Kronik

Økologi mætter ikke mange munde

Økologi er et ord, der strutter af sundhed og leder tanken hen på blomstrende enge. Men i virkeligheden er produktionsformen hverken god for miljøet eller for folkesundheden. Og værst af alt; med syv milliarder munde at mætte er økologi den sikre vej til tomme maver
Dansende økologiske køer er blevet en del af de økologiske landsmænds brand. Men spørgsmålet er, om de leverer så glad natur, som de påstår.

Dansende økologiske køer er blevet en del af de økologiske landsmænds brand. Men spørgsmålet er, om de leverer så glad natur, som de påstår.

Flemming Højer

Debat
1. november 2011

Danmarks Naturfredningsforening anbefaler en omlægning til økologisk landbrug. Men selv om økologisk landbrug har sympatiske træk og rummer megen værdifuld viden, er produktionsformen ikke brugbar som universalløsning. Det ville være katastrofalt — både økonomisk og forsyningsmæssigt.

Med ren økologi kan hele verdens landbrug kun producere mad til fire milliarder mennesker.

I dag er vi syv milliarder, og om 50 år er vi mindst 10 milliarder. Derfor gælder det om at udnytte arealet effektivt.

Og her er opskriften absolut ikke økologi, der kun producerer omkring halvdelen pr. arealenhed i forhold til konventionelt landbrug. Pga. det ringe udbytte kræver økologi langt større arealer, og produktionsmetoden er derfor en direkte trussel for verdens naturarealer — herunder regnskoven.

Derfor bør spørgsmålet om at gøre landbruget økologisk drøftes sagligt — det handler trods alt om forvaltningen af vores fælles, begrænsede ressourcer i en verden, hvor jordkloden næppe vokser, selv om befolkningen firedobles på hundrede år.

Følelser som argument

De almindeligste argumenter for økologisk produktion er ressourcebesparelser, miljøvenlighed, produktkvalitet og dyrevelfærd.

Det økologiske landbrugs berettigelse er altså i høj grad følelsesmæssigt baseret. Økologerne mener, at hvis man afstår fra at bruge nogle af fødevareproduktionens vigtigste produktionsmidler — kunstgødning og kemisk plantebeskyttelse — vil produktionen blive mere bæredygtig i det lange perspektiv.

I mangel af videnskabelig fundering er der gennem årene fremført mere ideologiske og naturromantiske argumenter. Og det har været nok til at få ganske mange — herunder en del journalister og politikere — til at sluge konceptet.

Sandheden er, at økologiens indtog i Danmark hverken er begrundet af videnskab, økonomi eller fornuft, men udelukkende af følelser og politik. Så når verden løber ind i mangel på landbrugsprodukter, bliver det svært for politikerne fortsat at favorisere en produktionsform, der forøger problemerne.

Da en snusfornuftig befolkning i 1990'erne hverken ville producere eller købe økologi, greb politikerne til prispolitiske våben som tilskud og afgifter for at fremme økologien. Selv børn i institutioner blev tvangsfodret med økologi. Det har kostet millioner af skattekroner til at fremme både produktion og afsætning af økologiske fødevarer. Til skade for såvel fødevareproduktionen som miljøet og klimaet. For naturen retter sig stadig efter naturlovene og ikke efter intentionerne hos et politisk flertal.

Økologiske myter

I et par årtier er der målt og testet, uden at det er lykkedes at påvise reelle fordele ved den økologiske produktion.

Der er ingen udbyttemæssige fordele. Ser man bort fra græsarealerne, ligger udbyttet 30-50 pct. under, hvad den konventionelle produktion kan præstere.

Der er heller ingen miljøgevinster. Både vandmiljø og klima belastes mere ved økologisk produktion end ved konventionelt brug.

Økologerne hævder, at jorden forbedres gennem økologisk dyrkning. Men det kan ikke dokumenteres. Tværtimod reduceres jordens indhold af næringsstoffer, ligesom jorden bliver mere ukrudtsfyldt. De kendsgerninger forklarer det betydeligt lavere udbytte.

Men økologisk landbrug fører til mindre kvælstofforurening, hævder økologitilhængerne. Problemet er bare, at de har svært ved at bakke påstanden op med facts.

Der findes nemlig ikke særlig mange langvarige undersøgelser af økologisk kontra konventionelt landbrug. Et af de mest kendte er et 18-årigt forsøg i Skåne, som viste, at en økologisk mark giver 20 pct. lavere kvælstoftab til grundvandet. Men når tabet beregnes pr. produceret enhed, udleder den økologiske produktion 50 pct. mere kvælstof til grundvandet end den konventionelle.

Grønne regnskaber viser det samme. Det ville også fremgå, hvis Danmarks Naturfredningsforening offentliggjorde tallene for deres gods, Skovsgaard, på Langeland!

Økologer på frihjul

Når økologisk og konventionelt landbrug sammenlignes, snydes der ofte på vægten ved, at systemerne blandes sammen. Det sker især på bedrifter, hvor planteavlen er økologisk, mens husdyrproduktionen er konventionel.

Det betyder, at de økologiske afgrøder via husdyrgødningen tilføres næringsstoffer, som stammer fra indkøbt foder fra handelsgødede marker. Uden denne indsmugling af næringsstoffer var økologien endnu vanskeligere stillet.

Som argument mod den konventionelle produktionsform fremføres det ofte, at der bruges meget energi til fremstilling af kunstgødning. Det er rigtigt. Men for hver energienhed, der investeres i gødningen, genereres 5-10 ekstra enheder solenergi i den forøgede planteproduktion. Så energiøkonomisk set er kunstgødning en god forretning. I øvrigt kan den fremstilles med vedvarende energi f.eks. ved hjælp af norsk vandkraft.

Ingen gevinster

Hvad så med pesticiderne? Har økologien ikke nogle fordele her? Måske. Men i dag er midlerne gennemprøvede, og dem med negativ effekt er udfaset.

De sjældne rester, der findes i fødevarer eller vand er yderst små og kan ikke forbindes med negative effekter hverken miljømæssigt eller sundhedsmæssigt. Oftest skyldes de heller ikke anvendelse i landbruget, men nedsivning ved borerør, offentlig ukrudtsbekæmpelse, fortidens synder eller slet og ret systematiske fejl i analyserne.

De kemiske midler, man anvender i moderne landbrug, fremmer derimod forbrugernes fødevaresikkerhed: Nogle af de farligste gifte dannes nemlig, når naturen sætter kemiske våben ind, hvor der ikke bruges kemisk beskyttelse — det gælder f.eks. stoffer som aflatoksin.

Hvad så med biodiversiteten, fremmer økologien ikke den? Her må man svare med et modspørgsmål: Mener økologiens kernetropper virkelig, at det gælder om at have så meget ukrudt i kornmarken som muligt? Hvordan mener man, at det kan forenes med et landbrug, der skal forsyne en voksende verdensbefolkning med mad?

Lad os i stedet dyrke et højt udviklet kulturlandbrug på landbrugsarealerne og reservere andre arealer til naturens frie udfoldelse. Ideen om at blande natur og landbrug sammen giver både dårlig natur og dårlig landbrugsproduktion! Resultatet er sultne maver.

For dyrenes skyld

'Men bør vi så ikke ofre os for dyrenes skyld?' spørger økologitilhængere, der tror, at økologer behandler deres husdyr mere omsorgsfuldt end andre landmænd. Men det fortoner sig i det uvisse, om det rent faktisk er tilfældet. Heldigvis behandles de fleste husdyr godt, men der er fundet grumme tilfælde i begge kategorier. Anderledes med vildtet: Her er det en kendsgerning, at hyppigere mekanisk jordbehandling — såkaldt strigling — af økologiske marker er hård mod harekillinger, fasankyllinger, agerhøns og fuglereder i marken (viber, lærker o.l.).

'Men i det mindste er øko-landbrug vel bedre for klimaet?' tænker økologifortalerne.

Desværre! Det økologiske landbrugs lavere udbytte binder nemlig langt mindre CO2 i afgrøden. Derfor dumper økologisk landbrug på økologernes egen klimadagsorden. Konventionelle marker giver som nævnt 30-50 pct. større udbytte og binder derfor også 30-50 pct. mere CO2 fra atmosfæren.

Herudover skal man huske at medregne de klimagasser, der frigøres fra jordbunden (almindeligvis CO2, men fra vådområder endvidere den langt farligere metan). Svenske forskere har beregnet, at hvis alt korn i Sverige, blev dyrket økologisk, ville det forøge CO2-udslippet svarende til ekstra 675.000 personbiler, der hver kører 10.000 km om året!

Og så har vi været venlige og ikke belastet økologien ved at medregne den ekstra CO2-udledning fra den mere intensive jordbehandling.

Fornægter landvindinger

Værst af alt er det, at økologien fornægter midler, der har reddet milliarder af mennesker.

Nobelpristageren Haber-Bosch, der opfandt metoden til at binde luftens kvælstof i kunstgødning, har haft enorm betydning og reddet milliarder af mennesker fra sultedøden. Blandt videnskabsfolk anses hans nobelpris for at være den vigtigste nogensinde, da den belønnede den opfindelse, som har haft størst betydning for menneskeheden.

Men netop denne opfindelse nægter økologerne at anvende — bortset fra ovennævnte indsmugling af næringsstoffer fra handelsgødning via indkøbt konventionelt foder.

Økologiens forkastelse af fødevareproduktionens allervigtigste produktionsmidler, kunstgødning og kemisk plantebeskyttelse, fører som vist til mindre udbytte, større udvaskning af næringsstoffer, større udslip af CO2, fald i jordens næringsindhold og sidst, men ikke mindst: En masse ukrudt! — Eller som en rigtig økolog udtrykker det: Forøget biodiversitet.

Gad vide, hvad de mange sultne blandt verdens syv milliarder indbyggere synes om den gevinst? Økologi synes mest af alt at være for dem, der har så meget, at de har brug for at forlyste sig med nostalgiske drømme fra Morten Korchs tid.

 

Poul Vejby-Sørensen er cand.agro. og ansat i Bæredygtigt Landbrug

Læs også interview med Niels Halberg, leder af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Citat fra artiklens afsnit 4:

[ "Og her er opskriften absolut ikke økologi, der kun producerer omkring halvdelen pr. arealenhed i forhold til konventionelt landbrug. Pga. det ringe udbytte kræver økologi langt større arealer, og produktionsmetoden er derfor en direkte trussel for verdens naturarealer — herunder regnskoven." ]

Citat fra sidste afsnit af afsnittet: "Følelser som argument" i selve artiklen

[ "Det har kostet millioner af skattekroner til at fremme både produktion og afsætning af økologiske fødevarer. Til skade for såvel fødevareproduktionen som miljøet og klimaet. For naturen retter sig stadig efter naturlovene og ikke efter intentionerne hos et politisk flertal." ]

Citat fra cand.agro Poul Vejby-Sørensens svar/indlæg i dag kl. 10:34.

[ "Og JH: Jeg ”skoser” ikke økologi. Jeg har tvært om sagt, at økologi byder på mange sympatiske træk." ]

Poul Vejby-Sørensen, det kan godt være du har sagt det, men det er ikke det du har skrevet, gentager skrevet, i din artikkel.

Hvor seriøst er det så lige man skal tage det du siger, når du skriver noget andet, som er det jeg forholder mig til.

For mig, der har mine 7 ha., 6 dextere, 30 får, 6 høns og en hane, en hyrdehund, to katte og en kone, og vel at bemærke, især for dem der udokumenteret her i debatten kalder mig et økologiskt religiøst frelst menneske, så er ingen af delene økologiske om end giftfrit drevet, men det hele alligevel en del af et samfund, der aldrig burde give en giftfri produktionform (økologi), der udgør 5-7% af den samlede fødevareproduktion, skylden for, endsige være en trudsel mod et beviseligt indtil for 40 - 50 år siden millioner af år gammelt produktionsmæssigt økosystem, drevet uden den kemi o. a. der nu måles i miljøet.

Det er altså dem der kun har 40-50 års referencer som baggrund for deres produktionsform, der angriber en produktionsform der trods alt har vist sig at kunne bære i millioner af år.

Det virker som om, at Bæredygtigt Landbrug ikke vil erkende, at de er, og oppebærer en del af det landbruget selv kalder for "landbrugets trædemølle", hvor den indbyrdes konkurence blandt konventionelle landbrug, har medført et mere og mere indbyrdes urentabelt konkurenceracerløb med hensyn til indtjening og effektivisering for den enkelte landmand.

Fra sidelinjen i Norge er vi ikke imponert av saklighetsnivået i denne debatten. Det kan synes som om økologisk landbruk ikke tidligere har vært gjenstand for debatt i Danmark. På bakgrunn av en opplevelse jeg hadde for ca 15 år siden, er ikke dette overraskende for meg. Jeg hadde et samarbeid med en person i en ledende posisjon innen dansk landbruksforskning. Han hadde lest to artikler som jeg og en norsk kollega hadde skrevet om positive og negative sider ved økologisk landbruk, og uttalte deretter følgende: "Jeg er enig i konklusjonene i artiklene, men jeg har ikke selv mulighet til å skrive noe tilsvarende i Danmark. Jordbruksministeriet har nemlig krevd at vi ikke skal uttale oss negativt om økologisk landbruk." I mitt stille sinn tenkte jeg: Er en slik politisk praksis forenlig med et opplyst demokrati?
Kronikken til Poul Vejby-Sørensen, som er årsaken til denne debatten, er skrevet i en provoserende stil, men det faglige hovedbudskapet er sammenfallende med det som flere norske og svenske landbruksforskere har hevdet i flere år: Økologisk landbruk er ikke bæredyktig, ikke miljøoptimalt og ikke i stand til å dekke verdens matbehov med dagens kosthold. En omlegging til mer vegetabilsk kosthold vil uten tvil være mer bæredyktig, men vil ikke være til fordel for økologisk, som er avhengig av husdyr for å skaffe gjødsel. I Norge ønsker øko-bevegelsen å redusere produksjonen av korn til svin- og kyllingfôr, og i stedet bruke arealene til å produsere gras til økologiske drøvtyggere. Resultat av en slik omlegging vil bli enda mindre mat til mennesker og enda mer klimagasser fra landbruket.
Vi hører ofte at avlingsnedgang som følge av økologisk er et fenomen som bare forekommer i I-land, mens det motsatte er tilfelle i U-land, hvor innføring av agro-økologiske dyrkingsmetoder skal ha ført til minst dobbelt så høye avlinger som konvensjonelt landbruk. Denne påstanden kan føre til den misoppfatning at avlingene i U-land vil øke hvis en slutter å anvende kunstgjødsel. Faktum er at disse områdene aldri har anvendt kunstgjødsel og at avlingsnivået er svært lavt som følge av primitive dyrkingsmetoder og lang tids utarming av næringsstoffer fra jorda. Under slike forhold kan vekstskifte og bruk av organisk gjødsel og nitrogenfikserende vekster gi økte avlinger. Men økt avling fører til større opptak av næringsstoffer fra jorda. Avlingsøkningen kan bli kortvarig hvis det ikke tilbakeføres tilsvarende mengde næringsstoffer, i form av organisk eller mineralsk gjødsel. I mindre skala kan bruk av husdyrgjødsel og kompost basert på organisk avfall gi like stor avling som kunstgjødsel med tilsvarende mengder plantetilgjengelige næringsstoffer. Men når slike metoder skal anvendes over større arealer, melder spørsmålet seg: Hvordan skal man skaffe tilstrekkelig mengder husdyrgjødsel og organisk avfall som matavfall, slakteriavfall og planterester? U-land har nemlig langt mindre tilgang på disse råstoffene enn det vi har i vår del av verden.
Økologisk landbruk er ingen trussel mot verdens matproduksjon så lenge den forblir en liten nisjeproduksjon. De forbrukere som måtte ønske det, må selvsagt få mulighet til å kjøpe økologisk mat, så lenge de selv betaler merkostnadene med denne produksjonsformen. Problemet melder seg når økologisk landbruk lanseres som en universalløsning for hele verdens matproduksjon.

Arne Grønlund

Har du taget med i dine betragtninger, at dansk landbrug importerer vegetabilske foderenheder, fordi landbruget ikke er selvforsynende til de animalske fødevareprodukter?

F. eks. producere dansk landbrug 35 millioner svin pr. år., og jfr. Landbrug & Fødevarer bruger hvert svin 75 kg. soja og ca. 225 kg. korn for at nå slagtevægten.

Er det den rigtige måde, bæredygtigt, at pruducere 1 FE ved at tilføre/bruge 3,5 - 4,5 vegetabilskt producerede FE, når Danmarks landbrugsareal ikke kan dække dette foderbehov?

Når økologisk udbytte pr. hektar jfr. artiklen er 30 - 50 % mindre end det konventionelle udbytte pr. hektar, vil der så ikke produktionsmæssigt være mere end rigeligt at give af, hvis ikke man fastholdt den store animalske produktion, men tilpassede den landbrugsarealet?

Jens Høyby

Du skriver:
”Har du taget med i dine betragtninger, at dansk landbrug importerer vegetabilske foderenheder, fordi landbruget ikke er selvforsynende til de animalske fødevareprodukter?”
Danmark i likhet med Norge produserer langt mer korn enn det vi forbruker som matkorn. Best ressursutnyttelse av”overskuddskornet” får vi ved utnytte det til fôr til svin og kylling. På grunn av dårlige klimatiske forutsetninger til å dyrke proteinrikt svin- og kyllingfôr, importerer vi soia, slik at fôret skal riktig proteininnhold. Alternativt kunne fôrkornarealene vært bruk til gras til kjøttproduksjon med drøvtyggere. Det ville gitt mindre mat og mer klimagasser.
I slutten av din kommentar skriver du:
”Når økologisk udbytte pr. hektar jfr. artiklen er 30 - 50 % mindre end det konventionelle udbytte pr. hektar, vil der så ikke produktionsmæssigt være mere end rigeligt at give af, hvis ikke man fastholdt den store animalske produktion, men tilpassede den landbrugsarealet?”
Poul Vejby-Sørenesen og Per A. Hansen har allerede besvart det spørsmålet. La meg likevel gjenta svaret: Økologisk produksjon av vegetabilsk mat gir større produksjonsutbytte enn konvesjonell produksjon av animalsk mat. Men konvensjonell produksjon av vegetabilsk mat kan klare seg uten husdyr og er mer bæredyktig enn økologisk produksjon av vegetabilsk mat.

Arne Grønlund.

Tak for din besvarelse.

Du mener altså, at fordi man producerer mere korn end landets befolkning spiser, så er det den bedste ressourceudnyttelse i forhold til jordens sultproblemer, at sende kornet igennem f. eks. en gris først, før man begynder at tænke på jordens sultproblemer?

Samt at fordi overskudskornet ikke har proteinindhold nok til opfodring af grise, så er det den bedste ressourceudnyttelse af overskudskorn i forhold til jordens (klodens) økosystem og sultproblemer, at dyrke og importere soja fra fældede Argentinske regnskovsområder, og putte det i f. eks. danske eller norske grise til eksport.

Alternativet behøver da ikke være drøvtyggere på græs, men kunne jo også være at man tilpassede landbrugsproduktionens animalske og vegetabilske fødevarerprodution efter klimaområde og de naturlige forholds bæreevner for kornsorter og græsarealer.

For artiklen påstår jo, at det er løsningen af sultproblemet der er det centrale, og ikke hvordan man bedst bruger en overskudsproduktion af korn af hensyn til ressourceudnyttelse af overskudsfødevare (korn) som foder til dyr, i stedet for til de sultne mennesker.

At jorden, af hensyn til forbedringer skal dyrkes med kunstgødning (f. eks. fosfor) som slipper op om 40-50 år, er en stakket og meget kortsigtet frist, set i lyset af hvor lang tid jorden har kunnet dyrke sig selv i millioner af år uden kunstgødning.

Men alligevel tak for dit svar, men tvivler på at ordene bæredyktig på norsk betyder det samme som bæredygtig på dansk.

På dansk betyder bæredygtig jfr. ordbogen:

noget som er produceret el. fungerer på en forsvarlig måde, især økologisk el. økonomisk.

Sören Tolsgaard

@Per A. Hansen: "- din tro på at Mykorrhiza kan løse problemerne med mineralstoffer bygger på nogle få og usikre undersøgelser .. de såkaldte va-mykorrhiza kan ikke skaffe mineralstoffer frem, der ikke findes i jorden i forvejen og kan højst forhale tidspunkter, hvor man må ud med mineralgødningerne - der forsvinder jo nogle hvert år .. der er udført forsøg med svampesporer, de har vist en vis effekt på jorder, hvor der er et lavt P-indhold, men ingen, hvor jorden er velforsynet med fosfor. Det samme gælder for de andre mineralstoffer. Jeg gentager: Kun meget få landbrugsplanter kan bruge endosvampe .. Hvis du drømmer om at man kan drive landbrug uden at tilføre de næringsstoffer, der forsvinder ved dyrkningen, så tror du vel også på ”de vises sten”? Måske kan svampesporer i visse afgrøder med store omkostninger – trække tidspunkter ud nogle år inden man må tilføre P, K, Mg, Cu o.m.a. af de essentielle næringsstoffer, som planterne har brug for. Planter optager, hvad der er lette[s]t – ikke hvad de har brug for. Derfor er gødskning efter en næringsbalance og efter plantens behov det grundlæggende. Men kan mykorrhiza finde lidt anvendelse på økonomisk grundlag i enkelte plantearter, vil det blive taget i brug – men det koster mere at inficere planterødderne med mycelium end afgrøden er værd. Den side af sagen interesserer ikke forskere."

Jeg har intet sted påstået, at mykorrhizasvampe er "de vises sten", men uanset hvor ofte du gentager, at emnet er uinteressant for forskere og jordbruget, vil der dog nok være en del, som vil være af en anden opfattelse :)

@Per A. Hansen: "Planter optager, hvad der er lettest"

Elementært, og hvis de tilbydes en fed suppe af NPK-gødning, vil de vokse kraftigt uden hjælp fra mykhorrizasvampe, mens de under mere knappe forhold udvikler en intim symbiose med svampene, og rødderne udvikler sig kraftigere og dybere, helt uden at blive kunstigt inficeret, hvilket snarere er nødvendigt, når kemi og monokultur har spoleret den naturlige diversitet.

C og N kan skaffes tilveje fra atmosfæren, men heruder skal mineralstofferne være tilstede i jorden for at kunne anvendes. De danske lerjorde indeholder i høj grad de vitale næringsstoffer, problemet er ofte tilgængeligheden, som øges ved mykhorriza-symbiosen. Transport af dybere jordlag til overfladen med regnorme forøger konstant den tilgængelige mængde. Alt i alt er der ikke blot tale om "at trække tidspunktet ud nogle år", men om en ressource, som på mange danske jorde findes i rigelig grad, såvidt den gøres tilgængelig via mykorrhizasvampe, regnorme, bakterier og alle de andre organismer (biota), som findes i en organisk jordbund.

Naturligvis findes der jorde, som behøver et tilskud, og hvor økologerne såvidt muligt vil anvende organisk gødning, bl.a. tang, guano og strandskaller. Der anvendes også om nødvendigt mineralsk gødning i økologisk jordbrug, ikke som den letteste løsning til at maximere udbyttet, men når der ikke gives andre muligheder.

Følgende link til en rapport fra Naturstyrelsen fortæller noget om, hvor stor en rolle mykhorrizasvampe og andre jordbundsorganismer har for næringsstoftilførslen i det traditionelle overdrev - en habitat, som er i hastig tilbagegang:

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/23C640B6-384F-4CF8-AC4D-949135...

I et økologisk jordbrug, vil også de dyrkede marker kunne opnå et højere udbytte ved at udnytte disse organiske faktorer. Vel ikke ligeså højt, som ved massiv anvendelse af kunstgødning og pesticider, men til gengæld uden at spolere jordbundsfaunaen. Og, idet handelsreserverne af især koncentreret fosfor er begrænsede, muligvis også en vej til at sikre mineralforsyningen, indtil vi bliver bedre til at returnere alle stoffer vha. mere lukkede kredsløb.

@Per A. Hansen: "Jeg mangler kommentarer fra Søren og Bente vedrørende deres reference til en FAO-kilde, hvorfor vil de ikke erkende, at den rent faktisk støtter, hvad jeg, Jørn og Poul Vejby har skrevet?"

Nuvel, FAO udelukker ikke anvendelsen af kunstgødning og pesticider, men taler om at komplementere et grundlæggende økologisk koncept:

"Sustainable crop production intensification (SCPI) is FAO’s first strategic objective. In order to achieve that objective, FAO has endorsed the “ECOSYSTEM APPROACH” in agricultural management. Essentially, the ecosystem approach uses inputs, such as land, water, seed and fertilizer, to COMPLEMENT the NATURAL PROCESSES that support plant growth, including pollination, natural predation for pest control, and the ACTION OF SOIL BIOTA that allows plants to access nutrients.”

"Integrated pest management (IPM). Over the past 50 years integrated pest management has become and remains the world’s leading HOLISTIC strategy for plant protection. From its first appearance in the 1960s, IPM has been BASED ON ECOLOGY, the concept of ecosystems and the goal of sustaining ecosystem functions. IPM is founded on the idea that the FIRST and MOST FUNDAMENTAL line of defence against pests and diseases in agriculture is a HEALTHY AGRO-ECOSYSTEM, in which the biological processes that underpin production are protected, encouraged and enhanced.”

Mine fremhævelser - for at understrege, at dette koncept synes langt fra den holdning, som Bæredygtigt Landbrug arbejder ud fra. Du udtrykte selv på et tidspunkt denne holdning således: “Poul Vejby har ret - økologi er ikke svaret, men mere gødskning, pesticider i behersket mængde, forædling og GMO.”

Du har dog også udtalt følgende: "I dette scenarie er der også god plads til økologien, der på visse områder har en mission og viser et godt eksempel på en række områder. Jeg ser ingen hindringer for, at begge former kan tilnærme sig hinanden .. En del af dine synspunkter vil jeg gerne tage op andet sted, det er emner som ikke direkte vedrører emnet."

Fint nok, jeg mener også, at der kan bygges på kombinationer af mange metoder, omend der også er nogle, som i en given sammenhæng udelukker hinanden. Og jeg synes, at du er hurtig til at diskvalificere visse synspunkter på grundlag af fordomme, bl.a. mht. mykorrizasvampe - og også følgende synes overilet:

@Per A. Hansen: "Jeg kan oplyse, at der er sket en revolution på agerdyrkningens område siden Hindhede fabulerede lidt over landbruget! Ham kan vi ikke bruge til noget i dag."

Du burde sætte dig ind i Mikkel Hindhedes virke, især som ernæringsforsker, før du afskriver ham så helt og aldeles.

http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=1775/sprog=1/grp=6/menu=2/

Sören Tolsgaard

@Poul Vejby-Sørensen: "Jeg er hverken enig eller uenig i at der skal produceres mere eller mindre kød"

"For det første holder Bæredygtigt Landbrug ikke noget skjult. Alle ved, at det koster noget energi, at sende planteprodukter gennem en svineproduktion, frem for at spise dem direkte. Det er der intet nyt i. Til gengæld opnås en højere biologisk værdi i proteinet. For det andet har diskussionen om at spise varieret – herunder kød - eller kun spise vegetarmad jo INTTET med økologidiskussionen at gøre. Dine synspunkter om foderenheder gælder jo for SÅVEL økologisk SOM konventionel produktion. Så den økologiske produktion er bagefter – uanset om du spiser dine FE direkte som planteprodukter eller som en flæskesteg. Allermindst energi pr. arealenhed får du naturligvis, hvis du spiser økologisk flæskesteg! Det er muligt, at I ser en interesse i at fordreje min kronik. Men jeg har overhovedet ikke diskuteret omfanget af kødproduktion. Det er vel i høj grad efterspørgselen, der bestemmer, om der skal spises det ene eller det andet i denne verden. Jeg ser i hvert fald ikke anvendelige magtmidler for mig, som kan bruges. Gør I?"

Problemet er, at PVS anklager økologien som problematisk for miljøet, folkesundheden og de globale sultproblemer, men overhovedet ikke tager kødproduktionens omfang og vækst i det såkaldt konventionelle landbrug med i sine betragtninger!

Den HOLISTISKE økologi går ikke udenom dette problem, men sætter en mere naturlig grænse for, hvor stort husdyrhold et område kan bære, end den udvikling, som det såkaldt konventionelle landbrug i øjeblikket er ude i, hvor store mængder foderstof importeres for at øge den animalske produktion.

Jeg spurgte i et af mine forrige indlæg: "Prioriterer I at ernære så mange som muligt, eller at tjene så meget som muligt? Ønsker I at lade markedskræfterne råde, eller at mætte de sultne?"

Poul Vejby-Sørensen har ovenfor erklæret, hverken at være enig eller uenig i, at der skal produceres mere eller mindre kød. Og at det vel i høj grad er efterspørgselen, der bestemmer, om der skal spises det ene eller det andet i denne verden. "Jeg ser i hvert fald ikke anvendelige magtmidler for mig, som kan bruges. Gør I?"

Jo, Poul Vejby-Sørensen: Der findes midler! - Og ikke nødvendigvis beroende på magt, men hellere på holdninger, moral og etik. Ifølge et citat af Vaclav Havel, som jeres tro væbner Jørn Rasmussen meget belejligt bragte på banen:

“Even a purely moral act that has no hope of any immediate and visible political effect can gradually and indirectly, over time, gain in political significance.”

Her er nogle relevante links, som understreger, at sagen i høj grad handler om holdninger:

http://www.spisbare.net/3/storeboeffer

http://videnskab.dk/kultur-samfund/du-spiser-dobbelt-sa-meget-kod-som-di...

http://ing.dk/artikel/102900-danmark-er-det-suveraent-mest-koedspisende-...

http://www.altomkost.dk/NR/rdonlyres/6ADA4996-0E51-4686-8647-78AB6998EB4...

http://www.business.dk/foedevarer/verdens-koedproduktion-stiger-staerkt

http://www.vegetarforening.dk/omveg/materialer/klimapjece.pdf

Arne Grønlund

Efter nærmere overvejelser, forstår jeg ganske enkelt ikke dit resonement om, at det ressourcemæssigt er bedre at lade grise spise det korn landbruget har produceret for meget af.

Ressourcemæssigt ville det jo være billigere og bedre kun at producere det nødvendige.

Herved var landbruget i Danmark fri for at bruge kunstgødning, kemi, hormoner og energiressourcer, på kornafgrøder og import af udenlandsk soja, for at opfodre 35 millioner svin, der fodermæssigt fortærer 35.000.000 x 225 kg. korn og 35.000.000 x 75 kg. importeret soja.

Det andet jeg ikke forstår er, at jorden (kloden) plantemæsigt og ernæringsstofmæssigt for planter har kunnet overleve i så mange år, når det i debatten påstås, at naturlig udnyttelse af natur og miljø, altså uden kunstgødning o. s. v., skader og fjerner plantenæringsstofferne fra jorden.

Det hele hænger kun sammen, hvis argumentet er, at jordens befolkning skal spise mere kød end dengang landbruget ikke kavde kemi, kunstgødning, hormoner o. s. v. til rådighed.

En lille beretning om bæredygtighed, hvis det er økonomi der er udgangspunkt.

Blev for 4 år siden inbudt til indvielse af en svineproducents nye staldanlæg, som producerer 28.000 stk. årssøer jfr. betingelser for gødningsregnskab for produktion af 30 kilos. grise.

På tidspunktet for besøget, var tabet for hver produceret smågris 50,00 - 75,00 kr.

Desværre kom jeg spontant til at spørge svineproducenten, da han fortalte, at om en uge skulle grisene sættes ind, om ikke det var billigere og mere rationelt at lade staldanlægget stå tomt, indtil han ikke skulle betale for hver gris han producerede. Det måtte da være bedre både for ham og banken. Altså mere bæredygtigt.

Men sjovt nok svarede han, at det kunne han da ikke med alt det korn han dyrkede til foder, hvor skulle han så gøre af det, for ikke at tale om gyllen. Og meget relevant for hans situation, spurgte han mig om jeg var gal i hovedet.

Det er under denne debat blevet mig mere og mere tankevækkende, hvad det egentlig er der er problemet, når nogen i traditionelt landbrug agiterer for bæredygtighed, og samtidig er bange for, at økologi ikke kan mætte jordens befolkning.

I hvert fald er det underligt for mig, at bruge kunstgødning for at opfodre 35 millioner grise frem for 35 millioner mennesker, hvis grisene kun skal æde overproduktion.

PAH siger: ”Jeg mangler kommentarer fra Søren og Bente vedrørende deres reference til en FAO-kilde, hvorfor vil de ikke erkende, at den rent faktisk støtter, hvad jeg, Jørn og Poul Vejby har skrevet?”

Jamen PAH dog, for det første kan jeg ikke erindre, at en ”Bente” har været indblandet i denne debat,. For det andet må jeg konstatere, at du læser FAO´s anbefalinger, som Fanden læser Biblen”.
FAO anbefaler netop en økologisk tilgang til fødevareproduktionen og ser alene kunstgødning og pesticider som en ”sidste løsning”. ”Save and Grow” handler om, at få opbygget så meget liv i den kultiverede jord, at samspillet imellem planter, de ”gode” insekter, svampe og mikroorganismer bliver styrket i stedet for at blive goldet. Læs f.eks. :

“Pesticides kill pests, but also pests’ natural enemies, and their overuse can harm farmers, consumers and the environment. The first line of defence is a healthy agro-ecosystem.
In well managed farming systems, crop losses to insects can often be kept to an acceptable minimum by deploying resistant varieties, conserving predators and managing crop nutrient levels to reduce insect reproduction. Recommended measures against diseases include use of clean planting material, crop rotations to suppress pathogens, and eliminating infected host plants. Effective weed management entails timely manual weeding, minimized tillage and the use of surface residues. When necessary, lower risk synthetic pesticides should be used for targeted control, in the right quantity and at the right time. Integrated pest management can be promoted through farmer field schools, local production of biocontrol agents, strict pesticide regulations, and removal of pesticide subsidies.”

Dvs. at førsteprioriteten er dyrkning uden pesticider samt udvikling af biologiske bekæmpelsesmidler, som ikke har den samme skadelige virkning som mange af de eksisterende pesticider. Man understreger endda, at tilskud til pesticider helt skal væk (findes åbenbart nogle steder). For mig at se, er der en hel del mere ”naturlig holden hus ” med biotopens næringsstoffer end i jeres hovedløse forsøg på at få lov til at fortsætte på den måde, som I hidtil har gjort.

PAH skriver: ”@Birgit, du skøjter videre og vil ikke svare på de spørgsmål, du selv lægger op til. I stedet analyserer du nu ”agronom”.
Man bliver ikke uddannet til landmand på KVLs agronomstudie, det sker via et helt andet program, hvor den teoretiske del sker på landbrugsskoler og den praktiske del på godkendte lærepladser.
-
Min væsentligste pointe er ikke tilbagevist – at global økologi ikke er bæredygtigt med de nuværende danske regler – man kan ikke erstatte de næringsstoffer, der forsvinder fra jorden ved dyrkningen.
Skal økologi udvikles i større målestok må økologerne ændre kursen, så man tillader både pesticider og brugen af mineralgødninger med nogen begrænsninger. Den udvikling er i gang – og den nævnte FAO-kilde bekræfter det også.

Jeg er enig med Poul Vejby i, at debatten om svine/kvægavl/sundhed ikke har ret megen relevans til kronikken eller til økologi eller ikke.
Hvis man går ind for at udfase husdyr, så har man rent faktisk undsagt økologien, da man ikke kan drive landbrug uden husdyr efter økologiske principper som nævnt ovenfor!
Man kan ikke blæse og have rent mel i munden samtidigt.
Det er hykleri af angribe svineavlen og så fortælle, at man da gerne selv vil have en bøf!”

Dette afsnit i din argumentation, understreger da også til dels, at du er enig, hvis du blot forstår, hvad begrebet ”økologi” dækker over. Det handler nemlig NETOP om ”Global økologi”, hvilket i min optik ikke er et ”smart brand”, som skal udbredes til hele verdens befolkning, men en ændring i den måde, man dyrker sine afgrøder og holder sine husdyr. En ændring, hvor tilførsel af kemi alene kommer til at ske som brandsslukning, og hvor grundholdningen er den, at bevare og styrke samspillet imellem jorden, dyreholdet og den omgivende natur. En afbalanceret fødevareproduktion. Problemet var og er, de steder, hvor man har taget højtforædlede, hvilket vil sige ensrettede planter og dyr, og sat dem på en mark og sagt, nu skal I dyrkes / leve naturligt. Planter og dyr, som ved ensidig selektering for udbytte og meget mindre selektering for diverse resistenser, ”pludselig” skal leve i et miljø uden kemisk beskyttelse, kan selvsagt ikke klare sig på økologiens præmisser. Populært sagt er disse jo invalide, avlet væk fra den diverse og komplicerede genetik, som deres ”forfædre” indeholdt. Så med til den økologiske tankegang, altså tanken om ikke at bruge kemi og at dyrke med naturen, hører, at man genfinder tidligere tiders diversitet inden for såvel domesticerede dyr som planter.

Desværre afslører din sidste bemærkning, netop det, som jeg forsøger at sige, omkring begrænsningen i jeres uddannelse, nemlig det faktum, at være i stand til at se den kultiverede del af vores verden i samspil med den vilde natur. MAN KAN IKKE DEBATTERE FREMTIDENS FØDEVAREFORSYNING, UDEN AT KOMME IND PÅ OVERDREVET OG ULOGISK HUSDYRHOLD!

PVS siger: ”BB - Det er kompliceret at debattere med folk, der udover at fremsætte egen mening også påtager sig at fortolke (og ind imellem fordreje) modpartens mening. Jeg anser dig for et af de vanskelige tilfælde. Du skriver en række præmisser, som jeg på ingen måde kan godkende – flere af dem er lodret forkerte - og så buldrer du videre i dine tåger af vildfarelse.
Jeg kender og respekterer mange økologiske landmænd, men de er ikke så enøjede, som du er! De ved godt, at det er en specialitet, der ikke kan bredes generelt ud i erhvervet, for så er det ikke bæredygtigt – hverken produktionsmæssigt eller hvad angår forsyning med næringsstoffer. Det er derfor, jeg efterlyser Dansk Naturfredningsforenings egne tal for økologisk produktion, når de nu anbefaler en massiv omlægning. Men den dokumentation er du åbenbart heller ikke interesseret i.
Glem fanatismen og glæd dig over, at du går ind for økologi (hvis jeg da ikke har misforstået dig), og glæd dig over, at der findes skatteydere, der betaler for at støtte din produktion og afsætning, selv om mere end 90% af deres forbrug er konventionelt. Og glæd dig over at andre landmænd går i andre retninger og sikrer en dansk produktion af fødevarer i topklassen, så de 90% også kan få ordentlig mad på bordet. Der meget at glæde sig over!”

Kære PVS, når man påtager sig at skrive en kronik, oveni købet med en fagmands ”kasket” på, så må man også forvente, at den bliver fortolket. Jeg mener så ikke, at jeg har fordrejet nogle af dine påstande. Derimod har jeg på logisk vis gennemgået dit ”oplæg”, renset det for værdiladede ord og fundet ind til substansen af det du skriver. Som jeg også lægger op til, er du velkommen til at anke, hvis du mener, at der er nogle præmisser i kronikken, som jeg ikke har fået med. Altså lægger jeg op til debat om det, som du gerne selv vil vende tilbage til fra tid til anden, nemlig det budskab, som kronikken udstråler. Hvis ikke du i din egen overlegenhed kan nedværdige dig til i det mindste at skrive, hvilke af de af mig fremsatte præmisser, som du ikke kan godkende, så må jeg jo konkludere, at de synes korrekte.

Når du siger, at du kender ”mange økologiske landmænd” , så tror jeg dig gerne. Problemet er bare, at du ikke selv helt har forstået, hvem det er, som er ”enøjet”. Jeg efterlyser diversitet, du efterlyser ensartethed. Mht. til næringsstofferne, kan jeg kun sige, så se dog at få læst noget af FAO´s materiale! Hvorfor du lige pludselig skal hive DN´s regnskab frem, for at understrege at jeg er enøjet, kan jeg så ikke rigtig se…………. ? Jeg kan jo ikke forsvare alle ”økologisk brandede” fødevarer i dette land, og det er heller ikke mit ærinde.

Hvad mener du egentlig med: ”du går ind for økologi”? Hvis jeg skal forstå dig ret, så går du altså ind for, at man skal arbejde imod ”naturens husholdning”, snarere end med? Det, som jeg går ind for, er nemlig, at man tilretter sin produktion af fødevarer, således at man arbejder med naturen og ikke imod.
I sidste del af dit ”sure opstød” kammer du så igen helt over, eller rettere så blander du ”æbler” og ”agurker”. Jeg tillader mig helt og holdent at holde økonomi ud af min del af debatten. Det gør jeg, fordi at valuta er menneskeskabt, og til enhver tid kan genskabes eller erstattes med noget andet. Tabt fødegrundlag i form af manglende diversitet, golde jordstykker, forurenet drikkevand osv. er liv, og det har vi mennesker trods alt endnu ikke evnet at skabe kun at ødelægge. Du lægger med din kronik op til en debat om menneskers fremtidige liv på jord, men du kommer ret hurtigt på afveje ved at sammenblande det unikke med penge. Måske derfor, at vi ”taler” forbi hinanden.

Men altså, summa summarum, lad mig lige vide, på hvilke punkter, at jeg har fejlfortolket dine præmisser i kronikken.

Sprøtjegift er sprøjtegift, der sprøjtes ud for at ihjelslå visse planter. Dermed rammes smådyr og fugle, der lever af smådyrene.

Sprøjtegift er den måske folkelige men dog forståelige fortolkning, for det visse fagfolk kalder pesticider eller planteværn.
Planteværn er direkte løgn, da det netop udgydes for at dræbe planter

Planteværn er lige så misvisende som "bæredygtigt landbrug".

Jens Høybye.

Først en liten språklig oppklaring: Ordet bæredyktig har samme betydning som det engelske ordet sustainable, i substainable development, som ble først lansert av Brundtlandkommisjonen, ledet av norske Gro Harlem Brundtland: http://en.wikipedia.org/wiki/Sustainable_development
Den norske og danske oversettelsen er så godt som identiske, med den lille forskjell at man bruker ordet bærekraftig på norsk. For å unngå misforståelser, har jeg valgt å bruke ordet bæredyktig, som også er et fullgodt norsk ord.
Du stiller også spørsmålet: ”er det den bedste ressourceudnyttelse af overskudskorn i forhold til jordens (klodens) økosystem og sultproblemer, at dyrke og importere soja fra fældede Argentinske regnskovsområder, og putte det i f. eks. danske eller norske grise til eksport.”

Dersom Danmark importerer soja fra Argentina, kan den neppe komme fra regnskogsområder, fordi det praktisk talt ikke fins regnskog i Argentina. Jeg har ikke forutsetninger til å diskutere dansk landbruks- og handelspolitikk. Men angående "norske grise til eksport", kan jeg opplyse at Norge kun har ambisjon om å være selvforsynt med de jordbruksvarer vi har mulighet til å produsere selv. Det norske overskuddskornet kan ikke løse verdens sultproblemer: Bare en liten del tilfredsstiller kravet til matkornkvalitet, og det kan ikke eksporteres uten betydelige eksportsubsidier, hvilket vil være i strid med internasjonale handelsregler. Alternativet til å importere soja, ville være å importere ferdig produsert svinekjøtt, som ville innebære en enda større netto matimport. Importen av soja blir for øvrig oppveid av en enda større eksport fra Norge av høykvalitets matprotein i form av fisk og sjømat, til bl. a. Brasil.

Du skriver også at fosfor ”slipper op om 40-50 år”. Faktum er at de grobale reservene av økonomisk drivverdig fosfor er estimert til 65 milliarden tonn malm. De totale fosforressursene, som også inkluderer malmforekomster som ikke er økonomisk drivverdig med dagens teknologi og pris, er flere ganger større. Forbruket i 2010 var 176 millioner tonn malm, hvilket innebærer at de økonomisk drivverdige reservene har en varighet på mellom 300 og 400 år med dagens forbruk. Dersom forbruket skulle øke med 1,5-2 % per år, vil de vare i 150-200 år. Dette forbruket er etter min mening ikke bæredyktig. Vi må redusere sløsingen med fosfor i vår del av verden og resirkulere fosfor i organisk avfall langt mer effektivt enn det vi gjør i dag. Problemet er ikke først og fremst at fosforresursene vil bli brukt opp, men at prisen på fosfor blir så høyat at fattige bønder i U-land ikke får råd til å kjøpe fosfor. Det ser for øvrig ikke ut til at øko-bevegelsen er særlig bekymret for fosforressursene. Hvor er logikken i at man ikke aksepterer fosforrikt avløsslam og lettløselig mineralsk fosfor som gjødsel, og tillater bruk av tungtløselig råfosfat som nesten ikke gir noen fosforeffekt i jorda?

Jeg har gjentatte ganger i denne debatten presisert at det er bedre ressursutnyttelse å bruke kornet direkte til mat enn til dyrefôr. At dette ikke skjer i ønsket grad, skyldes fordelingsproblemer som ikke løser ved at bønder i Danmark og Norge går tilbake til dyrkingsmetoder som ble anvendt for 150 år siden, og som slett ikke var så bæredyktig som visse naturromantikere forestiller seg.

Jeg ønsker å takke for meg i denne debatten, da jeg anser det som nytteløst å imøtegå myter, følelser og tro med vitenskapelig basert kunnskap.

Jeg er naturromantiker.

Engang i 90´erne oplevede jeg et biodynamisk jordbrug hvor frøerne sprang op af bækken, og lagde man sit øre mod jorden hørte man jordens hjerte slå.

Det er hårdt arbejde at være biodynamisk bonde.

Ned på knæ og luge gulerødderne med håndkraft.

Måske er det snarere en livsstil, et perspektiv, en holdning, en slags ny religion, en overbevisning.
Dette at økologisk tænkning er "nyt" gør det ikke ubrugbart. Det er faktisk den eneste måde at sikre en fremtidig verden i nogenlunde balance.

Bønderne har altid slidt med markerne, og forsøgt at få bugt med "ukrudt". Meget af det "ukrudt" er nok snarere "krudt", da det i sammenblandingen med det høstede brødkorn giver nødvendige næringsmæssige tilsætninger, endda smag. Tænk at brød fra korn fra forskellige marker ligefem kan SMAGE forskelligt, indeholde forskelligt.

Er det ikke den diversitet vi ønsker og skal opmuntre på verdensplan?

Det er stadigvæk aldeles muligt at mætte alle verdens munde hvis balancerne bliver rettet op, og der ikke sidder en grådig overvægtig flok i én del af verden og får hele læsset til at tippe.

Der er så den go´e gamle: Lav sværd om til plovjern.

@Arne Grønlund, jeg synes, at du er kommet med mange interessante input til denne debat.
Ligesom andre af debattørerne finder jeg det også ganske forunderligt, at du har fundet vej til lige netop denne debatside. Du har dog, som andre har påpeget, været med til at hæve debatniveauet en smule.
Derfor finder jeg også din afsluttende svada:"Jeg ønsker å takke for meg i denne debatten, da jeg anser det som nytteløst å imøtegå myter, følelser og tro med vitenskapelig basert kunnskap.", ekstra ærgerlig, især for din troværdighed. Umiddelbart vil jeg jo, hvis vi skal debattere fagkundskab og videnskab, tillade mig at henlede opmærksomheden på Niels Halbergs kommentarer i artiklen: http://www.information.dk/283674. For mig at se, kan han, videnskabeligt set, have lige så meget ret i sine argumenter, som du har i dine.
Der, hvor din "videnskab" begynder at blive en smule utroværdig, er når du rent faktisk giver flere af debattørerne ret i, at rent økologisk / biologisk er det ønskeligt med en mindre husdyrproduktion, men at du så afslutter dine argumenter med at indblande økonomiske aspekter. Du blander således økonomiske termer ind i din naturvidenskab, hvilket jeg synes er rigtig synd og skam. Fordi du på den måde udhuler din egen videnskab, og gør emnet til noget politisk.
Hvís det handler om, at vi skal sikre jordens befolkning på længere sigt, så må økonomien udelukkes i første omgang. Vi bliver nødt til at se koncentreret på Verdens grundstoffer og fordelingen af disse i mennesker, dyr og planter. Lige nu, kan vi vist godt blive enige om, at fordelingen er totalt ude af balance, og at jordens økosystem arbejder "imod" os, for kontinuerligt at oprette ligevægt. Derfor bliver vi nødt til at få videreudviklet eller decideret radikalt få ændret de naturvidenskabelige paradigmer omkring "læren om liv." Vi skal bruge det bedste, af det vi ved, og så skal vi tænke "ud af kassen" og i flere tilfælde også "bladre tilbage i historiebogen", MEN vi skal basere vores forskning alene på naturvidenskabelige og ikke på økonomiske termer. HVIS men forhåbentlig NÅR, vi så har fundet en økologisk bæredygtig måde at forvalte vores ressourcer på, SÅ kan vi begynde at tilrettelægge vores økonomi i forhold til, i hvor høj grad vi ønsker menneskelig overlevelse.

Arne Grønlund

Det er ærgerligt, at du fordi jeg som lægmand, og ud fra de oplysninger jeg har fået af andre, som er fagfolk, -- bl. a. at let tilgængeligt fosfor bliver et problem om 40 - 50 år, og ikke som du som videnskabsmand oplyser, først alt efter forbruget, er en ressource der varer fra 150 - 400 år, --- synes det er nytteløst at dele din viden, bare fordi man ikke har samme synspunkter og viden som den videnskabsmand, man spørger.

Jeg er forundret over, at selv om dine oplysninger er rigtige, at du tilsyneladende synes at fosforudvindingsproblemet ikke er noget gødningsmæssigt problem for fremtiden.

Procentielt i forhold til, at menneskeheden forhåbentligt har et fødevarebehov de næste mange millioner år, så behøver du vel ikke hænge dig så nøje i for at bidrage med din viden, om det først er om 40, 150 eller 400 år, der opstår menneskeskabt mangel på fosfor

Er ked af at min lyst til saglig viden og begrundelse fra en videnskabsmand, takseres til: ["Jeg ønsker å takke for meg i denne debatten, da jeg anser det som nytteløst å imøtegå myter, følelser og tro med vitenskapelig basert kunnskap."]

Vedr. regnskov i Argentina, kan jeg kun oplyse, at Landbrug & Fødevare har udtalt til DRs radioavis på P1, at det ikke er dansk landbrugs opgave at vurdere, om der skal dyrkes, og eksporters til Danmark, soja i fældede regnskovsarealer. Det er alene Argentinas afgørelse. Så noget regnskov må de jo have, siden problemet har været belyst og kommenteret i DR.

Du skriver endvidere:

"[ Det ser for øvrig ikke ut til at øko-bevegelsen er særlig bekymret for fosforressursene. Hvor er logikken i at man ikke aksepterer fosforrikt avløsslam og lettløselig mineralsk fosfor som gjødsel, og tillater bruk av tungtløselig råfosfat som nesten ikke gir noen fosforeffekt i jorda? ]"

Det hænger måske sammen med, uden at være vidensakbsmand, at man ikke kan garantere for gift-, medicin- og andre kemiske og mineralske rester i kloaslam. Det er bl. a. også derfor konventionelle landbrug ikke vil have det, for risikoen for økonomisk at hænge på en evt. forurening af jorden er for stor.

Kære Eva

tak for et smukt indlæg.

Jeg sparer selv mit medlemsskab til et fitness center, når jeg luger min grøntsager og mine kartofler 1 HA i alt. Det er skønt at bruge sin tid til noget særdeles konstruktivt og så fr frisk luft og motion samtidigt.

Jeg kom til at tænke på Halfdan Rasmussens digt og Radiser, krusemynte, krokus og krig.

Sören Tolsgaard

@Arne Grønlund & Jens Højbye

Lidt om dansk import af Roundup-resistent GMO-soya til svinefoder, dyrket i tidligere argentinske regnskovsområder..

http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/flere-svin-...

“Poul Vejby har ret - økologi er ikke svaret, men mere gødskning, pesticider i behersket mængde, forædling og GMO.” (PAH)

WWF advokerer for, at soyaen kan dyrkes mere ansvarligt - men i en større sammenhæng er der dog stadig det problem, at den globale svineproduktion stiger og stiger - og stadig flere skovområder inddrages til soyadyrkning..

http://www.fyens.dk/article/1971835:Business-Fyn--WWF-skaelder-ud-paa-da...

“Jeg er hverken enig eller uenig i at der skal produceres mere eller mindre kød” (PVS)

Nu øjner landbruget den næste guldgrube: Stigende svinekødseksport til Kina og Australien. Og gerne økologisk! Hvis det er, hvad kunden kræver, vil vi næppe høre ret meget mere fra Bæredygtigt Landbrug om, hvor skadelig økologien er for miljøet, folkesundheden og den globale mangel på fødevarer: Alt for den købedygtige kunde!

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/11/21/162018.htm

http://www.maskinbladet.dk/svinebrug/artikel/16-procent-flere-frilandsgrise

Det overordnede problem, at den animalske produktion er enormt ressourceforbrugende og miljøbelastende, kræver en ændret holdning for at blive løst. I øjeblikket kæmper vi i Danmark med utallige følgevirkninger af den vildtvoksende animalske produktion, bl.a. er det et aktuelt problem at få afsat den stigende gylleproduktion.

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/11/22/072610.htm

Den ene lappeløsning skaber det andet problem. Alligevel vil det nok kun blive et mindretal, som for alvor ændrer kurs indenfor en overskuelig fremtid. Ikke mindst fordi Bæredygtigt Landbrug og andre magtfulde organisationer gør alt, hvad de kan, for at undvige disse væsentlige spørgsmål ved at mobbe på økologien, samtidig med, at svineproduktionen øges år for år.

"Siden 2. Verdenskrig er antallet af svin i Danmark øget fra 1,8 mio. til 13,3 mio. Samtidig er antallet af landbrugsbedrifter, hvor der produceres svin, faldet fra 200.000 til 7000. Totalt produceres omkring år 2007 ca. 30 mio. svin om året med en eksportværdi på ca. 30 mia. kr."

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Landbrug_og_havebrug/Sv...

Søren Tolsgaard

Jeg skal nok ikke forvente at få svar fra Arne Grønlund, efter dine links.

De forskellige debatøres undren over hvorfor en nordmand, (der kommer fra et land med et helt andet landbrug end det danske) pludselig dukke op i denne debat, er måske ikke så tilfældigt.

Hvor er jeg glad for dine links, min sunde fornuft, der sammen med min hyrdehund (2 hjerner tænker bedre end 1) render rundt på mine 7 ha., men stærkt bekymret på Danmark og miljøets vejne for om Bæredygtigt Landbrug får magt som de tilsyneladende har agt.

Bybefolkningen ville blive chokeret over hvordan det rent faktiskt foregår her ude på landet. Det er faktiskt så skævt, at folk tror det er løgn, når talen kommer ind på landbrugets "forfærdelige" forhold og betingelser.

Henviser lige til forskellen mellem Landbrug & Fødevare og Bæredygtigt Landbrugs åbenhed om fakta, ved at vise linket, som eksempel på, at man kan finde kilder hos Landbrug & Fødevarer, som man ikke umiddelbart kan finde hos Bæredygtigt Landbrug, og som Poul Vejby-Sørensen betegner som usande påstande, hvis man bruger tallene i debatten:

http://www.danishmeat.dk/Husdyrproduktion/viden_om/Produktion_af%20grise...

Poul Vejby-Sørensen

Jens Høybye

Du siger: "Henviser lige til forskellen mellem Landbrug & Fødevare og Bæredygtigt Landbrugs åbenhed om fakta, ved at vise linket, som eksempel på, at man kan finde kilder hos Landbrug & Fødevarer, som man ikke umiddelbart kan finde hos Bæredygtigt Landbrug, og som Poul Vejby-Sørensen betegner som usande påstande, hvis man bruger tallene i debatten".

Helt ærligt: Kunne du ikke konkretisere dine fordomme. Hvad er det, jeg betegner som "usande påstande"? Så vidt jeg kan se, omtaler artiklen den strukturudvikling og produktivitetsfremgang, som finder sted i alle erhverv, og som er forudsætningen for, at der kan tjenes valuta hjem. Er det odiøst at tjene valuta hjem? Er det odiøst at producere mere effektivt og bruge mindre foder?

L&F har mere end 100 år på bagen, BL har under 2. Da der endvidere er forskel på budgetterne, må du ikke forvente helt samme omfang af faktabank. Til gengæld supplerer BL med et arbejde, der ellers ikke udføres, men påskønnes med opbakning fra ca. halvdelen af produktionen.

Olav Bo Hessellund

Poul Vejby-Sørensen skriver:
”Til gengæld supplerer BL med et arbejde, der ellers ikke udføres, men påskønnes med opbakning fra ca. halvdelen af produktionen.”

Det kunne være interessant, hvis du nærmere kunne beskrive, hvad der karakteriserer denne ”halvdel af produktionen” – økonomisk, aldersmæssigt, uddannelsesmæssigt samt bedrifternes størrelse og geografiske beliggenhed.

Interessant link til, hvor meget salget af Roundup 3000 har udviklet sig (nederst på den angivne side). Læg mærke til, at den andel, som udgøre "andre" end landbrug er temmelig lille og dækker over både private og kommuner. http://planteapp.dlbr.dk/middeldatabasen/Chemical.asp?ChemicalID=52
Og så rapporten om Argentinsk roundup-resistent GMO-soja: http://www.danwatch.dk/sites/default/files/documentation_files/%3Cem%3ER...

Olav V Hessellund, hvis de besidder "halvdelen af produktionen", så må det jo være jordtilliggenet og måske økonomien; men det passer jo også meget godt med, at det er nogle relativt få godsejere, deres medarbejdere og de store maskinhandlere.................. så forstår man jo nok også bedre foragten for de små og kreative landbrug.................................hmmmmmmmmmmmmmm

Uhm store fedtelskende og svært opløselige molekyler, som går ind og lammer insekternes nervebaner. Lækkert at tænke på, hvordan disse midler ophober sig i vores husdyr og os selv................. http://planteapp.dlbr.dk/middeldatabasen/Chemical.asp?ChemicalID=17
Når nu de lammer insekternes nervebaner, hvad mon de så gør ved mennesker og andre dyr over nogle år og evt. i "cocktail" med andre sværtopløselige midler.................?
Læg også her mærke til det stigende forbrug, som udelukkende landbruget står for!

Og så lige nogle salgstal for et svampemiddel , med et halvstort molekyle indeholdende bla. det stærkt reaktive grundstof Chlor.......
http://planteapp.dlbr.dk/middeldatabasen/Chemical.asp?ChemicalID=57
Igen er kurven stærkt stigende, men ikke til privat brug.......................

Poul Vejby-Sørensen

Du skriver:

"[ Helt ærligt: Kunne du ikke konkretisere dine fordomme. Hvad er det, jeg betegner som “usande påstande”? Så vidt jeg kan se, omtaler artiklen den strukturudvikling og produktivitetsfremgang, som finder sted i alle erhverv, og som er forudsætningen for, at der kan tjenes valuta hjem. Er det odiøst at tjene valuta hjem? Er det odiøst at producere mere effektivt og bruge mindre foder? ]"

Hvor er det rart, at du nu bekender, at din artikkel om at mætte munde, og dit angreb på at det kan økologien ikke, i virkeligheden drejer sig om at tjene penge.

Nej, som jeg også tidligere har skrevet, er der ikke noget odiøst i at tjene penge.

Men det er odiøst at angribe en organisation, med henvisning til en 30 - 50% mindre udbytteeffektivitet, og så samtidig producere man selv fødevarer, der bruger 3,5 gange mere potentielt menneskeføde, som svinefoder, når man samtidig hævder at tage hungersnød alvorligt, ja oven i købet skriver en artikel om, hvordan man skal producerer fødevare for at mætte jordens sultne befolkning.

Så vidt jeg ved, er der kun godt 2000 medlemmer af Bæredygtigt Landbrug. Det kan vel næppe udgøre halvdelen af ca. 12500 heltidslandbrug og et ikke uvæsentligt antal deltidslandbrug.

Så jeg jeg må derfor konkludere min mistanke om, at Bæredygtigt Landbrug primært består af svinebønder, da du jo fremhæver en påskønnelse fra nogen, som jeg ikke har hørt primært skulle komme fra Landbrug & Fødevarer, som er den organisation Bæredygtigt Landbrug er en ubrydergruppe fra.

At der så tilmed er ca. 7000-8000 svineproducenter i Danmark, udgør Bæredygtigt Landbrug helle ikke halvdelen af disse som medlemmer.

Men tak for at du bekendte kulør, i forhold til den pekuniære hensigt med din artikel om hvordan man frælser/mætter 7 milliarder mennesker, og samtidig medvirker til at fælde regnskov, ved inddirekte at give økologiens nedsatte produktionseffektivitet skyldenn.

Det er dig der har skrevet en artikkel om sultne mennesker, og nu fremfører at der ikke er noget odiøst i at tjene penge. Det sidste har du så ikke lagt vægt på i din artikkel, som et vigtigt ikke odiøst argument.

Men det ville selvfølgelig også have været ubekvemt, hvis det af artiklen havde fremgået hvordan man konventionelt og ikke økologisk, skal/kan tjene penge på at udnytte sult, hvis formålet er at vinde sympati for sine produktionsmetoder på bekostning af andres ikke forurenende produktionsmetoder.

Og Poul Vejby-Sørensen jeg er ikke økologisk frelst eller religiøs, men derimod forarget over den reelle hensigt bag din artikkel.

Birgit Bak

Og det er jo ikke mindre tankevækkende, at landbruget stærkt påvirket af Bæredygtigt Landbrug (traktordemonstrationen i København), på andet år får 500 millioner i kompensation i form af nedsat jordbeskatning, for at nedbringe pesticidforbruget.

Landbrugets argumentation for kompensationen er og var også, at en øget pesticidafgift, som ikke er indført endnu for landbruget, ville reducere udbyttet.

Så det er ikke i landbruget der efterleves et slogan om, noget for noget.

Man kan jo også tilføje, at landbruget har fået 500 milliner kr. til at købe mere pesticid for, siden de ikke skal betale den varslede afgift.

Poul Vejby-Sørensen

Jens Høybye
Stort alt hvad du skriver er fordomme og forøg på at tillægge mig andre motiver, end jeg har. Det er en besynderlig debatform.

Du fejltolker mit motiv til artiklen.

Du beskylder mig fejlagtigt for at angribe en organisation, med henvisning til en 30 - 50% mindre udbytteeffektivitet.

Du kritiserer en svineproduktion, som intet har med økologi-diskussionen at gøre.

Du fabulerer over et helt forkert medlemstal i BL.

Du tager fejl af, at BLs medlemmer specielt er svineproducenter, og der er ingen grund til ”mistanker”. Svineproducenterne har deres egen organisation.

BL er en interesseorganisation til fremme af bæredygtigt landbrug, hvilket naturligvis forudsætter miljømæssig, produktionsmæssig og økonomisk bæredygtighed, hvis det skal give mening.

Du kommer ikke længere med en række insinuationer om både det ene og det andet.
Problemet er åbenbart, at du ikke kan forlige dig med den dokumentation, du har fået serveret flere gange fra flere sider. Og du kommer ingen vegne ved at beklikke mine motiver til at skrive kronikken. Dem kender jeg trods alt bedre, end du gør!

@PVS
Jeg tror simpelthen ikke, at du har forstået "debattens væsen." Jeg vil da gerne gentage, det som jeg har skrevet flere gange. Du, PVS har sat debatniveauet ved med din "fagkasket" på, at skrive en kronik med stort set ingen henvisninger men med en masse værdiladede ord, som er i dine medlemmers favør, og som forekommer direkte nedladende over for de, der arbejder med deres fødevareproduktion på en anden måde end den industrielle. DU har sat økologien i bås, med dit vægtigste "argument": "Jeg PVS er agronom, så jeg har lov til at skrive, hvad jeg lyster med værdiladning og uden henvisninger."
Hvis man ikke kan tåle konstruktiv kritik og velunderbygget argumentation, når man leverer sådan en omgang, så burde man nok have holdt sig fra lige netop den opgave!

Michael Kongstad Nielsen

Jo, økologi mætter mange munde. Alle munde
endda. Jo mere, man fjerner sig fra økologi, jo færre munde mættes. Men de færre munde, der mættes, bliver til gengæld overmætte, og de får forstoppelse - sådan i overført betydning naturligvis. Lad os blive fri for disse bortforklaringer af naturens væsen og behov, fri for de grådiges bortforklaringer af deres grådighed. Lad os få økologien til at vinde indpas og blive herskende, og lad industrilandbrugstanken få sin svanesang.

Poul Vejby-Sørensen

Spørgsmålet om jeg fejlfortolker dit motiv med artiklen, kan jeg besvare meget enkelt med, det gjorde jeg i starten af debatten, hvor jeg troede artiklen beskrev hvordan man mætter munde.

Om det er dig eller mig der i din artikel har skrevet, at det gør man ikke med økologiens 30 - 50 % mindre udbytte, er vist lettets at lade læserne bedømme, for du kan det åbenbart ikke, selv om du er forfatteren til artiklen.

Jeg har på intet tidspunkt kritiseret svineproduktionen.

Men jeg har fundet det paradoksalt, at du vil løse sultproblemer, ved at man samtidig i dansk landbrug bl. a. producerer 35 millioner svin, der æder vegetabilsk føde svarende til 3,5 gang det man får ud af slutproduktet.

Altså på den ene side beskriver du hvordan økologi i værste fald kun giver 50% i udbytte, samtidig med at konventionelt landbrug bruger 350% udbytte for at producere 100% udbytte, for at fodre hvad 35 millioner mennesker kunne have haft nytte af, hvis ikke man producerede svinefoder og soja, men i stedet menskeføde.

Vedr. medlemstallet i Bæredygtigt Landbrug, kunne du jo f. eks. have skrevet medlemstallet, i stedet for bare at påstå at jeg fabulerer.

Hvis du så oven i hatten havde beskrevet hvilke slags landbrug og interesser der er medlem af Bæredygtigt Landbrug, så havde det hele jo været nemmere, end at påstå at jeg fabulerer.

Du skriver endvidere:

"[ BL er en interesseorganisation til fremme af bæredygtigt landbrug, hvilket naturligvis forudsætter miljømæssig, produktionsmæssig og økonomisk bæredygtighed, hvis det skal give mening. ]"

Det er så først på side syv du, og jeg gentager, det er dig der beskriver det ovenfor citerede.

Det er så ikke helt i overensstemmelse med Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside.

Det stemmer vel heller ikke helt overens med afsnittet i din artikkel:

"[ Lad os i stedet dyrke et højt udviklet kulturlandbrug på landbrugsarealerne og reservere andre arealer til naturens frie udfoldelse. Ideen om at blande natur og landbrug sammen giver både dårlig natur og dårlig landbrugsproduktion! Resultatet er sultne maver. ]"

Det stemmer vel næppe heller med det af Arne Grønlund anviste link:

http://en.wikipedia.org/wiki/Sustainable_development

Hvilket igen stemmer godt overens med ordbogens definition, om det at være bæredygtig betyder:

noget som er produceret el. fungerer på en forsvarlig måde, især økologisk og/el økonomisk

Ud fra substansen i din artikkel, og begrundelse om brugen af kemi, kunstgødning m. m. for at gavne jordstrukturen er det vel heller ikke mærkeligt, at jeg i mit stille sind får mistanke til ærindet og det pekuniære ved anvendelsen af ordet bæredygtigt i sammenhæng med navnet Bæredygtigt Landbrug.

Det er dig som cand.agro der har skrevet en artikkel, uden at tage end sige inddrage nogen som helst hensyn til andre faktorer omkring fødevareproduktion, end økologiens påståede skadelige indvirkninger på miljøet.

Du kunne f. eks. udover din henvisning til en 18 år gammel svensk undersøgelse om kvælstofudledning og økologiens 30 - 50 % nedsatte udbytte, og om antallet af jordens befolkning nu og om 50 år, bare henvise til et sted hvor du dokumenterer baggrunden for indholdet i din artikkel.

End ikke Bæredygtigt Landbrugs medlemsantal har du oplyst som modsvar, på din påstand om at jeg fabulerer (betyder: at fortæller på en fantasifuld måde).

Så dine påståede fremsatte, men af mig og de øvrige opponenters efterlysninger om fakta, må betragetes som fabulering omkring fakta og dokumentation, indtil du som fagmand tør henvise og fremvise kilder, på samme niveau som mange af opponenterne har gjort.

Artiklen og dens medførte lange debat har bevist, heldigvis da, at det ikke er nok at fabulere fakta fra en artikkel, selv om man dækker sig under at være cand.argro i Bæredygtigt Landbrug.

Rettelse til det sidste afsnit i mit indlæg.

Artiklen og dens medførte lange debat har bevist, heldigvis da, at det ikke er nok at fabulere fakta fra sin egen artikkel, om at mætte munde, selv om man dækker sig under at være cand.argro i Bæredygtigt Landbrug.

Poul Vejby- Sørensen

Citat fra Bæredygtigt Landbrugs formålsparagraf:

"[ Formålsparagraf

Gennem en aktiv indsats med faglig og saglig argumentation, påpegning af urimeligheder og begrænsninger i produktionsforhold, at forbedre et bæredygtigt Dansk Landbrugs indtjening.

Målsætning

1.Vi skal have afskaffet de økonomisk belastende dele af Grøn Vækst.
2.Vi skal sikre os mod nye indgreb.
3.Vi skal have afskaffet skatter og afgifter, der belaster erhvervet økonomi i forhold til vore konkurrenter.
Stærke visioner for landbruget
Foreningen for Bæredygtigt Landbrug vil være en stor og slagkraftig organisation som vil:

•Bekæmpe byrderne i Grøn Vækst.
•Arbejde for fjernelse af danske særafgifter og begrænsninger.
•Kræve at samfundet selv løser sin del af forureningen.
•Bekæmpe den uretfærdige særlovgivning.
•Kæmpe for balanceregnskaber på ejendomsniveau. ]"

Og her følger så din oplysning til mig om, hvad Bæredygtigt Landbrug betyder/står for:

"[ BL er en interesseorganisation til fremme af bæredygtigt landbrug, hvilket naturligvis forudsætter miljømæssig, produktionsmæssig og økonomisk bæredygtighed, hvis det skal give mening. ]"

Jeg håber at du kan se forskellen mellem din definition og organisationens definition på hvad Bæredygtigt Landbrug står for.

Jeg fabulerer så lige over, at hvis Bæredygtigt Landbrugs formålsparagraf indgik som en fakta oplysning på lige fod med oplysningen om, at du:

Poul Vejby-Sørensen er cand.agro. og ansat i Bæredygtigt Landbrug

så kunne det måske bidrage til læserens opfattelese af artiklens substans og begrundelse, men især ville forståelsen af dine og proselytternes indlæg, besvarelser og indstillinger til opponenters modstand, og religiøse antydninger blive sat i et noget andet relief.

Hvis man så også indsætter betydningen af ordet autonomt, og sammenholder det med Bæredygtigt Landbrugs formålsparagraf, så er der en påfaldendende lighed med hvad man vil opnå eller arbejder hen imod.

autonom adj. -t, -e:

som ikke er afhængig af andre, el. som bestemmer over egne anliggender, især om områder og institutioner som har en høj grad af uafhængighed uden dog at have fuld selvbestemmelsesret.

Pludselig blev dine angreb og påstande om og på journalister, politikere, politiske beslutninger, økologi, fejlbehæftede undersøgelsesresultater af miljøet vedr. kemi, kvælstof m. m. samt ønsket om landbrug for sig og natur for sig, en logisk forklaring, ennda selv om din artikel bære overskriften: Økologi mætter ikke mange munde.

Læg mærke til Poul Vejby-Sørensen, jeg har ikke kaldt dansk landbrug autonomt, heller ikke selv om det og især Bæredygtigt Landbrug betragter sig som noget særligt værdifuldt for miljøet, samfundet og natur og økosystemets bevarelse, når der debatteres økologi kontra konventionelt.

@Jens Højbye,
Du skriver mange steder, at dansk landbrug producerer 35 mio. svin og angiver foderforbruget.
Disse misinformationer bliver som sædvanligt anbefalet af Birte Bak, Mona og et par stykker mere, de altid er klar til at støtte enhver form for fejlinformationer, hvis det drejer sig om landbruget.
Landbruget eksporterer ca. 21 mio. slagtesvin – ikke 35 mio. Mon du ikke lægger slagtesvin, søer og smågrise sammen?
Det har stadig ikke noget med kronikken at gøre, for også økologisk landbrug arbejder da også med svineavl.
At svinene udnytter en affaldsprodukt – sojaskrå – er da udmærket, hvad vil du eller foreslå det blev anvendt til i stedet? Vil du selv spise sojaskrå? Sikkert ikke.
-
Du glemmer at fortælle, hvor meget valuta svineeksporten bidrager med – må vi ikke få dette beløb med i dine indlæg?

Bente Bak,
Det ser ud til vi er enige i, at din FAO-kilde på ingen måde afviser at der bruges hverken pesticider eller mineralgødninger – begge dele har hidtil være bandlyst i de danske økologiske regler.
Jeg ser ingen svar på, hvorfor du (og Mona m. fl.) i adskillige indlæg angriber traditionel landbrug for at benytte kemisk planteværn og for at medicinere syge dyr, og åbenbart mener det skal forbeholdes mennesket? Lad være at snakke udenom – nævn en grund til at I angriber landbruget for at benytte medicin til syge dyr og planter .
Du snakker om husdyrhold som du gerne ser anderledes, en romantisk holdning som jeg da fult ud respekterer, men desværre er et af formålene med landbrugsvidenskaben at brødføde flest mulige mennesker på mindst muligt areal – så der er plads til natur- og skovarealer.
Økologisk driftsform er baseret på husdyrhold – rene planteavlsbedrifter er forbeholdt tradititionelt landbrug, det er vi vist enige om.
Masser af indlæg angriber husdyrholdet og dermed indirekte den økologiske tanke. Det virker lidt forvirrende. Du nævner lidt om din aversion om intensive husdyrhold – det har vi på ingen måde plæderet for nogen steder! Men husk lige på harmonireglen!
Der er da punkter i dit indlæg, som vi ikke kan være uenige i.

@Søren Tolsgaard,
Du fortsætter ufortrødent af det gamle spor uden at lade dig anfægte af kendsgerningerne – lad mig for 3. gang slå fast, at anvendelsen af mykorriza-svampe er fuldt belyst i forsøg – men åbenbart tror du ikke på forskningsresultater, der ikke stemmer med dine teorier? Bortset fra Selleri og et par andre planter er der intet at hente ved at pode planter med mykorrhiza – i forsøgene er der kun opnået beskedne merudbytter i meget magre jorder for at få maksimal effekt blev parcellerne i de ikke-svampeinficerede afgrøder for resten desinficerede!
I normalt gødede jorden var der ingen effekt – en lille effekt i jorder med lavt næringsindhold – langt lavere end danske landbrugsjorder.
Min udlægning følger de digre værker, som Risøforskere var så venlige at sende til mig for en del år siden, hvor jeg debatterede det i ”Ingeniøren” med en biolog, der bl.a. havde et afsnit om mykorrhiza i sin bog.
Jeg bemærker du erkender, at din og Bente Baks FAO-kilde faktisk bekræfter min og P. Vejby-Sørensens indlæg.
Uanset hvor meget du prøver på at få nogen til at tro, at planter har ubegrænsede mængder af næringsstoffer i jorden, blot man bruger de ”rigtige” teknikker, så står du ret alene om denne teori – bortset fra måske Rudolf Steiner. Mykorriza har kun effekt overfor de tungtopløselige fosforforbindelser, de kan ikke gøre en pind for at forbedre optagelsen for mikronæringsstofferne, der har en meget stor ionradius.
Jeg afskriver ikke mykorrhiza, det kan måske finde anvendelse indenfor GMO-teknikken, men p.t. er det for dyrt, for besværligt og merudbytterne er små og usikre. Jeg bad vist om eksempler på planter, der kan udnytte samarbejdet med svampe, men får intet svar. Jeg har kun set positive eksempler med Selleri, der har et meget svagt rodsystem og er designet til dette samarbejde.
Det er et ufravigeligt princip i landbruget, at man skal tilføre marken de samme mængder næringsstoffer, som der forsvinder ved dyrkningen.
I balancen er indregnet bidragene fra jordbundens organismers bidrag, fra nedfald fra luften og fra binding og udvaskning.

Olav Bo Hessellund

Poul Vejby-Sørensen:
Du har publiceret en artikel, som har givet anledning til en ret omfattende debat, fordi den rummer mange praktiske implikationer af politisk, økonomisk og klimamæssig art, og du er samtidig konsulent for en politisk interesseorganisation, Bæredygtigt Landbrug, som repræsenterer en bestemt tilgang til det at drive landbrug, hvilket fremgår af BLs hjemmeside, hvor det bl.a. hedder: ”Vi er vedholdende og tilbundsgående i vores arbejde, og vi kræver, at landbruget skal inddrages i alle politiske beslutninger, der har konsekvenser for landbruget.” – og det er altsammen fair nok, set fra et demokratisk synspunkt.

Men så må det også være af samfundsmæssig interesse at få svar på de spørgsmål, jeg stillede i mit indlæg ovenfor, Det vil være interessant og relevant overfor offentligheden at få et indtryk af, hvilke typer landbrug, BL repræsenterer, når BL nu stiller krav til det øvrige samfund.

At dømme ud fra de mange indlæg, der har været i denne debat, er jeg sikker på, at dit svar vil blive værdsat.

Peder B. Hansen
Tror, som jeg tidligere har skrevet, at du er så forgabt i dit eget vid, at du er ude af stand til at læse, hvad det er FAO eller en hvilken som helst anden skriver. Du er åbenbart ude af stand til at forholde dig til en bæredygtig husholdning. Hermed menes IKKE økonomisk bæredygtig.
Jeg ser ingen steder i mine indlæg, at jeg angriber NOGEN for at bruge medicin til syge dyr. Men, hvis dyr bliver syge pga. unaturlig og intensiv opvækst, så skal jeg være den første til at anklage.
Jeg angriber heller ikke "planteværn", men kemiske koncentrerede gifte, som de jeg bl.a. har give eksempler på. Jeg "værner" også om mine planter, men jeg gør det med naturlige midler, hvor nyttedyr bla. holder de unyttige nede. Igen tror jeg, at lige meget, hvordan vi, der har "fingrene i lorten", forsøger at forklare dig naturlige sammenhænge, så vil det prelle af dig som "vand på en gås.
Jeg har overhovedet ikke bevæget mig hen over romantik, som er en følelse, men derimod beskrevet, hvorledes man med et diverst husdyrhold, i den størrelse, som biotopen kan bære, kan bevare sund og frugtbar jord og ikke mindst sunde dyr. Man skal derfor spise mindre kød, men til gengæld kød fra dyr, der har brugt deres muskler og spist diverst og uden kemikalier.
Hvis du er forvirret, så er det nok fordi, at du ikke læser, det som vi skriver. Din "landbrugsvidenskab", har jeg stærkt på fornemmelsen, trænger til en god omgang opdatering, på samme måde, som at computere i dag ikke mere hedder 80386.
Hviss, der er punkter i mit indlæg, som du ikke kan være uenig i, så ville det klæde dig, at skrive det, hvis det altså er en flytbar debat, som du ønsker.
Nå, nok om det, skal ud og fodre. ;)

"Men jeg har fundet det paradoksalt, at du vil løse sultproblemer, ved at man samtidig i dansk landbrug bl. a. producerer 35 millioner svin, der æder vegetabilsk føde svarende til 3,5 gang det man får ud af slutproduktet.

Altså på den ene side beskriver du hvordan økologi i værste fald kun giver 50% i udbytte, samtidig med at konventionelt landbrug bruger 350% udbytte for at producere 100% udbytte, for at fodre hvad 35 millioner mennesker kunne have haft nytte af, hvis ikke man producerede svinefoder og soja, men i stedet menskeføde."

Så enkelt og letlæseligt kan det paradoks, at man ved ikke-bæredygtight landbrug vil skyde et bæredytgtigt landbrug ned.

Tak Jens

Sören Tolsgaard

@Per A. Hansen

Jeg synes egentlig, at DU tramper rundt i samme gamle spor ved at gentage, "at anvendelsen af mykorriza-svampe er fuldt belyst i forsøg."

Du har tidligere skrevet: “Det er korrekt, at visse svampe kan udnytte nogle planteutilgængelige fosforforbindelser. Det drejer sig dog kun om få planter, f.eks. Selleri, der har brug for mykorrhizasvampe for at kunne optage fosfor. Men det gælder ikke generelt - og det drejer sig kun om fosfor, det kan ikke overføres til andre essentielle næringsstoffer.”

Som tidligere refereret ser nyere forskning åbenbart ganske anderledes på sagen:

"Mykorrhiza er i naturlige plantesamfund snarere reglen end undtagelsen, og er på inficerede planter en integreret funktionel del af planten. A-mykorrhiza er mindst hyppig i nellikefamilien 30%, halvgræsfamilien 31 % og korsblomstfamilien 46%, men til gengæld næsten obligat hos græsserne 87% og i kurvblomstfamilien 96%. Generelt er A-mykorrhiza mindst udbredt på meget næringsrige og forstyrrede biotoper som fx tangvolde og skovrydninger og mest udbredt i næringsfattig, græsdomineret vegetation.
Forskningen har fokuseret meget på den fysiologiske betydning af A-mykorrhiza, og man mener i dag, at mykorrhizaens væsentligste funktion er at øge planternes fosforoptagelse. Tilgængeligt fosfor findes normalt i jorden i meget små mængder, og svampenes fint forgrenede mycelium gør dem i stand til at afsøge et langt større volumen jord end planteroden ville kunne. Dertil kommer en evne hos svampene til at oplagre et eventuelt overskud af fosfor. Svampen forsyner dog også planten med bl.a. kvælstof, kalium, magnesium, calcium, kobber, zink samt vækstregulerende hormoner. Undersøgelsen tyder desuden på at A-mykornhiza beskytter planter mod patogene svampe og nematodeangreb."

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/23C640B6-384F-4CF8-AC4D-949135...

I en økologisk bedrift begrænser virkningen sig ikke til AFGRØDENS mykorrhiza. Også mykorrhiza i forbindelse med andre planter kan, via braklægning, sædskifte, ukrudt og kompost, yde bidrag til næringsoptagelsen. Nu vil du sandsynligvis gentage, at planterne kun kan optage den næring, som findes i jorden, hvilket jeg ikke benægter. Men mykorrhiza kan ØGE tilgængeligheden af disse stoffer (som ofte er tilstede, men vanskeligt kan optages uden mykorrhiza), især i selskab med regnorme og anden mikrofauna, som bringer dybe jordlag op til overfladen. Denne proces kan erstattes af kunstgødning og pesticider, hvilket dog ofte vil underminere den organiske proces.

Per A. Hansen: "Jeg bemærker du erkender, at din og Bente Baks FAO-kilde faktisk bekræfter min og P. Vejby-Sørensens indlæg."

Jaså, hvis du kan finde jeres udsagn bekræftet i FAOs koncept, så vil jeg ikke begive mig ud i flere detaljer. Som tidligere nævnt kan vi diskutere i det uendelige, hvorvidt den ene eller den anden metode scorer bedst på diverse parametre. Virkeligheden er den afgørende dommer, idet der vil fortsat vil være forskellige tendenser i spil. Birgit og jeg har allerede linket til et par referencer mht. Argentina. Her er dansk foderindustri dybt involveret i en udvikling, hvor monokulturel pesticid- og GMO-baseret soyaproduktion i øjeblikket medfører en miljø- og sundhedsmæssig katastrofe.

http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/flere-svin-...

http://www.danwatch.dk/sites/default/files/documentation_files/%3Cem%3ER...

@Poul Vejby-Sørensen

Det er muligt, at Jens Højbye og andre stikker dig nogle motiver i skoene, som du ikke har haft med denne artikel, men du lægger selv op til det. En efter eget udsagn lærd agronom, der gerne langer ud efter det økologiske landbrug som den store synder, mht. miljøbelastning, folkesundhed og sultproblemer, men fuldstændig ignorerer konsekvenserne af en vildtvoksende animalsk produktion, er som en mand med vrangforestilllinger, der holder sig for ørerne og fløjter op i luften, når han konfronteres med realiteter, som ikke passer ham.

"Jeg er hverken enig eller uenig i at der skal produceres mere eller mindre kød” (PVS)

"For det andet har diskussionen om at spise varieret – herunder kød - eller kun spise vegetarmad jo INTTET med økologidiskussionen at gøre." (PVS)

"Det er muligt, at I ser en interesse i at fordreje min kronik. Men jeg har overhovedet ikke diskuteret omfanget af kødproduktion. Det er vel i høj grad efterspørgselen, der bestemmer, om der skal spises det ene eller det andet i denne verden. Jeg ser i hvert fald ikke anvendelige magtmidler for mig, som kan bruges. Gør I?” (PVS)

http://www.youtube.com/watch?v=b3QkSA1p7Hk

http://www.youtube.com/watch?v=gfVD5dAwf94

http://www.spisbare.net/3/biodynamik

Per A. Hansen

Vedr. dit indlæg til mig i dag kl. 13:15 kan jeg kun bemærke, at det er dig der påstår at jeg misindformerer om foderforbrug.

Da jeg har fået tallene fra Landbrug & Fødevarer
(ca. 225 kg. + 75 kg. soja/sojaskrå pr. slagtesvin + 10 - 15 l vand/væske pr. dag) kan din påstand kun bero på Landbrug & Fødevare's oplysniger er forkerte.

Om jeg tæller alle svin med, er jo sådan set ligegyldigt, med mindre du mener, at det kun er slagtesvin man skal fodre, og ikke alle de andre, også dem der dør før slagtevægt, incl. også de økologiske, som ikke får GMO sojaskrå, og da slet ikke fra områder der dyrkes/produceres på fældede regnskovsområder i Argentina, som Poul Vejby-Søren jo i sin artikel advarer om, bliver konsekvensen, hvis man går over til økologi.

Ja, Per A. Hansen det er rigtigt, at sojaskrå af dansk landbrug betragtes som et affaldsprodukt, og derfor er det underligt at forestille sig, at Argentina dyrker et areal 5 gange (godt 12,5 millioner hektar) større end danmarks landbrugsareal på 2,3 millioner hektar for at producere affaldsprodukter, som af Argentina betragtes som en væsentlig årsag til dets genrejsning efter fallitten i 2001.

Endvidere skriver du som afslutning på dit indlæg:

"[ Du glemmer at fortælle, hvor meget valuta svineeksporten bidrager med – må vi ikke få dette beløb med i dine indlæg? ]"

Om jeg skriver 2,00 kr., 10 milliarder, 30 milliarder eller højere endnu, er sådan set ligegyldigt, da Poul Vejby-Sørens artikkel påberåber sig løsningen på verdens nuværende og kommende sultproblemer ikke løses økologisk.

Du mener altså at verdens sulproblemer løses ved at eksportere svin til de sultne, siden du interessere dig for værdien for dansk landbrug af at eksportere svin, oven i købet ikke engang til de sultne, som artiklen hævder er sin bekymring for om man kan mætte verdens sultne.

Til din orientering har både Poul Vejby-Sørensen og den norske videnskabsmand Arne Grønlund bekræftet, at det mest effektive ikke, gentager ikke er at opfodre animalsk, da det forbruger (ca. 3,5 for svin og ca. 7 gange for kvæg) mere foderenergi end hvis man brugte tilsvarende mængde vegetabilsk føde direkte til mennesker.

Så Per A. Hansen, kan du bare et sted i debatten, citere at jeg er imod svineproduktion, uden at jeg samtidig har beskrevet det som en bagvendt måde at løse verdens sultproblem på jfr. overskriften på Per Vejby-Sørens artikkel, hvis det er sultproblemet Bæredygtigt Landbrug vil løse, og ikke landmandens økonomi.

Tvært imod har jeg jo netop beskrevet, at jeg godt kan lide en bøf eller kortelet. Det sidste kan man vel næppe få, hvis ikke man producerer kvæg og eller svin.

Så jeg må konkludere, at du mener det er mere effektivt at løse verdens sultproblemer ved at eksportere svin, for det tjener landmanden penge ved, men det gør ikke noget, hvis man kan vinde sympati ved at påstå, at ærindet er at give/mætte de sultne.

Derfor dækker, og du bekræfter Bæredygtigt Landbrugs foremålsparagraf i sig selv, og det reelle ærinde med Poul Vejby-Sørens artikkel er mere end blotlagt.

Sagen om landbrugslobbyen og de døde hummere: http://www.youtube.com/watch?v=sOk-ugM3Gzc&feature=related

De må da virkelig være idioter de indere, hvis man skal tro PVS mfl., når de kan fordoble den økologiske produktion på et mindre areal, end de hidtil har brugt. ;)
http://www.organictoday.dk/indien-fordobler-produktionen-pa-mindre-areal/

Kan man bruge det nedenfor citerede fra Søren Vejby-Sørens argument om at økologi udleder, eller skader miljøet ved mere udledt kvælstof pr. enhed end konventionelt producerede enheder, underforstået på samme areal?

"[ Der findes nemlig ikke særlig mange langvarige undersøgelser af økologisk kontra konventionelt landbrug. Et af de mest kendte er et 18-årigt forsøg i Skåne, som viste, at en økologisk mark giver 20 pct. lavere kvælstoftab til grundvandet. Men når tabet beregnes pr. produceret enhed, udleder den økologiske produktion 50 pct. mere kvælstof til grundvandet end den konventionelle. ]"

Jeg tillader mig at dele det citerede op i 2 dele, men hver del direkte citeret.

1.

"[ Der findes nemlig ikke særlig mange langvarige undersøgelser af økologisk kontra konventionelt landbrug. Et af de mest kendte er et 18-årigt forsøg i Skåne, som viste, at en økologisk mark giver 20 pct. lavere kvælstoftab til grundvandet. ]"

Altså her Oplyser Poul Vejby-Sørensen at kvælstofudvaskningen er 20 mindre end det det konventionelle på en mark (areal). Der udledes mindre kvælstof til grundvandet og miljøet pr. producerede enhed.

2.

"[ Men når tabet beregnes pr. produceret enhed, udleder den økologiske produktion 50 pct. mere kvælstof til grundvandet end den konventionelle. ]"

Hvis citatet skal give mening, må det forudsættes, at Poul Vejby-Sørensen mener hvis man konventionelt på samme mark (areal) dyrker samme slags enheder som det økologiske.

Nu er min undren, og især tiltroen til, om nogen videnskabsmand kunne finde på, at stille nogle videnskabelige forudsætninger op, som ikke kan lade sig gøre i virkeligheden.

Da alle, også økologer og cand.agro Søren Vejby-Sørensen er enige i, at økologisk dyrkning medføre færre enheder pr. arealenhed end konventionelt dyrkede, er det jo totalt uden videnskabelig interesse, at forudsætte eller sammenligne noget der ikke kan lade sig gøre.

Altså Poul Vejby-Sørensen bruger som sandhedsargument for at økologi forurener mere end konventionelt, noget der ikke kan lade sig gøre.
Ja, videnskabsfolkene, som Poul Vejby-Sørensen påstår har lavet en rapporten har jo umuligt kunne økologiskt dyrke det samme antal enheder som det konventionelle, for at verificere og dokumentere i praksis om det forholder sig som Poul Vejby-Sørensen hævder, nemlig at økologie forurener mere.

Det hele beror på et hvis, som er lige så videnskabeligt, som at forudsætte, at hvis min oldemor var en sporvogn, så kunne jeg køre gratis.

Så cand.agro Poul Vejby-Søren bruger som dokumentation, at hvis man på den ene side dyrker økologisk, så udleder man mindre kvælstof, men hvis man dyrker konventionelt så udleder økologien mere kvælstof.

Hvor seriøse har henvisninger til det dokumenterede i Poul Vejby-Sørensens artikkel egentlig været værd, andet end som misindformation, klædt på som noget umiddelbart videnskabeligt bevist?

Eller også må miljøet, samfundet, kloden, og regnskovene og de sultende acceptere, at hvis man vil producere konventionelt og dermed mere pr. arealenhed end økologien kan, så må man acceptere forurening, planteværn, peticider, hormoner m. m. som jo ifølge Poul Vejby-Sørens artikkel ikke er skadeligt i små doser.

Spørgsmålet er så om man stadig kan sætte videnskabeligt dokumenteret lid, til også den sidste påstand?

Til Jens Høybye

Til tross for at jeg har takket for meg i denne debatten, vil jeg likevel forsøke å besvare spørsmålene i din siste kommentar.

Landbrukets utfordringer i et bæredyktig perspektiv kan, i likehet med andre miljøutfordringer, grupperes i globale og lokale utfordringer. Vår kanskje største globale utfordring er å redusere utslipp av klimagasser til atmosfæren. Vi er enig om at vegetabilsk mat gir mindre klimagassutslipp enn animalsk mat, men dette er ikke relevant for sammenligningen mellom konvensjonelt og økologisk. Å måle utslipp av klimagasser fra matproduksjon per arealenhet dyrket jord er like meningsløst som å måle utslipp fra industrivarer per kvadratmeter fabrikklokale eller per kvadratdesimeter tversnittareal av en skorsteinspipe.

Eksempler på lokale miljøutfordringer kan være luktproblemer og forurenset grunnvann. Så lenge formålet med landbruk er å produsere mat, bør man tilpasse intensiteten slik at miljøbelastningen per produsert enhet blir minst mulig, også på lokalt nivå. Gitt et visst produksjonsmål i et område, vil man kunne oppnå en effekt på f. eks, grunnvannskvaliteten ved redusere størrelsen på jordbruksarealet, enn ved å redusere intensiteten. Hvis målet med landbruket er å ha et åpent landskap, av hensyn til f. eks. estetikk og tradisjon, som er større som er nødvendig for å nå produksjonsmålet, kan en gjerne drive økologsk. Men da må arealene fortrinnsvis være dekt med gras. Ved åkerdyrking er det ikke dokumentert eller sannsynliggjort at økologisk gir mindre forurensning per arealenhet enn konvensjonelt.

Jeg vil også presisere at bruken av giftige pesticider i landbruket bør reduseres til et minimum og at alternative bekjempningsmidler bør fortrekkes så langt det er mulig.

Angående noen av dine tidligere spørsmål vil jeg anbefale følgende lenker:
http://no.wikipedia.org/wiki/Fil:Weltkarte_tropen.png
http://minerals.usgs.gov/minerals/pubs/commodity/phosphate_rock/mcs-2011...

De som har undret seg over hvordan jeg som nordmann har funnet veien til denne debattside, kan finne svaret her: http://www.bondebladet.no/gaardsdrift/2011/11/11/--en-katastrofe-med-oek...

Det er helt riktig at Norge har et helt annet landbruk enn danske. Men til tross for ulikhetene, er den norske øko-bevegelsen svært lik den danske i sin retorikk.

Når jeg valgte å delta i debatten, har det sammenheng med uttalelsen fra min danske forskerkollega for 15 år tilbake om at ”Jordbruksministeriet har krevd at vi ikke skal uttale oss negativt om økologisk landbruk”. Dersom danske landbruksforskere fortsatt føler seg bundet av sin lojalitet, tenkte jeg at den danske øko-debatten kanskje hadde behov for litt bistand fra et nabobland.

Her er noget andet fra artiklen

"[ ‘Men i det mindste er øko-landbrug vel bedre for klimaet?’ tænker økologifortalerne.

Desværre! Det økologiske landbrugs lavere udbytte binder nemlig langt mindre CO2 i afgrøden. Derfor dumper økologisk landbrug på økologernes egen klimadagsorden. Konventionelle marker giver som nævnt 30-50 pct. større udbytte og binder derfor også 30-50 pct. mere CO2 fra atmosfæren.

Herudover skal man huske at medregne de klimagasser, der frigøres fra jordbunden (almindeligvis CO2, men fra vådområder endvidere den langt farligere metan). Svenske forskere har beregnet, at hvis alt korn i Sverige, blev dyrket økologisk, ville det forøge CO2-udslippet svarende til ekstra 675.000 personbiler, der hver kører 10.000 km om året!

Og så har vi været venlige og ikke belastet økologien ved at medregne den ekstra CO2-udledning fra den mere intensive jordbehandling. ]"

1.

"[ ‘Men i det mindste er øko-landbrug vel bedre for klimaet?’ tænker økologifortalerne. ]" (PVS)

Spørgsmålet formuleret af Poul Vejby-Sørensen, og herefter kommer så hans svar og mine kommentarer.

2.

"[ Desværre! Det økologiske landbrugs lavere udbytte binder nemlig langt mindre CO2 i afgrøden. Derfor dumper økologisk landbrug på økologernes egen klimadagsorden. Konventionelle marker giver som nævnt 30-50 pct. større udbytte og binder derfor også 30-50 pct. mere CO2 fra atmosfæren. ]"

Altså der er ingen forskel på en f. eks. økologisk hvedeplante og en konventionel dyrket hvedeplante.

Det er antallet af planter pr. arealenhed der er afgørende "[ Konventionelle marker giver som nævnt 30-50 pct. større udbytte og binder derfor også 30-50 pct. mere CO2 fra atmosfæren. ]"

3.

"[ Herudover skal man huske at medregne de klimagasser, der frigøres fra jordbunden (almindeligvis CO2, men fra vådområder endvidere den langt farligere metan). Svenske forskere har beregnet, at hvis alt korn i Sverige, blev dyrket økologisk, ville det forøge CO2-udslippet svarende til ekstra 675.000 personbiler, der hver kører 10.000 km om året! ]" (PVS)

Vedr. CO2 frigjort fra jordbunden er forskerne jo så ikke enige i. De sidst nye undersøgelser peger på det modsatte for økologiens vedkommende, fordi man tilbagefører jorden planteresterne fra høsten + gødning fra dyrene.

Vedr. metan fra vådområder, er det vist kun de konventionelle landbrug der dyrker korn på vådområder, især de sidste 2 år, hvor det blev lovligt at inddrage vådområder til dyrkning af korn.

Økologerne bruger primært vådområderne til afgræsning, som de egner sig bedre til, hvis ikke man vil løbe risikoen for oversvømmelser, som i år, der ødelagde store mængder af høsten.

Så det er ikke økologernes manglende dyrkning af vådområder der udløser ekstra metan fra jorden.

Vedr. (PVS) "[ Svenske forskere har beregnet, at hvis alt korn i Sverige, blev dyrket økologisk, ville det forøge CO2-udslippet svarende til ekstra 675.000 personbiler, der hver kører 10.000 km om året! ]"

Det vil sige jfr. Per Vejby-Sørens henvisning til de svenske forskere, at disse har fundet ud af og dokumenteret at CO2 optagelse i en økologisk plante (f. eks hvede) er mindre end i en konventionelt dyrket hvedeplante, eller har svenskerne fundet ud af og dokumenteret, at det kun er fra jorden CO2'en frigøres, hvilket det jo må være jfr. Per Vejby-Sørensens resonement under punkt 2. Begge dele kan ikke være sande samtidigt, men begge dele kan godt være usande samtidigt.

Men tallene ( "[ 675.000 personbiler, der hver kører 10.000 km om året! ]" ) virker jo meget godt, hvis det er det konventionelle man vil fremme. Det er noget enhver lægmand kan forstå det urimelige i, altså hvis tallene er sande, og ikke taget ud af en anden sammenhæng, eller er egen beregning og/eller videnskabelige konklusion.

Hvorfor argumenterer cand.agro Per Vejby-Sørensen som under punkt 2., hvis han samtidig er i besiddelse af anden jfr. ham dokumenteret viden, som under dette punkt 3.?

Det er for mig i hvert fald tankevækkende, at 5 -7 % økologisk dyrkning, altså på samme måde som hele klodens økosystem har fungeret i årmillioner, og som nu er ved at kollapse klima og CO2-mæssigt, når nu det konvetionelle landbrug i så mange år har kunnet fjerne så meget CO2 i forhold til økologiens udledning jfr. den svenske undersøgelse Per Vejby-Sørens henviser til.

Men jeg har bemærket mig, at hvis man dyrkede lige så meget korn økologisk, på det areal der passer til den produktionsmængde, så har Per Vejby-Sørensen jo tidligere bekræftet, at det vil nedsætte kvælstofudledningen med 20%. Og her skal man huske på, at man kan ikke dyrke økologi på den måde, som Per Vejby-Sørensen hævder giver en større udledning pr. enhed end det konventionellet dyrkede.

Hvorfor argumenterer cand.agro Per Vejby-Sørensen som under punkt 2., hvis han samtidig er i besiddelse af anden jfr. ham dokumenteret viden, som under dette punkt 3.?

4.

Vedr. (PVS) "[ Og så har vi været venlige og ikke belastet økologien ved at medregne den ekstra CO2-udledning fra den mere intensive jordbehandling. ]"

Til det kan man kun sige, det er vist ikke kun der I har været bekvemt venlige, ved ikke at nævne andre væsentlige affødte nødvendige betragtninger, hvis man skal mætte jorden befolkning.

Bl. a. mangler I jo helt at belyset forholdet mellem energi ved animalsk produktion, som I i debatten betegner som en afhjælpning/udnyttelse af spildprodukter, bl.a. produceret på arealer af fældet regnskov.

Arne Grønlund

Tak for et ordentligt og sagligt svar, som iøvrigt ikke ligger langt fra, hvad det er modstanderne af cand.agro Per Vejby-Sørens artikkel hele tiden har forsøgt at få ind i debatten, altså ikke et enten eller, som påstået af artiklen, men mere et både og, netop af hensyn til miljøet, hvis verdens befolkning skal mættes forhåbentligt mange millioner år frem i tiden.

Et P. S.

Der findes regnskov i Argentina, hvis altså ikke bl. a. dansk landbrugs annimalske fødevareproduktion har fældet den af hensyn til sojaskrå i foderet, og at du ad den vej får ret. :)

Arne Grønlund

Jeg vil være så fræk overfor dig, at fortsætte, ved at indsætte Bæredygtigt Landbrugs formålsparagraf og hensigter trods ordet Bæredygtigt i organisationens navn

Formålsparagraf
Gennem en aktiv indsats med faglig og saglig argumentation, påpegning af urimeligheder og begrænsninger i produktionsforhold, at forbedre et bæredygtigt Dansk Landbrugs indtjening.

Målsætning
1.Vi skal have afskaffet de økonomisk belastende dele af Grøn Vækst.
2.Vi skal sikre os mod nye indgreb.
3.Vi skal have afskaffet skatter og afgifter, der belaster erhvervet økonomi i forhold til vore konkurrenter.
Stærke visioner for landbruget
Foreningen for Bæredygtigt Landbrug vil være en stor og slagkraftig organisation som vil:

•Bekæmpe byrderne i Grøn Vækst.
•Arbejde for fjernelse af danske særafgifter og begrænsninger.
•Kræve at samfundet selv løser sin del af forureningen.
•Bekæmpe den uretfærdige særlovgivning.
•Kæmpe for balanceregnskaber på ejendomsniveau.

Arne Gønlund

Tilføjer lige

Disse formålsparagraffer for Bæredygtigt Landbrug er vist ikke helt af samme betydning og mening, som der fremgår af det link:

http://en.wikipedia.org/wiki/Sustainable_development

du har givet mig tidligere, om den norske definition på bæredygtig.

Men endnu engang tak

@Jens Hørbye og Arne Grønlund

Jeg kan ikke rigtigt se, hvorfor folk bliver ved med at køre rundt i det samme her. Jeg forstår heller ikke, hvorfor debatten kan fortsætte her, når det med al tydelighed har vist sig, at der enten ikke er noget hold eller noget nyt i PVS’s påstande. Endvidere dukker heller ikke megen ny erkendelse op. Regner man med at modparten lægger sig ned på ryggen og giver op?

Det er jo allerede blevet dokumenteret, at det eneste argument de kære tilhængere af det konventionelle landbrug har kunnet fremføre, er et større udbytte i det tempererede område. Deraf kan der så argumenteres for, at man skal producere og dermed forurene mere intensivt på nogle arealer for at mætte flere munde og frigive andre arealer til natur. Problemet med denne tankegang er så, at det kun løser problemet indtil der er blevet endnu flere munde. Endvidere er dyrkning af nogle våde arealer såsom moser, inddæmmede områder og lave arealer også en stakket frist.

Alle de øvrige påstande om, at økologi på nogen måde skulle være negativt for klima, miljø eller natur har jo med al tydelighed vist sig ikke at holde vand. Det forholder Arne Grønlund sig ikke meget til. Men det er da spændende, at disse påstande er nået helt til Norge i en redigeret form.

”Vi er enig om at vegetabilsk mat gir mindre klimagassutslipp enn animalsk mat, men dette er ikke relevant for sammenligningen mellom konvensjonelt og økologisk.”

Jo, for formålet med kronikken er vel at mætte flere munde eller hur? Her er så en anden løsning end den kemiske og mere forurenende.

”Å måle utslipp av klimagasser fra matproduksjon per arealenhet dyrket jord er like meningsløst som å måle utslipp fra industrivarer per kvadratmeter fabrikklokale eller per kvadratdesimeter tversnittareal av en skorsteinspipe.”

Direkte forkert. Jeg er godt klar over at tankegangen indenfor landbrug er blevet meget industriel. Men landbruget er desværre begrænset af at forurene fra en flade - ligge i et miljø og omgivende natur.

Selvfølgelig giver det mening at angive forurening pr. areal, rumfang eller lignende. Hvis du er fabriksarbejder og arbejder i et lokale, så er det udelukkende giftmængden i rummet, der er afgørende for arbejdsmiljøet. Fabriksarbejderen er da ligeglad med om fabrikken producerer nok så mange enheder, hvis han bliver syg af det pga overskridelse af grænseværdier i produktionslokalet. Hvis skorstene fra et industriområde sender eksempelvis NOxer op, er naturen fuldstændig ligeglad med, hvor mange enheder pågældende fabrik producerer. Forureningen vil afhænge af højden af skorstenen og mængden af det udledte. Men det er klart, at gasser spreder/ fordeler sig hurtigere end vandbåren forurening, hvor det på ingen måde giver mening at angive forurening pr produceret enhed. Overgik hele Danmark til økologisk landbrug ville forureningen altså ifølge forfatterens egne kilder være måske 20 % lavere til det danske vandmiljø.

”Ved åkerdyrking er det ikke dokumentert eller sannsynliggjort at økologisk gir mindre forurensning per arealenhet enn konvensjonelt.”

Nu har PVS selv angivet en kilde, hvor der er målt 20 % øget nitratudvaskning pr ha ved konventionel dyrkning i fht økologisk. Det kunne da være spændende at høre begrundelsen for, at denne undersøgelse ikke holder. For Arne Grønlund HAR vel læst den danske udgave af PVS-kronikken og alle indlæggene før han kom med beskyldninger om, at der ingen modargumenter er kommet og at fortalerne for økologi udelukkende baserer sig på følelser?

Sören Tolsgaard

@Arne Grønlund: "Vi er enig om at vegetabilsk mat gir mindre klimagassutslipp enn animalsk mat, men dette er ikke relevant for sammenligningen mellom konvensjonelt og økologisk."

Måske ikke rent teknisk, men når PVSs argumentation indkluderer sundhedstilstand og sultproblemer, bliver det relevant at inddrage disse faktorer. Ikke mindst fordi det såkaldt konventionelle landbrug opererer med enorme husdyrhold, som ikke harmonerer med det holistisk/økologiske perspektiv. Relevante parametre kan være den enkelte forbrugers energimæssige og arealmæssige "fodaftryk" ved forskellig kost, hvortil også bør medregnes produktion af kemikalier, transport af foder/fødevarer, rensning af spildevand, etc.

Et par kommentarer til dine seneste links:

Ang. kort over tropisk regnskov: I Argentina er der især subtropisk og tempereret regnskov! - Dette kort fra FAO viser alle Jordens skovområder:

http://www.fao.org/docrep/meeting/003/X9835e/X9835e3.gif

Ang. Mineralsk fosfor: Bemærkelsesværdigt at ca. 80% af reserverne befinder sig i Marokko, Vestsahara og Algeriet; kun ca. 10% i Kina, Rusland og USA og ca. 10% i resten af verden. Fosfor er antagelig en ressorce, som der vil blive kamp om. Fosfor kan dog også hentes fra det marine miljø, hvilket måske vil blive aktuelt.

Ang. Bondebladet: Veldig bra at se den norske reaktion på Poul Vejby-Sørensens artikel, som synes præget af jordbundne fagfolks fornuftige synspunkter!

@Per A. Hansen: "Det ser ud til vi er enige i, at din FAO-kilde PÅ INGEN MÅDE afviser at der bruges hverken pesticider eller mineralgødninger - begge dele har hidtil være bandlyst i de danske økologiske regler."

Min fremhævelse, som tydeliggør, at din tolkning af FAOs koncept er fordrejet, forsåvidt du påstår, at FAO "på ingen måde" afviser brugen af kemikalier. FAO redegør i de citerede afsnit for, at jordbrugets primære og fundamentale princip bør være at understøtte de økologiske processer, mens kemien kun anvendes for at komplementere disse processer. Hvornår dette er relevant, kan naturligvis gøres til genstand for overvejelser, og FAOs koncept tillader sikkert større anvendelse af pesticider og mineralgødning end de fleste økologiske koncepter.

Men at FAO "på ingen måde" afviser, at der bruges pesticider eller mineralgødninger, må siges at være en kreativ opfattelse. Fx tror jeg ikke, at FAOs koncept inkluderer den ovenfor beskrevne soyaproduktion, ligesom mange andre "konventionelle" tiltag på længere sigt har vist sig at være katastrofale.

Arne Grønlunds seneste konklusion synes at ligge meget bedre i tråd med essensen i FAOs koncept:

"Jeg vil også presisere at bruken av giftige pesticider i landbruket bør reduseres til et minimum og at alternative bekjempningsmidler bør fortrekkes så langt det er mulig."

@Thomas Nielsen: Udmærket indlæg, men man skal nok være forsigtig med at erklære debatten for overstået, selv om der er en del gentagelser - og du ender jo selv op med at stille flere spørgsmål!

I øvrigt tror jeg, at du og Jens Hørbye har misforstået noget ang. PVSs forsøg med 20% øget nitratudvaskning i konventionel mark. Der er samtidig tale om et meget mindre udbytte pr. ha i den økologiske mark, og derfor mere nitrat pr. udbytteenhed.

Om dette holder vand, ved jeg ikke. Der kan konstrueres mange sammenligninger og konkluderes på mange forskellige niveauer. Uanset de forskellige indfaldsvinkler er der dog en generel pointe med din konklusion:

"Alle de øvrige påstande om, at økologi på nogen måde skulle være negativt for klima, miljø eller natur har jo med al tydelighed vist sig ikke at holde vand."

De markante forskelle opstår især, når miljøbelastningen ved en vildtvoksende animalsk produktion tages i betragtning.

Sider