadig flere næringsstoffer, end der tilføres. Det enkle kendsgerning lukker man øjnene for, det går jo meget fint sålænge man kan lukrere på næringsstoffer fra importeret foder.

Ingen af debattørerne har vist uddannelse i landbrug? Det tager samme tid at uddanne en driftleder, som det tager at uddanne en jurist eller læge.
På sitet "videnskab.dk" er der en del artikler om emnet som jeg tidligere har referet til jeg kan se et par enkelte debattører ikke har ulejliget sig ind på disse sider, hvor man kan finde lidt myter om økologiske produkters egenskaber.
Både økologer og traditionel landbrug producerer fødevarer af høj kvalitet, der værdsættes over hele kloden. Det er dygtige og veluddannede personer, der producerer fødevarer i Danmark. At en række ukyndige kan have fornøjelse af at dyrke jorden er da OK, men man skal da fodre planterne ordentligt!
Ingen vil vel give spædbørn kød og vente med at give mælk ved konfirmationsalderen? Det er den måde, man gøder på i økologisk landbrug - planterne kan ikke optage organisk gødning!

randi christiansen

@Per A. Hansen : "..planterne kan ikke optage organisk gødning!" - nu er jeg lægkvinde udi landbrug, men det udsagn lyder da overordentlig mærkeligt i mine ører. Et landbrug baseret på omdannelse af uorganisk stof til organisk ? Lidt i retning af ingenting til noget og noget til ingenting ?

Hej Randi,
- det er ikke desto mindre tilfældet.
De organiske stoffer i jorden nedbrydes af mikroorganismer til uorganiskforbindelser, hvorved der dannes vand + kuldioxid (H2O + CO2 + energi) + en rest af uorganiske mineralstoffer. En del af disse er nødvendig for at planter kan udvikles.
Mineralske stoffer kalder du "ingenting" - det er forkert. Alle organismer har brug for kalium, fosfor, kalk, jern, magnesium m. fl De optages gennem planternes rodhår i form af elektrisk ladede partikler - ioner.
Når man bruger mineralgødninger (også kaldet kunstgødning) optages de umiddelbart sammen med vand. Bruges gylle, kompost eller andre organisk stoffer, skal mikroberne først nedbryde dem til mineralstoffer før de er tilgængelige for planterne - processen kaldes "mineralisering".
Det tager tid, derfor kan små planter i økologiske brug let sulte indtil processen tager fart, da mikrobernes aktivitet afhænger af temperaturen.

Med organiske gødninger kan man ikke afstemme gødningsplanen til den enkelte afgrøde, det kan man med mineralgødninger, der kan gives enkeltvis.

randi christiansen

Jeg sagde, at det mindede om "ingenting til noget" og vice versa, men så vidt jeg nu forstår, handler diskussionen om følgende proces : "Det tager tid, derfor kan små planter i økologiske brug let sulte indtil processen tager fart, da mikrobernes aktivitet afhænger af temperaturen." Hvor god en ide er det at speede den naturlige mineraliseringsproces op - og i så fald med hvilken hastighed ?

Hej Randi,
etmeget relevant spørgsmål.
Den eneste måde at speede nedbrydningen op er at sørge for en høj temperatur, det kan ske ved at sørge for en løs jord - eller man kan gøre som i "gamle dage" - nedpløje husdyrgødningen om efteråret. Det giver lidt større N-udvaskning, men en mindre ammoniakfordampning og dermed mindre lugtgener. Kilder udenfor landbruget har valgt metoden med lugtgenerne - i den tro at landbrugets kvælstofudledning er et problem. Det er den ikke, den sikrer at også vandmiljøets livsformer trives godt, idet den kommer på et ideelt tidspunkt - med forårsnedbøren!
Den bedste metode er den, som anvendes af det traditionelle landbrug, man tildeler husdyrgødningen til de afgrøder, der udnytter den bedst - derefter suppleren op med mineralgødninger så planternes behov dækkes.
Det er den vej, fremtidens økologisk bedrift også skal anvende, hvis man mener det alvorligt med bæredygtighed. Planter har også krav på at få en sund kost og få helbredt sine sygdomme!

randi christiansen

Hej Per - Min primære interesse ligger i hvordan vi identificerer og forholder os hensigtsmæssigt til grundlæggende mekanismer, som regulerer vores biotop. Et sted her på sitet blev henvist til professor Herman Daly og flg klip fra Gundinstitutet : "Sustainability & the Scale of the Economy" hvor han redegør for forskelle på traditionel økonomisk tænkning og økologisk økonomisk tænkning - meget tankevækkende, f.eks. inddrager man i trad. økon. tænkn. ikke ressourser men kun kapital og arbejde ! Herunder kort overblik :
Georgescu-Roegen’s student, Herman Daly, built upon his mentor’s work and combined limits-to-growth arguments, theories of welfare economics, ecological principles, and the philosophy of sustainable development into a model he called steady state economics. He later joined forces with Robert Costanza, AnnMari Jansson, Joan Martinez-Alier, and others to develop the field of ecological economics. In 1990, these prominent professors established the International Society of Ecological Economics. The three founding positions of the society and the field of ecological economics are:

1. The human economy is embedded in nature, and economic processes are actually biological, physical, and chemical processes and transformations.
2. Ecological economics is a meeting place for researchers committed to environmental issues.
3. Ecological economics requires trans-disciplinary work to describe economic processes in relation to physical reality.

Ecological economics has become the field of study most closely linked with the concept of a steady state economy. Ecological economists have developed a robust body of theory and evidence on the biophysical limits of economic growth and the requirements of a sustainable economy.
Sustainable Scale and Degrowth

Sustainable scale is the key characteristic of a steady state economy. Scale is simply a measure of the size of one object relative to another. In this case, we are concerned with the size of the human economy relative to the ecosystems that contain it. Sustainability is achieved when the human economy fits within the capacity provided by Earth’s ecosystems. Economic activity degrades ecosystems, interfering with natural processes that are critical to various life support services. In the past, the amount of economic activity was small enough that the degree of interference with ecosystems was negligible. The unprecedented growth of economic activity, however, has significantly shifted the balance with potentially disastrous consequences. This is why getting the scale of the economy right (technically the point at which the marginal costs of growth equal the marginal benefits) is the highest priority for a steady state economy.

Finding the Goldilocks scale of the economy, the size that’s not too small and not too large, but just right, is no easy feat. In cases where the benefits of growth outweigh the costs (for example, where people are not consuming enough to meet their needs), growth or redistribution of resources may be required. In cases where the size of the economy has surpassed the carrying capacity of the ecosystems that contain it (a condition known as overshoot), degrowth may be required before establishing a steady state economy that can be maintained over the long term. Adjusting the scale of the economy through accurate measurement of benefits and costs, through trial and error, through regulation of markets, and through political will to achieve sustainability is the great challenge of our times.
Fair Distribution

Since continuous growth and sustainable scale are incompatible, growth cannot be relied upon to alleviate poverty, as has been done (ineffectively) in the past. If the pie isn’t getting any bigger, we need to cut and distribute the pieces in a fair way. In addition, poor people who have trouble meeting basic needs tend not to care about sustainability, and excessively rich people tend to consume unsustainable quantities of resources. Fair distribution of wealth, therefore, is a critical part of sustainability and the steady state economy.
Efficient Allocation

The conventional economic thought focuses almost exclusively on efficient allocation of scarce resources. The dominant thinking is that free and competitive markets, along with prices driven by supply and demand, result in efficient allocation of goods and services (in the absence of pesky, omnipresent externalities and market imperfections). Efficient allocation is also important in a steady state economy – ecological economists support many market strategies to accomplish efficient allocation of resources – but only after achieving sustainable scale and fair distribution. Efficient allocation, although a valid criterion for managing and using resources, means very little in an unsustainable or unjust economic system.

Om man er landbrugsuddannet eller ej har ingen betydning for holdningen til, hvad vi vil med vores allesammens jord, vand og luft.

alle andre områder end lige landbruget, består af lægfolk. Etiks råd er ikke kun for læger for eksempel.

Og svineejere er ikke dyrlæger men hersker alligevel over antibiotika.

@Mona
du har et par relevante spørgsmål som jeg gerne vil kommentere.

"Om man er landbrugsuddannet eller ej har ingen betydning for holdningen til, hvad vi vil med vores allesammens jord, vand og luft."

- det har du ret i - men det er vel ingen ulempe at have et solidt kendskab til landbrug og miljø når man genererer en holdning. Tror du ikke mange holdninger dannes af medierne?
Hvis medierne mødte op på et økologisk landbrug med frilandsgrise en kold vintermorgen - eller viser hvorledes frilandsfjerkræ hakker hinanden ihjel (dødeligheden er omkring 30%) - mon ikke det ville have en vis indflydelse på holdningen.

"alle andre områder end lige landbruget, består af lægfolk. Etiks råd er ikke kun for læger for eksempel."
- det tager 6-7 år at uddanne en driftleder indenfor landbruget. Det er et erhverv.
Man kan ikke uddannes som etiker, det er noget rent holdningsmæssigt.

"Og svineejere er ikke dyrlæger men hersker alligevel over antibiotika."
" - ganske rigtigt, derfor er det da også dyrlæger der ordinerer medicinen - ikke landmanden. Han bestemmer kun at dyrene skal behandles.
Jeg har ikke hørt nogen svare på mit spørgsmål:
Hvorfor er det ikke dyrenes ret at blive behandlet for lidelser på lige fod med mennesker? Det er jo konsekvenser af flere indlæg om medicinering.
-
Generelt ved lægfolk for lidt om forholdene i landbruget - og får deres holdninger fra TV, der udelukkende bringer det mest ekstreme - engang måtte man tage til England for at få billeder fra svinestalde uden vinduer.
Stol ikke på TV.

@Randi,
det et da et interessant klip du bringer. Nu er økonomer nogle af de mest uenige forskere man kender - kun klimaforskere er mere uenige.
Men absolut nogle fornuftige ord.

@Peder B. Hansen
Du siger: "- det tager 6-7 år at uddanne en driftleder indenfor landbruget. Det er et erhverv.
Man kan ikke uddannes som etiker, det er noget rent holdningsmæssigt."
Det er simpelthen noget forkølet sludder. Du kan tage en kandidatuddannelse i filosofi med hovedvægt på f.eks. etik. De humanistiske fag er mindst lige så videnskabelige, som de naturfaglige. Ligesom man inden for naturvidenskaben bruger matematikken til at simpleficere komplicerede fysiske eller kemiske sammenhænge, bruger man inden for den humanistiske videnskab formel logik til at eftervise, hvorvidt udstukne præmisser reelt har en sammenhæng til logiske konklusioner. Man operer både med konstanter, variabler, prædikater, relationsudtryk, domsvariabler og meget mere. Så jump lige ned af piedestalen i en fart. ;)

Mht. antibiotikaforbrug...... kan du så virkelig læse nogen steder i strengen, at man mener, at syge dyr ikke skal behandles? Har du aldrig hørt om overforbrug af medicin grundet i stressede dyr, store flokstørrelser, mangel på rodemateriale, stort smittetryk i tætpakkede stalde......?

"Generelt ved lægfolk for lidt......................" forudsætning: at du ved, at de, du debatterer med, er lægfolk...... ved du det?

mht. mistankerne om:

at meget af talen for: miljøhensyn, og for økologi;
måske bare kunne være capitalisternes påskud for at arbejderne skal spare:

hvis, så meget mere grund er der jo til at arbejdsmidlerne: banker, fabrikker, jorder
gøres til alle menneskers ligelige fælleseje;
for det må vel så også muliggøre at alle mennesker så derfra opnår et bedre udsyn: også mht. verdens sande “tilstand”

tilføjelse:
ikke for at antyde at de oprindelige grunde til at gøre bankerne, fabrikkerne, jorderne
til alle menneskers ligelige fælleseje , ikke var rigelige, for det var og er de.

Per A. Hansen

@Birgit
jeg er uenig i din bortforklaring vedrørende de humaniora, men lad det ligge.
Du spørger hvor der står, at syge dyr ikke må behandles? Det har du og flere indirekte sagt ved brokkeriet over at svinene behandles med antibiotika.
Landbrugets medicinforbrug styres af dyrlægerne - igen er der et par debattører, der misinformerer.
Ingen går ind for overmedicinering - det tager landbruget da også skarpt afstand fra. Samme krav gælder forresten også for humant overforbrug, som faktisk er langt støtrre et problem end dyrenes forbrug.
Hvis man bruger din logik - eller mangel på samme - så skulle man så forbyde læger at ordinere antibiotika o.a. til patienterne, bare fordi nogle sælger de ordinerede piller til narkomaner?
Det må vist være en ommer.
Forresten er økologiske høns ofte behandlet med antibiotika - altså dagen før de blev økologiske! (Kilde: Helga Moos).

Men udmærket vi fik luftet nogle lokale forhold, men jeg kan ikke se et eneste indlæg, de tilbageviser Poul Vejbys konklusioner på de væsentlige punkter - økologi som vi kendr den i Danmark i dag løser ingen problemer.
Vejen frem er en kombination af begge driftsformer.

@PAH
At du er uenig, gør det jo så ikke ensbetydende med, at du har ret. Enighed / uenighed bunder i holdninger, altså følelser, og kan ikke i videnskabelig logisk sammenhæng forveksles med konklusioner grundet i logiske præmisser. Men, da det er tydeligt at se, at humanistiske forskningsmetoder ligger totalt uden for dit virkefelt, vil jeg sige, nøjagtig som du selv plejer, at du skal overhovedet ikke udtale dig om noget, som du ikke arbejder med, ved noget om eller har forstand på. Er det ikke sådan cirka det, som du plejer at skrive til andre, når de udtaler sig om landbrug, og ligegyldigt hvor meget viden de i øvrigt turde ligge inde med på området...........?
Mht. medicin, så tror jeg, at skal se og få afmonteret skyklapperne og trukket aspargsen ud af ørerne. INGEN i denne eller andre tråde siger, at syge dyr ikke skal behandles. ALLE (de som er uenige med dig) siger, at man skal "BEHANDLE" DRIFTSFORMEN, så man kan undgå de syge dyr og det alt for store forbrug af antibiotika. Mht. logik, så tag nu lige, at holde dig til dit eget fagområde. Det, som du skriver, har absolut intet med videnskabeligt funderet logik at gøre.
Helga Moos hmmmmm, hun er vist også aldrende inden for sit fag, er hun ikke? Der er vist løbet en del vand igennem åen, siden hun stoppede med ægproduktionen..............
IGEN PAH, du bliver nødt til at sætte dig ind i logiske sammenhænge, hvis du vil tillade dig at bruge logiske konklusioner i debatter. Indtil nu har du udelukkende luftet subjektive følelser, ligeså i din afsluttende bemærkning. ;)

randi christiansen

Per Hansen - " @Randi,
det et da et interessant klip du bringer. Nu er økonomer nogle af de mest uenige forskere man kender - kun klimaforskere er mere uenige.
Men absolut nogle fornuftige ord."

Der er vel i det mindste ikke uenighed om, at hvad vi efterstræber, er et klima og miljø i balance. Spørgsmålet er så, i hvilket omfang vi kan benytte os af miljøfremmede stoffer og metoder uden at "træde kornet ned for at fange den vildfarne..." Det er en yderst fin balance, og i udgangspunktet må helheden betragtes, før man ændrer radikalt ved delenheder - hvilket er hvad vi i grotesk omfang har set i moderne tid, og hvad den økologiske/biodynamiske bevægelse er et tappert forsøg på at reparere på. Lad der dog være samarbejde baseret på fakta og ikke på antagelser - og når der hersker uvished, må denne komme miljøet til gode. Farer og risici er alt for store til ikke at udvise den allerstørste forsigtighed.