Kierkegaard er også for ordblinde Jimmy

Der er milliarder af kroner at hente ved at lære ordblinde at læse, så de kan få godt fat på arbejdsmarkedet. Men forældede pædagogiske vejledninger, der opfatter læsning som ren teknik, spænder ben. Hvis undervisningen i stedet tager udgangspunkt i den enkeltes livsverden, kan selv den mest ordblinde lære at læse Kierkegaard
For de fleste er en tur på biblioteket en berigelse. For ordblinde kan den være skræmmende – lige indtil de får hjælp til at knække læsekoden.

For de fleste er en tur på biblioteket en berigelse. For ordblinde kan den være skræmmende – lige indtil de får hjælp til at knække læsekoden.

Jakob Boserup
18. oktober 2011

Ca. 4 pct. af den danske befolkning i den erhvervsaktive alder er ordblinde. Det betyder, at der er mere end 140.000 personer mellem 16 og 64 år, som har alvorlige problemer med at læse og skrive, og det gør det svært for dem at klare sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. De cykler bagefter alle andre i uddannelses- og jobløbet, alene fordi de er ordblinde.

Dette er ikke blot dybt uretfærdigt, det er også dumt og dyrt. Beregninger og forskningsresultater viser nemlig klart og tydeligt, at hvis man sætter ind fra vuggestue til voksenalder, kan ordblinde klare sig på lige fod med alle andre i uddannelses- og beskæftigelsesræset.

Beregninger fra Danmarks Statistik viser således, at med den rette indsats kan en voksen ordblind borgers årsindkomst stige med 12.236 kroner. Det er både godt for den ordblinde, samfundsøkonomien og for statskassens provenu. Så hvorfor i al verden lader vi vores ordblinde medborgere i stikken? Svaret er enkelt: Fordi tonen i den blå uddannelsespolitik i de sidste 10 år har været: Så tag jer da sammen! Ordblinde skal lige som alle andre tage ansvar for egen læring og se at komme i gang med at terpe regler, grammatik — så de kan bestå de samme prøver som alle andre.

Tag udgangspunkt i livet

Jeg er voksen- og ordblindeunderviser og har i de sidste tre år arbejdet med ordblinde unge og voksne, som ikke klarede folkeskolens afsluttende prøver. Derfor har de ikke haft mulighed for at komme videre med deres personlige og arbejdsmæssige liv som os andre.

På VUC møder jeg disse unge og voksne efter, at de har tumlet rundt nogle år i forskellige uddannelser og job, som ikke rigtig har ført til noget.

Umiddelbart kunne man tro, at en ordblind kan lære at mestre skriftsproget, hvis vedkommende får tekniske metoder og en maskine til at afkode en tekst, så de kan stave sig frem. Det lyder som en enkelt løsning, der hurtigt og effektivt kan hjælpe dem ud af uddannelsesmaskineriet, så de kan stå til rådighed for erhvervslivet.

Problemet er imidlertid, at erhvervslivets økonomilogik ikke kan overføres til undervisning i læsning og skrivning af ord, som skal forstås og tydes ind i vores individuelle og fælles liv.

Der er en afgrundsdyb afstand mellem mine ordblinde kursisters sammensatte livsverden og systemverdenens effektivitet.

De kan ikke lære at læse og skrive ved at blive undervist ud fra et funktionelt/teknisk sprogsyn. For dermed reduceres ordenes magi til netop tekniske fænomener.

Undervisning i sprog og læsning bør gå den stik modsatte vej. Den skal inddrage de magiske store fortællinger om det at være menneske, for kun derved opstår inspirationen til og meningen med at tilegne sig skriftsproget.

Det er min unge ordblinde kursist Jimmy et eksempel på. Han klarede ikke folkeskolens eksamener, og gik derfor i stå i sit liv, både mht. uddannelse og sit privatliv. Indtil han mødte Søren Kierkegaard.

»Ham Søren Kierkegaard kan jeg godt lide, for han fortæller min historie. Jeg havde også en far, der gjorde mig så forskrækket som dreng, at jeg blev forskrækket for livet. Jeg så min far blive hentet af politiet. Jeg var fem år og havde nattøj på ... han havde lige smadret min mor ned i gulvet, og han hev den røde telefon ud af væggen. Naboerne må have ringet efter politiet, for pludselig var de der, og jeg stod alene ved hækken i nattøj og så dem køre væk med min far ... det var ikke den sidste gang, jeg blev bange. Jeg tror, at jeg har været lige så forskrækket over min fars voldsomheder, som Søren Kierkegaard var forskrækket over voldsomhederne med sin far.«

Jimmy forklarer selv sine skolenederlag med, at han i danskundervisning udelukkende blev undervist i grammatik og fik stukket en pc i hånden. Denne ordblinde unge mand fik altså aldrig læst en hel roman eller skrevet en stil.

Efter at jeg har fået ham til at læse romaner og historier om menneskeskæbner, læser han nu med lyst og skriver også selv. Han siger, at det er fordi, han kan se sit eget livs historier spejlet i de store litterære fortællinger, som jeg præsenterer ham for, og som han har lært at finde på netbiblioteket for ordblinde.

Nederlag på nederlag

Jimmy er absolut ikke den eneste af mine kursister, der har skoletasken fyldt med nederlag. Ikke så få lider af lav selvtillid og har alvorlige psykiske og sociale mén. Det er helt afgørende, at man har de tin mente, hvis man vil gøre sig nogen forhåbning om at lære dem at læse. Det er 45-årige Karen et eksempel på.

Hun mødte altid en halv time før undervisningsstart, for hun vidste, at jeg hver morgen tændte stearinlys, satte Mozarts musik på og havde kaffe og grovboller med.

En morgen i december var hun imidlertid faldet i indkørslen til VUC, hvor der stadig var isrester efter weekendens kulde. Faldet udløste et sammenbrud. Karen græd og fortalte om sin udsatte situation. Den hang sammen med den sædvanlige ordblindehistorie om manglende støtte og forståelse for, at man også som ordblind skal kunne se meningen med undervisningen og tage en eksamen.

»Hjælp mig,« bad hun. »Jeg klarer den ikke Lærke. Min eks-mands alkoholisme fik mig i knæ. Jeg arbejdede på fabrikken, men den flyttede til udlandet, og jeg er blevet fyret. Nu jagter de mig med jobansøgninger og kurser konstant ... men der er jo ingen jobs til mig ... hvorfor kan jeg ikke få lov til at gennemføre denne 9. klasse i ordblindedansk hos dig på VUC? Jeg kan så måske komme ind på SOSU-uddannelsen ... men ikke uden eksamen ... jeg kan ikke holde det hele ud mere ... hjælp mig!«

Men jeg kan hverken hjælpe Karen eller Jimmy, hvis jeg skal holde mig til den nuværende pædagogiske vejledning til ordblindeundervisning for unge og voksne, som følger et funktionelt og teknisk sprogsyn.

Så jeg underviste Karen ud fra fængslende kvindelige klassikere, som fik hende til at se sit eget liv i perspektiv — dermed følte hun, at undervisningen blev motiverende og igangsættende.

Det er det, der er brug for. Vi skal have et langt bredere og mere helhedspræget sprogsyn, hvis kursisterne skal have mulighed for at få eksamener og dermed mestre deres fremtid.

Hvis de ordblinde kursister skal have mulighed for at vinde, skal man forstå, at sprog og liv hænger uløseligt sammen. Man må forstå tilværelsens sammensathed, og gøre brug af filosofi, litteratur og kunst i en pædagogisk tilrettelagt sprogundervisning med fokus på de ordblindes ståsted som mennesker.

Diskrimination

Og det er ikke kun de pædagogiske vejledninger, der spænder ben for kursisterne. Et andet stort benspænd er, at ordblindeundervisningen ikke er SU-berettiget, selv om stort set al anden VUC-undervisning udløser SU. Det er dybt diskriminerende over for de ordblinde kursister.

Samtidig udgør testsystemet et problem i sig selv. De ordblinde skal testes i en sproglig prøve, som svarer til, at man som halt skulle springe og hoppe i en gymnastiksal.

Hvis de ordblinde skal have vindertrøjen på, skal man desuden sørge for en retfærdig SU-tildeling, og man skal holde op med at teste dem i sproglig superkorrekthed.

For sagens kerne for de ordblinde — og for alle andre - er, at man skal lære at udtrykke sit budskab forståeligt og sammenhængende, både i sit nære individuelle liv og i det fælles liv.

Så kære nye undervisningsminister. Kære Christine Antorini. Af menneskelige såvel som af økonomiske grunde er det særdeles påtrængende at se på ordblindhed fra vuggestue til voksenliv. Der er masser af forskning og tal, som viser, at der bør gøres noget. Men det er politisk bestemt, hvad der bliver gjort. Bolden ligger hos dig.

 

Lærke Grandjean er voksen- og ordblindeunderviser og er ansat på TH. Langs HF & VUC i Silkeborg

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

En undersøgelse foretaget af CEDI, Center for Digital Forvaltning peger på, at man med en øget indsats over for ordblinde, kan spare 1,8 milliarder kroner på de offentlige finanser. Besparelserne opnåes dels gennem beskatning af øgede indkomster, dels via reducerede udgifter til overførselsindkomster.

CEDI’s beregninger tager udgangspunkt i, at 4 procent af befolkningen i den erhvervsaktive alder med rimelighed kan betegnes som ordblinde. Det viser undersøgelser fra blandt andre Servicestyrelsens videnscenter for ordblindhed og DPU, Danmarks Pædagogiske Universitet. I 2010 drejede det sig om 142.321 personer mellem 16-64 år.

CEDI har beregnet den gennemsnitlige personlige årsindkomst per beskæftiget ordblind til 244.720 kroner. Beregningerne, der bygger på tal fra Danmarks Statistik, viser, at hvis en øget indsats for at forbedre ordblindes læse- og skrivekompetencer øger beskæftigelsesgraden med 5 procent, svarer det til, at yderligere 7.000 ordblinde kommer i beskæftigelse.

På samme måde vil den øgede indsats forbedre de beskæftigede ordblindes gennemsnitlige erhvervsindkomst med 5 procent, hvilket svarer til en gennemsnitlig indkomststigning på 12.236 kroner per ordblind. Det svarer så igen til en gennemsnitlig, årlig indkomst på knap 257.000 kroner.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Tak til Lærke Grandjean (LG), Jeg fik tårer i øjnene af at læse denne frontberetning fra marginaliseringens slagmarker. LG har klart ikke brug for at få stipendier til yderligere forskning i udgrænsningens politik. Hun fortæller selv hvad der er brug for. Det er så nemt, men desværre forbudt. Pædagogik handler om livet og ikke om teknik. En stor tak til LG.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

Det er svært at forestille sig hvad det vil sige at være ordblind, når man selv godt kan se ordene. Men jeg antager at det er lidt ligesom når man ikke kan se skoven for bare træer.

Nej, pjat til side, men efter at have levet sammen med en ordblind, har jeg bare fået den mistanke at der slet ikke er noget der hedder ordblindhed. Altså at der ikke er nogen normaltseende, som ikke kan se ordene. Det de ikke kan se er meningen med ordene, altså meningen med at lære dem forstået som omkostning kontra udbytte, ligesom når man som ikke-musikkyndig kigger på et nodeark og tænke at jo bare kan sætte en CD på - hvis altså ikke lige man er musikinteresseret og oven i købet ønsker at lære at spille et instrument, for så kan det være en stor fordel at lære noderne. Men det er ikke nødvendigt.

Det er selvfølgelig lidt anderledes med bogstaverne, for selvom der ikke er nogen garanti for et godt liv, fordi man lærer at læse, forøger det immervæk chancerne, fordi så meget i dagligdagen afhænger af skriftsproget.

Og det er vel der det begynder, når man indser vigtigheden eller betydningen af at lære de små sataner (bogstaverne) at kende og så elles går langsomt frem, så der ikke opstår for mange nederlag undervejs.

Jeg tror det er med ordene og gramatikken lidt lige som stjernerne i astrologien: man skal kunne se meningen med dem ellers bliver det bare et eller andet teknisk uvedkommende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen

Jeg læste med interesse artiklen, blandt andet fordi jeg selv kender flere, der har problemet, i større eller mindre grad. De klarede sig nu alligevel. En af dem udgav endda digte, afdøde Lean Nielsen.

I de to historier, som her gengives, kunne hovedproblemet jo måske nok være et andet end selve ordblindheden. Den ene person havde en voldelig far, og den anden en mand, som drak.

Men det ændrer naturligvis ikke ved, at ordblindhed for nogle er et problem, et problem, der kan gøres noget ved.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen

Jeg kan dog ikke lide, at man gør folks problemer op i kroner og ører.

"Der er milliarder af kroner at hente ..."

Det vil jeg, og formentlig også de ordblinde, da skide på!

Det handler ikke om kroner, men om mennesker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Mortensen

Jeg kan heller ikke lide at gøre mennesker op i kroner og ører, men den gode frue skaffer bare et yderligere argument for at sætte ind på området. Hvilket i øvrigt....ganske korrekt sætter ganske godt fokus på hvad der tæller i vores højt besungne velfærdssamfund: Kroner og ører...... mennesker? .... tjae.... de er vist bare midler.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for marianne hansen

I guder, vi lever i 2012.
Ordblindhed, kan langt hen ad vejen afhjælpes, via IT,
men det koster, kassen. og hvem skal betale.
Lige pt. kaster kommuner, SU. styrelse mv. håndklædet i ringen og løber fra regningen.
De unge svigtes, og ender på trods af super intelligens og høje uddannelser, på kontant hjælp. Fordi "INGEN" vil gå ind i, og betale for nødvendigt funktions dueligt IT udstyr, Ærlig talt lidt træls, Når man nu er mor til en pode, der lige er blevet kandidat med et gennemsnit på 10+, og som er afhængig af IT udstyr til ca. 50000 kr, for at kunne fungere optimalt " på trods af handicap"
50000 kr, lyder selvfølgelig af mange penge, meeen er vel ikke mere, end hvad andre handicappedes hjælpemidler mv., i kommunalt indkøb kan ende op på.
Og i relation til de "ordblinde unge" var der vel en realistisk forventning om, at de via deres IT udstyr kunne ende op som nyttige bidrags ydende samfunds borger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Aage Jeppesen

Selvfølgelig er Søren Kierkegaards værker også for ordblinde. De er faktisk særdeles velegnede for ordblinde fordi Kierkegaard ikke så meget skriver til forstanden og den logiske tænke, men mere til følelserne. Således hævder han, at subjektiviteten er sandheden. Det afgørende for troen er ikke objektet, men måden. Der er inderligheden der er troens kendemærke, ikke ydre tegn.

Så enhver kan få lige præcis den subjektive sandhed ud af Kierkegaard som han ønsker, også dyslektikere, der jo ikke står tilbage for andre når det gælder følelsesmæssig intensitet og inderlighed. Hvilket eksemplet med den ordblinde Jimmy, der godt kunne lide Kierkegaard, fordi forfatteren fortalte Jimmys historie.

Ordblindes empati og følelsesliv fejler intet, begrænsningen ligger i evnen til at afkode sproglige udtryk så de giver mening og videreformidle denne mening på en sprogligt præcis og korrekt måde.

Nogle dyslektikere kan have fremragende evner når det drejer sig om den særlige type sprog vi kalder matematik. Andre kan til gengæld både være ord- og talblinde. Videnskabsmanden Niels Bohr var en fremragende matematiker, men var så ringe til at udtrykke sig sprogligt at han af mange regnes for dyslektiker.

Man bør således nøje undersøge de der af en eller anden grund ikke kan følge med i den almene undervisning for at fastslå præcis, hvori den mentale begrænsning består. Der kan meget vel skjule sig andre evner under overfladen som dysleksien maskerer, og som aldrig kommer til udfoldelse fordi systemet er for rigidt og ikke tager hensyn til det enkelte individ særlige behov og muligheder.

Hermed har jeg bragt et nyt element ind i debatten som ofte overses.

anbefalede denne kommentar