Læsetid 5 min.

Økologi mætter ikke mange munde

Økologi er et ord, der strutter af sundhed og leder tanken hen på blomstrende enge. Men i virkeligheden er produktionsformen hverken god for miljøet eller for folkesundheden. Og værst af alt; med syv milliarder munde at mætte er økologi den sikre vej til tomme maver
Dansende økologiske køer er blevet en del af de økologiske landsmænds brand. Men spørgsmålet er, om de leverer så glad natur, som de påstår.

Dansende økologiske køer er blevet en del af de økologiske landsmænds brand. Men spørgsmålet er, om de leverer så glad natur, som de påstår.

Flemming Højer
1. november 2011
Delt 2770 gange

Danmarks Naturfredningsforening anbefaler en omlægning til økologisk landbrug. Men selv om økologisk landbrug har sympatiske træk og rummer megen værdifuld viden, er produktionsformen ikke brugbar som universalløsning. Det ville være katastrofalt — både økonomisk og forsyningsmæssigt.

Med ren økologi kan hele verdens landbrug kun producere mad til fire milliarder mennesker.

I dag er vi syv milliarder, og om 50 år er vi mindst 10 milliarder. Derfor gælder det om at udnytte arealet effektivt.

Og her er opskriften absolut ikke økologi, der kun producerer omkring halvdelen pr. arealenhed i forhold til konventionelt landbrug. Pga. det ringe udbytte kræver økologi langt større arealer, og produktionsmetoden er derfor en direkte trussel for verdens naturarealer — herunder regnskoven.

Derfor bør spørgsmålet om at gøre landbruget økologisk drøftes sagligt — det handler trods alt om forvaltningen af vores fælles, begrænsede ressourcer i en verden, hvor jordkloden næppe vokser, selv om befolkningen firedobles på hundrede år.

Følelser som argument

De almindeligste argumenter for økologisk produktion er ressourcebesparelser, miljøvenlighed, produktkvalitet og dyrevelfærd.

Det økologiske landbrugs berettigelse er altså i høj grad følelsesmæssigt baseret. Økologerne mener, at hvis man afstår fra at bruge nogle af fødevareproduktionens vigtigste produktionsmidler — kunstgødning og kemisk plantebeskyttelse — vil produktionen blive mere bæredygtig i det lange perspektiv.

I mangel af videnskabelig fundering er der gennem årene fremført mere ideologiske og naturromantiske argumenter. Og det har været nok til at få ganske mange — herunder en del journalister og politikere — til at sluge konceptet.

Sandheden er, at økologiens indtog i Danmark hverken er begrundet af videnskab, økonomi eller fornuft, men udelukkende af følelser og politik. Så når verden løber ind i mangel på landbrugsprodukter, bliver det svært for politikerne fortsat at favorisere en produktionsform, der forøger problemerne.

Da en snusfornuftig befolkning i 1990'erne hverken ville producere eller købe økologi, greb politikerne til prispolitiske våben som tilskud og afgifter for at fremme økologien. Selv børn i institutioner blev tvangsfodret med økologi. Det har kostet millioner af skattekroner til at fremme både produktion og afsætning af økologiske fødevarer. Til skade for såvel fødevareproduktionen som miljøet og klimaet. For naturen retter sig stadig efter naturlovene og ikke efter intentionerne hos et politisk flertal.

Økologiske myter

I et par årtier er der målt og testet, uden at det er lykkedes at påvise reelle fordele ved den økologiske produktion.

Der er ingen udbyttemæssige fordele. Ser man bort fra græsarealerne, ligger udbyttet 30-50 pct. under, hvad den konventionelle produktion kan præstere.

Der er heller ingen miljøgevinster. Både vandmiljø og klima belastes mere ved økologisk produktion end ved konventionelt brug.

Økologerne hævder, at jorden forbedres gennem økologisk dyrkning. Men det kan ikke dokumenteres. Tværtimod reduceres jordens indhold af næringsstoffer, ligesom jorden bliver mere ukrudtsfyldt. De kendsgerninger forklarer det betydeligt lavere udbytte.

Men økologisk landbrug fører til mindre kvælstofforurening, hævder økologitilhængerne. Problemet er bare, at de har svært ved at bakke påstanden op med facts.

Der findes nemlig ikke særlig mange langvarige undersøgelser af økologisk kontra konventionelt landbrug. Et af de mest kendte er et 18-årigt forsøg i Skåne, som viste, at en økologisk mark giver 20 pct. lavere kvælstoftab til grundvandet. Men når tabet beregnes pr. produceret enhed, udleder den økologiske produktion 50 pct. mere kvælstof til grundvandet end den konventionelle.

Grønne regnskaber viser det samme. Det ville også fremgå, hvis Danmarks Naturfredningsforening offentliggjorde tallene for deres gods, Skovsgaard, på Langeland!

Økologer på frihjul

Når økologisk og konventionelt landbrug sammenlignes, snydes der ofte på vægten ved, at systemerne blandes sammen. Det sker især på bedrifter, hvor planteavlen er økologisk, mens husdyrproduktionen er konventionel.

Det betyder, at de økologiske afgrøder via husdyrgødningen tilføres næringsstoffer, som stammer fra indkøbt foder fra handelsgødede marker. Uden denne indsmugling af næringsstoffer var økologien endnu vanskeligere stillet.

Som argument mod den konventionelle produktionsform fremføres det ofte, at der bruges meget energi til fremstilling af kunstgødning. Det er rigtigt. Men for hver energienhed, der investeres i gødningen, genereres 5-10 ekstra enheder solenergi i den forøgede planteproduktion. Så energiøkonomisk set er kunstgødning en god forretning. I øvrigt kan den fremstilles med vedvarende energi f.eks. ved hjælp af norsk vandkraft.

Ingen gevinster

Hvad så med pesticiderne? Har økologien ikke nogle fordele her? Måske. Men i dag er midlerne gennemprøvede, og dem med negativ effekt er udfaset.

De sjældne rester, der findes i fødevarer eller vand er yderst små og kan ikke forbindes med negative effekter hverken miljømæssigt eller sundhedsmæssigt. Oftest skyldes de heller ikke anvendelse i landbruget, men nedsivning ved borerør, offentlig ukrudtsbekæmpelse, fortidens synder eller slet og ret systematiske fejl i analyserne.

De kemiske midler, man anvender i moderne landbrug, fremmer derimod forbrugernes fødevaresikkerhed: Nogle af de farligste gifte dannes nemlig, når naturen sætter kemiske våben ind, hvor der ikke bruges kemisk beskyttelse — det gælder f.eks. stoffer som aflatoksin.

Hvad så med biodiversiteten, fremmer økologien ikke den? Her må man svare med et modspørgsmål: Mener økologiens kernetropper virkelig, at det gælder om at have så meget ukrudt i kornmarken som muligt? Hvordan mener man, at det kan forenes med et landbrug, der skal forsyne en voksende verdensbefolkning med mad?

Lad os i stedet dyrke et højt udviklet kulturlandbrug på landbrugsarealerne og reservere andre arealer til naturens frie udfoldelse. Ideen om at blande natur og landbrug sammen giver både dårlig natur og dårlig landbrugsproduktion! Resultatet er sultne maver.

For dyrenes skyld

'Men bør vi så ikke ofre os for dyrenes skyld?' spørger økologitilhængere, der tror, at økologer behandler deres husdyr mere omsorgsfuldt end andre landmænd. Men det fortoner sig i det uvisse, om det rent faktisk er tilfældet. Heldigvis behandles de fleste husdyr godt, men der er fundet grumme tilfælde i begge kategorier. Anderledes med vildtet: Her er det en kendsgerning, at hyppigere mekanisk jordbehandling — såkaldt strigling — af økologiske marker er hård mod harekillinger, fasankyllinger, agerhøns og fuglereder i marken (viber, lærker o.l.).

'Men i det mindste er øko-landbrug vel bedre for klimaet?' tænker økologifortalerne.

Desværre! Det økologiske landbrugs lavere udbytte binder nemlig langt mindre CO2 i afgrøden. Derfor dumper økologisk landbrug på økologernes egen klimadagsorden. Konventionelle marker giver som nævnt 30-50 pct. større udbytte og binder derfor også 30-50 pct. mere CO2 fra atmosfæren.

Herudover skal man huske at medregne de klimagasser, der frigøres fra jordbunden (almindeligvis CO2, men fra vådområder endvidere den langt farligere metan). Svenske forskere har beregnet, at hvis alt korn i Sverige, blev dyrket økologisk, ville det forøge CO2-udslippet svarende til ekstra 675.000 personbiler, der hver kører 10.000 km om året!

Og så har vi været venlige og ikke belastet økologien ved at medregne den ekstra CO2-udledning fra den mere intensive jordbehandling.

Fornægter landvindinger

Værst af alt er det, at økologien fornægter midler, der har reddet milliarder af mennesker.

Nobelpristageren Haber-Bosch, der opfandt metoden til at binde luftens kvælstof i kunstgødning, har haft enorm betydning og reddet milliarder af mennesker fra sultedøden. Blandt videnskabsfolk anses hans nobelpris for at være den vigtigste nogensinde, da den belønnede den opfindelse, som har haft størst betydning for menneskeheden.

Men netop denne opfindelse nægter økologerne at anvende — bortset fra ovennævnte indsmugling af næringsstoffer fra handelsgødning via indkøbt konventionelt foder.

Økologiens forkastelse af fødevareproduktionens allervigtigste produktionsmidler, kunstgødning og kemisk plantebeskyttelse, fører som vist til mindre udbytte, større udvaskning af næringsstoffer, større udslip af CO2, fald i jordens næringsindhold og sidst, men ikke mindst: En masse ukrudt! — Eller som en rigtig økolog udtrykker det: Forøget biodiversitet.

Gad vide, hvad de mange sultne blandt verdens syv milliarder indbyggere synes om den gevinst? Økologi synes mest af alt at være for dem, der har så meget, at de har brug for at forlyste sig med nostalgiske drømme fra Morten Korchs tid.

 

Poul Vejby-Sørensen er cand.agro. og ansat i Bæredygtigt Landbrug

Læs også interview med Niels Halberg, leder af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for erik mørk thomsen
    erik mørk thomsen
erik mørk thomsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Mona Blenstrup
Mona Blenstrup

"Og her er opskriften absolut ikke økologi, der kun producerer omkring halvdelen pr. arealenhed i forhold til konventionelt landbrug. Pga. det ringe udbytte kræver økologi langt større arealer, og produktionsmetoden er derfor en direkte trussel for verdens naturarealer — herunder regnskoven".

Hvor kommer det med regnskóven dog ind?

Regnskoven er det met ufrugtbare sstykke jord, når det gælder landbrugsproduktion. Man skal tilføre en amsse gødning og jorden bliver hurtigt gold.

"Økologerne hævder, at jorden forbedres gennem økologisk dyrkning. Men det kan ikke dokumenteres. Tværtimod reduceres jordens indhold af næringsstoffer, ligesom jorden bliver mere ukrudtsfyldt. De kendsgerninger forklarer det betydeligt lavere udbytte"

Nå det er da overraskende er helt sikkert ukorrekt.

"De kemiske midler, man anvender i moderne landbrug, fremmer derimod forbrugernes fødevaresikkerhed: Nogle af de farligste gifte dannes nemlig, når naturen sætter kemiske våben ind, hvor der ikke bruges kemisk beskyttelse — det gælder f.eks. stoffer som aflatoksin."

Nå så gift ra kemiindustrien er mindre farlig og nærmest sund frem for den naturligt fremkommende?

"Hvad så med biodiversiteten, fremmer økologien ikke den? Her må man svare med et modspørgsmål: Mener økologiens kernetropper virkelig, at det gælder om at have så meget ukrudt i kornmarken som muligt? Hvordan mener man, at det kan forenes med et landbrug, der skal forsyne en voksende verdensbefolkning med mad?

Lad os i stedet dyrke et højt udviklet kulturlandbrug på landbrugsarealerne og reservere andre arealer til naturens frie udfoldelse. Ideen om at blande natur og landbrug sammen giver både dårlig natur og dårlig landbrugsproduktion! Resultatet er sultne maver"

Man kan ikke brødføde verdens alt for store befolkning med svin, produceret i Danmark på baggrund af importeret sojaprotein fra regnskovene i syd-amerika.

Så fat det dog..

Brugerbillede for Mona Blenstrup
Mona Blenstrup

Og den biologiske mangfoldighed kan aldrig udfolde sig under det kemiske industrielle landbrugsvæsen.

Som artiklens forfatter skriver: landbrug for sig og natur for sig. Og husk lige drikkevandet.

Økologisk landbrug kan dog rumme det hele.

Brugerbillede for Chris Green

DESVÆRRE har artikelforfatteren i stort set ret.. økologi er DESVÆRRE en luksus de færreste i verden har råd til... og de færreste i Danmark har lyst til at betale for.. DESVÆRRE..

Brugerbillede for Jens Overgaard Bjerre
Jens Overgaard Bjerre

"De kemiske midler, man anvender i moderne landbrug, fremmer derimod forbrugernes fødevaresikkerhed: Nogle af de farligste gifte dannes nemlig, når naturen sætter kemiske våben ind, hvor der ikke bruges kemisk beskyttelse — det gælder f.eks. stoffer som aflatoksin"

Halleluja! Og grundvandet bliver renere, åerne fyldte med fisk og grisene strutter af pinicillin. Storbonden på bistandshjælp og Morten Korch får en tur til rundt i stokroserne. Det er så rent så smukt så sundt.

Vibeke Hansen, Carsten Mortensen, Torben Selch, Peter Jespersen og Jes Jessen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Jordgrabbing kaldes også en omvendt Robin Hood. Millioner af bønder verden over jages fra deres jorde fordi jagten på profit og vestens kemiske og industrialiserede landbrugsmetoder kræver mere og mere landbrugsjord. Den globale afvandring fra land til by skyldes ikke at byerne, med deres bufferzoner af slumbyer og enorme arbejdsløshed, er specielt tillokkende for fattige fra landet, men derimod at livsvilkårene i landbrugsområderne er frataget dem. Byerne er årsagen til verdens befolkningseksplosion og ikke som påstået, de mange børn pr. familie i landdistrikterne. I det spørgsmål havde Pol Pot en pointe - omend metoderne var helt ufatteligt brutale.

Brugerbillede for Sören Tolsgaard
Sören Tolsgaard

Hr. Poul Vejlby-Sørensen

"Med ren økologi kan hele verdens landbrug kun producere mad til fire milliarder mennesker."

Hvordan har du lige regnet det ud?

Der produceres i øjeblikket afgrøder til at brødføde langt flere mennesker, end der lever på jorden. Når mennesker alligevel sulter, skyldes det, at de fattige knap har råd til selv den billigste føde, mens de rige anvender en stigende del af afgrøderne til bl.a. energi- og kødproduktion.

Økologi er (for den seriøse forsker, forbruger og producent) helhedsorienteret, og beror sig ikke på, at den enkelte arealenhed skal udnyttes maximalt uden hensyn til, hvorledes produktionen påvirker helheden. Det økologisk orienterede menneske har den grundlæggende indstilling, at voldsomt ressourcekrævende produktion, som fx svinesektoren, bør holdes på et lavt niveau, netop for at frigøre store arealer fra det intensive landbrug. Den økologisk indstillede forbruger er derfor i høj grad vegetarisk indstillet. Betragt en vesterlandsk madplan, erstat en stor del af kødforbruget med vegetabilske næringsmidler, og verden kan brødføde adskillige milliarder flere mennesker - og sundhedstilstanden vil endda blive bedre.

EU har indtil for nylig givet tilskud til braklægning af store landbrugsarealer. Det brokkede landbruget sig ikke over, men da tilskudet bortfaldt, blev markerne demonstrativt pløjet op, selvom de fleste var marginale og knap giver overskud, som i alle tilfælde næppe kommer de fattige til gode. Betragt endvidere de mange golfbaner etableret i de senere år, ikke for at hjælpe de fattige, men fordi de rige har råd til at beslaglægge store arealer blot for at dyrke deres hobby.

Så at økologisk produktion giver mindre udbytte pr. arealenhed, er ikke ensbetydende med, at den kun kan dække 4 milliarder menneskers fødevarebehov. Især i troperne giver økologisk dyrkning på længere sigt et forholdsvis stort udbytte, mens intensiv anvendelse af kunstgødning og pesticider ofte fører til erosion og forringelse af jordens produktionsevne.

I Danmark giver økologisk landbrug plads til læhegn, engdrag, vandhuller og andre småbiotoper; i dyrkede marker til valmue, okseøje og kornblomst; i jorden til regnorme og biller; på jorden til padder, harer og agerhøns; i luften til bier, sommerfugle og lærker. Naturværdier, som har trange kår i det industrielle landbrug, og hvis samlede betydning næppe kan måles i kroner og ører.

"De almindeligste argumenter for økologisk produktion er ressourcebesparelser, miljøvenlighed, produktkvalitet og dyrevelfærd. Det økologiske landbrugs berettigelse er altså i høj grad følelsesmæssigt baseret."

Hvis alt, hvad der ikke lige skæpper i kassen her og nu, er følelsesmæssigt orienteret, så har du til dels ret! Og økologisk livsførelse medfører positive følelser, som ikke kan vurderes økonomisk. At økologiske produkter smager bedre, er dog også en kendsgerning, som mange har oplevet. En frugt uden sprøjtemidler og den vandede smag, som store mængder kunstgødning efterlader, er hele oplevelsen værd.

Mælk og smør fra en ko, som har græsset og valgt mellem engens vilde planter, smager langt bedre og indeholder flere sunde fedtsyrer, end mælk fra en ko, som altid står på stald og er ensidigt fodret. At det også er et bedre liv for koen, er yderligere et "følelsesmæssigt" plus ved det økologiske landbrug.

Nu behøver det hele ikke kun at være et enten eller. Økologiske landmænd anvender faktisk mineralsk gødning af og til, ligesom de kan sprøjte med naturligt producerede og nedbrydelige stoffer. Hvad der betyder noget, er især, at forbrugerne bliver mere bevidste om konsekvenerne af deres valg, så de lægger mere økologisk og globalt bæredygtige produkter i indkøbsvognen.

Carsten Mortensen, Torben Kjeldsen, Maria Iversen og Peter Jespersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Blenstrup

Denne smædeskrivelse mod primært det bæredygtige økologiske landbrug er forfattet af en person fra det såkaldte bæredygtige landbrug.

Det er rystende at opleve det såkaldte bæredygtige landbrugs medlemmer så kraftigt forsvare det ikke-bæredygtige landbrug og håne det bæredygtige landbrug.

Steffen Gliese, Vibeke Hansen, Carsten Mortensen, Per Jongberg, Maria Iversen og Peter Jespersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thyge Nygaard

Poul Vejby-Sørensen lever åbenbart i et parallel univers, hvor der gælder andre naturlove og er andre Nobelpris modtagere. Haber-Bosch har i hvert fald ikke fået nogen Nobelpris i den verden, jeg lever i. Fritz Haber fik den i 1918 og Carl Bosch fik den i 1935. Alle hans argumenter imod den økologiske landbrugsproduktion er af ganske samme parallelunivers, som hans argumenter for, at kvælstofudledningen fra landbruget overhovedet ikke har nogen betydningen for vandmiljøet. Desværre formår hans store bedrag at bilde en hel del danske landmænd ind, at deres produktion er aldeles uprobelmatisk og han har dermed at ansvar for at endnu færre af den vil være i stand til at møde og overleve fremtidens krav til fødevareproduktionen.

Brugerbillede for Kaare Thomsen

Mona
Bærdygtig Landbrug arbejder også for at økoloer skal have det beder har i landet ba se på ders hjemme side,
men jeg kan nu ikke se hvor at BL kommer ind i sagen.
her er det en som har skrivet om økologi så hold dig til hvad der stå frem for at tale uden om kom evt med beviser om det mod satte frem for påstande.

Brugerbillede for Søren Lom

Information hoforgan for de forgældede ubæredygtige landmænd.
Og fordi man bliver ved at gentage de samme løgnehistorier bliver de jo stadig ikke sande.

Carsten Mortensen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Sohn

Kaare Thomsen,
- hvis du ser lige under debatindlægget, så kan du se, at skribenten præsenteres som ansat i Bæredygtigt Landbrug.

Brugerbillede for Rasmus Bukholt

Jeg synes at artiklens vinkel er helt forfejlet. Ligeledes er fokus fra artikelskrivers side åbenbart ikke andet end maksimering af fødevareudbytte.

Det står for mig som en sandhed at industrielt landbrug nok er det mest effektive - det stråler jo ud af priserne på varerne. Men som forbruger går jeg egentlig mere op i at der ikke skal være pesticider i mine grøntsager, antibiotika og nitrit i mit kød. Om verdensbefolkningen kan brødfødes ved økologi er jeg egentlig ligeglad med - hvorfor er artikelskriver ikke sur på dem der dyrker vindruer? De laver jo bare vin - det kan man jo ikke leve af?

Hvis artikelskriver ikke var så ensidig og konsekvent i sin usaglige hetz imod økologi kunne han måske komme ind på emner omkring at visse elementer af økologien er skøre og ikke rigtig i sig selv understøtter ideen om økologi bedre end industrielle metoder. Men ak - blind bliver man åbenbart når man pynter sig med titler og vil belære andre - for artiklen virker belærende - han fremstiller ikke facts og lader os selv tolke - nej - han fodrer os med sine holdninger og her rammer han sig selv med sin egen anklage imod økologerne - det hele virker meget følelsesladet fra hans side.

Jeg synes hans artikel er en omgang "Spis nu din mad lille Ole - de sultne børn i Afrika får ikke mad hver dag".
Så kan man jo overveje hvad lille Ole skal bruge den information til.

Brugerbillede for Jakob Schmidt-Rasmussen
Jakob Schmidt-Rasmussen

Hvorfor kaster stort set alle sig over svineproduktionen, men romantiserer produktionen af kokød, når køer udgør et langt større økologisk problem i relation til drivhuseffekten, end svin gør, per kilo kød?

Der findes ikke økologiske køer.

Brugerbillede for Jakob Schmidt-Rasmussen
Jakob Schmidt-Rasmussen

Svineproduktionen bliver langt mere økologisk af, at gylle og biologisk affald fra svineproduktionen bliver brugt til at producere biogas af.

Men biogas er de tåbeligste pseudoøkologers nye hadeobjekt...

Brugerbillede for Anne Marie Pedersen
Anne Marie Pedersen

Der er virkelig nogen, der må føle sig enormt pressede i det konventioneller landbrug. Har det mon noget at gøre med, at gælden i landbrugene er så svimlende stor, at der ikke er råd til øko-omlægning?

Ellers så fatter jeg simpelt hen ikke ærindet. Selv hvis det var sandt, at der ikke er jord nok til økologisk produktion (hvilket det ikke er), så er det vel bare om at klappe i hænderne over, at vi trods alt kan producere fx 35 % økologisk og derved sikre biodiversiteten på markerne der.

Hvad mener Bæredygtigt landbrug egentlig selv, at formålet med tilsviningen er. Hvordan retfærdiggør de, at de har så ondt i røven over, at der findes økologisk produktion. Det kan da aldrig skade dem...

Brugerbillede for Anne Marie Pedersen
Anne Marie Pedersen

Jakob S-R, en sådan historisk analyse kan jeg slet ikke se har nogen gang på jorden i forhold til (unge) mennesker, der slet og ret er bekymret for, om vi har pesticidefrit vand til de kommende generationer. Hvis landmænd protestere over at byboere hælder fremtidens drikkevand i kloaken (hvilket sker, når alfalten ikke kan suge regnvandet) så har de da også en legitim kritik; det er også deres ressource.

Brugerbillede for Flemming Nielsen
Flemming Nielsen

Det er jo en selvmords argumentasion, økologi drejer sig om bæredygtighed i forhold til biodiversiteten ikke mennersk sundhed, altså bæredygtig landbrug modarbejder, eller lever ikke op til deres eget navn.

Brugerbillede for Michael Stoltze
Michael Stoltze

Spændende - og som vanligt provokerende, når det kommer fra Bæredygtigt Landbrug :-). At dømme ud fra reaktionerne træder kronikøren på en øm tå.

Situationen er langt fra sort/hvid. Men jeg har stor fidus til det økologiske landbrug (jeg vil hellere kalde det: Det bæredygtige landbrug (!)), hvis det blot begynder at gå nye veje og slagter nogle at de problematiske hellige køer. Læs mere her:

http://dansknatur.wordpress.com/2011/02/28/okologer-bor-slagte-hellige-k...

Med venlig hilsen

Michael Stoltze
Biolog, forfatter og debattør

Carsten Mortensen, Maria Iversen og Peter Jespersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Chris Green

Det er langt nemmere at omvende landbruget til økologi end forbrugeren. Så la' da være med at klandre landmanden, han producerer sådan set bare den vare og til de priser forbrugeren efterspørg..

Brugerbillede for Michael Stoltze
Michael Stoltze

Debatniveauet her er ikke imponerende: Krig og beskyldninger, som ikke fører til noget. Kom med noget mere substans - noget der peger fremad. Det er jo et vigtigt emne!

Brugerbillede for Mona Blenstrup

Og "landmanden" brokker sig altid over at forbrugerne ikke vil betale en forventet pris for varen.

Som tidligere skrevet kan økologer slet ikke følge med efterspørgslen, hverken til kokke, restauranter eller bevidste borgere.
.

Brugerbillede for Mona Blenstrup

Nu handler artiklen jo om, at økolgien ikke dur overhovedet.
Så hvordan man kan skabe en nuanceret debat uden at forsøge at debattere netop for, at økologien kan give mere miljø, mere natur, bedre madvarer øge biodiversiteten, gavne grundvandet og give en bedre indtjening - det ved jeg ganske enkelt ikke.

Brugerbillede for Chris Green

@ Mona,

Markedet har generelt en øverkapacitet af økovarer i forhold til efterspørgsel. Hvis alle der SIGER de spiser øko også gjorde det ville det se meget anderledes ud. For eksempel siger 25% at de forestrækker at spise økokød, realiteten er 1%.. Det er ikke produktionen der styr forbruget det er omvendt..

Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid
Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

Det er sjældent jeg har læst en artikel med så mange uargumenterede anklager og påstande, facit af regnestykker som der ikke redegøres for, samt ubehjælpsomme forsøg på at bruge retoriske kneb (vi nævner i flæng den gammelkendte 'vores rationelle fornuft vs. de andres irrationelle føleri').
Det er jo næsten på samme niveau som de klimafornægter-artikler man af og til læser.

Gider Information ikke sørge for et vist sagligt niveau hos bidragyderne?

Brugerbillede for Mads Kjærgård
Mads Kjærgård

Et af problemer ved økologi er jo holdbarheden, hvis vi alle spiste bestrålede fødevarer, så ville der være nok til alle. Men hva pokker, at de sulter i Afrika kommer jo ikke os ved, bare vi kan få hvad vi skal ha`.

Brugerbillede for Henrik Kuske Schou
Henrik Kuske Schou

Det er da også meget bedre med RoundUp behandlet GMO-soja fra Argentina. Blæse være med at lokalbefolkningen bliver syge, får kræft og dør. Nej, så hellere håne økologerne, fordi de skal ikke stille sig vejen for det pesticid-drevne landbrug og da slet ikke vise, at de kan klare sig uden GMO. Og det skulle jo nødig blive dem (økologerne), der kom kom til at bidrage med eksportindtægter til landbruget. Så derfor retter den højt betalte agronom sine skyts mod alle, der ønsker at drive et anderledes landbrug end de konventionelle. Også for at flytte fokus fra egne, selvskabte problemer. Forstå den der kan.

Brugerbillede for Martin Stoltze

Det hjælper nu engang ikke verdens fattige, at vi producerer 20 millioner grise i Danmark. Faktisk tværtimod.

Hvis artiklens forfatter for alvor var bekymret for verdens fødevareforsyning, så ville han engagere sig i en hel del andre spørgsmål end at opretholde status quo på hjemmefronten.

F.ex.
- at mindske konsumtionen af kød, som er en ekstremt ressourcekrævende fødevare.
- at fremme holdbart landbrug i udviklingslande, f.eks gennem jordreformer og fattigdomsbekæmpelse.
- at sætte ind mod landbrugsmetoder som skaber erosion, som hvert år koster verden dyrebar landbrudsjord
- arbejde for et bæredygtig udnyttelse af havenes fødekilder.

Når det er sagt, så tror jeg heller ikke på en helt kunstgødningsfri verden, men på at bæredygtighed er nødt til at komme i fokus i landbruget. Det handler simpelthen om, at vi skal forvalte verdens jord og naturressourcer sådan, at ikke bare vi, men også vores børnebørn kan blive mætte. Økologisk landbrug er om ikke andet et ærligt forsøg på at tackle den udfordring, mens det konventionelle landbrug bare udvikler sig med hovedet under armen.

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Det må da være muligt at afgøre denne diskussion med fakta. Men først må vi blive enige, om hvad bæredygtighed egentlig er ? Som jeg har forstået det, handler det om i en global sammenhæng ikke at udpine jorden og om ikke at skabe giftige affaldsstoffer, som det ikke er muligt at recirkulere ? Det må da være muligt at lave en beregning af det globale afkast baseret på bioregionale beregninger ifht ovenstående forståelse af bæredygtighed ?

Brugerbillede for Mac Snagit

Han kan ikke vide noget om hvor mange mennesker vi er om 50 år. Det er og bliver gætteri. Der er måske ikke 10 milliarder mennesker men måske kun 3, de andre udslettet af krige, naturkatastrofer og istid.
Det bedste for alle mennesker er at nedlægge denne maskinlandbrug der ødelægger alt de kommer i nærheden af.

Brugerbillede for Johannes Nielsen
Johannes Nielsen

lutter sure opstød fra informations debatører, der for en gang skyld får deres fordomme udfordret.

der mangler i den grad intellektuel åbenhed i det her forum - tænk hvis nu verden ikke er som i tror den er.

Brugerbillede for Henrik Lund

"De almindeligste argumenter for økologisk produktion er ressourcebesparelser, miljøvenlighed, produktkvalitet og dyrevelfærd.

Det økologiske landbrugs berettigelse er altså i høj grad følelsesmæssigt baseret. "

Det lille ord "altså", må jo henvise til ressourcebesparelser, miljøvenlighed, produktkvalitet og dyrevelfærd, som dog alle er målbare størrelser. Men "følelsesmæssigt" er jo et godt ord at trække frem, hvis man vil latterliggøre andres argumenter. Særlig sagligt er det ikke.

Brugerbillede for Bob Jensen

Poul,
Jeg vil medgive dig, at Monsanto har trængt rimelig landbrugsproduktion langt op i en krog.
Endvidere forsøger regerings- og industriinstanser konstant på at udvande ethvert forsøg på at udskille de værste inti-økologiske landbrugsformer fra de mere fornuftige. Så snart der kom udtryk som økologisk, organisk, naturlig på fødevarerne, adbejdede disse hård på ad juridisk vej at få dem udvandet. Organisk, ja det bliver så altså hvis fødevarerne ikke er blevet sprøjtet med roundup mindre end 14 dage før de høstes, osv., måske knap så slemt, men det er tendensen.
Jeg taler om amerikanske forhold her.

Jeg tror egentlig, at du har nogen gode pointer, og at det ville være meget bedre med en virkelig sparsommelig anvendelse af visse kemikalier, men i et globalt samfundssystem, hvor alt er styret - ikke af noget forsøg på at brødføde 7 milliarder, som du er fortaler for, men af at maksimere profit for kemikaliefabrikkerners CEO'er og aktionærer, vil vi aldrig se disse firmaer reklamere for at man ikke bruger for meget afd deres varer.

Faktisk må man sande, at Monsanto forsøger at monopolisere fødevareproduktionen således at folk ikke længere kan brødføde sig selv, men er henvist til at underlægge sig den industrielle fødevareproduktion.

Hvis folk i højere grad var henvist til at brødføde sig selv - indlysende noget man ikke uden videre, om overhovedet kan omstille til på dette tidspunkt i historien - ville befolkningen måske ikke eksplodere, som den gør - så det er i nogen grad den industrielle produktion, som fremtvinger sin egen nødvendighed. (Plus selvfølgelig de sidste to hundrede års kolonipolitik.)

Hvis fødevareproduktion ikke var underlagt - og det må vi vel nok sande at den er - de 1300 corporations som en artikel her i bladet for nogen dage siden som ejer 80% af altting i verden, men blev drevet for fødevareproduktionens og sundhedens skyld, ja så kunne vi uden tvivl finde en god middelvej.
I stedet henvises man til at gå så meget over i den anden grøft som man kan komme, måske mere som modvægt end for noget andet. Men selvfølgelig, hvis man spiser de måske 60% økologiske varer man rimeligt kan komme afsted med, så betyder det på et personligt niveau det samme som hvis man spiste hele sin kost med kun halvt så mange kemikalier anvendt.
Hvis man virkelig kunne dyrke fødevarerne med halvt så mange kemikalier, var der sikkert mange, som ville være mindre opsat på af spise økologisk, men tendensen er nok snarere at fødevarer dyrkes i den tredie verden uden regulativer og med dobbelt så mange kemikalier i stedet for halvt så mange.
Og så bliver man igen nødt til at forsøge at hytte eget skind. Ikke fordi det nødvendigvis er solidarisk med de sultende børn i afrika, som vi blev fortalt om ved middagsbordet i halvtredserne, men fordi man er priviligeret, og lisså godt kan bruge pengene på økologisk mad som på en SUV, eller for den sags skyld have begge dele. Men Monsanto er jo heller ikke solidarisk..........

Brugerbillede for Sören Tolsgaard
Sören Tolsgaard

@Jakob Schmidt-Rasmussen

"Hvorfor kaster stort set alle sig over svineproduktionen, men romantiserer produktionen af kokød, når køer udgør et langt større økologisk problem i relation til drivhuseffekten, end svin gør, per kilo kød? Der findes ikke økologiske køer."

Jeg vil ikke romantisere produktion af kød overhovedet, og forsåvidt vi dræber dyr bør det kun ske ud fra et mindstemål af respekt for deres forudgående liv. Jægere, som skyder vildt, bør vel mindst respektere de jagtregler, som forhindrer drab i ynglesæsonen. Når moderne jægere skyder vildt, som er opfodret og udsat, synker jægerens moral dog allerede betragteligt.

En ko er ikke blot en ko. Det er helt naturligt, at store drøvtyggere afgræsser enge og stepper, og disse økosystemer er på mange måder afhængige af den gødning, som bliver produceret herved. Drøvtyggere udnytter en ressource (græs), som mennesket ikke kan omsætte, og når vi spiser oksekød eller mælkeprodukter, som er produceret fra sådanne køer, indgår forbruget i en cyklus, som er til gavn for naturen. Det har vore forfædre gjort i årtusinder, og de kvæg- og fåreracer, som er udviklet gennem denne proces, er også de foretrukne i økologisk landbrug.

Det industrielle landbrug har udviklet ekstemt kødfulde køer, og køer med enorme yvere, som holdes i stald og på kraftfoder, så de hurtigst muligt producerer maximalt. De er ofte ude af stand til at leve og reproducere sig normalt, men det er heller ikke hensigten (en lignende udvikling ses mht. svin og fjerkræ). Kraftfoderet produceres ofte billigt og under økologisk uforsvarlige forhold i fattige lande og transporteres hertil under et stort forbrug af brændstof. Det kunne i udstrakt grad have været brugt til menneskeføde (soya, majs, jordnødder) og have ernæret et langt større antal mennesker.

Dette gør sig især gældende i svineproduktionen. Svinet er på mange måder en parallel til mennesket. Dets ernæring og stofskifte svarer til vores, og vi deler et stort antal parasitter og patogener. Det er derfor ikke uden grund at flere af de gamle religioner (hinduismen jødedommen, islam), betragter svinet som urent. Tæt omgang med svin indebærer store sundhedsmæssige problemer, og selv om vi kan forebygge nogle af disse med hermetiske og biokemiske barrierer, dukker de op i nye forklædninger. Det er vel muligt at have en lille økologisk produktion af svin, som lever af affald, og man kan udmærket drive jagt på vildsvin, men det industrielle landbrugs sygdomsbefordrende, ressourcekrævende og miljøforurenende storproduktion står i grel modsætning til et bæredygtigt globalt landbrug.

Brugerbillede for Mona Blenstrup

I blandt andet Nepal får bønderne kun mulighed for at købe sædekorn vedlagt kunstgødning. Deres egen husdyrgødning anvendes ikke, for man har ment at det ikke var godt at bruge.
Den holdning er nogle fremsynede mennesker ved at vende, for det er dog bedre at anvende deres egen gødning end kunstgødning i de marker, der dyrkes på urgammel vis.

I min afkrog af landet dyrkes der ikke tilstrækkeligt med økovarer til de store fine og dyre steder i København og omegn. Her er markedet slet ikke oversvømmet.
Og det er endda ikKe alle der sælger til Noma og andre fine steder, men til almindelig mennesker med sans for kvalitet.

Brugerbillede for Sören Tolsgaard
Sören Tolsgaard

Nestle, Coca Cola og andre multinationale firmaer lokkede engang (måske gør de det endnu) fattige afrikanske mødre til at købe mælkepulver og læskedrikke i dyre domme, idet disse uoplyste kvinder troede, at produkterne var "hvid mands mirakelmedicin", som gav sundere og klogere børn end deres egen modermælk.

På lignende vis lokker agroindustrien fattige bønder til at anvende sterilt GMO-såsæd, som kan tåle pesticider og umiddelbart øger udbyttet, men gør bønderne mere og mere afhængige af udbyderen - og udpiner jorden på længere sigt.

Brugerbillede for ursula søndergaard
ursula søndergaard

Med en omlægning til fortrinsvis vegetarisk produktion kan økologisk landbrug snildt indføres og stadig mætte menneskeheden. Veganisme er solidaritet.

Brugerbillede for Ulrik Hermann

Der er intet i den artikel der kan overraske nogen som tænker sig bare en smule om. Og lige netop derfor køber vi ikke økologi i nævneværdig grad her i husstanden, for det er ikke bedre produkter på nogen måde. Friskhed må være langt væsentligere end om produktet er økologisk. Og økologi er dyrere, derfor er det da helt rimeligt at forbrugeren der kan tænke sig om fravælger det. Der er virkelig mange brugere på denne side der sætter religiøs fanatisme over rationel tænkning. Og den økologiske bevægelse er vel i bund og grund en slags religiøs fanatisme. Hvis alle ville leve efter de økologiske krav i de fødevareeksporterende lande, døde millioner af mennesker af sult hvert eneste år.

Brugerbillede for Thomas Nielsen

"Der er heller ingen miljøgevinster. Både vandmiljø og klima belastes mere ved økologisk produktion end ved konventionelt brug."

Klima kan jeg måske gå med til, hvis vi snakker de flere behandlinger. Men en traktor kan vel også køre på vedvarende energi, hvis kunstgødning i følge skribenten skal laves vha norsk vandkraft (det skal vel så transporteres hertil eller hur?). Jeg forstår ikke argumentet med 30-50 % større C-binding. Det høstes vel for hulen igen og effekten må være midlertidig? De økologiske marker er kendt for at indeholde mere humus pga bla husdyrsgødningen, bakterier og svampe mv - og dermed bindes mere kulstof.

De gentagne fysiske behandlinger er skidt for ynglende dyr ja, men det øgede antal "ukrudt" og tilhørende dyreliv giver grobund for større biodiversitet i de marknære omgivelser. Det velkendte eksempel er agerhønen, der så absolut ikke bryder sig om det moderne landbrug med store marker og nul insekter til kyllingerne.

De økologiske køer SKAL på græs i sommerperioden, og der gælder generelt skræppere lovgivning omkring tætheden af dyr. Det giver afgræsning af kulturbetinget, lysåben natur såsom enge og overdrev, hvor biodiversiteten er meget høj. Konventionelt landbrug tager INGEN højde for andet end at maksimere udbyttet.

Jeg har endnu til gode at se en undersøgelse af, at manglende udspredning af pesticider og direkte udvaskelige næringsstoffer skulle være lig med "ingen miljøgevinster". Denne artikel er ualmindeligt ensidig.

Skulle konventionelt landbrug have mere dyrevelfærd, betale for deres egen forurening i form af pesticider i grundvandet, luft- og vandbåren næringsstofforurening og deraf følgende iltsvind og mindre biodiversitet, ville vi se prisen på de økologiske produkter være mere konkurrencedygtige. I stedet betaler samfundet (og dermed forbrugerne) for bla nye vandboringer, for at få billige produkter, der i sidste ende også er støttet via EU. Bæredygtigt Landbrug? Komiskt navn for en forening, der så absolut ikke er bæredygtigt, hverken på den ene eller anden måde.

Hvis landbruget virkeligt var så bekymret om at brødføre verdens befolkning, så er det bare om at nedlægge kødproduktionen.

Brugerbillede for Peter Hansen

Ja, skær ned på antallet af køer! Det er allerede nu umuligt at købe frisk mælk noget sted, fordi butikkerne lige skal have afsat den helt frem til sidste holdbarhedsdag, der forøvrigt er forlænget langt ud over det sandfærdige - fra 7 til 10 dage! Men hvem drikker med fornøjelse ti dage gammel mælk?

Brugerbillede for Sören Tolsgaard
Sören Tolsgaard

@Ulrik Hermann

For mig at se, er det ideologisk fanatisme at føle sig godt tilpas ved at spise så meget kød, som man overhovedet magter, fordi man har råd til det, og man ikke gider tænke på, hvor mange kilo byg, majs og soya, der er brugt til at producere hvert kilo kød, og at skove fældes og stepper pløjes op, for at den overernærede kan æde sig endnu federe, mens naturfolk fordrives fra deres jorde, for at vi kan fortsætte denne vækst.

Når vi afgiver noget af dette overforbrug, specielt det enormt ressourceforbrugende kødforbrug, vil millioner, som lige nu for en ringe løn producerer råvarer til os, kunne blive mættet.

Det vrøvl, som du disker op med Ulrik Hermann, er mundsvær og hykleri, sålænge du gylper i et orgie af svinekød hver dag.

Fact: En grøntsagsret smager bedre og er langt mere bæredygtig, især hvis den er økologisk.

Brugerbillede for Birgit  Bak

"Sjovt" nok, så skal man åbenbart ikke ændre budskabet, for at få lov til at skrive "eksklusivt" til Information. Det må vi da huske, os der ind imellem forsøger at få kronikker i dette medie. Prøv at læs hvad Bæredygtig Landbrugs ansatte agronom skrev i Berlingske i september: http://www.b.dk/kommentarer/oekologisk-landbrug-er-en-trussel Det vist kun kommaer og et par andre "skønhedsrettelser, der er til forskel for denne kronik.
Lur mig om ikke den anden fortaler for industriel konventionel landbrugsproduktion, hr. gymnasielærer Per. A. Hansen, snart dukker op her på sitet. Det plejer han! Normalt slår han dog sine folder på Ingeniørens hjemmeside, hvor jeg rent faktisk også mener at have læst nogle retoriske udtalelser fra Poul Vejby-Sørensen / Bæredygtigt Landbrug. Sjovt ikk´!

Brugerbillede for Jeppe  Brogård

Tak til alle, der har sat sig ind i artiklens påstande og arbejdet med at tilbagevise dem. Men husk nu, at Lomborg netop blev stor på den energi, som eksperterne kylede efter ham.

Jeg selv opgav at hitte rede i forfatterens selvsupplerende konstruktioner i afsnit 2.

Brugerbillede for Lone Thomsen

Fødevareproduktionen kunne effektiveres markant, hvis blot vi imødekom naturen med en anden mentalitet, end vi har tradition for. Det handler om at arbejde sammen med naturen i stedet for at forsøge at tæmme og bekæmpe den. Som mennesker må vi først og fremmest holde op med at betragte os selv som overlegne herskere og i stedet erkende, at vi blot udgør et led i naturens mange store, flerleddede processer.

Rent produktionsmæssigt handler det om at gå fra at tænke agrikulturelt til at tænke permakulturelt. Australske Bill Mollison beskriver permakultur som "a philosophy of working with, rather than against nature; of protracted and thoughtful observation rather than protracted and thoughtless labor; and of looking at plants and animals in all their functions, rather than treating any area as a single project system." (http://en.wikipedia.org/wiki/Permaculture)

I denne TED-Talk http://www.ted.com/talks/lang/eng/michael_pollan_gives_a_plant_s_eye_vie... åbenbarer Michael Pollan verden set fra planternes perspektiv - omkring 09m49s inde i videoen giver han et konkret eksempel på en gård, der praktiserer permakultur samt hvilke metoder, der konkret anvendes i denne sammenhæng. Denne gård er i stand til at producere "40,000 pounds of beef, 30,000 pounds of pork, 25,000 dozen eggs, 20,000 broilers, 1,000 turkeys and 1,000 rabbits" på et kun omkring 40 hektar stort landområde! Hele videoen kan i øvrigt anbefales - den er meget tankevækkende!

Brugerbillede for Torben Skov

Det sjoveste er at danske landmænd tror at det er dem der skal brødføde verden. Tilbage står så spørgsmålet: Hvad skal de afrikanske bønder så leve af?????

Sider