Kronik

Markedet har lammet politikken

Når R får skyld for regeringens blå politik, er det en sandhed med modifikationer. Reelt er det angsten for de finansielle markeder, der dikterer politikken. Men Danmark kommer næppe ud af krisen, hvis ikke SRSF begynder at fokusere på befolkningens behov. Historisk er det nemlig målet om et solidarisk og retfærdigt samfund, der har sikret den danske konkurrenceevne
Rammerne for den økonomiske politik i Danmark udstikkes ikke i Folketinget. Den opgave tager finansmarkedet sig af. Her er det rådgivere i Danske Bank, der introduceres til et nyt it-værktøj, der vil gøre opgaven meget nemmere.

Rammerne for den økonomiske politik i Danmark udstikkes ikke i Folketinget. Den opgave tager finansmarkedet sig af. Her er det rådgivere i Danske Bank, der introduceres til et nyt it-værktøj, der vil gøre opgaven meget nemmere.

Sara Brincher Galbiati

14. oktober 2011

Valget er ovre, og den ny røde regering har lanceret noget, som mest ligner blå økonomisk politik.

De, som stemte på den røde blok, er forvirrede og skuffede. Man kan tolke forvandlingen fra rødt til blåt på forskellig vis. I mine øjne afspejler den ikke kun Radikale Venstres stærke forhandlingsposition, men et generelt paradigmeskift i forholdet mellem økonomi og politik. I sidste instans indebærer det en svækkelse af demokratiet.

På den ene side er det åbenbart, at økonomien er mere afhængig af politiske indgreb end nogensinde før. Uden diverse nationale redningsaktioner af bankerne ville de vestlige økonomier være endt i depression allerede 2008.

Aktuelt er det politikerne i Europa og især i Tyskland, som forventes at gennemføre drastiske ændringer i EU's funktionsmåde for at forhindre national bankerot i Grækenland, med mulige drastiske konsekvenser for verdensøkonomien.

Centrale økonomiske aktører såsom banker og andre finansielle institutioner kan nu kun overleve, hvis politikerne griber ind. Indgrebene kan handle om at beskytte dem mod sig selv — dvs. om at indføre reguleringer, som forhindrer bankerne i at styre imod afgrunden. De kan også handle om at stille statslig finansiering til rådighed for at forhindre bankkrak. I sidste instans er det staten, der overtager den gæld, som krakkede banker har efterladt uindløst. Bankerne er selvsagt mindre glade for det første, end de er for det andet.

Markedet styrer

Det er værd at bemærke, at indgrebene langt fra har svækket de finansielle aktørers magt i forhold til det politiske niveau. Demokratisk valgte politiske ledere har vist sig at være sårbare i en krisebefængt økonomi.

'Markedet' har i realiteten afsat regeringer i Portugal, Spanien og Irland. Og andre landes regeringer står for tur.

Hvad nationale regeringer kan tillade sig i form af udgiftspolitik og gældsætning er blevet kraftigt indsnævret. I de gældsplagede lande og især i Grækenland dikteres den økonomiske politik formelt af IMF og den Europæiske Centralbank — reelt er det det finansielle markeds aktører som, via deres køb og salg af statsobligationer, fastlægger, hvad der er den 'nødvendige' økonomiske politik.

Det rationelle svar på disse problemer — at tøjle de finansielle markeder globalt og nationalt — ser desværre ud til at være uden for rækkevidde.

Det hænger sammen med en alvorlig systemfejl, som politikerne selv har skabt, men som nu stort set ligger uden for politisk kontrol. Afreguleringer af finansielle transaktioner inspireret af nyliberalistisk dogmatik og forestillingen om globalisering som vej til rigdom har efterladt politikerne med et ustyrligt globalt finansielt system, som gør enhver national økonomi sårbar.

Det er således ikke længere nok at 'opføre sig ordentligt' (apropos Marianne Jelveds besked til den græske regering). Schweiz, som er finansverdenens duks, er således blevet offer for sin egen ordentlighed, idet finansmarkederne har pustet værdien af valutaen op på et niveau, som truer eksporten.

Skæv globalisering

En af grundene til, at man ikke politisk kan kontrollere den finansielle globalisering, er, at denne globalisering er skæv og ufuldkommen.

Det er fortsat Wall Street i New York og the City i London, som udgør systemets omdrejningspunkter, og internationale organisationer som IMF domineres fortsat af Vesten med en særstatus for USA.

Det er umuligt at opnå kompromiser, som giver global stabilitet, så længe disse magtcentre fastholder denne særstatus. Det er også vanskeligt at foretage reguleringer på det nationale niveau. Det hænger sammen med, at de finansielle institutioner udgør den moderne økonomis nervesystem, og med at ethvert forsøg på at gribe ind i systemet risikerer at føre til mindre eller større kriser. Det er også et problem, at de eksperter, der har den fornødne indsigt i markedernes funktionsmåde, som regel henter en stor del af deres indkomst fra netop disse markeder.

Det er noget af et paradoks, at en krise, som påviste systemfejl i det globale finansielle system, og som samtidigt har resulteret i mange bankers absolutte afhængighed af staten, har givet det finansielle system endnu større magt over nationale regeringer.

Den udvikling er også en del af forklaringen på, hvorfor den røde blok nu fører blå økonomisk politik. Det røde mærkat gør det endnu mere afgørende at undgå enhver mistanke om 'økonomisk uansvarlighed' fra de internationale finansielle aktørers side.

Glemt hjemmepublikum

I nogen grad afspejler den blå drejning, at nøglepersoner i regeringen (ikke kun radikale ministre) tror på, at lavere skat på arbejde vil give virksomhederne en bedre konkurrenceevne og på princippet om at 'sætte tæring efter næring'. Her spiller den fælles reference til ligevægtsmodellen DREAM, hvor ethvert udbud altid på sigt skaber sin egen efterspørgsel, en vigtig rolle.

Men alt dette bliver forstærket af udviklingen i retning af et 'nyt demokrati', hvor politikerne, når de ikke evner at rette 'systemfejl', bliver nødt til at lave noget, som det internationale publikum forventer, snarere end noget som vælgerne ønsker.

Det ville være urealistisk i den nuværende situation at kræve, at regeringen så helt bort fra presset fra de finansielle markeder. Men man sidder tilbage med det indtryk, at regeringen er gået for langt set i forhold til, hvad der gavner den økonomiske udvikling. Det virker som om, man slet ikke har taget hensyn til, at der også eksisterer et hjemmepublikum, som forventes at bidrage til at løse krisen via en større og bedre arbejdsindsats.

Dette hjemmepublikum regner med, at det får noget igen bl.a. i form af en samfundsudvikling, som de kan identificere sig med. Når almindelige mennesker er på arbejde i Danmark, løser de som regel ganske komplicerede opgaver. De er engagerede i organisatorisk læring, og kvaliteten på deres daglige indsats er derfor ikke let at kontrollere. Tabellen nedenfor viser netop, at mere end halvdelen af den danske arbejdsstyrke har jobfunktioner, som kræver selvstændig problemløsning. Den viser også, at ren taylorisme er sjældent forekommende. Det er den almindelige befolkning vilje og evne til at arbejde selvstændigt og engageret, der skal redde Danmark ud af krisen.

Samtidig har Danmark en stærk kulturel tradition, hvor social lighed og retfærdig fordeling sættes højt som fælles værdier. Hvis lønmodtagerne i Danmark føler, at politikken er uretfærdig og urimelig, fordi den primært gavner de rige, og dem som spekulerer, vil det derfor få en negativ afsmitning på produktivitet og hermed også på den økonomiske vækst.

Den stille protest

Den forrige regering var ved magten i en periode med uforklaret og 'paradoksalt' lav dansk produktivitetsvækst. Jeg er ikke i tvivl om, at en del af forklaringen skal findes i, at de ansatte svarede igen på den voksende ulighed, den voksende finansielle spekulation og den manglende anerkendelse — herunder udgrænsningen af LO som legitim partner og den voksende arrogance hos dansk arbejdsgiverforening og DI. Modsvaret var ikke strejker og demonstrationer, man valgte i stedet at stemme med fødderne gennem nedsat vilje og evne til at deltage i omstillingsprocesser.

Det er muligt, at en 'millionærskat' og en hurtig afskaffelse af fattigdomsydelser ville sende forkerte signaler til 'markedet'. Men økonomisk fremgang hviler trods alt også på, at der foregår en reel produktion inden for landets grænser.

Især i Danmark kræver det en velmotiveret arbejdsstyrke, som er villig til at tage ansvar, løse problemer og løfte i flok, både i den private og den offentlige sektor. Hvis regeringen ikke snart sender nogle signaler i retning af solidaritet, vil det kunne give alvorlige samfundsøkonomiske problemer.

Derfor må man håbe, at de annoncerede trepartsforhandlinger om bl.a. skat og arbejdsudbud ikke kun vil fokusere på lavere skat og flere job til lavere løn, men også på retfærdige og demokratiske reformer af skattesystem og arbejdsliv, som stimulerer flertallet af de ansatte til fortsat at spille en aktiv rolle i fremtidige omstillingsprocesser.

Hvis dette ikke sker, er der grund til at se pessimistisk på udsigterne for vækst og beskæftigelse i Danmark.

I disse dage ser vi, hvordan unge mennesker demonstrerer sammen med dele af fagbevægelsen på Wall Street i New York. De agerer uden for de sædvanlige politiske institutioner, fordi disse er lammede af angst for de finansielle markeder og ikke tør foretage den fornødne regulering af finanssektoren.

Bevægelsen har allerede bredt sig til Los Angeles, Seattle og andre storbyer i USA. Vi får sandsynligvis tilsvarende bevægelse at se i København om ikke så længe — især hvis der ikke snart kommer 'røde striber' i den blå økonomiske politik.

 

Bengt-Åke Lundvall er professor ved Aalborg Universitet, og tidligere vicedirektør i OECD

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

BÅL var i mange år min kollega på Aalborg universitet. Da han omkring 1990 vendte hjem fra et ophold ved Stanton University i USA blev der afholdt en reception. Her foreholdt jeg ham og hans kolleger i den forskningsgruppe (IKE) som han er leder af, at kapitalismen efter min mening var rykket ind politikken, således at økonomien ikke længere var et instrument for politikken, men den anden vej rundt. Dette blev afvist med lettere overbærenhed. Det kan naturligvis kun gøre mig tilfreds, at BÅL nu har fået et lignende syn på tingenes tilstand. Men så alligevel ikke tilstrækkeligt dybtgående. For det første glemmer han at nævne, at han gennem sin virksomhed i OECD har været stærkt medvirkende til at påvirke det politiske system i en mere kapitalismevenlig retning. For det andet kan det postyuleres, at hans og kollegers forskningsbestræbelser (innovation, teknologisk fornyelse, konkurrenceevne) har været stærkt instrumentel i udviklingen af det, der nu bliver kaldt den 'kognitive kapitalisme'. Heri ligger, meget groft sagt, at virksomhederne har formået at integrere arbejdernes person og bevidsthed i den kapitalistiske akkumulationsproces. Vi bevæger os fra samfundsborgere til økonomiborgere. Det er derfor lettere patetisk, når BÅL nu forventer at arbejderne i de kapitalistiske virksomheder lige pludselig skal begynde at tænke mere på samfundet, end på firmaet. Jeg har siden 1980 advaret mod denne udvikling i debatindlæg og kronikker. Et af de seneste (fra 2007) kan findes her
http://www.ibjoergensen.dk/Artikler/Tekster/fri%20forskning.pdf

Erik Kristensen

Jeg tror at Lundvall har fat i den rigtige ende. I hvert fal kan det anbefales S&SF at nærlæse artiklen.
Jeg har også undret mig over det generelle produktivitetsfald, som hvis Lundvall har ret, ikke stopper med mindre den økonomiske politik grundlæggende ændres.
Hvorfor skulle folk pukle mere, når takken eksempelvis er, at både det offentlige og private virksomheder hellere vil producere i lavtlønsområder, hvor der ikke er miljø- og arbejdsmiljøkrav? Eller forkæle den uansvarlige finanssektor, der jo skabte krisen?

"Historisk er det nemlig målet om et solidarisk og retfærdigt samfund, der har sikret den danske konkurrenceevne"

Og 'retfaerdigt' betyder ogsaa at man ikke forventer at under 1/3 af den stemmeberettigede befolkning (dem der arbejder i den private vaerdiskabende sektor) betaler for alle de andre!
Ingen burde betale mere end 50% af deres indkomst i skatter og afgifter, og da slet ikke de 75% som det er let at komme op paa i DK i dag...
50% er solidarisk OG retfaerdigt...
75% er da ultra-solidarisk, men absolut IKKE retfaerdigt!

"Det rationelle svar på disse problemer...."

...er at stoppe med at bruge flere penge end man tjener! De nuvaerende problemer er skabt af umaadeholden gaeldsaetning, baade blandt private, firmaer og staterne. Generelt set burde stater ikke optage gaeld medmindre det var tvingende noedvendigt, og da slet ikke gaeld i den stoerrelse som alle vestlige lande (incl. DK) har gjort.

Skylden for den nuvaerende krise ligger hverken ved markedet eller IMF (selvom det er populaert at skyde paa dem, isaer fra venstre floej). Den ligger ved de regeringer og folkevalgte der (med deres vaelgeres accept) har brugt loes af laante penge, primaert til at opbygge 'velfaerdsydelser' som det nu viser sig at der reelt ikke er raad til (og egentlig aldrig har vaeret det), men som befolkningerne nu ikke vil undvaere...

Johannes Nielsen

Der er helt klart eksempler på at spekulanter har en skadelig virkning på ellers sunde økonomier. Valutaspekulation anført af Georg Soros i 1990erne er et eksempel på dette. Omvendt mener jeg ikke den nuværende gældskrise hører hjemme i denne kategori. Basalt set drejer krisen sig om at visse lande (Grækenland og Italien er de værste eksempler) har lånefinansieret et offentligt overforbrug gennem en årrække og da der er tvivl om, hvovidt disse lande kan betale deres gæld tilbage, er det svært at finde købere til deres statsobligationer.

Kan nogen fortælle mig hvor de onde spekulationer er i den historie?!?

Jeg gider ikke høre mere om solidaritet. Jeg har været det hele mit arbejdsliv, det er kapitalen, der skal være solidarisk. Og når man samtidig gør grin med ordinære lønmodtagere, ved at køre videre i det spor der har bragt ulykkerne. Så er der kun hån og spot tilbage, men det niveau ønsker jeg at overlade til kapitalen.

Så forklar venligst folk der mister alt, at de bare skal yde mere...

I realiteten er det frygten for at markedets aktører helt legitimt beslutter sig at udvikle ågerrenter for deres udlån,fordi de frygter for ikke at tjene nok , som bestemmer verdens politik i dag.

Glemt er mennesket, noble værdier og ånden. Alene er frygten for markedernes reaktioner.

Der er i realiteten ikke meget forskel imellem disse lånehajer og dem vi møder i lyssky miljøer og det "grå marked! Men de betragtes helt ufortjent som "finere" og "lovligere", fordi at de er globale og har en "lovlig" historik bag sig.....dog en historik, som ofte er ganske lyssky og kringlet og umuligt at gennemskue.......

Dette er stærkt utilfredsstillende og har ingen fremtid.

F.eks.kunne man starte med at lovgive omkring disse afskyelige og forbryderiske ågerkarle, der er vor tids diktatorer og tyranner. Måske skulle de sættes ind i de fængsler, som de har lånt verden penge til at bygge;))

I realiteten er det forbavsende få familier og klaner, som "ejer" disse gigantiske beløb. Formuer som truer med at blive værdiløse hvis det hele fryser til i en omfattende nedsmeltning af systemet..

Disse grådige ågerkarle har dog et proble:.

De kan kræve så hårde besparelser fra staternes side, at de spænder ben for sig selv og deres egen indtjening,fordi disse besparelser kan få hele kredsløbet til at bryde sammen og så står de tilbage med bunker af værdiløst papir og astronomiske tal på en computer, som ikke giver adgang til noget som helst på denne jord.. Men naturligvis kan de også frygte, at hvis staterne bruger for meget og tager for store lån, at de ikke får deres penge tilbage.

De er ikke udenfor systemet, de er en del af det, og burde derfor ikke have så stor magt.

Offentlige besparelser er både noget de vil have og noget de ikke vil have.......

Systemet er ikke alene etisk totalt råddent, men også logisk råddent, dvs selvmodsigende.

Det som bestemmer det hele og synes at være det mest "værdifulde"- penge- er ikke er andet end et symbolsk udtryk for en gensidig anerkendelse fra verdenssamfundet side,som når som helst kan ophøre, således at disse markeder kommer til at stå tilbage med ubrugelige papierer og tomme tal på en skærm.....

Det er pudsigt nok de stater,som ligger på knæ for markedet, som garanterer at dette marked har denne uhyggelige magt, fordi at det er staterne,som garanterer at pengene er "ægte" og brugbare, ikke markedet. Så hvem har egentligt magten?

Eller hvem kunne påtage sig magten? Eller hvem burde påtage sig den og træde i karakter over for disse markeder?

Pengenes værdi er skrøbelig Deres skrøbelighed er så farlig,at man accepterer penge, der har været nede i de mørkeste afkroge af samfundet.

Det er mere vigtigt at penge er "ægte" end at de har haft en smuk gang her på jorden. Penge lugter som bekendt ikke.

I virkeligheden kunne politikerne samlet erklære alle de nuværende penge for værende ubrugelige og begynde forefra med helt nye betalingsenheder....

Det er kun visse politikere frygt for at miste kontrol og ubegrænset adgang til alting, som forhindrer dette......de arbejder ikke for folket og for jorden, men for dem selv.

....

Vi har kun lige set begyndelsen på enden....

@leif Hansen

Du har misforstaaet noget... Markedet aktoerer AENDRER ikke deres renter! Renten for et statslaan er fastlagt naar det bliver udtaget, og kan derefter ikke aendres af dem der har udlaant pengene...

Problemet er at staterne ikke har planer om rent faktisk at betale pengene tilbage, men som en andre kreditkort-jongloer erstatter et laan med et andet naar det skal betales (typisk efter 1/2/5/10 aar)...

Og noejagtig som en person der er 'kreativ' med kreditkortene, saa kommer der en dag hvor det ikke virker mere fordi kreditorerne har fundet ud af hvor anloeben han er...

Med andre ord, 'markedet' fungerer NOEJAGTIGT som det skal, nemlig at det ikke laaner penge til stater der ikke er kreditvaerdige medmindre de betaler en rente der kompenserer for risikoen.

Hvis staterne laante penge FORNUFTIGT, dvs. kun naar det var absolut noedvendigt og med en klar (og kort) plan for tilbagebetaling, saa ville der ikke vaere nogen problemer. Men problemet er jo at de fleste vestlige stater (inklusive Danmark) har indrettet sig efter at der er et permanent underskud (saa man kan dele velfaerdsgaver ud til sine vaelgere), og det er ikke holdbart i det lange loeb.
SKYLDEN ligger ved staterne (og deres vaelger), ikke ved udlaanerne!

Niels-Holger Nielsen

Uanset hvad BÅL nu disker op med, må vi ikke glemme, at kapitalismen er et projekt som har nået sin yderste grænse fordi, det ikke længere er muligt at plyndre og forurene naturen (os!) uden skæbnesvangre konsekvenser for mange konkrete menneskeliv og civilisationens overlevelse på denne planet. I forlængelse af væksten er der 4 lysår til det nærmeste solsystem, som ikke rummer nogen planet, hvor vi kan fortsætte det megalomane væksteventyr. Naturen blev ikke grundlagt, og udviklede sig ikke, på basis af udbud og efterspørgsel. Ikke desto mindre tager al politik med henblik på, at reducere og bringe vores økologiske fodaftryk ned til det bæredygtige, udgangspunkt i dette falske maksime. Hvis det ikke holder, er det værst for naturen (os!). Vi lever i en tid, som både er forbandet og priviligeret, ja vel nærmest velsignet. Den er forbandet fordi vi allerede har overtrukket kontoen, og fordi at det umiddelbart vil blive hårdt for mange, at genoprette denne. Det priviligerede består i, at hvis vi kan redde verden fra denne katastrofe, kan vi alt - så længe vi arbejder sammen med naturen. Kun idioter tror at denne enorme opgave kan realiseres uden en plan som sætter markedet skakmat.

Niels-Holger Nielsen

Kapitalismen bygger, når alt koges ned til essensen, på at vi kan have en uendelig kapitalistisk vækst uden forbrug af naturens produkter. Det er jo ren vrøvl. Hvis vi tager fantasmen for gode varer skal vi lige huske at tænke på, at når den reelle produktivkraft kommer til at tilhøre den enkelte, som den uafviselig vil komme til under et nonmaterielt regime, så vil der ikke være nogen kapitalisme. Hvorfor ikke skyde genvej til dette utopia, i stedet for at udfordre naturen til det yderste i et forgæves forsøg på at opretholde uddaterede produktionsrelationer, som giver mere smerte end velbehag?

Niels-Holger Nielsen

Jeg bliver nødt til at spørge om, hvad der får anbefalerne af denne artikel til at forklare mig hvorfor man støtter en økonom, som har trådt sine barnesko i OECD, som onde tunger kalder "de riges klub". Det kan kun gå for langsomt med at diske op med nogle svar;-) Jeg venter i spænding.

Stop nu al den snak om overforbrug, stop den snak om, at dele betales af de privatansatte. De privatansattes arbejde er sjældent af samme vigtighed som de offentligt ansattes, det er fakta. Sålænge der er mennesker nok til at udføre arbejdet, varer nok til at dække behovene, kan der ikke være tale om overforbrug.

Nej, jeg har ikke misforstået noget.

Lynge, Jeg forstår at du forsvarer markedets ret til at inddrive ågerrenter, hvis staterne, som garanterer markedernes formåer,ikke makker ret og låner løs..

Det er totalt ulogisk. Du betragter nationaløkonomi, som husholdningsøkonomi, hvilket er en eklatant fejltagelse, som allerede Aristoteles påviste.

Det er lykkedes at bilde en dum og uvidende befolkning den slags ind, men mon ikke at flere har øjnene op for dette magiske illusionsnummer, der hedder markedet. Når man først har gennemskuet det, så er der ikke langt til at disse gribbe mister taget og ikke mere skal bestemme vores politik og værdier.

Der var engang at man forbød hele dette lånermarked, hvor penge avler penge. Lad os komme tilbage til disse tider.

Jeg har kommet med medicinen, beslut at ophæv alle de nuværende penges værdi og skab nogle nye til en retfærdig fordeling.

Der vil stadig være de samme fysiske værdier tilbage, stadig de intellektuelle evner og færdigheder. Men vi ville bliver befriet for disse sataner,som med deres urimelige gældskrav er ved at ødelægge verden....

Det eneste de tænker på det er avle flere penge af penge, de udfører intet samfundsgavnligt.....

Lynge:Markedet aktoerer AENDRER ikke deres renter! Renten for et statslaan er fastlagt naar det bliver udtaget, og kan derefter ikke aendres af dem der har udlaant pengene…"

Ja,men så er der jo ingen problemer, hvorfor frygter staterne så markedet, hvis de alligevel ikke kan sætte renten op.....hvorfor indrettet de så deres politik efter dette marked. Som jo også kan sige nej til flere lån. Og hvis stater virkeligt kan opføre sig sådant med det ene "vilde" lån efter det andet, så må der jo være villige grågrå ågerkarle som villigt spiller med. Så er det jo ikke staternes skyld,men dette gittiggrå marked....

Naturligvis er staterne da også spareivrige, fordi at de næste gang må betale mere.....

ellers giver det jo ingen mening at spare...så ville det være bedre at investere.....

Uanset hvordan du vender og drejer det så er der tale om simple ågerkarle og gnieragtige griske pantelånere hentet fra en Dostojevski roman.....

Niels-Holger, folks politiske diva er irrelevant. Artiklen belyser et par centrale nøglepunkter. Men du har ret i han ikke er manden der vender skibet.

"Politisk ansvar" hvem er de politikere? Hvem er vælgerne...alt sammen røgslør, ingen afsender, og ingen modtager.

Du kan kalde det guerillaøkonomi... sorteper går på omgang.

Lånene er hele omdrejningspunktet for vækst'ismen. Skal man sadle om, må man finde en mindre destruktiv afvikling. Fx, kan de fleste nok regne ud, at dummebøder ikke hjælper en der er blanket af, totalt misforståelse af incitamentstyrring.

@leif Hansen

Saa du mener altsaa at bare fordi vi taler om en stat saa skal de have ret til at laane penge selvom de ikke er kreditvaerdige? Skal laangiverne TVINGES til at udlaane?

Der er INGEN forskel paa privat og offentlig laantagning, uanset hvad en gammel Graeker har sagt. Pengene skal (i begge tilfaelde) betales tilbage, men det du argumenterer for er basalt set at stater ikke skal tage det i betragtning.

"hvorfor frygter staterne så markedet, hvis de alligevel ikke kan sætte renten op"

Laangiverne kan ikke saette renterne op paa allerede givne laan... MEN, de kan selvfoelgelig naegte at udstede nye laan til ikke-kreditvaerdige stater, eller tage renter der er i overensstemmelse med risikoen...

Staterne er 'bange' fordi de SELV har opfoert sig uansvarligt og nu maerker straffen, men det er ikke laangivernes skyld eller ansvar. Det er UDELUKKENDE staterne selv der er ansvarlige. De har laant (alt, alt, ALT) for mange penge uden en plan for hvordan de skal betales tilbage.
Der er INGEN der tvinger staterne til at tage nye laan... bortset fra deres egen uansvarlighed!

Problemet er ikke LAANGIVNING, for det er en noedvendighed at have, men OVERDREVEN LAANTAGNING, som er folks (og staters) EGET ansvar.

"Jeg har kommet med medicinen, beslut at ophæv alle de nuværende penges værdi og skab nogle nye til en retfærdig fordeling."

...Og stater som Graekenland, Italien osv. vil OMGAAENDE begynde at laane massevis af penge igen, for det virkede jo sidste gang!

"tage renter der er i overensstemmelse med risikoen…", skriver Morten Lynge - og peger på et af de mest idiotiske og paradoksale sider af markedet: hvis en stat ikke er så sikker at låne til, kræver man endnu flere penge - hvorved det bliver endnu mere usikkert, om lånene kan honoreres.

Til Peter Hansen,
Jeg vil ikke låne 100K til en alkoholiker for 2% i rente, derfor er en forhøjet risiko kompenseret med en højere rente. Svaret er måske slet ikke at låne.

Den forrige regering var ved magten i en periode med uforklaret og ‘paradoksalt’ lav dansk produktivitetsvækst. [Og Bengt-Åke Lundvall] er ikke i tvivl om, at en del af forklaringen skal findes i, at de ansatte svarede igen på den voksende ulighed [ved] at stemme med fødderne gennem nedsat vilje og evne til at deltage i omstillingsprocesser.

Nå, men hvis Bengt-Åke ikke er i tvivl, så må sagerne jo forholde sig som han siger. Ikke sandt ...?

Lynge, dit svar viser at du bevæger dig inden for en misforståelse, som den "gamle græker" du så foragteligt taler om jo på sin måde påviste med sin skelnen imellem hosholdningsøkonomi og nationaløkonomi.

Det er egentligt en lidt for kompleks og umulig diskussion på et internetforum, men lad mig i hvert fald understrege at økonomi ikke er udtryk for naturfænomener og uundgåelige naturlove, men menneskeskabte strukturer.

Disse økonomiske strukturer kan derfor ændres og modificeres lige så meget at mennesket lyster.

Det er naturligvis ikke noget at det enkelte menneske har magt til selv- men det kan enten ske ved at man beslutter sig til det globalt eller ved at systemet på grund af en astronomisk "gældsbyrde"og indbygget systemisk og omsiggribende griskhed bryder sammen under sin egen vægt og man tvinges til at indføre noget der er bedre.

Hvem "ejer" i virkeligheden verdens penge? Og hvordan er instanser og enkeltpersoner og visse familier kommet til at "eje" en større formue end repræsenteret af den Amerikanske stat, staterne i Europa, Asien etc etc tilsammen??

Er der nogen,som overhovedet "ejer" noget eller har alle lånt af alle i et uigenneskueligt cirkus?

De enorme formuer som dette finansmarked åbenbart har- og som staterne jo garanterer og har trykt penge til, selv om de altså skylder de penge de selv har trykt til disse instanser;)), er i hvert fald ikke sket ved at dette finansmarked har betalt en anstændig skat til disse stater.

Tænk hvis at staterne i stedet for at udstede statsobligationer, som giver problemer med at skulle spare sig ned til sokkeholderne, i stedet inddrev en dækkende og anstændigt skat. Tænk at hvis alle lande i verden gjorde dette? Dette ville ikke være nogen brandskatning, men blot en ligelig fordeling imellem hvor meget at det offentlige har og hvor meget at det "private har( som jo ofte består af virksomheder, som er større end mindre stater)

Jeg kan ikke tro at mennesker i denne verden af den grund ville blive fattige, hvis det altså reelt betalte sin skat, i stedet for at nogen få låner penge til staterne for at flå endnu flere penge ud af staterne ved renter og renters rente....

Det er ikke sundt for vores samfund at der findes sådanne globale pantelånere som ikke alene skal tjene på på penge og ikke selv skaber værdier ved denne indtjening, men samtidig skal bestemme staternes politik. Det er ikke demokrati, det er økonomisk diktatur.....jegf forstår ikke hvordan at mennesker som hylder friheden kan acceptere den slags lyssky og anonyme magter.......

En sådan ordning, hvor alle i verden betalte en ordenligt skat og man afskaffede statsobligationer og låntagning, ville naturligvis ikke mere kunne honorere en usund og uskøn griskhed, hvor mer vil have mer, men mennesker ville alligevel inden for denne verdens naturlige begrænsniner omkring klima og miljø og ressourcer sidde rigtigt godt i det;)

Og det ville ikke være nødvendigt at rundbarbere pensionister,arbejdsløse og studerende, fordi de er forholdsvis talrige og derfor indbringende at spare på..

Dette er knapt nok et ideologisk spørgsmål,, det handler om sund fornuft og organisation.

Så det er hele dette lånesystem, der er ondets rod.

Det er et spørgsmål om at begynde forefra.....jeg håber at man bliver tvungent til dette ved at systemet bryder sammen, for det sker desværre ikke frivilligt, det står efterhånden lysende klart.

Det økonomiske system vi ser i dag appellerer til de laveste instinkter og desværre ser selv såkadlte "røde" regeringer ingen ordentligt og effektiv vej ud af dette griskhedens helved.

Griskheden sat i system, således som liberalismen foreskriver, er og bliver ikke noget godt fundament....men kommunisme dur heller ikke.

Så lad os finde en helt anden vej......

Vi mangler ordentlige statsmænd, som samtidig kan tænke selv. Filosoffer som statsmænd og ikke pseudovidenskabelige og falske profeter som tidens utroværdige økonome, der har kastet sig over styringen af vores samfund..

Igen må jeg rette opmærksomheden imod en "gammel græker", de har jo ikke så meget status for tiden;)), nemlig Platon....

De var sgu ikke så dumme endda.....;))

Paradokset er, at der er brug for langt mindre arbejdskraft til at skabe nok til alle. Det giver langt færre råderet over mere, deraf problemet. Der er altså brug for ét af to - enten en generationsmæssig udligning, hvor man arbejder som ung og nyder som ældre, eller at alle yder en smule igennem størstedelen af livet.

De to sidste kommentarer har fat i det væsentlige - nu skal der bare tilføjes, at de ændringer der vil blive nødvendige vil få gennemgribende konsekvenser for vores måde at forbruge og leve på. Det er de ændringer som alle - medier, politikere, eksperter, videnskabsfolk - ikke tør røre eller omtale. Om det vil kræve et sammenbrud, som Leif og Paul Gilding 'The Great Disruption' antyder og mener - det er spørgsmålet.

Søren Kristensen

På den ene side skal vi sætte tæring efter næring og på den anden skal vi svinge dankortet. Altså, nu må i bestemme jer!

@leif Hansen

Hvis ikke en husholdningsoekonomi og en nationaloekonomi lider under samme regler, hvorfor er Graekenland (og andre) saa i NOEJAGTIG samme situation nu som en familie der bruger for mange penge?
Svaret er selvfoelgelig at der ikke er nogen reel forskel...

Private kan ikke devaluere, men det kan Graekenland heller ikke. Private kan ikke trykke penge til at afbetale deres obligationer, men det kan Graekenland heller ikke. De lande i Europa der er i problemer er laast fast i en situation der er den samme som for en privatoekonomi eftersom de er begraenset af Euro'en i hvad de kan goere til kun at have de samme udveje som en privatperson der har bragt sig i oekonomiske problemer.

Det er da sandt at lande der IKKE er laast paa samme maade har andre omstaendigheder, men kig paa mulighederne, devalueringer og at trykke flere penge... I BEGGE tilfaelde er der reelt set tale om at man betaler sin gaeld, men man goer det blot ved at devaluere de vaerdier man (dvs. landets indbyggere) har samlet sig. Der er ikke nogen reel forskel, bortset fra at det er lettere for politikere at bestemme sig for de to i stedet for at tage penge fra indbyggerne til at betale gaeld.
Man tager sine vaerdier og 'betaler af' paa gaelden, paa den ene eller anden maade...

Den sidste mulighed et land har er at 'gaa konkurs', men heller ikke der er der stor forskel paa et land og en privatperson. Man faar en del af sin gaeld afskrevet, men er derefter for en periode afskaaret fra at laane flere penge... Igen, ingen reel forskel...

"Tænk hvis at staterne i stedet for at udstede statsobligationer, som giver problemer med at skulle spare sig ned til sokkeholderne, i stedet inddrev en dækkende og anstændigt skat."

Nu er de fleste af de vestlige lande allerede oppe i en beskatning der bevaeger sig langt over i det urimelige. I DK er det f.eks. ikke saerligt svaert at komme til at betale 3/4 af sin indkomst i skatter og afgifter... Med andre ord, landene udsteder BAADE statsobligationer OG inddriver uanstaendig skatter.
Nogen lande goer det ikke godt mht. inddrivelsen, som f.eks. Graekenland, men saa er vi over i at skulle snakke om fejlslagne stater der egentlig burde gaa under saa de kunne starte paa en frisk...

"Vi mangler ordentlige statsmænd, som samtidig kan tænke selv."

Den er jeg helt med paa, men du faar ALDRIG den almindelige dumme vaelger til at stemme paa dem i stedet for S/SF'ere der lover milde gaver :-p

Det du beskriver Lynge,er den illusion, som man har formået at bilde folk ind, nemlig at stater er som enkeltindivider. Og ud fra denne illusion dikterer man så sin politik.

Det er smart at bilde almindelige mennesker dette ind,således at man kan opretholde magt og kontrol.

Det handler ikke om en uundgåelig logik, en uundgåelig naturlov, eller om det man kalder for "penge", men om at skabe nogle kulturelle systemer, så at visse grupper opretholder kontrol og magt og fri og storladen adgang til ressourcer og tjensteydelser. Det handler aldrig om penge, andet som et middel til at styre og diktere.

Penge er udtryk for fiktion, symbol, glitrerværk, som der kan manipuleres og trylles med...Penge er ikke andet end en målestok for værdier og burde ikke gøres til et mål i sig selv. Denne fejlslutning er en kortslutning som har haft tragiske konsekvenser for vores klode...

Netop store kollektiver, der indgår i et økonomisk indbyrdes system, lande,stater, nationer, kan VÆLGE at handle anderledes end enkeltindividet. Det er et spørgsmål om valg. Selvfølgelig giver dettenogle konsekvenser, men der er f.eks ikke nogen, der kan smide Danmark ud af Danmark, fordi at Danmark vælger ikke at betale sin gæld. Et land er ikke noget enkeltindivid.

Der er heller ikke nogen, der kan besætte Danmark og udplyndre Danmark, fordi at vi nægter at bøje os for systemet, det ville i så fald være en krigserklæring og betyde krig. Det samme gælder for alle andre lande,især de store....

Men læg mærke til at selv om landene har store problemer med deres såkaldte "gældsætning", så er det åbenbart langt værre, hvis man bare satte en streg over denne gæld og lod ågerkarlene være ågerkarle.

Hvorfor?

Fordi at stærke kræfter, som ikke er i nationernes interesse, ønsker at bevare kontrollen igennem en opretholdelse af systemet for ENHVER PRIS.

Og fordi at politikere og andre magtmennesker er i lommen på disse anonyme finansmagter, så udbredes denne skrøne, denne myte omkring et lands økonomi som værende lige som en husholdning.

Disse magtfulde kræfter, der kæmper for at bevare status quo kan reduceres til forbløffende få individer,familier og klaner... De har ikke noget imod en rask lille krise, som rydder op og får pengebæltet til at skifte ham og udsmidning af besværlige elementer, men denne gang har de gjort regning uden vært;))), netop fordi at systemet er blevet så magtfuldt og globalt og indbyrdes sammenhængende. Deres magtliderlighed vil blive deres fald. .

Paradokset er at netop denne magtkoncentration og sammenhængskraft bliver systemets fald, fordi at alting er blevet alt for meget bundet sammen i en magtbrynde og kynisme, som vi aldrig har set nogensinde før i historien. De svage led knækker over og hele systemet trækkes ned.

Netop globaliseringen har fået mennesker til at glemme deres eget lands muligheder for at klare sig selv og fået dem til tro at lande er så små enheder at de kan behandles som individer,der bliver totalt afhængige af andres forgodtbefindende, hvis de ikke betaler deres gæld. Det er lige omvendt!!

Må jeg igen minde om t Aristoteles geniale distinktion.

De "almindelige mennesker" som køber hele denne illusion er ikke bare folket,men går langt ind i politikernes og embedsmændenes og naive økonomers rækker. De er ikke andet end nyttige og naive idioter for systemets virkelige magtfulde bagmænd og deres skrupelløse håndlangere i det politiske system.

Deres vigtigste opgave er at bilde folk ind at det finansielle system nærmest er guddommeligt og urokkeligt og ikke kan være anderledes. Og at etik og økonomi intet har med hinanden at gøre....

Vor tids dyrkelse af markedet som noget urørligt og naturligt selvkørende er erstatning for tidligere tiders religion.

Økonomi er blevet opium for folket.

God artikel og rigtig mange gode kommentarer, men jeg synes de har for det meste deres omdrejningspunkt om "det kapitalistiske system", som i/vi ikke rigtig kan blive enige om hvorvidt det er staterne som kører en uansvarlig økonomisk politik, "svinger med kreditkortene", betaler det ene med det andet osv. eller om det er kreditorerne som spænder skruen for hårdt, "man kan ikke plukke en skaldet høne" og "dummebøder er ikke det rigtige incitament til en der allerede er blanket af", "Paradokset er, at der er brug for langt mindre arbejdskraft til at skabe nok til alle.". eller sådan ca..

Og meget rigtigt, der skal færre til i vores højteknologiske samfund til at udføre arbejdet, hvilket sagtens kunne få mig på de tanker at borgerløn ville være bedre løsning end aktivering, som en bekræftelse på at vor tids højteknologiske samfund ikke har brug for lige så mange hænder som før; de arbejdsløse får bistand fra de respektive kommuner eller er medlemmer af fagforening, de får en minimaleydelse men samtidigt bruges der masser af samfundets ressourcer på at "aktivere" de arbejdsløse og denne såkaldte aktivering er spild af alles involveredes tid og statens/kommunernes penge. Borgerløn ville faktisk være et besparende politisk indgreb, oven i ville det være udmærket at gøre det nemt og billigt at stifte firmaer, folk ville i større grad aktivere sig selv efter deres egen kundskaber, og hvis de ikke gad andet end at sidde og se fjernsyn, jamen så dem om det.

Og noget helt andet som har meget lidt med økonomi i sig selv at gøre, imens det er storindustri og vores måde at leve på som skaber problemet som truer os alle: Forurening, i sidste ende noget som man faktisk kunne basere økonomiske principper/modeller på(økonomi er hvad man gør den til).. f.eks en helt ny politik som gik ud på at forurenende teknologier skulle skiftes ud med grønne teknologier i stand til at yde noget der var samsvarende, nye standarder kunne gives en ny finansiel værdi; de nye grønne systemer, når bygget ville hæve den samlede værdi af infrastruktur og elproduktions ret drastisk på grund af den vedvarende karakteristik, på kort sigt er det allertiders med nye slags offentlige investeringer, for kæmpestore offentlige investeringer(hvor man måske ikke bruger flere penge end ellers, bruger dem bare anderledes end man plejer) ville kunne skabe de tusindvis af arbejdspladser vi har brug for lige nu og her.

1. Investering i at bevare naturen=vedvarende investering, problemet er løsningen, de nye værdier skabes i det øjeblik politikerne begynder at gøre noget til at føle på hvad vedvarende grøn teknologi angår, på stor skala og lige nu og her, ikke et eller andet.. "i 2050 har vi ... osv.(bla bla bla), f.eks kunne/burde samtlige benzin/diesel biler konverteres til ikke forurenende elbiler som kørte på grøn-produceret elektricitet.

2. Borgerløn er besparende og mere ærefuldt for borgerene end at blive puttet i en alt for dyr og ubrugelig, symbolsk aktivering som i sidste ende handler mere om at kontrollere at de arbejdsløse ikke snyder, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet og ikke opholder sig i Spanien til dagligt, end at det handler om at skabe reelle muligheder for den "aktiverede".

3. Som værdierne ikke rækker er det på tide at finde på nye grønne standarder som byder på alt den komfort vi har i dag og mere til men bare uden at forurene, disse nye "ikke-forurenede" og "vedvarende" standarder, kunne blive grundlaget for nye/ny type arbejdspladser og forøgede værdier i samfundet, for ikke at snakke om at vores børnebørn og børnebørne-børn rent faktisk ville få en lidt lysere fremtid.

... situationen kan anskues på så mange måder, en ret typisk tendens(på alle plan) er at begynde at finde de/den ansvarlige og skælde ud på dem, overanalyse af fortidens synder og politiske selvmål(når oppositionen har magten til at spænde ben for alt som f.eks tilfældet er i USA for tiden, modarbejder deres egen nationale interesser, politiske uenighed imellem partier er normal, bare ikke særlig godt når det kommer til politik som er skadelig for borgerenes levevilkår)... i stedet for at samle de nødvendige ressourcer til at og løse de problemer vi nu en gang står over for og skabe nye værdier.

Det er ok at analysere hvordan vi er havnet her men det er mere på sin plads at forsøge at finde frem til holdbare løsninger, jeg siger ikke at det jeg bringer på banen er det rigtige og der er nok mange som siger og tænker lignende/samme ting, ville dog fortrække det var personer som havde den politiske magt til at udføre disse grønne projekter, og erstatte ubrugelig aktivering med borgerløn og mere positive visioner for f.eks nyuddannede,. synes i hvert fald at i stedet for "et opgør med fortiden" burde man at fokusere på holdbare vedvarende løsninger.

@leif Hansen

Der er ingen af dine argumenter der peger i retning af at en stats oekonomi ikke REELT er som en privatpersons i VIRKELIGHEDENS verden...

Luftige teorier fungerer ikke godt i virkelighedens verden, og udfald mod 'magtfulde bagmænd' og 'skrupelløse håndlangere' er bare en af de saedvanlige konspirationsteorier...

Du FAAR ikke noget andet system... Langt hovedparten af verdens befolkning vil ikke i virkeligheden udskifte det man har nu med noget andet, for hvad andet er der???
Kommunisme/socialisme HAR vaeret proevet i forskellige lande, og det ender altid i diktatur, undertrykkelse og armod. Enevaelde, diktatur og anarki er ogsaa proevet, og dem tror jeg heller ikke nogen til tilbage til.
Den utopiske venstrefloejs droem om en saakaldt 'retfaerdig' verden hvor alle yder efter evne og nyder efter behov er ogsaa totalt urealistisk, for mennesket er basalt set egoistisk og vil yde mindst muligt og nyde mest muligt (specielt hvis andre betaler).

Den nuvaerende krise vil da skabe aendringer, men de vil vaere smaa og hovedsagelig kosmetiske, for folk i almindelighed kan ikke lide 'store' aendringer (medmindre de udelukkende er til deres egen fordel). At nogen faa tusinde mennesker render rundt og braender biler og bygninger er i sig selv nok til at de IKKE faar indflydelse, for langt hovedparten af menneskeheden vender sig imod opfoersel af den slags (det kunne jo vaere vores bil de ballademagere braendte naeste gang)...

Du kan saa forsoege at skabe aendringer politisk, men det loeber du saa ind i at den almindelige vaelger hellere vil stemme pa en S/SF'er der lover milde gaver (for laante penge) end paa en der vil aendre paa status quo.

"Netop globaliseringen har fået mennesker til at glemme deres eget lands muligheder for at klare sig selv..."

Men et lille land KAN ikke REELT klare sig selv, for deres befolkning vil have (nogen af) de ting der fremstilles i andre lande, og de vil have dem til mindst mulig omkostning... Det kan da godt ske at du kan finde nogen faa individer som vil leve paa en farm og leve af joden, men det store flertal af f.eks. Danskere vil sgu' have biler, fladskaerme, computere, billigt toej, skirejser osv...
Men naar 95% (eller mere) af landets befolkning vil have de her ting, saa maa man ogsaa have metoder til at handle, og saa er vi tilbage ved det nuvaerende system.

Det nuvaerende system er der fordi det paa trods af dets fejl har vist sig at vaere det der virker i VIRKELIGHEDENS verden... Hverken du eller andre har anvist alternativer der kan accepteres af almindelige mennesker, og SPECIELT ikke accepteres af dem der skaber vaerdier.

Folk er i gennemsnit egoistiske (enten paa egne vegne eller paa deres lille gruppes vegne, f.eks. deres familie og venner), og det system verden fungerer efter bliver noedt til at tage det i betragtning... ellers er vi igen over i de bedrevidendes diktatur, med de saedvanlige bivirkning som set i det gamle Soviet, Cuba, Nord-Korea osv...

I stedet for uspecificerede saetninger som '...men denne gang har de gjort regning uden vært', saa kom lige med nogen KONKRETE grunde til at det system verden fungerer efter ogsaa REELT set vil blive aendret...
Et system der virker skal opfylde to forudsaetninger:
1. Der skal vaere incitament til at yde en indsats (og nej, arbejdet baerer ikke loennen i sig selv).
2. Der skal ikke vaere muligt at saette sig hen i et hjoerne of fede den paa andres arbejde (og nej, mennesket vil ikke kun nyde efter behov).

Jeg saa da personligt gerne at stater ikke kunne optage laan, men partier der kun eksisterer pga. at de giver gaver for laante penge (primaert venstrefloejspartier) vil ALDRIG acceptere det, og det vil de vaelgere der godt kan lide at faa gaver heller ikke... Det ville jo betyder at de skulle *gisp* til at ARBEJDE...

Kun ved at strække arbejdsbegrebet til det yderste, hvor det næsten ikke giver mening mere, kan man påstå, at det kan svare sig, hvis man vil frem i verden.

& Morten Lynge

Desværre har du ret langt hen ad vejen. Vort nuværende system forstærker de egoistiske tendenser hos vi mennesker. I vort lille hjørne af verden bliver problemet så, at der i Kina, Indien, Afrika m.m. er 3-4 milliarder, som først nu er ved at finde ud af at være egoister. Dem tror jeg vi får store problemer med.

Lynge, paradokset med liberalismen er at de nok besynger friheden, men alligevel reducerer mennesket til en egoistisk forbrugende automat,som er berøvet enhver indre og meningsfuld frihed til at handle anderledes..

Mennesket er meget mere kompleks og flerdimensionelt og er fremfor alt netop et frit væsen, der kan vælge helt andre sytemer end de nuværende.. Man kan ikke forudsige historien-hvem kunne f.eks forudsige murens fald?- så det herskende behøver ikke i al evighed at være det herskende.

Liberalisme og kommunisme reducerer mennesket til en flad, materialistisk og forudsigelig størrelse.

Historien er fyldt med eksemper på at mennesket ikke blot er et egoistisk forbrugende væsen og historien er fyldt med overraskende og uventede drejninger, som ingen isme har kunnet forudse.

Men det er klart at din tese om menneskets egoisme og liberalismens forsøg på frugtbart at anvende denne egoisme har et selvopfyldende formål, for hvis tilstrækkelig mange tror på den, så sker der jo ingen ændringer.....

Dit udsagn er ikke videnskabeligt, men politisk. Og dit udsagn reducerer menneskets natur.

Lande er ikke personer og kan og bør derfor ikke behandles på denne måde. Heller ikke i økonomi.
Dette er netop muligt for nationer, fordi de som sagt ikke er individer, men du har ret i at der vil komme til at ske store ændringer omkring kontrol og balancen imellem det offentlige og dette at få individer har rådighed over mange penge og megen magt.

Økonomi kan dreje sig om større og mindre enheder, om udveksling af varer inden for større eller mindre enheder, men der ikke nogen logik, der foreskriver at disse udvekslinger af varer i så stor udstrækning som muligt bør ske indenfor den allerstørste enhed: det globale

Det enkelte individ kan ikke reduceres yderligere, det kan ikke handle med sig selv og det er altid underlagt "økonomiske" relationen til de andre eller andet, men netop nationen kan opretholde sin status af nation og indre handel.

Om dette vil betyde færre fladskærme må tiden jo vise.

Mit konkrete og ikke særlige luftige forslag er at verden som sådan sætter streg over al den gæld der måtte findes og begynder forefra som enkeltnationer med en ensartet skat overalt på jorden, som skaber en rimelig balance imellem fællesskab, virksomheder og enkeltindivider

Som det er i dag, så har det private finansmarked fået alt for meget magt og penge på bekostning af nationer, Fn, Eu og andre internationale organisationer. Det er netop ikke bare virksomheder, som skaber værdier. Faktisk er der også nogle som skaber tanker og nye muligheder for at udfylde friheden og det er langt mere værd end en eller dum dippedut.

Det der undrer mig det er at landene pisker sig selv med besparelser i stedet for at sætte en streg over gælden til ågerkarlene. Dette sidste er kun værre at indføre fordi at man frygter at det nuværende system vil brase sammen, hvis man overstreger al gæld

Og det frygter man ikke af hensyn til nationerne og deres befolkninger, som i øjeblikket har det værre end nogensinde, men fordi at nogen ønsker at bevare kontrollen og den direkte adgang til ressourserne Hvem er disse "nogen". Det er ikke mig.....

Det har intet med konspirationsteorier at gøre, det kan man jo direkte aflæse af hvad der sker for tiden. Hvorfor lader man ellers Grækenlands befolkning- og andre landes befolkning- lide så meget?

Det har ikke en klap med at man som person er tvungent til at betale sin gæld tilbage, men det handler alene for at bevare det globale økonomiske system sådan som det er.

Ingen - hellere ikke Usa eller Europa- er tvungen til noget her, men man vælger at holde hånden under et bundråddent system ved at lade befolkninger lide med "nødvendige" beparelser...Denne nødvendighed er en kæmpeillusion og jeg tror at folk er ved at gennemskue dette.

For nationer er ikke husholdningsregnskaber.

Og statsministeren er ikke nogen husmor;))

Så vi tager den igen: fordi at politikere bilder befolkningerne ind at nationer kan reduceres til husholdningsøkonomi og føre en politik ud fra denne illusion, så er det ikke ensbetydende med at nationer kan og bør betragtes som husholdningsøkonomi.

Andre muligheder er tilstede netop fordi at nationer ikke er som husholdninger, familier og enkeltpersoner.

Og at reducere det meget komplekse væsen, som af mennesket kaldes for mennesket, til egoisme og forbrugerisme, og lade hele vores samfunds indretning og værdier være baseret på disse instinkter og behov forekommer mig at være særdeles primitivt og enøjet.

Ikke mindst fordi at den så højt besungne frihed i liberalismen bliver en karikatur: nemlig friheden til at forbruge frit og uhæmmet og rive mest muligt til sig uden at en styg stat blander sig.........

Ynkeligt form af den vidunderlige og dybe frihed i mennesket.....

Det er et sjovt billede. De ligner overhovedet ikke nogen, der om lidt kommer kravlende for at få bankpakke 4. De ser faktisk ud somom de trænger til en ordenlig omgang glass-steagall. Så kan de slå plat og krone om hvem der skal ha den kedelige del og hvem der skal lege og jonglere med resten

Åh, jeg kommer lige i tænke om CV Jørgensens gamle ET SATANISK MESTERVÆRK. Må dele den med jer, nu vi snakker om det:

Penge lyver aldrig de lugter kun lidt
nogen vil sikkert sige direkte fedt
noget hen af eau de Cologne
penge slukker selv den værste tørst
gør med lethed den allermindste allerstørst
& smager af mere & mere

Et uhelbredeligt pengebegær
vokser inden i mig ligesom cancer
der er ingen kur eller medicin der dur
& min egen krop er kun et spinkelt panser

langsomt men sikkert skal jeg ædes op
& statuerer et eksempel for enhver
fed & fyldt sinke eller forædt idiot
der trækker vejret med allerstørste besvær

.Akkurat som mig psykisk ude af balance
med et system der ikke har levnet mig en jordisk chance
pengebegær er hver mands eje så jeg vogter det nøje
det hænger ved mig som en skygge der ikke la' sig forføje

Penge er et satanisk mesterværk
& alle i branchen går med sikkerhed bersærk
så snart de sætter fingrene i det
penge er noget selv et barn ka' forstå
de er til at tage & føle på
& kan være varme ligesom mennesker

@leif Hansen

Jeg er ikke enig i dig om mennesket natur... ENKELTE individer gaar imod stroemmen, men langt hovedparten er flokdyr der goer som naboen og konkurrerer med naboen, og de er saa meget i overtal at enkeltindividerne ikke kan lave de store aendringer.

"Hvem kunne f.eks forudsige murens fald?"

Det var forudsigeligt fra 1985... Det gamle Soviet havde ikke midlerne til at konkurrere med Reagans oprustning, og der blev stoerre og stoerre spraekker i WaPa alliancen... Det sjove er jo ogsaa at de bevaegede sig MOD liberalismen, fordi det er den samfundsform der virker bedre end alle de andre (selvom 'bedre' ikke er 'godt')...

"Mit konkrete og ikke særlige luftige forslag..."

Det kommer jo bare ikke til at ske, hvilket vil sige at det ER Luftigt... Og selvom det skete, saa ville det kun vaere en midlertidig loesning, for de lande der har det godt med at laane penge ville bare sige:
"Fedt! Det virkede! Lad os straks starte med at laane penge igen, for naar vi har koert de i saenk endnu en gang laver vi bare en ny nulstilling!"

"Hvorfor lader man ellers Grækenlands befolkning- og andre landes befolkning- lide så meget?"

Fordi de har brugt loes af andre folks penge og nu ikke kan betale dem tilbage? Det er hele fundamentet for systemet at folk saa selvfoelgelig skal maerke det, ellers vil international handel ikke virke, og uanset om man kan lide det eller ej, saa virker international handel og kontakter til at skabe en fredelig verden, for naar man handler med folk og kender dem har man mindre grund til at gaa i krig med dem...

@Morten Lynge skriver

“Hvorfor lader man ellers Grækenlands befolkning- og andre landes befolkning- lide så meget?”

Fordi de har brugt loes af andre folks penge og nu ikke kan betale dem tilbage?

Forkert Morten. Du ser monolitisk på samfundet. Prøv med noget klasseanalyse.

De græske banker har under den borgerlige regering - ligesom andre europæiske banker - overinvesteret i projekter med kortsigtede profitafkast, primært byggeri i turistbranchen. Den Græske regering har eksempelvis i samarbejde med banker og entreprenører investeret over en mia. USD i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

Bankerne har dirigeret lånene derhen hvor kapitalisterne var mest profitskabende og ikke derhen hvor investeringerne ville skabe varige arbejdspladser. Ingen almindelig græker kan låne i banken hvis de er uden sikkerhedsstillelse. Men de almindelige grækere får nu regningen for de fejlslagne investeringer.

Morten Lynge siger:
Lynge:

"Jeg er ikke enig i dig om mennesket natur… ENKELTE individer gaar imod stroemmen, men langt hovedparten er flokdyr der goer som naboen og konkurrerer med naboen, og de er saa meget i overtal at enkeltindividerne ikke kan lave de store aendringer."

Jamen så har vi endnu engang fået konstateret at liberalismen og det nuværende samfundssystem grundlæggende bygger på en primitiv forkortelse af menneskets natur.

Det du beskriver her er blot en primitiv side af det ufatteligt komplekse væsen kaldet mennesket.Det er en primitiv side, som man ikke burde ophøje til at være så dominerende, at denne side bestemmer hele vores samfundssystem.

Lynge, hånden på hjertet: er det ikke skrækkeligt og uhyggeligt kynisk at bygge vores samfundssystem på en så negativ og pessimistisk opfattelse af mennesket?

Klodens tilstand lige nu viser i øvrigt meget tydeligt at det ikke går.

Der er ikke noget galt med handel og udveksling af varer og tjenesteydelser, men der skal hverken lånehajer eller spekulanter ind over denne handel.

Cv Jørgensens sang viser jo på udmærket vis hvor dybt at økonomi og handel er sunket . Til et ustyrligt begær efter mere og mere og mere...

Situationen i Grækenland er kompleks, hvilket Bill Atkins svar jo tydeligt viser og du skal ikke forglemme at deres problemer jo også skyldes en ekstrem La-liberalisme, hvor grækerne stort set selv bestemte hvad de måtte betale i skat;)

Desuden så indebærer mit forslag ikke alene at man streger al gæld over og ikke straffer folket for ens egne lyssky transaktioner, men at hele lånesystemet fjernes og skrottes, både på det individuelle plan og det statslige.

I stedet så inddrager staterne de skatter der er nødvendige, således at der er en rimelig fordeling imellem det store fællesskab( det "offentlige") og de private.

Moderne tidsvarende stater og store internationale organisationer kan ikke mere leve med, som det er nu, at størsteparten af verdens penge befinder sig uden for fællesskabet. ET fællesskab, der naturligvis arbejder for klodens bedste og ikke for enkelte multinationale firmaer og ekstrem riges interesser.

Det er da også et paradoks at Usa som land ikke "ejer" sin egen magt, men at den som stat agerer som at den er i lommen på spekulanter og ågerkarle.. Det er nu kun en illusion, for det er Usa,der har våbnene og ikke finansmarkedet....

Og Usa kunne når som helst beslutte ikke at betale disse lån med renter tilbage...Det eneste der afholder dem for dette er at det ville destruere systemet og visse kræfter ville tabe kontrollen og magten og adgangen til ressourcerne

Det handler ikke om fiktive og astronomiske beløb, men om magt og kontrol!

Se dette er en moderne tankegang i stedet for at man hele tiden vil vende tilbage til attenhundredtallets gammeldags liberalister med al snak om at skatter skader samfundet.

Tværtimod, men det kræver en rimelig og ensartet skat overalt på kloden og hvis nogen ikke vil makke ret, så bør handel og økonomisk samkvem med disse stoppes.

Om det bliver gennemført. Tja, vi får se. Det er klart nok meget luftigt lige nu, men det kan ændre sig, for i modsætning til dig så tror jeg ikke at man kan forudsige afgørende forandringer i historien- i hvert fald ikke med de sædvanlige midler. men måske er du tilhænger af af Nostradamus?;))

En halvtreds procent fordeling ville være mere end rimeligt og alle låntagning skulle forbydes. Dvs også eksistensen af banker og kreditforeninger.

Så Grækenland kan ikke mere låne penge, heller ikke andre lande. Det vil være slut med ågerkarle og uetisk rentetagning.

Det skal ikke mere være muligt at tjene penge på penge.

Sådan!

Husk:at penge kun er tal på en computerskærm, de er intet i sig selv. De har kun den magt som verden tillægger den. Kan verden vælge at gøre anderledes? Er disse tal på computerskærme,som angiver Usa-" gæld noget i sig selv? Nej, de er ikke andet end hvad vi har valgt at gøre dem til

Et eksempel. Iss har lige haft en omsætning på 135 milliarder. I statsbudgettet fedter man med nogle få milliarder og at man ikke har råd til det ene og det andet.......

Derfor skal der i fremtiden være en mere ligelig fordeling imellem fællesskab og mere partielle interesser overalt på denne klode, styret igennem universelle og ens skatter Alle former for spekulation og låntagning skal forbydes.