Kronik

Økologi mætter ikke mange munde

Økologi er et ord, der strutter af sundhed og leder tanken hen på blomstrende enge. Men i virkeligheden er produktionsformen hverken god for miljøet eller for folkesundheden. Og værst af alt; med syv milliarder munde at mætte er økologi den sikre vej til tomme maver
Dansende økologiske køer er blevet en del af de økologiske landsmænds brand. Men spørgsmålet er, om de leverer så glad natur, som de påstår.

Dansende økologiske køer er blevet en del af de økologiske landsmænds brand. Men spørgsmålet er, om de leverer så glad natur, som de påstår.

Flemming Højer

Debat
1. november 2011

Danmarks Naturfredningsforening anbefaler en omlægning til økologisk landbrug. Men selv om økologisk landbrug har sympatiske træk og rummer megen værdifuld viden, er produktionsformen ikke brugbar som universalløsning. Det ville være katastrofalt — både økonomisk og forsyningsmæssigt.

Med ren økologi kan hele verdens landbrug kun producere mad til fire milliarder mennesker.

I dag er vi syv milliarder, og om 50 år er vi mindst 10 milliarder. Derfor gælder det om at udnytte arealet effektivt.

Og her er opskriften absolut ikke økologi, der kun producerer omkring halvdelen pr. arealenhed i forhold til konventionelt landbrug. Pga. det ringe udbytte kræver økologi langt større arealer, og produktionsmetoden er derfor en direkte trussel for verdens naturarealer — herunder regnskoven.

Derfor bør spørgsmålet om at gøre landbruget økologisk drøftes sagligt — det handler trods alt om forvaltningen af vores fælles, begrænsede ressourcer i en verden, hvor jordkloden næppe vokser, selv om befolkningen firedobles på hundrede år.

Følelser som argument

De almindeligste argumenter for økologisk produktion er ressourcebesparelser, miljøvenlighed, produktkvalitet og dyrevelfærd.

Det økologiske landbrugs berettigelse er altså i høj grad følelsesmæssigt baseret. Økologerne mener, at hvis man afstår fra at bruge nogle af fødevareproduktionens vigtigste produktionsmidler — kunstgødning og kemisk plantebeskyttelse — vil produktionen blive mere bæredygtig i det lange perspektiv.

I mangel af videnskabelig fundering er der gennem årene fremført mere ideologiske og naturromantiske argumenter. Og det har været nok til at få ganske mange — herunder en del journalister og politikere — til at sluge konceptet.

Sandheden er, at økologiens indtog i Danmark hverken er begrundet af videnskab, økonomi eller fornuft, men udelukkende af følelser og politik. Så når verden løber ind i mangel på landbrugsprodukter, bliver det svært for politikerne fortsat at favorisere en produktionsform, der forøger problemerne.

Da en snusfornuftig befolkning i 1990'erne hverken ville producere eller købe økologi, greb politikerne til prispolitiske våben som tilskud og afgifter for at fremme økologien. Selv børn i institutioner blev tvangsfodret med økologi. Det har kostet millioner af skattekroner til at fremme både produktion og afsætning af økologiske fødevarer. Til skade for såvel fødevareproduktionen som miljøet og klimaet. For naturen retter sig stadig efter naturlovene og ikke efter intentionerne hos et politisk flertal.

Økologiske myter

I et par årtier er der målt og testet, uden at det er lykkedes at påvise reelle fordele ved den økologiske produktion.

Der er ingen udbyttemæssige fordele. Ser man bort fra græsarealerne, ligger udbyttet 30-50 pct. under, hvad den konventionelle produktion kan præstere.

Der er heller ingen miljøgevinster. Både vandmiljø og klima belastes mere ved økologisk produktion end ved konventionelt brug.

Økologerne hævder, at jorden forbedres gennem økologisk dyrkning. Men det kan ikke dokumenteres. Tværtimod reduceres jordens indhold af næringsstoffer, ligesom jorden bliver mere ukrudtsfyldt. De kendsgerninger forklarer det betydeligt lavere udbytte.

Men økologisk landbrug fører til mindre kvælstofforurening, hævder økologitilhængerne. Problemet er bare, at de har svært ved at bakke påstanden op med facts.

Der findes nemlig ikke særlig mange langvarige undersøgelser af økologisk kontra konventionelt landbrug. Et af de mest kendte er et 18-årigt forsøg i Skåne, som viste, at en økologisk mark giver 20 pct. lavere kvælstoftab til grundvandet. Men når tabet beregnes pr. produceret enhed, udleder den økologiske produktion 50 pct. mere kvælstof til grundvandet end den konventionelle.

Grønne regnskaber viser det samme. Det ville også fremgå, hvis Danmarks Naturfredningsforening offentliggjorde tallene for deres gods, Skovsgaard, på Langeland!

Økologer på frihjul

Når økologisk og konventionelt landbrug sammenlignes, snydes der ofte på vægten ved, at systemerne blandes sammen. Det sker især på bedrifter, hvor planteavlen er økologisk, mens husdyrproduktionen er konventionel.

Det betyder, at de økologiske afgrøder via husdyrgødningen tilføres næringsstoffer, som stammer fra indkøbt foder fra handelsgødede marker. Uden denne indsmugling af næringsstoffer var økologien endnu vanskeligere stillet.

Som argument mod den konventionelle produktionsform fremføres det ofte, at der bruges meget energi til fremstilling af kunstgødning. Det er rigtigt. Men for hver energienhed, der investeres i gødningen, genereres 5-10 ekstra enheder solenergi i den forøgede planteproduktion. Så energiøkonomisk set er kunstgødning en god forretning. I øvrigt kan den fremstilles med vedvarende energi f.eks. ved hjælp af norsk vandkraft.

Ingen gevinster

Hvad så med pesticiderne? Har økologien ikke nogle fordele her? Måske. Men i dag er midlerne gennemprøvede, og dem med negativ effekt er udfaset.

De sjældne rester, der findes i fødevarer eller vand er yderst små og kan ikke forbindes med negative effekter hverken miljømæssigt eller sundhedsmæssigt. Oftest skyldes de heller ikke anvendelse i landbruget, men nedsivning ved borerør, offentlig ukrudtsbekæmpelse, fortidens synder eller slet og ret systematiske fejl i analyserne.

De kemiske midler, man anvender i moderne landbrug, fremmer derimod forbrugernes fødevaresikkerhed: Nogle af de farligste gifte dannes nemlig, når naturen sætter kemiske våben ind, hvor der ikke bruges kemisk beskyttelse — det gælder f.eks. stoffer som aflatoksin.

Hvad så med biodiversiteten, fremmer økologien ikke den? Her må man svare med et modspørgsmål: Mener økologiens kernetropper virkelig, at det gælder om at have så meget ukrudt i kornmarken som muligt? Hvordan mener man, at det kan forenes med et landbrug, der skal forsyne en voksende verdensbefolkning med mad?

Lad os i stedet dyrke et højt udviklet kulturlandbrug på landbrugsarealerne og reservere andre arealer til naturens frie udfoldelse. Ideen om at blande natur og landbrug sammen giver både dårlig natur og dårlig landbrugsproduktion! Resultatet er sultne maver.

For dyrenes skyld

'Men bør vi så ikke ofre os for dyrenes skyld?' spørger økologitilhængere, der tror, at økologer behandler deres husdyr mere omsorgsfuldt end andre landmænd. Men det fortoner sig i det uvisse, om det rent faktisk er tilfældet. Heldigvis behandles de fleste husdyr godt, men der er fundet grumme tilfælde i begge kategorier. Anderledes med vildtet: Her er det en kendsgerning, at hyppigere mekanisk jordbehandling — såkaldt strigling — af økologiske marker er hård mod harekillinger, fasankyllinger, agerhøns og fuglereder i marken (viber, lærker o.l.).

'Men i det mindste er øko-landbrug vel bedre for klimaet?' tænker økologifortalerne.

Desværre! Det økologiske landbrugs lavere udbytte binder nemlig langt mindre CO2 i afgrøden. Derfor dumper økologisk landbrug på økologernes egen klimadagsorden. Konventionelle marker giver som nævnt 30-50 pct. større udbytte og binder derfor også 30-50 pct. mere CO2 fra atmosfæren.

Herudover skal man huske at medregne de klimagasser, der frigøres fra jordbunden (almindeligvis CO2, men fra vådområder endvidere den langt farligere metan). Svenske forskere har beregnet, at hvis alt korn i Sverige, blev dyrket økologisk, ville det forøge CO2-udslippet svarende til ekstra 675.000 personbiler, der hver kører 10.000 km om året!

Og så har vi været venlige og ikke belastet økologien ved at medregne den ekstra CO2-udledning fra den mere intensive jordbehandling.

Fornægter landvindinger

Værst af alt er det, at økologien fornægter midler, der har reddet milliarder af mennesker.

Nobelpristageren Haber-Bosch, der opfandt metoden til at binde luftens kvælstof i kunstgødning, har haft enorm betydning og reddet milliarder af mennesker fra sultedøden. Blandt videnskabsfolk anses hans nobelpris for at være den vigtigste nogensinde, da den belønnede den opfindelse, som har haft størst betydning for menneskeheden.

Men netop denne opfindelse nægter økologerne at anvende — bortset fra ovennævnte indsmugling af næringsstoffer fra handelsgødning via indkøbt konventionelt foder.

Økologiens forkastelse af fødevareproduktionens allervigtigste produktionsmidler, kunstgødning og kemisk plantebeskyttelse, fører som vist til mindre udbytte, større udvaskning af næringsstoffer, større udslip af CO2, fald i jordens næringsindhold og sidst, men ikke mindst: En masse ukrudt! — Eller som en rigtig økolog udtrykker det: Forøget biodiversitet.

Gad vide, hvad de mange sultne blandt verdens syv milliarder indbyggere synes om den gevinst? Økologi synes mest af alt at være for dem, der har så meget, at de har brug for at forlyste sig med nostalgiske drømme fra Morten Korchs tid.

 

Poul Vejby-Sørensen er cand.agro. og ansat i Bæredygtigt Landbrug

Læs også interview med Niels Halberg, leder af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

http://en.wikipedia.org/wiki/Organic_farming#Productivity_and_profitability

"Various studies find that versus conventional agriculture, organic crops yielded 91%,[37] or 95-100%,[38] along with 50% lower expenditure on fertilizer and energy, and 97% less pesticides,[39] or 100% for corn and soybean, consuming less energy and zero pesticides.[clarification needed] The results were attributed to lower yields in average and good years but higher yields during drought years."

http://www.twnside.org.sg/title2/susagri/susagri064.htm

"On average, in developed countries, organic systems produce 92% of the yield produced by conventional agriculture. In developing countries, however, organic systems produce 80% more than conventional farms."

"Preliminary data collected in 1998 had already shown that using compost gave similar yield increases as chemical fertilizers. Data collected in 2002, 2003 and 2004 showed that, on average, composted fields gave higher yields, sometimes double, than those treated with chemical fertilizers (Araya and Edwards, 2006)."

Dvs. organisk landbrug i gennemsnit yder 93-95% af, hvad konventionelt landbrug gør. Med andre ord er forskellen minimal.

Påstanden at ikke-konventionelt landbrug kun giver halvt så meget som konventionelt, er dermed en direkte løgn.

Jeg vil gerne bede Informations debattører om at gå efter bolden istedet for manden. Når hans argumenter er så usande, er det utroligt nemt at fælde ham, samtidig med at man erobrer bolden.

Michael Stoltze

OK- indslaget i TV2-nyhederne var godt nok elendigt...

Kunne vi så ikke være enige om, at en bæredytig udvikling og et bæredygtigt landbrug er vigtigere at kæmpe for, end at kæmpe for at bevare økologi efter præcis de regler, der gælder lige nu?

@Emil Dich

Der er ikke mange argumenter i artiklen. Men der er en masse påstande og et sprog, der sætter det op som følelser og halvskøre mod rationalitet og gæve, almindelige mennesker. Den holder ikke.

Hvis du læser kommentarerne, så er der altså efterhånden en del argumenter mod dette ensidige indlæg. Om du er socialist og måske endda langhåret er vel sagen ret uvedkommende.

Mandens argumenter omkring kuldioxid er ikke så enkle, som han fremfører. Høstes marken (hvilken den forhåbentligt gør), så giver det ikke meget mening at snakke om 30-50 % større C-binding i konventionelt landbrug f.eks. Som anført ovenfor.

Spørgsmålet er ikke så meget, om økologer er troende, følelsesorienterede mennesker, som det er et spørgsmål om, at det åbenbart er et problem for det konventionelle landbrug, at der er et spirende nyt marked for økologi.

@Michael Stoltze

"Kunne vi så ikke være enige om, at en bæredytig udvikling og et bæredygtigt landbrug er vigtigere at kæmpe for, end at kæmpe for at bevare økologi efter præcis de regler, der gælder lige nu?"

Det kommer an på om du mener "bæredygtigt" som i "Bæredygtigt Landbrug". Altså: Snakker vi økonomi eller økologi eller både og? I øjeblikket er vores konventionelle landbrug hverken bæredygtigt eller bæredygtigt.

De gældende regler for økologi skal ikke udhules. Det er udelukkednde i det konventionelle landbrugs interesser, når økologien tvinges til GMO, nitrat i skinke osv. Hvis folk vil give flere penge for at holde pesticider, kunstgødning, stråforkortere og alt det andet ude af deres produkter og produktionen. Så skal de have retten til at kunne vælge.

Som så mange andre læsere - åbenbart - sad også jeg tilbage med en harmfuld følelse af, at nu måtte jeg altså gøre noget. Så mange halve sandheder, hele usandheder, misforståelser og graverende udeladelser kan man ikke bare lade passere i en saglig avis.

Men Michael Stoltze har jo ret i, at det ikke er frugtbart bare at lufte sin vrede og irritation. Man skal bidrage til en faglig og saglig debat. Så det kunne jeg jo bruge nogle timer (eller dage) på.

Men hvad er det nu egentlig jeg vil opnå ved at skrive et læserbrev eller en hel debatside til Information? De fleste af Informations læsere er tilsyneladende velorienterede nok til at kunne gennemskue usagligheden i Poul Vejby-Sørensens artikel.

Der er selvfølgelig en gruppe læsere, som ikke har et fagligt ståsted, og som kan bringes i tvivl. Mit råd til dem er simpelt: Følg med i Information et par år (især Jørgen Steen Nielsens altid velresearchede og grundige artikler), så er jeres baggrundsviden om økologi og samfundsudvikling sikkert blevet robust nok til at modstå den rene agitation fra landbrugets presselobby.

Den sidste og absolut dårligste motivation til at deltage i debatten er et håb om at påvirke folkene fra "Bæredygtigt Landbrug". Jeg har tidligere forsøgt at komme i dialog ved at henvise til kendsgerninger og facts fra videnskabens verden.
Det kan man godt spare sig.

Disse folk er ansat til - og modtager deres løn for - at gavne landbrugets immage og mistænkeliggøre enhver kritiker af landbrugets nuværende praksis. De er agitatorer og har ikke den fjerneste interesse i at belyse sagen fra flere sider. Hvis de begyndte at interessere sig for meget for naturens økologiske balance, den globale fødevaresituation eller ægte bæredygtig udvikling, ville de bare blive fyret.

De kommentarer ovenfor, der nævner, at det minder om klima-benægterne har fuldstændig ret. Også her står der enorme erhvervsinteresser på spil og store pengetanke bruges målrettet til at påvirke den offentlige opinion i en bestemt retning.

Også her er den dyrekøbte erfaring, at det er spildte kræfter at gå i direkte dialog og låse en masse ressourcer på at finde citater, referencer og forskningsresultater frem - igen og igen. Det er nytteløst at forsøge at oplyse klimabenægtere og økologifornægtere. Der ligger jo allerede bjerge af tilgængelig viden for den, der vil opsøge det.

Så er det meget mere frugtbart at formulere sine egne synspunkter og indsigter overfor dem, som er i tvivl - eller bare nysgerrige. Så det vil jeg prøve. Men det er en anden historie.
Troels Holm

Sören Tolsgaard

@Michael Stoltze

Enighed bliver der næppe i disse spørgsmål, og de færreste kæmper vist for "at bevare økologi efter præcis de regler, der gælder lige nu."

Der er mange forskellige regler i forskellige organisationer, men taler vi om de gældende danske regler, kan de i en vis forstand siges at være temmelig udvandede. Såvidt jeg ved, kan man ved at behandle en monokultur med ikke-økologisk svinegødning i nogle år, opnå et øko-mærke. En del økologiske danske kornprodukter dyrkes vistnok omtrent således, og dem er jeg ikke specielt glad ved at købe. Jeg er ikke overbevist om, at denne dyrkningspraksis er specielt gunstig på ret mange fronter, udover at der spekuleres i at tøge den økologiske produktion på berkostning af kvaliteten.

Anders Andkjær er ovenfor inde på nogle links om organisk landbrug. Her er kravene noget større, idet den praksis, som organiske bedrifter gør noget ud af, er jordforbedring og vekselvirkning mellem forskellige afgrøder. Nogle organisationer går til ekstremer (fx biodynamikerne), og hvem kan på forhånd afgøre, hvad der kan føre til landvindinger? Organiske jordbrugere opnår af og til imponerende resultater, bla. ved anvendelse af manuel arbejdskraft og synergi mellem afgrøderne. Altsammen noget, man sjældent vil forholde sig til fra industrilandbrugets side, men som der naturligvis bør være plads til i et innovativt landbrug.

Ligesom der eksisterer et overskud til at anlægge golfbaner og hestestutterier, findes der et menneskeligt overskud til at kæle for den organiske produktion af kvalitetsafgrøder. Udbyttet pr. hektar kan faktisk blive højt, og det kan detailprisen naturligvis også. Det, man betaler for, er i ringere grad benzin og kemikalier, og i højere grad den menneskelige indsats - og det er der forbrugere, som forstår at værdsætte.

Tilsvarende gælder, når en økologisk landmand langsigtet anlægger eller gendanner et vandhul, en mose eller et læhegn. Det koster umiddelbart lidt af dyrkningsarealet, men området får tilført nogle kvaliteter, som er vanskelige at måle, men måske kan medvirke til øget biodiversitet, at holde skadedyr i skak eller forbedre jordkvaliteten. Værdien af en alsidig flora (ukrudt!?) på græsningsarealer, er dokumenteret her:

http://www.pegasi.dk/sundhed/eco_maelk.htm

@Emil Dich:

"Er der overhovedet nogen af jer økologer der læste artiklen og prøvede at forstod hvad han sagde? Alle de masse-anbefalede kommentarer indeholder argumenter han skød ned i artiklen. Jeg er socialist, og jeg er klimaforkæmper, og dérfor går jeg IKKE ind for økologi."

En vigtig ting, som artiklen omhyggeligt undgår, er det energi- og ressourceforbrug, som vores animalske produktion (især svinesektoren) faktisk koster. Mange flere mennesker kunne i bogstaveligste forstand brødfødes, hvis vi i stedet for at fodre millioner af svin med soya og majs importeret fra Sydamerika, anvendte disse afgrøder til menneskeføde, eller energiregnskabet kunne forbedres, hvis vi undlod at fælde så meget regnskov.

Også på vore egne marker kunne vi brødføde mange flere mennesker, ved at dyrke hvede, havre og rug til brød, i stedet for byg og majs til svinefoder. Større grad af selvforsyning med frugt og grøntsager kunne også mindske energiforbruget ved import fra fjerne lande betydeligt, og det ville gøre vore landskaber mere varierede.

Du hopper på artiklens ensidige fokusering på maximal ydelse pr. hektar, hvor der ikke tages højde for helheden. Der har ellers været mange eksempler, hvor kortsigtet vækst blev afløst af naturforarmelse, fx erosion og tørke i USA, Kina og Sovjet, idet den for organisk indhold (humus) ødelagte jord er dårlig til at holde på fugtighed, let blæser op under storm og vaskes bort under regnskyl.

Holdningsændringer er, hvad der skal til - og landbrugets unge er måske nogle af dem, der vil komme med den største, nemlig en mindre interesse i selvejet. Det er, helt fornuftigt, brugsretten, mange går efter, og så står vi i en helt anden situation til gavn for almenvellet. Hvis blot den tanke kan sprede sig - den moderne tanke om at opnå rådighed efter behov, men ikke at behøve at eje. Spotify-mentaliteten.

Søren Tolsgaard, desværre er den gift for den menneskelige organisme, du vil stopfodre os med, den lige vej til fedmeepidemi. Brød er først og fremmest kulhydrat i mængder, vi ikke formår at forbrænde med vores moderne livsstil, og alt for få proteiner og nødvendige aminosyrer. Men den tankegang, at vi skal affodre 100 mio om året med vore svin er også helt hen i vejret. Hvert land for sig selv, må vi satse på.

Bæredygtigt Landbrug har altid haft den holdning, at naturens cyklus er den største fjende mod menneskeheden og især effektiv landbrugsproduktion. Sjovt nok deffineret som, hvad der er mest økonomiskt rentabelt for den enkelte landmand, samt hvor meget kemi der kan bruges, uden det skader (afliver) den afgrøde man vil dyrke.

Fodermængden til Danmarks årlige produktion af 35 millioner svin, svarer til den årlige fodermængde til ca. 350 millioner mennesker.

Er det bæredygtig fødevareproduktion i forhold til at brødføde jordens befolkning, at argumentere og vedvarende at bruge 10 gange mere vegtabilske fødevare til opfodring af f. eks. svin?

Det er vist kun Bæredygtigt Landbrug, der ved brug af kemi og ensidigt angreb på økologi, som de ikke engang efter eget valg er en del af, samt trusler om global fødevaremangel, der kan manipulere sig selv frem til logikken bag den hidtidige konventionelle danske landbrugsproduktion, som et endegyldigt svar på at brødføde klodens befolkning i fremtiden.

Udledning af kvælstof, pesticider, fosfor o.s.v betyder ihvertfald overhovedet intet for Hjarbæk Fjord, som jeg bor ved siden af. For den er allerede død. Så langt så godt.

Martin Sørensen

problemet med overbefolknking er ikke økologi, nej problemet er de præster der uanset religion præker nej til abort, nej til prævention i gud den helliges navn, så bære de ugudelige præster hovedskylden for fremtidens hungers nød og død. økologien den er 100% uskyldig, om økologien kan opretholde en befolkning på 4- 5 eller 6 milliarder menesker på denne jord, er faktisk irelevant i denne her debat, hoved årsagen til at vi ikke har kontrol over befolknings væksten det er reaktionære religiøse orgasisationer, der sammen med reaktionære borgerlige der kæmper imod. ulandsstøtte, bære 100% skylden for hungers nød og død, økologien tilbyder derimod en bæredygtig løsning, der på sigt kan og vil give os nok mad, i fremtiden, 100 kasser kondomer og sexual undervisning i afrika er bedre en 100 præster. der præker sexual tilbageholdenhed, uanset hvad så er det religiøse mørkemænd der bære skylden for at verden er overbefolket og ikke økologien

Sören Tolsgaard

@Peter Hansen:

Kornprodukter er velegnede som basalkost og indeholder de ca. 10-12% protein, som vi har behov for, men de bør naturligvis suppleres med grøntsager (inkl. bønner, nødder), frugt og en vis mængde animalsk protein, være sig kød, fisk, æg eller mælkeprodukter.

Ded moderne kure, hvor man spiser enorme mængder protein for at slanke sig, er skadelige på nyrer og lever, og er ihvertfald ikke bæredygtige i global sammenhæng. Hvis man vil slanke sig, handler det om at spise mindre og om at få tilstrækkelig motion.

NB: Kornprodukterne bør naturligvis være af fuldkornsmel, og ikke det usunde hvide mel, der ligesom hvidt sukker er gift for stofskiftet og har mange af nutidens livsstilssygdomme på samvittigheden.

Jesper Frimann Ljungberg

Tja. Konen familie er domineret af vestjyske landmænd. Min svoger er økologisk mælkeproducent, og dyrker de samme jorde, som familien har dyrket i generationer.
Han her økolog for økonomien skyld siger han selv, men jeg tror personlig, at han også er det for sin faglige stoltheds skyld.
Og jeg har ingen problem med at drikke mælk fra hans køer eller spise kød fra hans dyr. For jeg ved at de er blevet behandlet ordentligt, jeg har selv set det.

// Jesper

Når det kommer til dyr, er jeg faktisk mere interesseret i ordentlige vilkår end nødvendigvis økologi; men helst bedste dele, selvfølgelig.

Det er interessant at der stadigt eksisterer den myte, at økologiske varer koster langt mere end ikke-økologiske varer, og dette skulle være begrundelsen for at man ikekkøber øko varer.

Se i alle supermarkeder, hos gårdbutikkerne og andre steder på priserne, så vil du blive forbavset.

Økovarer findes også i dicount udvalg, så nu må den myte da være død?

Lisbeth Jørgensen

Er der nogen der ved hvilke facts denne artikel bygger på og om der er hold i nogen af påstandene?

Indiens grønne revolution hindrede at millioner sultede ihjel og det ku kun ske med kemi der var antiøko
Søvndal har ret i at Kina er helt i Tibet - og det er de bla. pga sund foragt for pop-økologi. Resultater tæller, mad på bordet og arbejdsglæde til både hankinesisk arbejdsgiver og tibetansk pukler
Produkktion er vigtigere end lighed sagde den unge Marx men så fik han -og erkendte - sindsygdommen sindsyge

Mange værdsatte socialist-topfolk fx læge-exkonen til Preben Vilhjelm, har angrebet den socialisme-misundelse som er et af vore værste problemer

Michael Stoltze

Debatten her er godt nok broget, og jeg synes stadig, der er en frygtelig masse ukonstruktiv mudderkastning mellem guldkornene.

Jeg tror, at en del at problemerne skyldes vores generelt store vanskeligheder ved at forstå og acceptere naturbegrebet. Læs og hør hvorfor her:

http://dansknatur.wordpress.com/2011/11/02/hvad-er-natur/

@Michael Stoltze

Det begynder med ukonstruktiv mudderkastning fra Bæredygtigt Landbrug. Hvad har du selv bidraget med andet end linket til egen hjemmeside?

Hvis du deffinerer natur som værende "alt", så kan vi lige så godt droppe alle diskussioner. De vil blive meningsløse.

Kunne vi ikke blive enige om, at en intensiv pesticid- og kunstgødningdyrket monokultur fører til naturforarmelse - både på marken og i omgivelserne? For at gøre det nemt kunne vi sammenligne en økologisk afgræsset eng med en tilsvarende konventionel ditto, hvor dyrene står på stald altid. Eller skal vi også diskutere, hvad "forarmelse" er?

Det kemiske landbrug er ikke bæredygtigt, og kun et særdeles kortvarigt svar på fødevareproduktionen.
I 8000 år har økologisk fødevareproduktion været verdens svar på maden. Så kom KEMIEN, nu gav Monsanto og co svaret på landbrugs daglige udfordringer: Sprøjt ( og sprøjt med vores produkt).Hvad vil Bæredygtigt Landbrug (BÆ) stille op med NPK-gødningen, når P=Fosfor slipper op om føje år? Sprøjt mod bakterier og de bliver resistente. Sprøjt mod svampe, ukrudt og skadedyr. De bliver resistente.
Så kemiens svar på biologien er kun særdeles kortvarige. Og så er der alle sideeffekterne hos menneske ved kemiens produkter: kræft, allergi, AHDH,psykiske sygdomme, nedsat reproduktion osv. Og sideeffekterne hos naturen, udryddelse af plante og dyrearter, forarmelse af biodiversiteten, ørkendannelse, jordskælv ( forårsaget af de gigantiske dæminger), saltdannelse.
Forureningen af grundvandet. Her må man blot konstatere, at alle landbrugets giftstoffer ender der - uanset, om Monsanto og co siger , at det gør de ikke. At fortsætte med kemiens løsninger er en blindgyde, der blot fører til løsninger, der kræver mere og mere kemi og mere og mere afhængighed af Monsanto med fætre og kusiner. Hvor gegræmmeligt er det ikke at se, at 60% af Danmarks jord bliver sprøjtet med Round-Up mindst een gang/år. Helt hovedløst, helt uden begrundelse ,det er bare det letteste. Når man køber hvedemel, så beroliger producenten os forbrugere med, at kornet ikke er sprøjtet med STRÅ-forkortningsmidler. Yippie, men derfor kan kornett godt være tvangsmodnet/nedvisnet med Round-Up. Man føler sig virkelig tryg i Kemilandbrugets arme.

Bjarne Jørgensen

Kære Poul Vejby-Sørensen
Præmisserne i din argumentation om økologiens manglende muligheder for at mætte munde er håbløst selvmodsigende. Du tager udgangspunkt i et tal, der er aktuelt på et bestemt tid og sted, altså i dag. Det sammenligner du med økologiens muligheder på samme tid og sted, altså i dag. Men økologien indføres altså ikke fra det ene øjeblik til det andet. Når økologien foreslås som produktionsmetode er det selvfølgelig forudsat, at dens præstationer udvikles og tilpasses. En omlægning til økologi er altså et ønske, et mål, en værdi, der skal arbejdes for, og selve realiseringen vil kun være mulig et helt andet tid og sted.

Michael Stoltze

Til Thomas Nielsen:

Jeg talte på Landbrug og Fødevares delegeretmøde i 2010. Talte som indleder til den politiske debat på Christiansborg 16. marts 2011 om landbrug og natur (talen kan læses her: http://dansknatur.wordpress.com/2011/03/16/faelles-om-danmarks-fremtid/). Og jeg har bidraget med en masse af kronikker, artikler, essays, blogs og indslag i radio og TV.

Men det kan sagtens være, at jeg ikke er synlig nok. Hvor synes du, jeg mangler at markere? Kom gerne med forslag. Jeg er lydhør.

Mvh. Michael Stoltze

randi christiansen

Da vi alle deler et økosystem med indbyrdes forbundne kar er social og miljømæssig ubalance naturligvis uhensigtsmæssig. Hvis man ikke mener, det kan lade sig gøre at finde en måde, hvorpå vi kan leve i balance med hinanden og vores biotop, så trænger man til at komme på rekreation. Som nævnt af Camilla H.S. Madsen giver permakulturen et yderst validt, sammenhængende og gennemtænkt svar på denne menneskehedens største udfordring. Når det svar hidtil ikke har haft større gennemslagskraft, end tilfældet er, må det være fordi de, som sidder på pengene (ref. artikelen om finanssystemernes forbundne kar) ikke vil flytte sig. Med penge kommer man tydeligvis langt i lobbyisme og trusler om udflagning af virksomhed m.m. Hele det finansielle system er bygget op omkring modeller, der styres og udnyttes af de få til skade for alle – hvordan får vi disse få til at forstå, at de ikke blot graver de andres grav, men også deres egen ?

Michael Stoltze

Til Thomas Nielsen:

Havde overset dit tidligere spørgsmål. Mit svar er: Jeg mener naturligvis bæredygtigt som defineret i Rio og af FN.

@Michael Stoltze

Jamen, jeg hørte dit oplæg i 2010 og synes, at du gør det godt i den offentlige debat. Men ikke her i denne tråd, hvor du blot ud i den blå luft konstanterer lidt om mudderkastning og guldkorn.

Hvis du mener bæredygtigt som defineret i Rio og FN, så forstår jeg ikke, hvad du mener med ordene "Kunne vi så ikke være enige om, at en bæredytig udvikling og et bæredygtigt landbrug er vigtigere at kæmpe for, end at kæmpe for at bevare økologi efter præcis de regler, der gælder lige nu".

I hvilken retning vil du ændre reglerne? Vil du lempe eller stramme?

Indlægget i Information argumenterer for helt at nedlægge den økologiske produktion og oppriotere den konventionelle for at mætte verdens befolkning, men overraseknde nok såmænd også af natur- og miljøhensyn. Dyrevelfærdsmæssige hensyn menes at være ens af forfatteren. Det første argument kan jeg måske på kort sigt gå med til. Mht natur, miljø og dyrevelfærd ser jeg ikke meget andet end fejlagtigheder og udokumenterede påstande i Bæredygtigt Landbrugs Indlæg.

Nu er bæredygtig landbrug ikke de bedste til at kritisere økologi, da det ikke ligefrem er et bæredygtigt landbrug, som de repræsentere. Men økologi har næsten lige så lidt med bæredygtighed at gøre, men repræsentere mere en Morten Korch idyl.

Det har f.eks. altid undret mig, at man kan kalde en Argentinsk bøf, der er fløjet til Danmark for økologisk. Kvæg er noget af det allermest miljøsvinske man kan spise ud fra et bæredygtighedsynsvinkel. Det kræver utrolige mængder foder, vand, udledning af metan, arealer mv. Og alligevel kan man producere kødet og flyve det til dk, og så kalde det for økologiske???

Og er bæredygtighed ikke noget med, at man genanvender råvarer? Fosfor er den vigtigste ressource, som menneskeheden løber tør for (som kilde der kan graves ud af en råstofgrav) i løbet af de næste 50 år. Vi kan leve uden fladskærme (sjældne metaller), Olie og kul (selvom vi nok kommer til at fryse en del). Vindmøller og solceller (igen de sjældne metaller), Batterier (andre sjældne metaller). Men uden fosfor går det bare slet ikke.

Her burde man som økolog tage mod slam fra rensningsanlæg med kyshånd (læs lort med fosfor). Men nej det er økologer ifølge staten alt for fine til. Ikke noget med et lukket kredsløb her, http://ing.dk/artikel/21333-oekologer-accepterer-affald-som-goedning.

Ikke nok med det. Det bliver snart forbudt at bruge gødning, herunder husdyrgødning, fra konventionelle brug (I modsætning til hvad der står i artiklen, og hvad flere politikere stadigvæk tror, http://www.organictoday.dk/okologer-slar-til-lyd-for-mere-biogas/). Derfor arbejdes der med at opkøbe store arealer, med det formål at dræne jorden for fosfor ved at sætte afgrøderne gennem et biogasanlæg, og når jorden er drænet, og ikke kan bruges som landbrugsareal, skal den efterlades enten til skov eller til opkøb af konventionelle brug, som kan få lov til at gøde arealerne igen??? http://www.okologi.dk/landmand/fagomraader/oekologisk-planteavl/goedning... og
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=%C3%B8kologer%20forbud%20%20%22ikk...

Et rigtig akademiker citat "Kalium, fosfor og svovl er imidlertid næringsstoffer, som i princippet forudsætter mineralske gødninger, hvis det ikke er muligt at recirkulere. Anvendelsen af konventionel husdyrgødning er i princippet også en mineralsk tilførsel, idet indholdet i denne gødning er vedligeholdt af mineralsk gødning indført i det konventionelle system. Der kan argumenteres for, at afhængigheden af husdyrgødning og halm fra det konventionelle landbrug må accepteres så længe, recirkuleringen ikke er etableret og der derfor foregår en nettoeksport ud af landbruget."

Oversat til dansk betyder det noget i retning af, at vi ved godt, at den er helt gal, men vi har ikke tænkt os at gøre noget ved det.

Ikke just bæredygtigt.

Vil man leve bæredygtigt, skal kød fra kvæg og lam droppes (svin og høns i små mængder går lige an). Og alt slam skal genanvendes på markerne i stedet for at forurene i vandmiljøet.

Til orientering kan man læse mere om reglerne her http://1.naturerhverv.fvm.dk/vejledning_om_oekologisk_jordbrugsproduktio... (gødningsreglerne findes i afsnit 8.2 og 8,3) og https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137030

Og nu når vi er igang med klima og befolkningstilvækst

Hvad er den af at have et kongehus, som får 4 unger. Det er vel nogen af dem som sviner denne her klode til allermest. Og hvad gør regeringen. Den giver støtte til at få flere og flere børn.

Og vores kære klimaminister. Han kommer cyklende til dronningen og køre derfra i en mega stor bimmer.

Lidt desperat ser man så ud på fløjen for at finde bare nogen, der tænker lidt på miljøet. Enhedslisten som nu har magt. Vil de bruge den til gavn for miljøet. Nej de vil ikke begrænse/stoppe olieudvindingen i Nordsøen. De vil bare have en del af rovet. Olien skal op og brændes af.

Og hvad med os Københavner, der er nogen af dem i dk, der udleder allermindst CO2 (5 ton pr indbygger mod 10 i resten af landet). Vi skal belemres med en betalingring, så de fine kan komme hurtigere frem.

Tror jeg gør som alle andre. Jeg flytter ud til udkantskøbenhavn i en villa brændeovn med sodpartikler og det hele og bytter min familiebil i energiklasse B, som jeg bruger i et meget begrænset omfang, ud med to i energiklasse A (efter de nye afgiftsregler er trådt i kraft vel og mærke). Der vil jeg leve af økologiske bøffer og sushi med tun, som er fløjet ind fra Japan. Det med økologi og fisk skal jo være så godt for alt muligt!

Det kan være at der oven i købet bliver plads til en ordentlig vovbasse. Den forurener efter sigende lige så meget som en firhjulstrækker, men det vælger jeg ikke at tro på.

Farvel og tak for alle fiskene

@Lars Hansen

Jeps. Du har fat i en del af de løse ender i økologien herhjemme, plus lidt sarkastiske indspark. Argumentet mod at transportere økologiske varer langt er for så vidt korrekt. Der er dog to argumenter for, at jeg selv kan finde på at købe sådant:

1) Som regel er valget mellem dansk, konventionel eller udenlandsk, økologisk. Helst køber jeg både dansk og økologisk. At købe det sidste er min eneste måde at fortælle de danske producenter og forhandlere, at jeg for eksempel gerne køber økologiske æbler. Jeg har endnu til gode at se argentinske, økologiske bøffer i den lokale biks.

2) Ofte dyrkes de konventionelle marker i de pågældende lande med helt andre lempelige vilkår for giftstoffer mv. Står valget mellem 2 udenlandske varer f.eks. bananer, kaffe mv, ville jeg for pågældende lokalbefolkningers skyld vælge den økologiske, hvis ellers kvalitet og pris er derefter.

Det bedste ville selvfølgelig være at lukke kredsløbene og dermed netop gøre dem nærmere de 100 % bæredygtighed. Der har dog været problemer med bl.a. tungmetaller og andet i slam fra rensningsanlæg pga industri mm. Nitrogenproblematikken kan man klare med kvælstoffiksering, men du har da ret mht P, K, Mn mm.

"Det bedste ville selvfølgelig være at lukke kredsløbene og dermed netop gøre dem nærmere de 100 % bæredygtighed. Der har dog været problemer med bl.a. tungmetaller og andet i slam fra rensningsanlæg pga industri mm. "

Netiop tungmetaller og andet svineri i slam gør det absolut udueligt at smide på markerne. Sammen med gylle fra den industrielle svineproduktion, hvor indholdet af kobber, zink, medicnrester og andet nærmere ukent vil disse to ting aldrig forekomme på mine beskedne marker.
Dertil holder jeg for meget af min (og vores allesammens) moder Jord.

Klaus Brusgaard

Når Cand. Agro. Poul Vejlby blamere sig selv ved at forherlige de sunde alger der jo blot er kost for fiskene i et vandmiljø der "mangler kvælstof" (og helt forglemmer den ilt algerne "fortærer" om natten)(http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/media/4128/grovvarenytekstragunnerbuc...) og ligeledes helt overser problemstilling omk. 20 x forbrug af energi på kødproduktion kontra vegetabilsk, og endelig i sit regnestykke ikke indregner oprydningen efter de mange miljøkatastrofer i eksperimentet med syntetisk kemi; f.eks. væksthæmmere (sterile drengebørn) og resistente bakterier. Underholdningsværdien stiger når man betænker argumenter som, at Stalins landbrug var et økologisk eksperiment. Øh, hvad for noget, hvor kom den lige fra (http://www.b.dk/kommentarer/oekologisk-landbrug-er-en-trussel). Og endelig baserer hele sin argumentation på at energi produktion/pris vil forblive den samme i fremtiden.
En anden god fra Poul "Galskaben er gået så vidt, at vi i mange år har haft skrappere kvælstofkrav til spildevand end til drikkevand. Det kan altså være ulovligt at udlede lovligt drikkevand"(http://ing.dk/artikel/116913-30-aars-krigen-mod-oekosystemet). Her argumenteres bla. for at havmiljøet kun bryder sammen de steder hvor kvælstof tilførslen begrænses.
Ydermere, at "det bæredygtige landbrug " skulle være bedre for dyrene; øh, hvordan er det lige med artsdiversiteten i DK er den faldet eller steget igennem de sidste 100 år??
Underholdende om ikke andet. ;-)

Andreas Trägårdh

Brug hovedet.

Denne artikkel må være bestilt og betalt for af interesse grupper. For den er så tendentiøs usandfærdig at det ikke kan forholde sig anderledes.

I realiteten er det kun et økologisk landbrug der evner at brødføde den stadig voksende befolkning.

Michael Stoltze

@Lars Hansen

Grundigt, fordomsfrit og tankevækkende indlæg.

Tak for det.

Michael Stoltze

@Thomas Nielsen:

Omkring de ændringer, jeg mener er nødvendige, kan jeg igen henvise til artiklen "Økologer bør slagte hellige køer" som findes på nettet. Det står svarene.

Jeg vil ikke bruge ord som stramninger eller lempelser. Det handler det slet ikke om.

Det handler derimod om øget bæredygtighed på alle tre ben (miljømæssigt, socialt og økonomisk).

Mvh. Michael Stoltze

Michael Stoltze
Olav Bo Hessellund

Andreas Trägårdh skriver:
”Denne artikkel må være bestilt og betalt for af interesse grupper.”

Er tilbøjelig til at give dig ret.
Et check på wikipedia viser, at Bæredygtigt Landbrug kører parløb med Liberal Alliance alias Saxo Bank, se http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%A6redygtigt_Landbrug

Sören Tolsgaard

@Lars Hansen:

Du har ret i, at modeordet "økologi" vedhæftes produkter, som langtfra er økologiske. Eller måske rettere: ikke bæredygtige ud fra en samlet betragtning, omend muligvis fri for sprøjtegifte etc.

Bæredygtighed beror på hele processen fra produktion til konsum, inkl. fair-trade problematikken. Det kræver erfaring at være opmærksom på alle faldgruberne og helt undgå at blive taget ved næsen, kan man nok ikke. Det er dog vigtigt ikke at give op, men gå imod de mastodonter, som for enhver pris vil gøre landbruget til kemisk storindustri.

Som jeg tidligere har været inde på, så er en ko ikke blot en ko. Kvæg og andre drøvtyggere er vigtige organismer i åbne landskabstyper, som enge, stepper og savanner. De kan endda medvirke til at forbedre jordkvaliteten i ørkenlandskaber (gødningen ernærer regnorme og gødningsbiller, som kanaliserer vand og næring ned i jorden), altsammen under forudsætning af, at der ikke er for mange drøvtyggere pr. arealenhed.

Oldtidens kulturer skaffede næring til større befolkninger end jægersamfundet, og dermed overskud til en mere differentieret kultur, ved at dyrke korn (og andre afgrøder) og ved at tæmme drøvtyggerne. Korn og kvæg havde en (religiøs) betydningsfuld position i kulturen allerede i antikken og er endnu basale grundelementer i menneskets ernæring. Jeg har ovenfor skrevet mere om, hvorfor drøvtyggere på mange måder er bedre husdyr end svinet (udover kød giver de mælkeprodukter), men det er naturligvis betinget af, at drøvtyggerne holdes og fodres på en relativt naturlig måde.

Det er klart, at vi også må overveje, hvor den menneskelige gødning ender. Som det er nu, har økologerne ikke svar på alting, og også kemikalielandbruget har et problem med stoffer som fosfor, der er ved at slippe op. Det er vigtigt, at vores affald holdes adskilt i fraktioner, hvis det skal genanvendes, så markerne ikke inficeres med gift. I takt med at ressurcerne slipper op, vil der uundgåeligt blive forsket i genanvendelse. En mulighed er at høste den alge- og tangmasse, som spildevandet forårsager, til gødningsproduktion.

Markedsføring af økologi og bæredygtighed beror først og fremmest på ildsjæle. Der står ikke multinationale giganter i baggrunden, som bag det industrialiserede landbrug. Da økologien for første gang blev moderne, i kølvandet på ungdomsoprøret, var der ivrige mennesker, som åbnede helseforretninger og vegetarrestauranter, hvilket var lettere dengang. Nu er markedet så ensrettet og huslejerne så høje, at den slags kun vanskeligt lader sig gøre.

Handelen med økologiske produkter er i høj grad overtaget af de store kædeforretninger, og grønne restauranter er mest for de velbeslåede. Der er dog stadig store muligheder for at dyrke økologiske produkter selv, købe dem på markeder eller ved stalddøren, og det er de mange entusiastiske initiativer i hverdagen, som gør en forskel.

Det er særlig økologisk (eller sundt) at leve af kaffe og kage, kødpålæg, kødret og brun sovs, selvom grisen har gået på friland. Der skal mere fantasi ind i madlavningen, som skal være grønnere og så vidt muligt baseres på råvarer fra nærmiljøet og hjemmemarkedet, før vi virkelig kan tale om økologi..

Søren Kristensen

"Med ren økologi kan hele verdens landbrug kun producere mad til fire milliarder mennesker." I dag er vi syv. Syv minus fire er tre for meget. Svaret er altså ikke økologi alene, men økologi og prævention.

Søren Kristensen, svaret er meget enkelt det, at ethvert land skal være i stand til minimum at producere tilstrækkeligt med fødevarer til sin egen befolkning. Så kan vi bytte med hinanden, men princippet må være, at et land, der ikke har tilstrækkelig fødevareproduktion, slet ikke kan kaldes et land.

Felix Zelda Xavier

Måske vi kan få råd til økologi, hvis vi bruger vores penge til en ophugningsording for svinefarme, i stedet for til kunstig befrugtning,

Jesper Frimann Ljungberg

@Lars Hansen
"Farvel og tak for alle fiskene"

Jeg troede det var Chris Green, der var en delfin.

// Jesper

Jørn Rasmussen

@Lars Hansen
"Og alt slam skal genanvendes på markerne i stedet for at forurene i vandmiljøet."

I DK har man valgt den hårde (beton) og højteknologiske måde at rense spildevand på. Der er overhovedet ikke tale om rensning. Se
http://uretten.dk/wp-content/uploads/Bilag4_Til_MIM.pdf

Det er dissiderede slamfabrikker, med ukontrollerede kemicocktails du spreder ud på arealer til konsumfødevarer.

Havde man valgt den bløde og grønne rensning ved brug af solens energi og fotosyntesen, som anvist af civ. ing. John Schmidt omkring Dybsø fjord. Se

http://uretten.dk/25-aars-erfaring

havde vi et stort problem mindre at slås med.

Jeg bliver nødt til at anklage DN i denne sammenhæng. Og venstrefløjen har snork sovet i timen.

Bernard Gilland

Agronom Norman Borlaug, der lancerede den Grønne Revolution, fik Nobel Fredspris i 1970. Han reddede flere menneskeliv end nogen anden person. Han mente, at kunstgødning er uundværlig for at øge verdens kornproduktion.

Verdens kornproduktion er 2,5 mia. ton (3,5 ton pr. hektar på 700 mio. hektar). I 1950, da kunstgødningsforbruget var forsvindende lidt, var kornproduktion 0,7 mia. ton (1,2 ton pr. hektar på 600 mio. hektar).

Verdens gennemsnitlige kvælstoftilførsel på korn er 80 kg pr. hektar. Tilførselen på majs i U.S.A. er ca. 150 kg pr. hektar; udbyttet er 9,5 ton pr hektar, det dobbelte af verdens gennemsnitlige majsudbyttet.

Ovenstående tal taler for sig selv.

Poul Vejby-Sørensen skriver:
"Derfor er det uholdbart, hvis politikerne fremtvinger en større økologisk produktion, som kun kan fungere på økonomiske krykker..."

Du mener lidt ligesom nu med det konventionelle landbrug?

http://en.wikipedia.org/wiki/Russian_famine_of_1921

"Origins of the catastrophe
The famine area in the fall of 1921.

Before the famine began, Russia had suffered six and a half years of the First World War and the Civil Wars of 1918-20, many of the conflicts fought inside Russia.[1]

Before the famine, all sides in the Russian Civil Wars of 1918-20 — the Bolsheviks, the Whites, the Anarchists, the seceding nationalities — had provisioned themselves by the ancient method of "living off the land": they seized food from those who grew it, gave it to their armies and supporters, and denied it to their enemies. The Bolshevik government had requisitioned supplies from the peasantry for little or nothing in exchange. This led peasants to drastically reduce their crop production. According to the official Bolshevik position, which is still maintained by some modern Marxists, the rich peasants (kulaks) withheld their surplus grain in order to preserve their lives;[4] statistics indicate that most of the grain and the other food supplies passed through the black market.[5] The Bolsheviks believed that peasants were actively trying to undermine the war effort. The Black Book of Communism states that Lenin ordered the seizure of the food peasants had grown for their own subsistence and their seed grain in retaliation for this "sabotage," leading to widespread peasant revolts. In 1920, Lenin had ordered increased emphasis on food requisitioning from the peasantry."

Jamen vi vil have en 'økologisk' og bæredygtig verden ved dagens slutning.
Så må alle disse fertilitetsaber pakke deres yngel og dø - een for een til målet er nået.
Halvanden milliard !

Jeg giver intet for forestillinger om hvor svimlende mange rotter der kan leve i en skidtspand eller hvor mange jøder man kan mase ned i et askebæger hvis bare de lever sundt og ikke spiser fed mad og ikke hverken ryger eller tænker.
Halvanden milliard. !!

Sören Tolsgaard

@Poul Vejby-Sørensen

Hvorledes, du når frem til, at Lysenko skulle være "øko-specialist", kan jeg ikke rigtig få til at hænge sammen med dit link til Wikipedia. Det er naturligvis meget bekvemt, at slå hans lære sammen med økologien (og han var jo kommunist), men hvad har hans teorier egentlig med den moderne økologi at gøre?

Ifølge Wikipedia var Stalins støtte til Lysenko: "a consequence, in part, of policies put in place by Communist party personnel to rapidly promote members of the proletariat into leadership positions in agriculture, science and industry ... Lysenko in particular impressed political officials further with his success in motivating peasants to return to farming. The Soviet's Collectivist reforms forced the confiscation of agricultural landholdings from the peasant farmers and heavily damaged the country's overall food production, and the dispossessed peasant farmers posed new problems for the regime." - Lysenko havde altså gode overtalelsesevner!

Hvad hans teorier angår anfører Wikipedia: "His work was primarily devoted to developing new techniques and practices in agriculture. But he also contributed a new theoretical framework which would become the foundation of all Soviet agriculture: a discipline called agrobiology that is a fusion of plant physiology, cytology, genetics and evolutionary theory. Central to Lysenko's tenets was the concept of the inheritability of acquired characteristics." - Ikke meget om økologi dér!

Egenskabernes nedarvningsforhold er et stort forskningsområde, hvor Lysenko mente at have fundet et lovende svar, idet han påstod at kunne skabe nye variationer, muligvis endda nogle, der (som du anfører), kan undvære (kunst-) gødning. Det er der vist ikke mange økologer, som påstår, og Lysenkos politiske rolle er snarere at sammenligne med Bjørn Lomborgs, som på tværs af alle videnskabelige målinger markedsfører de politiske magthaveres ønsketænkning.

Det er ikke konstruktivt at undervurdere den seriøse økologi! - Du har selv været inde på, at der er et marked for økologiske frugter og grøntsager. Der unægtelig smager bedre end de kemikaliefyldte rædsler, som kunderne rask væk udsættes for i stormagasinernes montrer. Du ved sikkert også udmærket godt, at mælkeprodukter fra køer, som har græsset på enge med artsrig vegetation, smager bedre og indeholder flere næringsstoffer, end mælk fra ensidigt fodrede staldkøer.

Det argument, som "Bæredygtigt Landbrug" især holder sig til, er, at der kan dyrkes mere pr. hektar ved hjælp af kunstgødning (og evt. sprøjtning) til gavn for de fattige! Men hvad er denne maximering af udbyttet værd, når afgrøden skal anvendes til svinefoder, som kun kan mætte et langt mindre antal mennesker?

Den økologiske landmand eller forbruger, som i respekt for den globale balance minimerer sit forbrug af omkostningstunge produkter (som svinekød), finder i denne beslutning berettigelsen til at mindske produktionen pr. arealenhed, og dermed mindske presset på jordbunden, samt ved braklægning og etablering af småbiotoper til at øge biodiversiteten.

Der er intet uvidenskabeligt i det, og i takt med at befolkningen indser, at den grønne kost er sundere og smager bedre, vil økologien vinde frem.

Brian Pietersen

jeg køber al det økologiske jeg kan, jeg køber alle de produkter jeg kan som er produceret i danmark på ordenlig vis.

det gælder ikke kun madvarer.

Det ville være rart, om Poul Vejby-Sørensen ville dokumentere det ressourcemæssige globale bæredygtige ved at eksportere 1 kg. animalsk protein, opfodret ved import af det nødvendige vegetabilske foder der skal til for at kunne lave 1 kg. animalsk protein.

Mere billedligt:

Hvor mange skibsladninger forder skal der til for at lave en skibsladning slagtede svin?

Hvor meget animalsk protein skal et menneske spise for at opbygge/optage 1 kg. protein i kroppen?

Hvis svarende er bare lidt seriøse, så er påstanden om, at økologisk produktion ikke mætter mange munde i sig selv en falsk påstand, alene fremført for at legitimere profit på bekostning af miljø, naturressourcer (gødning) og dyrevelfærd.

At kalde en interessorganisation for Bæredygtigt Landbrug er, (på bekostning af at nedgøre økologer eller andre alternative muligheder) at tage alle andre en de godt 2000 medlemmer af organisationen som gidsler på falske oplysninger og påstande.

Bæredygtigt Landbrug er en falsk oplysning, alene begrundet i ordet bæredygtig og dets rette betydning, nemlig:

bæredygtig adj. -t, -e
d som er stort nok til at give frugt
· som er produceret el. fungerer på en forsvarlig måde, især økologisk el. økonomisk.

Det havde været mere ærligt og oplysende, men knap så effektfuldt i forhold til mulig sympati, økonomisk støtte og forståelse fra det omgivende samfund, at organisationen (interessegruppen eller rettere pressionsgruppen) kalder sig Økonomisk Bæredygtigt Landbrug pendant til den organisation som Bæredygtigt Landbrug har brudt med.

Samtidigt ville der ikke være mulighed for at misforstå ordet bæredygtigt, som en sidestillelse med økologi og/eller lanbrug på naturens præmisser.

Sider