Læserbrev

KU køber ikke katten i sækken

Nanna Mik-Meyer skriver i kommentaren De bedst egnede forskerkandidater i Information 9. oktober om Københavns Universitets (KU) planer om at indføre et nyt og klart system for, hvordan forskere kan gøre karriere på universitetet. Så langt så godt
Debat
25. oktober 2011

Nanna Mik-Meyer skriver i kommentaren De bedst egnede forskerkandidater i Information 9. oktober om Københavns Universitets (KU) planer om at indføre et nyt og klart system for, hvordan forskere kan gøre karriere på universitetet.

Så langt så godt. Der er stort behov for en bedre ansættelsesmodel, som er klar for alle. Der er i dag er alt for mange særordninger for ansættelse af forskere, og det gør, at den danske stillingsstruktur er uigennemskuelig. Det gør det svært for danske og internationale ansøgere at gennemskue, hvordan man stiger i graderne på universitetet.

Oveni kommer de mange tidsbegrænsede stillinger i universitetssystemet. Den høje jobusikkerhed betyder, at de største talenter i stedet ofte vælger universiteter i udlandet, hvor der er klare karriereveje. Det viser et grundigt analysearbejde, vi har foretaget. Og det har fået os til at konstatere, at det system, vi har i dag, ikke fungerer så godt, som det kunne.

Men så hopper kæden af for Mik-Meyer. Hun skriver videre, at vi på KU vil indføre en model, hvor vi fastansætter unge forskere umiddelbart efter endt ph.d. og dermed køber katten i sækken.

Hun mener ikke, at vi så tidligt kan vide, hvordan en ung forskerspire vil performe som forsker. Samtidig fravælges en stor gruppe unge, som kun tilbydes en post doc og dermed fratages muligheden for fastansættelse.

Synlige karriereveje

Jeg kan berolige Mik-Meyer: Det er fuldstændig misforstået. Vi vil ikke ansætte lige efter ph.d. KU går efter at skabe synlige og klare karriereveje efter post doc-niveauet. Målsætningen er, at tydeligt at vise, hvordan en talentfuld forsker efter post doc-niveauet kan opnå fastansættelse og dermed jobsikkerhed.

Vi ved, at det er af afgørende betydning for den internationale rekruttering, at KU har et ansættelsessystem, som er sammenligneligt med de bedste universiteter i verdenen.

De amerikanske universiteter har formået at bevare deres førende internationale position ved bl.a. at satse på international rekruttering. Det ville være direkte dumt, hvis vi ikke forsøgte at gøre noget tilsvarende.

Thomas Bjørnholm, prorektor, Københavns Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Virkeligheden kan være utrolig træls, hvis man nu lige har en teori.

nanna mik-meyer

Kære Thomas Bjørnholm

Jeg citerer fra Universitetsavisens interview med dig:

"Thomas Bjørnholm understreger, at postdoc’erne, der er ansat på tidsbegrænsede vilkår, ikke bliver en del af tenure track-systemet. Første skridt på tenure track-karrierestigningen bliver ansættelse som assistant professor.

Man regner i øjeblikket på, hvor mange der er råd til at ansætte, men et kvalificeret gæt er omkring 60 årligt. Eftersom der er cirka 800 postdoc’er ansat på KU, vil kun en meget begrænset andel af dem kommer ind under tenure track-ordningen. Resten skal finde beskæftigelse som forskere i det private erhvervsliv eller andre steder, når de er færdig med deres postdoc."

Står der ikke her sort på hvidt at postdoc'erne er ude af kampen om de faste stilinger på universitetet?

Kunne du evt. løfte sløret for jeres nye ansættelsesmodel? Og især denne models konsekveser for de unge danske forskere.

Venlig hilsen Nanna Mik-Meyer

NB. "Katten i sækken" er vist din metafor.

det er jo ikke ligefrem nye problemstillinger, heller ikke for universitetsfolk;
hvorfor får offentligheden udenfor så alligevel det indtryk ?
eller forsøges alligevel givet det indtryk ?

Johannes Nielsen

...det var dog et besynderligt indlæg - fuldstændig uklart hvad manden prøver at kommunikere.

@ Johannes.

Du har helt ret.

Og hvorfor laver man ikke klare ansættelsesbetingelser allerede på ph.d.-niveau. Jeg er helt sikker på, at mange dygtige ph.d.-ere ikke gider at sidde og vente på, at universitetet kommer i omdrejninger, mens de venter på at blive ansat som post.doc - endnu en udskydelse af ansættelsen. Altså - som ph.d.er kan man ikke vide sig sikker. Som post.doc kan man heller ikke. Alt i mens stiger usikkerheden hos den ansatte. Det er jo ikke kun faglige kvalifikationer, der bestemmer om man bliver ansat - det er i høj grad også sociale kompetencer - altså hvor dygtigt man er til at begå sig. Og de to lag følges ikke altid ad.