Kommentar

Landbrugets grønne udvikling vil fortsætte

Jeg er stolt af at være svineproducent, hvor jeg sammen med resten af mine kollegaer er på en grøn rejse. Den udvikling vi foretager os og den vej vi gerne vil gå vil jeg gerne diskutere, men det skal ske ud fra de korrekte forudsætninger og ikke et miks af fejlfortolkninger og uvidenhed
17. oktober 2011

Når Ghita Ben-David og Lars Muhl den 11. oktober i Information referer folderen »Sådan ligger landet«, så er det et partsindlæg, der afspejler nogle organisationers særlige fokus. Det er helt fair, og jeg opfatter det som et oplæg til at diskutere erhvervets fremtidige udvikling. Det vil jeg også gerne bruge dette svar på, nemlig at vise, hvor vi er på vej hen — og den rejse er alle velkommen til at deltage i eller udfordre.

I landbruget har vi forandret os meget de senere år, og vi er stadig i gang med den rejse, som skal gøre os grønnere. Hvis jeg skal tage et konkret eksempel på, at landbruget er blevet mere miljøvenligt er det, at udledningen af kvælstof er reduceret med ca. 50 pct. siden 1985, mens tabet af ammoniak er reduceret med 59 pct. Et tal, som vi forventer, vil være reduceret med yderligere 40 pct. i 2020.

Den grønne udvikling vil fortsætte med biogas, som er udnyttelse af husdyrgødning og ikke døde dyr. Biogas holder altså ikke liv i husdyrproduktionen, men ud af et anlæg til biogas kommer et forbedret gødningsprodukt, der bedre kan optages og lugter mindre. Samtidig produceres der biogas, som kan bruges til at erstatte naturgas eller benzin. Vi kan med biogas omstille vores fælles samfund til at være uafhængige af fossile brændstoffer.

Der er andre samfundsudfordringer på spil, hvor vi gerne vil spille med. Vi ønsker også, at alle kan drikke vand fra hanen. Når der lukkes boringer, er det et tegn på, at alle parter tager kravet om rent drikkevand alvorligt. Ifølge GEUS blev fra 1999 til 2010 lukket omkring 1.300 boringer, hvori der er fundet pesticider. Ser man på hvilke stoffer, der er fundet, er det i altovervejende grad stoffer, der ikke anvendes længere, og herunder også stoffer, som ikke har været anvendt i landbruget. Det danske landbrug arbejder tæt sammen med myndighederne om, hvilke pesticider, der må anvendes. Der anvendes kun godkendte pesticider.

Færre døde grise

Ghita Ben-David og Lars Muhl påpeger andre områder, hvor de mener, at svineproduktionen kun gør skade. Vi anerkender, at vi kan blive endnu bedre ift. miljø og dyrevelfærd, og derfor har Landbrug & Fødevarer sat gang i en fælles kampagne for hele landbruget i Danmark, hvor vi konkret vil forbedre os på en række mål- bare punkter. For svinesektoren kan jeg fortælle, at vi er i fuld gang med at reducere antallet af døde grise hele dyrets levetid. Dødeligheden skal ned med 20 pct. Det har vi skrevet i vores velfærdspolitik, som bl.a. også har sat mål for slippe søerne løs og få velfærdsdebatten ud i stalden.

I velfærdspolitikken har vi også besluttet, at antibiotikaforbruget skal ned, hvilket allerede har betydet et fald i antibiotikaforbruget på over 20 pct. godt hjulpet på vej af bedre vejledninger og gule kort. Det sker samtidig med, at svineproducenterne selv har valgt ikke at bruge antibiotika, som er kritisk vigtige for mennesker. Så sent som i august i år blev den danske model for at nedbringe antibiotikaforbruget faktisk fremhævet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) som et særligt eksempel til efterlevelse af de øvrige EU-lande.

Vi skal altid arbejde for at udvikle os yderligere i en mere grøn retning. Og vi gør allerede meget for at effektivisere. Det gør vi for at sikre, at de danske landmænd kan være med til at sikre dyrenes velfærd, vores fælles miljø og samfundets vækst.

Vores bidrag er naturligt i fokus midt i en krisetid. Med hensyn til skattebetalinger betaler vi i Danmark skat af vores indkomst. Det har desværre været sådan i de seneste år, at mange landmænd ikke har tjent penge, og det afspejler sig naturligt i skattebetalingerne. Men ved udelukkende at fokusere på primærlandbrugets bidrag overses de effekter på nationaløkonomien, som den samlede fødevare-klynge bidrager med. Ansatte på gården, håndværkere, rådgivere, slagterierne, mejerierne m.fl. lever af landmanden. Og det er 145.000 beskæftigede, vi taler om og en eksport på mere end 100 mia. kr. om året.

Sammen med mine kollegaer arbejder jeg hver dag på at videreudvikle mit erhverv, som jeg elsker, fordi det for mig giver god mening at passe mine dyr og bidrage til vores samfund. Fordi vi er forskellige, kan det altid gøres anderledes, derfor vil jeg gerne byde indenfor til dialog. Lars og Ghita — I skal være velkomne til en snak hos mig. Men lad det være en snak med udgangspunkt i fakta — ikke fejlfortolkninger og uvidenhed.

 

Lindhart B. Nielsen er formand for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mona Blenstrup

Igen et fordrejning af landbruget såkaldte gørnne virke. Og igen en stærk overvurdering af den positive effekt.

Den påståede nedagang i udledningen af kvælstof er meget interessant, når man ser på den massive svineproduktion, som er steget betydeligt gennem de seneste år. Og som har påvirket både vandmiljø og beplantningerne så som hedeomårderne, der snart ikke eksisterer grudnet den den store kvælstofspåvirkning, der dræber lyngen.

Deriudover er det nærmest grinsagtigt, når det påstås, at man ved hjælp af gyllegasananlæg vil nedsætte stanken fra den over 30 milllion store svineproduktion i Danmark. Stanken kommer sammen med kvælstoffet fra udluftningssystemrne på svinefabrikkerne.

Og gyllegassen er netop basseret på indførelse af fodermidler fra fjerne kontinenter, udkørt til produktionshallerne og derefter igen udkørt til andre steder som marker, slagterier og evt. gyllegasanlæg. al transport sker med fossile brændsler, hvilket jo netop ikke er befordrende for en nedgang i den nuværende anvendelse af de sparsomme fossile brændsler.

Der anvendes desværre også staidgt en masse forbudte stoffer i den danske svineproduktion og andre store husdyrproduktioner. Det sker jo særdeles jævnligt, at disse importerede forbudte stoffer opdages.

Den påståede nedgang i anvendelse af antibiotika, er ikkk svinelandbrugets egen opfindelse men er opstået efter et gevaldigt pres fra blandt andet lægelig side.

Den beskæftigelse der findes i primærlandbruget stammer fra indførte østarbejdere til en for danskere minimallæn, den kan danske medarbejdere slet ikke leve for i Danmark.

Desværre er denne artikle igen et eksempel på et skønmaleri af den industrielle produktionslandbrug.
Og helt ude af trit med virkeligheden.

Alle de påståede positive tiltag er de rene luftkasteller.

Gyllegas - nej tak.

Mona Blenstrup

Og at klipppe halerne af grisene, så de ikke bliver bidt i af ren kedsomhed takseres af svinebranchen selv som dyrevelfærd.

Søerne skal slippes løse, når Danamrk lige har været igennem en forlænget dispensationsperiode.
Men kun mens de er drægtgie. Når de skal fdøe og mens de giver die samt mens de skal gravidgøres, så skal de stå i tremmebåse for det er nememre og bbesparende for arbejdskraften.

Dødeligheden skal ned med 20 % skriver artiklens forfatter. Det skulle vel ikke være konsulenten, der har skrevet den?
Det er under alle omstændigheder stadig en for høj dødelighed samt alt for mange svin I har.
Jeg har som aktivt medlem af Danmarks Naturfredningsforenings lokalkommite i Ebeltoft/Rønde arbejdet meget for at forhindre de evendelige udvidelser af især svinebrugene.
For at sætte galskaben i relief, kan jeg med et lokalt eksempel vise hvor galt det står til.
Denne konkrete landmand har ca. 1300 søer og tusindvis af smågrise.
Utallige af disse dør dagligt af sult, grundet, at søerne ikke har tilstækkelig med patter til de alt for store kuld.For ikke at nævne influenza mm.
JAKA, som er det firma, der skal afhente de døde smågrise og søer kan ikke følge med.
Derfor har landmanden etableret en frysebeholder ,som kan indeholde i 100-vis af døde smågrise.
Hvor bybt kan man synke?

Først til mona jeg kan godt se det er mere fornuft at vi henter fils i Canada til DONG det frem for halm eller gas lavet i Danmark, det er meget mere CO2
jeg kan berolige dig med at der forsviner mange landbrug med grise de næste par år ud af landet, det koster lidt arbejdespladser og lidt udlanskvaluta men det er heldig vis noget vi har nok af her i landet.

hvor har du de tal om forbudte stoffer fra er det ikke noget som du kan uddybe lidt eller føre bevis for?

kvælstofspåvirkning af Danmark kvælstof kender ikke grænser og kommer både med luften og ude i havet fra lande omkring os,og der kommer også noget fra landbruget

John den beholder som landmanden har lavet er for at holde de døde dyr "friske" så Daka beder kan bruge dem, til de som de nu bruger død dyr til, friske råvare er bedst at arbejde med.

Hvis en so føde for mange grise i forhold til antal patter, bliver der lavet en pleje/amme so.

Godt jeg ikke bor der oppe i dit området dem som er medlem af DN mere fornuftige fx tager de ud og ser hvad der sker på en gård og høre om det frem for bare at finde på noget selv, og man kan få en god snak med dem inden man bygge stald tage nogen af ders råd og sige hvorfor andre ting ikke kan lade sig gøre. i samarbejde få fundet ud af det frem for hver gang bare at sige nej, fordi sådan plejer man at gøre og der skal ikke ske noget ude på landet. prøv i at sætte jer lidt ind i hvor meget urenset spildevand som kommer ud i jers område hvor godt de rensningsanlæg virker nu hvor de bliver frost eller nor der kommer lidt vand og de løber over. men husk også at holde øje med landbruget eler i har fundet ud af hvor stort et problem de har ved det offelige.

Brian Pietersen

LINDHART B. NIELSEN

Jeg håber det lykkedes.
Håber landbruget vil udføre arbejdet på en ordentlig måde, så jeg kan spise et svin, uden at få dårlig samvittighed.

c¨,)

Sören Tolsgaard

Grøn udvikling indbærer afvikling af svineindustrien

Nu er det stadig sådan, at de fleste danskere gerne vil konsumere en masse billigt svinekød, og derfor fortsætter den på mange måder miljøbelastende storproduktion af svin. Gradvis går det dog op for mange mennesker, at situationen ikke er holdbar.

Når flertallet vælger at leve vegetarisk, eller indskrænker kødkosten til lidt økologisk produceret kød engang imellem, kan det komme på tale at gøre noget alvorligt ved disse problemer - men næppe før. Det hjælper ikke at skælde landmanden ud, fordi han producerer det kød, man selv vælger at købe og spise.

I en økologisk afbalanceret verden er det overhovedet ikke muligt at opretholde et kødforbrug af den størrelsesorden, som de rige lande har i dag. Til gengæld vil man på et meget mindre areal kunne brødføde mange flere mennesker og derfor kunne lægge store landbrugsområder om til naturområder. I stedet for at fælde flere skove og opdyrke flere stepper, vil man kunne bevare eller genoprette en masse truede biotoper.

For kommende generationer vil kødkost antagelig blive ligeså marginaliseret, som det i de senere årtier er blevet at ryge tobak. Det lyder måske usandsynligt for den, som føler sig dybt afhængig af kød, men vegetariske næringsmidler vil vinde frem og erstatte de på mange måder usunde og økologisk uforsvarlige kødprodukter, mens lukning af slagterier og kødindustri vil betyde et stort fremskridt for dyrevelfærd og arbejdsvilkår.

Når menneskeheden efterhånden når frem til en dybere erkendelse af, hvad der virkelig betyder noget her i livet, vil mange unødvendige og skadelige produkter og arbejdsprocesser ophøre, og der vil blive overskud til mere fritid, et rigere kulturliv og en smukkere planet.

Mona Blenstrup

Flertallet af de mange millioner svin eksporteres til andre lande, i stærk konkurrence med prisen på grisen

I Danmark bliver så gyllen, gælden og giften.

Flis er ike et ordentligt alternativ. Det er jordvarme og solenerig derimod.

Sidste år elelr forrige år blev fundet hos 190 mange tons beregnet for 190 landmænd, det har stået i alle medier, så hvis man læser lidt avis eler ser lidt tv, kan man ikke have undgået denne information.
Det har endda været i landbrugsavisen og på maskinbladet.

Og ved grænsekontrollen i efteråret blev der også konstanteret ulovlige importer af sprøjtegift.

Engrundlæggende naivitet eller fortrængning af fakta fjerner slet ikke problemerne.

Mona Blenstrup

fundet af rigtigt mange tons ulovlig sprøjtegift skulle have været til 190 lanmænd, men tallet på modtagerne blev af mærkværdige årsager reduceret til 160 såkaldte landmænd. landmænd uden skrupler.

den gift som bliv fundt sidste år var til frilandgarnere, hvis du have brugt mere tid på at læse om det andet end over skrifter men også brugt lidt tid på at undersødge det.

de 160 landmænd var gødning som de havde fået sejlet til Århus haven, håber også at de ryger rundt mange stå heldigvis til konkurs efter de har betalt regninge for ders snyd, flere har fået nej til hjælp fra Landboforening og landbrug´s advokater han sagt nej til at føre ders sag fordi den er så dårlig, så de få som snyder har ingen støtte fra resten af landbruget PS. der er hvis økoloer blandt de 160 som har fået ulovligt gødning hjem, de putter det i ders gylle så er der jo lidt mere gang i det.

der er mange som stoppe med grise i Danmark fordi der er for meget bøvl og prisen på foder er for stor, så kan vi jo købe udlansk kød, hvor dyr både går tetter og får mere medicin, for 95 til 98% af befolkning har miljø, dyrvelfær medicin forbrug mm ingen betydning det kan man jo se på ders indkøb.

Til Kaare Thomsen:
At du siger, at den ulovlige giftimport var beregnet til frilandsgartnere gør vel ikke sagen bedre.
Al den stund, at giften trænger ned i grundvandet.
Rodsonen kan jo under ingen omstændigher opsuge giften, men kun en del af kvælstoffet.
I øvrigt er frilandsgartnerne også en del af landbruget, eller er der noget jeg har misforstået.
Hvis jeg har, så må du belære mig , oh store Orakel.
Venligst
John Hansen

P.S.
De ulovlige giftimportører bor iøvrigt i nærheden af Rønde på Djursland. Altså et af de steder i Danmark, hvor man har lukket flest vandboringer grundet indholdet af giftrester, der overskrider grænseværdierne. Der er vel ikke så meget at rafle om eller er der?

Mona Blenstrup

Jeg har ikke set anklageskriftet og dermed navnene på de mærkelige menensker, der importerer ulovlige stoffer til anvendelse i landbrugsmæssig henseende.

Derfor kan jeg kun forholde mig til det offentligt oplyste, hvilket jo ikke gør sagen bedre.

Men ulovlige sprøjtegifte findes jævnligt ved diverse kontroller.

John det er nyt for mig at tosse på Djursland også har solgt gift har altid kun hørt at det var gødning, så det er nyt for mig.
det gift jeg har hørt om er over fra øen hvor der var en som havde købt noget hjem til sine grønsager.

jeg håber at de få lange straffe, men det sker nok det somme med dem som alle andre keminelle de får at vide det må i ikke fy fy. og derfeter straffe de hele landbruget.

tit finder noget ulovligt noget af det de finder kan godt være logligt købt, men så være bliven for gammel men så bliven for gammel i kemi skabet. jeg har kontrol hver 2. år det er dejligt for så får jeg rydet op og komme af med det som jeg ikke må bruge mere over på genbrugspladsen. hvis man skal høre efter havd de siger i avisen så tør jeg ikke tage til københavn for der bliver man skudt hvis man er tyk og har kort hår.

ja de ser nok lidt anderledes på meget i forhold til folk her inde og der bliver brugt en del ironi og syg humor.
men som både du og jeg ved så kan Kjeld Hansen ikke lide Dansk landbrug og er godt til at finde det dårlige om landbruget når har ser noget, hvor at Vagn kan få noget andet ud af de samme tal uden at nogen af dem lyver. og som du kan se har BL ikke selv lavet det som bliv vist på mødet, kun de 3 sidste som han også sage til mødet efter hvad jeg har hørt.

Mona Blenstrup

Kjeld Hansens ønske om at skade det danske landbrug holder ikke vand efter min opfattelse.
han går heftigt ind for at vi skal passe på vores lille land, vores landskaber og vores historiske landbrugs egenskaber.

Bæredygtigt landbrug er mestre i at fordreje de faktuelle informantioner, så de passer bedst muligt ind i den form for virkelighed, de mener vil give mest profit for dem selv. Det er profitten, der bærer dem.

og V.L. har ikek ret i sin konklussion om, at danskerne er glade for landbruget, synes det er synd for landbruget og i det hekle taget bakker landbruget op.

Man kan ikke føle medynk for et erhverv, der har ladet sig styre ud i håbløs gæld af ren grådighed, og som konstant skriger på flere penge, mindre krav og bedre afsætning.

Kære Mona.
Du har ret i dine synspunkter, og som jeg synes du også at det er en god og demokratisk måde at komme frem med sine synspunkter på.
Men hvis du vil mere end det på det miljøfaglige- og kritiske område så kig ind på din side, hvor jeg har givet did et tip, som jeg håber du vil tage godt imod.
Venlig hilsen
John Hansen
Medl. af Ehl. og DN

Til Mona.
Jeg skriver det her i stedet for.
Landmændene er jo ikke bange for at profilere sig med forvrængede spørgeundersøgelser og tendensiøse "masinblade" så jeg vil gøre lidt reklame for Danmarks Nanurfredningsforenings
debatsider. Særlig en debatside, som tager et krititisk afsæt i forhold til landbruget .
Du skal bare gå ind på DN´s hjemmeside og finde linket debatsider, hvor du kan logge dig ind som enten medlem eller ikke på Landbrugsfaglig Netværk.
Venlig hilsen
John Hansen

Og hvad oplyser så artiklen?

At nævne procentvise nedsættelser uden at angive af hvad, er totalt uden mening, da procentangivelserne jo kan være af det enorme dokumenterede merforbrug udover det mellem landbruget og myndighederne aftalte.

Eller det kan være den procentvise nedsættelse af det totale forbrug, og måske mere sandsynligt, procentvise nedsættelser efter at myndighederne for et år siden opdagede landbrugets kreative måde at administrere indgåede aftaler.

Vedr. oplysningen om at pesticider målt i vandboringer stammer fra tidligere tiders forbrug, er også en misvisende og ubrugelig oplysning og totalt uden mening, udover det simple faktum, at vi kan forvente, og må se frem til, at alle de pesticider der er anvendt i hele perioden med kemi i landbruget, også vil sive ned til grundvandet i samme tidsforbrug for nedsivning, som de pesticider fra fortiden der nu måles.

Altså selv om landbruget stoppede forbruget af pesticider dags dato, så ville vi i de næste 20-30 år måle nedsivning af pesticider i drikkevandet.

Oplysningen om landbrugets genem tiderne lovlige brug af de til enhver tid lovlige pesticider, gør jo ikke i sig selv giftigheden mindre. Så det er en ringe trøst for ønsket om rent drikkevand, at landbruget kun har og bruger lovlige pesticider.

En anden tankevækkende side af landbruget er, at for hver 10 gr. produceret ren protein, kræves der tilført som foder 100 gr. ren protein. Så for hver gang vi spiser 100 gr. ren protein fra svinekød, har vi måttet tilføre grisene 1000 gr. ren foderptotein, for selv at kunne optage 10 gr. ren protein.

Altså der skal 10 gange så meget ren planteprotein til at give et menneske ren protein, hvis vi vælger proteinbehovet dækket via animalsk protein.

Er det uanset produktion af biogas og gødning ved svinebrug i sig selv et grønnere landbrug?