Kommentar

Fri leg er en truet disciplin

Den fri leg er under pres. I flere lande bygger man sågar skoler uden skolegårde. Børnene stimuleres rigeligt i undervisningen, hedder det. Men resultatet kan blive faldende faglighed, stress og depression
19. oktober 2011

Har det hippieklingende begreb fri leg overhovedet en berettigelse i fremtidens ambitiøse og strukturerede uddannelsessystem? Spørgsmålet er aktuelt, fordi man i opførslen af Ørestadens Skole på Amager helt har undladt at tænke et reelt skolegårdsareal ind i byggeriet. Årsagen er pladsproblemer. Man udnytter taget på et parkeringshus, henviser til lokalområder tæt på skolen og vælger at tænke i mindre 'lukkede terrasser' på skolens forskellige plateauer.

Ser vi ud i verden, er der noget, der tyder på, at den fri leg generelt er klemt på både plads og tid i skoleregi. I England byggede man for et par år tilbage den prestigefyldte skole Thomas Deacon Academy med plads til 2.200 elever i alderen 11-19 år. Her havde man droppet både skolegården og frikvarteret. Begrundelsen gik bl.a. på, at eleverne ville blive rigt stimuleret i undervisningen.

Noget tilsvarende gjorde sig gældende på en anden engelsk nybygget skole, der måtte bøje sig for politisk pres og efterfølgende anlægge en legeplads.

Det er for tidligt at vurdere Ørestadens Skole herhjemme, da skolen officielt først åbner i 2012, men det er i sig selv en bekymrende tendens, at udearealerne som den frie legs rum nedprioriteres i ellers ambitiøse og nytænkende skolebyggerier.

Karakterræs presser leg

En tilsvarende tendens til at nedprioritere legen gør sig gældende i USA, hvor man de sidste 10 år har kørt en uddannelsespolitik under parolen 'No child left behind'.Landet er klemt pga. den globale økonomiske krise, og vejen frem er i både politikere og mange forældres øjne mere viden, mere struktur og bedre karakterer.

Skolerne vurderes efter deres testresultater, og forældre presser deres børn for at sikre, at de kan få plads på de prestigefyldte universiteter, der igen kan bane vejen for et godt job. Prisen er tiden til den frie leg.

En række fremtrædende amerikanske børnelæger udtrykker bekymring for denne tendens. De oplever en stigning i antallet af børn i deres praksis, der kommer med angst, spiseproblemer, ADHD og stress. Psykiater og tidligere formand for organisationen The American Academy of Child and Adolescent Psychiatry Marilyn Benoit peger på, at børn i USA helt ned til 4-5 års alderen har en så tilrettelagt og struktureret hverdag, at de bliver udmattede og ikke kan følge med, hvorefter de ender i psykiatrisk behandling.

Børnelæge Ken Ginsburg fra Childrens Hospital i Philadelphia taler om, at børn lærer at navigere i verden via deres frie leg. Det er her, de lærer at turde fejle og 'prøve igen'.

Værdifuld leg

Fri leg kan helt kort forklares med børns 'egentid' til at lege, uden voksnes indblanding. Vi siger gerne, at børn leger for at lære. Leg styrker bl.a. motorikken, sprogudviklingen og de sociale kompetencer. Men man taler også om børns legekultur, som en kultur de selv skaber, hvor målet ikke er at lære, men at være deltagende i det for børnene altafgørende legefællesskab.

Og hjerneforsker med speciale i leg, Stuart Brown, karakteriserer endvidere legen som en livslang — og livsvigtig — tilstand på linje med vores behov for søvn og mad. Han mener, at det modsatte af leg er depression.

Psykiater Marilyn Benoit understreger, at børns legeprocesser styrker bl.a. samarbejdsevner, empati, innovationstænkning, kreativitet og konfliktløsning — alt sammen kompetencer og egenskaber vi i øvrigt efterlyser på fremtidens arbejdsmarked. Fri leg har med andre ord stor værdi uanset hvilke briller, man betragter den med.

Leg giver PISA-point

Vi har sat fokus på at højne det faglige niveau i den danske folkeskole — og det er godt. Men siden den første PISA-undersøgelse tilbage i 2000 sendte chokbølger gennem uddannelsessystemet, har vi skabt en stigende testkultur i det danske uddannelsessystem. Den risikerer ligefrem at spænde ben for netop det høje faglige niveau.

Vi hører ofte om de gode finske resultater i PISA-undersøgelserne. Hvad man sjældent hører om er, at man i den finske grundskole har 75 minutters frikvarter udenfor, fordelt over hele skoledagen. Der er med andre ord tid til at lege. En dansk skole har til sammenligning ca. 50 minutter. Og en amerikansk skole 27 minutter.

Finnerne formår altså at skabe en faglig, struktureret undervisning og give plads til fri leg samtidig. Det kan vi lære noget af i Danmark. Vi kan også lade os inspirere af South Gloucestershire i England, hvor man har udarbejdet en ' play policy', som en del af det kommunalpolitiske grundlag. Her tager man børn og unges behov for leg alvorligt.

Vi skal se fri leg som en ressource og lade den gå hånd i hånd med en struktureret hverdag og høj faglighed i skolen. Det gør vi ved at have forståelse for legens alsidige dna i det pædagogiske og didaktiske arbejde med børn og unge.

Helt konkret bør vi sætte legens betydning på den uddannelsespolitiske dagsorden. Og dét helt ud til planlægningen af skolernes udearealer. Ordet skolegård er muligvis forældet, men det ændrer ikke på behovet for både plads og tid til leg i skoleregi.

At koble fri leg og struktur vil være en væsentlig investering — både i den gode skolegang for det enkelte barn og i Danmarks fremtid som førende nation på uddannelsesområdet.

 

Monica Langelund er legekulturformidler og blogger på Legefakultetet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fri leg er en vigtig læring. Den styrker evnerne til at navigere i et socialt miljø og friheden i tanken er nødvendigt for udvikling af andre ideer, kreativitet og innovation. Den skolede tanke med høje resultater, angiver at eleven kan gentage og bruge den tilegnede historiske viden. Det er den som har modet til at lytte og tænke frit og anderledes, som skaber noget nyt. "Hvis du gør som de andre og som du plejer. Får du det samme som de andre og det du plejer at få", Grundbegrebet at kvalitets sikring i produktionen, gentagen ensartethed, i produktion (replikation) er det glimrende.
Vi vil ikke have ensartethed i tanken. Det er friheden og den fri tanke som kan give os noget nyt.

Det er en helt fejlagtig analyse af den verden, vi lever i, der foregår. Angsten for arbejdets overflødiggørelse er så massiv, at man af al magt opprioriterer den, fordi man ikke kan forestille sig en verden, hvor arbejdet er en marginal beskæftigelse i ganske få timer eller ganske få år af et menneskeliv. Det er vist kun politikere og folk, der lider af den synsforstyrrelse, at penge syner af mere end mennesker, der ikke har eller har villet indset det.

Thomas Gitz-Johansen

Lidt om leg fra Donald Winnicott:

”leg faciliterer vækst og derfor sundhed.”

”det er i legen og måske kun i legen, at barnet eller den voksne har mulighed for at være kreative.”

Og fra Herbert Marcuse:

Leg er ”en manifestation af en tilværelse uden angst og frygt, og dermed en manifestation af friheden selv.”

"Leg er ”en manifestation af en tilværelse uden angst og frygt, og dermed en manifestation af friheden selv.”

Så det er et frontal angreb på det frie vestens sidste rest af frihed der bliver sat i scene her, må man konkludere.

mariann offersen

Systemet "PISA-undersøgelse" er noget af det mest skadelige der er sket for skoler oversat i verden.

Medmindre da at skolegangen skal sammenlignes med en olympiade...

Enhver bondemand ved jo at grisen ikke bliver tungere af at blive vejet.

Fin artikel.

Hvad mon pædagoger og lærere mener om dette ???

De har efterhånden sikret sig kontrollen over børnene 24x7.

Hvis S+SF får deres heldagsskole, så skal ungerne nok få tid til at lege.

Gunvor Trinderup

@Egon Maltzon

"Hvad mon pædagoger og lærere mener om dette ???

De har efterhånden sikret sig kontrollen over børnene 24x7."

Hvordan mener du de har sikret sig kontrollen?

Finn Nordstrand

Det er netop derfor vi må kæmpe med alt, hvad vi har mod planerne fra bl.a. Antorini om helhedsskole fra 8 til 16 ---de unger skal pinedød have frirum om eftermiddagen.....

Tak Monica Langelund! Og tak til alle, der tør, orker og evner at gå imod trenden på dette livsvigtige område.

Hold ALDRIG op med at lege, og giv så børnene lov til leg. Hvor dumme kan vi være? Når vi smadrer legerummet, masseproducerer vi små slaver, robotter, papegøjer. Eller skole- og samfundstrætte hængerøve.

Jeg får en tanke: måske er de selvsamme voksne, der nu træffer beslutninger om yderligere burhøns'ificering børn allerede et bevis for, at skaden er sket.
http://paradigmet.blogspot.com/2011/09/det-preusiske-skolesystem.html

Det eneste, jeg har at indevende mod dine pointer, Monica, er, at du er alt for flink ved PISA. Hele fænomenet bør jævnes med jorden. Du glemmer i forbindelse med de finske børn at nævne, at en supplerende undersøgelse viser, at selvom de scorer på test-parametret, så er de kede af at gå i skole. De er simpelthen Europas mest ulykkelige skolebørn.

Måske en yderligere undersøgelse vil vise, at det faktisk er grunden til den berømte finske depressivitet og senere hang til vodka og knivstikkeri. De har simpelthen haft en dårlig skolegang, hvor der stod PISA-PISA-PISA over alle dørene.

Præstér eller krepér - så ka' de lære det!

En veteran i det amerikanske skolesystem, John Tailor Gatto, kan fortælle sin historie, og den er ikke for børn:
http://www.youtube.com/watch?v=8ogCc8ObiwQ
http://www.youtube.com/watch?v=o_CeWip5BpU&feature=related

Karsten Johansen

I dagens verden kan barn knapt bli født før de skal rekrutteres til arbeidsmarkedet. Intet kan i det hele tatt foregå blant mennesker uten at det skal teoretiseres og befamles av pedokrater, tenketanker og fanden og hans oldemor.

Denne verden er så forhippet på produktivitet i en meget snever betydning, at den ikke kan se noesomhelst i naturen og blant menneskene, før den skal forvandle det til ynglende pengeverdier. Dette er forlengst blitt en kollektiv neurose og truer i dag selve livsverdenens innerste og siste skanser, dvs. det truer det menneskelige med sammenbrudd, samtidig med at det truer naturen på kloden med det samme.

Objektivt sett er produktiviteten blitt kunstig høy, fordi menneskene fyrer av noen hundremillioner års sedimenterte døde planteliv på få hundre år. Enhver begriper at dette fører til at det blir vanskeligere og vanskeligere å finne på ting folk behøver å konsumere og dermed å finne noe folk skal produsere. Derfor flytter hele produktivismens ideologi mer og mer over på det psykiske plan, der det nå flommer med "humankapital", "erotisk kapital" osv. osv., slik at Orwells Kjærlighetsministerium nå er rett rundt hjørnet.

Men skal vi overleve, må det bli slutt på all denne besatte geskjeftighet og denne maniske trangen til å sette alt i system, dette eksploderende byråkratiske omsvøps- og omsorgsministerium.

Menneskene må få retten til eget liv igjen og samfunnet må innse at vi er en del av naturen og mer beslektet med steinalderens mennesker enn med datamaskiner og deres pengekolonner.

Karsten Johansen

I forbindelse med økonomenes hang til gigantskoler ("stordriftsfordeler", tenker de) mener jeg at man i USA for noen år siden faktisk oppdaget at dette førte til drastisk økende ungdomskriminalitet, og dermed gikk tilbake mot mindre skoler (ferre enn tusen elever, helst ikke over femhundre).

Det samme ble for kort tid siden sagt av politiet her i Norge, hvor vi også har "genier" som stadig vil ha større skoler, sykehus osv. osv.