Kronik

Økologi mætter ikke mange munde

Økologi er et ord, der strutter af sundhed og leder tanken hen på blomstrende enge. Men i virkeligheden er produktionsformen hverken god for miljøet eller for folkesundheden. Og værst af alt; med syv milliarder munde at mætte er økologi den sikre vej til tomme maver
Dansende økologiske køer er blevet en del af de økologiske landsmænds brand. Men spørgsmålet er, om de leverer så glad natur, som de påstår.

Dansende økologiske køer er blevet en del af de økologiske landsmænds brand. Men spørgsmålet er, om de leverer så glad natur, som de påstår.

Flemming Højer

Debat
1. november 2011

Danmarks Naturfredningsforening anbefaler en omlægning til økologisk landbrug. Men selv om økologisk landbrug har sympatiske træk og rummer megen værdifuld viden, er produktionsformen ikke brugbar som universalløsning. Det ville være katastrofalt — både økonomisk og forsyningsmæssigt.

Med ren økologi kan hele verdens landbrug kun producere mad til fire milliarder mennesker.

I dag er vi syv milliarder, og om 50 år er vi mindst 10 milliarder. Derfor gælder det om at udnytte arealet effektivt.

Og her er opskriften absolut ikke økologi, der kun producerer omkring halvdelen pr. arealenhed i forhold til konventionelt landbrug. Pga. det ringe udbytte kræver økologi langt større arealer, og produktionsmetoden er derfor en direkte trussel for verdens naturarealer — herunder regnskoven.

Derfor bør spørgsmålet om at gøre landbruget økologisk drøftes sagligt — det handler trods alt om forvaltningen af vores fælles, begrænsede ressourcer i en verden, hvor jordkloden næppe vokser, selv om befolkningen firedobles på hundrede år.

Følelser som argument

De almindeligste argumenter for økologisk produktion er ressourcebesparelser, miljøvenlighed, produktkvalitet og dyrevelfærd.

Det økologiske landbrugs berettigelse er altså i høj grad følelsesmæssigt baseret. Økologerne mener, at hvis man afstår fra at bruge nogle af fødevareproduktionens vigtigste produktionsmidler — kunstgødning og kemisk plantebeskyttelse — vil produktionen blive mere bæredygtig i det lange perspektiv.

I mangel af videnskabelig fundering er der gennem årene fremført mere ideologiske og naturromantiske argumenter. Og det har været nok til at få ganske mange — herunder en del journalister og politikere — til at sluge konceptet.

Sandheden er, at økologiens indtog i Danmark hverken er begrundet af videnskab, økonomi eller fornuft, men udelukkende af følelser og politik. Så når verden løber ind i mangel på landbrugsprodukter, bliver det svært for politikerne fortsat at favorisere en produktionsform, der forøger problemerne.

Da en snusfornuftig befolkning i 1990'erne hverken ville producere eller købe økologi, greb politikerne til prispolitiske våben som tilskud og afgifter for at fremme økologien. Selv børn i institutioner blev tvangsfodret med økologi. Det har kostet millioner af skattekroner til at fremme både produktion og afsætning af økologiske fødevarer. Til skade for såvel fødevareproduktionen som miljøet og klimaet. For naturen retter sig stadig efter naturlovene og ikke efter intentionerne hos et politisk flertal.

Økologiske myter

I et par årtier er der målt og testet, uden at det er lykkedes at påvise reelle fordele ved den økologiske produktion.

Der er ingen udbyttemæssige fordele. Ser man bort fra græsarealerne, ligger udbyttet 30-50 pct. under, hvad den konventionelle produktion kan præstere.

Der er heller ingen miljøgevinster. Både vandmiljø og klima belastes mere ved økologisk produktion end ved konventionelt brug.

Økologerne hævder, at jorden forbedres gennem økologisk dyrkning. Men det kan ikke dokumenteres. Tværtimod reduceres jordens indhold af næringsstoffer, ligesom jorden bliver mere ukrudtsfyldt. De kendsgerninger forklarer det betydeligt lavere udbytte.

Men økologisk landbrug fører til mindre kvælstofforurening, hævder økologitilhængerne. Problemet er bare, at de har svært ved at bakke påstanden op med facts.

Der findes nemlig ikke særlig mange langvarige undersøgelser af økologisk kontra konventionelt landbrug. Et af de mest kendte er et 18-årigt forsøg i Skåne, som viste, at en økologisk mark giver 20 pct. lavere kvælstoftab til grundvandet. Men når tabet beregnes pr. produceret enhed, udleder den økologiske produktion 50 pct. mere kvælstof til grundvandet end den konventionelle.

Grønne regnskaber viser det samme. Det ville også fremgå, hvis Danmarks Naturfredningsforening offentliggjorde tallene for deres gods, Skovsgaard, på Langeland!

Økologer på frihjul

Når økologisk og konventionelt landbrug sammenlignes, snydes der ofte på vægten ved, at systemerne blandes sammen. Det sker især på bedrifter, hvor planteavlen er økologisk, mens husdyrproduktionen er konventionel.

Det betyder, at de økologiske afgrøder via husdyrgødningen tilføres næringsstoffer, som stammer fra indkøbt foder fra handelsgødede marker. Uden denne indsmugling af næringsstoffer var økologien endnu vanskeligere stillet.

Som argument mod den konventionelle produktionsform fremføres det ofte, at der bruges meget energi til fremstilling af kunstgødning. Det er rigtigt. Men for hver energienhed, der investeres i gødningen, genereres 5-10 ekstra enheder solenergi i den forøgede planteproduktion. Så energiøkonomisk set er kunstgødning en god forretning. I øvrigt kan den fremstilles med vedvarende energi f.eks. ved hjælp af norsk vandkraft.

Ingen gevinster

Hvad så med pesticiderne? Har økologien ikke nogle fordele her? Måske. Men i dag er midlerne gennemprøvede, og dem med negativ effekt er udfaset.

De sjældne rester, der findes i fødevarer eller vand er yderst små og kan ikke forbindes med negative effekter hverken miljømæssigt eller sundhedsmæssigt. Oftest skyldes de heller ikke anvendelse i landbruget, men nedsivning ved borerør, offentlig ukrudtsbekæmpelse, fortidens synder eller slet og ret systematiske fejl i analyserne.

De kemiske midler, man anvender i moderne landbrug, fremmer derimod forbrugernes fødevaresikkerhed: Nogle af de farligste gifte dannes nemlig, når naturen sætter kemiske våben ind, hvor der ikke bruges kemisk beskyttelse — det gælder f.eks. stoffer som aflatoksin.

Hvad så med biodiversiteten, fremmer økologien ikke den? Her må man svare med et modspørgsmål: Mener økologiens kernetropper virkelig, at det gælder om at have så meget ukrudt i kornmarken som muligt? Hvordan mener man, at det kan forenes med et landbrug, der skal forsyne en voksende verdensbefolkning med mad?

Lad os i stedet dyrke et højt udviklet kulturlandbrug på landbrugsarealerne og reservere andre arealer til naturens frie udfoldelse. Ideen om at blande natur og landbrug sammen giver både dårlig natur og dårlig landbrugsproduktion! Resultatet er sultne maver.

For dyrenes skyld

'Men bør vi så ikke ofre os for dyrenes skyld?' spørger økologitilhængere, der tror, at økologer behandler deres husdyr mere omsorgsfuldt end andre landmænd. Men det fortoner sig i det uvisse, om det rent faktisk er tilfældet. Heldigvis behandles de fleste husdyr godt, men der er fundet grumme tilfælde i begge kategorier. Anderledes med vildtet: Her er det en kendsgerning, at hyppigere mekanisk jordbehandling — såkaldt strigling — af økologiske marker er hård mod harekillinger, fasankyllinger, agerhøns og fuglereder i marken (viber, lærker o.l.).

'Men i det mindste er øko-landbrug vel bedre for klimaet?' tænker økologifortalerne.

Desværre! Det økologiske landbrugs lavere udbytte binder nemlig langt mindre CO2 i afgrøden. Derfor dumper økologisk landbrug på økologernes egen klimadagsorden. Konventionelle marker giver som nævnt 30-50 pct. større udbytte og binder derfor også 30-50 pct. mere CO2 fra atmosfæren.

Herudover skal man huske at medregne de klimagasser, der frigøres fra jordbunden (almindeligvis CO2, men fra vådområder endvidere den langt farligere metan). Svenske forskere har beregnet, at hvis alt korn i Sverige, blev dyrket økologisk, ville det forøge CO2-udslippet svarende til ekstra 675.000 personbiler, der hver kører 10.000 km om året!

Og så har vi været venlige og ikke belastet økologien ved at medregne den ekstra CO2-udledning fra den mere intensive jordbehandling.

Fornægter landvindinger

Værst af alt er det, at økologien fornægter midler, der har reddet milliarder af mennesker.

Nobelpristageren Haber-Bosch, der opfandt metoden til at binde luftens kvælstof i kunstgødning, har haft enorm betydning og reddet milliarder af mennesker fra sultedøden. Blandt videnskabsfolk anses hans nobelpris for at være den vigtigste nogensinde, da den belønnede den opfindelse, som har haft størst betydning for menneskeheden.

Men netop denne opfindelse nægter økologerne at anvende — bortset fra ovennævnte indsmugling af næringsstoffer fra handelsgødning via indkøbt konventionelt foder.

Økologiens forkastelse af fødevareproduktionens allervigtigste produktionsmidler, kunstgødning og kemisk plantebeskyttelse, fører som vist til mindre udbytte, større udvaskning af næringsstoffer, større udslip af CO2, fald i jordens næringsindhold og sidst, men ikke mindst: En masse ukrudt! — Eller som en rigtig økolog udtrykker det: Forøget biodiversitet.

Gad vide, hvad de mange sultne blandt verdens syv milliarder indbyggere synes om den gevinst? Økologi synes mest af alt at være for dem, der har så meget, at de har brug for at forlyste sig med nostalgiske drømme fra Morten Korchs tid.

 

Poul Vejby-Sørensen er cand.agro. og ansat i Bæredygtigt Landbrug

Læs også interview med Niels Halberg, leder af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Og så dokumenterede Detektor så lige, at Bæredygtigt Landbrug ikke har orden i deres dokumentationer.

Det hele bekræftet og demonstreret af formanden for Bæredygtigt Landbrug.

F. eks. regner Bæredygtigt Landbrug landbrugets udbyttetab til 100 milliarder kr. ved nedsat udbringning af kvælstof.

Perioden med nedsat kvælstofudbringning har kun været gældende i 12 år, men alligevel regner/esstimerer Bæredygtigt Landbrug 24 år tilbage, trods at det maksimale udbytte, som bekræftet af Bæredygtigt Landbrugs formand, allerede i starten af 1990 begyndte at være for nedadgående. Altså trods mere kvælstof for 24 år siden har udbyttet være faldende konstant frem til for 12 år siden, hvor udbyttetabet blev udregnet til ca. 3% eller ca. 100,00 kr. pr. ha og ikke som Bæredygtigt Landbrugs påstand om et udbyttetab på 1300,00 kr. pr. ha.

Og det er så disse fakta, som Poul Vejby Sørensen påstår skulle bevirke, at Bæredygtigt Landbrugs dyrkningsmetoder kan mætte klodens befolkning, og samtidig ikke skade men forbedre miljøet.

Til slut vil jeg bemærke, at da høstudbyttet allerede begyndte at falde for 24 år siden trods det øgede kvælstofforbrug fram til for 12 år siden, ville det nok være på sin plads, om en cand.agro fra Bæredygtigt Landbrug Poul Vejby-Sørensen tænkte lidt over, at planteværn (pesticider) og øget gødskning gav et faldende udbytte i 12 år frem til for 12 år siden, hvor en mindre gødskning siden for 12 år siden "kun" har givet et udbyttetab på 3% (100 kr. pr. ha./år) målt ud fra høstudbyttet for 12 år siden. Altså et konstant ens høstudbytte pr. år i 12 år.

Det var altså ikke kvælstofmængden der kunne erstatte jordens mikrober og egenomsætning, alene dokumenteret ved Bæredygtigt Landbrugs egne tal, som derfor må betragtes som værende brugt til direkte misinformationer af offentligheden, for at kunne skjule landbruget miljøskadende effekt, ved at miskreditere økologer, biodynamikkere og andre alternative dyrkningsmetoder.

Der er virkelig nogen der burde skamme sig over deres kontrafaktiske korreksende indlæg, ikke mindst Poul Vejby Sørensen og underviseren Per A. Hansen.

Poul Vejby-Sørensen

Thomas Nielsen
Du siger: ”Et høstudbytte er 100 % CO2-neutralt, medmindre det graves ned, bliver bundet i biomasse eller på anden vis udgår af regnskabet i længere tid”.

Et høstudbytte udgår aldrig af C-regnskabet, heller ikke selv om du ”graver det ned”. Det kan deponeres i kortere eller længere tid, men det indgår naturligvis i C-kredsløbet. Og hvis du mener, at det er et problem, at udlede CO2 til atmosfæren, må du omvendt acceptere, at det er en fordel at binde CO2 fra atmosfæren i afgrøderne. Og afgrøderne henter alt kulstoffet fra atmosfærens CO2. En stor afgrøde henter mere end en lille afgrøde.

Derefter siger du: ”Du har af gode grunde ikke kunnet gøre rede for, at et eventuelt større høstudbytte skulle indvirke på CO2-udledningen. Så dit argument er altså ganske enkelt forkert.”

Det virker lidt tåget. Jeg har ikke sagt noget om høstudbytte og CO2-udledning, men derimod at et større høstudbytte medfører større CO2-binding. Men det er klart – hvad jeg tidligere har redegjort for – at når afgrøden spises af dig eller på anden måde omsættes – for eksempel fordi den helt eller delvist er pløjet ned, så frigives der igen CO2. Ellers var det jo ikke et kredsløb.

Så skriver du: ”Det giver heller ingen mening at angive en N-udvaskning pr. produceret enhed, hvis udledningen skal ses fra miljøets side. Her er det vandmiljøets opland - altså flademålet, der er det interessante. Overgik Danmark 100 % til økologi, ville din ene undersøgelse altså give 20 % mindre udvaskning til det danske vandmiljø”.

Hvis du ikke mener, det giver mening at angive N-udledning pr. produceret enhed, siger du, at produktionen er ligegyldig. I så fald ville det være tåbeligt at forurene med økologisk produktion. Så skulle du lade naturen ligge udyrket, så kunne du komme endnu længere ned. Men det ville du ikke kunne glæde dig over, for så ville du være død af sult. Da vi dyrker jorden for at frembringe fødevarer, er det relevant at se på udledningen pr. produceret enhed.

Kunne du ikke bare lære at leve med, at du er økologisk fundamentalist og slet ikke lader dig påvirke af de naturvidenskabelige realiteter?

Jørn Rasmussen

<<"Danmarks Naturfredningsforening anbefaler en omlægning til økologisk landbrug. Men selv om økologisk landbrug har sympatiske træk og rummer megen værdifuld viden, er produktionsformen ikke brugbar som universalløsning. Det ville være katastrofalt — både økonomisk og forsyningsmæssigt.

Med ren økologi kan hele verdens landbrug kun producere mad til fire milliarder mennesker.

I dag er vi syv milliarder, og om 50 år er vi mindst 10 milliarder. Derfor gælder det om at udnytte arealet effektivt.">>

Ovenstående er indledningen til Vejby-Sørensens artikel

Det har været yderst vanskeligt for en stor del af bidragsyderne til de efterfølgende bemærkninger at forholde sig til artiklens argumenter/bekymringer.

I årtier har økologismen kørt friløb i medierne.

En avis giver så spalteplads til et modspil der faktisk indtager rollen som drengen i eventyret der gør opmærksom på kejserens/økologismens manglende beklædning

Når Birgit Bak så prøver at vinde terræn ved at trække "Kejserens nye klæder" kortet er det nok et udmærket billede af den retorik tråden er endt i.
Det er mere ordakrobatik end sagens kærne det handler om nu.

Det er som et skakspil, hvor (økologi) bønderne må tage kampen og ofres. Men hvor bliver økologi officererne af.

I artiklen er DN under anklage. Det havde klædt dem at komme med et forsvar. Ikke mindst set i lyset af, at de lovgivningsmæssigt har forrang fremfor andre befolkningsgrupper.

Man kan konkludere at økologiofficererne ikke blander sig med pøblen, da de ved at det er meget mere givtigt at infiltrere politikerne.

Jeg må konkludere at økologismen er mere autoritær end demokratisk, på samme måde som Tjekkiets præsident Vaclav (som nok kender til kommunismens totalitarisme) der i 2007 skrev “Jeg ser den største trussel mod frihed og demokrati, markedsøkonomi og velstand i miljøaktivismen”

Om ikke økologi mætter mange munde, så har menneskeheden spilt fallit. Der findes ganske enkelt ikke plass for en art som overskrider økologiens rammebetingelser i det lange løb.

Og hvad er så et "bæredygtig landbrug", om det ikke er et økologisk sådant? Økologien er videnskaben om næringskkjedernes og biomassens dynamik og balansesystemer. Det hjelper således lite om landbruget på sett og vis "bærer" på landjorden, når dets ødsling med næringssalter som nitrogen og fosfor rænder ud i Østersøen og Nordsøen og forpæster livet der. Uden levedygtige artsbestander og balanse i havenes økosystemer, er løbet kørt -- ikke bare for vor art, men for pattedyr generelt. Det er kun et økologisk landbrug, med forsvarlig håndtering av gødningsmidler, som kan forhindre en kollaps i verdenshavenes sårbare miljøer. Hvor mange munde mættes til daglig av livet i havet? Hvor mange kan mættes den dag det i værste fald bare er maneter og alger igen dér?

Klimaforandringerne gør det dessuden sværere at drive landbrug og fødevareproduktion. I en sådan kontekst er det vigtigere end nogensinde at ivareta biodiversitet hva dyrkningssorter og regionalt tilpassede vækster angår. Her kommer GMO-afgrøder sørgelig til kort. Tørke og flom vasker lett bort planter som vokser i udpint jordsmond, mens derimod et jordsmond under økologisk forvaltning både holder bedre på fugtighed under tørkeperioder, og dessuden absorberer bedre vand i store mengder end det den kemisk håndterede jord gør.

Økologi er verken autoritært per se, eller en øvelse for åndssnobber. Det er en livsnødvendighed for vor art som for alle andre.

Jørn Rasmussen skriver 08:22 -"Med ren økologi kan hele verdens landbrug kun producere mad til fire milliarder mennesker.

I dag er vi syv milliarder, og om 50 år er vi mindst 10 milliarder. Derfor gælder det om at udnytte arealet effektivt.”>>

Ovenstående er indledningen til Vejby-Sørensens artikel

Det har været yderst vanskeligt for en stor del af bidragsyderne til de efterfølgende bemærkninger at forholde sig til artiklens argumenter/bekymringer.".

Mit svar til Jørn Rasmussen:

Jørn Rasmussen synes desværre ligesom de andre af fortalerne for pesticid- gylle- og GMO-landbruget at være ensidigt optaget af at begrænse denne økologiske diskussion til lutter kvælstof detaljer og lignende
Eller med andre ord optaget af at ensidigt fokusere på at at holde 7 eller 9 milliarder mennesker i live.
Hvor prisværdigt det end måtte være at holde hele verdens befolkning i live kan man ikke komme uden om at diskutere den ultimative pris som dette pesticid - gylle og GMO - landbrug vil kræve med konsekvens for for de således ernærede menneskers helbred.

Der er slet ingen tvivl om at at snart 40 års intensivt pesticid og gylle og nu også GMO landbrug allerede nu har konsekvenser for befolkningens helbred.
Det siges ikke ligeud til folket (disse højst nyttige arbejds-enheder) - men det afspejles i reklamerne f. eks for smertelillende piller eller reklamer for midler mod anal kløe og andet nutidigt analt ubehag.
I biopatien erkender vi forgiftningssymptomer uden at fornægte disse som det at de er et udtryk for - nemlig seriøse forgiftninger.

Det er ikke noget mysterie idag, at fødevarer med pesticidrester kan forårsage eller begunstige opkomsten af diverse anale problemer.
Et andet dagfrisk eksempel på folkets uomtalte forgiftningstilstande er et Ritzau telegram fra i dag om irritable billister.
Ubegrundet og irrationel irritabilitet er netop et fint symptom på at de pågældende billister er i en (endda kun) relativt mild forgiftningstilstand.
Det kan udarte til meget værre tilstande - tilstande hvor befolkningen ang mass ikke længere KAN komme på arbejde - fordi den samlede ARBEJDSSTYRKE ligger derhjemme på sofaen og prøver at modvirke forgiftnings-tilstandene med lidt regeneration.

Argumentet trukket ud efter elastikprincippet er det derfor højst sandsynligt at arbejdsgiverne nemmere kan forstå logikken i mine argumenter fremfor i argumentet med at sikre 9 og 11 milliarder mennesker føde der befængt med pesticider - gylle og GMO.
Økologiske forbrugere kan ende med at være de sidste der kan passe et job - for nu at trække elastikken helt ud.

Det er selvfølgelig nu fristende for Jørn Rasmussen at evt. at tippe debatværten med påstande om at dette mit indlæg skyder forbi hans drømme-debat om lidt kvælstof-problemer med videre.
Omend de fleste økologiske forbrugere og landmænd har forstået at liv uden optimal sundhed og kvalitet og jeg mener OPTIMAL sundhed og livskvalitet nu som før er ALFA og OMEGA for livet - for eksistensen.

Link til omtalte Ritzau telegrammet om irritable billister:
http://www.information.dk/telegram/285180

@Kasper,
Vand med gyllesmag kender jeg ikke til, det må være fra økologisk landbrug, hvor man har husdyr og gylle?
Spørgsmålet om sundheden er let at besvare – i perioden med pesticider med stigende udbytter til følge – er klodens befolkningtal 2-3 doblet – og med en stigende levealder. Det største problem i DK er overvægt – ikke kemi.
Det sidste på trods at et stigende forbrug af kemiske stoffer i hverdagen, i hudplejemidler, colaer etc. etc.
Pesticidrester i drikkevandet udgør en giftighed – i 50 tons drikkevand svarer det til giften i 1 kop kaffe eller 1 øl – altså det, som landbruget har ansvaret for. Det drejer sig om ca. 10% af de totale fund i dansk drikkevand.
50 tons svarer til en persons forbrug i hele levetiden.
Jeg mangler tal for giftighed i GMO, hvad er det for en skrøne? DNA er ikke giftiggt, det omsættes til CO2 og H2O – uanset om det er GMO eller ej.
Hvad er problemet?

@Thomas,
Jeg ser ingen argumenter overhovedet i dit indlæg.
At der bindes CO2 i plantetørstof er en så gammel viden, at det vist er tidsspilde at fortælle det igen – i 1 kg tørstof er ca. halvdelen C – det svarer til næsten 2 kg CO2. Så hvad er problemet?
Det sidste afsnit må vist gå på artiklen, hvor Poul Vejby har ret i, at økologisk landbrug ikke udleder mindre N end konventionelle landbrug – målt i produceret kg. tørstof. Andre forsøg viser noget tilsvarende.
Tværtimod ligger det således, at der ikke er sammenhæng mellem udvaskning af N og den tilførte N i mineralgødning – hvis man holder sig til de anbefalede mængder.
Sagen er ganske enkel, idet målinger i lysimeterforsøg viser at følgende resultat – med den største N-udledning først:
1. Bælgplanter, lucerne, lupin, kløver.
2. Husdyrgødning
3. Mineralgødede afgrøder

Da økologisk landbrug alle benytter sig af de 2 første punkter, er de ikke sært at N-udvaskningen er størst her. Ikke mindst når man ser på den producerede mængde afgrøder.
Økologer spreder mindre mængder, hvilket giver mindre udvaskning, men til gengæld fordeles de over et større areal.

Bortset fra, at N-udledning er godt for vandmiljøet, især de 10% fra landbruget, som sker på det optimale tidspunkt for livet i vandmiljøet.
Jeg er enig i at noget er useriøst – men ikke mine indlæg.
At fremhæve indlæg med manglende biologisk indhold for at være kloge indlæg med god biologisk dokumentation (se Birgit Baks indlæg) er useriøst, men hvad gør man ikke når man ikke kan finde argumenter.

@Mona ,

Jeg er enig i at en af os ikke kan læse indenad. De fleste af dine bemærkninger er for længst besvaret og tilbagevist. Landbrugets netto-valutaindtjening er åbenbart en torn i øjnene på de mange landbrugsmodstandere, der huserer i denne debat, men hverken du eller andre vil ud med andet end negativ kritik.
Når jeg nævner at danske landmænd bør have samme økonomiske forhold som kollegerne i udlandet, så begynder du at tale om vejrforhold!
Jeg har ved flere lejligheder talt positivt om de gylleramtes problemer, det vil jeg tage op til overvejelse. Du er jo formand for denne forening som brokker sig tidligt og silde om lugtgener.
Hvem bærer ansvaret herfor? Det ved du sikkert ikke, men det er de usagkyndige indenfor miljøsektoren, der på grundlag af en forfejlet kvælstofteori fik gennemtrumfet, at gyllen ikke må køres ud og nedpløjes på den bedste tidspunkt – om efteråret. I stedet skal den udbringes på de tidspunkter, hvor de generer mest muligt – og skader afgrøderne – også på økologiske bedrifter.
Jeg har set mange skader hos økologiske landmænds græsmarker.
Jeg skal gerne arbejde videre på at få ændret denne fejl og andre, som vandmiljøplanernes manglende faglige grundlag har medført - og som BL på glimrende måde har peget på.

@Birgit,
Fint du nu omsider erkender, at danske skattekroner ikke fordeles til landbruget, som en masse indlæg har postuleret – alle disse misinformationer har du så useriøst har anbefalet - fint nok for mig, men det tyder på et manglende faglit kendskab, selv om du bryster dig af at være landbruger!
EF/EU's landbrugsordninger burde være kendt stof for enhver dansker, det er de desværre ikke tilfældet.
Vort bidrag til denne kasse dækker over et meget stort område – man sørger for at naturarealer, bjergskråninger m.v. bliver befolket, man sørger for at fødevareoverskud bliver afsat, at der importeret manglende varer til EU, at alle lande overholder gældende love, harmoniserer drift, præmierer ønskede afgrøder, harmonisering af miljøregler etc. etc. etc.
Det koster penge, men det eneste jeg ser, er en stor frustration over, at danske landmænd modtager kompensationer for de udgiftsforøgende tiltag, som man gennem årene har påtvunget landbruget.
Ordningernes formål var oprindeligt at landmænd også burde have andel i den almindelige velstandsstigning – og at området var selvforsynende. Det er interessant at se, hvorledes Informations læsere reagerer på det.

@Søren Tolsgaard,
Vedrørende brødkorn må vi vist konstatere, at du ingen pointe havde, som har med artiklen at gøre.
Men jeg er da klar til at gå i enkeltheder med mange af dine interessante synspunkter ved en anden lejlighed.

Vedrørende svineavl gik dine bemærkninger på en sundhedsvinkel, som ikke er relevant i forbindelse til Poul Vejbys artikel. Jeg nævnte at vor eksport til Kina ikke drejede sig om svinekød, men om produkter, der ellers ville være destrueret. Fint salgsarbejde for landbrugets side.

Jeg så lidt af fakta-udsendelsen, som ikke kan betegnes som særlig velegnet som dokumentation for debatten her. Den gik på dyrevelfærd, hvor du vist må have overset, at økologiske høns havde en meget stor dødelighed. Den viste besætning er ikke typisk, den gav ingen oplysninger om produktion, foderforbrug, eller nævnte den punktforurening som hønsegødning vil medfør - hønsemøg er særdeles koncentreret .
Du nævner at:
”økologiske fødevarer er sundere, smager bedre og er til gavn for miljøet”.
Det viser tydeligt, at du ikke ulejliger dig med at læse de dokumentation, jeg har postet tidligere, hvor disse fraser er tilbagevist punkt for punkt.
Din henvisning til Wikipedia bekræfter hvad jeg skrev – der drejer sig om nogle ganske få plantearter hvoraf endog 95% er planter, der kan anvende mykorrhiza – der nævnes end ikke, hvilke. Det gør man i de danske forsøg – så jeg forstår slet ikke, hvad du ser i denne reference.
Den anden reference til maskinbladet drejer sig om jordpakning, det er en gammel traver, som ikke specielt er rettet mod emnet.
Halmnedmuldning er fint – det løser dog ikke problemer med den dybere jordpakning, der skyldes maskiners vægt – den øvre pakning af jorden afhænger af det specifikke tryk målt i kg/cm2.
Den sidste reference kan ikke åbnes.

Desværre er mykorrhiza ikke en løsning, men måske kan man med GM-teknikken finde noget interessant. Men det drejer sig altså kun om fosfor som findes i jorden – der er en række andre næringsstoffer, som planterne skal bruge.
En del af dine synspunkter vil jeg gerne tage op andet sted, det er emner som ikke direkte vedrører emnet. Dog vil jeg lige nævne, at Askovforsøgene er så langt forud for tiden, at det foregik før pesticidernes tidsalder som du efterlyste. Men andre organer har skam set på disse forhold.
Undersøgelser af sprøjtede og usprøjtede arealer har ikke vist signifikante forskelle i regnormebestanden (det var hormonmidler).
Benomyl i frugtplantager og kommunale anlæg taget livet af regnormene, så bladene hobede sig op. Væk med det stof – der er andre.
En vurdering af gamle og udfasede midler er ikke egnede til en sådanne analyser, man må bruge de, der er godkendte pt.
Midlerne bliver i øvrigt testede for disse o.m.a. ting, før de godkendes til brug. En lang række eksperter i mange discipliner tager sig af denne opgave - hvor WHO også er involveret.

@Peter,
Du nævner et relevant område – dyrevelfærd, som økologerne skal have ros for at gøre meget ud af - og som har haft en afsmittende effekt på det traditionelle landbrug, som dog gennem mange år har arbejdet meget med emnet- og som helhed behandler deres dyr godt.
Jeg er enig i det meste, jeg har blot nævnt, at den største forurening sker fra byernes rensningsanlæg, fra utætte kloakrør, svineri fra gamle oplagspladser m.v.. De danske fjorde er gennem mange år blevet forurenet af organiske, iltkrævende stoffer, fosfor, medicinaffald etc. Disse punkter er glemt i den almindelige hetz mod landbruget - anført ast mefierne, der jo bestmmer, hvad folk skal mene. Se blot hvor mange freferencer, der stammer fra medierne.

Ja, der er jo nogle, der er af den opfattelse af sig selv, at var man soldat i den Kinesiske hær, så ville man være den eneste der kan gå i takt. Det er alle de andre der startede på det forkerte ben.

Sidder og bliver mere og mere glad for ikke at have taget en uddannelse indenfor bekæmpelse af besværlig natur, omgivende samfund og opsamlet viden.

Vil nu sætte mig og vente på at modtage kompensationer for de udgiftsforøgende tiltag, som landbruget i frustrationer over ikke at blive opfattet som bærdygtigt, har påtvunget dets omgivende samfund og miljø.

Det er morsomt at se Poul Vejlby-Sørensen prøve at omgå det faktum, at hans påståede højere CO2-binding i konventionelle enårige afgrøder, sjovt nok ikke giver nogen forskel i CO2-binding på årsbasis. Han prøver så lidt med at kalde det skrevne ”tåget”, og ender med at kalde mig en ”fundamentalist”. Var der noget med bolden og manden?

Når han skriver om kulstofkredsløbet glemmer han bevidst, at hans værdier er angivet på årsbasis og derfor ingen betydning har. Det bundne CO2 i eksempelvis en hvedemark bliver brugt til foder og halmen brændes af samme år. Det giver altså ikke lavere CO2. Det er altså CO2-neutralt.

Så skriver han en masse uvedkommende og alment kendt omkring kulstofkredsløbet, der selvfølgelig er et kredsløb på langt sigt – altså millioner af år, hvor fossilt og/eller kalkstenbundet frigives igen ved f.eks. vulkanudbrud. Det er netop dette kredsløb, som vi bryder ved at brænde al den fossile brændstof af på få årtier, som er bundet gennem millioner af år. En anden synder er skovafbrænding.

En hvedemark gør over flere år intet ved et stigende CO2-indhold, der skyldes afbrænding af fossilt brændstof og skovafbrænding. En stor afgrøde henter kun mere end en lille afgrøde over flere år, hvis ikke den i løbet af samme periode bliver omsat og kuldioxiden frigives. Så enkelt er det. Er det virkelig så hårdt at erkende en banal fejl?

Så prøver han igen med sin N-forurening pr. produceret enhed, og der er ikke noget nyt der. Han har svært ved at indse, at en sø forurenes af et opland. Det kan man da kalde realitetssans.

Mht den øvrige påståede forurening fra økologisk landbrug er der stadig ikke dukket noget nyt op. Så her må man konkludere, at det ligeledes er en fuldstændig udokumenteret påstand.

randi christiansen

Denne battle er for insidere, men har jeg tidligere henvist til økologiske økonomer - professor Herman Daly, økonom Inge Røpke m.fl. - som giver analyser og løsninger for hele biotopen ? Som altså forholder sig til også de her debatterede problemer på højt fagligt niveau. Når begge parter har sat sig ind i dette, vil samtalen forhåbentlig udvikle sig mere konstruktivt.

Eller blot et læsekursus?

Hvor vokser det træ i EU som EU udleverer landbrugsstøtten fra?

Hvor er det bæredygtige i "bæredytigt landbrug"?

Hvordan kan man bliv så indædt modsatander af al bæredygtighed og bæredygtiglandbrugsdrift?

Hvodan og hvorfor er man så egoistisk at man slet ikke kan se, at man er på et skråplan for vore efterkommere, når man har kemi bombet al jord og sat al naturlig plantedrift over styr?

At bringe emner op om debattørernes private eller foreningsmæssige forhlod, der ikke vedrører denne tråd, vil naturligvis atter bevise manglende diciplin og argumentssvaghed.

Men "landbruget" kan aldrig tvinge danskere ned på de slavelønninger, som de lønninger, man giver de importerede "turister" i landbruget. Det kan en almindelig dansker slet ikke leve af, betale husleje med, transportere sig og sine med elelr andet for en dansker i Danmark så normalt og vigtigt.

Man skal nok betale indkomsskat for at forstå det. eller blot vide en smule om samfundsøkonommi..

Per A Hansen skriver :-"Vand med gyllesmag kender jeg ikke til, det må være fra økologisk landbrug, hvor man har husdyr og gylle?"

Mit svar:
Vandværkerne på landet (i særdeleshed) kender til vand med gyllesmag.

(Gylle - læs colibakterier i vand kan iøvrigt detekteres på den menneskelige tunge - (i mangel på et laboratorie) af et skivet æble der skylles i det coli-gylle - mistænkte vand.)

Sundhedsaspekterne ved i længere perioder (måneder /år) at drikke koldt vand fra hanen med Gylle/colibakterier (omend niveauet af disse colibakterier er under grænseværdierne) - er at det menneskelige immunforsvar tvinges til at køre konstant på højtryk for at holde den truende coli-infektion væk.
Men det er i hundredvis af små og store vandværker i Danmark der har et konstant colibakterie-problem (fra f. eks Gylle) sådan ca lige omkring grænseværdierne.
At immunforsvaret hos sådanne forbrugere skal køre uafbrudt for at bekæmpe en truende colibakterieinfektion er ikke bare hårdt og stressende for kroppen, men tapper også energi og velvære.

De nye storbønder på landet - er iøvrigt derude på landet berygtede og kendt for ofte at overtræde den lov der fastsætter 10 meter som grænsen for pesticid-sprøjtning og gylleudbringning ved vand-indvindingsboringer.
Hvilket naturligvis er en af de mange årsager til at der forekommer colibakterie forurening og pesticidforurening i vandværksvand på landet.

- - -

Per A Hansen skriver desuden:-"Spørgsmålet om sundheden er let at besvare – i perioden med pesticider med stigende udbytter til følge – er klodens befolkningtal 2-3 doblet – og med en stigende levealder. Det største problem i DK er overvægt – ikke kemi"

Mit svar:
Landbrugets forureninger har naturligvis endnu ikke nået et niveau, hvor klodens befolkningstal som følge deraf er faldende.
Det der er min pointe i den aktuelle situation er at befolkningen degenerer nedaf - til usunde tilstande . Hvor der burde gå opad - til sundhed.

Situationen er den enkle som vi lærer det af Biopatien ; Nemlig at den menneskelige krop faktisk er en sart og delikat krop der optimalt set udelukkende burde indtage alle de rigtige stoffer og intet andet.

Den menneskelige krop er set i forhold til de dyr vi oftest ser - toppen af evolutionen.
Ideelt burde vi mennesker muligvis kun leve af kærlighed og det rene kildevand. (Men det er det evige budskab og lære til feinschmeckerne som sikkert en dag vil vide at værdsætte det.)

Men groft og hurtigt sagt; Så kommer den menneskelige krop i store vanskeligheder hvis den indtager stoffer den ikke kan finde nogen anvending for.
Mange dyr er teoretisk bedre stillet med hensyn til forurenende stoffer da disse som sagt - teoretisk kan anvendes til fjerdragt eller gevir og hove eller panserhud eller skjold eller hvad dyr ellers bærer rundt på i modsætning til mennesket.

Et forurenende men ikke øjeblikkeligt dræbende stof som et menneske indtager skal groft sagt (pardon) enten skides eller pisses eller svedes ud - i modsat fald går stoffet i depot.
De depoter som forurenede stoffer kan lægges i er f. eks i hud eller bindevæv, muskler, blodårer og lignende. Den menneskelige krop mangler populært sagt simpelthen 1 stort horn eller 2 mindre horn i panden til deponering af farlige eller giftige stoffer. Eller for den sags skyld 2 store vinger på ryggen.
DO YOU GET THE PICTURE ?

Dette betyder at nogle giftige stoffer - det kan være pesticidrester eller andre stoffer går i langvarigt eller permanent depot indtil en langvarig periode med regeneration og påfølgende udrensning finder sted. hvis den nogensinde kommer. (Febernedsættende medicin ødelægger manges nødvendige udrensninger før de får begyndt.)

De fleste farlige eller giftige stoffer losses forhåbentlig ud ved toiletbesøg eller som sved via motion.
Problemet er at mennesker ikke altid går på toilettet når de SKAL, hvilket kan give stofferne en mulighed for som minimum at lokalirritere analt eller i tarmen eller (det der er værre) begynder at "recirkulere" i kroppen.

En af de store danske virksomheder der næsten altid omtales under TVs børsnoteringer er Coloplast. Selskabet er en nicheorienteret industrivirksomhed. Produktsortimentet udgøres af engangsartikler i plast beregnet som hjælpemiddel for mennesker med specielle behov. Det drejer sig om stomi-opererede (i reglen efter kræftoperation i tarmene), problemer med urin og specialiserede sårpleje- og hudprodukter.

Jeg har ikke umiddelbar adgang til statistik om mave- tarmsygdomme før og nu. Men at der idag er store penge i mave- tarmsygdomme ses af børsnoteringerne OG det er interessant:
Specielt når talen nu er om faren ved pesticider og alle de andre giftige kemikalier der tilsættes føden.

Mit råd til alle fortalerne her for pesticid og gylle og GMO - landbruget er dette.
Tænk over disse ord før I automatreagerer og farer i blækhuset eller endnu værre tipper debatværten - fordi jeg formentlig her har formidlet viden som I ikke har lyst til at erkende som sand.
Eller sagt på en anden måde - - Læg selv 2 og 2 sammen.

Sören Tolsgaard

@Per A, Hansen

"Vedrørende brødkorn må vi vist konstatere, at du ingen pointe havde, som har med artiklen at gøre."

Jaså? I et tidligere indlæg spurgte du mig, hvilke forslag jeg har til, hvad vi i stedet kunne dyrke, og jeg nævnte bl.a. korn til menneskeføde. Du replicerede derpå: "Danmark kan ikke rigtig levere brødkorn p.g.a. for lave kvælstofnormer, derfor vil møllerierne ikke betale overpris for dansk brødkorn, men vælger helst udenlandsk produceret. Det er jo ikke landbruget der bestemmer, hvilket korn der bruges til brød - det gør møllerierne.”

Jeg medgav, at møllerne/forbrugerne i høj grad foretrækker det glutenholdige hvede fra varmere lande, men fandt det dog relevant at replicere, at man faktisk kan bage et fremragende (groft og sundt) brød af dansk rug-, hvede- og speltmel, som ihvertfald en del økologisk indstillede mennesker gerne køber. Disse udgør ganske vist kun en niche, og jeg anfører blot, at det faktisk ER en mulighed - hvorvidt tendensen griber om sig, må tiden vise. Noget lignende gælder potentialet for dansk frugt, grønt og andre afgrøder - som kunne gavne betalingsbalancen og udgøre en mere bæredygtig jordbrugsproduktion.

"Vedrørende svineavl gik dine bemærkninger på en sundhedsvinkel, som ikke er relevant i forbindelse til Poul Vejbys artikel. Jeg nævnte at vor eksport til Kina ikke drejede sig om svinekød, men om produkter, der ellers ville være destrueret."

Om sundhedsvinklen (og den globale bæredygtighed) er relevant i forhold til artiklens problematik, er vi vel flere om at vurdere? Jeg har imødegået artiklens påstande om, hvor mange mennesker jordbruget maximalt kan mætte, ved at pointere, at man ved mindskelse af den animalske produktion vil kunne brødføde adskillige milliarder mennesker! Nogle vattede argumenter er blevet returneret, bl.a. at soyafoderet er en restproduktion (der altså bare lige omfatter 3/4 af næringsværdien, 60% proteiner og 35% kulhydrater) "som ikke kan udnyttes af mennesker". Det rene sludder. Andre argumenter kan føres i marken (animalsk protein er bedre og dyrere), men det rokker dog ikke ved det helt basale, at mere vegetabilsk levevis giver plads til mange flere mennesker. Når man har gennemtænkt denne problematik og taget diverse konsekvenser, er det banalt gang på gang at høre den forslidte propaganda for kødkost gentaget. En række fordomme som Mikkel Hindhede gjorde op med i sin revolutionerende hospitalspraksis og med rationaliseringen under 1. Verdenskrig.

Når vi nu producerer millioner af svin, er det da fint salgsarbejde fra landbrugets side at sælge affaldet til Kina, men produktionen er stadig helt basalt en miljømæssig belastning for Jordens økosystemer, som fordomsfrit betragtet kunne minimeres ved omlægning til mere vegetabilsk kost.

Referencen fra Maskinbladet handler om jordpakning - og mere generelt om at: "bakterier, mikroorganismer, regnorme og en række andre aktører arbejder i døgndrift og sørger for, at det plantemateriale, der bliver efterladt på marken efter høst, bliver indarbejdet og omsat i jorden. Lidt forenklet kan man sige, at jo bedre arbejdsbetingelser småkravlet i jorden har, jo hurtigere sker omsætningen i jorden, og jo bedre vækstbetingelser vil afgrøderne få. Derfor er det i alle landmænds interesse at have en så sund jord som muligt. Trods de gode hensigter og åbenlyse fordele ved at have sund jord, så er der alligevel problemer med erosion, jordpakning, saltdannelse og forsuring på mange europæiske jorder."

Den danske undergrund består for en stor del af gamle havaflejringer, som er rige på mangfoldige næringsstoffer (ler, kalk, etc.). Planternes rødder, regnorme og andre organismer er på forskellig vis i stand til at udnytte disse næringsstoffer, mens de lettere vaskes ud, når der ikke er liv i jordbunden. Du synes ganske at undervurdere betydningen af mykorrhizasvampe i denne sammenhæng. I det konventionelle landbrug, hvor kun én planteart tilgodeses, mens andre organismer modarbejdes fuldstændig i blinde, vil talrige smådyr, svampe, planter og bakterier naturligvis gå til og ikke bidrage til stoffernes omsætning. På et areal med stor biodiversitet vil mange arter bidrage til omsætningen i forskellige sammenhænge, ikke mindst mykorrhizasvampene, jvf. reference fra Wikipedia:

"Mykorrhiza eller svamperod er den symbiose mellem en svampeart og rødderne af en planteart, der er reglen mere end undtagelsen i naturlige plantesamfund. Svamperod er vigtig for kontinenternes planter og man regner med at 85% af plantearterne inkl. træerne får forbedret deres carbonoptagelse pga. svamperod.

Man ved i dag, at plantens hovedfordel af samlivet er en øget optagelse af fosfor. Det er et stof, som normalt er bundet til calcium i forbindelsen råfosfat. Den er så godt som uopløselig i vand, og det er derfor ikke muligt for planterne at optage fosforet. Men svampen forsyner desuden planten med andre, mineralske stoffer som f.eks. kvælstof, kalium, magnesium og kobber. Dertil kommer, at svampen beskytter rødderne mod angreb af andre svampe eller nematoder. Helt ny forskning viser, at den del af svampens mycelium, som er uden for rødderne, oplagrer lige så meget organisk bundet kvæltof, som findes i den samlede mængde rødder tilsammen."

Jeg vil ikke ligefreem opfordre dig til at glemme din viden om mineralsk gødning. Denne viden kan stadig være nyttig, når det gælder om at maximere en produktion, der er billig og derfor efterspurgt af forbrugere, som ikke ønsker at tænke længere. Og naturligvis vil det altid være relevant at kende og kunne justere jordbundens indhold af både mikro- og makronæringsstoffer. Der gives dog et stort potentiale i at samarbejde med naturens levende processer, så planterne i højere grad kan ernære sig ved en symbiose med jordens mangeartede organismer, fremfor gennem et kemisk fix.

@Jørn Rasmussen

"Jeg må konkludere at økologismen er mere autoritær end demokratisk, på samme måde som Tjekkiets præsident Vaclav (som nok kender til kommunismens totalitarisme) der i 2007 skrev “Jeg ser den største trussel mod frihed og demokrati, markedsøkonomi og velstand i miljøaktivismen”

Uha, hvis du regner et såvidt muligt kemikaliefrit og organisk landbrug, og en i langt højere grad på vegetabilske råvarer baseret ernæring, for økologisme, eller måske endda som en form for miljøaktivisme, så må jeg vel føle mig ramt.

Om Vaclav Havel egentlig tænkte på økologisk levevis, da han udtalte de citerede ord, det har jeg dog mine tvivl om. Ihvertfald citeres han også af Wikiquote for følgende:

"Even a purely moral act that has no hope of any immediate and visible political effect can gradually and indirectly, over time, gain in political significance."

Det gælder alt, hvad vi lægger i indkøbskurven.

RESET, lige et review over artiklens indhold. Når jeg skriver med STORT, er det ikke fordi, at jeg vil "råbe", men for at holde mine kommentarer adskilte fra citaterne.

”Danmarks Naturfredningsforening anbefaler en omlægning til økologisk landbrug. Men selv om økologisk landbrug har sympatiske træk og rummer megen værdifuld viden, er produktionsformen ikke brugbar som universalløsning. Det ville være katastrofalt — både økonomisk og forsyningsmæssigt.”
REN POLITISK PÅSTAND, UDEN LOGISK EVIDENS. ALTSÅ EN MENINGSYTRING!

”Med ren økologi kan hele verdens landbrug kun producere mad til fire milliarder mennesker.

I dag er vi syv milliarder, og om 50 år er vi mindst 10 milliarder. Derfor gælder det om at udnytte arealet effektivt. Og her er opskriften absolut ikke økologi, der kun producerer omkring halvdelen pr. arealenhed i forhold til konventionelt landbrug. Pga. det ringe udbytte kræver økologi langt større arealer, og produktionsmetoden er derfor en direkte trussel for verdens naturarealer — herunder regnskoven.”

INGEN BEREGNINGER, INTET TIL AT UNDERSTREGE, AT DET MAN SKRIVER ER KORREKT. PÅSTANDEN OM AT UDNYTTE AREALET EFFEKTIVT, ER TAGET UD AF DEN BLÅ LUFT, LIGELEDES ER PÅSTANDEN OM, AT DER KUN PRODUCERES HALVDELEN PR. AREALENHED. INGEN TAL, INGENTING, MEN EN PÅSTAND, DER BYGGER PÅ ENSIDIG VIDEN OM STÆRKT FORÆDLEDE KONVENTIONELLE CERALIER, DER BÅDER KRÆVER KUNSTGØDNING OG SPRØJTEMIDLER, FOR AT KUNNE VOKSE, FORDI DE ER SELEKTERET FOR HURTIG VÆKST OG PROTEIN, DER UDELUKKENDE HÆNGER I DE FORVOKSEDE KERNER. DET ER DA SELVINDLYSENDE, AT MAN IKKE KAN DYRKE ENSIDIGT SELEKTEREDE PLANTER UD FRA ”LÆREN OM NATURENS HUSHOLDNING.”

”Derfor bør spørgsmålet om at gøre landbruget økologisk drøftes sagligt — det handler trods alt om forvaltningen af vores fælles, begrænsede ressourcer i en verden, hvor jordkloden næppe vokser, selv om befolkningen firedobles på hundrede år.”

HER EFTERLYSES SÅ SAGLIGHED I SLUTNINGEN AF FØRSTE AFSNIT. DETTE PÅ TRODS AF, AT FORFATTEREN INDTIL DETTE PUNKT IKKE HAR FREMLAGT ET ENESTE SAGLIGT ARGUMENT. HMMMM… DESUDEN INDLAGT NOGLE FRASER TIL AT UNDERSTREGE, HVOR DUMME ØKOLOGISK TÆNKENDE MENNESKER ER, HVIS IKKE DE KAN SE, AT JORDKLODEN IKKE VOKSER……………………..

”Følelser som argument

De almindeligste argumenter for økologisk produktion er ressourcebesparelser, miljøvenlighed, produktkvalitet og dyrevelfærd.

Det økologiske landbrugs berettigelse er altså i høj grad følelsesmæssigt baseret. Økologerne mener, at hvis man afstår fra at bruge nogle af fødevareproduktionens vigtigste produktionsmidler — kunstgødning og kemisk plantebeskyttelse — vil produktionen blive mere bæredygtig i det lange perspektiv.”

HER FÅR FØLELSERNE SÅ VIRKELIG FRIT LØB HOS DEN FORUDINDTAGEDE FORFATTER: RESSOURCEBESPARELSER + MILJØVENLIGHED + PRODUKTKVALITET + DYREVELFÆRD = FØLELSER. HMMMM….. MÅSKE MAN PÅ LANDBRUGSSKOLEN HAR GLEMT AT UNDERVISE I LOGISKE SAMMENHÆNGE????
EN MERE AF SLAGSEN: KUNSTGØDNING + KEMI = MAD……………… MON IKKE, AT DER OGSÅ I DENNE ”LOGISKE SLUTNING” ER INDVOLVERET NOGLE FØLELSER…….?

”I mangel af videnskabelig fundering er der gennem årene fremført mere ideologiske og naturromantiske argumenter. Og det har været nok til at få ganske mange — herunder en del journalister og politikere — til at sluge konceptet.

Sandheden er, at økologiens indtog i Danmark hverken er begrundet af videnskab, økonomi eller fornuft, men udelukkende af følelser og politik. Så når verden løber ind i mangel på landbrugsprodukter, bliver det svært for politikerne fortsat at favorisere en produktionsform, der forøger problemerne.”

EFTER IGENNEM HALVANDET AFSNIT, IKKE AT HAVE FREMVIST ÉT ENESTE LOGISK ARGUMENT, FOR IKKE AT SIGE KOMMET MED EN ENESTE DOKUMENTERET PÅSTAND, ER FORFATTEREN NU I STAND TIL AT KONKLUDERE, AT ØKOLOGIENS VIRKEMIDLER OG VIRKNING ER TOTALT UDOKUMENTEREDE. (DETTE ER JO SÅ GANG PÅ GANG BLEVET MODBEVIST AF DE STÆDIGE MEN VIDENDE MENNESKER, SOM MED STOR INDSIGT I BIOLOGIENS VERDEN, HAR KOMMENTERET I DENNE TRÅD.)

”Da en snusfornuftig befolkning i 1990’erne hverken ville producere eller købe økologi, greb politikerne til prispolitiske våben som tilskud og afgifter for at fremme økologien. Selv børn i institutioner blev tvangsfodret med økologi. Det har kostet millioner af skattekroner til at fremme både produktion og afsætning af økologiske fødevarer. Til skade for såvel fødevareproduktionen som miljøet og klimaet. For naturen retter sig stadig efter naturlovene og ikke efter intentionerne hos et politisk flertal.”

UHA, MEGET SOFISTIKERET MEN UBEGRUNDENDE RETORIK, MED ANGREB PÅ POLITIKERE FØR OG NU. SAMT ENDNU EN UDOKUMENTERET PÅSTAND OM, AT BESLUTNINGERNE HAR SKADET MILJØ OG KLIMA. OVENI ”HATTEN” KOMMER SÅ EN UNDERLIG SÆTNING, DER INVOLVERER NATUREN………. DETTE PÅ TRODS AF, AT FORFATTEREN ARGUMENTERER FOR EN UNATURLIG FØDEVAREPRODUKTION.. ER DET SÅ DET, SOM MAN KALDER ”LOGIK FOR PEDALHØNS (MÅSKE BURHØNS?)?

ӯkologiske myter

I et par årtier er der målt og testet, uden at det er lykkedes at påvise reelle fordele ved den økologiske produktion.

Der er ingen udbyttemæssige fordele. Ser man bort fra græsarealerne, ligger udbyttet 30-50 pct. under, hvad den konventionelle produktion kan præstere.

Der er heller ingen miljøgevinster. Både vandmiljø og klima belastes mere ved økologisk produktion end ved konventionelt brug.”

UDOKUMENTEREDE PÅSTANDE, HVOR VI SÅ MÅ LADE OS NØJE MED, AT FORFATTEREN ER ANSAT TIL AT VÆRE AGRONOMISK FORTALER FOR ET INDUSTRIELT LANDBRUG….. NEDENFOR HÆVDER HAN SÅ, AT ØKOLOGERNE HÆVDER…… KAN NOGEN SE POINTEN?

Økologerne hævder, at jorden forbedres gennem økologisk dyrkning. Men det kan ikke dokumenteres. Tværtimod reduceres jordens indhold af næringsstoffer, ligesom jorden bliver mere ukrudtsfyldt. De kendsgerninger forklarer det betydeligt lavere udbytte.

DET ER GANSKE TYDELIGT, AT FORFATTEREN PÅ INTET TIDSPUNKT HAR TURDET VOVE SIG UD I DEN VIRKELIGE VERDEN OG REELT FULGT MED PÅ ET ØKOLOGISK LANDBRUG. MAN MÅ BÆRE OVER OG BLOT KONSTATERE, AT HAN TALER MOD BEDRE VIDENDE. OG IGEN, IKKE FOR 5 ØRE DOKUMENTATION FOR DE MANGE TILLÆGSORDSBEFÆNGTE PÅSTANDE.

”Men økologisk landbrug fører til mindre kvælstofforurening, hævder økologitilhængerne. Problemet er bare, at de har svært ved at bakke påstanden op med facts.

Der findes nemlig ikke særlig mange langvarige undersøgelser af økologisk kontra konventionelt landbrug. Et af de mest kendte er et 18-årigt forsøg i Skåne, som viste, at en økologisk mark giver 20 pct. lavere kvælstoftab til grundvandet. Men når tabet beregnes pr. produceret enhed, udleder den økologiske produktion 50 pct. mere kvælstof til grundvandet end den konventionelle.

Grønne regnskaber viser det samme. Det ville også fremgå, hvis Danmarks Naturfredningsforening offentliggjorde tallene for deres gods, Skovsgaard, på Langeland!”

HER KOM SÅ ENDELIG ÉN ENKELT HENVISNING. GANSKE VIST ER DEN 18 ÅR GAMMEL, MEN ALLIGEVEL. DET GÅR DA FREMAD…….. OG NÅR MAN NU SÅDAN EFTER SÅ MANGE ORD HAR GJORT SIG UMAGE, SÅ MÅ DET DA VÆRE TID FOR ET FRONTALT ANGREB PÅ DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING. DET ER DA LIGESOM LOGISK IKKE?

”Økologer på frihjul

Når økologisk og konventionelt landbrug sammenlignes, snydes der ofte på vægten ved, at systemerne blandes sammen. Det sker især på bedrifter, hvor planteavlen er økologisk, mens husdyrproduktionen er konventionel.

Det betyder, at de økologiske afgrøder via husdyrgødningen tilføres næringsstoffer, som stammer fra indkøbt foder fra handelsgødede marker. Uden denne indsmugling af næringsstoffer var økologien endnu vanskeligere stillet.”
VAUW – ”SNYDES PÅ VÆGTEN” – DET ER DA EN PÅSTAND, DER ER ET SAGSANLÆG VÆRDIGT….. NÅH JA OG ”INDSMUGLING” AF NÆRINGSSTOFFER. DET VILLE VÆRE RART, OM MAN KUNNE FÅ AT VIDE, HVOR MANGE ØKOLOGISKE BØNDER, DER UDFØRER DEN OMTALTE HANDLING. PERSONLIGT FÆRDES JEG DAGLIGT I MILJØET OG HAR INDTIL NU IKKE MØDT NOGEN…… TAL TAK!

Som argument mod den konventionelle produktionsform fremføres det ofte, at der bruges meget energi til fremstilling af kunstgødning. Det er rigtigt. Men for hver energienhed, der investeres i gødningen, genereres 5-10 ekstra enheder solenergi i den forøgede planteproduktion. Så energiøkonomisk set er kunstgødning en god forretning. I øvrigt kan den fremstilles med vedvarende energi f.eks. ved hjælp af norsk vandkraft.

SOLENERGI FRA PLANTEPRODUKTION. NÅ DA, JAMEN SÅ BEHØVER VI JO IKKE AT VÆRE BANGE FOR, AT SOLEN SKAL GÅ UD MERE……………. OG NORSK VANDKRAFT, JOVEL SÅ, JAMEN SÅ ER ALLE PROBLEMER JO LØST. VI MANGLER MÅSKE LIIIIIIIIIIIGE NOGLE BEREGNINGER, MEN OKAY, DET HAR FORFATTEREN JO HIDTIL SET STORT PÅ, SÅ HVORFOR PLUDSELIG NU?

”Ingen gevinster

Hvad så med pesticiderne? Har økologien ikke nogle fordele her? Måske. Men i dag er midlerne gennemprøvede, og dem med negativ effekt er udfaset.

De sjældne rester, der findes i fødevarer eller vand er yderst små og kan ikke forbindes med negative effekter hverken miljømæssigt eller sundhedsmæssigt. Oftest skyldes de heller ikke anvendelse i landbruget, men nedsivning ved borerør, offentlig ukrudtsbekæmpelse, fortidens synder eller slet og ret systematiske fejl i analyserne.”

NÅH, DVS. AT FORFATTEREN ALDRIG HAR HØRT OM BIOAKKUMULLERING ELLER LIPOFIL KEMI, SOM BINDER OG OPHOBER SIG I MENNESKERS OG DYRS FEDTVÆV? EJ HELLER LADER DET TIL, AT HAN KENDER BEGREBET COCKTAILEFFEKT….
DERIMOD ER HAN OVERBEVISENDE SIKKER PÅ, AT DET UKRUDTSMIDDEL, SOM BRUGES AF DET OFFENTLIGE ER MERE GIFTIGT, END DET SOM LANDBRUGET BRUGER. DESUDEN ER DER ÅBENBART, IFLG. FORFATTEREN, IKKE TVIVL OM, AT DET OFFENTLIGE LAVER SYSTEMATISKE FEJL. AK, HVOR ET SAMFUND, VI DA LEVER I.., DER SÅDAN BEVIDST FORSØGER AT SKYDE AL SKYLD PÅ DET STAKKELS INDUSTRILANDBRUG……….

”De kemiske midler, man anvender i moderne landbrug, fremmer derimod forbrugernes fødevaresikkerhed: Nogle af de farligste gifte dannes nemlig, når naturen sætter kemiske våben ind, hvor der ikke bruges kemisk beskyttelse — det gælder f.eks. stoffer som aflatoksin.”

TIL FORSKEL FOR DE, SOM BRUGER SPRØJTEN, LÆRER MAN I ØKOLOGISK PRODUKTION, RETTIDIG OMHU. HVILKET BETYDER, AT MAN KENDER NATURENS LUNER, OG HVIS MAN F.EKS. OPBEVARER SIN HØST FORKERT, SÅ OPSTÅR DER FARLIGE SVAMPE; OG JA, DET ER NATURLIGT.

”Hvad så med biodiversiteten, fremmer økologien ikke den? Her må man svare med et modspørgsmål: Mener økologiens kernetropper virkelig, at det gælder om at have så meget ukrudt i kornmarken som muligt? Hvordan mener man, at det kan forenes med et landbrug, der skal forsyne en voksende verdensbefolkning med mad?”

IGEN KAN MAN KUN OPFORDRE FORFATTEREN TIL AT BEVÆGE SIG UD I DET VIRKELIGE LIV OG OPLEVE BIODIVERSITETEN I ALLE NIVEAUER PÅ DE ØKOLOGISKE BRUG. MEN, DET MENER HAN VEL HELLER IKKE, AT DER ER LAVET OPTÆLLINGER PÅ? ÅBENBART FORSTÅR HAN HELLER IKKE, AT ALLE KULTIVEREDE AFGRØDER RINDER AF NATUREN, OG DER DERFOR, HVIS FORÆDLINGEN SLÅR FEJL, KAN BLIVE BRUG FOR AT ”BLADRE TILBAGE” OG GENOPDAGE VIGTIGE FØDEKILDER.

”Lad os i stedet dyrke et højt udviklet kulturlandbrug på landbrugsarealerne og reservere andre arealer til naturens frie udfoldelse. Ideen om at blande natur og landbrug sammen giver både dårlig natur og dårlig landbrugsproduktion! Resultatet er sultne maver.”

HVAD MED ET VARIERET KULTURLANDSKAB PLUS ET VARIERET LANDBRUGSAREALER, DER RUMMER MERE END DE URENTABLE KORNØRKNER, SOM UDELUKKENDE, SAMMEN MED STORE MÆNGDER IMPORTERET SOJA, TJENER TIL TABSGIVENDE OG MILJØBELASTENDE FODER TIL NOGLE STAKKELS LIDENDE STALDGRISE.

”For dyrenes skyld

‘Men bør vi så ikke ofre os for dyrenes skyld?’ spørger økologitilhængere, der tror, at økologer behandler deres husdyr mere omsorgsfuldt end andre landmænd. Men det fortoner sig i det uvisse, om det rent faktisk er tilfældet. Heldigvis behandles de fleste husdyr godt, men der er fundet grumme tilfælde i begge kategorier. Anderledes med vildtet: Her er det en kendsgerning, at hyppigere mekanisk jordbehandling — såkaldt strigling — af økologiske marker er hård mod harekillinger, fasankyllinger, agerhøns og fuglereder i marken (viber, lærker o.l.).”

NU VIL JEG DA HÅBE, AT ØKOLOGISK LANDSFORENING SNART LÆGGER SAG AN IMOD FORFATTEREN. HVORDAN KAN NOGET ”FORTONE SIG I DET UVISSE”, NÅR ØKOLOGISKE BØNDER, NOGLE GANGE FLERE GANGE OM ÅRET HAR STATSLIGT KONTROLBESØG, OG ARBEJDER DE UNDER MÆRKET ”ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE,” BLIVER DE OVEN I KØBET DANARK-KONTROLLERET. HELT ÆRLIGT, HVAD BILDER HAN SIG IND?
MHT. JORDBEHANDLING, SÅ GLIMTER FORFATTERENS VIDEN ATTER VED SIT FRAVÆR. INGEN ØKOLOG MED FORNUFTEN I BEHOLD, STRIGLER DA FOR POKKER SIN MARK, NÅR AFGRØDEN ER SÅ LANGT FREMME, AT DYREBØRN KAN GEMME SIG I DEN. DET TJENER JO ABSOLUT INTET ANDET FORMÅL, END AT ØDELÆGGE AFGRØDEN.

‘Men i det mindste er øko-landbrug vel bedre for klimaet?’ tænker økologifortalerne.

Desværre! Det økologiske landbrugs lavere udbytte binder nemlig langt mindre CO2 i afgrøden. Derfor dumper økologisk landbrug på økologernes egen klimadagsorden. Konventionelle marker giver som nævnt 30-50 pct. større udbytte og binder derfor også 30-50 pct. mere CO2 fra atmosfæren.

Herudover skal man huske at medregne de klimagasser, der frigøres fra jordbunden (almindeligvis CO2, men fra vådområder endvidere den langt farligere metan). Svenske forskere har beregnet, at hvis alt korn i Sverige, blev dyrket økologisk, ville det forøge CO2-udslippet svarende til ekstra 675.000 personbiler, der hver kører 10.000 km om året!

Og så har vi været venlige og ikke belastet økologien ved at medregne den ekstra CO2-udledning fra den mere intensive jordbehandling.”

MAGE TIL FORKØLET SLUDDER, SKAL MAN DA LEDE LÆNGE EFTER. DET ER DA KUN, HVIS MAN LADER HALMEN LIGGE EFTER KORN, AT MAN KAN TALE OM BINDING. NOGET, SOM ØKOLOGER OFTE GØR, HVORIMOD KONVENTIONELLE LANDMÆND HAR TRAVLT MED AT FÅ DET SOLGT TIL KRAFTVARMEVÆRKERNE.
KAN VI IKKE FÅ ET LINK TIL DEN RAPPORT FRA DE SVENSKE FORSKERE?
MHT. VÅDOMRÅDERNE, MÅ FORFATTEREN JO ÅBENBART MENE, AT ALLE DISSE BØR TØRLÆGGES, ELLER HVAD ER POINTEN I FORHOLD TIL ØKOLOGI?
HVILKEN INTENSIV JORDBEHANDLING? MONSTRO, DEN ER MERE INTENSIV, END DEN STORE BEHANDLINGSHYPPIGHED, SOM SES MED PESTICIDER I DET KONVENTIONELLE LANDBRUG? IGEN TALER FORFATTEREN IMOD BEDRE VIDENDE, ELLER ER HAN MON BARE POLITISK?

”Fornægter landvindinger

Værst af alt er det, at økologien fornægter midler, der har reddet milliarder af mennesker.

Nobelpristageren Haber-Bosch, der opfandt metoden til at binde luftens kvælstof i kunstgødning, har haft enorm betydning og reddet milliarder af mennesker fra sultedøden. Blandt videnskabsfolk anses hans nobelpris for at være den vigtigste nogensinde, da den belønnede den opfindelse, som har haft størst betydning for menneskeheden.”

Men netop denne opfindelse nægter økologerne at anvende — bortset fra ovennævnte indsmugling af næringsstoffer fra handelsgødning via indkøbt konventionelt foder.

JA, OG SÅ ER DER GÅET MERE END 40 ÅR SIDEN DENGANG. LÆS, HVORDAN DET SER UD NU, DE MANGE ÅR EFTER, OG HVAD VERDENS FØDEVAREORGANISATIONEN FAO ANBEFALER: http://www.fao.org/ag/save-and-grow/

Økologiens forkastelse af fødevareproduktionens allervigtigste produktionsmidler, kunstgødning og kemisk plantebeskyttelse, fører som vist til mindre udbytte, større udvaskning af næringsstoffer, større udslip af CO2, fald i jordens næringsindhold og sidst, men ikke mindst: En masse ukrudt! — Eller som en rigtig økolog udtrykker det: Forøget biodiversitet.

HVORFOR MENER FORFATTEREN MON, AT ØKOLOGER FREMSTILLER UKRUDT SOM BIODIVERSITET. UKRUDT KAN DA FREMKOMME SOM MONOKULTURER, HVIS IKKE MAN DYRKER SIN JORD MED OMTANKE. BIODIVERSITETEN ER ALLE DE MANGE INSEKTER OG FUGLE, SOM TILTRÆKKES I BÆLTER LANGS MED DE LANGT MERE DIVERSE DYRKEDE MARKER. VIL EN ELLER ANDEN IKKE GODT INVITERE DEN FORFATTER UD I DET VIRKELIGE LIV?

”Gad vide, hvad de mange sultne blandt verdens syv milliarder indbyggere synes om den gevinst? Økologi synes mest af alt at være for dem, der har så meget, at de har brug for at forlyste sig med nostalgiske drømme fra Morten Korchs tid.”

NÆH DU, I MORTEN KORCHS TID, ALTSÅ EFTER 2. VERDENSKRIG, BEGYNDTE DET AT GÅ GALT. FØRST KOM MARSHALL-HJÆLPEN, OG DEREFTER FIK LANDBRUGET ET ORD PÅ TUNGEN, SOM DET IKKE SIDEN HAR KUNNET SPYTTE UD IGEN, DEN SÅKALDTE ”STRUKTURUDVIKLING.” DET VAR FOR ØVRIGT OGSÅ FØRST EFTER 2. VERDENSKRIG, AT DET FOR ALVOR GIK GALT MED ALLE PESTICIDERNE.

Birgit Bak, hvor beundringsværdigt at du har ulejliget dig så meget, især når man betænker, at det er foanlediget af en artikkel fra Bæredygtigt Landbrug, der endnu ikke har undret sig over, end sige overvejet, hvordan jorden der ikke vokser, plantemæssigt har kunnet overleve i så mange milliarder år, når nu cand.agro Poul Vejby-Sørensen og underviser Per A. Hansen via sine indlæg har påvist, hvor farligt, giftigt og forurenende det er ikke at bruge pesticider og kunsgødning som igennem de sidste 40 år.

Undrer mig bare over hvorfor der aldrig før har været så mange sultne mennesker på Jorden som efter Bæredygtigt Landbrug blev dannet.

Og det sidste er fakta, hvis man bruger samme logik som i artiklen.

Suplerer lige med en hvis ironi:

Ja, man kan vel tillade sig at konkludere, at hungersnøden på jorden har været støt stigende siden indførelsen af pesticider, hormoner og kunstgødning, og at artiklen derfor er kontrafaktiskt.

Poul Vejby-Sørensen

Birgit Bak
Flot sofisme – næsten på højde med det antikke Grækenland. Men tom retorik. Du udleverer – endda med store bogstaver - den økologiske hulhed ved at benægte fakta, der ikke passer til din opfattelse. Du ser bort fra tidligere forklaringer og spørger om ting, som du allerede har fået svar på. Derfor vil det ikke sandsynligvis ikke hjælpe, at forklare tingene igen. Du vil fortsætte med at kritisere mig for såvel noget, jeg har skrevet, som noget jeg ikke har skrevet. Ingen kan gøre indtryk på dig: Nobelpristagere på stribe ignorerer du. Professoren i økologi ved KU ignorerer du. Fagfolk som har undervist i disse emner i årevis ignorerer du. Du benægter simpelt hen fakta. Og her vil jeg så give dig en indrømmelse: Det har du faktisk lov til. Men smukt er det ikke.

Sören Tolsgaard

@Poul Vejby-Sørensen

Birgit Bak henviser ihvertfald til en guide fra FAO, som det fodslæbende konventionelle danske landbrug burde sætte sig ind i. Om ikke for at ændre på egen praksis, så for i det mindste at erkende, at de principper, som økologerne anvender, i stadig stigende grad finder anvendelse i globalt perspektiv. Nogle af disse principper beskrives af FAO således:

"Sustainable crop production intensification (SCPI) is FAO’s first strategic objective. In order to achieve that objective, FAO has endorsed the “ecosystem approach” in agricultural management. Essentially, the ecosystem approach uses inputs, such as land, water, seed and fertilizer, to complement the natural processes that support plant growth, including pollination, natural predation for pest control, and the action of soil biota that allows plants to access nutrients."

http://www.fao.org/ag/save-and-grow/en/3/index.html

"Integrated pest management (IPM). Over the past 50 years integrated pest management has become and remains the world’s leading holistic strategy for plant protection. From its first appearance in the 1960s, IPM has been based on ecology, the concept of ecosystems and the goal of sustaining ecosystem functions. IPM is founded on the idea that the first and most fundamental line of defence against pests and diseases in agriculture is a healthy agro-ecosystem, in which the biological processes that underpin production are protected, encouraged and enhanced."

http://www.fao.org/ag/save-and-grow/en/6/index.html

Fremfor en nærmest fanatisk fordømmelse af holistiske og økologiske principper, ville det måske være konstruktivt at anerkende den pionerindsats, som økologerne har stået for gennem årtier, og hvis perspektiver for fremtidens jordbrug synes langt mere lovende, end det ensidige angreb, som fremføres i din artikel.

@birgit

flot gennemgang af mærkværdigheder i teksten og dine fine kommentater.
Man kan undre sig over de gentagne besynderlige udbrud fra BÆ, som er aldeles fejlorienterende

Brødhvede dyrkes økologisk her i mit nærområde på sjælland. Og sælges sørme også.

Inden for den sidste måned er et myligt godkendt spørjtegiftstof fundet i grundvandet. altså ikke udfasede sprøjtemidler af nyere dato kan også forgifte os.
Troen på, at alting er gennembelyst og de værste giftstoffer udfaset kræver en ganske stor ignorering af fakta.

@PVS, det er dog forunderligt, som du benytter dig af den såkaldte "omvendte bevisførelse." Det, som jeg har lavet er udelukkende et review, hvor det med al tydelighed fremgår, at selv begrebet "anvendt logik," har du ikke forstået. Stillede vi dine udtalelser op i en videnskabelig sandhedstabel eller et semantisk træ, ville ingen af disse ende med prædikatet gyldig.
Du har skrevet en kronik, som virksomhedsbetalt såkaldt fagmand. I kronikken kommer du med dine meninger og intet som helst andet. Herefter mener du i al din sofistikerede overlegenhed, at det er op til "hoben" at modbevise dine ensidige og politiske påstande.
Det er rigtigt, at jeg har "lov til" at ignorere, da jeg sidder som debattør, men det, som du er ude i, er i værste fald videnskabeligt uredeligt, hvis du vedholdende vil påstå, at du har al ret og faglighed til at udtale dig som fagmand. Omvendt, hvis du mener, at du er politiker og bare gerne vil tjene en bestemt sag, så har du blot svært ved at "bekende kulør", men heldigvis har de gode saglige og faglige mennesker i denne gadelange tråd, hvis oplæg er, ja du skriver det jo selv, ren sofisme, vedholdende og netop med argumenter og henvisninger på højt fagligt niveau, taget sig tid til at imødegå din lange kroniske salgstale for et falleret industrilandbrug. Du har ret i, at sofisme ikke er pænt, så det skulle du måske prøve at huske, hvis du, mod al sund fornuft, får held til at få optaget dine udgydelser som kronik i andre aviser.

Poul Vejby-Sørensen

Søren Tolsgaard
Du skriver:
”Fremfor en nærmest fanatisk fordømmelse af holistiske og økologiske principper, ville det måske være konstruktivt at anerkende den pionerindsats, som økologerne har stået for gennem årtier, og hvis perspektiver for fremtidens jordbrug synes langt mere lovende, end det ensidige angreb, som fremføres i din artikel.”
Faktisk skrev jeg: ”Danmarks Naturfredningsforening anbefaler en omlægning til økologisk landbrug. Men selv om økologisk landbrug har sympatiske træk og rummer megen værdifuld viden, er produktionsformen ikke brugbar som universalløsning. Det ville være katastrofalt — både økonomisk og forsyningsmæssigt. Med ren økologi kan hele verdens landbrug kun producere mad til fire milliarder mennesker.” Jeg kan så tilføje, at vurderingen i sidste sætning skyldes Nobelpristageren Norman Borlaug.
Din kritik rammer efter min mening helt ved siden af skiven. Jeg har stor respekt for meget af det håndværk, som i virkeligheden gennem århundreder har været udfoldet og udviklet inden for landbrug. Og jeg anerkender økologiens anvendelighed under fjerne himmelstrøg med forhold, som FAO er sat i verden for at fokusere på. Den kan vel også være brugbar til nicheproduktioner. I det hele taget, synes jeg, at økologien skal have lov at udfolde sig på efterspørgslens betingelser!
Derimod advarer jeg imod, at man med politisk styring fremtvinger en økologisk produktion, når en sådan løsning beviseligt dumper med hensyn til miljø, klima, forsyninger og økonomi.
Det er en kendsgerning, at økologi som universalløsning er UMULIGT! Det nytter jo ikke at fantasere om store udbytter, når statistikken siger noget andet. Og det nytter ikke at regne miljø- og klimapåvirkning pr. arealenhed, når det relevante begreb er pr. produceret enhed.
Derimod synes jeg nok, at økologerne i denne debattråd har været noget fodslæbende i anerkendelsen af det moderne danske landbrug, som er et af verdens bedste i alle discipliner. Hvis man ser på realiteterne…

Poul Vejby-Sørensen

Det kan undre mig at du i det hele taget har skrevet artiklen, når du til mig har skrevet, at du ikke har lavet overskriften, og du til Birgit Bak bl. a. skriver, at de kopierede afsnit i din artikkel, er noget du henholdsvis har skrevet og ikke skrevet.

Jeg indsætter lige noget du har skrevet kl: 07:09 i dag:

"Derfor vil det ikke sandsynligvis ikke hjælpe, at forklare tingene igen. Du vil fortsætte med at kritisere mig for såvel noget, jeg har skrevet, som noget jeg ikke har skrevet."

Teknikken og taktikken ved dine besvarende indlæg er en stor trudsel mod dansk landbrugs troværdighed, men især et klart eksempel på hvor langt Bæredygtigt Landbrug og du vil gå, for at få mulighed for at dyrke alene på Jeres præmisser, uanset hvad konsekvenserne vil blive for miljøet fremover.

Du er ganske enkelt manipulerende overfor tredie personer, der tager din titel for gode vare.

@PVS, atter engang fører du dig frem imod bedre videne eller i værste fald i rent politisk ærinde. Du skriver: "Jeg har stor respekt for meget af det håndværk, som i virkeligheden gennem århundreder har været udfoldet og udviklet inden for landbrug. Og jeg anerkender økologiens anvendelighed under fjerne himmelstrøg med forhold, som FAO er sat i verden for at fokusere på. Den kan vel også være brugbar til nicheproduktioner. I det hele taget, synes jeg, at økologien skal have lov at udfolde sig på efterspørgslens betingelser!" MAGE TIL FORKØLET SLUDDER, SKAL MAN DA LEDE LÆNGE EFTER! FAO ER VERDENS FØDEVAREORGANISATION, OG ER KONVENTIONSMÆSSIGT BUNDET TIL FN´S KONVENTION OMKRING MENNESKERETTIGHEDER. DVS. AT BEGREBET FØDEVARESUVERÆNITET GÆLDER FOR ALLE FN-MEDLEMSSTATERNES BEFOLKNING, LIGESOM BIODIVERSITETSKONVENTIONEN SKAL FØLGES AF ALLE DE KONTRAHEREDE PARTER.
I øvrigt får DK et virkelig alvorligt problem i forhold til overholdelse af sidstnævnte, såfremt man ikke snart begynder at følge FAO´s anbefalinger på en lang række områder!

Poul Vejby-Sørensen.

Med risiko for at få skudt et af dig meget brugt argument i skoenen, at det har du ikke skrevet, så det må stå for Informations regning, vil jeg alligevel prøve at citere ved at kopiere direkte fra din artikkel følgende:

"Lad os i stedet dyrke et højt udviklet kulturlandbrug på landbrugsarealerne og reservere andre arealer til naturens frie udfoldelse. Ideen om at blande natur og landbrug sammen giver både dårlig natur og dårlig landbrugsproduktion! Resultatet er sultne maver."

Du og Bæredygtigt Landbrug mener altså, at alle de arealer hvor der kan køres med landbrugsmaskiner, skal være forbeholdt landbruget med dets påståede naturbevarende kemi, hormoner og kunstgødning, for så kan naturen producere ukrudt og forurening på alle andre arealer. Hvis ikke man gør sådan, hævder du, at resultatet er sultne maver.

Jeg prøver så lige igen at fravriste dig et svar på:

Hvor mange mennesker kan få dækket deres opbyggende proteinbehov ved at spise de 35 millione svin der årligt poduceres i Danmark?

Hvor mange mennesker kan få dækket deres opbyggende proteinbehov hvis det vegetabilske foder til 35 millioner svin, blev erstattet med vegetabilske fødevarer til mennesker?

Inden du svarer, skal du lige huske at tage højde for, hvor hurtigt et svin når sin slagtevægt, som nogenlunde svare til det et menneske vejer efter ca. 15 års tilvækst.

Og lad nu være med at kalde mig frelst, naiv eller religiøs, men tage som udgangspunkt, at jeg går ind for, ligesom Søren Tolsgaard, at landbruget skal samarbejde med den millioner år gamle natur præmisser, som nu vånder sig ved, at nogle ganske få mener at kemi alene er vejen frem, for at kunne dyrke foder, til noget de mener er det eneste egnede fødemiddel for mennesker, nemlig animalsk protein.

Poul Vejby-Sørensen

Jens Høybye

"Du og Bæredygtigt Landbrug mener altså, at alle de arealer hvor der kan køres med landbrugsmaskiner, skal være forbeholdt landbruget med dets påståede naturbevarende kemi, hormoner og kunstgødning, for så kan naturen producere ukrudt og forurening på alle andre arealer. Hvis ikke man gør sådan, hævder du, at resultatet er sultne maver."

Kan du ikke selv se, at dette er noget massivt vrøvl?
Du kritiserer mig for noget, jeg end ikke har været i nærheden af at sige eller mene!

Debattørerne bedes undlade at benytte sig af øgenavne.

Debatvært
Espen Fyhrie

Debatten om økologisk landbruk blir også fulgt med interesse fra Norge. Landbruksforskere som jeg har vært i kontakt med mener at Poul Vejby-Sørensen i hovedsak har rett i sin kritikk mot øko-landbruket. Vi kan ikke se at det er påvist noen feil i hans argumentasjon. Derimot registrerer vi at mange av motinnleggene er preget av sterke følelser, til dels usaklige personangrep og mangelfull kunnskap om agronomi og biologi.
Vi er forhåpentligvis alle enige om at landbruket skal være bæredyktig, både økologisk, økonomisk og sosialt. Dessverre er det noen som begår den feilen at de tror at økologisk landbruk er det samme som økologisk bæredyktig landbruk, og at ordet økologi er en garanti for at denne produksjonsformen er den mest bæredyktige og miljøvennlige. Vi som har erfaring fra landbruksforskning har innsett at dette slett ikke alltid er tilfelle. Intensjonene kan være gode, men det absolutte forbudet mot kunstgjødsel og organiske plantevernmidler fører til stor avlingsnedgang dersom øko-landbruket skal gjennomføres i stor skala. Dette argumentet blir ofte imøtegått med at økologisk landbruk kan produsere nok mat, hvis vi slutter med å kaste mat og endrer kostholdet til mindre animalsk til mer vegetabilsk mat. Men da ser man bort fra at økologisk landbruk er avhengig av husdyr, slakteriavfall og kompost fra matavfall, for å kunne skaffe organisk gjødsel som er godkjent etter det økologiske regelverket.
De fleste landbruksforskere mener at også det konvensjonelle landbruket er har et betydelig forbedringspotensial, og at et framtidig bæredyktig landbruk må være basert på de beste sidene ved det konvensjonelle og det økologiske landbruket. Dette forutsetter at øko-landbruket må legge til side noen myter og dogmer, og akseptere naturvitenskapen som premissleverandør. Men mange øko-tilhengere vil ikke være med på et slikt kompromiss. Vi kan derfor få inntrykk av at de ønsker en fortsatt polarisering og at økologisk landbruk egentlig er en forretningside hvor målet er å bruke ordet økologi i merkevarebyggingen rettet mot kresne og betalingsvillige forbrukere.

Poul Vejby-Sørensen

>>>“Lad os i stedet dyrke et højt udviklet kulturlandbrug på landbrugsarealerne og reservere andre arealer til naturens frie udfoldelse. Ideen om at blande natur og landbrug sammen giver både dårlig natur og dårlig landbrugsproduktion! Resultatet er sultne maver.”<<<<

Det ovenfor er citeret/kopieret direkte fra din artikkel, og brugt som indfaldsvinkel på det substantielle i din artikel om din opfattelse af økologiens plads i Danmark, som jeg har beskrevet/citeret fra mit indlæg som nedenfor:

"Du og Bæredygtigt Landbrug mener altså, at alle de arealer hvor der kan køres med landbrugsmaskiner, skal være forbeholdt landbruget med dets påståede naturbevarende kemi, hormoner og kunstgødning, for så kan naturen producere ukrudt og forurening på alle andre arealer. Hvis ikke man gør sådan, hævder du, at resultatet er sultne maver."

Så min konklusion og forventning er som frygtet i mit forrige indlægs indledning:

"Med risiko for at få skudt et af dig meget brugt argument i skoenen, at det har du ikke skrevet, så det må stå for Informations regning, vil jeg alligevel prøve at citere ved at kopiere direkte fra din artikkel følgende."

Du forsøger altså igen, og kun gengive hvad jeg skrev, og ikke uden sædvanlig nedladende tone, at give tredie person et indtryk for noget andet end fakta om hvem der har skrevet hvad, som du jo derfor må synes er vigtigere for de trediepersoner som læser indlæggene, end at besvare mine direkte stillede spørgsmål.

Og lad nu være med at spørge "hvad er spørgsmålet", som du, frem for at svare, ynder at bruge taktiskt.

@Arne Grønlund

” Vi kan ikke se at det er påvist noen feil i hans argumentasjon.”

Det var pokkers. Så mener visse kredse også i Norge, at man bør have konventionelle, en-årige marker for at kunne binde mere CO2? Det er jo egentligt ret overraskende.

Tror man også i Norge, at vandmiljøet bliver bedre af, at der udvaskes eksempelvis 20 % mere N fra oplandet?

Det tyder ikke godt på biologiundervisningen på miljøsiden deroppe heller. Måske er det et mere internationalt problem blandt agronomer.

@Poul Vejby-Sørensen

Prøv snart at komme med lidt fakta og en forklaring på de to ting eller erkend fejltagelsen/ mistolkningen. Jeg ser kun udenomsnak og følelsesudbrud.

Det kræver vel ikke hjælp fra Norge?

Poul Vejby-Sørensen

Thomas Nielsen
Du har allerede fakta til rådighed. Hvad forlanger du mere, efter at du i mere end 40 indlæg i tråden har forsøgt at imødegå min kronik??

Jørn Rasnussen

Håber at vi kan være enige om, at frem til pesticidernes, kunsgødningens og plantehormonernes indtog i landbruget foregik fødevareproduktionen ud fra Politikkens Danskordbogs definition, især definition 1:

økologi sb. -en:

1. sammenhængen mellem levende væsener og de naturforhold de lever under, og studiet heraf.

2. det at der ved landbrugsproduktion og skovdrift ikke gøres indgreb i naturens balance, fx ved brug af sprøjtemidler og kunstgødning.

Indtil for 40-50 år siden var dansk landbrug ved anvendelse af definition 1 selvforsynenende med fødevarer og foder, og kunne samtidig oppebære en stor eksport.

Hvis man så også tager i betragtning, i forhold til jordens alder, hvor der tidsmæssigt har været dyrket landbrug jfr. definition 1, er det noget beskæmmende at Poul Vejby-Sørens artikkel hævder:

"Der er ingen udbyttemæssige fordele. Ser man bort fra græsarealerne, ligger udbyttet 30-50 pct. under, hvad den konventionelle produktion kan præstere.

Der er heller ingen miljøgevinster. Både vandmiljø og klima belastes mere ved økologisk produktion end ved konventionelt brug.

Økologerne hævder, at jorden forbedres gennem økologisk dyrkning. Men det kan ikke dokumenteres. Tværtimod reduceres jordens indhold af næringsstoffer, ligesom jorden bliver mere ukrudtsfyldt. De kendsgerninger forklarer det betydeligt lavere udbytte."

Det vil altså sige, hvis Poul Vejby-Sørens påstande ovenfor er rigtige, at det burde være paradoksalt at jorden i Danmark i det hele taget kan opdyrkes efter så mange forudgående årtusinder under økologisk dyrkning, hvor næristofferne jfr. Poul Vejby-Sørensen derved ef fjernet fra jorden.

Det er altså Poul Vejby-Sørens egen argumentation mellem økologiens skadelig virkninger og kemiens, hormonerne og kunstgødningers gavnlige effekt, der har fået mig til ironiskt at fremhæve netop det sidste, som værende naturbevarende jfr. Poul Vejby-Sørensen.

Med hensyn til udbytte stigningen ved det moderne landbrug, kan man jo stille spørgsmåltegn ved, om det fødevaremæssigt er bæredygtigt, at være gået fra at være et selvforsynende og eksporterende landbrug, til et landbrug der producerer 35 mill. svin, importere fødevarer vi selv var selvforsynende med tidligere, og tillige også importerer proteinfoder fra Agentinas nuværende fældede regnskove (jfr. Radioavisen på P4 kl. 15:00), til animalsk produktion.

Så ved årligt at producere og importere vegetabilsk protein til opfodring af 35 mill. svin, er det vel relevant at stille spørgsmål til, hvordan det er med til at mætte jordens befolkning, hvis du først skal opfodre 35 mill. svin for at kunne kalde sig bæredygtigt konventionelt landbrug, der kan løse verdens fødevaremangel, ved at henvise til økologiens mindre udbytte pr. ha.

Jfr. min lærdom, kræver det mindst 10 gange/dele tilført protein for bare at opbygge 1 del protein, så hvorfor producere 35 mill svin, af ca. 70-80 kg. pr. stk årligt, ved at tilføre 10 gange/dele så meget protein: altså 70-80 dele opfodres med 70-80 dele x 10 dele og det hele ganges 35 mill. stk.

Fødevaremæssigt bæredygtigt i forhold til at mætte jordens befolkning, er det en noget bagvendt måde at gøre det på.

Der burde være mere end rigeligt til at dække et produktions fald på selv det Poul Vejby-Sørensen hævder økologi vil medføre, og så i tilgift ikke få en ophobning af menneskeskabte kemikalier, hormoner, gødninger og sulfater i miljøet, hvis menneskeheden anvender definition 1 om økologi.

Sören Tolsgaard

@Arne Grønlund

"Intensjonene kan være gode, men det absolutte forbudet mot kunstgjødsel og organiske [?] plantevernmidler fører til stor avlingsnedgang dersom øko-landbruket skal gjennomføres i stor skala. Dette argumentet blir ofte imøtegått med at økologisk landbruk kan produsere nok mat, hvis vi slutter med å kaste mat og endrer kostholdet til mindre animalsk til mer vegetabilsk mat. Men da ser man bort fra at økologisk landbruk er avhengig av husdyr, slakteriavfall og kompost fra matavfall, for å kunne skaffe organisk gjødsel som er godkjent etter det økologiske regelverket."

Økologisk jordbrug har langtfra behov for de gyllemængder, som dansk landbrug producerer, ligesom befolkningen langtfra har behov for den mængde animalske fødevarer, som i øjeblikket indtages. Tværtimod er den overdrevne animalske produktion skyld i store miljø- og helbredsproblemer.

Som nævnt flere gange baseres økologisk jordbrug på et velafbalanceret hold af især drøvtyggere. Der anvendes også organiske planteværnsmidler og mineralsk gødning, men i et meget moderat omfang, idet man primært tilstræber andre løsninger i stil med FAOs
principper, SCPI og IPM:

"SCPI: Essentially, the ecosystem approach uses inputs, such as land, water, seed and fertilizer, to complement the natural processes that support plant growth, including pollination, natural predation for pest control, and the action of soil biota that allows plants to access nutrients."

"IPM is founded on the idea that the first and most fundamental line of defence against pests and diseases in agriculture is a healthy agro-ecosystem, in which the biological processes that underpin production are protected, encouraged and enhanced."

@Per A. Hansen: "Poul Vejby har ret - økologi er ikke svaret, men mere gødskning, pesticider i behersket mængde, forædling og GMO."

@Arne Grønlund: "De fleste landbruksforskere mener at også det konvensjonelle landbruket er har et betydelig forbedringspotensial, og at et framtidig bæredyktig landbruk må være basert på de beste sidene ved det konvensjonelle og det økologiske landbruket. Dette forutsetter at øko-landbruket må legge til side noen myter og dogmer, og akseptere naturvitenskapen som premissleverandør. Men mange øko-tilhengere vil ikke være med på et slikt kompromiss."

Nemlig, det kemisk baserede landbrug vil nok i høj grad fortsætte i ovennævnte spor understøttet af stærke økonomiske kræfter og mene, at det er den bæredygtige vej frem. Uanset, at man med de pågældende metoder ofte helt systematisk modarbejder økosystemernes balancer.

Der gives andre muligheder, fuldtud ligeså videnskabelige, omend muligvis med mere etisk/moralske end profitorienterede forudsætninger. Polariseringen er reel nok, men udfra en åndelig dimension er det dog muligt at opretholde en dialog :)

Den MEGET vigtige præmis, som I fortsat vikler udenom, er dog at ignorere det enorme miljømæssige og helbredsmæssige løft, som (eksempelvis) en halvering af den animalske produktion ville medføre i forhold til den forventede fordobling frem mod 2050. For den, som i sin livsførelse har taget højde for dette forhold, synes det omsonst at argumentere i det uendelige med en opponent, som finder på alle mulige udenomsforklaringer for at undgå, at de naturvidenskabelige kendsgerninger om mennesket som overvejende predator vs. mennesket som overvejende vegetar, kommer frem i lyset. A propos Mikkel Hindhedes fortsat MEGET relevante forskning.

http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=954/sprog=1/grp=8/menu=5/

@Poul Vejby-Sørensen

Jeg forlanger vel egentligt kun, at du snart tager bolden op. Du har snart kaldt mig en del, men det kniber lidt med svaret og dermed erkendelsen. Du kan eventuelt sætte tal på dine meget enkle massebalancer.

Lad mig spørge de to enkle spørgsmål endnu en gang.

1) Du henviser i kronikken til at et 30-50 % større høstudbytte skulle give større CO2 binding. Hvordan kan etårige afgrøder ændre på en flerårig CO2-stigning, som skyldes afbrænding af fossile brændstoffer og skov? Er etårige afgrøder ikke CO2-neutrale? Mon ikke, at man selv i Norge ville prøve at bevare og eventuelt plante skov, hvis man ville binde CO2?

For at hjælpe dig lidt på vej, kan jeg eventuelt citere DMUs kriterier i en opgørelse af CO2-emissioner fra arealanvendelser: ” Et-årige afgrøder antages ikke at ændre CO2-balancen pga. af ændret mængde biomasse, hvorimod flerårige afgrøder vil virke som kulstoflagre og dermed indgå i vurderingen af den samlede mængde bundet C.”

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_arbrapporter/rapporter/ar21...

2) Vil en 20 % større udledning fra et opland ikke betyde en større forurening af en sø?

Til de øvrige, der måtte være tilbage her i diskussionen, kan jeg henvise til følgende omkring det konventionelle landbrug og det økologiske mht CO2-udslip. Heraf fremgår det ret tydeligt, at det konventionelle landbrug ikke ligefrem fører på det område.

http://www.okoklima.dk/CO2.htm

Jørn Rasmussen

Først en hilsen til Norge v/Arne Grønlund.
Rart med lidt betragtninger fra sidelinien.

I alt alt for mange år har landbrugets talsmænd gået i flinkeskole når miljø og økologi er blevet bragt på banen. Når der ikke bliver sagt fra i tide, er der andre der overtager initiativet.

En masse grønne organisationer - har her fået fodfæste ved at nedgøre en befolkningsgruppe for derefter at pudse egne fjer.

Blandt de økologiske fortalere er det som om, at der sker en form for kortslutning, når konventionelle fødevarerproducenter anvender noget der er menneskeskabt.
Jens Høybye & Kaspar Olsen skriver fx.:
påståede naturbevarende kemi, hormoner og kunstgødning / pesticid - gylle og GMO.

På samme måde som lægevidenskaben gør fremskridt, med risiko for enkelte blindgyder, prøver landbruget også at drage fordel af videnskaben hvor det er fornuftigt.

Nuvel når landbruget så længe har gået i flinkeskole, så det er klart at det virker lidt voldsomt på dem der er blevet strøget med hårene i alt for mange år. Bæredygtigt Landbrug siger blot nogle ting der skulle være fremført for mange år siden. For på et tidspunkt er NOK er NOK.

Vejby-Sørensen har sobert anskueliggjort nogle problemstillinger, og har haft tålmodighed selv overfor de største brushoveder, hvilket tjerne ham til ære.
Hvor ofte ser man nogle følge op på en debattråd som han har gjort.

Jeg er så naiv at tro at de overvejende negative kommentarer der har været til artiklen langt fra er repræsentativ for befolkningen. I givet fald kan jeg blive hel træt i ansigtet ved at tænke på hvilket oprydningsarbejde Bæredygtigt Landbrug også må påtage sig på dette område.

Poul Vejby-Sørensen

Tomas Nielsen
Jeg tror, jeg ved, hvor du vil hen, men jeg har altså svaret før. Når dine spørgsmål ligner hinanden, kommer svarene også til det.

Du stiller følgende to spørgsmål:
“1) Du henviser i kronikken til at et 30-50 % større høstudbytte skulle give større CO2 binding. Hvordan kan etårige afgrøder ændre på en flerårig CO2-stigning, som skyldes afbrænding af fossile brændstoffer og skov? Er etårige afgrøder ikke CO2-neutrale? Mon ikke, at man selv i Norge ville prøve at bevare og eventuelt plante skov, hvis man ville binde CO2?
2) Vil en 20 % større udledning fra et opland ikke betyde en større forurening af en sø?”

Ad 1) Høstudbyttet kan deponeres i kortere eller længere tid, men det indgår naturligvis i C-kredsløbet. Og hvis du mener, at det er et problem, at udlede CO2 til atmosfæren, må du omvendt acceptere, at det er en fordel at binde CO2 fra atmosfæren i afgrøderne. Og afgrøderne henter alt kulstoffet fra atmosfærens CO2. En stor afgrøde henter mere end en lille afgrøde. Men det er klart – hvad jeg tidligere har redegjort for – at når afgrøden spises af dig, et husdyr eller på anden måde omsættes – for eksempel fordi den helt eller delvist er pløjet ned, så frigives der igen CO2. Ellers var det jo ikke et kredsløb.

Så CO2 bindes, indtil det materiale, det er bundet i, omsættes. Er det en gulerod, der trækkes op og spises, vender CO2 tilbage med det samme. Er det dyrefoder, går der måske op til et år. Er det korn, kan der gå lidt længere tid. Er det en skov, går der måske 3o – 100 år, og hvis der laves møbler af træet går der eventuelt 10-50 år ekstra. Men alt kører videre i kredsløbet. Hvis du efterlyser lidt længere binding, skal du opsamle det i regnskoven o.l., hvilket kræver, at der levnes plads ved at vi udnytter produktionsarealerne så effektivt, at de ikke breder sig over et unødvendigt stort areal. Men naturligvis kommer alt det opsamlede CO2 i spil igen.

Ad 2)
Jo, 20 % større udledning giver sandsynligvis ”større forurening af en sø”. Hvis du vil minimere forureningen, skal du hverken dyrke konventionelt eller økologisk. Så skal du ”sulte”. Og hvis du bliver træt af at sulte, så skal du dyrke konventionelt, for så forurener du mindst pr. produceret enhed. Du kan jo nøjes med at dyrke et mindre areal, hvis du synes, det er nok.

Thomas Nielsen
Du skriver: ”Så mener visse kredse også i Norge, at man bør have konventionelle, en-årige marker for at kunne binde mere CO2? Det er jo egentligt ret overraskende.
Tror man også i Norge, at vandmiljøet bliver bedre af, at der udvaskes eksempelvis 20 % mere N fra oplandet?
Det tyder ikke godt på biologiundervisningen på miljøsiden deroppe heller. Måske er det et mere internationalt problem blandt agronomer”.
Den norske biologiundervisningen er ikke særlig forskjellig fra den danske, hvor ordet økologi er definert som vitenskapen om interaksjonene mellom organiser og miljøet. Adjektivformen økologisk må bety noe som etterligner naturen og naturlige økosystemer. Desverre har kommersielle interesser innen øko-bevegelsen fått eneretten til å bruket ordet økologisk i sin merkevarebygging. Et agroøkosystem skiller seg fra et naturlig økosystem ved at det er sterkt påvirker av mennesker og at det transporteres store mengder næringsstoffer ut av systemet gjennom mat til den urbane befolkningen. Dette gjelder både konvensjonelle og ”økologiske” agroøkosystem. Men økologisk landbruk avviker også fra naturlige økosystemer på et annet meget viktig økologisk prinsipp, nemlig at næringsstoffene skal sirkulere i et kretsløp. Det aksepterer som kjent ikke mennesket som en del av næringsstoffkretsløpet. Når det heller ikke aksepterer mineralske lettløselige næringsstoffer, men bare organisk gjødsel, resulterer det i to store miljøproblem:
1) Avlingene blir lavere og det må kultiveres større arealer for å produsere like mye mat. I Norge må dette skje ved å kultivere skog eller myr, som fører til redusert CO2-binding i skogbiomasse eller store CO2-utslipp fra kultivert myr. I Danmark kan man kanskje redusere matproduksjonen, men konsekvensen er at det må kultiveres mer jord andre steder i verden. CO2-utslipp fra jord og vegetasjon som følge av dyrking utgjør ca 1/3 av de totale menneskeskapte CO2-utslippene de siste 150 årene. Økt omfang av økologisk landbruk vil bidra til å øke disse utslippene.
2) Organisk gjødsel må brytes ned til mineralsk form (mineraliseres) før næringsstoffene kan bli tilgjengelig for planteopptak. Denne mineraliseringen er uforutsigbar og kan foregå på feil tidspunkt i forhold til plantenes næringsopptak, og føre til betydelig tap av næringsstoffer til grunnvann og klimagasser til atmosfæren. Når avlingene i tillegg er lavere, kan det føre til at miljøbelastningen per produsert enhet blir stor for økologiske produkter.
Til Søren Tolsgaard:
Jeg er enig med deg i at befolkningen ikke har behov for den mengde animalske fødevarer som i øyeblikket inntas, og at den animalske produksjonen er skyld i store miljøproblemer. Men dette er en avsporing av debatten. Matproduksjonen hadde sikkert vært mest miljøvennlig og bæredyktig hvis hele verdens befolkning ble vegetarianere. Men da ville det heller nesten ikke eksistere organisk gjødsel til det økologiske landbruket. Retorikken om at ”økologisk jordbrug baseres på et velafbalanceret hold af især drøvtyggere” kjenner vi godt fra Norge. Da ser man bort fra at mesteparten av klimagassutslippene fra landbruket skyldes drøvtyggere, på grunn av dårlig energiutnyttelse av fôret og store metanutslipp fra fordøyelsen.

Sören Tolsgaard

Poul Vejby-Sørensen, Per A. Hansen, Jørn Rasmussen & Arne Grønlund -

"Og værst af alt; med syv milliarder munde at mætte er økologi den sikre vej til tomme maver.."
Hvis man på et givent areal kan tjene mere ved at dyrke foderafgrøder og opfodre husdyr, som kan ernære 1 mrd. mennesker, end ved at dyrke fødeafgrøder, som kan ernære 5 mrd. mennesker - hvad vil I da tilråde? Hvis 5 mrd. fattige knap har råd til den fornødne kost, vil I da hellere producere luksusvarer til 1 mrd. velnærede, som betaler godt? Prioriterer I at ernære så mange som muligt, eller at tjene så meget som muligt? Ønsker I at lade markedskræfterne råde, eller at mætte de sultne?

Det ville klæde jer at svare ærligt på dette spørgsmål, specielt her ind under Jul, hvor Kristi fødsel fejres med storforbrug af kød og andre luksusvarer.

"Prioriterer I at ernære så mange som muligt, eller at tjene så meget som muligt? "

Sagen sat fint på spidsen. godt spørgsmål, som det bliver spndende at se, om der svares på.

Sören Tolsgaard

Arne Grønlund

Du har i mellemtiden givet en slags svar på mit spørgsmål:

"Matproduksjonen hadde sikkert vært mest miljøvennlig og bæredyktig hvis hele verdens befolkning ble vegetarianere. Men da ville det heller nesten ikke eksistere organisk gjødsel til det økologiske landbruket. Retorikken om at ”økologisk jordbrug baseres på et velafbalanceret hold af især drøvtyggere” kjenner vi godt fra Norge. Da ser man bort fra at mesteparten av klimagassutslippene fra landbruket skyldes drøvtyggere, på grunn av dårlig energiutnyttelse av fôret og store metanutslipp fra fordøyelsen."

Nej, methanudslip kan ikke undgås, hvis vi vil have organisk gødning. Det er ikke noget, som jeg eller økologerne ser bort fra.

Methanudslippet kan dog sænkes ganske betydeligt ved at formindske den anmalske produktion og lade den bestå af malkekvæg, som græsser på engarealer en stor del af året. Desuden kan den organiske gødning øges og forbedres gennem dyrkning af bælgplanter.

Når den store kødproduktion opretholdes, er det jo hverken for at lette belastningen på miljøet eller for at mætte de sultne, men en profitbaseret reaktion på efterspørgslen.

Som ikke mætter de sultne maver.

Sören Tolsgaard

NB: Samt malkegeder specielt i Norge!

Jørn Rasmussen

Til Jens Høybye

”Håber at vi kan være enige om, at frem til pesticidernes, kunsgødningens og plantehormonernes indtog i landbruget foregik fødevareproduktionen ud fra Politikkens Danskordbogs definition, især definition 1:
1. sammenhængen mellem levende væsener og de naturforhold de lever under, og studiet heraf. ”

Fra et Ugeblad for den danske Bonde 1890 ”Vort Landbrug.” fandt jeg følgende

<<
SPØRGSMÅL
236. Hvilken Kunstgødning egner sig bedst til Rug paa almindelig god
J ord uden Staldgødning? Jorden er nymerglet. H. J.
237. Jeg har et Stykke ny opdyrket sandmuldet Hedejord , som jeg har
merglet i disse Dage; nu agter jeg at bruge Kunstgødning samt Latringødning til
Rug. Af Kunstgødning har jeg bestilt 300 Pd. Peiner Fosfatmel eller Thomas
S!akke, 100 Pd. hjemmeslaaet Benmel pr. Td. Land. Kan disse to Gødningsstoffer
vinde noget i Opløseligheden ved at sammenblandes med Latringødningen , eller er
det bedre at sammenblande Latringødningen med Tørvemel (Tørvesmuld), og saa
saa Kunstgedningen for sig selv. C. H.
238. Med hvilke Frøblandinger udlægges en vedvarende Græsmark, naar den
skal udlægges i Rug? Er det da rettest at saa Græsfreet samtidig med Rugen ? Hvis
Urinen ikke vil strække til, kan Chili-Salpeter da erstatte samme? J. C. T.
239. Den Rug, jeg har, er ikke rigtig tilfredsstillende. da det er flere Aar
siden, den blev skiftet. Der spørgh; . Hvilken Slags skal jeg kjøbe, hvor faas den
SIkrest og til hvad Pris? Jorden er god sandmuldet ,

SVAR
236. Kunstgødning til Rug (s. S. ,10). Under de i Spørgsmaalet anførte For•
hold bør der til Rug vistnok helst anvendes 200 Pd. Fiskeguano pr. Td. Ld.
237. Gødning (s. S. 510). Der kan ingen Fordel være ved at blande de
kunstige Gødninger med Latrinen. De kunstige Gødninger bør nedfældes ved Pløjning, mens Latrinen, der naturligvis har godt af at blandes med Tørvesmuld, kun bør fældes ned med Letharve.
238. Udlæg til ve4varende Græs (s. S. 510) bør ikke ske med Rug som
Dæ1>

Som du ser, kræver det nok at der graves en del i historiebøgerne for at fastslå hvor langt vi skal tilbage i tiden, før Politikkens Danskordbogs definition af økologis landbrug er dækkende for Danmarks vedkommende.

”Der burde være mere end rigeligt til at dække et produktions fald på selv det Poul Vejby-Sørensen hævder økologi vil medføre, og så i tilgift ikke få en ophobning af menneskeskabte kemikalier, hormoner, gødninger og sulfater i miljøet, hvis menneskeheden anvender definition 1 om økologi.”

Kan du ikke se at du fastfryser debatten ved, uden dokumentation, at hævde at det konventionelle landbrug ”ophober menneskeskabte kemikalier, hormoner, gødninger og sulfater i miljøet”. Når du har så kraftige aversioner er det næsten umuligt at komme videre.

Summasummarum.
Som jeg har foreslået tidligere er eksemplets magt bedre end mange ord.
Find et område, en ø eller brug DN’s arealer som demonstration på den form for økologiske landbrug i plæderer for. Jeg mener det faktisk positivt.

Søren Tolsgaard
Du sier: ”Methanudslippet kan dog sænkes ganske betydeligt ved at formindske den anmalske produktion og lade den bestå af malkekvæg, som græsser på engarealer en stor del af året.”
Jeg er enig at dette ideelt sett hadde vært det beste for verdens miljø og at vi i vår del av verden bør øke forbruket av vegetabilsk mat. Men er det realistisk å tenke seg en så dramatisk endring av kostholdet som du beskriver, når vi ser at økt rikdom i India og Kina fører til økt kjøttforbruk?
Du skriver også: ”Desuden kan den organiske gødning øges og forbedres gennem dyrkning af bælgplanter”. Faktum er er at mineralsk nitrogengjødsel er mer miljøvennlig enn organisk gjødsel, inkl. grønngjødsel til vekster eller vekstblandinger som ikke fikserer nitrogen. Selvsagt skal tilgjengelig husdyrgjødsel og annen organisk gjødsel utnyttes optimalt, men næringsinnholdet i disse gjødseltypene er ikke nok til å opprettholde næringsbalansen i jorda. En stor del av de plantenæringsstoffene i organisk gjødsel som anvendes i økologisk landbruk i dag har sin opprinnelse fra kunstgjødsel. Skulle man slutte å bruke kunstgjødsel, vil det totale næringsinnholdet i organisk gjødsel bli mindre.

Poul Vejby-Sørensen

Søren Tolsgaard
Du skriver:
"Hvis man på et givent areal kan tjene mere ved at dyrke foderafgrøder og opfodre husdyr, som kan ernære 1 mrd. mennesker, end ved at dyrke fødeafgrøder, som kan ernære 5 mrd. mennesker - hvad vil I da tilråde? Hvis 5 mrd. fattige knap har råd til den fornødne kost, vil I da hellere producere luksusvarer til 1 mrd. velnærede, som betaler godt? Prioriterer I at ernære så mange som muligt, eller at tjene så meget som muligt? Ønsker I at lade markedskræfterne råde, eller at mætte de sultne?

Det ville klæde jer at svare ærligt på dette spørgsmål, specielt her ind under Jul, hvor Kristi fødsel fejres med storforbrug af kød og andre luksusvarer."

Blander du ikke tingene sammen?: Disse betragtninger har jo intet med økologi at gøre. Selvfølgelig kan du ernære flere mennesker, hvis du serverer planteproduktionen direkte. Men det gælder jo også for en betydeligt større konventionel planteproduktion.

Problemet er bare, at mennesket af natur ikke kun er planteædende. Det indeholder også en ganske stor portion rovdyr (og efter debatindlæggene at dømme gælder det i høj grad også for "økologer").

Og så er der jo lige problemet med, at økologerne kommer til at mangle husdyrgødningen. For ikke at tale om opgaven med at få lavet et world wide forbud mod kødspiseri....

Arsen fra kunstgødning er under mistanke for at være årsagen til, at lungekræft ikke falder trods fald i rygning over mere end 30 år.

Der er et område i midtsverige, hvor der aldrig har været røget, men hvor hyppigheden af lungekræft hos især kvinder er mere end fordoblet på 40 år.

Kunstgødning transporterer tungmetaller incl. ledsagestoffer som f.ex. arsen fra dybe jordlag ud på markerne, hvor især kvinders øgede forbrug af kornprodukter kan være forklaringen på den stigende hyppighed af lungekræft hos kvinder trods fravær af rygning og f.ex. udstødning fra biler.

Området i midtsverige er netop tyndt befolket uden biltrafik.

En dansk forsker er ved at undersøge sammenhængen mellem intensivt landbrug baseret på mineralsk kunstgødning, og den stigende hyppighed af lungekræft trods faldende eller helt fraværende rygning.

Stod på cancer.dk for et lille års tid siden.

Sören Tolsgaard

@Arne Grønlund

“Du sier: ”Methanudslippet kan dog sænkes ganske betydeligt ved at formindske den anmalske produktion og lade den bestå af malkekvæg, som græsser på engarealer en stor del af året.”
Jeg er enig at dette ideelt sett hadde vært det beste for verdens miljø og at vi i vår del av verden bør øke forbruket av vegetabilsk mat. Men er det realistisk å tenke seg en så dramatisk endring av kostholdet som du beskriver, når vi ser at økt rikdom i India og Kina fører til økt kjøttforbruk?”

Tak for et reelt svar. Om en dramatisk omlægning er realistisk kan med rette betvivles. De fleste producenter indretter sig efter markedsforholdene, men der dog jo intet, som forhindrer den enkelte producent og forbruger i at tage sådanne skridt, idet (med Vaclav Havels ord):

“Even a purely moral act that has no hope of any immediate and visible political effect can gradually and indirectly, over time, gain in political significance.”

@Poul Vejby-Sørensen

“Blander du ikke tingene sammen?: Disse betragtninger har jo intet med økologi at gøre. Selvfølgelig kan du ernære flere mennesker, hvis du serverer planteproduktionen direkte. Men det gælder jo også for en betydeligt større konventionel planteproduktion. Problemet er bare, at mennesket af natur ikke kun er planteædende. Det indeholder også en ganske stor portion rovdyr (og efter debatindlæggene at dømme gælder det i høj grad også for “økologer”).
Og så er der jo lige problemet med, at økologerne kommer til at mangle husdyrgødningen. For ikke at tale om opgaven med at få lavet et world wide forbud mod kødspiseri….”

Jo, disse ting har i allerhøjeste grad noget med den holistiske, politiske, eller for min skyld gerne etisk/moralsk/religiøse side af økologien at gøre. Når du selv har trumfet med både sult- og folkesundhedskortet i overskriften, giver det ingen mening at gå udenom denne problemstilling.
Vi kan debattere til dommedag, hvorvidt den ene eller den anden dyrkningsform er bedst i forhold til utallige parametre. Svaret afhænger af mange faktorer, og der gives næppe nogen universalløsning. For så vidt, som man arbejder med økologisk dyrkning, er det dog klart, at pesticider modarbejder jordbundsfaunaen, ligesom kunstgødning modarbejder planternes rod-symbioser. At der forskes i forskellige metoder, kan kun gavne på længere sigt.

Økologerne forventer ikke et globalt skred i retning af vegetarisme. Ved personligt at omlægge produktionen og forbruget er det dog muligt i mindre målestok at påvirke situationen og udvikle metoder, som også kan være anvendelige i større målestok. Ikke mindst, hvis presset på landbrugsjorden bliver mindre som følge af en mere udbredt, holistisk og økologisk indstilling til disse forhold
.
I hvert fald tak for et engageret modspil. Omend vi langtfra kan være enige om alt, er det interessant og gavnligt for demokratiet, at holdningerne brydes i en debat, hvor alle parter kommer til orde.

Gorm Petersen
Du skriver:
” Arsen fra kunstgødning er under mistanke for at være årsagen til, at lungekræft ikke falder trods fald i rygning over mere end 30 år.”
På cancer.dk står det:
”Tobaksrygning er årsagen til lungekræft for 90 procent af mændene og for 80 procent af kvinderne. Andre årsager til lungekræft er asbest, luftforurening, radon og røntgenbestråling.”

En kan ikke utelukke at at det kan finnes spor av arsen i kunstgjødsel tillegg til kadmium og andre tungmetaller. Det har vært kjent lenge at slike stoffer kan forekomme i fosformalm som brukes i gjødselproduksjonen. Raffinering av fosfor blir en stadig større utfordring for gjødselindustrien i framtida, etter som hvert som det må tas i bruk nye forekomster av fosformalm, med høyere tungmetallinnhold.

Det virker litt merkelig at en eventuell arsenforurensing i kunstgjødsel skulle føre til lungekreft hos kvinner i Sverige. Dersom arsen blir tatt inn luftveien, ville vel menn vært mest utsatt, fordi det er de som tradisjonelt har hatt mest kontakt med kunstgjødsel. Dersom opptaket skulle skje gjennom maten, er det vel trolig at andre organer som lever og nyrer ble skadet i større grad. Men fremfor alt, dersom arseninnholdet i fosformalm er for høyt, må det føre til et øyeblikkelig forbud mot bruk av råfosfat som gjødsel i økologisk gjødsel, hvor tilførsel av arsen og tungmetaller kan være langt større enn ved bruk av raffinert lettløselig fosfor i kunstgjødsel.

Sider