Fri leg er en truet disciplin

Har det hippieklingende begreb fri leg overhovedet en berettigelse i fremtidens ambitiøse og strukturerede uddannelsessystem? Spørgsmålet er aktuelt, fordi man i opførslen af Ørestadens Skole på Amager helt har undladt at tænke et reelt skolegårdsareal ind i byggeriet. Årsagen er pladsproblemer. Man udnytter taget på et parkeringshus, henviser til lokalområder tæt på skolen og vælger at tænke i mindre 'lukkede terrasser' på skolens forskellige plateauer.

Ser vi ud i verden, er der noget, der tyder på, at den fri leg generelt er klemt på både plads og tid i skoleregi. I England byggede man for et par år tilbage den prestigefyldte skole Thomas Deacon Academy med plads til 2.200 elever i alderen 11-19 år. Her havde man droppet både skolegården og frikvarteret. Begrundelsen gik bl.a. på, at eleverne ville blive rigt stimuleret i undervisningen.

Noget tilsvarende gjorde sig gældende på en anden engelsk nybygget skole, der måtte bøje sig for politisk pres og efterfølgende anlægge en legeplads.

Det er for tidligt at vurdere Ørestadens Skole herhjemme, da skolen officielt først åbner i 2012, men det er i sig selv en bekymrende tendens, at udearealerne som den frie legs rum nedprioriteres i ellers ambitiøse og nytænkende skolebyggerier.

Karakterræs presser leg

En tilsvarende tendens til at nedprioritere legen gør sig gældende i USA, hvor man de sidste 10 år har kørt en uddannelsespolitik under parolen 'No child left behind'.Landet er klemt pga. den globale økonomiske krise, og vejen frem er i både politikere og mange forældres øjne mere viden, mere struktur og bedre karakterer.

Skolerne vurderes efter deres testresultater, og forældre presser deres børn for at sikre, at de kan få plads på de prestigefyldte universiteter, der igen kan bane vejen for et godt job. Prisen er tiden til den frie leg.

En række fremtrædende amerikanske børnelæger udtrykker bekymring for denne tendens. De oplever en stigning i antallet af børn i deres praksis, der kommer med angst, spiseproblemer, ADHD og stress. Psykiater og tidligere formand for organisationen The American Academy of Child and Adolescent Psychiatry Marilyn Benoit peger på, at børn i USA helt ned til 4-5 års alderen har en så tilrettelagt og struktureret hverdag, at de bliver udmattede og ikke kan følge med, hvorefter de ender i psykiatrisk behandling.

Børnelæge Ken Ginsburg fra Childrens Hospital i Philadelphia taler om, at børn lærer at navigere i verden via deres frie leg. Det er her, de lærer at turde fejle og 'prøve igen'.

Værdifuld leg

Fri leg kan helt kort forklares med børns 'egentid' til at lege, uden voksnes indblanding. Vi siger gerne, at børn leger for at lære. Leg styrker bl.a. motorikken, sprogudviklingen og de sociale kompetencer. Men man taler også om børns legekultur, som en kultur de selv skaber, hvor målet ikke er at lære, men at være deltagende i det for børnene altafgørende legefællesskab.

Og hjerneforsker med speciale i leg, Stuart Brown, karakteriserer endvidere legen som en livslang — og livsvigtig — tilstand på linje med vores behov for søvn og mad. Han mener, at det modsatte af leg er depression.

Psykiater Marilyn Benoit understreger, at børns legeprocesser styrker bl.a. samarbejdsevner, empati, innovationstænkning, kreativitet og konfliktløsning — alt sammen kompetencer og egenskaber vi i øvrigt efterlyser på fremtidens arbejdsmarked. Fri leg har med andre ord stor værdi uanset hvilke briller, man betragter den med.

Leg giver PISA-point

Vi har sat fokus på at højne det faglige niveau i den danske folkeskole — og det er godt. Men siden den første PISA-undersøgelse tilbage i 2000 sendte chokbølger gennem uddannelsessystemet, har vi skabt en stigende testkultur i det danske uddannelsessystem. Den risikerer ligefrem at spænde ben for netop det høje faglige niveau.

Vi hører ofte om de gode finske resultater i PISA-undersøgelserne. Hvad man sjældent hører om er, at man i den finske grundskole har 75 minutters frikvarter udenfor, fordelt over hele skoledagen. Der er med andre ord tid til at lege. En dansk skole har til sammenligning ca. 50 minutter. Og en amerikansk skole 27 minutter.

Finnerne formår altså at skabe en faglig, struktureret undervisning og give plads til fri leg samtidig. Det kan vi lære noget af i Danmark. Vi kan også lade os inspirere af South Gloucestershire i England, hvor man har udarbejdet en ' play policy', som en del af det kommunalpolitiske grundlag. Her tager man børn og unges behov for leg alvorligt.

Vi skal se fri leg som en ressource og lade den gå hånd i hånd med en struktureret hverdag og høj faglighed i skolen. Det gør vi ved at have forståelse for legens alsidige dna i det pædagogiske og didaktiske arbejde med børn og unge.

Helt konkret bør vi sætte legens betydning på den uddannelsespolitiske dagsorden. Og dét helt ud til planlægningen af skolernes udearealer. Ordet skolegård er muligvis forældet, men det ændrer ikke på behovet for både plads og tid til leg i skoleregi.

At koble fri leg og struktur vil være en væsentlig investering — både i den gode skolegang for det enkelte barn og i Danmarks fremtid som førende nation på uddannelsesområdet.

Monica Langelund er legekulturformidler og blogger på Legefakultetet