Kronik

Økologi mætter ikke mange munde

Økologi er et ord, der strutter af sundhed og leder tanken hen på blomstrende enge. Men i virkeligheden er produktionsformen hverken god for miljøet eller for folkesundheden. Og værst af alt; med syv milliarder munde at mætte er økologi den sikre vej til tomme maver
Dansende økologiske køer er blevet en del af de økologiske landsmænds brand. Men spørgsmålet er, om de leverer så glad natur, som de påstår.

Dansende økologiske køer er blevet en del af de økologiske landsmænds brand. Men spørgsmålet er, om de leverer så glad natur, som de påstår.

Flemming Højer

Debat
1. november 2011

Danmarks Naturfredningsforening anbefaler en omlægning til økologisk landbrug. Men selv om økologisk landbrug har sympatiske træk og rummer megen værdifuld viden, er produktionsformen ikke brugbar som universalløsning. Det ville være katastrofalt — både økonomisk og forsyningsmæssigt.

Med ren økologi kan hele verdens landbrug kun producere mad til fire milliarder mennesker.

I dag er vi syv milliarder, og om 50 år er vi mindst 10 milliarder. Derfor gælder det om at udnytte arealet effektivt.

Og her er opskriften absolut ikke økologi, der kun producerer omkring halvdelen pr. arealenhed i forhold til konventionelt landbrug. Pga. det ringe udbytte kræver økologi langt større arealer, og produktionsmetoden er derfor en direkte trussel for verdens naturarealer — herunder regnskoven.

Derfor bør spørgsmålet om at gøre landbruget økologisk drøftes sagligt — det handler trods alt om forvaltningen af vores fælles, begrænsede ressourcer i en verden, hvor jordkloden næppe vokser, selv om befolkningen firedobles på hundrede år.

Følelser som argument

De almindeligste argumenter for økologisk produktion er ressourcebesparelser, miljøvenlighed, produktkvalitet og dyrevelfærd.

Det økologiske landbrugs berettigelse er altså i høj grad følelsesmæssigt baseret. Økologerne mener, at hvis man afstår fra at bruge nogle af fødevareproduktionens vigtigste produktionsmidler — kunstgødning og kemisk plantebeskyttelse — vil produktionen blive mere bæredygtig i det lange perspektiv.

I mangel af videnskabelig fundering er der gennem årene fremført mere ideologiske og naturromantiske argumenter. Og det har været nok til at få ganske mange — herunder en del journalister og politikere — til at sluge konceptet.

Sandheden er, at økologiens indtog i Danmark hverken er begrundet af videnskab, økonomi eller fornuft, men udelukkende af følelser og politik. Så når verden løber ind i mangel på landbrugsprodukter, bliver det svært for politikerne fortsat at favorisere en produktionsform, der forøger problemerne.

Da en snusfornuftig befolkning i 1990'erne hverken ville producere eller købe økologi, greb politikerne til prispolitiske våben som tilskud og afgifter for at fremme økologien. Selv børn i institutioner blev tvangsfodret med økologi. Det har kostet millioner af skattekroner til at fremme både produktion og afsætning af økologiske fødevarer. Til skade for såvel fødevareproduktionen som miljøet og klimaet. For naturen retter sig stadig efter naturlovene og ikke efter intentionerne hos et politisk flertal.

Økologiske myter

I et par årtier er der målt og testet, uden at det er lykkedes at påvise reelle fordele ved den økologiske produktion.

Der er ingen udbyttemæssige fordele. Ser man bort fra græsarealerne, ligger udbyttet 30-50 pct. under, hvad den konventionelle produktion kan præstere.

Der er heller ingen miljøgevinster. Både vandmiljø og klima belastes mere ved økologisk produktion end ved konventionelt brug.

Økologerne hævder, at jorden forbedres gennem økologisk dyrkning. Men det kan ikke dokumenteres. Tværtimod reduceres jordens indhold af næringsstoffer, ligesom jorden bliver mere ukrudtsfyldt. De kendsgerninger forklarer det betydeligt lavere udbytte.

Men økologisk landbrug fører til mindre kvælstofforurening, hævder økologitilhængerne. Problemet er bare, at de har svært ved at bakke påstanden op med facts.

Der findes nemlig ikke særlig mange langvarige undersøgelser af økologisk kontra konventionelt landbrug. Et af de mest kendte er et 18-årigt forsøg i Skåne, som viste, at en økologisk mark giver 20 pct. lavere kvælstoftab til grundvandet. Men når tabet beregnes pr. produceret enhed, udleder den økologiske produktion 50 pct. mere kvælstof til grundvandet end den konventionelle.

Grønne regnskaber viser det samme. Det ville også fremgå, hvis Danmarks Naturfredningsforening offentliggjorde tallene for deres gods, Skovsgaard, på Langeland!

Økologer på frihjul

Når økologisk og konventionelt landbrug sammenlignes, snydes der ofte på vægten ved, at systemerne blandes sammen. Det sker især på bedrifter, hvor planteavlen er økologisk, mens husdyrproduktionen er konventionel.

Det betyder, at de økologiske afgrøder via husdyrgødningen tilføres næringsstoffer, som stammer fra indkøbt foder fra handelsgødede marker. Uden denne indsmugling af næringsstoffer var økologien endnu vanskeligere stillet.

Som argument mod den konventionelle produktionsform fremføres det ofte, at der bruges meget energi til fremstilling af kunstgødning. Det er rigtigt. Men for hver energienhed, der investeres i gødningen, genereres 5-10 ekstra enheder solenergi i den forøgede planteproduktion. Så energiøkonomisk set er kunstgødning en god forretning. I øvrigt kan den fremstilles med vedvarende energi f.eks. ved hjælp af norsk vandkraft.

Ingen gevinster

Hvad så med pesticiderne? Har økologien ikke nogle fordele her? Måske. Men i dag er midlerne gennemprøvede, og dem med negativ effekt er udfaset.

De sjældne rester, der findes i fødevarer eller vand er yderst små og kan ikke forbindes med negative effekter hverken miljømæssigt eller sundhedsmæssigt. Oftest skyldes de heller ikke anvendelse i landbruget, men nedsivning ved borerør, offentlig ukrudtsbekæmpelse, fortidens synder eller slet og ret systematiske fejl i analyserne.

De kemiske midler, man anvender i moderne landbrug, fremmer derimod forbrugernes fødevaresikkerhed: Nogle af de farligste gifte dannes nemlig, når naturen sætter kemiske våben ind, hvor der ikke bruges kemisk beskyttelse — det gælder f.eks. stoffer som aflatoksin.

Hvad så med biodiversiteten, fremmer økologien ikke den? Her må man svare med et modspørgsmål: Mener økologiens kernetropper virkelig, at det gælder om at have så meget ukrudt i kornmarken som muligt? Hvordan mener man, at det kan forenes med et landbrug, der skal forsyne en voksende verdensbefolkning med mad?

Lad os i stedet dyrke et højt udviklet kulturlandbrug på landbrugsarealerne og reservere andre arealer til naturens frie udfoldelse. Ideen om at blande natur og landbrug sammen giver både dårlig natur og dårlig landbrugsproduktion! Resultatet er sultne maver.

For dyrenes skyld

'Men bør vi så ikke ofre os for dyrenes skyld?' spørger økologitilhængere, der tror, at økologer behandler deres husdyr mere omsorgsfuldt end andre landmænd. Men det fortoner sig i det uvisse, om det rent faktisk er tilfældet. Heldigvis behandles de fleste husdyr godt, men der er fundet grumme tilfælde i begge kategorier. Anderledes med vildtet: Her er det en kendsgerning, at hyppigere mekanisk jordbehandling — såkaldt strigling — af økologiske marker er hård mod harekillinger, fasankyllinger, agerhøns og fuglereder i marken (viber, lærker o.l.).

'Men i det mindste er øko-landbrug vel bedre for klimaet?' tænker økologifortalerne.

Desværre! Det økologiske landbrugs lavere udbytte binder nemlig langt mindre CO2 i afgrøden. Derfor dumper økologisk landbrug på økologernes egen klimadagsorden. Konventionelle marker giver som nævnt 30-50 pct. større udbytte og binder derfor også 30-50 pct. mere CO2 fra atmosfæren.

Herudover skal man huske at medregne de klimagasser, der frigøres fra jordbunden (almindeligvis CO2, men fra vådområder endvidere den langt farligere metan). Svenske forskere har beregnet, at hvis alt korn i Sverige, blev dyrket økologisk, ville det forøge CO2-udslippet svarende til ekstra 675.000 personbiler, der hver kører 10.000 km om året!

Og så har vi været venlige og ikke belastet økologien ved at medregne den ekstra CO2-udledning fra den mere intensive jordbehandling.

Fornægter landvindinger

Værst af alt er det, at økologien fornægter midler, der har reddet milliarder af mennesker.

Nobelpristageren Haber-Bosch, der opfandt metoden til at binde luftens kvælstof i kunstgødning, har haft enorm betydning og reddet milliarder af mennesker fra sultedøden. Blandt videnskabsfolk anses hans nobelpris for at være den vigtigste nogensinde, da den belønnede den opfindelse, som har haft størst betydning for menneskeheden.

Men netop denne opfindelse nægter økologerne at anvende — bortset fra ovennævnte indsmugling af næringsstoffer fra handelsgødning via indkøbt konventionelt foder.

Økologiens forkastelse af fødevareproduktionens allervigtigste produktionsmidler, kunstgødning og kemisk plantebeskyttelse, fører som vist til mindre udbytte, større udvaskning af næringsstoffer, større udslip af CO2, fald i jordens næringsindhold og sidst, men ikke mindst: En masse ukrudt! — Eller som en rigtig økolog udtrykker det: Forøget biodiversitet.

Gad vide, hvad de mange sultne blandt verdens syv milliarder indbyggere synes om den gevinst? Økologi synes mest af alt at være for dem, der har så meget, at de har brug for at forlyste sig med nostalgiske drømme fra Morten Korchs tid.

 

Poul Vejby-Sørensen er cand.agro. og ansat i Bæredygtigt Landbrug

Læs også interview med Niels Halberg, leder af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det ville klæde Bæredygtigt Landbrug, hvis de bekendte kulør og fortalte, at de reelt mener, at naturen, miljøet og produktbevidste forbrugere er organisationens værste fjender, der står i vejen for hensigten og formålet med at optimere afkastet af en investering i en produktionform, der samtidig får mere end 7 milliarder i årlige tilskud bl. a. for at beskytte/skåne miljøet og naturen.

Lise Østerberg Bahr

Det er (og bliver) GIGANTERNE der styrer masserne.....har musklerne - mulighederne - lysten - viljen - evnen til MAGT - til det

Martin Bæksgaard Jakobsen

"Hvad så med pesticiderne? Har økologien ikke nogle fordele her? Måske. Men i dag er midlerne gennemprøvede, og dem med negativ effekt er udfaset."

Hvis denne sætning indfanger omfanget af den kære skribent viden om landbrugsmetoder og disses indvirkning på miljø og mennekser - tja... Så kan jeg godt forstå, at man kan nå den konklusion.

Det kan så undre, at skribenten har en akademisk grad omhandlende netop landbrug...

Så godt. Jeg troede, jeg var den som skulle fortælle den stakkels forvirrede eller økonomisk trægte landmand om den virkelige verden.

Der findes faktisk en undersøgelse derovre fra rædselregimet USA, som viser at mellemstor økologisk landbrug slår samltige størrelser uorganisk landbrug hvad angår økonomisk ydeevne - og naturligvis næringsindhold.

Og det er jo rent faktisk interessant i lyset af denne landmands sikkert svære ækonomiske vilkår som fik ham til at skrive dette ævl på vegne af en eller anden af disse giftige petrokemikalievirksomheder som tilvirker ingredienser til sprøjtemidler o.a., såsom Løvens kemi, Novo Nordisk, Orion Pharma m.flere

De samfundsnyttige bivirkninger af økologisk landbrug, for jorden, dyrene, menneskerne, siger undersøgelsen ingenting om, men - som påpeget ovenover - en reduktion i de væksthormoner som fik denne "lærde" landmand til at skrive det ævl, kan kun være godt for ham og os.

Selv de nyeste og sidst godkendte sprøjtegifte er alelrde et problem.

for miljøet og grundvandet altså.

Brian Pietersen

mona og dermed også for os, selv dem der tror det ikke er det.

@Jørn Rasmussen

Så henviser du til en konference sammensat på følgende vis: ”Langt de fleste af de omkring 120 deltagere på Bæredygtigt Landbrugs vandmiljøkonference var landmænd fra alle egne af landet.” Dertil kom venstrepolitikerne Carsten Nonbo og Henrik høegh samt ” Et par borgmestre, kommunalpolitikere og embedsmænd samt repræsentanter for leverandører til landbruget deltog også.”

I det uafhængige Grovvarenyt bliver der skrevet som mål: ”Vandplanerne bør udskydes længst muligt”. Første overskrift er:”Lidenskab for de frelste eller ubekvemme sandheder”. I teksten går det videre med ”Det nytter jo ikke noget, at I prøver at redde de frelste”.

Der er udsagn som ”Danmarks Naturfredningsforening har vundet og fornuften har tabt.”

Der bliver skrevet om Vandmiljøplan I: ”De på konferencen fremførte udsagn om tilblivelsen af den første vandmiljøplan i slutningen af 1980erne og om mangler, skævheder og manipulationer i grundlaget bag alle vandmiljøplanerne er meget alvorlige. Hvis tilsvarende sager fra andre områder kom i TV, ville det givet blive udråbt som en kæmpe skandale med krav om hurtige og effektive politiske indgreb.

Så enkelt er det selvfølgelig ikke her, hvor opinionsdannere og magthavere har kørt den ensidige og ærdeles omkostningskrævende politik for vandmiljøet gennem 25 år uden at ville lytte eller skele til de røster, der nu komtil orde på konferencen på Christiansborg.

De oplysninger, som forskere og andre indledere, der har studeret vandmiljø i årtier, fremførte på konferencen, giver et rystende billede af den førte politik på området. Den ligner en om’er."

Det lyder i sandhed som en yderst videnskabelig og objektiv konference. Jeg håber, at blev enige med jer selv om en masse fornuftigt.

Niels-Holger Nielsen

Bernard Gilland

Du er talmagiker. Ved du hvordan man laver kunstgødning, og hvilke konsekvenser det har for klimaet? Ved du at verden er ved at løbe tør for billig fosfatgødning? Hvad ved du? Folk som dig er alt for mange, og de burde læse på lektien før de deltager i seriøse debatter.

Sören Tolsgaard

@Jørn Rasmussen

"Så bliver problemet med at vi fremover næsten ikke skal spise kød og kun skal leve af plantevækst. Det kan være nok så relevant, men det er jo den samme problemstilling for både økologisk og konventionel landbrug. – Så det forplumrer kun de ting der er fremført i Vejby-Sørensens artikel. (forskellig arealkrav til at dyrke den samme mængde fødevarer)"

Selvfølgelig angår denne problematik os alle! Men hvor det "konventionelle" landbrug gladelig intensiverer den animalske produktion, bl.a. ønsker "konventionelle" kredse tilladelse til et højere husdyrhold, helt uafhængigt af bedriftens areal (som endnu sætter grænser for, hvor mange husdyr, der må være), mens det økologiske landbrug opererer med ret snævre grænser for denne sammenhæng, bl.a. fordi man ikke kan (kunst-) gøde sig til en produktion, som er ude af trit med områdets naturlige formåen.

"Et lille paradoks. Grundet at miljølovgivningen forbyder fødevareproducenterne at bruge den kvælstof som planterne har behov for, må vi importere ekstra proteinafgrøder fra syd-/nordamerika. Dansk foderkorn indeholder i dag mindst 20% mindre protein end tysk korn. Det er simpelthen galimatias at bekæmpe kvælstof, det er uden for menneskelig formåen at styre – det klarer naturen suverænt selv. Men som det er fremført af en anden kommentar her i denne tråd, forholder det sig anderledes med fosfor."

Miljølovgivningen tillader så rigeligt den mængde kvælstof, som planterne har behov for, men ikke altid den mængde, som det industrialiserede landbrug ønsker at tilføre for at maximere udbyttet. Nu importeres så proteinafgrøder i stor stil (mange af disse ville dog nok blive importeret, selvom der kunne gødes mere på danske marker), for det industrialiserede landbrug ønsker så stor animalsk produktion, som overhovedet muligt, forsåvidt produkterne kan afsættes på markedet.

Det industrialiserede landbrug har tilsyneladende ingen betænkeligheder ved at øge den animalske produktion, selvom det er et problem at komme af med de enorme mængder gødning, ligesom der er mange andre miljømæssige problemer med stordrift af permanent opstaldede husdyr. Det økologiske landbrug er derimod indstillet på at begrænse den animalske produktion til et bæredygtigt niveau, så de naturlige balancer ikke bliver undermineret.

Den rovdrift, som finder sted i det industrialiserede landbrug, idet hver eneste afkrog gødes og sprøjtes, har allerede medført en så omfattende tilførsel af kemikalier og næringsstoffer, at den flora og fauna, som er knyttet til det åbne land, og især til de næringsfattige biotoper, er alvorligt truet.

Denne udvikling kan vendes ved, at der lægges et loft over husdyrholdet, mens den holdes i gang ved at påstå, at umådeholdne mængder af disse stoffer er noget, som "planterne har behov for".

Jørn Rasmussen

@Søren Tolstrup

"mens det økologiske landbrug opererer med ret snævre grænser for denne sammenhæng, bl.a. fordi man ikke kan (kunst-) gøde sig til en produktion, som er ude af trit med områdets naturlige formåen."

Det er en helt anden problematik du forfægter her.
Vi kan godt følge den, men grænserne skal så lukkes for import af udenlandske fødevarer og grene af velfærdssamfundet må bortskæres.

Hvis vi fuldstændigt skal leve i pagt med naturen uden brug af kunstgødning og fossile brændstoffer, har tidligere beregninger givet mulighed for en befolkning på 1-1,5 mio. på Danmarks areal. (Skal fossil energi udfases, skal landbrugsområder virkelig dyrkes optimalt for at få omdannet maksimal biomasse via solenergi og fotosyntesen).

"Den rovdrift, som finder sted i det industrialiserede landbrug, idet hver eneste afkrog gødes og sprøjtes, har allerede medført en så omfattende tilførsel af kemikalier og næringsstoffer, at den flora og fauna, som er knyttet til det åbne land, og især til de næringsfattige biotoper, er alvorligt truet."

Enten dyrkes jorden optimalt, der hvor den er beregnet til det, efter de forsøg der igennem generationer har ligget til grund for dette. Eller også følger man dit eksempel hvor dobbelt så megen areal skal inddrages for at få den samme mængde biomasse.
Områder til vild natur, fauna, fugle og diverse biotober bliver så tilsvarende mindre.

Vejby-Sørensens afsnit ”Økologer på frihjul” bør du også forholde dig til i din argumentation

Nej, Jørn Rasmussen, dansk landbrug skal indstille sig på, at kød skal produceres i lande, der har store arealer, hvor dyrehold kan foregå bæredygtigt. Er det ikke det, der er charmen ved globalisering - at produktionen foregår der, hvor den er optimal? Så kan dansk landbrug profitere af de gode vækstbetingelser, den gode bonitet og de relativt rolige geologiske og klmatære forhold giver.

Når man nu får et konkret spørgsmål angående import og eksport af økologisk kød.

http://www.maskinbladet.dk/artikel/global-mangel-pa-okologisk-kod.

Og når en kunde køber en god dyr økologisk bøf, kan du godt regne med at den ikke er dybfrosent og har været på en sejltur, der tager en måned.

Hvad og hvor skal man købe sin mad?

Desværre gå den med gårdsalg helle ikke i de fleste tilfælde

Kommer man daglig forbi en butik med gårdsalg, og skriver man blogs i Information, er sandsynligheden stor. for at man er:

En vellønned akademiker (Høj løn=stort forbrug)
Køre i bil (måske en lille diesel bil, som udleder utrolig mange skadelige partikler og medføre en stor energikrævende trafik af benzin fra europa til usa og diesel fra usa til europa. (der er et bestemt forhold hvor meget diesel og benzin, som man får ud af råolie))
Bor i parcelhus (bruger ufattelig meget energi, og ofte er der ikke tale om den miljøvenlige fjernvarme, og bruger bilen som transportmiddel, da der er langt til alt). Der bør egentlig være en maksgrænse på 40 kvadratmeter for den første beboer og 20 kvadratmeter for de næste pr husstand. Om ikke andet bør de pålægges en ordentlig afgift.
Har sommerhus (bør kun være muligt at leje. Tænk at der findes 400.000 boliger i dk på store grunde, der står tomme det meste af året)
Har en brændeovn (der gør at miljøet i et villakvarter ofte er mere forurenet end de værste steder i storbyen,selvom befolkningstætheden i et parcelhuskvarter er lav)
Bruger meget tid foran sin PC'er og har en masse andre elektroniske dimser, hvor produktionsmetoden er noget virkelig skidt). Apple produkter, som er nogle af de allerværste syndere og burde forbydes.
Har en hund. Kødforbruget er enormt (burde forbydes)
Køber økologiske mad (bør forbydes indtil der findes en bæredygtig løsning på fosforproblematikken)
Tager på en god rejse med fly eller to hvert år.
Har et solidt medicinforbrug og et par kviksølvplumper eller plastfyldinger (og går elles og bekymre sig en koncentration af skadelige stoffer, der er flere milliarder gange mindre i naturen)

Om man så spiser økologi eller ej, og om manden er importeret eller ej, er ca. lige så uinteressant, som om man har en sparepære eller ej i ens bryggers.

Ønsker man at spise klimavenligt følg følgende råd. Det er ikke særlig svært - og så er det sundt. http://politiken.dk/tjek/penge/energi/ECE437325/klimavenlig-mad-er-fremt... (Bemærk der står intet om økologi).

Og til dem der ikke gider at følge linket

DEN BÆREDYGTIGE INDKØBSKURV
Hvad belaster miljøet mindst, når du køber ind?
Brug indkøbsnet i stedet for poser. Det giver en besparelse på ca. 16 kg CO2 per år for en gennemsnitlig dansk familie.
Kød forurener mere end grøntsager. For hvert kilo kød, der havner i køledisken, er der i gennemsnit en CO2-udledning på 3,12 kg CO2. Et kilo grøntsager svarer til 0,12 kilo CO2-udledning.
Kød: Oksekød og lammekød forurener mest. Svinekød sviner 2-3 gange mindre end oksekød, mens kyllingekød belaster miljøet mindst.
Grøntsager: Drivhusproduktion forurener, og om vinteren er tomater fra Sydspanien er mere miljøvenlige end danske drivhustomater. Sæsonens danske frugt og grønt er altså det mest miljørigtige.
Transporten af kød og grøntsager betyder ikke så meget i det store regnskab – forbrugernes bilture til supermarkedet forurener langt mere. Men spiser man friske jordbær om vinteren, er de formentlig fløjet herop med stor CO2-udledning til følge.
Kilder: 1tonmindre.dk og Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum
Research: Lasse Skjoldan og Mette Guldagger

mht global fodaftryk er vi i DK nogle af de absolut værste http://www.globalis.dk/Statistik/OEkologiske-fodaftryk/(country)/267/#bars, og det er ikke fordi, at vi ikke køber aflad gennem lidt økologiske produkter http://politiken.dk/tjek/ECE665580/danskerne-har-verdensrekord-i-oekologi/

Prøv evt selv at se hvor gode I er. http://www.myfootprint.org/. (Den mangler lige at blive korrigeret for typen af kød, der mangler muligheden for brug af fjernvarme, en korrektion for hund og børn, især hvis man har flere end 2 børn (det koster virkelig meget i det lange løb), og så en korrektion for alle andre råstoffer end energi, især fosfor). Så er der vist forresten heller ikke korrigeret for statens forbrug.

Selv ligger jeg alt alt for højt med et forbrug på 2.5 jordkloder. Og bliver den nye betalingsring indført ryger jeg op på de 4. Ud af lejlighed og ind i et parcelhus med ekstra bil og det hele.

Det er egentlig noget mærkelig noget. Bare at man har penge nok, og betaler til nogle andre, som så kan forurene, ja så må man gerne forurene. Pludselig er det helt legalt. Og produktionen og arbejdspladserne. Ja dem flytter vi bare til Kina og så kan vi være rene i sjællen. Halvdelen af vores foruringen sker jo alligevel i udlandet. Hvorfor ikke bare flytte den sidste halvdel og så leve af vores gode meninger og rigtige holdninger i et rigtigt videnssamfund?

Husk producenten vil ikke producere noget som helst uden en forbruger i den anden ende.

Som alternativ. Hvorfor ikke bare ikke indførere en grænse så alle i dk i 2030 kun må forurene som 2 kloder og i 2050 som en. (Reglerne kan passende også gælde for kongehuset og klimaministeren, også når de er på arbejde).?

Og til historien om lort. Ja sådan er det at være en del af et kredsløb. Handelsgødning (gammelt fuglelort), husdyrgødning (lort fra husdyr), slam (menneske lort med rigtig meget medicin i og godt med tilsætningsstoffer fra håndvasken). Vare fra udlandet, også de økologiske (rigtig meget human lort i mv, og en ordentlig flyvetur). Vin, øl, brød, ost og pølse er fuld af bakterie- og gærlort. Klamt at tinge på - men sådan er det nu engang. Eat it or R.I.P.

Og ja. Kravene til drikkevandsboringer er strengere end til hanevand, da der kan ske en forurening fra boring til hane http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Kemikalier/Graensevaerdier/GV_... og https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=113759

Og ja. Med det nye vandrammedirektiv bliver kravene til fjordvand, overfladevand mv for målsatte vandløb endnu strengere, så teksten i vejledningen er forældet.

"Kvalitetskriterier for vandmiljøet
Kvalitetskriterier for vandmiljøet (søer, vandløb og havet) fastsætter myndighederne på baggrund af kemiske stoffers effekter på de dyr og planter, der lever i vandet. Vandkvalitets-kriteriet er det koncentrationsniveau, hvorunder myndighederne skønner, at stoffet ikke giver skader på vandmiljøet.
Kvalitetskriterierne for vandmiljøet bruges til at begrænse og styre spildevandsudledninger fra industrier, som ligger tæt på søer eller vandløb"

Nu hedder det sig at vandkvaliteten skal være upåvirket af menneskelig aktiviteter.

Så ja. Hvor det før med god grund kunne være ulovligt at lade vandet fra en haveslange løbe ud til en sø, eller det kunne medføre at en boring måtte lukkes. Ja så bliver det ulovligt for alle vandløb i fremtiden, sådan bare for princippet.

Se. Det er sarkasme.

randi christiansen

Vi er nemlig nødt til at blive voksne - og anskue vores planet som den enhed den er - lav det planetare bioregionale regnskab baseret på vedvarende og giftfri udnyttelse og se så, om det ikke ser helt fornuftigt ud - men det er jo urealistiske drømmerier ikke ? Meget bedre at udpine og forurene jorden og lade 3/5 af jordens befolkning leve af en bøjet femøre, lade resten misbruge ressourserne, og så i øvrigt - forståeligt nok - degenerere mere og mere af livsstilssygdomme : luftforurening o.a. og psykiske sygdomme : der må være en understrøm af sorg, når så mange af vore medmennesker lever så usselt. - altså, slaveriet er jo ikke ophørt.

Sören Tolsgaard

@Jørn Rasmussen

Du påstår, at der uden anvendelse af kunstgødning og fossile brændstoffer kun er mulighed for at ernære 1-1,5 mill. mennesker på Danmarks areal.

Danmarks landbrugsareal er ca. 2,6 mill. ha. Befolkningen er ca. 5,5 mill. mennesker. Der er således ca. 0,5 ha landbrugsareal pr. indbygger. Ifølge din påstand vil der kun være plads til 1-1,5 mill. mennesker ved økologisk dyrkning, dvs. ca. 2-3 ha. pr. indbygger.

Det er sikkert korrekt, hvis der forbruges den samme mængde animalske produkter, som vi forbruger i dag, men hvis dette forbrug decimeres, kan mange flere mennesker ernære sig på dette areal. Et menneske kan rigeligt leve af den økologiske høst af korn, frugt, grøntsager samt lidt animalsk produktion på 0,5 ha (hertil kommer havets produktion). Spørgsmålet er, hvorvidt den økologiske forbruger gør sig dette klart, eller blot ønsker at opretholde et højt økologisk kødforbrug, hvilket vil være så ressourcekrævende, at det ikke vil gavne miljøet overhovedet.

Men du har da ret i, at man med anvendelse af kunstgødning og import af proteinrigt foder kan opnå en større høst på et mindre areal. Dette areal får i så fald ringere biodiversitet, mens man på et økologisk grundlag må inddrage et større areal, som til gengæld opretholder en større biodiversitet.

Nu er det jo ikke fordi jeg mener, at al import og eksport bør ophøre. Der kan være god grund til at importere varer, som vi vanskeligt kan producere, især om vinteren. Hvad jeg anfører som et stort problem, er den umådeholdne import af foderstoffer, som kombineret med brugen af kunstgødning belaster jordens balance, humusdannelse og biodiversitet.

Også i Holland og andre områder med en ekstrem høj animalsk produktion erkendes dette problem, som man forholder sig til ved at sætte et loft over husdyrholdet. Det er en politisk beslutning, hvor højt dette loft skal sættes, og muligheden for biogasproduktion har givet de animalske producenter nye argumenter.

Såvidt jeg kan se vil øget animalsk produktion dog uundgåeligt skabe nye problemer, og det er ikke globalt miljøvenligt at øge forbruget af animalske fødevarer. En bæredygtig politik må tværtimod mindske dette forbrug og øge interessen for vegetabilske fødevarer, hvilket er en vanskelig opgave, kødindustriens indflydelse taget i betragtning.

Den landbrugsproduktion, der i dagens Danamrk foregår på det landbrugsareal, der er ovenfor besrkevet bliver primært anvendt osm dyrefoder.

Og dyrene bliver primært eksporteret til fjerne himmelstrøg til velhvende mennekser, der ser det som en nødvendig luksus.

Altså dyrker man i danmark mest til eksport, uden dog at kune leve uden tilskud og støtte.

Der er sgu noget galt i danmark.

jens Carl Streibig

Landbrug er naturødelæggende. Lige meget om det er konventionelt eller økologisk jordbrug ønsker landmanden at begrænse den biologiske mangfoldighed.

Problemet med økologisk jordbrug er, at høstudbyttet er lavt og der kræves mere jord for at brødføde en befolkning. Den jord vil altid blive taget fra naturen og biodiversitet er ikke ligefrem landbrugets adelsmærke.

Konventionelt jordbrug benytter sig af den til rådighedværende teknologi. Man kan høste store udbytter, netop fordi man begrænser den biologiske mangfoldighed, og dermed bruge mindre jord. Derfor vil konventionel jordbrug ikke have behov for så meget plads som økologisk jord- brug og ikke ødelægge så meget jomfruelig natur. Det har sin pris i form af pesticider og kunstgødning, men ved at lade den dårligste jord springe i skov gør man mere for naturen end at leve i illusionen om, at vi mennesker kan leve i pagt med naturen.

Hvis man ønsker at finde ud af hvad der foregår uden for den danske andedam kan følgende URL være inspirationskilde

http://www.sciencemag.org/content/333/6047/1289.abstract

Økologiske jordbrug en nicheproduktion i de rige lande.

Sören Tolsgaard

@Jørn Rasmussen

"Hvis vi fuldstændigt skal leve i pagt med naturen uden brug af kunstgødning og fossile brændstoffer, har tidligere beregninger givet mulighed for en befolkning på 1-1,5 mio. på Danmarks areal."

Danmarks befolkningstal var 1,5 mill. midt i 1800-tallet - dvs. før landbruget overhovedet begyndte at anvende kunstgødning, før man importerede foder og levnedsmidler i større omfang, og før de store jyske hedeområder blev opdyrket.

At man kan producere fødevarer til betydelig flere mennesker ved økologisk dyrkning i dag, hvor afgrøderne og dyrkningsmetoderne er forbedret, mens landbrugsarealet omtrent er fordoblet, er formentlig til at indse for de fleste!

Det vil dog indebære, at vi gennemgående skal ernære os af en mere vegetabilsk kost. En sådan kost vil formentlig forbedre folkesundheden, som da kød blev stærkt rationeret under 1. Verdenskrig under vejledning af Mikkel Hindhede.

http://da.wikipedia.org/wiki/Mikkel_Hindhede

Jeg har beskrevet, hvad den økologiske livsform beror på og vil ikke opfordre til illusioner.

Men Bæredygtigt Landbrug's kategoriske udfald mod økologien og opfordringen til at maximere et arealudbytte, som mestendels skal anvendes til svinefoder, virker i denne sammenhæng temmelig hyklerisk..

Hold fast, hvor må man beundre de af jer, der med stor viden og henvisninger, nu i flere dage i denne tråd, har forsøgt, at omvende to af de tre mest ivrige fortalere for det industrialiserede landbrug. Man siger jo, at historien gentager sig, og det er da osse ganske vist, at Jørn Rasmussen, sammen med Poul Vejby-Sørensen kører "den samme gamle skive", i alle de medier, der gider at optage deres retoriske vendinger. Nu mangler vi bare (men han plejer at komme til sidst), at hr. Per A. Hansen sniger sig ind med hans "faglige" henvisninger fra før "Ruder Konge var Knægt", så er den "bæredygtige ring" ved at være sluttet...... Læs: http://www.b.dk/kommentarer/oekologisk-landbrug-er-en-trussel
På trods af, at verdensfødevareorganisationen FAO, via masser af faglige skrifter, udarbejdet af forskere, har påpeget, at det industrielle landbrug er toppet, og at man ikke med alverdens kunstgødning og pesticider kan pine mere mad ud af Jordens jord, så bliver de 2 - 3 herrer og deres proselytter ved med at køre i den samme rille. De henviser til "den grønne revolution", som ja, hvad var det nu lige, der skete dengang..............? Man reddede fattige i u-landene fra at dø af akut sult. Herefter fik de masser af billig kunstgødning og pesticider, samtidig med at man byggede store fabrikker til at producere disse kemikalier, ja hvor...............? i disse udhungrede lande. I løbet af ganske få år var landenes biotoper ryddet for alt hvad der hed oprindeligt tilpassede ceralier mm. Så var det altså bare lige, at energikrisen "lige pludselig" kom, og man indså, at det var nødvendigt at lægge afgifter på den stærkt energikrævende fremstilling af kunstgødning. Resultat? De fattige bønder i de fattige lande, som nu ikke mere havde deres lokalt tilpassede fødemidler, men udelukkende stærkt gødnings- og vandkrævende vestligt forædlede kornsorter at falde tilbage på, havde ikke mere råd til at fremstille deres egen føde..................................... Når nogle i denne tråd stædigt bliver ved med at håndhæve, at der ikke vil være jord nok til at føde verdens befolkning, hvis alt skulle dyrkes efter "læren om naturens husholdning", så må det i bund og grund være fordi, at disse mennesker holdt op med at læse aviser for 2 årtier siden, eller også har de kun fået overskrifterne med i de sidste mange år. Prøv at google FAO og lær (f.eks. bogen "Save and Grow")! Jeg skal indrømme, at jeg orker ikke at gentage de mange kommentarer og henvisninger, som jeg én gang i en anden avis har skrevet til "de tre musketerer", men jeg synes, at det er dejligt, at nogen i denne tråd, har gjort opmærksom på mange af de facts, som beskriver ægte bæredygtighed, nemlig en stadig udvikling af de økologiske principper for fremstilling af fødevarer.
Jeg synes, at det er ærgerligt, at en falleret erhversgren i den grad forplumrer en debat om, hvorledes vi skal brødføde en stigende verdensbefolkning, ved i gadelange artikler af ren retorik og pangoverskrifter, at nedgøre den form for fødevareproduktion, der er allermest fremtidsorienteret, nemlig den, hvor vi forholder os til, at holde hus med de grundstoffer, som vi skal ernære os ved, og sikre, at de er så diverst sammensat, at vore lokale biotoper kan forblive frugtbare. Det er beskæmmende og hæmmende for enhver udvikling, når konservative kræfter og åbenbart kapitalstærke kræfter, at dømme efter diverse annoncekampagner, til stadighed forsøger at holde almindelige borgere fast i forlængst forældede paradigmer. Det mest underlige er dog, at medierne bliver ved med at "slubre" deres lumre overskrifter i sig, som nu den, vi ser ovenfor........................ Det mest glædelige er dog, at det lader til, at der er overtal af fornuftigt resonnerende læsere, i hvert et tilfælde på dette site.

Sören Tolsgaard

@jens Carl Sreibig

"Landbrug er naturødelæggende. Lige meget om det er konventionelt eller økologisk jordbrug ønsker landmanden at begrænse den biologiske mangfoldighed.

Problemet med økologisk jordbrug er, at høstudbyttet er lavt og der kræves mere jord for at brødføde en befolkning. Den jord vil altid blive taget fra naturen og biodiversitet er ikke ligefrem landbrugets adelsmærke.

Konventionelt jordbrug benytter sig af den til rådighedværende teknologi. Man kan høste store udbytter, netop fordi man begrænser den biologiske mangfoldighed, og dermed bruge mindre jord."

Det lyder til, at man kan vænne sig så meget til det monokulturelle ideal, at der ikke længere er nogen fornemmelse for, at forholdene kan være helt anderledes.

Den industrialiserede landmand ønsker ganske rigtigt at begrænse den biologiske mangfoldighed. Derfor er mange marker lige nu helt visne pga. sprøjtning. Der levnes ingen plads til den vilde flora (ukrudt), og derfor heller ikke til agerhøns og harer. Siden skal der sprøjtes mod insekter, mens kunstgødning og gylle er som gift for regnormene.

Den økologiske landmand arbejder med naturen. Der gives plads til den vilde flora, som ernærer dyr, fugle og insekter. Ofte har denne flora tillige en nyttig (synergisk) effekt på afgrøden. Nyttige insekter og edderkopper holder bladlus og andre skadedyr i skak, og bier bestøver blomsterne. Organisk gødning gavner regnorme og andre jordbundsdyr. Braklagte områder befordrer yderligere artsdiversitet.

Alt i alt kan organisk dyrkede områder have stor biodiversitet, som sagtens kan være større end i ensartede naturområder. Småbiotoper, hvor naturen får lov til at passe sig selv, indgår også i det økologiske puslespil.

Småbiotoper beliggende i det industrialiserede landbrug er derimod udsat for den negative påvirkning af sprøjtning og kunstgødning, dvs. tab af biodiversitet, hvilket man desværre kan se mange steder.

Og såkaldt "konventionelle" eller "traditionelle" landmænd har fjernet sig så langt fra deres egne rødder, at de næppe længere aner, hvor meget liv, der var på landet - engang..

http://www.youtube.com/watch?v=_8mM7RxJpEs

Poul Vejby-Sørensen

”Na- og kultur”

Jens Carl Streibig anfører meget præcist, at både økologisk og konventionelt landbrug begrænser naturen, men at økologisk landbrug begrænser den mest som følge af mindre udbytte og dermed større arealkrav.

Hertil kan man så tilføje, at det ikke kun er landbrug (økologisk som konventionelt), der begrænser naturen, det gør de fleste af samfundets aktiviteter. Det gør mennesket! Og det bør vi være realistiske nok til at erkende. Enhver vej, jernbane, sportsplads, golfbane, villahave osv. begrænser naturen. Enhver bolig, der bygges, er et angreb på naturen. En by er et stort angreb. Og en storby er et kæmpestort angreb. Men samfundet har alligevel valgt at etablere boliger og bysamfund med veje, jernbaner osv.

Da Kronborg blev bygget, gik det ud over naturen på den oprindelige strandeng, og byggeriet ville næppe kunne tillades i dag. Men er der nogen, der af den grund vil rive Kronborg ned, for at få en strandeng tilbage? Nej!

Når landbruget i 1800-tallet og 1900-tallet udviklede kulturteknikken, var det fordi, det gav bedre resultater, end det (økologiske) landbrug, man dyrkede tidligere. Med nye produktionsmetoder skabtes fundamentet for velfærdssamfundet. Var det en fejl? Nej!

Da Norman Borlaug for et halvt århundrede siden ved hjælp af kornforædling, kunstgødning og sprøjtemidler hævede kornudbytterne i Indien og omegn, så millioner af mennesker undgik sultedøden, gik det vel også ud over ”naturen”. Men man valgte at redde menneskeliv (som vel også er en del af naturen?). Var det en fejl? Nej!

Nu står vi så med valget mellem at lade landbruget videreudvikle sig inden for nogle af verdens skrappeste rammer for påvirkning af natur, miljø og klima, eller gennem politiske kunstgreb og skattekroner at gennemtvinge en større økologisk produktion, der vil betyde:
• Begrænsning af den resterende natur på grund af det større arealkrav.
• Begrænsning af fødevareproduktionen og dermed samfundets økonomi, idet sektoren står for mere end halvdelen af Danmarks samlede nettoeksportindtægter.
• Begrænsning af fødevaresektoren, der i dag tæller mere end 150.000 beskæftigede.
• Forøget miljøpåvirkning pr. produceret enhed.
• Forøget klimapåvirkning.
På den baggrund er det simpelt hen uansvarligt at gennemtvinge økologi i stor skala gennem politisk styring! Men det er da helt fint at lade økologisk produktion udvikle sig på almindelige markedsvilkår! Så tilpasses den jo netop til den reelle efterspørgsel.

Dokumentation for de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af økologisk produktion ligger f.eks. hos Danmarks Naturfredningsforening, som selv driver økologisk landbrug. Men af en eller anden grund er DN overordentlig utilbøjelig til at lægge tallene frem, selv om de anbefaler omlægning til økologisk landbrug.

Jørn Rasmussen

@Søren Tolsgaard & delvis Birgit Bak
”Men Bæredygtigt Landbrug’s kategoriske udfald mod økologien”
Når det gælder husdyrenes gener er de snart ens overalt i den vestlige verden så der har danske fødevareproducenter ingen fortrin
Men en styrke i dansk landbrug er den vidensformidling der lynhurtig spredes når
• Forsøgsresultater offentliggøres
• Afprøvninger og sammenligninger foreligger
• Erhvervets udøvere går nye veje

Uheldigvis har mange af de grønne organisationer og religiøse økologer som fx Birgit Bak valgt at gå den politiske vej, ved at spåtte og nedgøre de konventionelle fødevareproducenter, og så på dette fundament plæderer for det økologiske. Man har fx nu fået en fødevareminister der vil gøre alt for, at dem der benytter de offentlige institutioner skal tvangsfodres med de såkaldte økologiske fødevarer.

Dem der mener noget konstruktivt og holdbart omkring økologisk landbrug vil jeg anbefale dels mere at gå ind det eksisterende forsøgsapparat, men måske endnu mere, bruge eksemplets magt og oprette nogle brug der viser hvad teoriern går ud på. Ser produkter og økonomi så tillige fornuftig ud, så vil andre gøre ligeså. Mere kompliseret er den historie faktisk ikke.

Hvad kan økologernes store fortaler Danmarks Naturfredningsforening offentliggøre omkring Skovsgaard, på Langeland!? Det er vel meget forståeligt at det konventionelle landbrug derfor er lidt skeptisk, overfor hvad det for et paradis der venter dem.

Men for guds skyld hold politikere udenfor. De er danmarks største trussel i øjeblikket, og det er ligegyldigt om de er blå eller røde.

Du kan sige at Bæredygtigt Landbrug spotter økologisk landbrug. Men forklaringen er mere den, at de argumenter de er kommet med i Berlingske og nu her i Information skulle have været fremført for mindst 10 år siden. Faktisk mener jeg heller ikke at BL spotter, men påpeger nogle alvorlige paradokser.

Samarbejde der hviler på et sagligt og fagligt fundament, men ikke religiøsitet, er BL helt med på.
Dette læser jeg mellem linierne, at Søren Tolsgaard mere repræsenterer end Birgit Bak når hun skriver ”Jeg synes, at det er ærgerligt, at en falleret erhversgren i den grad forplumrer en debat om, hvorledes vi skal brødføde en stigende verdensbefolkning, ved i gadelange artikler af ren retorik og pangoverskrifter, at nedgøre den form for fødevareproduktion, der er allermest fremtidsorienteret”

Næstformand i BL sætter tingene lidt i perspektiv i dag i JP ”Vær stolt af dansk Landbrug”
http://jp.dk/opinion/breve/article2598858.ece

Jeg køber med stor fornøjelse kød på nettet fra Italien, hvor man gør et stort arbejde med at bevare traditionelle husdyrracer. http://www.sergiofalaschi.com/english/index.php - gid danske landmænd havde været ligeså traditions- og kvalitetsbevidste. Men selvfølgelig gør det noget, at man bor i et land, hvor der faktisk er areal til opdræt.

Sören Tolsgaard

@Poul Vejby-Sørensen

"Jens Carl Streibig anfører meget præcist, at både økologisk og konventionelt landbrug begrænser naturen, men at økologisk landbrug begrænser den mest som følge af mindre udbytte og dermed større arealkrav."

Jeg har allerede beskrevet, hvorledes organisk og økologisk landbrug begrænser naturen i langt mindre grad end det industrialiserede landbrug. Mens det sidstnævnte gennem vold mod naturen forsøger at etablere en monokulutur, samarbejder det organiske landbrug med de biologiske faktorer (den vilde flora og fauna) og opretholder derved et samspil, hvor biodiversiteten forbliver på et højt niveau.

Markskel, læhegn og andre småbiotoper bliver af det industrialiserede landbrug enten sløjfet (så maskinerne lettere kan komme til) eller de påvirkes af sprøjtemidler og kunstgødning, så mange arter forsvinder. De rummer i vore dage ikke længere den flora og fauna, som før i tiden, men kun de mest næringstolerante planter, som tidsel og brændenælde.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/301414:Danmark--Planterne-lider...

Hvilken dyrkningsform, vi end vælger, bliver det danske landbrugsareal næppe større. Vinder økologien frem, må vi således forvente et noget mindre udbytte pr. arealenhed, men dog ikke nødvendigvis mindre indtjening eller produktion, idet der nok vil blive satset på andre og mere kvalitetsbetonede produkter end svinekød. En øget produktion af vegetabilske afgrøder, som anvendes direkte til menneskeføde, vil medføre, at det danske landbrug kan ernære mange flere mennesker, end i øjeblikket, og satses der på kvalitet, vil der fortsat være mulighed for eksport.

Det er muligt, at kunstgødning og giftsprøjtning kan afbøde sultkatastrofer. Dette er dog ikke aktuelt i vores del af verden, hvor vi, som omtalt flere gange, gerne anvender størstedelen af afgrøderne til svinefoder, og derfor kun kan ernære en brøkdel af af de mennesker, som en direkte anvendelse af afgrøderne til menneskeføde ville muliggøre.

Det langsigtede perspektiv i u-landene, hvor en stor del af afgrøderne stadig eksporteres til den rige verden, behøver dog heller ikke at være sult. Indstilles denne trafik, som kun kommer en lille elite til gode, kan de sagtens producere til eget forbrug.

I øjeblikket lokkes de fattigste bønder til at investere i kunstgødning, sprøjtemidler og GMO-afgrøder, som de hvert år må købe i dyre domme hos multinationale firmaer, og det ender ofte med, at de må sælge jorden til disse firmaer.

Heldigvis er der alternative bestræbelser i gang, som hjælper fattige bønder med at optimere en organisk dyrkningsform, hvor de forbliver selvforsynende med såsæd og organisk gødning, et mere holdbart perspektiv på lang sigt.

I det velfærdssamfund, som vi har opbygget, er den industrialiserede produktion af afgrøder og husdyr en anakronisme. Vi fortrænger kendsgerningerne for ikke at se det deprimerende resultat i øjnene - og fortsætter som hidtil.

Det hele kunne være meget bedre. Der er plads til en alsidig natur, også i landbrugslandet, hvis vi indser, at vi ikke kan fortsætte det umådeholdne kødforbrug, men i stedet går over til flere økologiske og vegetariske kvalitetsprodukter.

@Poul Vejby-Sørensen
Hvornår begynder du at komme med reelle facts til din egen artikel? Du skriver om landbrugets udvikling af kulturteknikker i 18- og 1900 tallet, som om det er sammenligneligt med det, som I plæderer for i dag. Det er da selvindlysende, at man bliver nødt til at kultivere arealer, hvis man skal lave fødevarer, som de fastliggere mennesket er blevet til, men den tid, som du beskriver er jo 10 - 150 år før den tid, hvor landbruget begyndte at bruge kunstgødning og pesticider! Helt ærligt, man burde vel kunne forvente mere af en såkaldt fagmand......? OG hvad pokker har Kronborg med nutidens udpinelse og forurening af vores fælles fødegrundlag at gøre?
Alle dine argumenter, fortæller med al tydelighed, det som de plejer, nemlig at du ikke har forstået den grundlæggende betydning af ordet "økologi". Jeg vil henvise til de udemærkede indlæg at Søren Tolsgaard mfl., idet jeg har en fornemmelse af, at det ikke tjener noget formål at gentage disse.
Når du så beskriver, de beskæftigede inden for sektoren, blander du ren økonomi sammen med det faktum, at vores fødegrundlag er stærkt overbelastet pga. af det store areal, som dyrkes intensivt og metodernes indvirkning på både fødevarernes indhold, vores grundvand, miljø og klima. SAMTIDIG glemmer du at beskrive, hvorledes beskæftigelsestallene dækker over både de, der reparerer landbrugsmaskiner, beskæftiges i tobaksindustrien m.m., samt det faktum at arbejdskraftens frie bevægelighed gør, at det både i primær- og sekundærsektoren for en stor del er udenlandsk arbejdskraft, der optager de mange opslidende jobs. Du ser også helt bort fra, at ved en omlægning til økologisk afbalanceret fødevareproduktion, uden store arealer med kornørkner, men med lokalt producerede højkvalitetsprodukter, ville der bliver skabt lokal beskæftigelse både i forædlings- og afsætningleddet. Du kører frem med et angreb på DN, som et argument for at fortsætte ud af industriens slagne vej`! Så jeg gentager lige spørgsmålet: "Hvornår får vi saglig og evident viden på bordet, som vi kan debattere ud fra?

Sören Tolsgaard

@Jørn Rasmussen

Jeg ved ikke, hvem der har været hårdest i retorikken. Om argumenterne er saglige, politiske eller religiøse afhænger vist ofte af øjnene, der ser. Uvederhæftigheder fyger gennem luften, men en udmærket konsekvens af den digitale dialog på internettet, er, at ordene og argumenterne fastholdes skriftligt, og hér står deres prøve i forhold til publikum og eftertiden - når ikke lige redaktionen sletter de indlæg, som den af en eller anden grund finder for anstødelige.

Som jeg var inde på i mit første indlæg (tak for de mange anbefalinger), behøver denne problemstillling ikke at være et enten eller. Det er politikernes opgave at afveje de forskellige interesseorganisationers modstridende synspunkter med hjælp fra eksperter på DMU etc. Og politikerne vil ofte tendere til at udvande de mere ekstreme holdninger og søge en middelvej. Som det faktisk har været tilfældet, idet anvendelsen af kemikalier gradvis er blevet begrænset, samtidig med, at kravene til økologisk certificering er blevet lempet.

På den måde er det politikerne som drager konsekvenser af dialogen. Og mens den forrige regering nok lyttede mest til det industrialiserede landbrug (og meningsdannere som Bjørn Lomborg), er den nuværende antagelig lidt mere lydhør overfor økologernes argumenter.

Regeringen blander sig via lovgivningen og den førte politik, og hvis den har den opfattelse, at det vil være sundt eller populært at offentligheden forsker, befordrer eller indkøber mere økologisk, så satser den naturligvis på det, sålænge den har magten

Hjælp de forgældede landmand! Lad staten overtage jorden og udstikke retningslinjer for landmændenes brugsret.

Om igen - lad kommunerne overtage jorden.

@Hej igen Jørn Rasmussen, som sædvanligt strækker din "saglighed" og "faglighed" sig heeeeelt til at kalde os andre "religiøse". Det er da smukt, at du som en ægte troende, forsøger at underbygge vi andres "religion" på et niveau, som vil gøre sofisterne på torvet i det gamle Grækenland grønne af misundelse.........
Du skriver, som om der ikke bliver lavet økologiske forsøg her eller andre steder i Verden. Dit problem er, tror jeg, at du glemmer at læse de mange rapporter netop omkring økologiske forsøg. Kan det være fordi, at de hidrører den såkaldte "ubekvemme sandhed"?
Du har så helt ret i, at jeres argumenter, som du også skriver, skulle være kommet for mindst 10 år siden. Jeg vil så udvide den din egen påstand til at sige "for mindst 20 år siden". Dette set i lyset af, at argumenterne nok havde svaret bedre til den viden, som man havde dengang.
Når du så i smukke vendinger forsøger at sætte Søren Tolsgaards faglige viden op imod min praktiske, så kan jeg kun skrive, at du må være noget langt ude......... måske ved at løbe tør for ny retorik? Jeg ved det næppe, og egentlig er det også uinteressant. Søren Tolsgaard giver nogle supergode indspark og er så vidt, som jeg kan se, dybt faglige engageret, men ikke på det økonomiske makroniveau, hvor I bevæger jer. Derimod på det økologiske mikroniveau. Jeg takker meget for, at han orker at argumentere imod jeres sofistikerede retorik. Det tjener til at understrege hans store faglige viden og saglighed.

Sören Tolsgaard

Link til en rapport om det økologiske landbrug fra DMU, som i hvert fald forsøger at tilgodese mange forskellige aspekter af sagen.

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_miljobib/rapporter/MB01.pdf

@Peter Hansen
Enige omkring det med de oprindelige racer. Er så ked af, at du henter kødet hjem fra Italien, når vi rent faktisk har oprindelige landracer her i landet, som man lejlighedsvis kan købe "lidt men godt " kød fra. :) Landracer er meget lidt forædlede, og har derfor meget nemmere ved at tilpasse sig biotopen. De er nøjsomme og kan leve godt på et varieret udbud af grønt og meget mindre tildeling af de miljømæssigt dyre ceralier.

Jeps. Der er ikke kommet nogen forklaring fra webmasters side om, hvilke kriterier adskillige indlæg er blevet slettet efter. Men det må være noget med at støde andre religioner.

Jeg vil gerne komme med et sidste forsøg på at få Poul Vejlby-Sørensen i tale. Hvis de herrer fra Bæredygtigt Landbrug gerne vil tages en smule seriøst, ville det være på sin plads at svare. Men jeg er blot bange for at den eneste dagsorden er at holde liv i debatten og henvise til egen hjemmeside.

Tør man bede Poul Vejlby-Sørensen om saglige og begrundede svar på bare et par af følgende spørgsmål, hvoraf jo især de første under 1) har interesse her:

1) Kan du afsløre dine kilder til dine mange påstande om økologisk kontra konventionelt landbrug?

Jeg er særligt interesseret i en kilde, der godtgør, at økologi generelt kun giver halvt så stort udbytte som konventionelt landbrug. Det lyder som en større forskel end andre tal, jeg har set.

Det ville også være spændende med kilden eller blot forklaringen på, hvorfor et større høstudbytte binder mere kuldioxid. Skal udbyttet lagres et sted?

Har du en kilde på, at økologisk landbrug forurener mere end konventionelt landbrug på andre faktorer end mere maskinkørsel?

Endelig savner jeg kilden til, at økologi mindsker biodiversiteten og skader eksempelvis fuglelivet. Jeg tænker jo eksempelvis en afgræsset eng sammenlignet med en sprøjtet, gødet mark til foderkvæg. Det må jo være en konkret undersøgelse, der henvises til eller hvordan?

Hvordan forklarer du den generelle tilbagegang for en lang række arter siden det konventionelle landbrugs indførelse i Danmark med dræning, oppløjning, kunstgødning, overgødning, sprøjtning?

2) Mht til artiklen i Grovvarenyt. Mener du seriøst at gødning er godt for vandmiljøet? Savner søer, estuarier og havet omkring Danmark blot nitrogen?

Hvorfor er sigtedybde i danske søer (pånær et par stykker helt ude ved Vestkysten) faldet de sidste 100 år?

Hvorfor bruge tal fra 1970-1979, når der foreligger et utal af nyere målinger med bedre udstyr og lavere detektionsgrænser?

Mener du, at kun N/P-forholdet afgør algemængden?

Roskilde Fjord har en N/P på 1,2 og ligger lavere end Haderslev Fjord på 3,1. Hvordan stemmer det overens med din teori?

Hvordan er Vejle Fjord og Kolding Fjord meget forskellige i fht at være bypræget og have store udmundende vandløb? Kunne man forestille sig, at hver lokalitet skulle vurderes særskilt i fht hydrologi, industri osv?

Spiser fisk fytoplankton, og indgår blågrønalger/ cyanhobakterier ikke i økosystemerne?

Hvorfor nævnes intern belastning ikke i artiklen og hvorledes kan man skrive en artikel om iltsvind uden at nævnes ét eneste ord om lagdeling og oxisk/anoxisk sediment?

Får du tid til det, må du meget gerne forklare dine lineære kurver med fisk, rullestolsfolk og dødningehoveder.

Med håbet om et svar.

Thomas Nielsen

Det største paradoks ved Bæredygtigt Landbrugs argumentation med økologisk 30 -50 % mindre produktion, består i den samtidige totale mangel på Bæredygtigt Landbrugs forholden sig til, hvordan fødevarebranchen kan producere 35 millioner svin a ca. 70 - 80 kg. pr. stk. i Danmark, og så samtidig må importere vegetabilske produkter (korn og grøntsager) for incl. de animalske produkter at kunne brødføde en befolkning på 5,5 millioner, som i gennemsnit er 16 - 18 år om at veje de samme 70 - 80 kg.

Hvor ligger det bæredygtige, globalt set, ved at producere og importere 100 gange mere foder til at opfodre 35 milioner svin, frem for at bruge fodermængden til direkte årligt at brødføde 350 millioner mennesker.

At Bæredygtigt Landbrug tordner mod økologi og alternativer til konventionelt landbrug, ved at henvise til en produktionsforskel på 30 - 50 %, og så samtidig bruger 100 gange mere foder end nødvendigt for det sidste led i fødekæden (et menneske), er direkte useriøst og kun en bekræftelse på, at ærindet alene er fremtidig maksimering af økonomien for den enkelte landmand, på bekostning af en usand påstand om en fremtidig fødevaremangel, hvis landbruget overgår til at producere direkte til det sidste led i fødekæden, frem for som hidtil til opfodring af hovedsageligt animalske fødevarer.

Poul Vejby-Sørensen

Thomas Nielsen gør ”et sidste forsøg” på at få mig i tale. Jeg vurderer, at det også er det første forsøg, så alt er vel godt. TN stiller nu konkrete spørgsmål til emnet, og det er et fremskridt for debatten.
1) TN spørger om kilder, der godtgør, at ”økologi generelt kun giver halvt så stort udbytte som konventionelt landbrug”.
I kronikken skrev jeg 30 – 50 % lavere udbytte. Som kilde kan nævnes: ”Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug”. 2006 og 2007: Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet. 2008 og 2009: Danmarks Statistik.
2) TN spørger om forklaringen på, ”hvorfor et større høstudbytte binder mere kuldioxid, og om udbyttet skal lagres et sted”.
Et større udbytte binder mere kuldioxid, fordi alt kulstof i det forøgede udbytte stammer fra kuldioxids optagelse i planterne ved fotosyntese. Udbyttet lagres naturligvis, indtil det indgår i fødevarer, foder, industrielle produkter eller lignende. Når det på et tidspunkt fortæres/nedbrydes, fortsætter kulstoffet i kulstofkredsløbet – sandsynligvis som CO2.
3) Så efterlyser TN en kilde på, at økologisk landbrug forurener mere end konventionelt landbrug på andre faktorer end mere maskinkørsel (som han altså accepterer).
Jeg ved ikke, om ”forurening” her skal forstås som kuldioxid eller kvælstof. Kuldioxid-forholdene er omtalt under ovenstående pkt. 2, hvortil dog kommer et arealbaseret udsivningsbidrag fra jordbunden, som jo også kommer til at veje tungere på den økologiske produktion, fordi udbyttet er mindre. For kvælstofudsivning kan henvises til de svenske undersøgelser, som er nævnt i kronikken. De viser, at en økologisk mark giver 20 pct. lavere kvælstoftab pr. arealenhed. Men når tabet beregnes pr. produceret enhed, udleder den økologiske produktion ca. 50 pct. mere kvælstof til grundvandet end den konventionelle. Kilde: www.mendeley.com/research/comparison-longterm-organic-conventional-cropl...
4) TN spørger om kilden til, ”at økologi mindsker biodiversiteten og skader eksempelvis fuglelivet”.
Jeg mener ikke, at økologi mindsker biodiversiteten, så det jeg aldrig påstået. Økologisk landbrugs skader på eksempelvis fuglelivet hænger sammen med den langt hyppigere jordbehandling ”strigling” af økologiske marker. Den kan ikke undgå at ramme de ”jordplacerede” lærkereder og vibereder samt harekillinger o.l. rent mekanisk.
5) TN spørger om forklaring på ”den generelle tilbagegang for en lang række arter siden det konventionelle landbrugs indførelse i Danmark med dræning, oppløjning, kunstgødning, overgødning, sprøjtning”.
Det er et lidt diffust spørgsmål. Nogle af de arter, der er forsvundet i perioden, er blevet offer for den generelle samfundsudvikling med øget trafik (herunder trafik af forstyrrende ”naturelskere” på tidligere fredelige ynglesteder), luftforurening og byudvikling. Andre arter er fortrængt af klimaændringer, som til gengæld har givet invasion af nye arter. Men selvfølgelig er der fortrængt nogle arter fra f.eks. vandhuller, der er drænet. Det er jo derfor, det er så vigtigt, at vi reserverer arealer til vild natur, hvilket så omvendt forudsætter, at vi bruger de dyrkede arealer tilstrækkeligt effektivt.
Herefter stiller TN en række glimrende spørgsmål til en artikel, som ligger uden for emnet i kronikken. Dem håber jeg at få lejlighed til at svare på i anden sammenhæng.
Mvh
Poul Vejby-Sørensen

Poul Erik Pedersen

Danskernes kødforbrug er steget med 70 procent siden 1980, og vi har for længst overgået amerikanerne i denne disciplin. For vildtlevende grise og kvæg gælder at de selv fortærer 90 pct. af den energi, de leverer som kød. Industrigrise er blevet mere effektive og ligger på under det halve; men de når jo også slagtevægt på et halvt år! Under alle omstændigheder vil det være godt at producere fødevarer på en del af de arealer, der i dag producerer foder. Nedsæt kødforbruget, og der bliver også plads til natur.
Præcis som med indtjeningen er energiomsætningen i landbruget negativ, da man får langt mindre energi ud, end man putter ind. Landbruget hviler i høj grad på energi udefra i form af brændstof, kunstgødning og pesticider. Det til trods for at fotosyntesen i landbrugsafgrøderne er en meget vigtig faktor for udnyttelse af vores primære energikilde, solen. I fremtidens danske landbrug er det derfor et minimumkrav at tilvejebringe de fornødne balancer mellem forbruget af natur og driftsmidler på den ene side og udbytter på den anden side. Det vil sige, at der i langt højere grad skal tænkes økologiske tanker og i mangfoldighed.

Lise Østerberg Bahr

Man fristes til at tænke på:
WILLIAM SHAKESPEAREs :

To BEEf or not To BEEf !!

Marianne Mandoe

Løsningen ligger lige for.

Der er simpelthen for mange mennesker på kloden.

Lise Østerberg Bahr

sorry mangel på titel:

William Shakespeare i Hamlet:

To Bee or not to Bee,That is the Question:

randi christiansen

Poul Vejby Sørensen . "Med nye produktionsmetoder skabtes fundamentet for velfærdssamfundet. Var det en fejl? Nej!" Det tror jeg så nok lige, at der er svært delte meninger om. Det var jo netop ved den skillevej, at vi gik i den forkerte retning – i uvidenhed og teknologiforblændelse blev ressourserne fejlanvendt. Nu er vi nået så langt ud ad den blindgyde, at det er svært - men påkrævet - at lave en kovending. Uden mad og drikke, duer helten ikke, men alligevel kan visse ikke se forbindelsen ? i mellem luft- og anden miljøforurening og hjerte-karsygdomme, luftvejssygdomme, cancer, allergier, stress, søvnbesvær – listen er uhyggelig lang. Er det mærkeligt OG uhyggeligt at vores børn bliver ADHDforstyrrede i et tiltagende giftigt og tillige uddannelsesforarmet miljø - og efterfølgende og i stadigt stigende omfang medicineres med AMFETAMIN ! for himlens skyld - et stof, som narkomaner dør af ! Bruger man stadig bromerede flammehæmmere i (AD)HD fjernsynsapparater og computere ? Må jeg huske på, at reststoffer af brom.flh. findes i blodet hos personer, der bruger forholdsvis megen tid foran skærmene og i mælken hos ammende kvinder. Nævnte forhold er overordentlig tydelige tegn på, at der er en manglende balance i vores samkvem med vores biotop – at det nødvendigvis må være sådan, er da en både grum og dum påstand. Jeg mangler stadig at se klodens bioregionale regnskab i en klassisk bæredygtig kontekst. Hvad med at udskifte udtrykket bæredygtig, som jo tilsyneladende er blevet noget miskrediteret ? til Perma(nent) Kultur – så fint beskrevet af Bill Mollison.

Sören Tolsgaard

@Marianne Mandøe

"Løsningen ligger lige for. Der er simpelthen for mange mennesker på kloden."
Og hvad er så den ligefor liggende "løsning" - lige her og nu?

Vi er nødt til at se i øjnene, at det er OS, der lever højt på, at landarbejderne i u-landene må producere foderstoffer, trævarer, bomuld, tobak, kaffe, etc. til de multinationale selskaber for en elendig løn. VI forbruger fortsat de fattige kontinenters ressourcer, fordi vi har magt til at gøre det. Er det en rimelig verdensorden?

"En gruppe af amerikanske milliardærer [mødtes] i 2009 for sammen at afgøre, hvilken trussel mod kloden der havde mest presserende behov for deres opmærksomhed. Disse mænd, der sandsynligvis bruger lige så mange af verdens ressourcer på en halv time, som den gennemsnitlige afrikaner forbruger på en hel menneskealder, besluttede sig for, at befolkningsvæksten er hovedproblemet. Og hvem skulle have troet det?

Befolkningstilvæksten er den problematik, man søger tilflugt i, hvis man ikke evner at se konsekvenserne af sit eget klimafodaftryk i øjnene: Problemet er ikke, at vi bruger uansvarligt løs! Det er, at brune mennesker formerer sig alt for meget! Det synes at være en sikker regel i miljøpolitik, at jo rigere man er, desto mere tilbøjelig vil man være til at placere befolkningsvækst i den øvre ende af listen over forbrydelser mod planeten.

Hvert nyt barn, der fødes i dag i USA, vil hen over generationerne afsætte et CO2-aftryk, som er syv gange større end et nyfødt barn i Kina, 55 gange større end et nyt indisk barn og 86 gange større end et nyfødt nigeriansk barn.

En langsommere befolkningstilvækst vil kunne bibringe mellem 16 og 19 procent af de emissionsreduktioner, som skønnes at være nødvendige før 2050, hvis farlige klimaændringer skal undgås. Med andre ord: en nedsat demografisk vækst kan levere et bidrag. Men de øvrige 81-84 procent skal komme fra reduktion i forbruget og udskiftning til nye og mere klimavenlige teknologier. Selv om befolkningstilvæksten blev nulstillet, ville dette knap nok indvirke på klimaproblemet."

http://www.information.dk/283575

Der er intt bæredygtigt eller rentabelt i at opfede 33 mio. svin i Danmark.Dels kan vi ikke æde dem selv, de skal eksporteres til fjerne himmelstrøg, og dels kan fabrikationen ikke ske uden gevadlige tilstkud og støtte ordninger, som vi alle skal betale.

Men jeg har den opfattttelse af det såkaldte "bæredygtige landbrug" er uden for pædagogisk rækkevidde.,
Deres egen forståelse af hvordan verden hænger sammen er druknet i deres tåbelige hængen fast i et forældet mønster, hvor de ser sig selv som dem, der skal redde verden fra sult med metoder, der netop foranlediger sult og forarmelse.

Kun en tåbe frygter ikke industrilandbruget.

Det er dejligt, at Poul Vejby-Sørensen i det hele taget ulejliger sig til at svare på indlæg her. Det er sjældent set og prisværdigt, at en kronikskribent tager til genmæle. Hatten af for det.

Men det har taget adskillige dages debat, før han ulejliger sig til at fremføre et par af sine kilder. Ellers har det mest drejet sig om underlige svar i luften eller besynderlige udsagn lige fra Lysenko til Kronborg samt kommentarer til et enkelt indlæg omkring tremmeruskeri. Mit konkrete spørgsmål omkring kuldioxidbinding i høstudbyttet m.m. har stået ubesvaret siden 1. november 2011 kl. 20:15. Der har muligvis indgået slemme, stødende kommentarer i stil med ”frelst” eller ”Morten-Korch-romantiker”.

I fht miljø- og natur mht økologisk kontra konventielt landbrug, kan jeg i øvrigt anbefale Lars Tolsgaards link:

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_miljobib/rapporter/MB01.pdf

1) Danmarks Statistik? Det må jeg kigge på. Jeg kan forstå, at PVS udelukker græsarealer. Flere kilder her på siden angiver ligefrem et større økologisk udbytte i fht konventionelt.

2) Det er fint, at PVS er enig med mig i, at når produkterne er spist eller forbrændt på anden vis, er det således lige CO2-neutralt mht selve høstudbyttet på de to forskellige produktionstyper.

Det følgende udsagn fra PVS giver derfor ingen mening: ”Det økologiske landbrugs lavere udbytte binder nemlig langt mindre CO2 i afgrøden. Derfor dumper økologisk landbrug på økologernes egen klimadagsorden. Konventionelle marker giver som nævnt 30-50 pct. større udbytte og binder derfor også 30-50 pct. mere CO2 fra atmosfæren.”

Det samlede CO2-regnskab for begge produktionsformer kræver nok en mere grundig gennemgang. CO2 bindes i højere grad i jorden (organismer mm.) ved økologisk driftsform med udspredning af dyregødning og varierede afgrøder samt fraværet af pesticider.

3) PVS skriver :” Både vandmiljø og klima belastes mere ved økologisk produktion end ved konventionelt brug”. Jeg er især interesseret i forureningen af vandmiljøet. Altså næringsstoffer og pesticider. Men også luftbårne nitrogenforbindelser er interessante. Phosphor omtaler PVS ikke i kronikken. Vådområder bliver udelukkende til et spørgsmål om methan.

Jeg kan således forstå, at PVS’ eneste argument altså hviler på N indregnet i et mindre høstudbytte i én undersøgelse?

PVS er fortaler for at sprede pesticider ud ovenpå vores drikkevand. Vandboring efter vandboring bliver lukket pga gamle giftrester, og de nyere giftstoffer findes til producenternes og brugernes store overraskelse også i grundvandet. Det virker som om, at man i branchen her har et ret stort skisma i fht teori og praksis med ormehuller, lersprækker mm.

4) PVS skriver :”Jeg mener ikke, at økologi mindsker biodiversiteten, så det jeg aldrig påstået.”

Fint at få det slået fast. Mener du, at biodiversitet er andet end ”ukrudt”, når du skriver: ”En masse ukrudt! — Eller som en rigtig økolog udtrykker det: Forøget biodiversitet.”? Denne ”ukrudt” og dertilhørende arter samt de flere insekter, som ellers bliver dræbt af pesticider på en konventionelt mark er bl.a. til gavn for agerhønens kyllinger.

Jeg kan forstå, at PVS’ kronik udelukkende omhandler marker i omdrift. Økologisk mælk kontra konventionelt er f.eks. ikke inde i billedet?

”Økologisk landbrugs skader på eksempelvis fuglelivet hænger sammen med den langt hyppigere jordbehandling ”strigling” af økologiske marker. Den kan ikke undgå at ramme de ”jordplacerede” lærkereder og vibereder samt harekillinger o.l. rent mekanisk.”

Der er altså ingen undersøgelse. Hvorledes mon det rammer disse reder og deres fødeemner at få pesticider i hovedet?

5) Jeg kan forstå, at spørgsmålet er diffust.

Jeg er enig i, at hver art kan have sine forskellige specifikke årsager til tilbagegang. Men generelt er det et spørgsmål om destruktion eller forringelse af biotoper og dermed levebetingelserne. I denne sammenhæng har de markante ændringer i landbruget haft stor indflydelse, og det ved PVS nok godt.

Jeg kan godt tage en række eksempler på fugle, der er gået tilbage på den baggrund - og for den sags skyld diverse planter, der ikke tåler næringsstofpåvirkningen fra det konventionelle landbrug, oppløjning eller skygning pga manglende afgræsning. De dertil knyttede arter forsvinder også. Den moderne svinestald med flere tusinde dyreenheder gavner ikke ligefrem naturkvaliteten i omgivelserne.

Men jeg kan forstå, at PVS er enig med mig i, at det har haft en effekt på dertilhørende organismer med fjernelse af vandhuller, fjordarme, moser og måske også udretning af åer gennem drænings- og inddæmningsprojekter. Så er vi da også enige om dette.

Jeg kan desuden forstå, at PVS kun kan forestille sig vild natur og konventionelt landbrug. Problemet med denne tankegang kan være luft- og vandbårne næringsstoffer fra omgivende intensivt landbrug til et følsomt naturområde. Samt isolation af naturområder i et goldt gyllelandskab. Jeg så som en begyndelse meget gerne en mere overordnet strategi for, hvor der skal være ekstensivt landbrug og grønne korridorer med f.eks. afgræsning med økologisk kvæg i ådale, overdrev, heder og højmoser, og hvor der skal være det intensive dyrehold med dertilhørende forurening, som der i dag ses i Danmark. Men dertil kommer beskyttelse af drikkevandet.

Endeligt i denne lange smøre. Det er lidt specielt, at det såkaldte ”Bærdygtigt Landbrug” her vil plædere for at redde verdens befolkning og hindre sult. Det hænger, som mange har anført her på siden, absolut ikke sammen med den nuværende driftsform med bl.a. at importere billigt foder (f.eks. sojaprotein) fra fjerne lande for at fodre grise med det.

Tilsidst skriver PVS: ”Herefter stiller TN en række glimrende spørgsmål til en artikel, som ligger uden for emnet i kronikken. Dem håber jeg at få lejlighed til at svare på i anden sammenhæng.”

Det lyder spændende.

Tak for svaret.

Økologisk landbrug har potensial til at mætte svært mange flere munde end i dag, slik det er dokumenteret blandt andet i bogen "Mycorrhizae in Crop Production".

Det konventionelle landbrug, derimod, magtet ikke engang at få frem fôrkorn af årets grøde. Der var blot luft og sopp i agnerne...

Skuffende af Information at bringe denslags svada!

>>>> Økologi er et ord, der strutter af sundhed og leder tanken hen på blomstrende enge. Men i virkeligheden er produktionsformen hverken god for miljøet eller for folkesundheden. Og værst af alt; med syv milliarder munde at mætte er økologi den sikre vej til tomme maver <<<<

Tankevækkende hvis man bytter ordet økologi ud med ordet bæredygtigt, som er et meget velvalgt og beregnende ord, der indgår i navnet Bæredygtigt Landbrug.

Især hvis man går bag om organisationen og dens medlemmers dokumenterede brug af kemi, medicin og kunstgødningsprincip, for udenom de naturgivne ressourcers muligheder at producere foder og animalske produkter og så samtidig kalde sig Bæredygtigt Landbrug.

Så derfor burde der stå det mere rigtige i forhold til artiklens indhold:

Bæredygtigt er et ord, der strutter af sundhed og leder tanken hen på blomstrende enge. Men i virkeligheden er produktionsformen hverken god for miljøet eller for folkesundheden. Og værst af alt; med syv milliarder munde at mætte er bæredygtigt den sikre vej til tomme maver.

Og bruger man ordet bæredygtigt hver gang der i artiklen står økologi, så bliver artiklen sandfærdig i forhold til bæredygtig økonomi, især hvis man betænker konsekvenserne på sigt, da naturen, dens ressourcer og miljøet vil kollapse under åget af Bæredygtigt Landbrugs påstande og produktionsmetoder, og så kan man ikke mætte jordens befolkning om 50 år, for naturen vil til den tid ikke producere 30 - 50 % mere end den i sig selv kan.

Marianne Mandoe

@ Søren Tolsgaard

Nej. Problemet ligger primært i at den menneskelige race avler som kaniner.

Kineserne har fat i noget af det rigtige. Desværre med den uheldige tilføjelse at de foretrækker børn af hankøn.

Hvis du virkeligt ønsker at gøre noget ved sult, mangel på mad, overbefolkning osv så stop efter barn nummer et.

Gør noget ved uønskede graviditeter i den tredje verden. Jeg hørte den anden dag at det estimerede antal af uønskede graviditeter var i omegnen af 75 mill om året.
Den overskydende befolkningsTILVÆKST er 78 mill om året.
Så bare ved at fjerne den katolske kirkes (og andre religiøse tossers) indflydelse kunne befolkningstilvæksten så godt som stoppes.

Poul Vejby-Sørensen

Jens Høybye fabulerer over indledningen til kronikken, som avisen - og ikke jeg - har formuleret. Af samme grund har jeg ingen kommentarer.

Men jeg er enig i, at der er stor forskel på økologisk landbrug og bæredygtigt landbrug. Spørg eksperter om forholdene det hedengangne Sovjetunionen, hvad de foretrækker. De har nemlig erfaringer med økologisk landbrug (dvs. fravær af kunstgødning), som ikke var bæredygtigt, men derimod bragte hungersnød og armod. Det er kendsgerningerne, uanset hvad man kan fantasere om, der vil ske af ulykker om 50 år. Men vær sikker på, at enhver succesrig fødevareproduktion forudsætter tilstrækkelig forsyning med næringsstoffer.

Kloden har potensial til at mætte det dobelte antal af det vi er idag, med klog forvaltning og intelligente levemåder...:)

Under ugunstige omstændigheder, som dem vi stadig væk oplever med klimaendringerne, producerer kunstgødningen lide andet end svampe i bøtter og spann.

Hvordan kan gift være sundt?

Såvel produktion som anvendelse af gift er giftigt for alt liv.

Et andet navn for det såkaldte bæredygtige landbrug kunen være det kemiske eller kkomiske (tragikomiske).

Ikke engang deres økonomi kan bære.

randi christiansen

Poul Vejby Sørensen . "Men vær sikker på, at enhver succesrig fødevareproduktion forudsætter tilstrækkelig forsyning med næringsstoffer."

Vi lever i et økosystem med indbyrdes forbundne kar - hvad man sår, det høster man - og man kan ikke høste mere, end der er grundlag for. Hvis man vil optimere høstudbyttet vha kunstige tilsætningsstoffer i stedet for at nøjes med vekseldrift og kredsløbets naturlige næringsstoffer, så vil afgrøderne bære præg deraf med ringere næringsværdi og generel ubalance til følge. Hvis man balancerer biotopens høstudbytte indenfor en passende tidsramme vil befolkningstilvæksten tillige tilpasse sig - det vil naturligvis i den nuværende ekstreme situation være en yderst delikat balancegang - se mit tidligere indlæg til dig, som du ikke forholder dig til.

Poul Vejby-Sørensen

Tag en globus og forestil dig hvad der vil ske hvis du hele tiden kradsede i overfladen.

Det samme sker, når det såkaldte Bæredygtigt Landbrug forbruger mere gødning og tilfører mere kemi end kloden selv kan producere.

Iøvrigt savner jeg stadig dit svar på det globale bæredygtige ved at producere fødevarer til næstsidste led i en fødekæde.

Du har heller ikke svaret på, hvor mange skibsladninger foder der skal til for at producere en skibsladning slagtede svin.

Og iøvrigt, uanset rigtigheden, som jeg tvivler på, hvad har Sovjetunionen for snart hundrede år siden med nutidens og fremtidens landbrugsproduktion at gøre?

Det er jo ikke Sovjetunionen der har spredt pesticider, medicin og overforbrug af kvælstof i Danmars muld og animalske fødevarer.

Igen starter Bæredygtigt Landbrugs repræsentant debatten forfra, trods vedholdne dokumenterede indlæg, som har tilbagevist artiklens påstande.

Sider