Klumme

Løftebrud og giftigheder

Hvordan man skelner mellem valg og demagogi og politik og det abnorme og det normale
At beskylde det eneste parti, der kan danne regering, dybt afhængigt af andres mandater, for at løbe fra valgløfterne er demagogi.

At beskylde det eneste parti, der kan danne regering, dybt afhængigt af andres mandater, for at løbe fra valgløfterne er demagogi.

Keld Navntoft

Debat
15. oktober 2011

Knap var folketingsvalget overstået og rollerne fordelt, før den nye opposition, den aflagte regering støttet af det store O, lancerede hoved- temaet fra nu af og til næste valg: de brudte løfter. Debatten før, under og efter åbningstalen har drejet sig om dem. En dårlig sag for statsminister Thorning-Schmidt, fordi det for en hurtig betragtning er rigtigt. Socialdemokraterne er rendt fra ikke så lidt ligesom SF, mens Radikale Venstre er kommet om ved det. Margrethe Vest-ager lovede kun blod, sved og tårer. Takket være partiets genvundne nøgleposition i dansk politik drev Vestager som bekendt sine krav igennem, mens S og SF solgte ud i spandevis. Det var prisen for regeringsmagten.

Samtidig demonstrerede processen som et kapitel i statskundskabens grundbog politisk magt og afmagt i forhold til tallet 90. Der er ikke meget at gøre i den situation. Ikke andet end at læne sig tilbage og nyde magtens sødme i håbet om, at der viser sig noget hen ad vejen, så kamelslugningen ikke efterlader varig kvalme. Sådan er pållertæk. Ikke for de sarte.

Eller for at sige det på en anden måde: At beskylde det eneste parti, der kan danne regering, dybt afhængigt af andres mandater, for at løbe fra valgløfterne er demagogi. I virkelighedens verden en absurd anklage, som man ikke skulle tro, kom fra folk, der ved bedre. En skønne dag kan de dydsirede anklagere ved skæbnens spil og mandaternes fordeling komme i samme situation. Men forargelsen, som den også viser sig i læserbreve og på nettet, kender ingen grænser.

Man kunne da ellers beskylde Socialdemokraterne for så meget andet: Den betonstøbte uciviliserede retspolitik med vanvittige straframmer, som partiet har stemt for og stadig mere nultolerance og års fornedrende følgagtighed i fremmedpolitikken. Noget mere relevant end at partiet må bøje sig for mandatlogikken og ikke kan gennemføre, hvad man med programmet i hånden og under en valgkamp frejdigt proklamerer. Partisoldaterne kunne jo ikke hver gang, de åbnede munden, tage forbehold for visioner og løfter og fortælle, hvad alle er klar over, at forudsætningen for at kunne gennemføre noget som helst er flertallet. Så skulle de jo også have forklaret, at den næste forudsætning var at få Margrethe Vestager ned med nakken ved kommende regeringsforhandlinger, hvis det blev Radikale Venstre, som det begav sig, der sad med jetonerne. Sådan kan man ikke føre valgkamp.

Virkelighedens vilkår

Partierne må stille det optimale i udsigt og håbe på resten. Pudsigt at den nation, der fostrede en politisk begavelse som Jens Otto Krag og hellere end gerne gentager hans berømte udtalelse om det forladte standpunkt til fordel for et nyt, ikke kan se, at den visdom altid er gældende i politik: Hellig forargelse over brudte løfter hører ingen steder hjemme, ikke med mindre man har muligheden for at opfylde løfterne, men af en eller anden lurvet grund undlader at gøre det. Så kan man tillade sig at blive gnaven. Politikere skal vare sig for at beskylde hinanden for løftebrud, når det som her handler om den grå virkeligheds omskiftelige vilkår, og de udmærket ved det.

Det var vist også den forklaring, Dansk Folkeparti serverede, da de midt i det hele rendte fra efterlønnen. Så man ikke kunne se dem for støv. Pia Kjærsgaard undskyldte sig alvorstungt med den økonomiske ansvarlighed. Som om dén nogensinde har spillet blot den usleste birolle for hende og hendes parti. Men hvad gør man ikke for at sidde på flæsket.

For resten lovede venstreministre efter tur og med mellemrum danskerne verdens bedste sygehusvæsen, folkeskole, forskning, politi, osv., og at den verden, hvor vi var så fremragende, i øvrigt snart kunne erhverves for danske kroner.

Én, der var gram i hu i eftervirkningerne af regeringsskiftet og ikke kunne skjule sin harme over magttabet, var Dansk Folkepartis Søren Espersen, der i en jamrende helsideskommentar i Politiken gik til frontalangreb på de radikale. Den tidligere propagandachef i DF undså sig ikke for at sidestille de radikale med kultur- radikale, skønt en overvejende del af partiet er borgerligt og tror på Grundtvig. Men den fik hele armen af Søren Espersen, der næppe er bekendt med Mark Twains betragtninger, som når den store polemiker et sted siger: »I alle meningsspørgsmål er vore modstandere altid unormale.« For at der ikke skal være tvivl, advarede Mark Twain mod at dæmonisere folk og reducere medmennesker til abnormiteter. Det var lige det, Espersen luftede, da han hævdede, at Radikale Venstres varemærke er 'det abnorme'. Blandt andet ved »at rive det danske folk væk fra Danmark, ved at fortælle os hvor ligegyldigt landet er ...«.

En retorisk vismand, den store tyske sprogfilosof Victor Klemperer kommer i sit hovedværk, LTI, Det Tredje Riges sprog,ind på den samme iagttagelse som Mark Twain: Et af kendetegnene ved det totalitære sprog er, at det med usvigelig sikkerhed fremstiller modstandere som normafvigende, unormale eller abnorme. Det abnorme er ensbetydende med sygelighed. Dette sygelige har den klare hensigt at inficere og destruere det normale for at overtage dets plads. Derfor er det en nationalforpligtelse at isolere, afskære og om fornødent udrydde det abnorme, som vel at mærke ikke defineres på 'de abnormes' præmisser, men kun som modsætning til det normale. Dette, det normale, defineres på den anden side lige så uklart på grundlag af en indiskutabel og entydig konkret virkelighedsbeskrivelse, uanset at denne er ladet med symboler og metafysiske forestillinger: flag, danskhed, gud, hyldesten til en fiktiv fortid, usunde påståede nationale fødevarer, etc.

Blik på egen retorik

I afskyen for seksuelle mindretal trivedes i uendelige tider den overtro, at homoseksuelle var ude på at forføre de normale og indpode eller besmitte deres egen afvigelse fra normen for at destruere det sunde i nationen. Jødernes blotte eksistens og fremtrædende jøders indflydelse på åndsliv, presse og videnskab blev af nazisterne udlagt som et radikalt forsøg på at påføre den rene tyske traditionsbærende kultur perversion og — abnormitet. Søren Espersen mener, at de abnorme radikale og kulturradikale altså er i færd med »at rive det danske folk væk fra Danmark«. Kritik af fædrelandet er i Espersens optik forskruet og ekstremistisk og tager landet fra ham. Heroverfor står det normale, som han og Dansk Folkeparti har praktiseret i deres ti år ved magten. Dansk Folkeparti normaliserede Danmark, mener Espersen ligefrem.

Med disse velovervejede ord er det hermed ikke sagt, at der for enden af Søren Espersen befinder sig noget, der nødvendigvis er det samme som de fænomener, Victor Klemperer beskriver. Eller at Søren Espersen taler Det Tredje Riges sprog, uha nej.

Men at sproget og de giftige kategorier, Espersen anvender, ligner, det skal man ikke være professor i komparative studier for at få øje på.

Det kunne i den forbindelse måske være nyttigt for Søren Espersen at investere i et eksemplar af LTIog undersøge, om der er noget, han måske genkender fra egen retorik og tankevirksomhed og fra egen udgave af virkeligheden; og på den anden side hvordan han beskriver det normale og det abnorme. Måske Espersen under sin eventuelle selvransagelse, i hvilken han hellere end gerne må medinddrage sine partifæller, også skulle tænke over La Roche-foucaulds aforisme: »Der er ingen, der så ofte har uret, som de, der ikke kan tåle at have det.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Igen: Rød regering fandtes ikke før valget og kan derfor ikke have afgivet løfter. Blå regering fandtes før valget og gav løfte om Lars Løkke som statsminister; det løfte har de brudt.
Jeg kan slå Anders Fogh sagde Helle.
Helle, torn og smidt forvirrer med modsatte udtryk.
HTS gik ikke i front mod skattestop og “vælgerkontrakt”. Tværtimod hun tilsluttede sig.
HTS har ikke den kampgejst vi husker fra Auken, Ritt og Løkketoft.
HTS stråler med rød håndtaske på de bonede gulve i Bruxelles og sætter Lars Løkke på potte i vuggestuen.
HTS klarede sig pænt under Venstres og DF’s slag under bæltestedet under 12 timers udspørgning i onsdags. Flot.
Har HTS personlighed til andet end pæn dag på kontoret?

de kan roligt påbegynde at føre noget langt mere socialismepolitik, end medierne hævder de nu ellers er ved at begynde.

Problemet for mit vedkommende er ikke de såkaldte løftebrud, men at de nye ministre, med enkelte undtagelser, præcis i sprog og form, lyder som de nu afgående ministre.

Tydeligvis er det de samme embedsmænd, som har det sidste ord at skulle havde sagt, når en minister skal udtale sig på tinge; med andre ord; talepapiret som de har fået med hjemmefra skal følges, dog må man gerne variere lidt i sætningernes opbygning, hvis spørgsmåler der stilles, skulle gå hen og dreje sig om noget helt andet end det der står på talepapiret.

Det er der i sagens natur ikke megen fornyelse i, hvorved man nemt kan sidde tilbage med en følelse af, at man har hørt det hele før, bare med andre ansigter.

Udsigten til en Astrid Kragh i bytte for f.eks Rønn Hornbeck mildner dog frustrationen en hel del...

Jeg undrer mig over, at der ikke bliver iværksat en undersøgelse af CIAs flyvninger med fanger over Grønland, når nu alle 3 regeringspartier samt Enhedslisten er enige. De siger det er for dyrt. Skulle det snarere handle om at Nyrup og Jelved i 9o`erne har nikket ja til det, og at det nu bliver kendt af fruerne og Søvndal?

Palle Rasmussen

Lad være med at anbefale Victor Klemperers "LTI, Det Tredje Riges sprog" til Søren Espersen.
Han kunne tro at det var en brugsanvisning og ikke et skrækscenarie.

At historien om "løftebrud" har fået så forholdsvis meget medvind og ifølge nogen meningsmålinger allerede har fået et flertal til at ønske sig den gamle regering tilbage, viser måske mest af alt det sørgelige faktum, at mange vælgere i dag opfatter sig selv som "politiske forbrugere".

"Jeg stemmer på parti x eller y, fordi de lover at gøre dit eller dag, som vil være godt for mig. Og hvis de ikke øjeblikkeligt gør det, så shopper jeg videre til den næste forretning - øh nej parti - og stemmer på dem i stedet".

Det mere overordnede syn på, hvilket samfund man gerne vil have, og hvilken ideologi de enkelte partier står for, er fuldstændig forsvundet hos mange vælgere.

De "zapper" i stedet partier helt fra den ene ende af den politiske skala til den anden, fuldstændig som de zapper fra Paradise Hotel på TV3 til Xfactor på DR1.

Og resultatet er en forfladigelse af hele den politiske debat såvel som den førte politik.

hvorfor fortsætter medierne med deres "løftebrud" kampagne når redaktører og journalister ved dagblade og TV ved udmærket godt at det er spin og fordrejning af virkeligheden(som alt andet VKO bras), det er simpelthen utroligt at redaktører(hvis det er journalisterne) tillader dette i landets medier, det er jo pinligt for vedkommende aviser og TV kanaler, nu må de meget gerne komme ned fra deres lyserøde sky af at "verden ifølge VKO" er SANDHEDEN(NOT), de har ikke gjort andet end at lyve og bedrage vælgerene, og hvis det er den "sandhed" disse journalister hænger sig i, burde de at overveje virkeligheds-tjek eller bare lidt psykolog-hjælp, VKO's tider med manipulationer og forvridning af virkeligheden er over, fat det nu og skriv i stedet for om noget der er aktuelt i samfundet, det her er under journalistisk værdighed.

Jens Overgaard Bjerre

Det kan jo også være, at mange tager et ord for et ord, og er altså af den grund naive idioter. Med lidt nosser i behold kunne man jo have sagt nej til det Radikale Venstres krav og taget et omvalg. Men G. Metz har jo ret i at Socialdemokratiet ikke længere er det Socialdemokrati som det engang var. Og der er ikke meget socialistisk tilbage i SF. Men under alle omstændigheder føler mange mennesker sig udnyttet og til grin.

Inger Sundsvald

Tusind tak, Metz. Nu kan jeg trække vejret lidt mere frit.

Løftebrud er altid et godt salgsargument til at sælge flere aviser. Niels Krause-Kjær er dog formidabel til, at huske det, vi andre (eller i hvert fald jeg!) glemmer.

http://nielskrause.blogs.berlingske.dk/2011/10/05/hurra-for-brudte-l%c3%...

Vedr. DF er det bemærkelsesværdigt dejligt, at der går længere tid mellem, at det parti får forsideplads. Jeg mindes ikke, at have hørt så lidt til dem, som efter dette valg, hvor de er skubbet så langt udenfor indflydelse, som muligt. Men de er også blevet meget mere skingre både under og efter valget. :)

Kristina Jensen

Hvad betyder 'pållertæk'?

Det er deprimerende, at majoriteten af landets befolkning ikke engang kan anskue politik med den vinkel, at man i valgkamp angiver det man vil arbejde hen imod og efter regeringsdannelse netop gør dette. Folk går jo selv på arbejde og skal udføre en opgave, som da ikke er blevet udført på forhånd ved deres ansættelse. Ved ansættelsen fremsagde man nogle kompetencer og fik jobbet på baggrund heraf.

Hvor er jeg træt af, at læse om folks meninger om Helle Thorning-Smith. Lyt dog hellere til hvad kvinden siger og hvad statsministeren gør af det hun siger. Næh, vi har sandelig fået en kvindelig statsminister og netop det faktum gør folk med ringe tiltro til kvindekønnet skeptiske overfor hendes person og kører på det i stedet for at vurdere essensen af hendes embede, som jo altså kun har været lidt over en uge.

Lars Kristensen

Hvis der er nogen der gør løftebrud, så er det medierne.

Medierne har lavet løftebrud i årtier, for de siger jo, at de er politisk uafhængige.

Hvem er det nu der har lavet løftebrud?

Inger Sundsvald

Det er jo til at blive dårlig af så moralske de konservative/liberale er blevet her efter valget - især på andres vegne.

Jeg kan forstå, at det er helt andre værdier, man nu hylder end tidligere. Britta Schall Holberg var noget så utilpas ”ved det overordentligt tætte samarbejde med DF”. Jaså!

I det hele taget er standarderne for hæderlighed øget i den grad, at man må forstå, at fra borgerlig side er helt slut med at lyve, og at enhver form for valgflæsk i fremtiden er bandlyst.

Georg Metz har sikkert fået et ”stikord” til denne uges klumme, og dette ord var LØFTEBRUD. Men som Godot siger hos Samuel Beckett, så ønsker man sig af og til noget, som man, når det kommer til stykket, slet ikke har lyst til alligevel. I dette absurde skuespil om den legendariske borgerlige hæderlighed og hellige forargelse over løftebrud, er det skønt at der trods alt er en oase at kvæde sig ved.
...
Kristina
Pållertæk betyder politik på en eller anden dialekt ;-)

@Jens O. Berre

Der er ikke tale om at "sige nej til Radikale Venstres krav". Der er tale om, at S og SF ikke fik 90 mandater bag dele af den politik, som de ønskede at føre.

Hvis Helle Thorning på den baggrund havde nægtet at danne regering, så var stafetten ganske enkelt gået videre til en anden. Sandsynligvis Lars Løkke Rasmussen eller - som en outsider - Margrethe Vestager.

For at kunne udskrive valg skal man først være statsminister.

Helle Thorning kunne selvfølgelig have valgt at danne regering uden de Radikale, og herefter have fremlagt sin politik i Folketingssalen f.eks. millionærskat, aktieskat mm. Så var det blevet stemt ned af V, K, O, I, R.

Herefter kunne Helle Thorning så som statsminister have udskrevet valg. Men til hvad nytte? Når der mangler 15 mandater for, at S, F og Ø har flertal, og når vi ikke i Danmark har haft et sådant "rødt" flertal siden 1966-1967, så ville det da bare være at spilde vælgernes tid.

Desuden ville det naturligvis medføre, at Radikale var nødt til at pege på en anden kongelig forhandler end Helle Thorning efter valget, hvis hun opførte sig så uansvarligt. For man kan selvfølgelig ikke være regeringsparti og protestparti på samme tid.

Så resultatet af en S-SF regering og et hurtigt nyvalg til Folketinget, fordi denne ikke kunne tvinge andre partier til at lægge stemmer til sin politik, ville utvivlsomt blive en ny V-ledet regering med støtte fra og evt. deltagelse af R, K, I og O.

Og jeg kan for min død ikke forstå, hvorfor nogen tror, at S og SF kunne få mere af deres politik igennem på den måde.

@Lars,
mener at der er mange der kan lære en del af at læse din kommentar, inklusive mange journalister og redaktører ....

Tak Lars og forstås Tak til Georg Metz!

olivier goulin

@Kristina

"Hvad betyder ‘pållertæk’? "

Formentlig "Politik" på Valbysk - eller sådan noget.

/O

@Ingrid Uma

Tak for de pæne ord. Skal man være mere konkret, så kan man sige, at Radikale fik følgende "betaling" for at gå med i regeringen:

1) Der bliver ikke nogen boligpakke

2) Integrationsministeriet bliver nedlagt

3) Indvandringsprøven fra november 2010 bliver afskaffet

Det er hvad jeg umiddelbart kan komme i tanke om af radikale mindretalssynspunkter, som har fundet vej til regeringsgrundlaget.

Og er det virkelig de tre ting, som venstrefløjen er så utilfredse med?

PS. Om omvendt har de S og SF jo også fået mindretalssynspunkter ind i regeringsgrundlaget:

1) Der bliver en vækstpakke på 10 milliarder

2) Dagpengeperioden forlænges (midlertidigt) med ½ år

Så hvem har egentlig fået mest i regeringsforhandlingerne? For mig at se er det da S og SF. Men sådan fremstilles det bare ikke i medierne....

Stig Rasmussen

Er et valgløfte ikke i sin enkelthed et løfte om at gennemføre tiltag hvis man kommer til magten?

Hvis man ikke kan overholde et valgløfte, så skal man ikke udbasunere det, såre simpelt.

Man kan sige hvad man vil om Anders Fogh, men hans kontraktpolitik burde netop være alle partier burde gå ind for, fremfor at love guld og grønne skove under valget og så trække i land bagefter...

@Stig skriver
"Er et valgløfte ikke i sin enkelthed et løfte om at gennemføre tiltag hvis man kommer til magten?"

Jo, når der ikke er 90 mandater imod en gennemførelse!

- vil du hellere afskaffe den parlamentariske model Danmark har?
og / eller vil du indføre Diktatur?
dvs gennemføre lovgivning udenom Folketinget?

Metz:
....
Samtidig demonstrerede processen som et kapitel i statskundskabens grundbog politisk magt og afmagt i forhold til tallet 90.
....

Eller for at sige det på en anden måde: At beskylde det eneste parti, der kan danne regering, dybt afhængigt af andres mandater, for at løbe fra valgløfterne er demagogi. I virkelighedens verden en absurd anklage, som man ikke skulle tro, kom fra folk, der ved bedre.

Søren Kristensen

Eller for at sige det samme på en tredje måde: Det klæder, hvis ikke ligefrem pynter på, Søren Espersen at have ret, så meget at man af og til tager sig i at antage ham for en seriøs politiker, men ret har han så langt fra altid og omvendt så kan han øjensynlig ikke tåle af have uret.

Stig Rasmussens indlæg er endnu et eksempel på, at folk ikke har forstået, at de sidste 10 års parlamentariske situation i Danmark var unormal, og at vi nu blot er vendt tilbage til de tilstande, der er normale.

"Er et valgløfte ikke et løfte om at gennemføre noget, hvis man kommer til magten?"

Nej for der er forskel på at "komme til magten" dvs. sidde i regering og at have et flertal for al sin politik. Det normale i Danmark er, at vi har mindretalsregeringer, som er nødt til at forhandle med andre partier for at gennemføre deres "valgløfter".

Det var VK-regeringen jo for så vidt også. Men det specielle ved det sidste 10 år har været, at VK-regeringen kunne få Dansk Folkeparti til at stemme for stort set hvad som helst, hvis blot Dansk Folkeparti blev fodret med en passende mængde af stramninger af udlændingelovgivningen og andre værdipolitiske tiltag. Og derfor havde navnlig Fogh meget nemt ved at leve op til sine i øvrigt ret få "valgløfter".

Men hvis man hypotetisk forestiller sig, at regeringsforhandlingerne var brudt sammen, og at Lars Løkke i stedet var fortsat som statsminister i det nuværende folketing, ville han heller ikke have kunnet indfri alle sine "valgløfter".

I så fald var udlændingepolitikken, klimapolitiken, uddannelsespolitiken og flere andre ting blevet anderledes end, hvad Lars Løkke var gået til valg på, idet Radikale naturligvis ville have benyttet sig af, at de havde flertal i venstre side af Folketinget for store dele af deres politik på de områder.

Lars Løkke ville derfor have været nødt til at give store indrømmelser til Radikale på de områder for at få dem med i sin regering. Og hvis han ikke ville eller kunne det (f.eks. pga. sine forlig med DF), så havde Radikale stået uden for hans regering og havde nådesløst stemt deres politik igennem sammen med den "røde" opposition.

Og hvis Lars Løkke var utilfreds med det, så ville beskeden have været, at han var velkommen til at udskrive nyvalg til Folketinget, hvis han ikke kunne leve med, at f.eks. pointsystemet for familiesammenføring forsvandt.

Uanset om Lars Løkke havde "fået magten" med hjælp fra de radikale mandater, ville han derfor HELLER ikke have kunnet opfylde alle sine "valgløfter".

Eller for at udtrykke det lidt kortere og i forlængelse af Ingrid Umas indlæg:

Mange lider åbenbart af den vildfarelse, at det er en regering, der "bestemmer", hvilket lovgivning der skal vedtages i Danmark.

Men sådan er det ikke. Det er Folketinget og kun Folketinget, der kan vedtage nye love. Regeringens rolle er kun at administere de love, Folketinget har vedtaget.

Herudover er det selvfølgelig regeringen, der fremsætter de fleste lovforslag. Men regeringen har ingen redskaber til at tvinge Folketinget til at vedtage dem.

Fordi et parti har peget på en bestemt statsministerkandidat, har partiet ikke dermed samtidig påtaget sig en pligt til at stemme for alle lovforslag, som regeringen fremsætter. Eller stemme imod såkaldt "private" lovforslag, der fremsættes af medlemmer af Folketinget.

Olav Bo Hessellund

Stort set alle anklager om brudte løfter afvises af regeringen med henvisning til det såkaldte forsigtighedsprincip, som S-SF opfandt kort før valget. Princippet går ud på, at der ikke kan vedtages nye udgiftskrævende love uden at have pengene først.

Intet under, at Lars Løkke og andre borgerlige politikere efterfølgende har udtrykt noget, der næsten ligner begejstring over Helle Thornings ”nye” økonomiske politik. For her er vi jo tilbage til den økonomiske tankegang, der herskede før Keynes og hans svenske forløbere, Wicksell, Myrdal og Ohlin i 1920-30’rne vendte op og ned på datidens konventionelle visdom - en tankegang, der ville have umuliggjort indførelsen af velfærdsstaten efter 2. verdenskrig.

I en recession som den, vi reelt befinder os i. er det uforståeligt, gammeldags og tåbeligt at følge et princip om krone-til-krone finansiering, og det er også i modstrid med anerkendte principper for sund finanspolitik. Når udgifter skal finansieres må det politisk afgørende være at fastsætte og overholde nogle finanspolitiske mål på flerårssigt, fx 5-10 år. Det vil med landets nuværende økonomiske status sagtens kunne lade sig gøre, hvor vi slet ikke er i nærheden af græske eller irske tilstande.

Men Helle Thornings (læs: Margrethe Vestagers) økonomiske politik passer på den anden side som fod i hose til EU's nyligt vedtagne lovpakke inkl. Stabilitetsmekanismen - hvem kan i øvrigt udtale dette ord uden at smile i en tid, hvor det knager og skurrer i hele EU-konstruktionen? - som sammen med Euro-pagten skal sikre en stærkere, central økonomisk styring af de enkelte landes økonomier fra Bruxelles med det overordnede mål at prioritere vækst og konkurrenceevne højere end løn og velfærd.

Helt i overensstemmelse hermed var en af Helle Thornings første embedshandlinger i sidste uge at tage en smuttur til Bruxelles og forsikre kommissionsformand Barroso om sin troskab og loyalitet overfor disse politiske mål.

Vi går sandelig herlige tider i møde, må man sige – og dét anført af en regering, der kalder sig socialistisk og rød. Her må et Vorherre bevare os vist være på sin plads.

EU-perspektivet både i valgkampen og efter har i det hele taget glimret ved sit fravær.

Inger Sundsvald

Det værste er, at det ved medier og journalister udmærket. Alligevel er de gået i kollektiv selvsving og misinformerer befolkningen.

Eller for at udtrykke det på en helt 3. måde:

En statsministers opgave i en mindretalsregering er ikke at "gennemføre sin politik". Statsministerens opgave er at sondere terrænet og finde ud af, hvad der kan skabes flertal med andre partier for at gennemføre.

Denne tråds suveræne kommentar står Lars Hansen for:
"Mange lider åbenbart af den vildfarelse, at det er en regering, der “bestemmer”, hvilket lovgivning der skal vedtages i Danmark.

Men sådan er det ikke. Det er Folketinget og kun Folketinget, der kan vedtage nye love. Regeringens rolle er kun at administere de love, Folketinget har vedtaget."

Læs Lars' kommentarer. De supplerer Metz, der hvor hans pensel bliver for bred, og hans iver bringer ham i slinger.

Jeg glæder mig over, at jeg ikke hver dag behøver tænke på at folk som Peter Christensen, Pia Kjærsgaard, Karsten Lauritzen, ham i gummistøvlerne, pinden, Skaarup, Inger Støj og hele det - ja, slæng - at de er til.

Jeg glæder mig over, at vores nye unge uerfarne ministre, der interviewes af Europa's sorteste lejesvende i Europas sorteste medier lyder fornuftige, tålmodige og overvejede.

Niels-Holger Nielsen

Selvfølgelig er det rart og befriende at få luftet ud i den offentlige diskurs, men man må bare være klar over, at der er grænser for hvor længe SSFRV-regeringens politik kan sælges på fraværet af Os indflydelse. Giv den for helvede 100 dage, så kan vi bedømme, om vi har fået noget nyt, som berettiger til 4 år ved rorpinden. Men, men, men lad ikke langmodigheden være af den størrelse, som blev Obama til del. Det har vi ikke tid til.

Lars Kristensen

@Niels-Holger Nielsen,

din langmodighed kan ende med at blive fire år, selv om du vil kunne komme til ikke at have lyst til det, for det er ikke som i USA, hvor der er midtvejsvalg til de to folkevalgt kamre i USA. Denne slags midtvejsvalg har vi som bekendt ikke i DK.

Men hvis du er utilfreds med den nye regerings måde at håndtere tingene på om fire år, vil du da gerne have den gamle tilbage, som i mine øjne ikke var nogen særligt godt regering, da den lod sig styre at mindretallet DF og på den måde lod Pia Kjærsgaard sidde som skyggestatsminister, for det var jo DF der var regeringen og hverken Venstre eller Konservative.

Løftebrud eller ej? Metz gør det bedste han kan for at retfærdiggøre S og SF's nye politik!

Og det er naturlivis helt klart, hvad oppositionens motiver er, men det gær jo ikke deres standpunkt mere forkert.

Nej der er et tal der hedder 90 men det ændrer ikke ved:

1) Man har ført en valgkamp, hvor dette tal ikke eksisterede.
2) Man har ført en valgkamp, hvor man har afgicet løfter, som ikke en gang ville kunne realiseres hvis man havde haft 90 mandater uden Radikale. Tænk på løften om kun 30 minutter ventetid på skadestuerne!
3) Man har afgivet løfter, hvor man rent faktisk kunne tælle til 90 og indfri dem. Tænk på boligpakke eller måske meget vigtigere tænkt på undersøgelse af CIA flyvninger, besæutningsgrundlag for Irak, fangehåndtering i afganistan. Alt dette bliver nu pakket ind i en dyne, fordi man nu har fået rgeringsmagten.

Når jeg tænker på S og SF's løfter tænker jeg på bondefangeri, men jeg har ikke det samme abstraktionsniveau som Metz:)

Tommy Karstensen

De sidste mange regeringer har været mindretalsregeringer, så der er klar forskel på HTS start sammenlignet med AFR i 2001. Han holdt hvad han lovede - hun gjorde ikke. Sikkert fordi hun ikke havde forestillet sig mandaterne ville fordele sig som de gjorde. Derfor skal man være forsigtig med hvad man lover.
Uanset Georgs fikse ordspil er det væsentlige, om de svingvælgere der gjorde det muligt for HTS at komme til magten nu også føler de har fået det de blev lovet, hvilket også skal gælde for resten af de rødes bagland - og der er jo tydelige forskydninger der peger på folk føler sig nydt og er skuffet.
Om igen, Georg.

Jeg er helt enig med Jakob Jensen.

De har brudt løfter (også EL) på punkter de sagtens kunne skaffe flertal for, hvad er undskyldningen for det?

Hvad ville der mon ske hvis man stiftede Bevægelsen "Boycott næste Folketingsvalg" og mere ned 50% af stemmerne faktisk gjorde det?

Det er jo blevet helt ligegyldigt hvad man stemmer på, det er under alle omstændigheder Storkapitalen der styrer i den sidste ende.
Så vi kunne nøjes med et Forretningsministerie, og lukke Folketingssalen.

Det lyder temmelig negativt, det ved jeg godt, men jag kan ikke med min bedste vilje se den store forskel på den tidligere og nuværende Regering.

Søren Kristensen

Læg mærke til at Helle Thorning var meget forsigtig med at love noget, på områder som hun faktisk kan gøre noget ved efter valget: boligpolitik, skat og det sociale område. Der hvor hun har "svigtet" er udelukkende på områder hvor hun allerede er låst og så forstummer kritikken sikkert hen ad vejen.

Inger Sundsvald

Når jeg tænker på bondefangeri, så tænker jeg på Fogh. Det var sandelig godt at vi slap af med Løkke i tide. Var han først blevet rigtig valgt til statsminister efter sin tid som vikar, så tør jeg simpelthen ikke tænke på, hvad der ville komme væltende af ulighedsskabende tiltag ned over hovederne på den hårdt prøvede befolkning, alt imens der blev båret kassevis af rødvin og champagne ind i statsministeriet til at skåle på svinestregerne.

Valgflæsk har alle dage floreret op til et valg, men når valget var forbi var det kutyme at pakke den slags væk sammen med de løgnagtige valgplakater. Den danske befolkning er så dårligt politisk orienteret, at den slags må til, for overhovedet at få folk til at gå hen og stemme.

Alle dage har det også været sådan, at man fredede den nye regering i 100 dage. Men sådan er det ikke denne gang. – Men hvordan kunne man dog også få den tanke at valget ville blive respekteret? Har man måske ikke den ene gang efter den andet oplevet at vigtige rapporter og undersøgelser er blevet arkiveret lodret, og at magtfuldkommenheden er steget VKO til hovedet?

Man bør altså ikke blive overrasket over, at de borgerlige er nogle uopdragne uslinge og skidesprællere med hang til hængemuleri. Trøste sig kan man ved, at de kan hyle lige så tosset de vil. I løbet af de næste fire år vil deres opførsel formentlig også give bagslag, for det virker faktisk modsat hensigten at udvise sådan en aggressivitet.

Inger, det er glædeligt at du ser så positivt på det.

Men jeg tror ikke at den nye Regering holder til næste Efterår.

@Tommy Karstensen

Hvis man er skuffet over, at der ikke er kommet flere "røde" mærkesager ind i regeringsgrundlaget, er det naturligvis ikke nogen rationel reaktion at stemme på partiet Venstre i stedet. For det bliver politiken jo ikke mere "rød" af. Tværtimod.

Somme tider ser vi, at vælgerne reagerer meget irrationelt og følelsesmæssigt og ikke rigtig har sat sig ind i, hvilken politik de enkelte partier egentlig står for. Det så vi f.eks. også, da Ny Alliance blev dannet og - i meningsmålinger - tiltrak stemmer fra stort set samtlige andre partier i Folketinget.

Når der skal være valg om senest 3 år og 11 måneder, så vil vælgerne bedømme den ny regering på de resultater, den faktisk har opnået. Ikke 1 måned efter valget men 3 år og 11 måneder efter valget. Og vælgerne vil tage stilling til, om de tror, at oppositionen kan gøre det bedre.

Inger Sundsvald

Det er altså mærkeligt at nogen kan tro, at bare fordi der er kommet en ny regering, så er alle problemer med økonomien ovre, og det drejer sig kun om at virkeliggøre valgløfterne.

Jeg vil tro at man allerede mens man udarbejdede regeringsgrundlaget opererede med at der skulle laves en finanslov med ændringsforslag som ville tilgodese Enhedslisten, og dermed også SF.

De ting der allerede nu er på bordet ville med GARANTI ikke have været det med Løkke som statsminister. Man må jo være blind hvis man ikke kan se forskel.
JEG tror at denne regering får en meget lang levetid.

Jeg tror heller ikke på, at der kommer valg i utide. Det kan dog tænkes, at der sker en regeringsomdannelse i løbet af valgperioden, hvor SF udtræder af regeringen. Men det er i hovedsagen op til SF selv at afgøre.

Kristina Jensen

Jeg er opløftet over den nye regerings tiltag ved regeringsdannelse og de ærlige meldinger S, SF og R kommer med. De 3 partier står samlet om én politik og samarbejder, hvilket ikke er underholdende på samme måde, som V, K og O gjorde når de skulle indgå kompromiser. Her foregik forhandlingerne igennem pressen og gang på gang svigtede samtlige partier (V, K og O) med deres proklameret målsætning, når de ved samling af 90 mandater kom til faktum, at de ikke hver enkelt parti havde 90 mandater, som deres udmeldinger i pressen kunne tyde på en forståelse af.

Hvor har det været pinligt for DF, at proklamere at de ikke vil afskaffe efterlønnen og gå til forhandling om den senere efterlønsreform og komme ud med mere grænsekontrol og en forringet efterlønsordning. Her gør den nuværende regering det anderledes og står sammen om deres FÆLLES mål, fremfor at bekrige hinanden i medierne, hvilket blot skaber splittelse og er spild af tid. Det synes jeg er genialt set af Thorning og hun har jo formået at ændre på den strid i medierne, idet udmeldingerne fra R og SF støtter op om regeringsgrundlaget. Det nytter jo ikke at danne regeringsgrundlag og så gå ud i medierne og mugge efter lavere skat, som K i flere år gjorde.

Den nuværende regering bliver i 4 år, hvilket er sikkert fordi de formår at samarbejde (tydeligt bevist i medierne). Problemet er bare at journalister vil have noget at skrive om og er der intet at komme efter, ved splid mellem regeringspartierne, så bliver det garanteret personsager, sandhedsforvridende demagogi og andet til at tække de adranalinhungrende læsere.

Hvor ville det egentlig være rart, hvis bare nogle journalister ville gå i dybden med hvordan regeringsgrundlaget skal realiseres og lod kludder-mudder artiklerne uden lødigt indhold være noget der foregår i USA. Der er ikke der vi vil hen.

Som bl.a. Lars Hansen flere steder er inde på, er notationen om 'løftebrud' hovedsageligt gangbar pga. de tilskuerdemokratiske forhold som råder i Danmark. Forhold, som ikke blot udspringer af f.eks. de store fortællingers bortfald og individualiseringsdiskursens frembrud, men også af den just afgående regerings kulturkamp. En kulturkamp, som jo netop forfægtede idéen om at politikere er koncernledere og leverandører - mens vælgerne udgør kritiske kunder og modtagere. Der består intet samarbejde, kun kontrakter om leverancer. Og derfor bliver de fleste politiske tilkendegivelser til løfter, som enten kan holdes eller brydes. Hvorefter vælgerne via straf og belønning i meningsmålinger og valghandlinger vil sørge for at politikerne dresseres i passende omfang. Markedsregulering, så at sige.

Hans Jørgen Lassen

Det er en anelse grotesk at se en liste på op mod tredive klakører anbefale Metzens klumme.

Folk flyver i flok, når de er mange nok.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Det er en anelse grotesk at se en liste på op mod tredive klakører anbefale Metzens klumme."

Det kan umuligt være fordi Metz's klumme er vedkommende, fornuftig og velskreven?

Den eneste konklusion må således være, at de mange nokkefår af obskure årsager vælger foretrækker at gå i takt, i deres uforstand?

Hans Jørgen Lassen

At klakører klapper, udelukker ikke i sig selv, at skuespillet kunne have visse kvaliteter. På ingen måde.

Højst siger det nogen om klakørerne.

Hans Jørgen Lassen

Undskyld, "noget".

Hans Jørgen Lassen

Hvis masserne (hvilket der ganske vist ikke er tale om her, men blot en udsøgt kreds, blomsten af Danmarks ungdom plus enkelte knap så unge, intelligentsiaen) klapper i deres bløde hænder, så er der jo et eller andet galt. Så må man som skribent røre uroligt på sig under middagsluren. Så har man jo ikke sagt noget interessant og i hvert fald ikke noget kontroversielt, men snarere noget banalt.

Dette er muligvis et spring i tankegangen, men hvo ikke springer, falder ikke i vandet: jeg er også meget betænkelig ved Enhedslistens fremgang. Jeg tror simpelthen ikke på, at der findes så mange helhjertede socialister i dette land.

Jeg må med skam bekende, at jeg denne gang svigtede mit forsæt om ikke at deltage i det parlamentariske skuespil, og det har jeg fortrudt. Det sker næppe igen.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich, nu ved jeg jo, at du (ligesom jeg) har hentet dit åndelige arvegods og intellektuelle skyts hos Marx, så tillad mig dette citat (jeg ved ikke, om det er helt korrekt, var desværre ikke til stede, da ordene faldt):

I would not join any club that would have someone like me for a member.

På en eller anden måde forekommer citatet mig at være relevant i denne sammenhæng.

Torben Lindegaard

"For resten lovede venstreministre efter tur og med mellemrum ................at den verden, hvor vi var så fremragende, i øvrigt snart kunne erhverves for danske kroner."
Metz trækker dette Thor Pedersen citat frem, tilsyneladende uden at have fattet humoren, hvilket vel er under niveau for netop Metz.
Bemærkningen gik på, at der på betalingsbalancen var et kæmpe overskud. Hvis man lagde disse data ind i Finansministeriets model, og forudsatte alt andet lige, ville vi snart ifølge modellen kunne købe hele verden.
Metz, do you get it............??

Kristina Jensen

Så lærte jeg hvad klakøre er for en person, men jeg tvivler på avisen her har råd til at betale diverse debattører.

H J Lassen, jeg kunne rigtig godt lide at blive kaldt blomsten af Danmarks unge, men desværre udgør jeg ikke masserne og jeg mener ikke at have klappet i min bløde hænder, når jeg netop kritiserer det manglende indhold på avisen og i ovenstående artikel. Nuvel, det kan være en forseelse.

Hans Jørgen Lassen

Kristina,

nej, du er så vist ikke en af klakørerne, hvilket ikke udelukker, at du hører til blomsten af Danmarks ungdom.

Et herligt ord, klakør, ikke sandt? Og brugbart i forskellige sammenhænge.

For en jurist (kære kollega) er et alsidigt ordforråd en fordel.

Kender du f. eks. ordet "kauteler"? Det er meget godt at bruge i en eksamensopgave i formueret.

Kristina Jensen

Hans, jeg har kunne google mig til, at det er en forsigtigper? Men jeg kan jo ikke lade være med at tænke kausal skade :-)

Sider