Kommentar

Helhedsskole er en dårlig idé

Med Christine Antorini (S) som fortrop er regeringen ved at fravriste forældrene den sidste rest af ansvar for deres børn. De skal institutionaliseres og opdrages af staten
Debat
13. oktober 2011

Med et nyt Børne- og undervisningsministerium har den nye røde regering sendt et klart signal til befolkningen. Et signal om, at den vil sammentænke hele opvæksten for danske børn fra vugge til ungdomsuddannelse i ét langt opdragelses- og dannelsesprojekt.

Et af midlerne bliver med stor sandsynlighed en helhedsskole, som tager den sidste bid af ansvaret fra forældrene, og nu vil institutionalisere børnenes opdragelse og adfærd.

For enden af bordet sidder børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), som de seneste år i opposition bl.a. har kæmpet for en helhedsskole og senest har lanceret tanken om at udarbejde en 'Blå Betænkning II' — noget der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mange i uddannelsesverdenen.

Reformpædagogik

Socialdemokraterne argumenterer for en helhedsskole med, at »det er sjovt at gå i skole hele dagen med spændende undervisning, der giver eleverne lyst til at lære mere«.

Spørgsmålet er, om Socialdemokraterne mener, at en helhedsskole er forudsætningen for, at eleverne har lyst til at lære. Hvis det er tilfældet, må Socialdemokraterne virkelig mene, at det står grelt til med den danske folkeskole.

Folkeskolen er i høj grad et resultat af en Socialdemokratisk indoktrinering, der de sidste 50 år (siden Den Blå Betænkning) har fået de fleste i uddannelsesverdenen til at hoppe med på den reformpædagogiske tankegang — inklusive en del borgerlige.

I 70'erne gennemførte daværende undervisningsminister Ritt Bjerregaard en række tiltag, som fjernede den sidste flig af skolens oprindelig formål, og skolen gik fra at være en faglig højborg til at være en institution, der i højere og højere grad skulle tage over på centrale opdragelsesmæssige opgaver.

Ritt Bjerregaards lighedsprincipper hænger stadig som en tung jantelovsskygge over Folkeskolen, og et par generationer senere er der stadig mange, der ikke kan se, at reformpædagogernes korstog var en fejltagelse. Lige bortset fra et par af fortidens reformpædagogiske forkæmpere som f.eks. Sten Clod Poulsen, der i artiklen »Undskyld, vi tog fejl« (Politiken, 27. aug. 2010) forsøger at tage et opgør med det ødelæggende paradigme, der har præget folkeskolen siden 60'erne og dermed siden Den Blå Betænkning.

Umiddelbart er der en del rationelle argumenter for at lave en helhedsskole, eller som velfærdskommissionen kalder den »heldagsskolen«. Når nu 80 procent af børnene alligevel opholder sig i skole og SFO (0.-3. klasse), hvorfor så ikke klaske det hele sammen i en tvungen ordning, hvor fritid og skoletid mikses i en skøn blanding?

Socialdemokraterne argumenterer lystigt for al den lighed, der så kan dyrkes, når man tvinger børnene til at opholde sig på skolen i, hvad der svarer til otte lektioner om dagen.

Skræller man alle de argumenter af, som enten er generelle Socialdemokratiske ønsker for Folkeskolen, eller ting, der allerede tilbydes (lektiecafé, pædagoger i undervisningen etc.) er resultatet, at Socialdemokraterne mener, at det offentlige i endnu højere grad skal disponere over børnenes liv og dermed fratage dem og deres forældre endnu mere ansvar og initiativ.

En faglig højborg

På den sidste dag i valgkampen meldte Christine Antorini sig på banen med en opfordring til at få udarbejdet en Blå Betænkning II, og refererede til, at den oprindelige Blå Betænkningfra 1962 var »banebrydende«. Den Blå Betænkningmarkerede et formelt skifte fra fokus på faglighed/indhold til et fokus på dannelse/form. I dag huskes Den Blå Betænkningaf de fleste ikke for noget godt, men som den direkte årsag til, at den danske folkeskole udviklede sig til et paradis for princippet 'ansvar for egen læring', og nu vil Christine Antorini altså navngive den kommende skolepolitiske plan efter Den Blå Betænkning.

Som konservativ vil jeg meget gerne have mere undervisning i Folkeskolen og meget gerne øget samarbejde mellem fritidstilbud og skole. Men en Socialdemokratisk helhedsskole er ikke vejen.

Jeg mener, at vi skal spørge os selv. hvilke opgaver, der i det hele taget skal ligge i folkeskolen og arbejde for, at folkeskolen igen bliver en faglig højborg, hvor børnenes fundament af faglige kundskaber er det væsentligste mål med at holde skole. Det vil give eleverne lyst til at lære — det giver mening, og læring må handle om at skabe mening.

Casper Strunge er formand. for Konservatives Uddannelsestænketank

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jesper Frimann Ljungberg

Og der mangler så lige at Casper er/var folketings kandidat for de konservative.

Men hold da kæft for en gang indforstået ævl.

Hvis 70'ernes skole virkelig var sådan en "Socialdemokratisk indoktrinering", hvorfor har vi så ikke en social demokratisk flertals regering, nu hvor os børn af 70/80/90'erne har stemmeret ?

Og der er da brug for en oprydning i skolerne, VKO har jo efter amerikansk model prøvet at lave skolerne om til et 'måler helvede', hvor man uddanner børn i at være gode til at tage bestemte test, ikke til at kunne læse, skrive,regne, tænke selv.
VKO har jo i alle aspekter af, hvad de har lavet, fokuseret på indpakningen, og ikke hvad der faktisk er i produktet.

Hvis Casper derimod lyttede lidt til de folk der ser lidt større sammenhænge i Blå Blok. Ville han vide at en af grundene til at vi i dag har problemer i vesten er, at man andre steder i verden netop har kopieret det skole system vi havde, med dannelse, uddannelse for livet etc etc. Hvorimod uddannelsessystemet i vesten er blevet til en pølsefabrik.

// Jesper

Borgerlig stråmandsargumentation - Gab!

Mads Kjærgård

Måske skulle man starte med at gøre skolen til et sted børnene gerne vil hen. Der er alt for mange som ikke har lyst til at komme i skole. Det jeg gennem mine børn kender til en Københavnsk folkeskole, der vil jeg sige, at hvis det var mit arbejde, der var sådan at komme hen på, så sagde jeg squ op. Mobing, hærværk, ballade, aflyste timer mm. Minder om en skolefilm, der forgår i Bronx af den klassiske slags! Min erfaring er også at børn har brug for et par timer om eftermiddagen, hvor de kan slippe for den "spændende" undervisning og spille noget bold eller lave nogle perleplader og ikke mindst måske se nogle andre børn end lige deres klassekammarater.

Dorte Sørensen

Undskyld men mener Casper Strunge, at den danske folkeskole skal føres tilbage til før Folkeskolen gik fra bibelskole i 1970? Det virker lidt underligt når der har været så meget kritik af koranskoler.
I mine øjne er socialdemokraternes forslag om en helhedsskole en god ide, da der her er mulighed for afveksling af leg og læring, samt lektiehjælp til alle, samt mulighed for visse fag opdelt efter interesse og ikke efter klassetrin mv.

Selv om det måske er lidt usagligt, fristes jeg til at linke til denne konservative argumentation mod helhedsskolen:
http://politiken.dk/politik/ECE1230084/dyremose-vigtigt-at-der-er-tid-ti... :-)

Karen von Sydow

Povl,
ja, man forstår virkelig godt, hvorfor de Konservative røg ud på røv og albuer ved seneste Folketingsvalg :-)

Ib Christensen

"Hvis 70’ernes skole virkelig var sådan en “Socialdemokratisk indoktrinering”, hvorfor har vi så ikke en social demokratisk flertals regering, nu hvor os børn af 70/80/90’erne har stemmeret ?"

Nu har jeg ofte hørt pædagoger rose den danske pædgogiske korrekthed med, at det er så sundt for vores børn at gøre dem til individualister.

Det har altid undret mig, da jeg ser individualist som tæt på et synonym for egoist.

Så hvad er det der skulle være så sundt ved at vokse op som egoist, og skulle leve som egoist omgivet af andre egoister?
Der var også en statistik fremme for nogle år siden der viste at antallet af psykopater i den danske befolking er steget og stadig stiger. Kurven knækkede ved folk fra årgang 72 og fremad.
Så vidt jeg kan se drejer det sig om dem der er vokset op i et samfund med pædagogisk korrekthed indført .

Så det var nok på tide at få analyseret pædagogikens indvirken på samfundet og befolkningen, før man gjorde så meget andet.

Ellers så syntes jeg der er noget interessant ved den måde man i Japan har børnene til selv at danne klubber efter deres interesser. De lære en masse om selvstændighed og ansvar ved selv at stå for det meste.

Robert N Gjeertsen

Jesper Frimann spørger :
'Hvis 70’ernes skole virkelig var sådan en “Socialdemokratisk indoktrinering”, hvorfor har vi så ikke en social demokratisk flertals regering, nu hvor os børn af 70/80/90’erne har stemmeret ?'

Fordi alle generationer gennemfører deres eget lille Ungdomsoprør, med det formål IKKE at ligne sine forældre, og helst så meget som muligt !
Og måske også, bare en lille bitte smule, fordi os der var børn dengang godt kan se at der ikke er meget 'Socialdemokratiet' over partiet mere ..

Robert N Gjeertsen

Eller måske skal der stå '.. så LIDT som muligt' ?
Eksempelvis har jeg forstået at Steen Bochian skulle være opvokset i et små-Maoistisk kollektiv ?

Læste artiklen her - og pludselig slår det mig:

Det her er, hvad der er galt med Danmark for tiden.

Over 700 ord - og een eneste faktuel oplysning:

Nemlig at 80 pct af 3. klasserne går i SFO.

Ellers går resten af tiden med at svine modstanderne til.

Kan vi for helvede ikke snart få en KVALIFICERET debat?

Helhedsskole for dem, som har brug for det er sikkert en blændende ide, men lad venligst vores andres velfungerende børn selv styrer deres fritid........ det klarer de faktisk fortrinligt uden at skulle være omklaret af "omsorgsindustrien" mere end 8 timer hver dag !

Jesper Frimann Ljungberg

@Ib Christensen.

Jeg mener nu også at individualisme er en god ting. Jeg tilbragte selv store dele af folkeskolen med at sidde og stirre ud af vinduet og stor kedede mig. Der er intet galt i at få alle med, at undervise til midten af klassen, så længe man bare samler bunden og toppen op også. Og man har måske ikke været så god til det tilbage i 70'erne. Men til gengæld så fik jeg da 9 år i folkeskolen, 3 år på gymnasiet og en hel del år på uni.
Og for at være helt ærlig havde jeg aldrig fået det hvis vi havde haft et godt konservativt uddannelses system, de sidste 50 år.
En af grundene til at vi er så rigt et samfund i dag er at vi har ladet de bedste og klogeste få lov til at komme frem. Uanset økonomisk baggrund.

Mht. til antallet af psykopater så tror jeg nok at du har lidt fat i den forkert sammenhæng. Måske noget med antallet af drenge der vokser op uden mandlige rollemodeller..

// Jesper

Der er områder i Danmark, f.eks. i Mjølnerparken, Vollsmose, eller ved Gellerupparken, hvor helheds-skolen kan være en god idé. Men i de områder af Danmark, hvor der bor resurse-stærke forældre, som har råd til at betale for f.eks. at deres børn går til fodbold eller ridning - eller ja - golf, er der altså ingen grund til at indføre helheds-skoler i de her områder.