Helles største opgave: Opdrag danskerne til samfundssind

Med en økonomisk krise og enorme velfærdsforventninger står den nye regering reelt kun med en mulighed: Danskernes krævementalitet skal skiftes ud med en borgeridentitet, så det bliver en selvfølge at yde noget til fællesskabet Danmark
Måske er det ikke kun statens ansvar, at unge lærer matematik og staveord. I Viborg har en række frivillige taget sagen i egen hånd og hjælper flygtningebørn med lektierne på det lokale bibliotek.

Måske er det ikke kun statens ansvar, at unge lærer matematik og staveord. I Viborg har en række frivillige taget sagen i egen hånd og hjælper flygtningebørn med lektierne på det lokale bibliotek.

Preben Madsen
4. oktober 2011

Med borgeren ved roret lød overskriften for Fogh-regeringens moderniseringsprogram efter tiltrædelsen i 2001.

I tråd med 1980'erne og 1990'ernes internationale reformkoncepter — ofte betegnet New Public Management (NPM) — var det 'markedet' i form af ekstern konkurrence, intern resultatmåling og klare økonomiske incitamenter, der skulle hjælpe med at sikre en rationel drift af offentlig velfærd.

Borgerne ved roret betød, at borgerne blev 'kunder med frit valg'. Kunder, der oplever, at de har ret til at blive betjent og stille krav. Kunder, der skal betjenes og det med det samme. Problemet er, at den selvforståelse stemmer dårligt overens med de udfordringer, samfundet oplever.

I dag står vi i en økonomisk krise, der har fået europæiske økonomier til at kollapse og lagt pres på den danske regering, når det gælder finansiering af den offentlige velfærd. Her har markedet og NPM vist sig ikke at slå til. Der er simpelthen ikke ressourcer til at opfylde kundernes stigende efterspørgsel på velfærdsservice.

Hvis Helle Thorning-Schmidts nye regering på en og samme tid skal levere den lovede velfærd og holde budgetterne, er der kun en vej frem: brugerne skal igen blive borgere. Klienterne skal aktiveres på nye måder, og deres uopdagede potentiale skal frem i lyset.

Krævementalitet

De paroler ligger allerede implicit i de aktuelle reformer i både Danmark og udlandet. Men spørgsmålet er, om den nye regering er klar til at formulere en helt ny politik for modernisering af den offentlige sektor. Og om vi vil se en egentlig vision om aktivt medborgerskab?

Ét er sikkert: den nye regeringen kommer ikke uden om at skulle vende skuden bort fra dyre reformer, masseinvesteringer i udvikling og overbud om bedre og flere velfærdsydelser til en politik, der passer til økonomisk smalhals.

Valgkampens løfter om økonomisk ansvarlighed skal nu omsættes i en politik, der får mest muligt ud af et offentlige budget, der ikke kan udvides nævneværdigt. Uanset, hvilke ændringer i skattegrundlaget, regeringsparterne kan blive enige om, gælder det, at der skal tænkes i nye løsninger. Og lige så sikkert er det, at løsningen ikke længere kan begrænses til at rationalisere indefra og skabe konkurrencepres udefra. For trods intentioner om det modsatte, må vi konstatere, at denne opskrift under hele vækstboblen har ført til en uheldig opdrift i velfærdsudgifterne, godt hjulpet på vej af politikere, der skabte høje forventninger om mere og bedre service, medier, der jagtede fejl og skuffelser og borgere, der i stigende grad fik et bytteforhold til den offentlige sektor, hvilket man vel næppe kan fortænke dem i.

Siden Fogh-regeringen kom til, er borgeren blevet tiltalt som en, der har klare interesser, reagerer på økonomiske incitamenter og i det hele taget agerer efter 'noget for noget'-princippet.

Den kontraktlige tænkning har gennemsyret borgerens kontakt med den offentlige sektor, hvad enten vi taler om frit vælgende ældre, der skal være i stand til at agere som kunder i forhold til stadig mere afmålte ydelser, arbejdssøgende, der med pisk og gulerod skal disciplineres til at komme hurtigt i arbejde, forældre og elever, der skal vælge mellem stadig stærkere profilerede skoler, syge, der med eller uden sundhedsforsikring skal sikre sig hurtigst mulig behandling, eller sociale klienter, der skal indgå kontrakter om forbedringer af egen livsførelse for at opnå ydelser eller undgå sanktioner.

Bagsiden af medaljen er til at få øje på: Hvor lidt behøver jeg at yde? Hvad får jeg for det? Hvordan undgår jeg sanktioner?

Det har fremelsket en taktisk adfærd, hvor alle kæmper for at få mest muligt for deres skattekroner og for at undgå beskatning af indtægter og kapitalgevinster. Selv de mest ressourcestærke er blevet små kapitalister. Imens er de ressourcesvage kørt ud på et sidespor med lavest mulige ydelser og forventninger om, at det vil give dem incitamenter til at rejse sig og komme ind i kampen.

Fejlslagent marked

Det bemærkelsesværdige i udviklingen efter 2001 er, at et øget fokus på marked, frit valg og økonomiske incitamenter — at vi alle i et eller andet omfang er blevet opdraget til at være forbrugere i velfærdsbutikken — slet ikke synes at løse de økonomiske udfordringer med finansiering af velfærden.

Det er der flere årsager til. Mest oplagt er selvfølgelig, at vi ikke kan slutte fra mange effektive driftsøkonomier (de mange velfærdsinstitutioner, der er blevet resultat- og kontraktstyrede) til en samlet effektiv samfundsøkonomi.

Det er heller ikke muligt at slutte fra rationelle forbrugere med klare interesser og evne til at nyttemaksimere hver for sig til en samlet god og rimelig fordeling af byrder og goder.

I begge tilfælde har vi splittet samfundet op og ladet kun en kode — nemlig den økonomiske — være hovedgrundlaget for at skabe ligevægt og balance. Konsekvensen er, at NPM er kørt fast i intern kassetænkning, krævementalitet, kontrolomkostninger og et dyrt og omsiggribende managementbureaukrati.

Borgeren som partner

Efter markedslogikkens fallit må velfærden skabes og finansieres på nye måder, lyder det i både den internationale og danske debat om offentlig styring og modernisering.

Vi befinder os i en ny æra efter NPM, hvor partnerskaber, inddragelse af den frivillige sektor og 'samskabelse' af velfærd udpeges som alternativer til ren konkurrence og hårde kontrakter.

Samtidig bliver brugerdreven innovation og borgerinvolvering omdrejningspunktet i kampen for at levere relevante og skræddersyede ydelser, baseret på individuelle behov og potentialer hos borgerne.

Et hovedpunkt er et nyt syn på borgeren som aktivt bidragende og partner til de offentlige velfærdsinstitutioner.

Den nye regering kan meget vel søge inspiration hos den liberal-konservative regering i Storbritannien, der har lanceret et genopretningsprogram under parolen Big Society.

David Cameron og co. forsøger at få briterne til at skifte tankegang. Som et ekko af Kennedys berømte tale vil man få briterne til at spørge, hvad de kan gøre for samfundet, i stedet for hvad de kan få af staten.

Er der brug for en anden indpakning end den konservative britiske model, kan Helle og støttepartierne også kigge mod centrum-venstre regeringen i Norge, der har lanceret en ny post-NPM- moderniseringspolitik under parolen: »En forvaltning for demokrati og fellesskab« (Stortingsmelding nr. 19, 2008-2009).

Kongen i medborgeren

I Danmark kan vi allerede se tydelige aftryk af 'samfundsstategien' i og med, at nulvækst i den offentlige sektor kombineres med afbureaukratisering, 'væk med bøvlet'-planer, nye besparende velfærdsteknologier og digitalisering af alle brugerflader efter hjælp til selvhjælpsprincippet.

Det ændrede syn på borgeren som selvbetjenende og aktivt ydende er tydeligt, f.eks. når det gælder socialpolitik.

Takket være Informations sommerserie om paradigmeskiftet i socialpolitikken og udsultningen af Socialministeriets budget, har vi fået understreget konsekvenserne i form af flere marginaliserede grupper og en øget fattigdom.

Vi har også hørt den tidligere socialminister, Benedikte Kiærs svar: » ... Information fokuserer alt for ensidigt på de socialt udsatte som klienter, der ikke rummer potentialer og muligheder« (kronik i Information den 8. august.) »Vi bør appellere til kongen i hvert enkelt menneske«, lyder det videre.

Det er tydeligt, at borgeren ikke kun skal være passivt publikum eller frit vælgende forbruger. Nej, borgeren skal være aktivt deltagende og selvudviklende i forhold til egne uudnyttede potentialer.

Problemet er imidlertid, at VK-regeringens forsøg på at gøre socialpolitikkens brugere til konger i deres eget liv blot fortsatte 'noget for noget'-logikken. Og da mange af brugerne ikke har kongepotentiale, ender de, som Informations artikelserie viste, på bunden af samfundet.

Forsøget på at gøre samfundet større og krævementaliteten mindre, førte altså i stedet til yderligere opsplitning og afhængighed.

Hjælp til finansieringen

Det store spørgsmål er, om den ægte medborger for alvor kan vækkes til live efter 10 år med velstandsboble og 'noget for noget'.

Den nye regering står her i et dilemma: Vil den — som venstrefløjen foretrækker — skabe finansiering til øget velfærd ved at kradse flere penge ind i skat og øge de offentlige udgifter. Eller vil den komme med svar på tiltale fra de mange økonomer, der fortæller os, at finansieringsproblemet i længden kun kan løses ved at gøre noget ved den (for) høje efterspørgsel på offentlige velfærdsgoder?

Spændende er det, om nyt og aktivt medborgerskab bliver en del af det nye regerings politik. Noget kunne tyde på det, når regeringsgrundlaget er døbt Et Danmark, der står sammen. Spørgsmålet er dog, om Helle & Co. har en socialt afbalanceret vision, der kan vende skuden efter 10 års opdragelse til velfærdsegoister.

Sikkert er det, at det er op ad bakke at prædike solidaritet. Skal man skabe et 'stort samfund' i Danmark, kræver det en genopfindelse af den offentlige sektor, der kan overskride fordums tiders stat- eller markedstænkning.

Da Helle i går fremlagede regeringsgrundlaget med en formaning om; »at det er borgerne, der skal hjælpe os ud af krisen«, vidnede det i virkeligheden om en dobbelt udfordring. Det nye regeringshold skal vise social profil og formå at omdefinere den borgerlige regerings reformperspektiv, så det ikke fører til større fattigdom for de ressourcesvage. Samtidig skal borgerne i almenhed opdrages til at tage et større ansvar for eget liv. Den nye parole om fællesskab må ikke som i Camerons England ende med udstødelse og hattedameafhængighed. Og det nye borgeransvar må ikke ende med den skizofrene borger, der skiftevis tiltales som henholdsvis klient, rationel forbruger og aktivt bidragende borger. Der er ingen kongevej ud af den budgettyngende krævementalitet.

 

Dorthe Pedersen er leder af MPA-uddannelsen og lektor, Ph.d. ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS¨

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Line Trasborg

Grunden til den øgede selvbetjening, brug af NemID og digitalisering af processer der før involverede et personligt møde med en sagsbehandler er den logiske, at det gør der er flere der gør deres behov gældende.

F.x. har kun omkring 8% af de psykisk syge eller psykisk sårbare i Danmark et NemID.

Kun omkring 60% af borgere i Danmark med anden etnisk baggrund end dansk har en Email adresse, som de på nogen måde har kundskaber til at bruge i kommunikation med det offentlige og de dokumentationskrav, der er hjemhørende i en sådan kontakt.

Det er et spørgsmål om at gøre ydelser tilgængelige for dem, der er kompetente og så derved indirekte afskære dem der har mest behov idet de selv gør sig skyldige i diverse procedurefejl.

Usmageligt, ja. Effektivt, ja. Formålstjenesteligt ud fra en cost-benefit analyse, sandsynligvis på den korte bane.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Dorthe Pedersens kronik er lige i øjet..

En ekspert i ledelse, der siger noget helt centralt og væsentligt om ledelse. Gid det var sådanne eksperter, og sådanne emner, der fyldte mediernes sendeflade når aktuelle emner tages under behandling.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Jensen

En forudsætning for samfundssind er at der er en vis følelse af retfærdighed.

Hvis man fortsætningsvis får indtrykket at at skatten sænkes for højtlønnede samtidigt med nedskæringer på velfærd og pensioner for de lavestlønnede, så bliver det svært at skabe den solidaritetsfølelse, der skal til for at få alle til at bidrage.

Det samme gælder effektivisering og serviceforbedringer i den offentlige sektor. Som vi igen så i nyhederne i går, så vil feks. medicoindustrien at man skal sænke skatten for at deres teknikere kan beholde en middelløn på 50000kr i måneden.

Det er nok så som så med forståelsen for det hos SOSU-arbejderen, der må løbe hurtigere for at andre kan beholde den slags goder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Egon Maltzon

Måske skyldes manglen på deltagelse det enkle faktum at jeg som mange andre har betalt min skat i 40 år, og aldrig har modtaget anden respons, end kravet om endnu flere penge.
Vi nåede simpelt hen bare grænsen i 2011.

BTW.
Hvis der er nogen som har undergravet muligheden for et fortsat nationalt fællesskab, er det den kulturradikale elite, som i de seneste 10 år har udnævnt deres landsmænd til klamme kældermennesker, og indskrænkede provensielle tosser.

Hvordan de kunne tro at deres ord ikke havde nogen effekt, går over min forstand.

Specielt når det var de samme mennesker som uafladeligt bekymrede sig om tonen i debatten.

Nu må vi se om deres retoriske evner rækker til at klinke skårene.

Man ligger som man har redt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Borregaard

Jorden er, så vidt vi ved, den eneste planet i Solsystemet, hvor der er liv. Her er bølgende oceaner og frodige skove, og det hele er forbundet i et indviklet økosystem, hvor alt påvirker hinanden. Men Jorden er ikke en isoleret ø i Solsystemet. Den bliver i høj grad påvirket udefra af for eksempel Solen og Månen.

Den blå planet, bliver dog også påvirket af andet end gennem dens unikke placering i universets smørhul, og det er, at vi som følge af nuværende økonomiske systemer udnytter ressourcerne maksimalt, knaphed på fødevarer, vand og antallet af naturkatastrofer er firdoblet inden for de seneste 40 år. Og i takt med, at vi bliver flere og flere mennesker bliver plante- og dyrelivet fattigere.

Kendsgerningerne ligger på bordet, livsvigtige beslutninger skal tages, økonomiske spørgsmål bør derfor for fremtiden være miljøspørgsmål. FOR, mens universet udvider sig, supernova efter supernova, er der ikke længere balance mellem, hvad vi udnytter og hvad vi giver tilbage. Og menneskehedens miljøpåvirkning af jorden samt fokus på vækst er sammenhængende størrelser.

Man fik aldrig rigtigt sat tal på Kejser Augustus’ folketælling for 2000 år siden. Men vi ved at omkring år 1830 rundede jordens samlede befolkning den første mia. Det havde taget mange år at nå hertil – men herefter gik det stærkt. Hundrede år senere, 1930, var den ene mia. blevet til to, og efter blot 30 år mere, i 1960, var jordens samlede befolkning på 3 mia.

I efteråret 1999 var vi dobbelt så mange, nemlig nu 6 mia., hvoraf knap 5 mia. lever i udviklingslandene. Og væksten vil fortsætte. Prognoserne anslår at verdensbefolkningen først vil stabilisere sig ved ca. 11 mia. - ja der kommer nok til at gå et par år endnu før vi når dertil, vi ved dog i dag, at vi formentligt vil runde 7 mia. mennesker omkring i år.

Helles` største opgave, er ikke, at opdrage danskerne, men at indse, at fremtidens økonomi bør for fremtiden være et miljøspørgsmål. Problemet er dog i det store hele, at de fleste danske politikere i det store hele befinder sig uden for pædagogisk rækkevidde.

En stor del af krisen skyldtes i høj grad lovgivernes manglende mod til at regulere boligsektoren gennem skatteinstrumentet, og modet syntes stadigvæk at være manglende - man skal jo genvælges.

Bolig- og finansielle investeringer er som altid forbundet med en risikoaversion, denne risikoaversion, og jagten på den sikre gevinst er en æra blot, nu kræves der stabilitet og ro. At ind til videre fastfryse ejendomsbeskatningen er som jeg ser det en meget stor fejl. Fejlen består i, at man ikke tør foreslå indførelsen af en automatisk regulering af ejendomsværdiskatten. En regulering som kan føre til såvel en forhøjelse som en nedsættelse af skatten.

Christen Sørensen sagde blandt andet ultimo Januar: Afgørende for, om der sker en forhøjelse eller en nedsættelse, er, om ejendomspriserne stiger mere eller mindre end den generelle inflation, f.eks. målt ved et forbrugerpristal.

Lad os illustrere modellen med et eksempel. Antag at boligpriserne stiger med hhv. 2 og 7 pct. i de to første år efter introduktionen af den intelligente boligbeskatning. Samtidig stiger det almindelige forbrugerpristal med henholdsvis 1 og 2 pct. i de to år. I år et stiger boligpriserne således et procentpoint mere end de almindelige forbrugerpriser, hvorfor ejendomsværdiskatten skal forøges med 1 pct.

Er ejendomsværdiskatten f.eks. som udgangspunkt fastsat til 10.000 kroner, øges den til 10.100 kroner. I det andet år efter introduktionen af den intelligente boligbeskatning, er boligpriserne steget seks procentpoint mere end de alm. forbrugerpriser (2+7-1-2), men grundet den øvre grænsen på 5 pct. øges ejendomsværdiskatten i det efterfølgende år kun til 10.605 kroner (10.100*1.05).

Introduceres den intelligente boligbeskatning nu, hvor mange forventer, at boligpriserne stiger mindre end de almindelige forbrugerpriser, vil ejendomsværdiskatten falde i de kommende år. Forslaget vil derfor - som ønskeligt - bidrage til at stabilisere den økonomiske udvikling. Boligejerne kan således i gennemsnit regne med, at realværdien af deres boliger fastholdes - det burde være til at leve med selv for ejerboligfolket.

Er som skrevet fortaler for indførelsen af ovenstående, eller lignende, når det så er sagt, skabes der ro og tillid på boligområdet, vil købelysten vende tilbage, købelysten vil dog ikke være med en million gevinst for øje, men forbundet med en minimal risiko for familiens købedygtighed. Den anden gevinst der vil komme i kølvandet på indførelsen af en intelligent boligbeskatning er, at boligejerne kan således i gennemsnit regne med, at realværdien af deres boliger fastholdes - det burde være til at leve med selv for ejerboligfolket. Det andet synspunkt man i ovenstående henseende kan fokusere på er, at boligkøbere bruger i gennemsnit 214.000 kroner, når de har overtaget en bolig, hvilket ny undersøgelse fra Home viser. Indførslen vil - selv i et trængt boligmarked - betyde en tocifret milliardomsætning til håndværkere, byggemarkeder, køkkenfirmaer med mere - supplerer man dette faktum med det eksisterende håndværkerfradrag - mindskelsen af sort arbejde - og sætter fokus på miljømæssige og bæredygtige energirenoveringer af boligen, vil dette skabe jobs i den private sektor.

Med andre ord, udfordringerne er for landets bedst betalte studerende, for politikere er i min optik ikke andet end studerende som får en hjælpende hånd af dyrt betalte spindoktorer, at sikre aktiviteten på boligmarkedet, aktiviteten på boligmarkedet er ekstremt vigtigt for, at få hjulene i gang - længere er den ikke. For når alt kommer til alt, vil det være lettere, at påvirke danskernes samfundssind, såfremt, man skaber ro i samfundet - indførelsen af et bedre borgersind, skal være forbundet med et bedre integrationssind - længere er den heller ikke, gider ikke, at studere mere i dag, det er dog heller ikke nødvendigt, for jeg er ikke levebrødspolitiker, men blot en ung mand med blandt andet ovenstående mening, hvilken jeg selv vil betegne som gennemtænkt, med henblik på de udfordringer Danmark Christiansborg A/s står over for at skulle løse.

Spørgsmålet er dog, om Helle & Co. har en socialt afbalanceret vision, der kan vende skuden efter 10 års opdragelse til velfærdsegoister.

Det er sku et godt spørgsmål, jeg har mine tvivl, og tvivlen er ikke blevet mindre, efter at have hørt Helles` forsøg på at prædike solidaritet, og hvordan den offentlige sektor skal genopfindes. Dette hvad enten man fokuserer på den offentlige sektor, eller skabelsen af jobs i den private sektor, er dog her til sidst sikker på en ting, og det er, at indførelsen af en intelligent boligbeskatning som ovenstående, vil skabe jobs i den private sektor, og sikre, at mange mennesker, ikke fanges i en for mig set håbløs arbejdsløshedslovgivning.

Med henblik til frivilligheden, er det på tide, at man på Christiansborg begynder at indse, at krav om mere professionalisme, gennem krav om performance management og outputstyring er til skade for den frivillighed man ønsker borgeren udfører. Frivillighed har ligesom en bedre og mere solidarisk arbejdsløshedslovgivning en stor værdi for det fremtidige danske bruttonationalprodukt - og den unødige tvang er som jeg ser det Helles` og hendes allieredes største udfordring, når man fokuserer på samfundets og dets solidaritetsfølelse inden for landets grænser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nikolaj Petersen

Så mangler vi bare en Statsminister der indberetter forkerte ting til skat, ikke vil fællesskabet og sætter sine børn i privatskole og leaser biler i Tyskland...... Hov hende har vi da også

GUCCI BEVARE DANMARK :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert N Gjeertsen

SAMFUNDS-SIND ??
Vil du ikke RENDE MIG I RØVEN, usle burgøjser-socialkammerat !
Jeg blev 18 i 1984 og jeg gider SLET IKKE høre på jeres
ævl om 'Samfunds-sind', lige så lidt som jeg gider at SLAVE-ARBEJDE resten af livet for at betale for det de store årgange ragede til sig .
Jeg skal arbejde til jeg dør for at baby-boomerne kan fise rundt på en golf-bane ??
I HELVEDE VIL JEG !!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Lynge

Jeg var en god samfundsborger, havde en videregaaende uddannelse som civilingenioer, og bidrog med mine skattekroner betragteligt til samfundet, og brugte ikke de offentlige ydelser andet end infrastruktur og deslige...
Saa regnede jeg efter og fandt ud af at jeg betalte 73% af min indkomst i skatter og afgifter (formentlig lidt mere naar alt var talt med)... Aaret efter var jeg flyttet permanent til udlandet!

Vi snakker her vel at maerke om 73% af min TOTALE indkomst, og ikke af toppen... Jeg var ikke engang specielt hoejt loennet, men fik en gennemsnitsloen for en civilingenioer i begyndelsen af 30'erne.

Rimelighed gaar to veje, og det skal fanden galeme ogsaa vaere rimelig for dem der tjener pengene til de 2/3 af befolkningen der lever af penge fra det offentlige...

Max. 50% af ens loen i skatter og afgifter er rimeligt... Alt derover er komplet U-rimeligt...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert N Gjeertsen

Hej Morten :
Jeg lavede det samme regnestykke i slut-halvfemserne.
Siden jeg ikke har en uddannelse der giver automatisk ophold i et eller andet udland, ja så måtte jeg desværre blive her, selvom jeg godt vidste at jeg ville blive kneppet i røven så det gjorde ondt af baby-boomerne ..
Og JA, min røv gør sgu' ondt.. Det er sikkert alle de efterlønner-golfbolde der rammer den hele tiden ....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Jensen

@Nikolaj

Du mener altså at det er mindre alvorligt at begå direkte ulovligheder, som f.eks. Den afgående Folketingsformand, Farums borgmester, Foghs kreative bogføring, Pinds og Ninn-Hansens omgåelse af konventioner osv osv.

Egentlig er der mere pinligt at en borgerlig sætter sine børn i privatskole. Det er jo dem, der har skåret ned, udsultet og kontrolleret folkeskolen. Jeg synes at de borgerlige burde sætte sine børn i skole i ghettoområderne (og her mener jeg ikke Gentofte-ghettoen) for at vise at de synes at den borgerlige skolepolitik er en succes.

På samme måde regner jeg med at folk, der kritiserer HTS's leasingbil aldrig har købt noget uden for landets grænser fordi det er biligere.

Hykleriet længe leve!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin

"Vi bør appellere til kongen i hvert enkelt menneske"

er en meget fin måde at indramme, hvad der burde være enhver stats fornemste opgave: At promovere selvstændighed og ansvar hos den enkelte. Ingen bør ligge andre til last, så længe de har mulighed for at bære den selv - eller i det mindste en del af den.

Nu er det jo ikke nødvendigvis et valg mellem offentlig velfærd eller frivilligt arbejde i den enkelte situation.

Man kunne sagtens forestille sig en smart kombination, hvor der ydes økonomisk incitament til at yde noget for fællesskabet.

Det har vi i forvejen en hel del eksempler på, f.eks. de ligningsmæssige fradrag for donationer til velgørende formål, humanitært arbejde, etc.

En af mine visioner er, at man en dag indser, at den traditionelle storfamilie, som var normen for ikke så længe siden og stadig er det i store dele af verden, er en overordentlig stor samfundsgevinst på mange forskellige måder.

Bortset fra alle de menneskelige gevinster, er der også, fra en rent samfundsøkonomisk vinkel, et kollossalt potentiale at indfrie hos den ældre befolkning og andre, der er trådt ud af arbejdsmarkedet, ved at varetage nogle af de huslige opgaver, som børnefamilierne har så svært ved at finde tid til.

Det synes oplagt, logisk og i en eller anden forstand rigtigt, at den arbejdsfrie generation aflaster den arbejdende, ved at tage sig af nogle af privatsfærens opgaver.

I dag bruges kollosale resourser på både børnepasning og ældrepleje, som for en stor dels vedkommende burde falde ind under 'familiære forpligtelser' - og som sådan være omkostningsfrit for staten.

Det er klart, at dette indebærer et regulært mentalitetsskifte, fordi vi har været undervejs væk fra en sådan samfundsmodel i omtrent 50 år, og stort set hele den arbejdende befolkning i dag tilhører generationer, der er vokset op med udearbejdende forældre og offentlig pasning og omsorg.

Det har smittet af på vore normer og værdier i retning af individualisering, emancipation og social fragmentation, så det bliver nok ikke uproblematisk at genindføre. Tendensen i dag går tværtimod i den modsatte retning, hvor flere og flere vælger familien fra.

Men der er ingen tvivl om, at dette fravalg også bærer en del af skylden for at vi har en så kostbar offentlig velfærd.

Man bliver nok nødt til at gentænke hele familien, dens funktion og betydning som samfundsbærende institution.

En mere familieorienteret velfærd betyder ikke nødvendigvis, at kvinderne skal tilbage til hjemmet. Vi ser jo et massivt skred i disse år med hensyn til forsøgermønstret, hvor kvinderne i mange familier er blevet ligeværdig eller ligefrem hovedforsørger.

Så det ligeså godt være mændende, der skal hjem og tage sig af nogle af omsorgsforpigtelser, som retteligt burde høre hjemme i familieregi.

I disse tider, hvor vi efter alt at dømme går imod en længerevarig konjunkturafmatning med stigende arbejdsløshed, er det helt oplagt, at skabe incitamenter til at disse ledige resourcer benyttes optimalt.

F.eks. og helt konkret kunne man give fradrag for pasning af egne børn og ældre i hjemmet, evt. kollektivt sammen med andre lokale familier - og så i øvrigt naturligvis glemme alt om 'sorte' vennetjenester i den henseende.

Få flyttet alle disse familieopgaver, som staten har påtaget sig gennem de seneste 50 år, tilbage, hvor de hører til, i familie og lokalsamfund.

Ansvarliggørelse og tillid; det er det, der er brug for. Og så skrot al proceskontrollen, fyr de offentlige kontrollanter og send dem hjem og tage sig af deres børn og gamle.

/O

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Jensen

@Olivier

Dine forslag vil fjerne en stor del af arbejdskraften og tilmed med skattesubvention. Hvis man synes at Tilbagetrækningsreformen er en god ide, så burde man nok ikke synes om det her...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Flotte idealer i den artikel. Bare synd, at det hele er et fata morgana.
Hvordan i himlens navn skulle 50 års dårlig opdragelse af danskerne kunne ændres frivillig af danskerne selv.
Nej, kun fordi det nu er nødvendigt, vil der ske noget.
Men det sker fra oven, ikke de næste 4 år, og ikke socialdemokratisk styret, men senere.
Medmindre De Radikale tager magten 100 % og begynde sammen med andre at ...
" vende skuden efter 10 års opdragelse til velfærdsegoister".

Nej, 50 år !! De sidste 10 har været holdningsløst efterplapring.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin

@Brian,

Jamen situation er jo netop, at vi faktisk har en betragtelig del af befolkningen, der ikke er i arbejde, og den andel vil formentlig kun vokse de kommende år.

Så der er ikke tale om at trække nogen ud arbejdsstyrken, men at udnytte de resourcer, der i forvejen er udenfor.

Derfor ser jeg heller ikke, hvordan det skulle ekskludere de svageste.

/O

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt

Goulin, hvis man er udstødt af familien, har mistet dem, eller selv afskrevet dem.

Hvis man hjælper den gruppe, vil de stigmatseres yderligere, og undlader man, så dør de.

Det må vel stå klart for de fleste rationelle mennesker, at vi ikke bliver født, eller har - en ligeværdig opvækst, men vurderes på samme parametre, som havde det været tilfældet.

Alene at 60-80% af iq'en er arvelig, sætter sine helt basale restriktioner.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bente Harlang

Der ydes jo kolosalle mængder af frivilligt arbejde hver dag året rundt i bl.a. det danske foreningsliv.

Det er i den forbindelse faktisk interessant at konstatere, at der netop i eksempelvis indrætsforeningerne er en kraftig overrepræsentation af folk med "blå tendenser", mens det kniber lidt mere at få HTS og Villys proselytter til at lave noget uden, at der kommer dadler på bordet..... alt skal honoreres og det blot at gøre noget uegennyttigt for sine medmennesker (ikke mindst børn og unge) anses i mange venstredrejde kredse for noget suspekt.....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Jensen

@Olivier
Jeg tror vi skal satse på at ikke ødelægge arbejdsstyrken ved at passificere den. Alle arbejdsløse burde bruge deres tid på at opgradere sig, og her taler jeg ikke om "Aktivering" eller andre ydmygende strafforanstaltninger.

Det er klart at folk bliver uarbejdsdygtige af at gå hjemme i årevis. Derfor er det en investering på flere plan når man f.eks. fremrykker offentlige investeringer når der er høj arbejdsløshed i byggeriet. Dels får samfundet mere for pengene, dels holder man produktionsapparatet i form.

ALle demografiske beregninger viser at du ikke får ret. Der er så mange på vej til (velfortjent) pension at der bliver mangel på arbejdskraft inden længe.

Det er på tide at man ser uddannelse som en investering i arbejdsstyrken, ikke som en udgift, der skal minimeres.

Det skal være reelle tiltag og ikke billigt købt aflad, der skal til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Stive systemer på arbejdsmarkedet forhindrer, at vi deler deler det arbejde, der til enhver tid er.
Inkluderer så mange som muligt i et værdigt liv, først og fremmest af menneskelige årsager, dernæst af økonomiske.

A-borgerne betaler til omfordelingscirkusset og holder derved ganske usolidarisk B-borgerne ude, og overlader dem til behandlersystemet.

Det er vist ikke bare kræverborgerne der skal ændre moral.
Her vil jeg bruge udtrykket : Det er samfundets skyld (læs socialdemokratismen).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Brian Jensen, det er overhovedet ikke klart, at folk bliver uarbejdsdygtige af at gå hjemme i noget tid - faktisk er der lavet udmærkede undersøgelser tilbage under SR, der viste, at folk var parat til at arbejde, når jobbet var der. Der er også en alt for religiøs tro på undervisning - folk kan både reflektere og erfare på egen hånd, og gør det. I det hele taget er den tiltagende autoritetstro diamentralt modsat den langt større oplysning og indsigt, som alle har adgang til - mens formel uddannelse på ingen måde er garanti for andet end en begrænset kompetence. Uddannelse skal gives til folk, der evner og lyster at tage den, men gennemgående bør de færre og færre arbejdsopgaver fordeles efter folks ønsker , kunnen og ønske om engagement.
Iøvrigt giver jeg Olivier meget ret - og det er da også sådan, at de bindinger, det offentlige lægger på folk, der benytter sig af den sociale sikring, stadig gør det attraktivt for dem, der kan klare opgaverne på egen hånd, at holde sig fri af 'systemet'.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin

@Brian

Jeg taler stadig ikke om at passivere arbejdsstyrken.
Jeg taler om alle de resourcer, som står udenfor arbejdsmarkedet i forvejen, og ikke har udsigt til at vende tilbage alligevel.

Heraf er langt de fleste pensionister, af hvilke der, som du rigtigt siger, vil blive en masse flere af inden længe. Så meget desto mere grund til at engagere dem til de plejeopgaver, som idag er flyttet udenfor hjemmet. Jeg ved godt, at det ikke nogen lille og nem opgave, men et eller andet sted er det jo helt tosset, at generationerne lever helt isoleret og ikke understøtter og kompletterer hinanden i et arbejdsfællesskab.

Ja, i mine øjne er det et veritabelt kulturelt sygdomstegn. Der er jo gode grunde til at storfamilien har været den helt dominerende universelle samlivsform helt op til vor tid. Det er faktisk kun indenfor de seneste 50 år, at familierne er blevet atomiseret, og det har kollossale omkostninger - på en lang række områder.

Hertil kommer en stor del af alle de mange mennesker, som det velmenende, men ofte invaliderende velfærdssamfund har parkeret på livslang forsørgelse, og hvoraf mange går til i en trøsteløs tilværelse som 'overflødige' samfundsborgere, evt. med misbrug og passivitet hjemme foran flimmerkassen.

Stil nogle krav til alle disse mennesker, eller giv dem i det mindste et incitament til at føre enforskel, hvor det behøves.

Vi har opgaverne og vi har resourserne. Det er et enkelt spørgsmål om at matche de to.

Nu var overskriften jo: Opdrag danskerne til samfundssind, og det er netop det, der er brug for her. Det handler først og fremmest om at få danskerne tilbage til den initiativrigdom, engagement og ansvarlighed, som herskede før velfærdsstaten, men som desværre er blevet helt undermineret af samme, undervejs.

/O

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johannes Lennar

Hvis borgerne skal yde en ekstra indats, eller ofre sig på anden måde, så vil borgerne også kræve noget igen for at det skal kunne fungere.

Det er borgernes penge regeringen rutter rundt med. Så nytter det ikke noget at regeringen kræver at borgerne skal yde mere uden at give noget tilbage igen.
Så hvad kan regeringen give borgerne?

Jo, regeringen har magten over samfundet så hvis regeringen vil have borgerne med på noget så må regeringen også afgive noget af dens magt og overgive det til borgerne.
I så fald så nytter det ikke noget kun at stemme om vedtagelser, næh borgerne skal sidde med til selve udformningen af forslagene.

Det direkte demokrati vil gå ind i en opblomstringsperiode under disse forhold og det er tiltrængt.

Så regeringen kan da bare sætte deres projekter igang, men så skal borgerne også være med til forvaltningen af det.

Derfor, at tro at opdragelse eller genopdragelse er vejen frem, er fejlagtigt og det vil mislykkedes. Folk vil vende sig mod det.
Folk er velfungerende nok til at de er istand til at forstå ting, og når de får indsigt i problemerne, og det får de når de kommer med til diskussionerne, så vil borgerne vise mere forståelse.

Lad folk få indsigt og lad folk være med til at udarbejde forslag.
Dét vil komme til at fungere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Betegnelsen betalingsring, der kostede den rød-sorte regering et komfortabelt flertal, viser, at folkene til venstre ikke er de skarpeste til propaganda. Det er til gengæld folkene i højrelejren.

Et genialt kup er således indførelsen af begrebet OWNERSHIP SOCIETY under Thatcher og genbrugt under Bush. Det geniale er, at man under denne betegnelse faktisk gik igang med at demontere det eksisterende ejerskabssamfund.

Alle mennesker har brug for at føle et ejerskab til deres samfund og dets institutioner. Ikke et fællesejerskab men et PERSONLIGT EJERSKAB.

Uden at nogen rigtigt bemærkede det, fik Thatcher oversat dette til PRIVAT ejerskab. Det vil sige et eksklusivt ejerskab, der udelukker alle andre. Og således blev samfundet forvandlet gennem privatiseringer og udliciteringer og almindelige mennesker fik frataget deres personlige ejerskab og blev forvandlet til kunder og klienter. Det er selvfølgelig det samme som at eliminere deres samfundssind.

Følelsen af personligt ejerskab er formentlig krumtappen i de fleste politiske kampe, kun ejerskabets indhold varierer. DF'erne er utvivlsomt motiveret af en følelse af, at deres personlige ejerskab til Danmark og den danske tradition fratages dem af elite og indvandrende fremmede. De borgerlige er motiveret af angst for at deres personlige ejerskab til private værdier skal indskrænkes. Og venstresiden er motiveret af at deres personlige ejerskab til samfundet og ikke mindst dets fremtid frarøves dem af den internationale finanskapital og dens agenter.

Hvis man vil have samfundssindet tilbage må man give almindelige mennesker følelsen af personligt ejerskab til samfundet tilbage.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Opdragelse og genopdragelse er vel bare andre betegnelser for ændringer i politiske holdninger, som en reaktion på udviklingen og de tilstande den har medført.
Altså at blive klogere !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Lynge

Danskerne skal vel bare følge hendes måde at være 'samfundssindet' på, så er der ingen problemer...

Oh wait....!!!

Hun HAR allerede mistet alt autoritet til at tale om moral, og om at 'yde til fællesskabet', så det kommer hun ikke langt med...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Gyldne håndtryk og to-cifrede milliongager til bankøkonomer, der er skyld i, at andre går fallit, er et dårligt udgangspunkt.

Hele "dygtigheds" myten må punkteres.

Den 20-doblede lønforskellene på ca. 20 år.

Genetisk er det umuligt, at evolutionen kan have ændret mennesket dygtigheds-spredning på så kort tid !

Og det kræver igen at den borgerlige presse kan få et kvalificeret modspil.

Kuppet mod DR fra 2005 og jagten på "røde lejesvende" må erstattes af en jagt på blå lejesvende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Jensen

@Gorm
Jeg holder med, bortset fra dette:

"Kuppet mod DR fra 2005 og jagten på “røde lejesvende” må erstattes af en jagt på blå lejesvende."

Det er nok närmere en kampagne mod grådighed og for samfundssind.

Jeg tror ikke vi får en bedre balance ved at gå i den anden grøft.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Selv hvis hun fik erstattet blå lejesvende med røde, ville hun være bagud på point.

TV2 og alle kommercielle kanaler plus alle større aviser incl. Politiken, ville stadig støtte blå side med dagsordenen:

De fattige skal have pisk fordi de er dumme og dovne - de rige skal have gulerod fordi de er så dygtige - ville stadig være den grundlæggende indlæring gennem 10-15 års blå pressedominans.

De der er gode til at rage til sig, har sjældent andre færdigheder.

Folk der er gode til et eller andet husker sjældent, hvor meget de får i løn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Lynge

@Gorm Petersen

Har du overvejet om det vitterligt er sandt, at de fattige ER 'dumme' og 'dovne', og at de rige ER 'dygtige', skaber de værdier resten af samfundet lever af, og derfor skal have tilstrækkelig med belønning så de skaber ENDNU mere værdi til alles bedste?

Du tager nogen forudsætninger og uden at være kritisk antager at de er rigtige... Det er ikke nødvendigvis sandt...

De fleste (alle?) jeg kender der er 'gode til et eller andet' er FULDT ud klar over hvad de får i løn, og skifter job hvis de kan få mere ud af det der (alle omstændigheder ved det nye job taget i betragtning, også løn).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Jørgensen

ELENDIG OVERFLADISK ARTIKEL!!!

Middelklassens totalt overfladiske 'intellektuelle' diskuterer hinanden overfladiske problemer og løsninger - uanset om det er økonomer eller 'socialt bevedist' - hvorefter de ender med det eneste logiske - for dem! Nemlig at bede de mennesker i samfundet med mindst ressourcer om trække læsset endnu mere fremover.

Hvor patetisk en artikel. Hvor patetisk med de mange anbefalinger...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Jørgensen

Selvfede, og totalt ubevidste selvfede og totalt usolidariske, totalt halvlærde, totalt selvsikre og latterligt 'veluddannede' middelklasse....

I er ikke i stand til at tænke mere socialt, sociologisk og solidarisk end en regnorm kørt over af en damptromle...

Diskuter dog endelig videre hvordan 'vi' kan få skabt noget mere samfundssind... Bla, bla, bla....

Men tro for guds skyld ikke at I er blot millardendedel milimeter tæt på tænke den sociale virkelighed korrekt...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Kære ML - jeg har aldrig oplevet personsammenfald mellem de, der gik efter at netværke/intrigere sig til høje lønninger - og så de der kan skabe værdi.

Tror det er noget med, at man ikke kan tjene to herrer samtidigt, hvis den ene herre er mammon.

Konkurrencen er i dag så hård, at man må fokusere 100 % på det faglige, som derved bærer lønnen i sig selv.

Hvis man synes at arbejdet er "svært og kedeligt" kan man ikke forlange høj løn som erstatning for "tort og svie".

Man må selv tage ansvaret for at have valgt et fag, man ikke tænder på/egner sig til, og blive omskolet til et andet fagområde.

Her synes jeg godt samfundet kunne være mere rundhåndet. Alt for mange bryder sig ikke om deres job.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Mortensen

Ja, alle disse kommentarer..... - afhængig af ståsted kan betragtes som sande, reelt oplevede.
For mig kommer der et større billede( Lidt a la Nietzches) : 'Stat' ...... Er dog en fandens opfindelse.... en dødens ganger.

anbefalede denne kommentar