Kronik

Økologi mætter ikke mange munde

Økologi er et ord, der strutter af sundhed og leder tanken hen på blomstrende enge. Men i virkeligheden er produktionsformen hverken god for miljøet eller for folkesundheden. Og værst af alt; med syv milliarder munde at mætte er økologi den sikre vej til tomme maver
Dansende økologiske køer er blevet en del af de økologiske landsmænds brand. Men spørgsmålet er, om de leverer så glad natur, som de påstår.

Dansende økologiske køer er blevet en del af de økologiske landsmænds brand. Men spørgsmålet er, om de leverer så glad natur, som de påstår.

Flemming Højer

Debat
1. november 2011

Danmarks Naturfredningsforening anbefaler en omlægning til økologisk landbrug. Men selv om økologisk landbrug har sympatiske træk og rummer megen værdifuld viden, er produktionsformen ikke brugbar som universalløsning. Det ville være katastrofalt — både økonomisk og forsyningsmæssigt.

Med ren økologi kan hele verdens landbrug kun producere mad til fire milliarder mennesker.

I dag er vi syv milliarder, og om 50 år er vi mindst 10 milliarder. Derfor gælder det om at udnytte arealet effektivt.

Og her er opskriften absolut ikke økologi, der kun producerer omkring halvdelen pr. arealenhed i forhold til konventionelt landbrug. Pga. det ringe udbytte kræver økologi langt større arealer, og produktionsmetoden er derfor en direkte trussel for verdens naturarealer — herunder regnskoven.

Derfor bør spørgsmålet om at gøre landbruget økologisk drøftes sagligt — det handler trods alt om forvaltningen af vores fælles, begrænsede ressourcer i en verden, hvor jordkloden næppe vokser, selv om befolkningen firedobles på hundrede år.

Følelser som argument

De almindeligste argumenter for økologisk produktion er ressourcebesparelser, miljøvenlighed, produktkvalitet og dyrevelfærd.

Det økologiske landbrugs berettigelse er altså i høj grad følelsesmæssigt baseret. Økologerne mener, at hvis man afstår fra at bruge nogle af fødevareproduktionens vigtigste produktionsmidler — kunstgødning og kemisk plantebeskyttelse — vil produktionen blive mere bæredygtig i det lange perspektiv.

I mangel af videnskabelig fundering er der gennem årene fremført mere ideologiske og naturromantiske argumenter. Og det har været nok til at få ganske mange — herunder en del journalister og politikere — til at sluge konceptet.

Sandheden er, at økologiens indtog i Danmark hverken er begrundet af videnskab, økonomi eller fornuft, men udelukkende af følelser og politik. Så når verden løber ind i mangel på landbrugsprodukter, bliver det svært for politikerne fortsat at favorisere en produktionsform, der forøger problemerne.

Da en snusfornuftig befolkning i 1990'erne hverken ville producere eller købe økologi, greb politikerne til prispolitiske våben som tilskud og afgifter for at fremme økologien. Selv børn i institutioner blev tvangsfodret med økologi. Det har kostet millioner af skattekroner til at fremme både produktion og afsætning af økologiske fødevarer. Til skade for såvel fødevareproduktionen som miljøet og klimaet. For naturen retter sig stadig efter naturlovene og ikke efter intentionerne hos et politisk flertal.

Økologiske myter

I et par årtier er der målt og testet, uden at det er lykkedes at påvise reelle fordele ved den økologiske produktion.

Der er ingen udbyttemæssige fordele. Ser man bort fra græsarealerne, ligger udbyttet 30-50 pct. under, hvad den konventionelle produktion kan præstere.

Der er heller ingen miljøgevinster. Både vandmiljø og klima belastes mere ved økologisk produktion end ved konventionelt brug.

Økologerne hævder, at jorden forbedres gennem økologisk dyrkning. Men det kan ikke dokumenteres. Tværtimod reduceres jordens indhold af næringsstoffer, ligesom jorden bliver mere ukrudtsfyldt. De kendsgerninger forklarer det betydeligt lavere udbytte.

Men økologisk landbrug fører til mindre kvælstofforurening, hævder økologitilhængerne. Problemet er bare, at de har svært ved at bakke påstanden op med facts.

Der findes nemlig ikke særlig mange langvarige undersøgelser af økologisk kontra konventionelt landbrug. Et af de mest kendte er et 18-årigt forsøg i Skåne, som viste, at en økologisk mark giver 20 pct. lavere kvælstoftab til grundvandet. Men når tabet beregnes pr. produceret enhed, udleder den økologiske produktion 50 pct. mere kvælstof til grundvandet end den konventionelle.

Grønne regnskaber viser det samme. Det ville også fremgå, hvis Danmarks Naturfredningsforening offentliggjorde tallene for deres gods, Skovsgaard, på Langeland!

Økologer på frihjul

Når økologisk og konventionelt landbrug sammenlignes, snydes der ofte på vægten ved, at systemerne blandes sammen. Det sker især på bedrifter, hvor planteavlen er økologisk, mens husdyrproduktionen er konventionel.

Det betyder, at de økologiske afgrøder via husdyrgødningen tilføres næringsstoffer, som stammer fra indkøbt foder fra handelsgødede marker. Uden denne indsmugling af næringsstoffer var økologien endnu vanskeligere stillet.

Som argument mod den konventionelle produktionsform fremføres det ofte, at der bruges meget energi til fremstilling af kunstgødning. Det er rigtigt. Men for hver energienhed, der investeres i gødningen, genereres 5-10 ekstra enheder solenergi i den forøgede planteproduktion. Så energiøkonomisk set er kunstgødning en god forretning. I øvrigt kan den fremstilles med vedvarende energi f.eks. ved hjælp af norsk vandkraft.

Ingen gevinster

Hvad så med pesticiderne? Har økologien ikke nogle fordele her? Måske. Men i dag er midlerne gennemprøvede, og dem med negativ effekt er udfaset.

De sjældne rester, der findes i fødevarer eller vand er yderst små og kan ikke forbindes med negative effekter hverken miljømæssigt eller sundhedsmæssigt. Oftest skyldes de heller ikke anvendelse i landbruget, men nedsivning ved borerør, offentlig ukrudtsbekæmpelse, fortidens synder eller slet og ret systematiske fejl i analyserne.

De kemiske midler, man anvender i moderne landbrug, fremmer derimod forbrugernes fødevaresikkerhed: Nogle af de farligste gifte dannes nemlig, når naturen sætter kemiske våben ind, hvor der ikke bruges kemisk beskyttelse — det gælder f.eks. stoffer som aflatoksin.

Hvad så med biodiversiteten, fremmer økologien ikke den? Her må man svare med et modspørgsmål: Mener økologiens kernetropper virkelig, at det gælder om at have så meget ukrudt i kornmarken som muligt? Hvordan mener man, at det kan forenes med et landbrug, der skal forsyne en voksende verdensbefolkning med mad?

Lad os i stedet dyrke et højt udviklet kulturlandbrug på landbrugsarealerne og reservere andre arealer til naturens frie udfoldelse. Ideen om at blande natur og landbrug sammen giver både dårlig natur og dårlig landbrugsproduktion! Resultatet er sultne maver.

For dyrenes skyld

'Men bør vi så ikke ofre os for dyrenes skyld?' spørger økologitilhængere, der tror, at økologer behandler deres husdyr mere omsorgsfuldt end andre landmænd. Men det fortoner sig i det uvisse, om det rent faktisk er tilfældet. Heldigvis behandles de fleste husdyr godt, men der er fundet grumme tilfælde i begge kategorier. Anderledes med vildtet: Her er det en kendsgerning, at hyppigere mekanisk jordbehandling — såkaldt strigling — af økologiske marker er hård mod harekillinger, fasankyllinger, agerhøns og fuglereder i marken (viber, lærker o.l.).

'Men i det mindste er øko-landbrug vel bedre for klimaet?' tænker økologifortalerne.

Desværre! Det økologiske landbrugs lavere udbytte binder nemlig langt mindre CO2 i afgrøden. Derfor dumper økologisk landbrug på økologernes egen klimadagsorden. Konventionelle marker giver som nævnt 30-50 pct. større udbytte og binder derfor også 30-50 pct. mere CO2 fra atmosfæren.

Herudover skal man huske at medregne de klimagasser, der frigøres fra jordbunden (almindeligvis CO2, men fra vådområder endvidere den langt farligere metan). Svenske forskere har beregnet, at hvis alt korn i Sverige, blev dyrket økologisk, ville det forøge CO2-udslippet svarende til ekstra 675.000 personbiler, der hver kører 10.000 km om året!

Og så har vi været venlige og ikke belastet økologien ved at medregne den ekstra CO2-udledning fra den mere intensive jordbehandling.

Fornægter landvindinger

Værst af alt er det, at økologien fornægter midler, der har reddet milliarder af mennesker.

Nobelpristageren Haber-Bosch, der opfandt metoden til at binde luftens kvælstof i kunstgødning, har haft enorm betydning og reddet milliarder af mennesker fra sultedøden. Blandt videnskabsfolk anses hans nobelpris for at være den vigtigste nogensinde, da den belønnede den opfindelse, som har haft størst betydning for menneskeheden.

Men netop denne opfindelse nægter økologerne at anvende — bortset fra ovennævnte indsmugling af næringsstoffer fra handelsgødning via indkøbt konventionelt foder.

Økologiens forkastelse af fødevareproduktionens allervigtigste produktionsmidler, kunstgødning og kemisk plantebeskyttelse, fører som vist til mindre udbytte, større udvaskning af næringsstoffer, større udslip af CO2, fald i jordens næringsindhold og sidst, men ikke mindst: En masse ukrudt! — Eller som en rigtig økolog udtrykker det: Forøget biodiversitet.

Gad vide, hvad de mange sultne blandt verdens syv milliarder indbyggere synes om den gevinst? Økologi synes mest af alt at være for dem, der har så meget, at de har brug for at forlyste sig med nostalgiske drømme fra Morten Korchs tid.

 

Poul Vejby-Sørensen er cand.agro. og ansat i Bæredygtigt Landbrug

Læs også interview med Niels Halberg, leder af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Vejby-Sørensen

Søren Tolsgaard
Selv tak!

Jeg sætter pris på, at man kan være uenige uden at blive uvenner eller råbe ad hinanden. Specielt her mod slutningen synes jeg, debatten blev lidt mere vedkommende og konkret.

@Søren Tolsgaard,
Du rider din kæphest om at kloden kan brødføde flere mennesker ved at omstille sig til at dyrke mere korn og færre husdyr. Fortæl det til økologerne, der ikke kan drive landbrug uden.
Du har ganske rigtigt prøvet at svare på, hvordan man alternativt kan brødføde klodens befolkning, men det indebærer så at alle folk på kloden skal indordne sig under dine teorier?
Jeg har pointeret, at landbruget gør noget andet, de lader forbrugeren bestemme - de kaldes demokrati.

Din 100 år gamle henvisning til Mejlgaard kan ikke bruges til noget, og din tro på at Mykorrhiza kan løse problemerne med mineralstoffer bygger på nogle få og usikre undersøgelser.
Jeg har kommenteret din tidligere reference og henvist til de danske forskningsreultater fra Risø, hvor Iver Jacoksen forskede i endomykorrhiza, så intet er nyt i din fremstilling, det er velkendt stof.
De såkaldte va-mykorrhiza kan ikke skaffe mineralstoffer frem, der ikke findes i jorden i forvejen og kan højst forhale tidspunkter, hvor man må ud med mineralgødningerne - der forsvinder jo nogle hvert år.
Jeg er enig i din fremstilling af elementer i jordbundsfysik- og -kemien. Men gode forhold for jordens fauna med ilt, vand og varme, vil altid medføre en øget omsætning af jorden humus - derfor er indholdet faldende med øget jordbehandling.
Der er udført forsøg med svampesporer, de har vist en vis effekt på jorder, hvor der er et lavt P-indhold, men ingen, hvor jorden er velforsynet med fosfor. Det samme gælder for de andre mineralstoffer.
Jeg gentager: Kun meget få landbrugsplanter kan bruge endosvampe – du generaliserer ud fra nogle få udvalgte planter med et svagt rodsystem. Mon ikke der er en grund til, at interessen for mykorrhiza er så beskeden?
Hvis du drømmer om at man kan drive landbrug uden at tilføre de næringsstoffer, der forsvinder ved dyrkningen, så tror du vel også på ”de vises sten”? Måske kan svampesporer i visse afgrøder med store omkostninger – trække tidspunkter ud nogle år inden man må tilføre P, K, Mg, Cu o.m.a. af de essentielle næringsstoffer, som planterne har brug for.
Planter optager, hvad der er lettet – ikke hvad de har brug for. Derfor er gødskning efter en næringsbalance og efter plantens behov det grundlæggende. Men kan mykorrhiza finde lidt anvendelse på økonomisk grundlag i enkelte plantearter, vil det blive taget i brug – men det koster mere at inficere planterødderne med mycelium end afgrøden er værd.
Den side af sagen interesserer ikke forskere.

@Birgit Bak.

Jeg skal ikke svare for Poul Vejby, men for mig selv. Jeg kender særdeles udmærket til landmænd af alle slags – altså også økologiske landbrugere. Alle dygtige og kompetente folk.
Du har fået en del materiale der besvarer dine fortsatte spørgsmål. Intet er taget ud af den blå luft, du læser blot ikke de referencer, jeg har lagt.
Jeg har nævnt Bichelrapporten flere gange, igen en reference – 198 sider, så sig ikke du ikke får materale eller svar på spørgsmål.
FAO nævner at pesticider er nødvendige, hvis man vil bevare flest mulige natur- og skovarealer.

Du nævner selekterede planter – hvor har du det fra?
Man anvender pesticider efter behov – ikke for at udrydde hverken svampe, skadedyr eller ukrudt, men alene for at tage toppen af angrebet. Det har økologiske landbrug også gavn af, for sprøjtninger tager toppen af angrebene.
Du vender tingene på hovedet, indlæg med løse påstande får dine begejstrede anbefalinger og tak for veldokumentation, selv om der ikke er en eneste reference – efter af have postet 10 referencer påstår du nu igen, igen, at intet er dokumenteret. Ærlig talt, er du ikke noget useriøs?
Lad mig lægge et par enkelte links, for du vil sikkert ikke bruge tid på bestilling af bøger på biblioteket (ellers sig til).
Der er lidt om sundhed, økologiske produkter –
Materialet er indscanninger af dele af artikler etc.

www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1998/87-7909-420-1/pdf/Jordbrug2.pdf
http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2010/November/20/34EB_4CE7B9CB.jpg
http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2011/February/21/DB7C_4D628653.jpg
http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2010/November/14/70BB_4CDFF578.jpg
http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2011/January/19/0957_4D36AF71.jpg
http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2010/November/14/60ED_4CDFF578.jpg
http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2010/November/14/8619_4CDFF578.jpg
http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2011/February/21/BEA5_4D628913.jpg

@Søren Tolsgaard og Bente Bak
henviser til FAO - http://www.fao.org/ag/save-and-grow/
http://www.fao.org/ag/save-and-grow/en/3/index.html

Lad os kigge lidt på et par ting herfra:

Her står der bl.a.:
(3)
”.. den bedste effekt får man ved en fornuftig anvendelse af mineralgødninger sammen med en blanding af naturlige gødninger og mineralgødninger.”
-
Det passer godt til traditionelt landbrug - økologisk landbrug afviser mineralgødningen.

5. FAO siger: ”brug af videnbaseret vandforvaltning og kunstvanding.”
Den metode har været anvendt i mange år i konventionelt landbrug – økologer afviser metoden.
-
6. ”Pesticider dræbe skadedyr, men også skadedyr 'naturlige fjender, og deres overforbrug kan skade landmænd, forbrugere og miljøet. Den første linje i forsvaret er en sund agro-økosystem.
Når det er nødvendigt, bør lavere risiko syntetiske pesticider bruges til målrettet kontrol, i den rigtige mængde og på det rigtige tidspunkt. ”

Det er som taget ud af landbrugsskolernes pensum for planteværn – dog ikke de økologiske.

7. ”Landbruget bør have adgang til rimelige priser for deres varer.”
Landbruget er enig.
Desværre er der mange i debatten, der er uenige med FAO på dette punkt.

Principperne i denne reference er en del af landbrugsskolernes pensum. Dog ikke hos de økologiske skoler.

En tak til Søren og Bente Bak for denne reference, der bekræfter hvad både jeg, Jørn og Poul Vejby-Sørensen gentagne gange har skrevet.

@Jens Høybye,
Du kunne med fordel hente og læse FAOs rapporter om sult i verden.
Det problem er ikke vokset selv om befolkningstallet er 2-3 doblet siden 1950-erne.
En stor del af problemerne med sult skyldes af man bruger en masse brødkorn (majs) til at fremstille etanol af til transportsektoren.
Hvis du vil præcisere dine tal lidt nærmere, så kan vi tage en debat om dette meget vigtige spørgsmål. Men løsningen på sultproblemer løses nu engang ikke ved at nedsætte produktionen.
Du fik svar på nogle spørgsmål du stillede, jeg håber du kunne bruge det?

Planteværn?

Et komplet alterligt ord for planltesprøjtegift.

Igen en måde at forskønne ordene, så udenforstående bliver passiv og tror på det.

Men kun en tåbe frygter ej industrilandbrugets mærkværdige udlægning af, at al gift er en gave til menneskene.

Ordet "Planteværn" - er et godt eksempel på George Orwell "Newspeak."
Et ord fra et fremtids-helvede (1984)

Tak til Arne Grønlund for sine ærlige og direkte svar på spørgsmål til folk her. Det har været alvorligt savnet.

Jeg kan dog ikke se svaret på dit udsagn ”Vi kan ikke se at det er påvist noen feil i hans argumentasjon. Derimot registrerer vi at mange av motinnleggene er preget av sterke følelser, til dels usaklige personangrep og mangelfull kunnskap om agronomi og biologi.”

Jeg tvivler stærkt på, at du kan have læst kronikken, indvendingerne endsige Poul Vejby Sørensens og hans ligesindedes måde at svare eller undlade at svare her på siderne. Det undrer mig, at mange landbrugsforskere i Norge skulle følge med i en hengemt side på Information.dk. Jeg kan ikke forstå, at du vil bruge tid på at forklare mig noget om økologi og økosystemer. Det burde af mine hidtidige indlæg fremgå, at det ikke er nødvendigt.

Det er klart, at der også er forskellige betegnelser i markedsføringen, der er lidt specielle. Det har betydet, at dambrugsfisk har fået patent på at blive kaldt økologiske, hvis de er behandlet efter særlige forskrifter, mens vilde fisk ikke må sælge som sådant. Kender du til laksebrugene ved du formentligt lidt om effekten af dem på vandmiljøet i Norge. Det ville være ønskværdigt, hvis kredsløbene kunne lukkes endeligt, men økologi er efter min mening det bedste alternativ. Herhjemme har en forening af konventionelle landbrugsfolk kaldt sig ”Bæredygtigt Landbrug”. Det harmonerer meget dårligt med deres virke og natursyn.

Du kommer fra et land, hvor jordbunden er ganske anderledes og jordbruget ligeså. Hvis du kom forbi og så forholdene omkring et moderne svinelandbrug med flere tusinder af dyreenheder her i Danmark ville du længes hjem til rydningerne i dalstrøgene mellem fjeldsiderne, hvor landmanden hygger sig for oliekronerne og det lugter af natur.

Overordnet set er jeg ikke uenig i de fleste af dine formuleringer. Det henviser dog kun til den mere saglige del af kronikken og forklarer den biologisk mere korrekt. Det er stadig en politisk beslutning at ville forurene mere og nedbringe den generelle naturtilstand for at have mere ren natur andre steder. Det er muligt i Norge, hvor store, sammenhængende skov og fjeldområder kun brydes af dyrkede dalstrøg. I Danmark er det modsat. Små oaser af natur ligger i dyrket land og urban bebyggelse. Vi ødelægger kort sagt vores natur for at eksportere endnu mere.

Jeg er ikke enig i, at uforudsigeligheden i mineraliseringen af organisk gødning giver mange andre problemer end mindre plantevækst. Det er klart, at planter vokser hurtigere, hvis de får rigeligt med mineralske næringssalte i form af kunstgødning. Men det giver en langt større udvaskning. Det er forbudt at udsprede møg i vinterhalvåret. Mineraliseringen vil være størst, når det er varmest, samt i begyndelsen, hvor de lettest nedbrydelige stoffer omsættes. Meget af omsætningen bindes dog i bakterier, svampe eller adhederes til ler og organiske humusforbindelser. Endvidere vil mycorhiza for en del plantearter kunne bidrage til især phosphoroptaget, hvis der ikke sprøjtes og kunstgødes. Der ligger der en stor opgave i at optimere processerne og minimere udslippet fra landbruget. Men det har ingen interesse, så længe der ikke er et økonomisk encitament endsige vilje til dette, selvom det er et ønske for mange forbrugere.

Vi har pga det konventionelle landbrug mange steder i Danmark brug for en betydelig afgasning af nitrogen gennem denitrifikation for at bedre vandmiljøet. Det er muligt, at det forholder sig anderledes i Norge, men jeg tvivler, da jeres ofte oligotrofe søer vil være særdeles sårbare overfor næringsberigelse.

At kultivere mose er en stakket frist. Det holder kun til tørven er brændt af og vandspeljet atter må forsøges sænket. Meget af jeres skov ligger desuden på uopdyrkelige fjeldsider og er derfor ikke relevante til landbrugsjord. Men ellers fungerer argumentet.

@Poul Vejby Sørensen

Ja, det er blevet bedre med debatsniveauet på det seneste. Det ligner jo næsten en hel udglattende tone.

Det har holdt hårdt, men det ser næsten ud til, at du efterhånden kan være med til, at dit udsagn omkring større høstudbytte og CO2-binding ikke holder, og at vandmiljøet vil have gavn af økologisk landbrug i fht konventionelt.

Som jeg ser det, kan dit eneste argument koges ned til følgende: Konventionelt landbrug giver højere høstudbytte end økologisk. Resten er spin-off af dette. Et højere høstudbytte på arealer dyrket med gift og kunstgødning frigiver andre arealer, der således i teorien kan indeholde mere natur.

Min konklusion er: Økologi giver mindre udbytte end konventionelt landbrug i temperede områder, men er bedst for natur, miljø og klima. I de tropiske områder kan udbyttet endda være højere ved en sådan produktionsform.

I det følgende har jeg samlet et længere svar til din i mine øjne meget skingre kronik, hvor du beskylder modparten for udelukkende at handle på myter og følelser. Det er helt fint, at vi har forskellige meninger, men jeg synes bestemt, at du i en fremtidig debat bør forholde dig mindre ensidigt til fakta og bruge færre negationer om modparten.

Tak for denne gang.

Økologi og dansende, glade køer leder med rette tanken hen på blomstrende enge. For køber man eksempelvis økologiske mælkeprodukter, kommer køerne ud på græs i sommerhalvåret i lysåbne naturområder som enge og overdrev, hvor afgræsning og minimal gødningspåvirkning er essentiel for mange truede plante- og dyrearter som eksempelvis gøgeurter, frøer og viber. Endvidere er årlig oversvømmelse af disse arealer med til at nedbringe næringsstofbelastningen.

På marker i omdrift er billedet lidt mere broget, men der er generelt større biodiversitet på de økologiske. Smålivet har gavn af den øgede mængde organisk materiale i økologiske marker, og der vil især i markernes randområder kunne trives flere vilde dyr, planter, svampe mv end i sprøjtede og gødede marker. Jordrugende fugle vil blive generet af den hyppigere, mekaniske behandling ved moderne økologisk landbrug, mens eksempelvis harens og agerhønens fødeemner begrænses ved sprøjtegifte.

At skrive at ”økologi kun producerer omkring halvdelen pr. arealenhed i forhold til konventionelt landbrug” er en overdrivelse. Normalt er forskellen mindre. Forskellen ses også på prisen på dagligvarerne, hvor begge produktionsformer dog modtager væsentlig støtte. Prisen for den konventionelle dyrkning på eksempelvis vandmiljøet og grundvandet regnes endvidere ikke med i dagligvarepriserne. Hvert år har samfundet store udgifter på at imødegå udledningerne gennem eksempelvis etablering af vådområder og nye vandboringer.

Vil vi imødegå sult kunne fødevarespildet reduceres gennem mindre madspild og en overgang til mere vegetabilsk føde, hvor det sidste alene vil kunne give minimum 10-20 % mere føde (alt efter dyreart), da et forbrugende led i fødekæden springes over. Endelig kunne fødevarerne fordeles mere retfærdigt, hvis det er Bæredygtigt Landbrugs intention at arbejde for at mætte ulandenes sultne munde.

Med store iltsvind i Bælthavet de seneste årtier og en stadig større forurening af grundvandet med både nye og gamle pesticider synes det fornuftigt at fremme den mest skånsomme dyrkningsform for miljøet. Både vandmiljø og klima har gavn af økologisk produktion end ved konventionelt brug.

Et 18-årigt forsøg i Skåne viste, at en økologisk mark giver 20 % lavere kvælstoftab alene til grundvandet. Hvis hele Danmark overgik til økologisk produktion ville man derfor måske kunne forvente minimum 20 % lavere udvaskning af N.

Økologi er dog ikke den perfekte løsning, da vi endnu ikke har fundet løsningen på at slutte næringstofkredsløbene. Sagt med andre ord skal vi have toiletindholdet tilbage på markerne. Det kan vi ikke i øjeblikket grundet sundhedsrisikoen og indhold af tungmetaller mv fra bla industrispildevand.

En økologiske mark binder ca. dobbelt så meget CO2 end enkonventionel. Godt nok bruges der lidt mere brændstof i det økologiske, men der bindes til gengæld mere i jordens organiske materiale. Et højere udbytte af en etårig afgrøde har desværre ingen indflydelse på CO2 i atmosfæren, medmindre den nedmuldes eller på anden vis lagres i humus og andet i de økologiske marker.

Det økologiske landbrug er begrundet af videnskab, økonomi og fornuft, men som de fleste andre produkter også af følelser og politik. De fleste danskere mener adspurgt, at de gerne vil købe økologisk, men når det kommer til indkøbsposen, kniber det pga prisen. Men så er det godt, at de efterspurgte økologiske produkter kan eksporteres til bla det tyske marked til gavn for dansk landbrug og økonomi.

Den økologiske produktionsform er god for miljøet, men i de tempererede områder vil den på kort sigt kunne mætte flere munde. I de tropiske områder er billedet dog ofte omvendt, da det øgede humusindhold holder bedre på næringsstoffer og vand. Dyrkningen af afgrøder i troperne sker endvidere ofte med en hel anden tilgang til feks sprøjtegifte, hvorfor det kan være en fordel som forbruger at støtte den økologiske produktion.

Import af varer langvejs fra kan kun forsvares, hvis det drejer sig om varer, der ikke kan produceres lokalt (feks kaffe, the, bananer osv). Køb af anden økologi kan forsvares som feks signal til danske frugtproducenter eller støtte til lokalbefolkningens sundhed, natur og miljø i produktionslandet.

Samlet kan kronikkens koges ned til ét eneste argument: Konventionelt landbrug giver højere høstudbytte end økologisk. Resten er spin-off af dette. Der argumenteres således for, at det højere høstudbytte på arealer dyrket med gift og kunstgødning frigiver andre arealer, der således kan indeholde mere natur. Det er vel ikke voldsomt nyt.

Det indebærer stadig, at det øvrige samfund skal affinde sig med udledning af sprøjtegifte og næringsstoffer, som desuden vil kunne påvirke disse isolerede naturområder gennem eksempelvis luftbåren nitrogen og isolation af bestande.

I mine øjne er konventionelt landbrug i sin yderste konsekvens kun interesseret i at producere så meget som muligt, så billigt som muligt på bekostning af dyrevelfærd, natur og miljø. At sammenligne de to produktionsformer er at sammenligne en dopet sportsmand med en udopet. Det er på bekostning af meget, at sportsmanden kan yde mere.

Min korte konklusion: Økologi giver mindre udbytte i temperede områder, men er bedst for natur, miljø og klima. I de tropiske områder kan udbyttet endda være højere ved en sådan produktionsform.

Kilder:

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_miljobib/rapporter/MB01.pdf

http://www.mendeley.com/research/comparison-longterm-organic-conventiona...

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/07/01/223259.htm?rss=true

http://www.okoklima.dk/CO2.htm

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_arbrapporter/rapporter/ar21...

http://www.sns.dk/udgivelser/2003/nyeskove/html/kap08.htm

"Økologi mætter ikke mange munde". Nej, og den åbenlyse løsning ligger lige for: Begræns antallet af munde. Vores art tæller over tusinde gange det antal individer planeten har kapacitet til, selv hvis vi behandlede den anstændigt..!

Først og fremmest en tak til Arne Grønlund, som tilsyneladende er den eneste efter 5 siders debat har formået at få næsten alle til at forholde sig til problematikken omkring det bæredygtige i forhold til at løse sultproblemet ved at producere animalske fødevarer eller vegetabilske fødevare, eller som nogen af os hele tiden har forsøgt at hævde, en kombination af begge dele.

Om jeg er økolog, konventionel eller begge dele er totalt ligegyldigt i forhold til Poul Vejby-Sørens artikkel, idet jeg alene har forholdt mig til, og kommenteret påstandene om, at økologi skader miljøet mere end konventionelt landbrug, som vi kender det idag, og ligeledes har jeg forholdt mig til påstanden og spørgsmålet om (citat fra artiklen):

>>> "Økologiens forkastelse af fødevareproduktionens allervigtigste produktionsmidler, kunstgødning og kemisk plantebeskyttelse, fører som vist til mindre udbytte, større udvaskning af næringsstoffer, større udslip af CO2, fald i jordens næringsindhold og sidst, men ikke mindst: En masse ukrudt! — Eller som en rigtig økolog udtrykker det: Forøget biodiversitet.

Gad vide, hvad de mange sultne blandt verdens syv milliarder indbyggere synes om den gevinst? Økologi synes mest af alt at være for dem, der har så meget, at de har brug for at forlyste sig med nostalgiske drømme fra Morten Korchs tid."<<<

Disse 2 sidste afsnit er skrevet af en der repræsenterer et konventionelt landbrug, der producerer fødevarer ved at importere/supplere de nødvendige proteiner fra områder i Argentina, der har mistet betydeligt regnskov, for at levere foder til bl. a. svin (næstsidste led i fødekæden).

Der er sikkert nogen der kan huske mine gentagne spørgsmål til Poul Vejby-Sørensen, hvor mange skibsladninger vegetabilsk foder det kræver for at producere en skibsladning slagtede svin.

Herudover har jeg sat spørgsmåltegn ved artiklens påstand om, at kemi, hormoner (plamtehormoner/"planteværn") og industrielt fremstillet kunstgødning er bedre end artiklens påstand om økologiens skadelige og nedsættende virkning på næringsindholdet i jorden.

Til den påstand har jeg ved min sunde fornuft, fremført min undren over, at hvordan man i årtusinder og frem til for 40-50 år siden har kunnet dyrke jorden uden kemi, hormoner og kunstgødning, hvis jorden blev dårligere og dårligere år for år.

Og til Jørn Rasmussens svar vil jeg takke for hans citat, som netop er i tråd med hvad jeg har fremført om, at økologi for mit vedkommende er: [økologi sb. -en: sammenhængen mellem levende væsener og de naturforhold de lever under, og studiet heraf.]

Underforstået, at man studerer naturforholdene, vælger afgrøder efter dette, og måske må tilfører jorden naturskabte næringsstoffer og mineraler.

Altså ikke kemi, hormoner og idustrielt fremstillet kunstgødning, som det har vist sig kan skade og måles i miljøet.

Derfor må jeg konkludere, at først da Arne Grønlund, som konventionel fortaler og til dels langt hen ad vejen enig i artiklen, begyndte at deltage i debatten, og læste og forstod opponenternes indlæg til artiklens påstande, blev der sat fokus på det, af opponenterne fremførte bagvendte ved at producere animalsk protein for at løse verdens sultproblem.

Altså pludselig gik debatten over i, at det næppe er økologiproduktionenens mindre udbytte, der er årsag til verdens sultproblemer, men snarrere at jo rigere befolkninger bliver, des nemmere er det at omsætte og profiterer på animalske fødevarer, frem for at løse selve sultproblemet, som jo kræver en holdningsændring, ikke kun hos verdens befolkninger, men især hos dem der dumstædigt angriber økologi, for så samtidigt at producere f. eks. 35 mill. svin på et landbrugsareal der på grund af størelse må importere foder endda fra fjernede/fælde regnskovsarealer.

Man behøver ikke at gå tilbage til en produktionsform som på Morten Korchs tid, men derimod udnytte den teknologiske udvikling til at kompencere for det mindre høstudbytte og en naturlig arealbærende animalsk produktion.

For på Morten Korchs tid, gav alene landbruget et overskud ved selvforsyning og eksport, der kunne forsørge/lønne ca. 240.000 mennesker. Så med den mekanisering der er sket, og afvandringen fra landbruget til ca. 45.000 personer, burde et moderne teknologisk landbrug, ikke have opbygget en gæld på 375 milliarder kr. og så samtidig kalde sig bæredygtigt og den universelle løsning/metode at mætte de mange sultne blandt verdens 7 milliarder indbyggere.

Apropos - er der nogen der har mere speciel, men interessant Information om foreningen Bæredygtig Landbrug som de gerne vil dele her ?

Når jeg spør' om det - er det fordi at der mærkværdigvis ikke er en fakta-boks under artiklen om foreningen Bæredygtigt Landbrug der dog alligevel her demonstrer at kunne mobilisere en hel del tilgængelig men "lobbypræget skrivekraft".

Og må jeg tilføje er det desuden mit indtryk, at det nærmest tangerer til at være en "hellig sag" for de muligvis mere eller mindre relaterede debattører fra foreningen Bæredygtigt Landbrug - at føre hele denne debat-proces og kritik rettet både mod Økologien som princip og som det Økologiske landbrug fungerer for forbrugerne idag.

Faktisk er det Birgit Baks glimrende review fra den 16 nov kl. 21:45 der har givet mig indtrykket af bevidne nærmest et "militært præcisions felttog eller kampagne" rettet mod Økologien og dens succes hos forbrugerne.

(Birgit Baks artikel starter sådan her: "RESET, lige et review over artiklens indhold. Når jeg skriver med STORT, er det ikke fordi, at jeg vil “råbe”, men for at holde mine kommentarer adskilte fra citaterne.". og Birgit Bak's gode ord ligger på side 5)

Til Poul Vejby-Sørensen og Bæredygtigt Landbrug vil jeg foreslå, hvis artiklens indhold om det nødvendige i at løse verdens sultproblemer, omlægger produktionen af fødevarer fra at opfodre 35 mill. svin der kun proteinmæssigt i bedste fald kan mætte 3,5 mill. mennesker, istedet producerer fødevarer til menneskers proteinbehov, som ville indebære, jfr. udbyttenedgangen på ca. 30 %, at man ville kunne mætte 350 mill. minus 30%, altså ca. 225 mill. mennesker.

Det er unægteligt mere bærdygtigt, end at prale af at kunne opfodre 35 mill. svin, og samtidig have den holdning: (citat fra artiklen)

>>>"Lad os i stedet dyrke et højt udviklet kulturlandbrug på landbrugsarealerne og reservere andre arealer til naturens frie udfoldelse. Ideen om at blande natur og landbrug sammen giver både dårlig natur og dårlig landbrugsproduktion! Resultatet er sultne maver."<<<

Kaspar Olsen

Vil lige supplere.

Prøv at læs og følg, hvad der reelt skete med "lobbypræget-skrivekraft", da Arne Grønlund med sin autoritative vidende baggrund, meget befriende, pludselig på side 5 dukkede op på debatten med sine synspunkter, men især ved hans svar til opponenterne til artiklen.

Det var nok ikke meningen eller forudsat i det her spil kegler.

Olav Bo Hessellund

@Kaspar Olsen # 18. november 2011 kl. 19:57 - Til din og andres information:

Se mit indspark ovenfor i denne debat: # 2. november 2011 kl. 22:31 – det kan måske besvare dit spørgsmål. Her findes også nogle artikler om BL: http://www.landbrugsavisen.dk

Poul Vejby-Sørensen

Tak for denne gang
Her, hvor de forskellige debattører i denne tråd er ved at takke af, vil jeg gøre det samme. Diskussionen har måske ikke været særlig smuk, men alligevel nyttig. Tak for de indlæg, der ”ramte inden for skiven” – både for og imod. Det er god debatskik, at man konkluderer for sig selv. Så se venligst bort fra de indlæg, der har forsøgt at konkludere for mit vedkommende.

Jeg mener ikke, min kronik er anfægtet, hvis man fokuserer på, hvad jeg skrev, og ikke på, hvad man tror, jeg skrev. Altså: Pas på med fordomme over for et velfungerende landbrug!
Tak.

Poul Vejby-Sørensen, jeg synes, at det er interessant, at du har så store tanker om dit eget vid, at du stædigt holder fast i, at din kronik ikke er anfægtet. Jamen kæreste venner, den er jo nærmest ikke andet. Samme dag bragtes artiklen:" At fortsætte, som vi gør nu, du´r ikke". I den artikel rummes en hel del substans omkring emnet, og netop substans glimter ved sit fravær i din kronik.
Jeg og mange andre vil meget gerne diskutere og er yderst bekymrede for vores og resten af verdens befolkningers fødevaresuverænitet allerede i den nærmeste fremtid. Hvis din kronik var udtryk for ægte bekymring og ikke udelukkende en vanlig "Bæredygtig Landbrugs's" provokation, så havde du grebet emnet helt anderledes fagligt an. Hvis man vil forståelse og samarbejde, så angriber man ikke en stor del af det befolkningssegment, som ønsker i dette tilfælde økologisk fødevareproduktion, ej heller angriber man frontalt de "kolleger", som til stadighed videreudvikler koncepter, som bygger på "læren om naturens husholdning", og faktisk ud fra verdensomspændende anbefalinger.
Ønskede I reelt samarbejde tænkte i lidt længere frem end til at "udtage de magre jorde mod fuld statslig kompensation, imod at få lov fortsat at dyrke kornørkner, importere store mængder soja og holde svin i bure." For det er jo reelt det, som I plæderer for både i medierne og på jeres egen hjemmeside. Er det ikke? Når man i nedladende vendinger sætter tanker om fødevarerproduktion under forhold, der respekterer og arbejder med naturen frem for imod, ind i en romantisk niche for sådan en slags "mærkelige" mennesker, "der ikke ved noget om, hvordan man producerer fødevarer", så lukker man jo helt af for seriøs debat.
Fra en fagmand burde man kunne forvente, at et debatoplæg om at mætte jordens hastigt stigende befolkning, gik ind og fremhævede fordele og ulemper ved forskellige metoder og ud fra differentieret forskning, ikke dragede konklusioner og da slet ikke konklusioner "pyntet" med værdiladede ord. Lige nøjagtig i det øjeblik, hvor du brugte det første værdiladede ord i din kronik, fraskrev du dig "retten" til at kalde dig fagmand. Nøjagtig på samme måde gælder det for de af dine medkompetanter og faste følgesvende, som benytter sig af samme "teknik."
Derfor PVS, synes jeg, at det ville klæde dig og BL, om I gik i dialog i stedet for til angreb. Hver gang i gentager jeres doktriner, skader i det samlede landbrug og fremtidens debat om fødevarer, meget mere end i gavner. Styr retorikken, så skal jeg love dig, at det du opfatter som personlige angreb, vil udeblive fra de mennesker, som reelt kærer sig om kommende generationer og menneskets suveræne ret til lødige fødevarer.
Og ja, du skriver de jo næsten selv, jeg vil dig forstærke det: "STYR DINE FORDOMME!"
Med venlig hilsen

Sören Tolsgaard

@Jens Højbye

"..om det nødvendige i at løse verdens sultproblemer, omlægger produktionen af fødevarer fra at opfodre 35 mill. svin der kun proteinmæssigt i bedste fald kan mætte 3,5 mill. mennesker, istedet producerer fødevarer til menneskers proteinbehov, som ville indebære, jfr. udbyttenedgangen på ca. 30 %, at man ville kunne mætte 350 mill. minus 30%, altså ca. 225 mill. mennesker."

Uanset alle gode argumenter for en mere vegetabilsk kost, føler jeg mig i sandhedens interesse nødsaget til at korrigere dette regnestykke.

Udfra den foder- eller næringsmængde, som kan ernære 35 mill. svin, vil man kunne ernære et omtrent tilsvarende antal mennesker, idet menneskets næringsbehov svarer omtrent til svinets. Man vil ikke, som JH skriver, kunne ernære ca. 10 gange så mange mennesker ud fra denne fødemængde. Idet de fleste svin (bortset fra de søer, som skal producere nye kuld) slagtes efter ca. ½ år, vil man på årsbasis endda kun kunne ernære ca. 18 mill. mennesker ud fra denne næringsmængde og ved udbyttenedgang på 30% ved økologisk dyrkning kun ca. 13 mill. mennesker, hvilket immervæk stadig er et meget højere tal, end de 3,5 mill. mennesker, som kan ernæres af de 35 mill. svin.

Ved en så relativt energieffektiv kødproduktionsform som svineavl vil gevinsten ved direkte konsum af vegetabiske afgrøder i realiteten omtrent være en femdobling af næringsmængden, men ikke den halvfjerdsdobling, som du regner dig frem til. Kødkvæg er mere næringskrævende, til gengæld vil en stor del af næringen i bedste fald kunne komme fra afgræsning af områder (vandlidende eller stærkt kuperede), hvor jorden ikke egner sig til kultivering. Også ved at malke kvæget kan opnås et bedre energiregnskab.

I et land med en så enorm kødproduktion som Danmark er disse forhold ekstremt relevante at belyse. Og kødproduktionen beror ikke blot på egne landbrugsarealer, men på enorme oversøiske landområder, hvorfra vi importerer foder, hvis gift- og næringsindhold i høj grad havner i det danske miljø. Der kan således, hvad dansk landbrug angår, i høj grad løses sultproblemer vha. en mere vegetarisk dagsorden, mens denne problemstiling er mindre aktuel i mange fattige lande, hvor der næsten kun indtages vegetabilsk ernæring.

Debatten vil utvivlsomt fortsætte, ihvertfald i andre sammenhænge, forhåbentlig i en kontruktiv ånd, hvor der er plads til forskellighed, og alle parter er indstillet på den nødvendige selvkritik.

" Birgit Bak og Kasper Olsen.
Ja I har både turde diskutere substansen i kronikken og I har peget på pointen: Det drejer sig nemlig hverken om økologi kontra kemi eller verdens fødevaresituation.
Det drejer sig udelukkende om det monster, den gode godsejer Castenskiold og konsortier har skabt i form af deres protestforening med det misvisende navn : Bæredygtigt landbrug. Navnet er misvisende , da dansk landbrug ikke er bæredygtig på een eneste parameter. Hverken dyrevelfærdsmæssigt (fx. kreaturer på betonspalter hele deres liv), medicinsk ( restistente bakterier), naturmæssigt ( fortsat opdyrkning af §3-områder), forureningsmæssigt ( alt for store udledninger af næringstoffer og sprøjtegifte til jord- og vandmiljøet) og heller ej økonomisk, hvor gælden øges med 20 mia om året til nu svimlende 360mia + gælden for 2011.
Skatteborgerne har sat landbruget til at varetage madproduktionen, at passe på naturen ( iflg egne udtalelser : Danmarks største naturforvaltere), miljøet, grundvandet. En opgave, som de forvalter elendigt. Derfor kritikken.
Og så vil Protestforeningen Bæredygtigt Landbrug, som det fremgår af både kampagner, hjemmeside og denne kronik + tilføjede kommentarer tage skatteborgerne, politikerne, verdensbefolkningen som gidsler for at tilbagerulle alle miljøtiltag, som EU og et lille segment af danske politikere fordrer. Protestforeningen vil have lov til at sprøjte og gøde og passe dyrene som de selv finder bedst. Bringe gylle ud i vinter½året, lede mere kvælstof i vandmiljøet - fordi protestforeningen er de eneste, der har set lyset, alle vi andre skal bare lukke munden og betale både direkte og indirekte støtte samt betale for alle ulemperne ved det moderne kemiske landbrug.
Det gør Castenskiolds proselytter så ved at sprede misinformation i lårtykke stråler:
Således har Protestforeningen angivet , at ansatte ved landbruget udgør 250.000 ( et tal brugt af bla Liberal Alliance i valgkampen). Tallet et usandt. Hvorfor Liberal Alliance skyndsomt gik på tilbagetog.
Vagn Lundsteens såkaldte Gallupundersøgelse, hvor han behændigt selv havde lavet ledende spørgsmål og konklusioner. Se Åbenhedstinget.
Landbruget eksporterer for over 100 mia! Vel gør de ej. De "bryster" sig af en lang række andre produkter, der ikke har noget med LANDBRUG at gøre. Chokolade? Fisk og rejer? Tobak? Ogjegskagidigskajeg ( se artiklen Bondefangeri her i INFORMATION)
Senest har protestforeningen forsøgt at søsætte en Kampagne om, at det slet ikke er landbruget, der er de skyldige i forureningen af hav- og vandmiljøet, men , at det er alle vi andre, men mest Lynetten I København , der er de skyldige.
Det sidste skud i bøssen med påstande om, at samfundets krav om kvælstofreduktion har kostet landbruget 125 mia gennem de seneste 25 år. Kravene om kvælstofreduktion har kun eksisteret i 12 år! Tallet 125 mia eksisterer også kun i egne rækker. (Det falske udsagn er afsløret af en ganske almindelig journalist , se Detektor)
Sådan går det når man overlader fagligheden til et reklamebureau og en femfoldigfalleret agrarokonom - men så kan protestforeningen jo også tørre fejl af på dem. Meget smart, men dybt bekymrende for de landmænd, som tror på de løsagtige påstande. Andre tror forhåbentlig ikke på de forvildede udsagn. Men også for salig Goebbels var løgnen jo er lovligt middel at anvende i propaganda.
Protestforeningen forsøger simpelthen at legitimere et krav om kompensation for den miljøregulering, de helt naturligt bliver pålagt.Det bliver alle andre erhverv, ja alle borgere pålagt. Men det er kun landbruget, der fremturer med sin odelsret til kompensation. ( Ellers får vi sultne maver!) Sommerens megen regn skal de også have erstatning for. Samme rammebetingelser for verdens mest intensive landbrug med verdens tætteste husdyrhold og flest% jord under plov ?? Hvis landmændene nu er så vrede over deres rammevilkår, så kan de jo frit rejse til andre EU-lande og starte deres virksomhed der. I medens kan vi andre grunde over hvorfor 11% af danske landmænd er HOLLÆNDERE? Eller vi kan se frem til næste forvildede kampagne fra vor kære Protestforening.

Olav Bo Hessellund

Selv som ikke-fagmand på landbrugsområdet er det ret indlysende, at denne langstrakte debat i sidste ende handler om politik, in casu landbrugspolitik: Hvem skal bære byrderne ved den landbrugspolitik, som folketinget beslutter, og hvem skal tilgodeses og i hvilken rækkefølge? I og for sig ret banalt.

Men det har samtidig været anskuelsesundervisning i, hvordan man under dække af faglighed kan føre en diskussion, som ikke kommer ud af stedet, fordi den ene part bevæger sig indenfor det herskende, konventionelle paradigme, hvor landbrugsdrift handler om maksimering af fortjeneste – mens den anden part ikke føler sig begrænset af dette paradigme, men gør menneskets forhold til landbrug til et eksistentielt spørgsmål, dvs. groft sagt: hvordan ønsker vi at leve i det hele taget? Ikke underligt, at man kommer til at tale forbi hinanden, når man så at sige taler på hver sin frekvens. I frustration fristes nogle så til at bruge name-calling, og det er værre, overfor modparten – og debatten bliver endnu mere fastlåst og skinger.

Det fører frem til en af mine kæpheste: Problemer, som i bund og grund er politiske, kan aldrig reduceres til spørgsmål, der kan afgøres udfra tekniske eller faglige hensyn alene. Når forsøget alligevel gøres – det ses typisk i debatter om atomkraft, EU og skattespørgsmål, som visse personer også gerne vil reducere til teknik og dermed begrænse diskussionen til ”dem, der har forstand på det” – kan man med rimelig sikkerhed gå ud fra, at der er tale om enten manglende bevidsthed om grænserne for éns faglighed eller forsøg på direkte manipulation. I begge tilfælde kan nyttige idioter spille en vigtig rolle – med eller uden betaling.

Søren Tolsgaard

Jeg er fuldstændig enig med dig, især når du har forstået mit regnestykke/eksempel på den måde.

Jeg er enig i at et svin fodermæssigt omsætter på samme måde som et menneske i forhold til optagelse af spist protein.

Men da et svin opnår slutvægten ca. 10 gange hurtigere end et menneske, er der jo en forskel i det nødvendige proteinbehov.

Essensen i mit eksempel skulle belyse, det bagvendte ved at opfodre 35 millioner svin for at dække et proteinbehov hos/for mennsker, altså indskyde et næstsidste led (svin) i fødekæden fra vegetabilsk protein til animalsk protein.

Men er absolut glad for din korrektion af min ungdoms skolelærdom om, at man i bedste fald optager 10% af det protein man indtager.

Er iøvrigt forbavset over at det er 13 mill. og ikke kun 3,5 mill mennesker der kan ernæres, hvilket jo ikke gør det mindre bagvendt, at forsøge at løse jordens sultproblem via produktion af animalsk protein, der er produceret på områder/arealer, der egner sig fortrinligt til vegetabilsk proteinproduktion.

Undlader med mit begrænsede kendskab, også at inddrage hvilke andre "byggesten" mennesket går glip af, ved at spise svin opfodret med vegetabilsk foder. Det er jo faktiskt kun svinet der får gavn af disse "byggesten", som mennesket også skal bruge, og derfor må indtage ekstra udover at spise animalsk protein.

Vil lige indskyde til mit indlæg, at det efter min opfattelse hverken er økologernes, svinproducenternes, planteavlernes eller kvægavlernes skyld, at naturen har indrettet fødeoptagelsens præmisser sådan som den har.

Men det er vores alles ansvar at være opmærksom på disse naturgivne forhold, og udnytte og administrere det på en miljømæssig forsvarlig måde, frem for at se en mulig hurtig kortsigtet mulighed for profit, ved at tage hungersnød som gidsel for sit forehavende.

Og det er ikke odiøst at tjene penge, på en måde der ikke skader fælleskab og miljø.

Jørn Rasmussen

Kære Birgit Bak

Dit arrangement er ret enestående, men må dog give PVS lidt ret i, at det nogle gange kan gå lidt over i sofisme.

Vil ikke sprede mig for meget, da tingene så bliver for diffuse uden at noget som helst bliver afklaret.
Der er alligevel sneget sig lidt fyldstof ind. Er det for højtravende, så gå til sidste afsnit.

Det gælder for agronomer, biologer og i øvrigt, at selvom man har en uddannelse er det godt at bevare sin nysgerrighed og dermed på en måde også bevare tvivlens nådegave.
Var det Sokrates der sagde ”at det eneste jeg ved er at jeg ikke ved noget”.

Både fødevareminister Mette Gerskov og PVS er agronomer.
Mette Gerskov, finder jeg, har svært ved at lytte og dermed ikke særlig nysgerrig for nye indgangsvinkler for hvad hun engang har lært.
Det er bekymrende, for en ministers rolle er at være tjener og ikke fundamentalist.
Dertil vil jeg råde dig til ikke at lade dig duperer alt for meget af biologer (i det mindste ikke af deres lærebøger).

Men for at være konkret ynder jeg selv udtrykket ”læren om naturens husholdning” måske lidt omskrevet til ”næringsstoffernes kredsløb i naturen”.

Mener du at vandmiljøplanerne respekterer ”læren om naturens husholdning” / ”næringsstoffernes kredsløb i naturen”?
Og jo, jeg mener at det er inden for kronikkens emne, da lovgivning omkring ØL også er påvirket af disse planer.

Fra Birgit Bak's indlæg kl 20:08 til Jørn Rasmussen : -"Det er interessant, især i betragtning af, at ingen økologer indtil nu, har været så barnlige at de har sagsøgt BL for de mange angreb. Men, hvad er det nu BL plejer at gør, når de skal opføre sig “voksent”? Nåh jo, de sagsøger de, som ikke er enige med dem i deres betragtninger. Flot!"

Jeg tror, at jeg taler på alles vegne, når jeg nu skriver, at vi vist alle gerne høre mere om foreningen Bæredygtigt Landbrugs forsøg på at føre retsager mod - "åbenbart afvigere fra "troen" på det hensynsløse og naturstridige konventionelle landbrug".

Olav Bo Hessellund

@Jørn Rasmussen:
Vi taler om en forening/organisation, der fører sig frem med det indbydende og politisk korrekte navn Bæredygtigt Landbrug, men som efter mit bedste skøn i praksis arbejder for en politik, der tilgodeser bestemte landbrugeres kortsigtede pekuniære interesser med støtte fra visse eksperter, der stiller sig til rådighed for formålet – og ja, så er det, mistanken opstår hos en politisk interesseret lægmand, der efter bedste evne har fulgt med i den undertiden meget tekniske debat, at her kunne være tale om eksperter, man måske kunne kalde nyttige idioter.

Men som sagt.….det er kun en mistanke, der er opstået i mit lægmandshoved – en mistanke, der er blevet bestyrket ikke mindst på grund af den heftighed og udprægede talen forbi hinanden, der har karakteriseret debatten.

Olav B. Hessellund.

Glæder mig at du har gennemskuet det.

Hvis ikke det var fordi overskriften på Bæredygtigt Landbrugs medarbejders artikkel er: [ "Økologi mætter ikke mange munde."], og selve substansen af artiklens indhold og angreb på økologien, ville enhver lægmand umiddelbart i anden sammenhæng sidestille Bæredygtigt med noget nær Økologi, og at det måske er derfor de (Bæredygtigt Landbrug) har brudt med Landbrug & Fødevare.

Det er nok ikke helt uden bagtanke, at foreningen ikke kalder sig Pekuniært Landbrug, selv om ordet pekuniært (som har noget med økonomiske forhold) indgår i ordet bæredygtigt, som jo umiddelbart beskriver og forklarer lægmand, at her har vi noget der producerer og fungerer på en forsvarlig måde, især økologisk og økonomisk (pekuniært).

Men da Bæredygtigt Landbrug jfr. artiklen undsiger sig de økologiske principper, burde de måske retteligt hedde Pekuniært Landbrug, og så havde de (organisationen) ikke behøvet at konstruere en årsag til en artikkel om at mætte munde, for at få sit organisatoriske og politiske budskab frem.

Metoden minder mig mig om billedet af en Pave der omfavner og kysser en imam, for at sælge tøj.

Det er for mig underligt, at Bæredygtigt Landbrug under dække af en interesse for at løse verdens sultproblemer, angriber og bruger så meget energi og påstande om religiøsitet overfor en produktionsmetode (Økologi) der udgør ca. 5% af hele landbrugsproduktionen.

Men reelt er det vel fordi Bæredygtigt Landbrug er indignerede over, at skulle leve med regler og love som forhindre en 100% pekuniær udnyttelse af enhver kemi, hormonal, medicinsk og kunsgødnings produktionsoptimerende muligheder.

Kaspar, efter at have konstateret, at den ensidige politiske propaganda fra Blæredygtigt Landbrug også har indfundet sig på Informations debatsider, så er det vel egentlig heller ikke så underligt, hvis "de evige tre" får lov at slippe godt fra nedladende personlige bemærkninger til mennesker, som de udelukkende er stødt på i debatforaer.

Nu er det så sådan, at jeg tror, at jeg på mange måder er enig med vores Fødevareminister Mette Gjerskov, i hendes tanker om fremtidens landbrug. Da det lader til, at Jørn Rasmussen heller ikke kan lide hende, OG hun så oven i købet er en kvinde, så ligger tanken vel ikke fjern, om han ville true hende med lignende sanktioner.

Man kan så sige til Jørn Rasmussens forsvar, at så længe, at han ikke kan kende forskel på ARRANGEMENT og ENGAGEMENT, så indgår han nok i den gruppe, som Olav B. Hessellund i sit indlæg den 19. nov. 23:57 kalder noget ganske bestemt. Dette forstærkes af, at det jo helt tydeligt er et nærmest rituelt ARRANGEMENT, som PVS lægger ud med, og som bliver suppleret regelmæssigt af PAH og altså JR. Når så vi, der føler ENGAGEMENT i en så vigtig sag som menneskelig eksistens, kommer på banen, så må "de evige tre" jo benytte sig af det, som man i det store udland ville kalde smartash-tricks.

Sören Tolsgaard

@Jens Højbye: Nemlig, det handler om at erkende sine grænser og udbygge den fælles forståelse, fremfor (som visse) altid at knibe udenom : )

Der er mange facetter i regnestykket, og jeg må give dig medhold så langt, som at de voksende slagtesvin har et noget større proteinindtag end menneskets behov. Samtidig er kaloriebehovet mindre, især mens de endnu er små. Det vi kan estimere er størrelsesordenen, dvs. hvor mange mennesker, der omtrent kan ernæres på det areal, hvor foderet dyrkes. I praksis er der muligheder for at variere kulhydrat-, protein- eller fedtandelen ved at dyrke forskellige afgrøder.

Faldt i øvrigt over følgende artikel om landbruget, hvor bølgerne gik mindst ligeså højt som i denne debat. Der tales en del forbi hinanden (udmærket beskrevet af Olav B. Hessellund ovenfor), idet der pukkes på særlige "fagligt korrekte" opfattelser af begreberne, men kun i mindre grad stræbes efter indsigt i problematikken.

Særlig interessante er Morten Overballes indlæg sidst i debattten (10. jan 2009 kl 12:27 og senere), hvor adskillige konstruktive forslag til ændringer i det danske landbrug fremsættes.

http://ing.dk/artikel/94253-massiv-statsstoette-til-uhaemmet-svineproduk...

Jørn Rasmussen

Til Birgit Bak

Du skriver:
"En agronom lærer om en meget lille del, af det liv, som jordens økosystem består af. Derfor bliver NOGLE agronomer, ja undskyld utrykket, ensporede fagidioter."
og
”at en agronomisk uddannelse ikke er en videnskab i sig selv, den er et lillebitte udsnit af en meget større og mere grundlæggende uddannelse, nemlig biologien, som favner det hele”.

fordi du vil miskrediterer Vejby-Sørensen.

Du har til gengæld ingen forbehold for en anden agronom, Merete Gerskov, der har betydelig mere magt og indflydelse på samfundsudviklingen. - Det minder lidt om et selvmål.

Det er helt fint at du gør opmærksom på mine stavefejl, men du skuffer mig ved ikke at svare på det helt konkrete spøgrsmål jeg stillede dig.

<<
Mener du at vandmiljøplanerne respekterer ”læren om naturens husholdning” / ”næringsstoffernes kredsløb i naturen”?
>>

Jørn Rasmussen

Svar på dit indlæg fra idag 11:30.;

Som Jyde med stort J og et stamtræ der tæller båse hekse og landevejsrøvere og bønder og soldater og endda politibetjente i nyere tid samt en enkelt fortidig koncentrationslejr-kandidat der slap væk i sidste stund; har jeg lovet mine forfædre at holde øje med alle tegn på totalitære bevægelser.
og griner derfor kun når der er grund til det.
Der er intet i dine indlæg Jørn Rasmussen, som man ærligt kan more sig over !

Angående foreningen Bæredygtigt Landbrugs personforfølgelser fandt jeg denne artikel fra Information den 25 maj 2011.

Landbrugslobby i hårdt personangreb
http://www.information.dk/269240

En helt igennem rystende skildring af Foreningen Bæredygtigt Landbrugs metoder mod deres kritikere.

Vedrørende debatregler

Enhver opfordring til vold medfører øjeblikkelig udelukkelse fra deltagelse i debatten på information.dk, uden forudgående varsel.

Debatvært
Espen Fyhrie

Brian Pietersen

Jeg tror at dem der taler imod økologi, udelukkende gør det fordi de har penge eller andre meget tungtvejende interesser i klemme, men det kommer ikke mig ved, jeg køber økologi fordi jeg ikke vil svine jorden med gift.

Brian

De har netop INGEN penge.

´Masser af maskiner og jord samt husdyr.

De tjener ingen penge på landbruget er derfor dybt afhænig af balndt andet dine skattemidler.

Uden støtte går de store alndbrug ned, hvor de forlængst burde have været.

Søren Tolsgaard

Jfr. dit link i dit sidste indlæg, og dit tidligere ønske til Bæredygtigt Landbrug om at bekende kulør, vil jeg lige bemærke, at Olav B. Hessellunds bemærkninger til især den ene part i debatten, er utroligt godt ramt af en "lægmand".

Måske meget bedre ramt end han og mange af os er klar over.

Hvis energisektoren ikke allerede er indvolveret, kunne man godt få en tanke om, at der snart kommer en ny organisation, f.eks. Dansk Pekuniært Energi- og Landbrugs Co.

Hvad det vil medføre for klodens natur og miljø samt hvor der så kan mættes, er ikke til at holde ud at tænke på.

Til gengæld slipper menneskeheden for fremover at forske i ormenes kønsliv og jordmicrobernes formering og omdannelsesprocesser.

Tak for linket der beskriver hvordan jorden i årtusinder har klaret sig, uden at lede for meget CO2 og overflødigeigt N ud i naturens kredsløb.

Rettelse til 4. afsnit.

Hvad det vil medføre for klodens natur og miljø, samt hvor mange der så reelt kan mættes, er ikke til at holde ud at tænke på.

Brian Pedersen

Tror det kommer dig mere ved, eller rettere kommer til at berøre dig meget mere end du tror, selv om du gør dit og mere rigtige, end artiklen påstår.

Jørn Rasmussen

Har du stillet dig selv det spørgsmål:

Hvorfor er det efter årtusinders naturlig balance uden kemi, hormoner, og industrigødning pludseligt blevet nødvendigt med vandmiljøplaner?

Og du behøver ikke at beskrive om byernes, kommunernes og det omgivendes samfund skyld i forureninger af vandmiljøet og det åbne land, for det er jo faktiskt kun et resultat af, at det er dem der æder og forbruger Jeres producerede fødevarer, frembragt ved hjælp af bl. a. det der forurener også vandmiljøet.

Så vidt, som jeg kan se, "eksisterer" Jørn Rasmussen ikke mere på denne debatavis. Hvor er det altså hammerærgerligt, at nogle få, for det er de faktisk, kan lave så meget ballade for økonomisk vinding.
For mig er verden skruet sådan sammen, at vi har naturen, som vi selv er en del af, selvom vi har forsøgt at hæve os over denne. Jorden består af en helt fast mængde grundstoffer, og det står ikke til at ændre. Grundstofferne indgår i alt levende, og alt levende er unikt. De dele af det unikke levende, som forsvinder pga. menneskets hærgen, kan vi ikke bare genskabe, når først det er forsvundet. Unikke genkombinationer og samspillet imellem disse er sårbare og hver gang vi forskubber balancen vil naturens molekyler søge mod en ny ligevægt. Denne søgen mod ligevægt, kan derfor være med til at forstærke de skader, som vi mennesker forvolder. Vi har kun en klode, og den er vores fælles ansvar, hvis vi da mener noget, med de børn, som vi hver især har sat i verden. Vi kan kort sagt ikke være det bekendt.
Der tales meget om værdisætning i vores såkaldte liberale og demokratiske systemer. Men, man kan ikke værdisætte noget, som har intrinsisk værdi, som ikke kan genskabes af mennesker til mindre end UVURDERLIGT:
Hver eneste gang personer som PVS mfl. går ind og blander menneskeskabte såkaldte værdier ind i debatten, beviser det, hvor lidt de egentlig forholder sig til fremtiden. Menneskeskabte værdier gøres op i valuta, og om så alverdens valutaer løb af sporet i morgen, så ville naturen stadig være der under en eller anden for. Løber naturen derimod af sporet godt hjulpet af menneskene, så vil der ikke være valuta, den efterfølgende dag.
Håber ikke, at dette er for højttravende, men altså pointen er, at vi skal have ledet tankerne hen på de virkelige værdier. Kort sagt,skal vi have et verdensomspændende paradigmeskifte, hverken mere eller mindre. :)

Oplysninger hentet fra Landbrug & Fødevarer

"Hvor meget foder til at producere et slagtesvin?

For at producere et slagtesvin på 100 kg bruges en mængde foder svarende til 300-310 foderenheder. Omregnet svarer det til ca. 225 kg korn og 75 kg sojaskrå. Inklusiv foder til soen bruges i alt ca. 105 FE for at producere en gris på 30 kg. I slagtesvineperioden fra 30 til 100 kg æder grisene ca. 200 FE. I slagtesvineperioden æder grisene således i gennemsnit 2,3 kg foder hver dag.

(Opdateret juni 2003)"
________

1 foderenhed = 1 FE = 1 kg. hvede, byg eller rug. Eller 1 kg. tørstof af kartofler, roer, gulerødder eller kløvergræs.

Et voksent menneske i normal aktivitet forbruger ca. 0,7 FE/dg.

Det vil altså indebære at et menneske kan leve i 300 -310 FE divideret med 0,7 FE = (305:0,7) = 435 dage på den mængde foderenheder som en gris har fortæret.

1 kg. flæskesteg giver den samme ernæring/energi for et menneske som 0,7 kg. hvede.

Altså vil et menneske kun kunne få dækket sit ernærings/energibehov i max 100 dage på et slagtesvin, men 435 dage hvis mennesket havde spist vegetabilske fødevarer svarende til grisens samlede foder.

Forstår nu hvorfor cand.agro Poul Vejby-Sørensen, og de der forsvarer artiklens og Bæredygtigt Landbrugs påstande, at de på intet tidspunkt har villet svare på spørgsmål om det bæredygtige ved at Danmark opfodrer 35 millioner slagtesvin, og samtidig importerer sojaskrå (ca. 75 kg. pr. gris) fra områder de i artikelen hævder vil blive resultatet, hvis økologien belyst ved (citat fra artiklen):

"[ I dag er vi syv milliarder, og om 50 år er vi mindst 10 milliarder. Derfor gælder det om at udnytte arealet effektivt.

Og her er opskriften absolut ikke økologi, der kun producerer omkring halvdelen pr. arealenhed i forhold til konventionelt landbrug. Pga. det ringe udbytte kræver økologi langt større arealer, og produktionsmetoden er derfor en direkte trussel for verdens naturarealer — herunder regnskoven. ]"

Det var altså ikke økologerne der ødelagde regnskov, for at fodre fødevarer (svin) med Argentinsk soja.

Men det er Bæredygtigt Landbrug der holder skjult, at konventionel svineproduktion indebærer, at man skal bruge ca. 3,5 FE for at skabe hvad der svarer til 1 FE i animalske fødevare for mennesker.

Så hvem der har den største fødevareproduktion/udbytte pr. hektar for øjeblikket, taler vist for sig selv, og er til økologernes fordel, hvis det er et spørgsmål om effektivt at bekæmpe sult.

Poul Vejby-Sørensen

Jens Høybye
Er det virkelig nødvendigt at komme med falske beskyldninger og fuske for at argumentere for økologien???

Du skriver:
”Men det er Bæredygtigt Landbrug der holder skjult, at konventionel svineproduktion indebærer, at man skal bruge ca. 3,5 FE for at skabe hvad der svarer til 1 FE i animalske fødevare for mennesker. Så hvem der har den største fødevareproduktion/udbytte pr. hektar for øjeblikket, taler vist for sig selv, og er til økologernes fordel, hvis det er et spørgsmål om effektivt at bekæmpe sult.”
For det første holder Bæredygtigt Landbrug ikke noget skjult. Alle ved, at det koster noget energi, at sende planteprodukter gennem en svineproduktion, frem for at spise dem direkte. Det er der intet nyt i. Til gengæld opnås en højere biologisk værdi i proteinet.
For det andet har diskussionen om at spise varieret – herunder kød - eller kun spise vegetarmad jo INTTET med økologidiskussionen at gøre. Dine synspunkter om foderenheder gælder jo for SÅVEL økologisk SOM konventionel produktion.
Så den økologiske produktion er bagefter – uanset om du spiser dine FE direkte som planteprodukter eller som en flæskesteg. Allermindst energi pr. arealenhed får du naturligvis, hvis du spiser økologisk flæskesteg!

@PVS, så BL er altså enige i, at der skal en omlægning af landbrugsproduktionen til, således at der produceres mindre kød og flere alsidige planteprodukter, hvoraf sidstnævnte skal gå til direkte konsum for mennesker?

Poul Vejby-Sørensen

Det tog altså 6 siders debat, før du besvarede mine spørgsmål om det bæredygtige ved at producere animalsk frem for vegetabilsk for at løse et globalt sultproblem.

At mennesker skal spise varieret, er vist mere kendt blandt os lægfolk, end at Bæredygtigt Landbrug fremhæver et mindre produktionsudbytte ved økologi, som det centrale problem, for at mætte 7 milliarder mennesker.

Det er ikke mig der harskrevet at økologi ødelægger regnskov.

Det er ikke mig der har undladt at fortælle, at dansk landbrug importerer en væsrntlig del af det foder, som de producerer animalske fødevarer med, fordi landbrugsarealet hos de konventionelle landbrug slet ikke kan producere det foder der skal til for at opfodre 35 millioner svin pr. år.

Så måske var det ikke så tosset, at du og Bæredygtigt Landbrug holdt op med at skose økologi og tiden før og omkring Morten Korch.

Det var den tid hvor dansk landbrug prucerede så Danmark var selvforsynende og samtidig kunne eksportere.

Jeg går stadig ind for en bøf eller kortelet, bare det ikke skal være på bekostning af, at landbruget tager de sultene som gidsler, for at legitimere det profitable, for nuværende tvivlsomme, konventuelle landbrugs fødevareproduktion.

Og at Bæredygtigt Landbrug ikke mener at kemi, hormoner, medecin og industriel kunstgødning i små mængder i miljøet og i mennesker ikke er sundhedsskadeligt, er ikke det samme som, at det er sundt, og samtidig den eneste redning for ikke at ødelægger miljøet mere end f. eks. økologisk produktion.

Bæredygtigt Landbrug og du agiterer udfra miljømæssige erfaringer der historiskt kun er ca. 40-50 år gamle, og ikke hvad der er sket med miljøet i de tusinder af år, hvor man ikke brugte de nuværende konventionelle dyrkningsmetoder.

Derfor synes jeg, at din artikel er falsk oplysning, brugt for at legitimere en anden hensigt end at løse jordens sultproblemer.

Poul Vejby-Sørensen

Birgit Bak og Jens Høybye
Det er muligt, at I ser en interesse i at fordreje min kronik. Men jeg har overhovedet ikke diskuteret omfanget af kødproduktion. Det er vel i høj grad efterspørgselen, der bestemmer, om der skal spises det ene eller det andet i denne verden. Jeg ser i hvert fald ikke anvendelige magtmidler for mig, som kan bruges. Gør I?

Så BB: Jeg er hverken enig eller uenig i at der skal produceres mere eller mindre kød.

Og JH: Jeg ”skoser” ikke økologi. Jeg har tvært om sagt, at økologi byder på mange sympatiske træk.

Hvad jeg har sagt er, at storstilet omlægning til økologisk fødevareproduktion i denne verden er en UMULIG - OG DERFOR TÅBELIG - TANKE.

Men hvis økologerne ser bort fra manglende udbytte, større klimabelastning og større kvælstofudledning som allerede påvist i kronikken og i senere dokumenteret i debatten af den højeste sagkundskab, så kan den økologiske produktion i lille Danmark hygge sig gevaldigt – især da hvis regeringen stopper en halv milliard skattekroner i projektet. Så bliver der vel ligefrem råd til at flyve kobebøffer ind til festerne…

"Jeg går stadig ind for en bøf eller kortelet, bare det ikke skal være på bekostning af, at landbruget tager de sultene som gidsler, for at legitimere det profitable, for nuværende tvivlsomme, konventuelle landbrugs fødevareproduktion."

Ja sulten ude i verden kan ikke afhjælpes med vedvarende overdreven svindeproduktion i Danmark. Det burde selv en tåbe kunen forstå.

jeg frygter nu, at de komemr frem til at energiudviklingen skal gennemføres ved hjælp af affaldsproblemerne fra svinefabrikkerne i form af gylle. Altså at den urentable energiform gyllegas, skal opretholde et energiforbrug. at det ikke bliver for de påståede sultende i verden men for de frysende i Danmark, at den forældede svineproduktion skal oprethodles.

Begge dele er lige usmagelige.

@PVS, personligt mener jeg ikke at have fordrejet noget som helst, og da slet ikke din kronik. Jeg pointerer alene, at du har valgt at "påmontere" dig selv den forkerte kastet, da du skrev kronikken. Din kronik "påviser" absolut ingenting, men kan udelukkende betragtes som et oplæg til debat, skrevet af en person, der er ansat i en interesseorganisation for store industrilandbrug. Når det er på plads, har alle lige ret til at byde ind med, hvad der kan redde menneskehedens fødevareforsyning fremover, QUA at det er det, som du slår på, at kemien og den fortsatte industrielle produktion skulle kunne.
Du har altså sagt, hvis jeg lige må have lov til at oversætte, at "læren om naturens husholdning" rummer sympatiske træk......... Kan du selv se komikken?
Din udtalelse om, at vi kan overleve på markedskræfterne alene, fortæller dog allermest om, hvor engageret, at du er i emnet og hvilket ærinde, som du er ude i. DU og ingen andre kan genskabe tabt natur og hermed tabte fødekilder. Hverken naturvidenskabsfolk eller sekteriske organisationer har endnu evnet at skabe liv, kun at ødelægge. Men, måske at du og BL ligger inde med særlige evner?
Hvis du hverken er enig eller uenig i et ganske enkelt og soleklart spørgsmål, så er du jo enten holdningsløs eller bange for at få din arbejdsgiver på nakken. BL burde da i allerhøjeste grad have en holdning til, om der skal produceres mere eller mindre kød, og især da, hvis I tillader jer at bryste jer af at være både bæredygtige og kærende for de sultende i u-landene.
Har skrevet det en gang, men gør det gerne igen: "Jamen, de har jo ingen tøj på" - citat, det lille barn i ""Kejserens nye Klæ´r."

Poul Vejby-Sørensen

BB
Det er specielt muntert, når økologer påberåber sig "Kejserens nye Klæ´r”.

For netop i øko-produkter sælger man jo noget, der hverken kan vejes eller måles, men som skal "troes på".

Er det ikke nærmere en slags overtro, når man tror på at kemiske midler og GO kan redde en stadigt voksende befokning fra at sulte?

Hvis kemien vinder over det rene vand, så dør livet for alle.

Altså PVS, Jeg synes faktisk, at det er endnu mere muntert, at du lader til at være løbet tør for argumenter, og derfor tyer til nedladende ytringer omkring en driftsform, som du åbenbart ikke har den store kendskab til, ligesom du med dine ganske korte bemærkninger forsøger at latterliggøre store grupper i befolkningen, som ved, hvorfor de ønsker fødevarer, dyrket på naturens præmisser.

Nu er det jo så ikke mig, der har opstillet præmisserne for denne gadelange debat. Det har du selv klaret helt fint.

Kort skitseret:
Præmisse 1: Jeg PVS er agronom.
Præmisse 2: Jeg PVS er ansat hos BL.
Præmisse 3: Jeg PVS vil gerne redde BL´s medlemmer.
Præmisse 4: BL´s medlemmer dyrker med kemi.
Præmisse 5: BL´s medlemmer ønsker ikke at arbejde økologisk.
Præmisse 6: BL´s medlemmer ønsker intensiv husdyrproduktion.
Præmisse 7: Verdens befolkningstal er hastigt stigende.
Præmisse 8: Flere mennesker betyder flere munde at mætte.
Konklusion: Jeg, PVS, som er ansat som agronom ved BL, erkender at vores foreningsmedlemmer ønsker at dyrke med kemi og have store husdyrproduktioner. DE ønsker ikke at arbejde med økologisk dyrkning, hvorfor jeg PVS, set i lyset af at verdens befolkningstal stiger, og der således bliver flere munde at mætte, anbefaler industriel fødevareproduktion med intensiv brug af kemi.

Er der nogle præmisser i din kronik, som jeg har udeladt, må du endelig sige til.

Mona Blenstrup siger:
”Planteværn? Et komplet alterligt ord for planltesprøjtegift.
Igen en måde at forskønne ordene, så udenforstående bliver passiv og tror på det.
Men kun en tåbe frygter ej industrilandbrugets mærkværdige udlægning af, at al gift er en gave til menneskene.”
-
Planteværn er et fagudtryk, som bruges om pesticidanvendelse. Plantesprøjtegift er der ikke noget der hedder. Mange midler er forresten ugiftige.
-
At bruges pesticider er bl.a. at beskytte afgrøderne mod angreb af skadevoldere præcist som at få en antibiotikaindsprøjtning – på trods af mange forsøg vil de mange tilhængere af økologi ikke fortælle, hvorfor planter og dyr ikke må beskyttes mod diverse lidelse på samme måde som mennesket?
En noget kynisk synspunkt.

Jeg mangler også en tilbagemelding fra de mange referencer, jeg har postet, har man nu omsider erkendt, at økologisk drift indebærer en udbyttenedgang som masser af kilder viser, men ikke gerne erkendes i økologikredse.
-
Jeg mangler kommentarer fra Søren og Bente vedrørende deres reference til en FAO-kilde, hvorfor vil de ikke erkende, at den rent faktisk støtter, hvad jeg, Jørn og Poul Vejby har skrevet?

@Birgit, du skøjter videre og vil ikke svare på de spørgsmål, du selv lægger op til. I stedet analyserer du nu ”agronom”.
Man bliver ikke uddannet til landmand på KVLs agronomstudie, det sker via et helt andet program, hvor den teoretiske del sker på landbrugsskoler og den praktiske del på godkendte lærepladser.
-
Min væsentligste pointe er ikke tilbagevist – at global økologi ikke er bæredygtigt med de nuværende danske regler – man kan ikke erstatte de næringsstoffer, der forsvinder fra jorden ved dyrkningen.
Skal økologi udvikles i større målestok må økologerne ændre kursen, så man tillader både pesticider og brugen af mineralgødninger med nogen begrænsninger. Den udvikling er i gang – og den nævnte FAO-kilde bekræfter det også.

Jeg er enig med Poul Vejby i, at debatten om svine/kvægavl/sundhed ikke har ret megen relevans til kronikken eller til økologi eller ikke.
Hvis man går ind for at udfase husdyr, så har man rent faktisk undsagt økologien, da man ikke kan drive landbrug uden husdyr efter økologiske principper som nævnt ovenfor!
Man kan ikke blæse og have rent mel i munden samtidigt.
Det er hykleri af angribe svineavlen og så fortælle, at man da gerne selv vil have en bøf!

Poul Vejby-Sørensen

BB
Det er kompliceret at debattere med folk, der udover at fremsætte egen mening også påtager sig at fortolke (og ind imellem fordreje) modpartens mening. Jeg anser dig for et af de vanskelige tilfælde. Du skriver en række præmisser, som jeg på ingen måde kan godkende – flere af dem er lodret forkerte - og så buldrer du videre i dine tåger af vildfarelse.

Jeg kender og respekterer mange økologiske landmænd, men de er ikke så enøjede, som du er! De ved godt, at det er en specialitet, der ikke kan bredes generelt ud i erhvervet, for så er det ikke bæredygtigt – hverken produktionsmæssigt eller hvad angår forsyning med næringsstoffer. Det er derfor, jeg efterlyser Dansk Naturfredningsforenings egne tal for økologisk produktion, når de nu anbefaler en massiv omlægning. Men den dokumentation er du åbenbart heller ikke interesseret i.

Glem fanatismen og glæd dig over, at du går ind for økologi (hvis jeg da ikke har misforstået dig), og glæd dig over, at der findes skatteydere, der betaler for at støtte din produktion og afsætning, selv om mere end 90% af deres forbrug er konventionelt. Og glæd dig over at andre landmænd går i andre retninger og sikrer en dansk produktion af fødevarer i topklassen, så de 90% også kan få ordentlig mad på bordet. Der meget at glæde sig over!

Sider