Læserbrev

Gaddafis sag skal til Haag

Debat
15. oktober 2011

Libyens overgangsråd vil retsforfølge Gaddafi i Libyen, selv om landets retsvæsen ligger i ruiner efter fire årtier i regimets tjeneste. Danmark bør arbejde for, at Gaddafi bliver udleveret til Den Internationale Straffedomstol, ICC.

Ingen ved, hvor Gaddafi befinder sig, men det internationale samfund er allerede nu nødt til at beslutte sig for, hvordan man vil handle, når den tidligere leder bliver pågrebet.

Selv om Gaddafi i juni blev efterlyst af ICC, ønsker Libyens Nationale Overgangsråd at retsforfølge ham i Libyen. Derved sender rådet et vigtigt signal om, at det ikke længere skal være straffrit at krænke menneskerettighederne i landet.

Desværre kan Libyen ikke på nuværende tidspunkt leve op til de internationale krav til retsforfølgelsen af Gaddafi. I de sidste 40 år har hele retssystemet primært fungeret som et middel til undertrykkelse. Der er hverken erfarne dommere, anklagere eller forsvarere, som kan sikre en fair rettergang.

Heller ikke lovgivningen er på plads til at anklage Gaddafi for de forbrydelser, han har begået. Tortur er ikke specifikt forbudt i Libyen, og lovgivningen sikrer ikke, at Gaddafi bliver retsforfulgt for overgreb som krigsforbrydelser og folkedrab, der er indskrevet i international lov.

Pres fra Danmark

Overgangsrådet står over for en kæmpe opgave med at reformere landets retssystem. Det kan retsopgøret mod Gaddafi ikke vente på. En grundig og uvildig behandling af Gaddafis sag vil tydeligt dokumentere de forbrydelser, han er skyldig i.

Det er en vigtig brik i healingsprocessen efter et så langt og blodigt opgør, og ICC's troværdighed vil gøre det langt sværere at så tvivl om, hvorvidt Gaddafis straf er fortjent.

Ifølge Danmarks nye regeringsgrundlag vil Danmark arbejde for, at ICC bliver et universelt anerkendt organ til at retsforfølge personer, som har begået grove menneskerettighedskrænkelser.

Bliver Gaddafi fanget i Libyen, bør Danmark lægge pres på de nye myndigheder for at få ham udleveret til ICC. En retfærdig retssag handler ikke kun om Gaddafi. Den handler om at sikre retfærdigheden for regimets ofre, og den vil kunne udgøre en hjørnesten i et nyt demokratisk Libyen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Desværre kan Libyen ikke på nuværende tidspunkt leve op til de internationale krav til retsforfølgelsen af Gaddafi. I de sidste 40 år har hele retssystemet primært fungeret som et middel til undertrykkelse. Der er hverken erfarne dommere, anklagere eller forsvarere, som kan sikre en fair rettergang."

Det holdte da ikke irakerne tilbage.

Vagn Rasmussen

Uden at nogen bør tro jeg er en fan af Gadaffi, mener jeg, at historien om krigen mod Libyen måske kan trænges til at skrives om.

Otte ud af 28 medlemsorganisationer i NATO indledte et angreb på Libyen den 17. marts for at komme et oprør, der var startet i Benghazi i det østlige Libyen en måned før, til hjælp. Man fortalte os, at Gadaffi var så forhadt i den libyske befolkning, at han næsten ville falde af sig selv, når NATO først havde interveneret.

Men noget synes at være gået galt.

I mere end syv måneder har NATO – verdens stærkeste militærapparat – bombet løs over Libyen ikke bare med ”intelligente” bomber, men også med missiler og uranforstærkede bomber, som FN har krævet forbudt. Og ikke bare fra luften, men også fra de mange krigsskibe, der er trukket til Libyens kyst.

Den 4. oktober meddelte Kommandoen for de Allieredes Fællesstyrker i Neapel, at NATO i alt havde haft fly på vingerne 24.789 gange, og der var gennemført 9.240 såkaldte ”strikes”, som i langt de fleste tilfælde er luftangreb. Alene den 3. oktober havde der været fly på vingerne 107 gange og der var gennemført 36 ”strikes”. For en sikkerheds skyld har man også besluttet at forlænge bombeperioden frem til december.

Det er snart lidt svært at se, om der overhovedet er militære mål tilbage, man kan bombe. I krigshistorien forekommer Libyen at indtage noget nær en førsteplads, for aldrig før er et land med en hær på omkring 100.000 mand og en befolkning på omkring 6.5 millioner blevet bombet så længe, så vedvarende og så kraftigt.

Den 11. oktober skrev Associated Press (AP) fra Bruxelles bl.a.:

”Den beslutsomme modstand af styrker, der er loyale over for den styrede libyske leder, Moammar Gadaffi, er ”overraskende”, fordi de kæmpende ikke kan håbe på at forandre situationen på slagmarken, sagde en talsmand for NATO i tirsdags”.

Tripoli er blevet ”befriet”, men alligevel kunne man den 14. oktober både på Al Jazeera, på Voice of America, men såmænd også på TV 2’s og det svensk tekst tv læse, at Tripoli bliver rystet af kampe mellem Gadaffi-tro styrker og de tidligere rebeller, der nu er udnævnt til at være Libyens overgangsregering.

Kan det tænkes:

At Gadaffi ikke er så upopulær, som man gerne vil have os til at tro?

At overgangsregeringen slet ikke er populær?

Og at der findes motiver til NATO’s krig, der er ukendte for de fleste: at krigen i Libyen også er en krig om, hvem der skal bestemme over Afrika.

Uden at ville påstå at have ret i alle detaljerne vil jeg godt opfordre til at man læser nedenstående artikel og tager den med i sine overvejelser:

http://intersol.dk/intersol/globalt/2358/krigen-i-libyen-en-krig-om-afrika

Med venlig hilsen

Vagn Rasmussen.

Torben K L Jensen

Krig er noget forfærdeligt beskidt noget og når
Gadaffy skal,hvad så med Mubarak og hans generaler?Skal de ikke også sendes til Haag?
Nåh nej,der er jo ikke en international arrestordre
udstedt på dem,men det er der på Gadaffy,så hvis
det nye Lybien tilslutter sig den internationale ret,så
skal de jo udlevere ham.Jeg tvivler.

Kristina Jensen

Vagn Rasmussen, husk hvor længe det tog at finde Osama Bin Laden. Hans støtter var heller ikke i overtal i befolkningen. Befolkningsantallet er på størrelse med den danske befolkning og landet er 40 gange så stort som Danmark, hvorfor der er en del land at bombe på og endnu ringere chance for at ramme rigtigt.

Overgangsregeringen vil blot have dømt Gaddafi til døden så han ikke kan vende tilbage til embedet, som man har set igennem tiden. Lovgivningen er ikke vigtig for overgangsregeringen. Gaddafi havde påbegyndt demokratisering af landet, men efter 40 år med diktatur tager det lidt tid. Her er ovenstående artikel noget blåøjet.

Det lyder rigtigt i vores ører, at folk der begår kriminelle handlinger mod mennesker skal retsforfølges ved rette instans vi dertil har indrettet. Det sjove ville bare være, hvis kontinentet Sydamerikas lande gik sammen om naturens rettigheder og indrettede en domstol til overholdelse af naturens rettigheder og efterfølgende begyndte at retsforfølge de daværende regeringsledere for deres manglende beskyttelse af naturen mod bedre viden.

@Kristina.
'"Gaddafi havde påbegyndt demokratisering af landet, men efter 40 år med diktatur tager det lidt tid. "

Hmm...

Medens Gadaffi var ved at indføre demokrati havde han dog tid til at hygge sig ved siden af ;

http://politiken.dk/udland/ECE1393087/gaddafi-voldtog-udvalgte-kvinder-i...

Karsten Olesen

Mange af de anklager, der i starten rejstes mod Gaddafi har siden vist sig falske.

Denne Al Jazeera-video blev brugt som bevis på at Gaddafi-tropperne beskød demonstranter:

http://www.youtube.com/watch?v=-cf6VqhOp0c&feature=player_embedded

Men demonstraterne bærer grønne flag - og beskydes altså af rebelsiden.

Også de påståede flybombninger af civile er blevet afvist af russiske satellitovervågninger.

Propagandaen bagatelliserer også den økonomiske fremgang der er fulgt med Gaddafis sociale system med garanteret mindsteindkomst, delvist statsbetalte boliger, statslig "medgift" for alle ægtepar, og lave priser.

Billederne fra Libyenn viser tydeligt hvor stærk en udvikling der har været i Gaddafi-perioden.

Øjensynligt støtter de fleste offentligt ansatte, og de fleste sorte fortsat Gaddafi-siden.

Målene for Natos bomber er dermed blevet den civilbefolkning, resolutionerne taler om at beskytte.

Fra denne befolkning er der udsendt utallige nødråb mod Natos bombninger- men indtil videre uden resultat.

Flere links på:

http://www.facebook.com/pages/Global-Civilians-for-Peace-in-Libya/209811...

http://www.facebook.com/pages/British-Civilians-for-Peace-in-Libya/16591...

http://www.facebook.com/Natocrimesinlibya

Der er INGEN som har en interesse i at Gaddafi bliver udleveret til og retsforfulgt i Haag.

Forstil jer, hvilke pinlige historier manden kunne fortælle om alle de beskidte aftaler som vesten o.a. har indgået i årenes løb for at få snablen ned i Libyens olie.

Næh - enten "forsvinder" manden sporløst eller - mere sandsynligt ("historien" skal jo have en ende) - bliver liget af Gaddafis lemlæstede lig fundet i en grøft eller lign. ydmygt sted indenfor ikke så lang tid.

Kristina Jensen

Nils Bracki, du er bevidst om, at din artikel fra Politiken ikke fremkommer med nogle håndfaste beviser på påstanden om voldtægter? Jeg har dog ingen illusion om, at Gaddafi nok har været mindre sympatisk i nogle henseender af sit styre og behandling af landets befolkning. Problemet er bare, at de påståede menneskerettighedskrænkelser alle er rygter og påståede. Ingen konkrete beviser foreligger.

Karsten Olesen, det er dybt foruroligende hvis NATO skulle gå efter civilbefolkningen med overlæg. Det giver jo heller ikke NATO et godt rygte udadtil, hvilket er afgørende for fortsættelse af indsatsen i Libyen. Det er min overbevisning, at var der ikke olie i Libyen, havde NATO og USA slet ikke blandet sig. Der foregår masser af menneskerettighedskrænkelser rundt om i verden, som vi blot passivt ser til. Lande hvor befolkningen er langt større end den i Libyen.

Information ville med en udsendt i landet kunne komme tingene til bunds. Herfra Danmark hvor Information blot kopierer nyheder fra andre medier, er det umuligt at blive oplyst om noget som helst andet end rygter.

Vagn Rasmussen

Jeg synes, at vi i vores retfærdighedssans har en tendens til at se bort fra, at der er andre former for retfærdighed, end den, vi i Vesten går ind for. Retssystemerne i andre lande – for eksempel i Afrika – kan set ud fra et afrikansk synspunkt også være retfærdige.

Jeg har opholdt mig en del i Somalia i perioden fra 1999 og frem til 2005 (og især i Mogadishu). Det gamle somaliske retssystem byggede på en blanding af gammel somalisk sædvaneret og islam. (I tidligere tider var religion også en del af retssystemet i Danmark.) Som noget meget centralt tog retshandlingerne ikke så meget sigte på at straffe folk, som på at forlige dem.

Med hensyn til det, vi kalder international ret – f.eks. den, der udøves af krigsforbryderdomstolen i Haag – har den en tendens til at straffe folk, som Vesten gerne ser straffet. Af den store række af forbrydere, der begår brud på menneskerettigheder og begår folkedrab, straffer man stort set kun de folk, som USA og Vesten ønsker straffet. I den lange periode, hvor Gadaffi var pot og pande med de vestlige magter, som modtog ham (temmelig varmt) i deres hovedstæder, var der ingen, der drømte om at stille ham på anklagebænken i Haag. Det er først nu, det er blevet aktuelt.

Og hvis jeg må blive ved eksemplet Somalia lidt endnu, så er der nok næppe noget sted, hvor der begås så mange af den slags forbrydelser foruden almindelig kriminalitet. Ønsker det internationale samfund disse mennesker straffet? Overhovedet ikke. I stedet har man sørget for, at de danner det somaliske overgangsparlament og den somaliske overgangsregering. For at sikre sine interesser i Somalia har man allieret sig med den største bande krigsforbrydere, forbrydere mod menneskeheden og almindeligt kriminelle, der måske findes i hele verden.

Vender vi tilbage til krigsforbryderdomstolen, er det påfaldende, at USA holder sig udenfor. Andre landes soldater kan i sjældne tilfælde risikere at blive stillet for domstolen, men ikke de amerikanske. De mange ”sikkerhedsfirmaer” den amerikanske regering i stigende grad anvender, også fordi der simpelthen stort set ikke er flere soldater tilbage, USA kan sende ud til de mange krige, man har involveret sig i, så er situationen værre endnu. Lejesoldater går i regelen helt fri – et yndet trick at benytte er, at lade de gamle navne på ”sikkerhedsfirmaerne” forsvinde for at erstatte dem med nye navne på de samme personer.

I 2007 trak chefanklageren ved krigsforbryderdomstolen, Carla del Ponto, sig tilbage. Det gjorde hun reelt, fordi det ikke var muligt for hende at få lagt sag an mod den daværende civile leder af FN (og nuværende svenske udenrigsminister), Carl Bild, og den amerikanske diplomat Richard Holbrook (der i øvrigt slog sine sidste folder i Afghanistan) for deres mulige medskyld i massakren i Srebrenica.

Over for Paris-Match hævdede Ponto, at hun var i besiddelse af referater fra møder vestlige udsendte havde haft med Milosevic, Karadzic og Mladic, hvor planerne om en serbisk erobring af Srebrenica var blevet drøftet. Hun sagde, at hun kendte navnene på dem, der havde deltaget, men at hun ikke kunne fremlægge sine papirer som bevis, fordi nogle af de tilstedeværende havde nægtet at bekræfte deres tilstedeværelse.

Så efter min mening er det så som så med ”retfærdigheden”.

Jeg er lidt i tvivl om, hvad jeg skal svare på spørgsmålet om Osama bin Ladens død, for mange har hævdet, at beskrivelserne af hans død for godt et år siden, var et falsum. Bin Laden led af nyresvigt, som han konstant måtte behandles for, så mange eksperter hævder, han havde været død længe for angrebet.

Den 6. august 2011 besøgte et tv-hold fra BBC Abbottobad i Pakistan, som var byen, hvor USA hævdede, at bin Laden var blevet dræbt. De fremviste den video, der var lavet af den amerikanske regering om angrebet, og som også viste et billede af den mand, man påstod, var bin Laden. En nabo til den påståede dræbte terroristleder, sagde, at billedet forestillede hans nabo. ”Hans navn er Akhar Khan. Jeg kendte ham godt”.

En avissælger, som havde solgt aviser i byen i 40 år sagde: ”Det er alt sammen en forfalskning”.
Ud af de 50 indbyggere i byen, som BBC havde interviewet, var der kun én, der mente, at videoen var ægte.

”Andre”, skrev BBC, ”mente, at videoen var en forfalskning, der var lavet på en computer.

”Det er alt sammen en forfalskning”, siger Abbottobad-indbyggeren Mohamed, som har solgt aviser i byen i de mere end halvtreds år, til BBC.

Ud af 50 indbyggere i Abottobad, som BBC har interviewet, var der kun en, der troede, at Osama bin Laden var i byen. Andre hævder, at billederne og videoen af bin Laden i hans hjem er en forfalskning, der er lavet på en computer.

BBC’s video kan ses her:

http://www.globalresearch.ca/index.php?context=va&aid=25924

Meget mere interessant forekommer det mig at være, at NATO i sin nød for at skaffe fodfolk til den libyske overgangregering har henvendt sig til islamister, der indtil deres mirakuløse omvendelse, selv var medlemmer af Al Qaeda. Et tidligere medlem af Al Qaeda indtager nu posten som overgangsregeringens militære chef i Tripoli, Endnu mere bekymrende for os alle er, at våbenlagre med blandt jord- til luftmissiler er blevet plyndret og at missiler, der udgør en stor trussel mod lufttrafikken, måske er på vej til Al Qaeda-celler i den øvrige verden.

Til Rasmus Knus:

Du har ret – i princippet. Gadaffi kunne fortælle alt for meget i Haag. Det var nøjagtigt samme problem, man stod overfor i forbindelse med Radovan Karadzic:

”Det egentlige problem med Karadzic”, skrev Per Nyholm i Jyllandsposten i august 1996, ”er alt for mange vestlige politikere har kompromitteret sig i hans selskab og ikke ønsker at blive mindet om det i Haag.”

”I begyndelsen af halvfemserne”, fortsatte Nyholm, ”var serberføreren en fejret figur i New York, London, Paris og Geneve. Alle havde travlt med at indrette sig. Hvad der blev antydet, lovet eller aftalt vil komme offentligt frem, såfremt Karadzic pågribes og udleveres”.

Nå, men selvom Karadzic sagde, at man havde brudt sine aftaler med ham, så endte han alligevel mange år senere sit syndefulde liv i Haag. Hvad han ellers måtte have sagt, kom aldrig offentligt frem.

Vagn Rasmussen.

Kristina Jensen

Igen bygger det som oplyses på rygter og enkelte menneskers udtalelser. Jeg tror ikke selv på andet end at Osama Bin Laden er død, men om det skyldes USA ved vi reelt ikke. Var han ikke død, ville vi have set bevis herpå til stor fryd for Bin Ladens tilhængere.

Gaddafi kommer aldrig for en domstol, hvilket er dybt uretfærdigt. Ærgerligt nok har Gaddafi ikke selv overbevisningen om, at han vil blive behandlet retfærdigt ved en rettergang, hvorfor han ikke overgiver sig. Jeg vil ikke engang sige, at han ikke har ret i hans frygt.

Robert N Gjeertsen

Selvfølgelig voldtog Gaddafi da Jomfruer, han havde ligefrem en gynækologisk klinik hvor ofrene fik genskabt mødommen..
Det er lige så veldokumenteret som Saddams appetit på små Q8tiske kuvøsebørn .

At AI mener at ICC har nogen som helst troværdighed er rystende .Den dag Bush,Blair,Fogh,Wolfowitz,Kissinger og alle de andre 'neo-conservative' stilles til ansvar for deres på løgne byggende masse-myrderi kan AI snakke om 'troværdighed' .

Men til lykke til Libyerne med at vi har befriet dem fra deres olie ..
For der er da ikke nogen der tror de ikke kommer til at betale, vel ?

Robert N Gjeertsen

Kristina Jensen skriver : '
Var han ikke død, ville vi have set bevis herpå til stor fryd for Bin Ladens tilhængere.'

Øh.. hvorfor det ?
De har jo ikke fremlagt skyggen af bevis på at han levede siden interviewet i december 2001 :
http://www.rferl.org/content/interview_hamid_mir_last_man_to_interview_o...

ALLE optagelser med personen der spillede OBL fremkommet siden er 'fundet' af det israelsk-amerikanske spion-cirkus der kalder sig SITE .
SITE's leder hedder Rita Katz og er datter til en
irakisk Jøde der blev hængt offentligt for at spionere for .. Ja gæt selv hvem .
Virkelig en troværdig,uafhængig kilde !

Må jeg opfordre alle til at se DGSE-chef Alain Chouet's forklaring til det Franske Senat i en høring med titlen 'Hvor er vi med Al-Qaeda' ..
http://videos.senat.fr/video/videos/2010/video4233.html

Rettelse: Ved en fejl, er der kommet forkert byline på artiklen, men det er nu rettet i denne udgave.

Debatvært
Espen Fyhrie

Vagn Rasmussen

”Igen bygger det som oplyses på rygter og enkelte menneskers udtalelser”, skriver Kristina Jensen.

Da jeg på forhånd ved, at jeg vil blive imødegået af den slags argumenter, har jeg – bortset fra det første afsnit om baggrunden for NATO’s hastværk med at føre krig i Libyen – i stor udstrækning bygget artiklen om Libyen op på at referere, hvad vestlige medier selv siger. I det sidste afsnit om ”Afrikas Schweiz” referer jeg ganske vist til Global Research, men deres tal er hentet fra officielle kilder og mest fra FN’s egne kilder.

Er mine udtalelser om Somalia forkerte?

Det mener jeg ikke selv, for mange af udtalelserne er tjekket hos ledende somaliske politikere. Under vores besøg i Mogadishu i 2005 havde vi for eksempel lejlighed til at få vores kommentarer bekræftet under samtaler med Somalias tidligere præsident, Abdulkassim Salad Hassan.

Vi traf også andre ledende politikere for eksempel Sheik Sharif Hassan Aden, som dengang var, og som nu igen er formand for det somaliske parlament, og som for tiden strides om magten i landet med Somalias overgangspræsident Sheik Sharif Sheik Ahmed. Vi traf såmænd også Yusuf Mohamed Siyad med øgenavnet indhi adde, der betyder ”hvidøje”, der dengang var guvernør i Nedre Shabelle og en stærk modstander af den somaliske regering, hvad han blev ved med at være, indtil han blev væltet som guvernør i Nedre Shabelle af en koalition af lokale klaner og det fundamentalistiske Al Shabab. I dag er han statens minister for forsvar i regeringen, og han stiller sine militser til rådighed for den, blandt andet i ”kontrollen” med Bakara marked, som blev ”ledig”, da Al Shabab uventet og som led i en taktisk manøvre, siger de i hvert fald selv, trak sig ud af størstedelen af Mogadishu i august i år.

Ellers har jeg ikke lyst til at kommentere disse tre personers nuværende handlinger. Men jeg kan godt gøre det, hvis man finder det nødvendigt.

Jeg kan henvise interesserede i somaliske forhold – og om årsagen til, at Somalia sjældent har fred - til en ganske vist lidt forældet artikel her:

http://intersol.dk/intersol/globalt/1827/somalia-sadan-som-sts-internati...

Jeg synes i grunden heller ikke, at BBC’s omtale af Osama bin Ladens død, bare kan affejes med ”rygter og enkelte menneskers udtalelser”.

Vagn Rasmussen

Kristina Jensen

Vagn, jeg forholdte mig kun til det du skrev, som var direkte relateret til artiklen. Ikke at din sammenligning med Somalia ikke er spændende læsning og jeg betvivler ikke din beretning, idet du har været på stedet. Jeg er bare træt af naive beretninger fra kilder, der ikke har været på stedet og som blåøjet videregiver information, som er blevet filtreret fra de kilder journalisterne har. Det er ren manipulation i mine øjne med formålet at berettige krigen og NATOs samt USA (invadering og) beskydning af landet (for det er jeg ikke i tvivl om er tilfældet). Artiklen ovenfor er i mine øjne netop et eksempel på videregivelse af oplysninger, som ikke er blevet tjekket, hvilket en lødig journalist skal.

Hvorfor synes du ikke BBC's omtale kan betvivles?

Hvad er det du vil fremhæve af pointe med din sammenligning med Somalia?

Kristina Jensen

Robert, Al-Qaeda er tiltagende i alle lande og uden en leder, som Osama Bin Laden vil dette kun gøre gruppen mindre, idet Laden var symbolet på 9.11.2001 og degraderingen af vestens magt. Laden kan have været død siden 2001 hvor den sidste video af ham blev optaget, men det er ikke i Al_Qaedas interesse at stå uden en demagog som Laden.

Kan de så ikke tage Fogh med nu de er på vej til haag.

Vagn Rasmussen

Kirsten: man skal og bør tvivle på alt, hvad man læser. Men derfor kan noget godt være meget mere sandt end noget af det andet er, som man læser.

Du skrev for eksempel:

”Det lyder rigtigt i vores ører, at folk der begår kriminelle handlinger mod mennesker skal retsforfølges ved rette instans vi dertil har indrettet.”

Det, jeg protesterer imod her, er anvendelsen af ordene: ”vores” og ”vi”!

Det er da rigtigt nok, at den vestlige kultur stort set har opbygget sin egen fortolkning af begrebet retfærdighed, som jeg i øvrigt tvivler meget stærkt på jf. mine bemærkninger om den internationale krigsforbryderdomstol.

I første omgang brugte jeg den somaliske retspraksis som et eksempel på en anden opfattelse af retfærdighed og en anden retspraksis, og jeg skrev også, at selvom den forekommer ret fornuftig også i mine og formentlig i mange afrikanernes øjne, så rettede ”vi” os ikke selv efter den - eller for den sags skyld ”vores egen” opfattelse af retfærdighed, når ”vores egne” (læs neokolonisternes eller det misbrugte ”internationale samfunds”) interesser er på spil.

Mit næste indlæg var provokeret af din udtalelse om, at ”Igen bygger det som oplyses på rygter og enkelte menneskers udtalelser.”

Så jeg vendte tilbage til Somalia og spurgte lidt retorisk, om jeg dog i det mindste ikke havde mere ret end de fleste andre med hensyn til Somalia.

Så forklarede jeg, hvad jeg baserede min egen opfattelse på og henviste blandt andet dig til at læse, hvad vi har skrevet om dette emne.

Selvfølgelig kan også BBC tage fejl, men jeg mener selv, at deres fremlægning af historien om bin Ladens død er bedre, end den forklaring den amerikanske administration selv giver. I hvert fald stivede den Obamas faldende opinionstal kraftigt af i en længere periode.

Med venlig hilsen

Vagn Rasmussen.

Gaddafis sag skal til Haag.

Jamen det er da fint, så kan de jo lige tage denne Sag med også
http://arbejderen.dk/artikel/2011-10-14/hel-etnisk-udrenset-i-libyen

Nu starter det fuldkomne og ukontrollerede anarki i Libyen hvor imellem 500 og 700 stammer og klaner vil rive hovederne af hinanden for at komme til fadet.

De første etniske udrensninger begået af "Demokratiforkæmpene" Oprørstyrker er såmænd allerede i fuld gang, godt hjulpet på vej af os.

Det var rigtigt flot af os at bringe Libyen ud i et endeløst kaos af død og ulykke.
Håber at Frank Aaen stadig er stolt af sit ja til NATO´s glorværdige indsats.

Det er blevet særdelse vanskeligt at være Dansker, og samtidigt kunne sige at ens samvittighed er i orden.

Hvad med at ICC også retsforfølger de danske politikere, som har begået grove menneskerettighedskrænkelser, da de udleverer fanger til tortur i Afghanistan?

Kristina Jensen

Kirsten? Nu må du lige stramme an Vagn.

Vi er vesten og var vi imod overbevisningen om samfundsordenen og havde en bedre orden, så var vi vel fremkommmet med den?

På jura, på KU, er noget af det første man lærer, at lov er baseret på hvilke moralske kodekser DER FØLGES. Det var ikke tilfældet i Somalia, hvorfor en retssag i Libyen vil være efter hvad overgangsregeringen ønsker og det er naturligvis en afsættelsen af Gaddafi. En retfærdig retssag er illusorisk. Både i vesten og i Libyen. Store magter har interesser og disse skal nok sørge for, at Gaddafi leveres på et fad fremfor i håndjern.