Kronik

Økologi mætter ikke mange munde

Økologi er et ord, der strutter af sundhed og leder tanken hen på blomstrende enge. Men i virkeligheden er produktionsformen hverken god for miljøet eller for folkesundheden. Og værst af alt; med syv milliarder munde at mætte er økologi den sikre vej til tomme maver
Dansende økologiske køer er blevet en del af de økologiske landsmænds brand. Men spørgsmålet er, om de leverer så glad natur, som de påstår.

Dansende økologiske køer er blevet en del af de økologiske landsmænds brand. Men spørgsmålet er, om de leverer så glad natur, som de påstår.

Flemming Højer

Debat
1. november 2011

Danmarks Naturfredningsforening anbefaler en omlægning til økologisk landbrug. Men selv om økologisk landbrug har sympatiske træk og rummer megen værdifuld viden, er produktionsformen ikke brugbar som universalløsning. Det ville være katastrofalt — både økonomisk og forsyningsmæssigt.

Med ren økologi kan hele verdens landbrug kun producere mad til fire milliarder mennesker.

I dag er vi syv milliarder, og om 50 år er vi mindst 10 milliarder. Derfor gælder det om at udnytte arealet effektivt.

Og her er opskriften absolut ikke økologi, der kun producerer omkring halvdelen pr. arealenhed i forhold til konventionelt landbrug. Pga. det ringe udbytte kræver økologi langt større arealer, og produktionsmetoden er derfor en direkte trussel for verdens naturarealer — herunder regnskoven.

Derfor bør spørgsmålet om at gøre landbruget økologisk drøftes sagligt — det handler trods alt om forvaltningen af vores fælles, begrænsede ressourcer i en verden, hvor jordkloden næppe vokser, selv om befolkningen firedobles på hundrede år.

Følelser som argument

De almindeligste argumenter for økologisk produktion er ressourcebesparelser, miljøvenlighed, produktkvalitet og dyrevelfærd.

Det økologiske landbrugs berettigelse er altså i høj grad følelsesmæssigt baseret. Økologerne mener, at hvis man afstår fra at bruge nogle af fødevareproduktionens vigtigste produktionsmidler — kunstgødning og kemisk plantebeskyttelse — vil produktionen blive mere bæredygtig i det lange perspektiv.

I mangel af videnskabelig fundering er der gennem årene fremført mere ideologiske og naturromantiske argumenter. Og det har været nok til at få ganske mange — herunder en del journalister og politikere — til at sluge konceptet.

Sandheden er, at økologiens indtog i Danmark hverken er begrundet af videnskab, økonomi eller fornuft, men udelukkende af følelser og politik. Så når verden løber ind i mangel på landbrugsprodukter, bliver det svært for politikerne fortsat at favorisere en produktionsform, der forøger problemerne.

Da en snusfornuftig befolkning i 1990'erne hverken ville producere eller købe økologi, greb politikerne til prispolitiske våben som tilskud og afgifter for at fremme økologien. Selv børn i institutioner blev tvangsfodret med økologi. Det har kostet millioner af skattekroner til at fremme både produktion og afsætning af økologiske fødevarer. Til skade for såvel fødevareproduktionen som miljøet og klimaet. For naturen retter sig stadig efter naturlovene og ikke efter intentionerne hos et politisk flertal.

Økologiske myter

I et par årtier er der målt og testet, uden at det er lykkedes at påvise reelle fordele ved den økologiske produktion.

Der er ingen udbyttemæssige fordele. Ser man bort fra græsarealerne, ligger udbyttet 30-50 pct. under, hvad den konventionelle produktion kan præstere.

Der er heller ingen miljøgevinster. Både vandmiljø og klima belastes mere ved økologisk produktion end ved konventionelt brug.

Økologerne hævder, at jorden forbedres gennem økologisk dyrkning. Men det kan ikke dokumenteres. Tværtimod reduceres jordens indhold af næringsstoffer, ligesom jorden bliver mere ukrudtsfyldt. De kendsgerninger forklarer det betydeligt lavere udbytte.

Men økologisk landbrug fører til mindre kvælstofforurening, hævder økologitilhængerne. Problemet er bare, at de har svært ved at bakke påstanden op med facts.

Der findes nemlig ikke særlig mange langvarige undersøgelser af økologisk kontra konventionelt landbrug. Et af de mest kendte er et 18-årigt forsøg i Skåne, som viste, at en økologisk mark giver 20 pct. lavere kvælstoftab til grundvandet. Men når tabet beregnes pr. produceret enhed, udleder den økologiske produktion 50 pct. mere kvælstof til grundvandet end den konventionelle.

Grønne regnskaber viser det samme. Det ville også fremgå, hvis Danmarks Naturfredningsforening offentliggjorde tallene for deres gods, Skovsgaard, på Langeland!

Økologer på frihjul

Når økologisk og konventionelt landbrug sammenlignes, snydes der ofte på vægten ved, at systemerne blandes sammen. Det sker især på bedrifter, hvor planteavlen er økologisk, mens husdyrproduktionen er konventionel.

Det betyder, at de økologiske afgrøder via husdyrgødningen tilføres næringsstoffer, som stammer fra indkøbt foder fra handelsgødede marker. Uden denne indsmugling af næringsstoffer var økologien endnu vanskeligere stillet.

Som argument mod den konventionelle produktionsform fremføres det ofte, at der bruges meget energi til fremstilling af kunstgødning. Det er rigtigt. Men for hver energienhed, der investeres i gødningen, genereres 5-10 ekstra enheder solenergi i den forøgede planteproduktion. Så energiøkonomisk set er kunstgødning en god forretning. I øvrigt kan den fremstilles med vedvarende energi f.eks. ved hjælp af norsk vandkraft.

Ingen gevinster

Hvad så med pesticiderne? Har økologien ikke nogle fordele her? Måske. Men i dag er midlerne gennemprøvede, og dem med negativ effekt er udfaset.

De sjældne rester, der findes i fødevarer eller vand er yderst små og kan ikke forbindes med negative effekter hverken miljømæssigt eller sundhedsmæssigt. Oftest skyldes de heller ikke anvendelse i landbruget, men nedsivning ved borerør, offentlig ukrudtsbekæmpelse, fortidens synder eller slet og ret systematiske fejl i analyserne.

De kemiske midler, man anvender i moderne landbrug, fremmer derimod forbrugernes fødevaresikkerhed: Nogle af de farligste gifte dannes nemlig, når naturen sætter kemiske våben ind, hvor der ikke bruges kemisk beskyttelse — det gælder f.eks. stoffer som aflatoksin.

Hvad så med biodiversiteten, fremmer økologien ikke den? Her må man svare med et modspørgsmål: Mener økologiens kernetropper virkelig, at det gælder om at have så meget ukrudt i kornmarken som muligt? Hvordan mener man, at det kan forenes med et landbrug, der skal forsyne en voksende verdensbefolkning med mad?

Lad os i stedet dyrke et højt udviklet kulturlandbrug på landbrugsarealerne og reservere andre arealer til naturens frie udfoldelse. Ideen om at blande natur og landbrug sammen giver både dårlig natur og dårlig landbrugsproduktion! Resultatet er sultne maver.

For dyrenes skyld

'Men bør vi så ikke ofre os for dyrenes skyld?' spørger økologitilhængere, der tror, at økologer behandler deres husdyr mere omsorgsfuldt end andre landmænd. Men det fortoner sig i det uvisse, om det rent faktisk er tilfældet. Heldigvis behandles de fleste husdyr godt, men der er fundet grumme tilfælde i begge kategorier. Anderledes med vildtet: Her er det en kendsgerning, at hyppigere mekanisk jordbehandling — såkaldt strigling — af økologiske marker er hård mod harekillinger, fasankyllinger, agerhøns og fuglereder i marken (viber, lærker o.l.).

'Men i det mindste er øko-landbrug vel bedre for klimaet?' tænker økologifortalerne.

Desværre! Det økologiske landbrugs lavere udbytte binder nemlig langt mindre CO2 i afgrøden. Derfor dumper økologisk landbrug på økologernes egen klimadagsorden. Konventionelle marker giver som nævnt 30-50 pct. større udbytte og binder derfor også 30-50 pct. mere CO2 fra atmosfæren.

Herudover skal man huske at medregne de klimagasser, der frigøres fra jordbunden (almindeligvis CO2, men fra vådområder endvidere den langt farligere metan). Svenske forskere har beregnet, at hvis alt korn i Sverige, blev dyrket økologisk, ville det forøge CO2-udslippet svarende til ekstra 675.000 personbiler, der hver kører 10.000 km om året!

Og så har vi været venlige og ikke belastet økologien ved at medregne den ekstra CO2-udledning fra den mere intensive jordbehandling.

Fornægter landvindinger

Værst af alt er det, at økologien fornægter midler, der har reddet milliarder af mennesker.

Nobelpristageren Haber-Bosch, der opfandt metoden til at binde luftens kvælstof i kunstgødning, har haft enorm betydning og reddet milliarder af mennesker fra sultedøden. Blandt videnskabsfolk anses hans nobelpris for at være den vigtigste nogensinde, da den belønnede den opfindelse, som har haft størst betydning for menneskeheden.

Men netop denne opfindelse nægter økologerne at anvende — bortset fra ovennævnte indsmugling af næringsstoffer fra handelsgødning via indkøbt konventionelt foder.

Økologiens forkastelse af fødevareproduktionens allervigtigste produktionsmidler, kunstgødning og kemisk plantebeskyttelse, fører som vist til mindre udbytte, større udvaskning af næringsstoffer, større udslip af CO2, fald i jordens næringsindhold og sidst, men ikke mindst: En masse ukrudt! — Eller som en rigtig økolog udtrykker det: Forøget biodiversitet.

Gad vide, hvad de mange sultne blandt verdens syv milliarder indbyggere synes om den gevinst? Økologi synes mest af alt at være for dem, der har så meget, at de har brug for at forlyste sig med nostalgiske drømme fra Morten Korchs tid.

 

Poul Vejby-Sørensen er cand.agro. og ansat i Bæredygtigt Landbrug

Læs også interview med Niels Halberg, leder af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

@Jens Hørbye,
du har interesse for landbrugsproduktionen, jeg håber du er glad for at få ordentlig besked så en del af dine fejltagelser kan blive rettet.
Spørgsmålet om svinetallet du ikke kunne få til at stemme er let at besvare, svineproducenter leverer to hold slagtesvin årligt. – derfor bliver de ca. 10 mio. pt. til ca. 20 mio. leveret på årsbasis.
Dine tal med de 35 mio. svin dækker også den omfattende smågriseproduktion, hvoraf en stor del eksporteres. Det er forkert at regne med at de æder samme mængder foder som et slagtesvin – de 225 + 75 kg foder du nævner, gælder ikke smågrisene – specielt ikke for de, der eksporteres. Det håber jeg er klart nok – det var det, jeg hentydede til.
Jeg vil gerne om du vil læse mine og Pouls indlæg igen – du fremturer videre med påstande om vi har nævnt at eksporten af svin er et middel mod de globale sultproblemer. Rent vrøvl, Jens Hørbye. Det er andre, der har rodet rundt i svin og energibalancer , hvilket ikke har noget med Poul Vejbys kronik at gøre – den fokuserer på økologiens muligheder for at producere fødevarer. Intet ond ord om økologiske landbrugere som jeg har stor respekt for – de leverer nogle fremragende varer, men i mindre mængde pr. ha end traditionelt landbrug. At blande husdyr ind i debatten er en stor misforståelse, for økologisk landbrug er baseret på husdyr. Derfor undrer de mange indlæg fra specielt Sørens side mig en del – økologisk landbrug er jo baseret på husdyrproduktion.
Jens H, linket stammer som nævnt fra bogen ”Iltsvind”, – men udmærket du fandt frem til den, jeg har jo tidligere henvist til den. Jeg har gået den kritisk igennem på min hjemmeside:
http://www.landbrug-ph.dl/mariager.htm
At jeg har fundet fejl betyder naturligvis ikke, at resten af bogen er noget hø, faktisk er det da en glimrende bog, min kritik drejer sig om et lille hjørne af bogen.
Jeg mener at din fejltagelse med de 80% er opklaret, den forklarende tekst har jeg jo givet for længst – nemlig at landbrugets andel er ca. 10% af den samlede tilførsel til vandmiljøet fra land. Altså 80% af de 12.5% er fra landbruget = ca. 10% – resten er fra natur- og skovarealer. Den store andel af N stammer fra udlandet – atmosfærisk nedfald p.g.a. forbrændingsprocesser, tilførsel fra tyske floder – Jyllandsstrømmen etc. etc.

Du og andre er fortsat velkommen til at gå mine og Bæredygtig landbrugets oplysninger efter i sømmene – de er naturligvis baseret på målinger, forsøg og den videnskabelig forskning.
De manglende links:

http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2010/November/08/6FD6_4CD7EDB2.jpg

lysimeterforsøg – sådan findes udvaskningen af næringsstoffer fra afgrøder. Sådadn finder man f.eks. at kløver o.a. bælgplanter hører til de største udledere af kvælstof – og gødskning med mineralgødning ligger i den lave ende – derfor er N-udledningen fra økologiske brug større end fra andre driftsformer.

http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2010/November/20/34EB_4CE7B9CB.jpg

Økologiske kyllinger - billede fra artikel i "videnskab.dk"
Landmænd lever sundt og længe:

http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2011/February/21/DB7C_4D628653.jpg

@Søren Tolsgaard,
Du klager over at jeg ikke tager hensyn til dine punkter, hvor du optræder som gødningsekspert – min oplevelse er, at de gødningsprincipper som er baseret på tusindvis af forsøg og omfattende forskning gennem tiderne ingen effekt har på dig – du refererer fremdeles til Greenpeace o.a., kilder, men ingen kilder, der har beskæftiget sig med gødningsterori. Dine mange indlæg om en gammelkendt symbiose med visse svampe og enkelte planter – porrer kan f.eks. ikke gro uden mykorrhiza - efterlader læserne med den forestilling, at man kan undgå at gøde, akkurato som man ser på økologsider.
Dansk landbrug gøder efter erstatningsprincippet – man erstatter de næringsstoffer, som forsvinder ved dyrkningen – uanset om der anvendes regnorme, mykorrhiza eller andet. Da jeg har arbejdet med at udregne næringsbalancer er det klart, at jeg ser med skepsis på økologernes manglende brug af sådanne – og ikke gøder efter planternes behov – men efter hvad man nu har til rådighed.
Det fejer du af bordet og henviser til nogle kilder, der ikke beskæftiger sig med forskning på feltet.
Det er da udmærket at bruge alternative metoder til supplement, men det sker desværre ikke på planternes præmisser – at de nødvendige vandopløselige forbindelser stilles til rådighed på det rette tidspunkt.
Det svarer til at give småbørn kød og vente med mælken til konformationsalderen. Små planter kan ikke vente med kvælstof til de er halvvoksne, der skal i gang med at producere protein med det samme.

Jeg har ikke forvekslet svampe med bakterier, men jeg har efterlyst forsøg med mykorrhiza, som en danske forsker konstaterede for mange år siden ikke var vejen frem. Kom ud af busken Søren, og fortæl lidt om marksfoprsøg med mykorrhiza, oplys om prisen pr. ha for behandlingen og fortæl, hvilke kulturplanter – bortset fra porrer – der lader sig inficere med svamre /svampe+bakterier. Du er tavs om dette essentielle punkt.

Uanset hvad svampesporer man heksre med, så stiller de ikke de nødvdendige næringsstoffer til rådighed, men blot nogle få stykker – de fleste endda på et forskudt tidspunkt.
Det jeg har prøvet at fortælle dig – uden større held så vidt jeg kan se – at uanset hvilken effekt diverse af dine i øvrigt glimrende forslag – som er ganske velkendte indenfor landbruget – så skal der tilføres erstatningsstoffer til jorden asvarende til bortførselen.
Jeg afviser ikke mykorrhiza som en mulighed selv om den gamle støvede hest forlængst er staldet op – der kan være en interessant mulighed med GMO-teknikken, som en del usagkyndige miljøbevægelser modsætter sig – til skade for miljøet.
GMO-modstanden er usaglig og består i virkeligheden om en kamp imod Monsanto, det siger mere end 10 års erfaring mig klart. At Monsantos patent på glyphosat for længst er udløbet er tilsyneladende underordnet - at gener fra GMO omsættes på samme måde som alle andre gener er man ligeglad med - Monsanto skal ned med nakken.

Selvfølgelig må du da gerne have en kritisk udgangspunkt til landbrugsproduktionen, men det er et problem, at du fortæller du er forsker. En god forsker skal være neutral på alle punkter.
Du mener det er kritisabelt at jeg retter misinformationer fra Jens Hørbyes side, den holdning er underlig – jeg er da sikker på at Jens H. gerne vil have de rigtige tal frem.
I eksemplet med svinene pegede jeg på at de opgivne tal for foderforbrug jo ikke kunne bruges på smågrise – hvoraf mange eksporteres. Hvis du synes jeg skulle lade være med at fortælle det, så er vi en smule uenige på dette punkt.
Jeg har for resten henvist til bogen ”Iltsvind” som du også selv gør nu, det er ikke her uenigheden består.

Den megen snak om svinehold er egentlig sagen uvedkommende. De mange angreb på landbruget har jeg kommenteret – man retter skytset på den forkerte. Landbruget skal ikke tage ansvaret for, hvad folk vil spise, den leverer de varer for brugerne efterspørger.
Du skriver:

”Du kan ikke fortænke et samfund, som ernærer et antal indbyggere på en overvejende vegetarisk kost, i at ryste på hovedet af et tilsvarende samfund, som ikke kan ernære det halve antal indbyggere på en kødrig kost. Uanset, hvordan man fra økologisk hold fremstiller dette faktum, vil du dog utvivlsomt betragte det som irrelevant. For man kan jo (i teorien) fremstille endnu mere vegetarisk føde vha. pesticider og kemikalier. Men det er jo ikke det “man” gør, vel?”-

Ovenstående har intet med kronikken at gøre – den handler jo om økologisk landbrugs manglende evne til at producere nok fødevarer til klodens befolkning. Du taler om noget helt andet, for økologi er da baseret på husdyrhold – ikke? Er du imod økologi eller ikke? Det var præcist det jeg mente, da jeg skrev at du red en kæphest – det er en helt anden og spændende debat, som jeg gerne stiller op til, hvis den rejses. (Jeg har for resten gjort det for længst andet sted – jeg skal nøjes med at nævne, at der er et par forkerte præmisser i forudsætningen – f.eks. er meget store arealer som ikke kan udnyttes til landbrugsproduktion, basis for en stor kødproduktion – f.eks. i Sydamerika, bjergskråninger o.m.a. lokaliteter.)
Du benævner dig selv som forsker – i hvad?
Er din henvisning til en youtube-links en pålidelig kilde?
En af bemærkningerne tyder ikke på det:

Destroying your own carefully developed seed over many generations is, in my eyes, the plan, which Monsanto is succesfully unfolding here. How could it have come this far? Keep strong you farmers... I hope soon many people will stand up against this cruelty.
Der er intet der dokumenterer dine holdninger I denne sag – slet ikke dine selektive kilder. Der er masser af gedigne artikler om emnet - hvorfor benytte useriøse og uvidenskabelige kilder?
Hvad med en reference til Birger Møller - bortset fra det heller ikke har med denne kronik at gøre?

Sören Tolsgaard

@Per A. Hansen

Idet du synes temmelig tunghør, gentager jeg endnu engang: Jeg er ikke gødningsekspert, jeg er enig i, at de næringsstoffer, som fjernes, må erstattes af andre, og jeg har ikke refereret Geenpeace mht. gødningsforsøg!

Jeg kan vanskeligt tro, at mine synspunkter "efterlader andre læsere [end dig] med den forestilling, at man kan undgå at gøde". Jeg har flere gange nævnt, at økologisk jordbrug er baseret på drøvtyggeres gødningsvirkning, samt naturligvis bælgplanter, mykorrhiza og anden biota, og desuden tilførsel af definitivt manglende næringsstoffer.

"Dine mange indlæg om en gammelkendt symbiose med visse svampe og enkelte planter – porrer kan f.eks. ikke gro uden mykorrhiza.."

Enkelte planter? Naturstyrelsen nævner, at "a-mykorrhiza findes hos ca. 80% afverdens plantearter". Wikipedia nævner (fra en citeret kilde) at "while only a small proportion of all species has been examined, 95% of those plant families are predominantly mycorrhizal". Endvidere: "Mycorrhizas are especially beneficial for the plant partner in nutrient-poor soils. The absence of mycorrhizal fungi can also slow plant growth in early succession or on degraded landscapes. The introduction of alien mycorrhizal plants to nutrient-deficient ecosystems puts indigenous non-mycorrhizal plants at a competitive disadvantage."

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/23C640B6-384F-4CF8-AC4D-949135...

http://en.wikipedia.org/wiki/Mycorrhiza

Dette er måske uinteressant, hvis man har mulighed for rigelig kunstgødning, men for bønder i fattige lande, på overdrev eller økologiske marker, kan disse forhold have stor betydning, idet ikke blot afgrødernes, men mange tilstedeværende plantearter (ukrudt, eng- og overdrevsflora) kan spille en rolle. Emnet er langtfra udforsket, og jeg vil ikke gå i detaljer her. Det er dog klart, at pesticider i høj grad modarbejder mykorrhizaets, regnormenes og den øvrige jordbundsfaunas nyttevirkning.

"Jeg afviser ikke mykorrhiza som en mulighed selv om den gamle støvede hest forlængst er staldet op – der kan være en interessant mulighed med GMO-teknikken, som en del usagkyndige miljøbevægelser modsætter sig – til skade for miljøet. GMO-modstanden er usaglig og består i virkeligheden om en kamp imod Monsanto, det siger mere end 10 års erfaring mig klart. At Monsantos patent på glyphosat for længst er udløbet er tilsyneladende underordnet - at gener fra GMO omsættes på samme måde som alle andre gener er man ligeglad med - Monsanto skal ned med nakken."

Du kalder de kilder fra YouTube, som jeg har linket til, for useriøse. Den første (i 3 afsnit) er en tysk udsendelse fra Südwestrundfunk, som temmelig grundigt dokumenterer Montanas tvivlsomme markedsføring mht. godkendelse af GMO-holdige fødevarer; GMO-soya i Syd- og Mellemamerika, som skulle mindske pesticidforbruget, men med udviklingen af resistente ukrudtsformer tværtimod har mangedoblet forbruget samtidig med, at den har umuliggjort småbønders dyrkning af andre afgrøder. Udsendelsen kommer også, ligesom det sidste link, ind på det vide perspektiv, at Monsanto søger at opnå fuld kontrol med markedet gennem retssager, som har givet Monsanto medhold i, at privat frøavl, ifald den bliver bestøvet/inficeret af Mosantos gener, er et "overgreb" på Monsantos patentrettigheder, hvilket allerede har ødelagt forretningen for adskillige selvstændige frøavlere i USA og Canada. Læs evt. mere om de Roundup-resistente afgrøders velsignelser på Wikipedia. Mens europæisk skepsis på mange måder har forhindret GMO-afgrødernes fremmarch, er de nu stærkt undervejs, ikke mindst takket være Monsantos vedvarende lobbyarbejde.

http://en.wikipedia.org/wiki/Roundup_(herbicide)

http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://ing.dk/modules/xphoto/cache/46...

Mht. umådeholden animalsk produktion og konsum, er vi efterhånden helt på det rene med, at PAH og BL ikke betragter problemstillingen som en del af denne debat. PAH belærer derimod gerne om, at der "er meget store arealer som ikke kan udnyttes til landbrugsproduktion, basis for en stor kødproduktion - f.eks. i Sydamerika, bjergskråninger o.m.a. lokaliteter." Om lidt vil PAH sikkert gentage, at der også udvikles medicin fra svinenes indvolde.

Jeg har selv flere gange omtalt, at drøvtyggere kan udnytte vegetationen i områder, som ikke egner sig til dyrkning. Så for at anvende PAHs nedladende sprogbrug: Der er intet nyt i det!

Det har dog ikke meget at gøre med, at dansk kødproduktion hovedsaligt baseres på importeret GMO-soya og foderafgrøder på danske marker, som sagtens kunne anvendes til dyrkning af fødevarer.

PVSs overskrift, hvor han anklager det økologiske jordbrug, bør derfor rettes mod ham selv og den umådeholdne animalske produktion, som hverken er god for miljøet eller for folkesundheden. Og værst af alt; med syv milliarder munde at mætte er denne produktion den sikre vej til tomme maver.

Sören Tolsgaard

Problematikken med Roundup-resistens er på mange måder parallel til problemerne med "forebyggende" anvendelse af bredspektrede antibiotika i svineproduktionen (og hospitalsvæsenet). Jo mere man bruger, jo hurtigere udvikles resistens.

Sådanne metoder hænger gerne sammen med effektivisering, hvor man ikke har tid til at tilse de enkelte enheder, men vil sikre et optimalt udbytte uden hensyn til, om det kan medføre bivirkninger i en større sammenhæng. De argentinske soyaproducenter fortsætter således den monokulturelle dyrkning vha. stigende pesticidforbrug, selvom man burde veksle med andre afgrøder. På kort sigt gevinst, på længere sigt resistens hos ukrudtet og en jordbund, hvor biodiversiteten er ødelagt.

Her i Danmark er planterne pga. det tempererede klima længere tid om at udvikle resistens, men resistensudvikling foregår også her, ikke mindst fordi stadig flere arealer behandles rutinemæssigt med Roundup. Det samme foregår i vore "skove", ikke mindst omkring ædelgran. Værd at tænke over netop nu, hvor vi fejrer Jesu fødsel med "pesticid-beskyttet" julepynt..

http://ing.dk/artikel/78982-roundup-resistent-ukrudt-truer-landbruget

http://ing.dk/artikel/120471-nu-kommer-de-roundup-resistente-roer-i-vest...

http://www.gmofri.dk/gmo-fri-markdrift/gensplejsning-og-gmo/7-hvad-er-su...

Per A. Hansen og evt. læsere

Citat fra mit svar til dig den 01.12.11 kl.: 06:20

”{ Jeg må hellere derfor endnu engang fastholde, at man også fodre ikke slagtesvin, og at det er en selvfølge, at pattegrise ikke spiser lige så meget som en ammeso, orne, årsso, slagteklart slagtesvin, og for en sikkerheds skyld, må jeg vel hellere præcisere, at jeg ikke mener at ufødte grise spiser foder.
Per A. Hansen, hvis du læser afsnit 3 og fra afsnit 8 i mit svar af 23.11.11 kl. :20:29 til dig, bekræfter det dig og læserne, at jeg har svaret, men du giver et falsk indtryk, ved dit spørgsmål om foder. }”

Citat fra mit svar til dig den 23.11.11 kl.: 20:29 og en del af det fulde citat, som blev brugt i mit svar til dig den 01.12.11 kl.: 06:20

”{ Jens Høybye siger:
Per A. Hansen
Vedr. dit indlæg til mig i dag kl. 13:15 kan jeg kun bemærke, at det er dig der påstår at jeg misindformerer om foderforbrug.
Da jeg har fået tallene fra Landbrug & Fødevarer
(ca. 225 kg. + 75 kg. soja/sojaskrå pr. slagtesvin + 10 - 15 l vand/væske pr. dag) kan din påstand kun bero på Landbrug & Fødevare’s oplysniger er forkerte.
Om jeg tæller alle svin med, er jo sådan set ligegyldigt, med mindre du mener, at det kun er slagtesvin man skal fodre, og ikke alle de andre, også dem der dør før slagtevægt, incl. også de økologiske, som ikke får GMO sojaskrå, og da slet ikke fra områder der dyrkes/produceres på fældede regnskovsområder i Argentina, som Poul Vejby-Søren jo i sin artikel advarer om, bliver konsekvensen, hvis man går over til økologi. }”

Læg mærke til Per A. Hansen (jfr. citatet fra dit eget svar af d. d. nedenfor) , at det er dig, og dig alene der beskriver, påstår og bibringer overfor læserne, hvad jeg har skrevet tidligere omkring foderforbrug. Nu kan læserne uden besvær, også her på side 9 i debatten, jo selv konkludere sandhedsværdien af dit indlæg, ved at sammenligne de 3 citater.

Citat fra dit indlæg/svar af d. d. til mig:

”{ Per A. Hansen siger:
@Jens Hørbye,
du har interesse for landbrugsproduktionen, jeg håber du er glad for at få ordentlig besked så en del af dine fejltagelser kan blive rettet.
Spørgsmålet om svinetallet du ikke kunne få til at stemme er let at besvare, svineproducenter leverer to hold slagtesvin årligt. – derfor bliver de ca. 10 mio. pt. til ca. 20 mio. leveret på årsbasis.
Dine tal med de 35 mio. svin dækker også den omfattende smågriseproduktion, hvoraf en stor del eksporteres. Det er forkert at regne med at de æder samme mængder foder som et slagtesvin – de 225 + 75 kg foder du nævner, gælder ikke smågrisene – specielt ikke for de, der eksporteres. Det håber jeg er klart nok – det var det, jeg hentydede til. }”

Vedr. din beskrivelse af hvad jeg har skrevet omkring antallet af producerede svin pr. år i Danmark, beskriver dit svar jo meget vel, at du endelig erkender ca. samme antal pr. år som jeg og mine kilder når frem til.

Men igen er det dig der overfor læserne, bibringer den falske oplysning, at jeg tidligere skulle have skrevet 35 mil. slagtesvin.

Tvært imod er det jo netop mig, og ikke dig der har skrevet at alt er regnet med. For det er jo dig der igennem hele debatten har skrevet at mine tal var misinformation og alt for høje, men er da glad for din indrømmelse, selv om den bliver givet på en snørklet måde, ved at du påstår og beskriver hvad jeg skulle have givet udtryk for tidligere. Men igen, det er dig der føler det nødvendigt overfor læserne, at du skriver hvad jeg har skrevet, og ikke bruger citat.

Så selv når du erkender, sandheden i mine tal, forsøger du at give udtryk for noget andet, ved pludselig at drage foderforbrug til pattegrise ind i billedet. Hvilket du ved, (men ikke læserne af dit indlæg til mig af 02.12.11 kl. :10:50) at det hele tiden har været min påstand, og at jeg i øvrigt har bedt dig om at henvise til bare en beregning af et foderforbrug, som jeg har udregnet, netop fordi jeg udfra mine kilder ved, at grise produceres af mindst 2 kuld pattegrise pr. år, og at fodermængden derfor ikke bare kan udregnes som et skråsikkert tal.

Vedr. din opfordring til at gå ind på din hjemmeside, kan jeg kun oplyse, at jeg med min erfaring efter et uopfordret besøg betakker mig, og desuden har jeg jo også fået en hvis erfaring i, hvor langt du i dine påstande om hvad andre og forskere skriver, ikke er min kop the for saglig oplysning.

Selv det faktum, at dansk landbrug står for 80% af Danmarks samlede kvælstofudledning til havmiljøet omkring Danmark, forsøger du at fordreje hen på, at det kun er ca. 10%, ved at oplyse og henvise til en tabel i en rapport om iltsvind, der viser at de 10% er i forhold til alle landene der leder kvælstof ud hvor også Danmark gør det

Og selv når du i mit svar af den 01.12.11 til dig, bliver gjort opmærksom på dette, ved at jeg henviser til en anden tabel i samme rapport, fortsætter du dine forsøg på at sminke tallet, ved at påstå misinformation.

For mit vedkommende har du mistet enhver respekt for saglighed, omkring diskussionen om artiklens påstand om, at økologi mætter ikke mange munde.

”{ Økologi er et ord, der strutter af sundhed og leder tanken hen på blomstrende enge. Men i virkeligheden er produktionsformen hverken god for miljøet eller for folkesundheden. Og værst af alt; med syv milliarder munde at mætte er økologi den sikre vej til tomme maver.}”

Det forhold, at animalsk fødevareproduktion f. eks svineproduktion, ressourcemæssigt er en langt dyrere måde at producere fødevare på, fordi man bruger arealer, der ellers kunne bruges til at producere fødevare direkte til mennesker, og så anvende arealer der ikke egner sig til f. eks. kornproduktion til afgræsning, har du villet forholde dig til, udover at fluekneppe omkring tal, religiøsitet, titler o. a., og så i øvrigt henvise til, at det ikke fremgår af artiklen at der er tale om animalsk produktion. Alt i medens du selv beskriver valuta til landet og dyre medicinske dråber, som et vigtigt argument, og hvor fremgå så lige det af artiklen. Ikke mange sultne kan æde valuta eller købe dyre dråber.

Så efter 9 siders debat, opfordrer du folk til at gå ind på din hjemmeside, selv om du ikke engang kan se og forstå det bagvendte ved at anklage økologi for at producere mindre end det konventionelle, og så samtidig putte ca. 3,5 FE dansk produceret korn i grise, for at få hvad der svare til en 1 FE fødevarer til mennesker i form af svinekød, og endnu værre hvis der tales om kvæg, hvor tallet er ca. 7,5 FE til 1 FE, fordi det er nemmere for landmanden at tilføre foder.

Og ja Per A. Hansen, jeg ved godt at mange kvægbesætninger kommer på såkaldt græs i sommerhalvåret. Men jeg ved også, at der tilføres ensilage, sojaskrå o. a., især om vinteren, selv om mælkekartonerne på denne årstid fortæller forbrugeren, at mælken stammer fra køer på græs.

Når du holder op med at sætte dit lys under en skæppe, og nøjes som os andre med et fingerbøl, så bliver du måske interessant igen.

P. S.

Konventionelt landbrug tilfører jorden de næringsstoffer der fjernes.

Ja Per A. Hansen endda i rigelige mængder. For gyllen fra importeret foder skal jo også hældes ud på markerne, indtil landbruget får støtte til sine biogasanlæg.

Man fristes næsten til at grine af, at vi producere fødevarer, men beholder lorten uanset indhold af fremmedstoffer, uden at bybefolkningen har opdaget dette paradoks.

For i følge Bæredygtigt Landbrug,s cand.agro Poul Vejby-Sørensenlandbruget mætter konventionelt landbrug munde, forbedrer miljøet og leverer oven i købet også p. t. mælk fra køer på græs, og noget bidrag til BNP.

Spekulerer i øvrigt over hvad der sker med den animalske produktion i Danmark, når finansmarkedet finder ud af, og Bæredygtigt Landbrug lige så, at det er nemmere at spekulere i vegetabilske fødevare end animalske.

Hvad bliver argumentet så i forhold til at mætte sultne munde?

Jeg frygter nu også, at man begynder at spekulere i biomasse til afbrænding i bioghasanlæg i stedet for fødevareproduktion.

Som det er lige fortiden hyler man op om den ringe pris på halm til halmvarmeværker, som landbruget påstår vil medføre fyringer og nedlæggelse af produktionsapparartet, der håndterer halm.

Man kalder dem der leverer halmen for halmproducenter, hvilket i mine ører skurer lidt, for halmen er jo en følge af en kornproduktion.
Man kan godt frygte, at fokus vender endnu mere væk fra de sultende, når nu energiforsyningen skal foregår med landbrugsprodukter, som i BÆ s øjne ikek kan ske uden sprøjtegift og kunstgødning (indtil denne gødning slipper op)

Landbruget lever og overlever ikke af at dyrke landbrug men af at modtage økonomisk støtte for at eje jorden. Som de så kan fornøje sig med at dyrke, som de (næsten) vil uanset sult i resten af vernden.
På den baggrund er det harmdirrende, når ma skal læse forskellige venstrepolitikeres hån af kontanthjælpsmodtagere, der lever af kontanthjælp "i stedet for at tage sig et arbejde".
Hvilket arbejde? Hvor?

Sören Tolsgaard

Det er værd at notere sig, at regeringen (uanset BLs hetz) vil øge det økologiske indkøb i offentlige køkkener.

http://www.information.dk/285449

Selv om den langt større produktion til eksport er "business as usual" (idet man lytter til de økonomiske argumenter fra bl.a. BL, ihvertfald indtil der kommer krav om mere økologi fra importlandene), så afspejler regeringens udspil den stadig stigende interesse for økologiske produkter på hjemmemarkedet. Det er især i storbyerne og hos børnefamilierne, at forbruget af økologiske produkter er højt, og især af mælkeprodukter, gryn, frugt og grøntsager.

Bemærk: Det store forbrug af økologisk mælk skyldes i høj grad, at børnefamilierne er blevet opmærksomme på, at den er sundere for børn. Menneskets modermælk er meget fed, og mælk til børn skal derfor også være fed. Mælkens indhold af essentielle fedsyrer er størst, når køerne græsser på enge med varieret vegetation, mens de allergiske reaktioner er færre, idet bl.a. indholdet af bakterier og tendensen til yverbetændelse er mindre.

http://www.naturli.dk/naturli-viden/mad/7777-maelk--en-tradition-pa-godt...

I udkantsdanmark og blandt ældre er forbruget af økologiske produkter meget mindre, hvilket dog til dels hænger sammen med, at det er vanskeligt at distribuere alternativt i randområderne. En stor del af den lokale staldhandel og produktionen til egen husholdning er dog netop økologisk.

Regeringens udspil tilgodeser den økologiske tendens og går endda lidt foran, formentlig til BLs store irritation. Som Katrine Klinken gør opmærksom på i den linkede artikel, handler det også om de store linjer i økologien. Der er efterhånden gået spekulation i det økologiske koncept, og "er de økologiske mærker ærlige i forhold til, hvad økologi i bund og grund står for?"

Katrine Klinken fremhæver, som vi også har konkluderet i denne blog, at økologien bl.a. handler om mere grønt og mindre kød. Økologien handler også om at vælge de sorter, som er sunde og velsmagende fremfor langtidsholdbare, og såvidt muligt om at købe hos de lokale producenter, fremfor at fragte varerne fra den anden side af kloden. Hermed støttes altså hjemmemarkedet, og producenterne animeres til at producere et bredere varesortiment.

Altsammen godt for miljøet og folkesundheden - og også godt for betalingsbalancen.

randi christiansen

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/hvordan-skaffer-man-mad-til-ni-...

Økologiprofessor David Tilman fra University of Minnesota er hovedforfatter til studiet

@Jens Høybye,
Jeg må igen afvise alle din påstande som forkerte, og undrer mig over, hvordan du bestandigt indvikler dig i en flom af ord bare for at sløre dine fejltagelser. Dit indlæg minder mig om en TV-udsendelse om uenige naboer, der fordrejede alt, hvad modparten sagde.
Dine 35 mio producerede svin er direkte misvisende – og det er usandt jeg har omdannet det til 35 mio. slagtesvin!
Jeg har nævnt at der pt. er ca. 10 mio slagtesvin i Danmark – det er der konstant. Slagtesvinene dækker jo over alle aldersgrupper fra smågrise til slagtning!
Du fremturer fortsat med de 80% af kvælstofudslippet, der skulle stamme fra landbruget. Det er ren demagogi, for jeg kan ikke forstille mig, at du ikke kan regne procentregning? Når DMU måler næringsstoffer, der forsvinder via vandløbene er det hele jo blandet sammen, men undersøgelser vise, at de 80% stammer fra dyrkede arealer – de 20% fra naturarealer o. lign. Denne udledning udgør ca. 12.5 % af det totale kvælstofudledning til vandmiljøet! Hvis du ikke selv kan regnede 10% ud, så er det dit problem.
Jeg havde omtalt en tabel i bogen ”Iltsvind” tidligere, at du så ikke var klar over, at det var den, jeg refererede til, er ikke mit problem. Intet er pyntet som du nævner, tabellen er kopieret direkte over.
Problemet er vist at du ikke rigtig ved, hvad de enkelte tal står for?
Når du så selv efter en håndfast dokumentation fra DMUs seneste opgørelse viser, at landbrugets udledning er ca. 10% totalt, så er det ret fantastisk at du stædigt fastholder, at du leverer de korrekte tal – de er 800% fra DMUs seneste.
Her må kommentarer vist være overflødige.
Jeg vil ikke gå ind i en nærmere debat om svineproduktion, det kommer ikke Poul Vejbys kronik ved, det er en helt anden diskussion – men de 35 mio. svin er en misvisende størrelse.
Du fortsætter med at trække den animalske produktion frem igen, igen, igen. Jeg spørger igen, igen igen, hvad har det med PV-Ss kronik at gøre? Økologisk drift er da baseret på animalsk produktion, så hvad er din pointe i grunden? Går du ind for ren planteproduktion? Det giver en del problemer af sædskiftemæssig art.
At både du og Søren tager nogle interessante ting frem i debatten er da meget fint, men det er en anden debat, der ikke lægges op til i kronikken, hvor pointen er, at økologi ikke er løsningen på fremtidens sultproblem.
Du har fået en række svar på spørgsmål – du har set hvordan man finder ud af, hvordan man måler udvaskningen af næringsstoffer – de er størst for bælgplanter og for husdyrhold – altså det som PV-S kronik handlede om – og som du gentagne gange spurgte frem til. PV-S har ret på dette punkt – jeg har gidet dig nogle referencer, som du så vælger at snakke dig fra – det er dit eget valg
At økologisk drift giver mindre udbytte og større udledning pr. kg. produceret tørstof er en kendsgerning, det er målt gennem masser at forsøg, men det er ikke noget stort problem, økologer leverer nogle produkter, som visse forbrugere efterspørger, og den lidt større N-udledning har ingen målelige konsekvenser på vandmiljøet.

Dine beregninger bygger fortsat på vildlededning – du sammenligner fortsat Fe i grovfoder, affald, korn og kød i en pærevælling – at husdyrene forædler mange uspiselige afgrøder til fødevarer med høj kvalitet. – som du selv gerne spise - ser du helt væk fra.
Du glemmer edt væsentligstespørgsmål – hvad har det med kronikken at gøre – og hvordan kommer økologi ind i billedet?
At husdyrene udnytter enorme arealer, hvor der ikke kan dyrkes korn der du stadig væk fra.
.Du skriver:[klip]
Konventionelt landbrug tilfører jorden de næringsstoffer der fjernes.
Ja Per A. Hansen endda i rigelige mængder. For gyllen fra importeret foder skal jo også hældes ud på markerne, indtil landbruget får støtte til sine biogasanlæg.
Man fristes næsten til at grine af, at vi producere fødevarer, men beholder lorten uanset indhold af fremmedstoffer, uden at bybefolkningen har opdaget dette paradoks. ”
[/klip slut)
Denne svada er til at græde over! Fuld af fejl , misforståelser og ren demagogi – og har intet med sagen at gøre ligesom dine øvrige indlæg:
1. Gyllens næringsværdi mht. N, P, K m.fl. fratrækkes naturligvis inde der tildeles mineralgødning – hvis landbruget da har husdyr.
2. Der gives ikke støtte til biogasanlæg.
3. Landbrug, der leverer gylle til biogasanlæg får ingen betaling for gyllen – og betaler selv for leveringen.
4. Gylle o.a. gødninger analyseres. Men måske blander du det sammen med det slam fra byernes rensningsanlæg, som visse kommuner afsætter til landbruget som gødning?

Dit sidste spørgsmål er for længst besvaret – skal man kunne mætte alle i fremtiden, skal der fortsat anvendes kemisk planteværn, mineralgødninger, GMO og traditionel forædling. Gerne med mindre kød på spisesedlen. Det store spild fra de overmættes verden skal udnyttes bedre – f.eks. af svinefarme.

@Mona
du skriver
[klip]
Landbruget lever og overlever ikke af at dyrke landbrug men af at modtage økonomisk støtte for at eje jorden. Som de så kan fornøje sig med at dyrke, som de (næsten) vil uanset sult i resten af vernden.
På den baggrund er det harmdirrende, når ma skal læse forskellige venstrepolitikeres hån af kontanthjælpsmodtagere, der lever af kontanthjælp “i stedet for at tage sig et arbejde”.
Hvilket arbejde? Hvor?

[/klip]
Dit indlæg er lige så fuld af vildledninger som Hørbyes, så det er da fint I anbefaler hinandens misinformationer.
1. Landbruget får ikke støtte for at eje jorden - tværtimod støtter landbruget gennem jordskatterne til at støtte det øvrige samfund. Jordskatter er en særbyrde, som konkurrenterne i udlandet ikke plages med.
En lang række andre særbyrder er pålagt landbrugere, det gavner de stedlige skattemyndigheder. EUs landbrugsordninger beskattes, herved slipper du billigere i skat.
Men kald det fortsat for landbrugsstøtte, der lyder bedre og mere frelst.
2. Landbruget dyrker deres jord - det er ikke deres problem at nogle sulter. Du vil gerne læsse det problem af på landbruget, men det er ikke deres problem, det må politikerne løse.
3. Ingen håner kontanthjælpsmodtagerne. Mon ikke du mener de, der ikke vil tage anvist arbejde? Da man indførte en lavere tidsgrænse var der da pludseligt en masse, der fandt arbejde.
Landbruget skal vel ikke tage sig af kontanthjælpens problemer?
I stedet for at falde over landbruget, burde man sørge for at der blev grundlag for at oprette flere arbejdspladser.
Der er mange ledige jobs indenfor landbruget!
Mange af disse må besættes af udlændinge, da de forvænte danskere ikke gider arbejde på landet.
Hvor er danskerne henne når der er jordbærsæson?
Polakkerne ved det.

4. Du mener vist, at danskerne kan leve at at give hinanden massage eller klipper hinanden?
(lokalt har vi 11 frisørsaloner for damer og 1 herresalon).
Om vi har landbrug her i landet afgør politikerne. Der er allerede forsvundet mange landbrugere til udlandet (Polen, Ukraine, Rumænien), hvor de dyrker landbrug uden bureaukrati.
Det skal ikkemeget til, før resten smutter. Så får du problemer med at anskaffe dit tøj fra Kina, som købes hjem med penge fra svinemaver!

Per A. Hansen

Jeg tager dine mange og lange indlæg og angreb som ros for, at jeg og andre har afdækket artiklens forsøg på billedligt at sælge en medicin mod sult, for at få lov til at profitere og kapitalisere på naturens og miljøets bekostning.

Og jeg må indrømme, at jeg fremover stiller mig tilfreds med dine og Bæredygtigt Landbrugs hensigter og metoder at udøve landbrug på, ved at henvise og sammenligne Jeres argumentation med principperne og metoderne i:

http://www.information.dk/286785

Afslutningsvis vil jeg endnu engang oplyse dig om, at jeg har fuld tillid til, at læserne jo selv kan læse, hvad jeg har skrevet i mine indlæg, da du jo som sædvanligt ikke engang gider kopiere/citere det du påstår jeg har skrevet.

Tak til Søren Tolsgaard, Jens Høybye mfl., som med veldokumenterede argumenter nu gennem flere uger, har tilbagevist de mange underlødige påstande i denne kronik.
Da BL og ikke mindst BL´s proselytter på trods af dette, bliver ved med at benægte, at den enorme svineproduktion skal meddrages i debatten, for at man overhovedet kan debattere fremtidens fødevareproduktion, så afslører de jo helt klart, at det ikke er den sultende verdens befolkning, men egne medlemmers økonomi, de interesserer sig for.

Mht. dansk svineproduktion, så er det således, at der bliver foretaget dagstællinger én gang om året. Ved tællingen i 2010, som er den sidst registrerede, var der på dagen lige godt 13. mill. svin i de danske stalde. Kigger man lidt dybere i statistiktallene er der en fordeling på avlsdyr, udsætterdyr, smågrise, fravænnede slagtesvin i forskellige str. osv. Når man tager disse tal, lægger antallet af avlsdyr sammen og ganger med én, samt tager antallet af slagtesvin i forskellige størrelser og ganger med 2,4, så vil man komme frem til den årlige produktion af dyr i dette land. I 2010 gik der således i alt 29,65 million svin igennem de 5000 bedrifter med svin. De 2,4 svarer til det, som en so forventes at kunne producere pr. år inkl. goldperioder og med 4 ugers fravænning.

Til Peder B. Hansen
Det ville klæde dig, om du lod være med at tale ned til de mennesker, som du debatterer med. Det kan godt være, at du, dengang "før ruder konge var knægt", underviste i gødskning af landbrugsafgrøder; men kigger man på din hjemmeside, er den så farvet af meninger, der helt overskygger saglig og faglig opdateret evidens, at man må sige, at det er "lige på kanten", når du tillader dig at kalde siden oplysende. På sin vis, kan jeg jo være ligeglad med, hvad du sådan leger med på et internet-domæne, som du har købt og betalt, men hvis man reklamerer med, at siden er egnet til undervisningsbrug og man så oven i købet har en uddannelse, som menes at kunne bruges i forbindelse med undervisning, så har man nogle meget store forpligtigelser til at være helt neutral, saglig og faglig i sin undervisning. DVS, at brugen af værdiladede udtryk er BANDLYST!

Du blander haircut og, tøj fra Kina og svinemaver sammen i en pærevælling, og "truer" med nedlæggelse af landbrug. Desværre må jeg sige, at dine "trusler" er englelyd i mine ører. ;) For hvad skal vi med så mange svinefabrikker på så lille et areal som Danmark? Fabrikker, hvoraf en stor del i flere årtier ikke engang har givet økonomisk overskud, så der kunne komme lidt skattepenge ind. Alle de andre bivirkninger ved fabrikkerne, er vist så rigeligt dækket af debattører i tråden.
Jo, lad os da for himlens skyld endelig få nedlagt disse og i stedet få bevaret de mindre og økologisk bæredygtige landbrug her i Danmark.

Kendsgerningen er at gift og gylle og kunstgødnings-landbrugets produkter bevisligt skader folkesundheden - alene derfor er der ikke nogen grund til at forsætte fremefter med denne driftsform.

Man modtager hekatarstøtte altså støtte for hver hektar man ejer af landbrugsjord.Det står helt klippefast. Og nogle bliver så trukket i hektarstøtten, når de bliver grebet i forskellige overtrædelser som for eksempel dyrevelfærd elelr giftopmagasinering elelr manglende llogbogsføring.

Jordskatterne eksisterer ikke, det var en del af den vissnegrønne mísvækstplan, som den forrige regering satte sig for at gennemføre. Dog kom pligterne i forbindelse med opstramning af forskellige forhold (vandmiljø, sprøjtegiftsafgiftsforhøjelser og andet) ikke igang. Men fritagelsen for betaling af 1 mia. til kommunekasserne i form af jordskat, den blev skam til noget.

Jo i Dagbladet ringsted fra i lørdag fremkommer venstres skatteordfører medlem af folketinget og så videre med angreb på de mennesker, der ikke arbejder og mener, at dem der arbejder er til grin, når de andre modtager understøttelse i form af kontanthjælp.

Man skulle nødigt hen dertil, hvor arbejdsløse bliver tvangsindrulleret til at arbejde i landbrug, skovbrug og gartneri.
Ingen tvinger jo landbrugets arbejdsgivere til at betale deres medarbejdere ordentligt. Selv nå en stor bæravler får en pæn bøde for at overtræde forskellige lovgivninger på arbejdsmiljøet, så klynker han og vil gøre det til en menneskerrettighedssag.
Hvad med hans inpporterede arbejdere, der bor usselt og får minimal løn? De burde henvende sig tilmenenskerettighedsdomstolen i stedet for ham, der giver dem fårlige arbejs- og bolig betingelser.

Drop klynkeriet i storlandbruget. I får så rigeligt af samfundets kage.

@Jens Hørbye –
Du skriver:
-Klip- Jeg tager dine mange og lange indlæg og angreb som ros for, at jeg og andre har afdækket artiklens forsøg på billedligt at sælge en medicin mod sult, for at få lov til at profitere og kapitalisere på naturens og miljøets bekostning.
-klip-
- du har intet afdækket – hverken af mine indlæg eller af den kronik, du så omhyggeligt har undgået at kommentere – intet er blevet tilbagevist, hverken i mine indlæg eller i Poul Vejbys kronik – i stedet kan man se en række indlæg der sagtens kan være ganske udmærkede, men bare ikke har noget med PV-Ss kronik at gøre.
Det må vist kunne konstateres, at dine misinformationer og fejlberegninger er tilbagevist på et solidt og veldokumenteret grundlag – ikke? Hvorfor ikke erkende at dine svinetal og procenttal er forkerte? Du har fået de 80% forklaret - du har fået antal svin og leverede svin forklaret etc.
De lange indlæg skyldes bl.a. at du har snakket udenom – og at har efterlyst dokumentation for en række uvedkommende småting – f.eks. udvaskning. Du har fået saglige svar på dine spørgsmål – det er så op til dig selv om du vil/kan sætte dig ind i de rent faglige kilder, der er nævnt. Ønskes flere skal du få dem.
Jeg er ikke klar over, hvad du mener med dine tågede snak om at jeg ikke gider citere eller kopiere hvad du har skrevet? Du pløjer vist rundt i den med de 35 mio. svin, hvor jeg nævnte at vi havde ca. 10 mio. svin hele tiden?
Det er da dig, der ikke vil ud med en plan for, hvad man kan lave af madretter for de sojaskrå og byg, som du mener man med fordel kan bruge direkte til mennesføde i stedet for at producere svin. Bortset fra at kronikken ikke handler om husdyrproduktion, men fokuserer på myter om økologisk landbrug.

@Kasper,
Må vi ikke lige se et bevis på de sundhedsskadelige virkninger? Det ville være rat med nogle kendsgerninger – selv om Jens og Birgitte pr. automatik mener det hele er veldokumenteret – d.v.s. ingen dokumentation!
Mit gæt er, at du heller ikke kan henvise til en eneste seriøs kilde.
Faktisk er hører landmænd til de, der har den længste levealder:
http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2010/November/11/952E_4CDC5575.jpg

@Birgit Bak,
du debatterer med en person Peder B. Hansen, hvem mon det er?

Det ville være rart om du kunne præcisere, hvad der er solidt dokumenteret af Søren Tolsgaard og Jens Hørbye, som tilmed slet ikke tager udgangspunkt i kronikken men i andre spørgsmål gør det lidt svært at argumentere mod, da man let kommer til at bruge for meget plads på noget uvedkommende. Det er da udmærkede synspunkter, men falder udenfor kronikkens indhold, myter om økologisk landbrug er blevet til en debat om dansk landbrugs svineproduktion - som også økologer deltager i!!
Med Peder B. Hansen, mener du så min hjemmeside? På de 2 minutter, du ofrede på en enkelt side, kan det vist ikke blive noget seriøs kritik af indholdet - at der er ca. 300 referencer som underbygning ser du væk fra.
Useriøst.
De fleste kapitler omhandler stof, jeg har undervist i – med baggrund i de lærebøger, der anvendes ved uddannelsen af danske landmænd.
At sitet har ca. 100 besøgende dagligt - overvejende fra undervisningssektoren - tyder ikke på du har ret.

@ Mona
jeg mangler stadig din og Birgittes begrundelser for at I ikke synes, at syge planter og dyr skal medicineres, behandles eller have forebyggende behandling. Kom nu ud af busken!
Jo - der er jordskatter - danske landmænd belastes med et dobbelt så stor skat som f.eks. de tyske kolleger - og stilles konkurrencemæssigt dårligere.
Alternativet til landbrugsordningerne er, at regler m.v. bortfalder og priserne stiger på fødevarer - det kaldes markedsvilkår. Det går landbruget ind for - blot skal alle med.

Du har ret i at landbrugsordningerne er ændret, så kompensations- og præmiebeløb er samlet i en pulje - nemlig det man kalder ha-støtte, som ikke er støtte, men en form for erstatning for forskellige politkse tiltag overfor erhvervet, der har øget deres omkostninger. Man har f.eks. inddraget en del arealer til almen brug uden fuld erstatning - f.eks. bræmmer langs vandløb.
Det betales en del afgifter på gødnings- og planteværnsmidler samt en række andre afgifter. Ikke sært landbruget er forgældet, de har nemlig lånt penge til forbrug i mange år.

Dine politiske bemærkninger falder udenfor emnet, men selvfølgelig skal arbejdere have ordentlige forhold - uanset om der er tale om handvært, pizzarier, landbrug eller andre former for udnyttelse af arbejdskraften. Du tager blot fejl i, hvem der klynker, det er da ikke landmændene.
Selvfølgelig skal ledige tage arbejde, hvis der kan anvises fornuftigt arbejde - men det er ingen kunst at sørge for at man bliver fyret ret hurtigt. Men det er slet ikke dette luksusproblem, kronikken handler om. nej - den sætter fokus på de fraser og myter, der bygges op omkring økologien som svaret på, hvordan man fortsat kan brødføde klodens hastigt voksende befolkning - konklusionen er klar - økologi er ikke midlet. Måske bortset fra den overmætte del af samfundene. Men der er skam da brug for en del økologiske landbrug - de gør det godt.

Sören Tolsgaard

@Per A. Hansen: Man bliver i hvert fald overmæt af at høre på dine gentagelser af, at karakteren og omfanget af den danske kød- og svineproduktion ikke har noget med artiklens emne at gøre.

BL går efter myggen (økologien) og sier elefanten (den umådeholdne kødproduktion) fra. Sæt du blot fortsat kikkerten for det blinde øje, imens jeg atter gentager den konklusion, som de fleste økologer formentlig er enige i:

Umådeholden produktion af animalske fødevarer, i stadig stigende grad baseret på ekstremt Roundup-resistente GMO-afgrøder, er hverken god for miljøet eller for folkesundheden. Og værst af alt; med syv milliarder munde at mætte er denne produktion den sikre vej til tomme maver.

@PAH, hvis du kunne nedlade dig til at kalde mig ved mit rigtige navn, så ville jeg også "oppe" mig så meget, at jeg vil stoppe med at kalde dig Peder B. Hansen. Din ligegyldighed over for vi andre, ønsker jeg alene at understrege; men sjovt nok fatter du ikke pointen, eller også er du virkelig så overlegen, at du mener dig berettiget til at tale ned til de, der seriøst forsøger at komme i dialog med dig (selvom vi faktisk godt er klar over, at det er en umulig opgave)
På din hjemmeside, http://www.landbrug-ph.dk/, kan man læse et væld af dine personlige meninger om økologisk landbrug, penslet til med værdiladede ord, som f.eks. religion, fup og fakta og meget andet. Ordvalg, som hvis de blev brugt i en faglig rapport på mellemhøjt plan, øjeblikkeligt ville blive forkastet. Det har du naturligvis fuldt ud ret til, på en side, som du selv har betalt for, men hvis du vil udlægge dine "undersøgelser" som faglitteratur, så har de temmelig langt igen.........................
Hvis du helt seriøst mener, at man skal holde en debat om stærkt underskudsgivende og miljøbelastende svineproduktion ude fra en debat om økologisk landbrug kontra kemisk landbrug, så er du så langt ude, at din navle må ha´vendt sig og peger opad, så det er det eneste, du i virkeligheden kan få øje på....................
Dit rent ud sagt åndsvage men gentagende spørgsmål til Mona og "Birgitte"(hvem, det så er?) har jeg svaret dig på for flere sider siden, men måske, du heller ikke gider nedlade dig til at læse, hvad vi skriver?

@PAH, hvis du kunne nedlade dig til at kalde mig ved mit rigtige navn, så ville jeg også "oppe" mig så meget, at jeg vil stoppe med at kalde dig Peder B. Hansen. Din ligegyldighed over for vi andre, ønsker jeg alene at understrege; men sjovt nok fatter du ikke pointen, eller også er du virkelig så overlegen, at du mener dig berettiget til at tale ned til de, der seriøst forsøger at komme i dialog med dig (selvom vi faktisk godt er klar over, at det er en umulig opgave)
På din hjemmeside, http://www.landbrug-ph.dk/, kan man læse et væld af dine personlige meninger om økologisk landbrug, penslet til med værdiladede ord, som f.eks. religion, fup og fakta og meget andet. Ordvalg, som hvis de blev brugt i en faglig rapport på mellemhøjt plan, øjeblikkeligt ville blive forkastet. Det har du naturligvis fuldt ud ret til, på en side, som du selv har betalt for, men hvis du vil udlægge dine "undersøgelser" som faglitteratur, så har de temmelig langt igen.........................
Hvis du helt seriøst mener, at man skal holde en debat om stærkt underskudsgivende og miljøbelastende svineproduktion ude fra en debat om økologisk landbrug kontra kemisk landbrug, så er du så langt ude, at din navle må ha´vendt sig og peger opad, så det er det eneste, du i virkeligheden kan få øje på....................
Dit rent ud sagt åndsvage men gentagende spørgsmål til Mona og "Birgitte"(hvem, det så er?) har jeg svaret dig på for flere sider siden, men måske, du heller ikke gider nedlade dig til at læse, hvad vi skriver?

@PAH, hvis du kunne nedlade dig til at kalde mig ved mit rigtige navn, så ville jeg også "oppe" mig så meget, at jeg vil stoppe med at kalde dig Peder B. Hansen. Din ligegyldighed over for vi andre, ønsker jeg alene at understrege; men sjovt nok fatter du ikke pointen, eller også er du virkelig så overlegen, at du mener dig berettiget til at tale ned til de, der seriøst forsøger at komme i dialog med dig (selvom vi faktisk godt er klar over, at det er en umulig opgave)
På din hjemmeside, http://www.landbrug-ph.dk/, kan man læse et væld af dine personlige meninger om økologisk landbrug, penslet til med værdiladede ord, som f.eks. religion, fup og fakta og meget andet. Ordvalg, som hvis de blev brugt i en faglig rapport på mellemhøjt plan, øjeblikkeligt ville blive forkastet. Det har du naturligvis fuldt ud ret til, på en side, som du selv har betalt for, men hvis du vil udlægge dine "undersøgelser" som faglitteratur, så har de temmelig langt igen.........................
Hvis du helt seriøst mener, at man skal holde en debat om stærkt underskudsgivende og miljøbelastende svineproduktion ude fra en debat om økologisk landbrug kontra kemisk landbrug, så er du så langt ude, at din navle må ha´vendt sig og peger opad, så det er det eneste, du i virkeligheden kan få øje på....................
Dit rent ud sagt åndsvage men gentagende spørgsmål til Mona og "Birgitte"(hvem, det så er?) har jeg svaret dig på for flere sider siden, men måske, du heller ikke gider nedlade dig til at læse, hvad vi skriver?

Korrekturen var desværre på grund af tidspres mere end mangelfuld i mit indlæg fra 8 dec. kl. 21:37.
Det gentages derfor igen -

Per A Hansen skriver; ” Må vi ikke lige se et bevis på de sundhedsskadelige virkninger? Det ville være rat med nogle kendsgerninger.”

Mit svar;
Jow Per - A’ forstår nok a du gern vil se no’et dokumentation på at ded der gylle og pesticid og kemikalie-landbrug er noed farlig svineri!.

Men Per - dit forsøg på hermed at rulle diskussionen om økologi kontra giftlandbruget tilbage til punkt nul; gider jeg sku ikke.
Men måske skal vi sende dit spørgsmål videre til LØJ. (Landsforeningen af økologiske Jordbrugere)
Det er da også snart på høje tide at LØJ blander sig i diskussionen i stedet for at lade især Birgit Bak og Mona Blendstrup og Søren Tolsgård og Jens Højbye helt alene køre denne vigtige diskussion mod lobby-foreningen Bæredygtigt Landbrug, en diskussion der nu strækker sig over 9 sider a 50 indlæg.
Hvornår tror du iøvrigt Per, - at LØJ vågner op og finder ud af foreningen Bæredygtigt Landbrug eksisterer ?

Men skal jeg alligevel høfligt svare dig så kontant på dit spørgsmål; at du og dine sikkert hyggelige og joviale bondevenner i og omkring foreningen Bæredygtigt Landbrug kan forstå sundhedsrisikoen ved gift og gylle og kemikalielandbruget; må det blive med følgende ord; “I kan jo prøve og leve med og spise jeres fødeprodukter fra giftlandbruget. Bliver I mod forventning syge deraf kan I gå til jeres læge; der med garanti vil give jer dette svar; "at Whatever sygdom I tilfældigvis lider af; Så var den sygdom nok kommet før eller senere - alligevel.”

For situationen Per - er den groteske at læger ang mass på trods af måske bedre vidende må finde sig i, at deres patienter spiser føde fra gift- og gylle og kemikalie-landbruget - og der er ikke meget en læge kan gøre for at at omvende en patient til økologisk føde; uanset at han lægen muligvis selv ved, at økologi er bedst for helbredet og derfor han selv køber økologisk føde til sig og sin familie.

En biopat however - ved hvad den menneskelige krop behøver af stoffer for at fungere optimalt og kan endda måle sig frem til hvilke stoffer en patient måtte mangle.
Men DER er ALDRIG nogen BIOPAT noget STED på HELE kloden; der NOGENSINDE har MÅLT at en PATIENT havde BRUG for ET TILSKUD af pesticid -gylle eller kunstgødning.
Sådan er det.

Men måske skal vi bare sende dit spørgsmål tilbage til dig Per; når jeg har spurt dig om dette; Hvad mener du Per; - at den menneskelige krop skal opbygge eller rettere sagt bruge pesticidrester - gyllerester - kemikalierester til ?
Måske til et par flotte engle-vinger på ryggen ? - eller til et par dekorative horn i panden ?

Hvad kan den menneskelige krop mon bruge pesticid - gylle - kunstgødnings-kemikalier til ?- og svaret er i bedste fald og jeg gentager - I BEDSTE FALD - ingenting -ingenting som helst.
For Pesticid -gylle og andre farlige kemikalie-rester er kun 100 % ulejlighed for den mennskelige krop !
Forstå det hvis du kan - Giftrester fra føde fra det Konventionelle landbrug kommer altid med 100 % sandsynlighed til ulejlighed - intet mindre.

Men måske kan du Per henvise til en undersøgelse der viser; at føde fra det konventionelle landbrug er ufarligt ?
Nej Vel - for så måtte alle gode kræfter jo på banen og forklare det igen og igen, indtil at det pengegrådige bondesegment kan fatte sandheden; AT GIFT - UANSET ART OG MÆNGDE ER KOMPLET UØNSKET I DEN MENNESKELIGE KROP.

Den menneskelige krop kan ikke bruge gift som byggesten noget sted i kroppen - så enkelt er det.

Kan eller vil man ikke fatte det; står det jo frit for at tage chancen med at spise føde fra gift - gylle og kemikalie-landbruget !
Men lad det nu endelig være frarådet - igen - igen.

@Birgit, undskyld det med Birgitte, det er den største brøler jeg har begået i denne debat - selv om lidte "te" da er udmærket.
Du skriver:
-klip-
På din hjemmeside, http://www.landbrug-ph.dk/, kan man læse et væld af dine personlige meninger om økologisk landbrug, penslet til med værdiladede ord, som f.eks. religion, fup og fakta og meget andet. Ordvalg, som hvis de blev brugt i en faglig rapport på mellemhøjt plan, øjeblikkeligt ville blive forkastet. Det har du naturligvis fuldt ud ret til, på en side, som du selv har betalt for, men hvis du vil udlægge dine “undersøgelser” som faglitteratur, så har de temmelig langt igen
-klip-

M.h.t. værdiladede ord har jeg mødt mange over”mænd”.
" Fup og fakta" er en side, der ikke hører til økologiafsnittet.
Et afsnit om fordele og ulemper - men det du bliver irriteret over er afsnittet om den religiøse aspekt.
Hvis du læste afsnittet ordentligt ville du se, at jeg til religionen udtrykkeligt nævner, at man anser mineralgødninger som gift for planterne – selv om man i 100 år har vidst, at den eneste måde planter kan optage næring på, er som mineralske bestanddele – planter optager ikke organiske næringsstoffer. Mange indlæg i denne ”debat” bekræfter rent faktisk mine ord.
Du har ikke svaret på mit spørgsmål – det står fast at I har været stærke modstandere af landbrugets anvendelse af pesticider og antibiotika. Svinedebatten er off topic, det drejer sig om den globale fødevareforsyning, som de danske økologiske principper ikke løse – medmindre befolkningstallet halveres – uanset hvilken retning navlen vender. Prøv nu at læse noget seriøst om landbrug og fødevareproduktion,hvor Danmark er førendeglobalt.

@Kaspar, jeg læser dit indlæg som du ikke kan dokumentere dine påstande.
Hvad er det for produkter fra ”giftlandbruget” du mener? De eksporteres da hver dag til hele kloden, de er eftertragtet p.g.a. kvaliteten.
Jeg har intet med ”Bæredygtigt Landbrug at gøre” – jeg er ikke ansat her, men jeg kan se deres artikler er veldokumenterede – at de så har kunnet anvende lidt fra min hjemmeside er jeg da glad for – det drejer sigbl.a. om udredningen af det store miljøsvineri i 1989, da Københavns spildevand ledtes urenset ud i Øresund med fatale konsekvenser for livet i Kattegat , hvor ikke bare hummere døde i stort tal, men stort set alt liv. Jeg kan i denne debat se, hvor let det var at forføre befolkningen til at tro, at det hele skyldes landbrugets udledning af kvælstof!

Du stiller en række modspørgsmål – et kendt teknik når man ikke selv kan svare – hvordan pesticidrester kan omsættes i kroppen? Det er da let at gøre, de omdannes hovedsageligt til CO2 og H2O – en del passerer ufordøjet.
Du skal se på mængderne, der er tale om. Der er så få og små mængder pesticidrester i produkterne, at planternes egne giftstoffer findes i 100 gange større mængder (kilde: Linus Pauling) du indtager f.eks. langt større giftmængder ved at drikke en enkelt kop kaffe, hvor der er fundet over tusind forskellige kemiske stoffer. Disse naturlige giftstoffer glemmer du vist?
Mange er meget optaget af gifte – den mest besøgte side er denne, hvor en kvat million har været inde på - og mange linker til den:

http://www.landbrug-ph.dk/gift.htm
-
De kraftigste giftstoffer i fødevarer er svampetoksiner – ocratoksiner m. fl. Specielt mange er der i korn, der ikke er tørret ordentligt.

Kaspar – læs bl.a. Søren & Birgits FAO-reference, hvor man klart nævner, at pesticider (og mineralgødninger) er nødvendige for at kunne brødføde en stadig voksende befolkning i fremtiden. Jeg betragter meget af debatten i dette emne som en luksusdebat i et overmættet samfund.

@Søren Tolsgaard,
først en præcision – jeg har anfægtet dine referencer som usagkyndige - min bemærkning om du udgav dig for at være gødningsekspert bygger på, at du ville belære en underviser i planteernæring om gødningsteori – og afviste de metoder, som landbrugere anvender i alle i-lande.
Dine referencer til Youtube og Greenpeace er ikke neutrale, det er partsindlæg. Jeg kender dem, de bliver åbenbart kopieret over fra lignende debatter andre steder - de stammer ikke fra landbrugsforskningen. Du har benævnt dig selv som forsker (men ikke i hvad) , derfor undrer dine valg af referencer mig noget.
På gødningsområdet er der ingen nyheder på banen, planterne skal foderes efter deres behov – altså efter en opstillet næringsbalance hvor evt. effekter fra alle dine forslag i øvrigt ville indgå!
Debatten om dyrehold tager jeg gerne op et andet sted, den er ret irrelevant i denne debat, men man bliver ofte nødt til at gentage noget, da det ikke altid bliver opfattet første, anden, tredje gang?
1. Om der er for mange husdyr eller ikke er ikke et problem for landbrugere. De leverer de varer, der efterspørges. Andre må tage sig af det politiske spørgsmål, om dyreholdet er for stort. Det har jeg nævnt tidligere, det står jeg ved – ingen har modsagt mig på dette punkt.
2. Økologisk landbrug er baseret på husdyrhold, da man ikke må anvendes mineralgødninger (danske regler med enkelte undtagelser). Nedsættes husdyrbestanden vil der være færre økologer på banen, hvilket ingen ønsker sig - tværtimod har jeg fornemmet, at du daq ikke ermodstander af økologisk landbrug?
3. Dit udgangspunkt er forkert – økologien er ikke en myg, hvis du eller følger med i det politiske univers, hvor f.eks. den nuværende regering går ind for 100 % økologi på sigt. Det er den situation, som PVS kender og debatterer.
4. Jeg har ikke anfægtet, at der spises for meget kød i dele af verden, men jeg mener ikke det er landbrugets problem – det må politikerne, ernæringsfolk o. lign. tage sig af. Kronikken handler bl.a. om global fødevareforsyning, økologi medfører udbyttenedgang - og hvad så - hvem skal dø af sult?
5. PVSs behandling af økologien pt. er fagligt korrekt. Jeg har tilføjet, at økologer ikke gøder efter planternes behov for næringsstoffer, men efter hvad man har til rådighed.
De organiske N-forbindelser frigives sent i vækstperioden, så planterne sulter som små., derfor mindre tørstofudbytter.
Brugen af bælgplanter medfører en øget N-udvaskning – et forhold jeg ikke mener er et problem – N-udvaskningen fra land er ikke et problem for vandmiljøet.
6. Kommende, globale problemer med fødevareforsyningen kan ikke koges ned til en debat om dansk landbrugs anvendelse af husdyr, som alene afhænger af om økonomien i produktionen. Ikke desto mindre er den overvejende del af indlæggene samlet om dansk svineavl, der for øvrigt er Verdens mest effektive m.h.t. lavt foderforbrug. I stedet for at lave spektakulære beregninger over energiomsætningen, burde man se på det meget store madspild, der finder sted.
7. Som FAO også har peget på, så er anvendelse af pesticider og mineralgødning en garant for, at der bevares de størst mulige natur- og skovarealer på kloden. Husdyrproduktionen aftager i stor stil en del affaldsprodukter og udnytter store arealer, der ikke kan anvendes til landbrug. Det glemmes ofte af skrivebordseksperter.
Jeg må stadig fastholde, at du kører på et sidespor i denne debat, men du peger skam på en del relevante punkter, som man da burde tage op som et selvstændigt emne.

Sören Tolsgaard

Per A. Hansen

Citat 1: "Kronikken handler bl.a. om global fødevareforsyning, økologi medfører udbyttenedgang - og hvad så - hvem skal dø af sult?"

PAH vil altså gerne debattere, hvem udbyttenedgang ved økologisk landbrug skal gå ud over.

Citat 2: "Om der er for mange husdyr eller ikke er ikke et problem for landbrugere. De leverer de varer, der efterspørges. Andre må tage sig af det politiske spørgsmål, om dyreholdet er for stort. Det har jeg nævnt tidligere, det står jeg ved – ingen har modsagt mig på dette punkt."

PAH vil derimod ikke debattere, hvem udbyttenedgang ved animalsk produktion skal gå ud over.

Landmændene leverer de varer, som efterspørges: Er det svinekød, værsgo! Er det økogiske produkter, vel også værsgo? Andre må tage sig af det politiske spørgsmål, om den økologiske produktion er for stor.

Du modsiger dig selv Per A. Hansen, og hvis du ikke selv kan se det, så er der vist ingen grund til at forsøge sig med yderligere forklaringer.

"PVSs behandling af økologien pt. er fagligt korrekt. Jeg har tilføjet, at økologer ikke gøder efter planternes behov for næringsstoffer, men efter hvad man har til rådighed."

Hvadenten man anvender den ene eller den anden slags gødning, må man jo nøjes med, hvad man har til rådighed. Den økologiske landmand gøder dog ikke kun efter, hvad der er til rådighed, men skønner naturligvis også, indenfor de økologiske rammer, hvad de enkelte afgrøder har behov for. Det samme gør den fattige landmand i u-landene, som ikke har adgang til kunstgødning. Sædskifte, husdyrgødning, kompost (af løv, tang, guano, strandskaller og husholdningsaffald), nitrogenfixerende afgrøder og jordbearbejdning i rette tid er nogle af de midler, som kan fordele afgrøderne og gødningen hensigtsmæssigt.

FAOs koncept anbefaler, at man såvidt muligt anvender økologiske principper i jordbruget. Hvornår det så er nødvendigt, evt. at anvende kunstgødning eller pesticider, bliver naturligvis et skøn. Sagen er dog, at udstrakt anvendelse af kemikalier, som den ofte praktiseres (bl.a. ved den omtalte dyrkning af pesticid- resistent GMO-soya), er ødelæggende for de økologiske balancer (biodiversiteten) og på længere sigt kan undergrave jordens frugtbarhed. Spørgsmålet er derfor, hvorvidt man skal tilstræbe et maximalt udbytte på kort sigt, som nedgraderer biodiversiteten, eller et mindre udbytte, som er konstant på længere sigt, og som bevarer biodiversiteten.

Hvis man går over til en større produktion af vegetabilske afgrøder til menneskeligt konsum (i stedet for foderafgrøder), vil der kunne mættes langt flere mennesker på trods af et mindre udbytte pr. hektar. Det er en sammenhæng, som PAH og BL konsekvent nægter at forholde sig til.

Bl.a. ved at gentage, at også økologisk landbrug har behov for husdyr, som ofte spiser afgrøder fra områder, der ikke kan dyrkes. Fuldstændig rigtigt, men de fleste danske (europæiske, amerikanske, m.fl.) husdyr spiser FAKTISK afgrøder fra marker, som sagtnes kunne producere god vegetabilsk ernæring til mennesker, og hverken det økologiske jordbrug eller jordens biodiversitet har behov for den umådeholdne animalske produktion.

Dene debat er ganske rigtigt en luksusdebat i overmættede samfund. Og dette FAKTUM er ikke noget sidespor i debatten, men tværtimod langt væsentligere end hvorvidt det økologiske landbrug producerer noget mindre pr. hektar end det giftbaserede jordbrug.

Den umådeholdne animalske produktion leverer langt mindre pr. hektar - og hvad så - hvem skal dø af sult?

Per A Hansen skriver; - " Du stiller en række modspørgsmål – et kendt teknik når man ikke selv kan svare – hvordan pesticidrester kan omsættes i kroppen? Det er da let at gøre, de omdannes hovedsageligt til CO2 og H2O – en del passerer ufordøjet. "

Mit Svar;

Jeg synes at du skal fortælle personalet i de danske vandværker at pesticider er ufarlige og blot opløses i CO2 og H2O.
Dine ord betyder vel indirekte at vandværksfolk og miljøstyrelsen blot er hysteriske, når de lukker vandboring efter vandboring på grund af påvist indhold af netop en lang række pesticider ?!?!?

Hvad angår begrebet modspørgsmål er det også en taktik der evt. kan føre til at moddebattøren tænker lidt mere over sine egne fremførte argumenter.
Men ikke i dit tilfælde forstår jeg.

Desuden mangler du stadig at svare mig på hvad den menneskelige krop skal bruge pesticidrester til ?
Måske til et par Englevinger ? eller måske til 2 horn i panden?

For det tilfælde; at du tror at du kan imponere mig med en opremsning af videnskabelige udtalelser til fordel for det konventionelle gift-landbrug skal jeg påpege; at jeg tenderer til at sætter visse videnskabsfolk og deres evne til at lægge 2 og 2 sammen lige så højt som jeg sætter kriminelle gangstere og korrupte politikere.
Så du behøver derfor ikke at finde videnskabsrapporterne til støtte for pesticider og kemikalier frem.

Jeg forleder mig udelukkende på hvad jeg selv kan erkende.
F. eks førstehåndsberetninger fra økologiske forbrugere der har levet et par uger i Spanien på undtaelsesvis "'konventionelt dyrkede fødevarer" og som kommer hjem til Danmark med forureningskader som uforklarlige bylder og lignende problemer".
I modsætning til visse halv og hel-korrupte eller ligefrem måske svagtbegavede videnskabsfolk kan jeg lægge 2 og 2 sammen.

Hvad angår dit underforståede spørgsmål om jeg her i debatten kan skrive ord; der kan overbevise dig og dine landbovenner fra f. eks foreningen Bæredygtigt Landbrug om pestiders farlighed er jeg helt klar over at det er en umulig opgave.
Og det ved jeg ganske enkelt fordi jeg kommer omkring i Danmark og har mødt og taget nogle diskussioner om økologi med af og til ellers helt fornuftige "konventionelle landmænd".
Jeg ved således nogenlunde hvad en "konventionel landmand" er kapabel til at forstå i relation til de fejlbehæftede undervisninger, han har modtaget på en af de landbrugsskoler hvor bl.a du (så vidt jeg forstår) har undervist.

Jeg ved således også fra disse diskussioner hvad disse landmænd ikke VIL HØRE.

Så måske kræver det et mirakel at overbevise både dig og mange konventionelle landmænd om pesticid og gylle og kemikalielandbrugets farlighed.

Derfor er jeg også ret sikker på at udebliver dette mirakel vil både du og mange konventionelle landmænd ernære jer af jeres usunde lndbrugsprodukter.

Og I vil sålede erfare på egen krop om æblet med pesticider dyrket på gylle og kemikalier smider jer ud af paradiset.

Egentlig synes jeg at det midt i tragedien er bemærkelsesværdigt at du (såvidt jeg kan forstå det af andres indlæg) tenderer til på din hjemmeside at kalde økologiske forbrugere for religiøse og ligende.
Netop du Per - der som selveste slangen i paradis argumenterer ihærdigt for at æblet på det "forbudte træ" trygt kan spises - pesticidbefængt som det er.

Jeg må derfor igen sige med Guds ord - "spis af æblet og du vil komme til at kende forskellen på godt og ondt".

Beskyttelsen af vandløb, fortidsminder, søer og andet for forgiftning af gylle og sprøjtegifte har landbruget ike levet op til i "umindelige" tider. Det er set så ofte, at alle andre end landbruget kan se det.

Jordskatter jo tak, der er slet ikke til at få øje på, og i den forbindelse er jeg rystende ligeglad med, hvad andre lande med andre jord og landbrugsforhold har
Den danske landbrugsmafia har forlængst overtaget alt, hvad angår jordstykker uden for bymæssig bebyggelse.

Alle tiltag for at gøre landet renere skydes ned af den velsmurte maskine fra det danske storlandbrug. Og nu også for den lille interesseorganisation der noget så misvisende kalder sig selv for Bæredygtigt Landbrug..

Den danske "sunde" industriproduktion af kød koster mere end 160 ton antibiotika, hvilket må betyde at produktionsmetoderne og livsbetingelserne for dyrene er så ringe som de kan blive.
Og forsvaret for dette glade vanvid og dyrplageri hedder altid: dyr skal da behandles, når de er syge.
At de stakkels svin så konstant er syge er en anden og mindre detalje kan man forstå.

[Økologi mætter ikke mange munde.

Økologi er et ord, der strutter af sundhed og leder tanken hen på blomstrende enge. Men i virkeligheden er produktionsformen hverken god for miljøet eller for folkesundheden. Og værst af alt; med syv milliarder munde at mætte er økologi den sikre vej til tomme maver.]

Per A. Hansen. Er det ovenfor citeret fra Poul Vejby-Sørensens artikel?

Hvis du kan svare ja til det, står der så ikke, at produktionsformen er skadelig/dårligt for miljøet og for folkesundheden?

Står der også, at med 7 milliarder munde at mætte er økologi den sikre vej til tomme maver?

Det er de præmisser Poul Vejby-Sørensen opstiller for valget mellem økologiens og konventionelt landbrugs fødevareproduktion.

Ydermere skriver PVS :

[Og her er opskriften absolut ikke økologi, der kun producerer omkring halvdelen pr. arealenhed i forhold til konventionelt landbrug. Pga. det ringe udbytte kræver økologi langt større arealer, og produktionsmetoden er derfor en direkte trussel for verdens naturarealer — herunder regnskoven.]

Her har PVS så valgt at skrive omkring produktion pr. arealenhed, at økologi kun giver omkring halvdelen.

Og lidt længere nede i artiklen:

[Der er ingen udbyttemæssige fordele. Ser man bort fra græsarealerne, ligger udbyttet 30-50 pct. under, hvad den konventionelle produktion kan præstere.]

Herved har PVS så også beskrevet effektiviteten mellem økologi kontra konventionelt, når der skal mættes munde.

Og her er det så, at du ikke mener det er relevant i forhold til PVS’s artikel, at vurdere forskellen i den faktiske effektivitet mellem økologi og konventionelt i forhold til hvad man anvender udbyttet af det dyrkede til. For:

Er det for at mætte munde?

Eller er det for at producere foder?

Dansk landbrug producere primært foder, og det i en kvalitet, som du selv beskriver som affalds/spildprodukter, da de kornsorter landbruget producerer, ikke egner sig til det danske klima som brødkorn.

Hvorfor så i det hele taget sammenligner PVS’s artikel effektiviteten mellem økologi og konventionelt dyrkede afgrøder pr. arealenhed, for at mætte munde?

Du bekræfter jo selv, at det konventionelle primært producerer affaldsprodukter, som bruges til foder.
Så medens økologien primært dyrker fødevarer pr. arealenhed, og primært lader dyrene afgræsse marginale jorde, så producerer konventionelt landbrug i værste fald dobbelt så stort udbytte af affalds- og spildprodukter pr. arealenhed i form af afgrøder udelukkende til foder, som oven i købet må suppleres med pesticid dyrket GMO soja fra regnskovsryddede områder i Argentina, dog i form af import af sojaskrå, som du også betegner som spildprodukt.

Det kan derfor næppe være konventionelt landbrug efter de danske metoder, der fremover skal anbefales til at mætte munde, uanset hvor lidt økologien producerer pr. arealenhed. For det er trods alt p. t. væsentligt mere end det konventionelle producerer, målt i fødevareenheder pr. arealenhed.

At det konventionelle samlet set bidrager mest, er kun et udtryk for, at økologien kun udgør knap 5% af den danske fødevareproduktion, og det er åbenbart allerede så stort et afdækkende problem for Bæredygtigt Landbrug, at det er nødvendigt at miskreditere en niche ved usaglige påstande om hvordan man mætter munde, og endda samtidig gavner miljøet ved hjælp af pesticider (planteværn) , stråforkortere, import af pesticiddyrket sojaskrå, kunstgødning og en uholdbar produktionsstørrelse af animalske fødevarer. pr. arealenhed i forhold til kvælstofudledning m. m.

Og et lille afsluttende spørgsmål til tørstof.

Er tørstofmængden ikke noget der påvirkes ret kraftigt, ved at landbruget anvender stråforkortningshormoner?

For pludselig består planten jo af væsentligt mindre tørstof, når stråene forkortes, altså ikke skal bruge så meget kvælstof i vækstperioden til at etablere plantedele.

Så når du pludselig anfører, at det konventionelle landbrug producerer mere tørstof (altså forbrugt mere kvælstof inden udvaskning og fordampning), så er det vist en påstand der skal tages med en hel del modifikation, da økologien jo ikke må anvende stråforkortere ved dyrkning.

Du bliver ved med at vende tilbage til mine kvælstofudregninger.

Her må jeg som det første endnu engang gøre opmærksom på, at kun du har lavet udregninger, for at påstå at min forståelse af tabeller er minimal.

Det er altså dig der har fremført/udregnet andre tal end dem der umiddelbart fremgår af tabellerne; oven i købet af den tabel du påstår, jeg læser fokert.

Derfor citerer jeg fra rapportens side 65 nederst, hvad forfatteren har skrevet omkring landbrugets andel af Danmarks samlede kvælstofudledning:

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_miljobib/rapporter/4_Iltsvi...

{ Af alt det kvælstof, som danske landområder eksporterede til de indre danske farvande i 2000, bidrog landbruget med ca. 80 %. Bidraget af kvælstof fra punktkilder og spredt bebyggelse var på ca. 10 %. De sidste 10 % var den udvaskning, som også ville finde sted, hvis hele Danmark lå hen som vild natur – bidraget kaldes også baggrundsbidraget (tabel 4-2). Landbruget er dermed den væsentligste kilde til det kvælstof, der bliver udledt fra danske landområder til de indre farvande. }

Du har endvidere gentagne gange, ved at lave udregninger på den tabel du har linket til, at dansk landbrug kun bidrager med 10% af den samlede kvælstofudledning til danske farvande og fjorde.

Faktisk har du været så manipulerende udover ikke at have medtaget den forklarende tekst til tabellen, at du tager 80% af den danske andel på 12% kvælstofudledning ud af tabellens samlede substans omkring de samlede forhold, der skal indregnes for at få Danmarks samlede bidrag til kvælstofbudgettet i danske farvande.

Så når du påstår, at dansk landbrug kun bidrager med 10%, står det i skærende kontrast til, hvad forfatteren af rapporten opfatter/konkluderer på siderne 77 og 78.

Derfor citerer jeg de sidste 4 afsnit fra rapportens side 78:

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_miljobib/rapporter/4_Iltsvi...

{Det kan man gøre ud fra en viden om, hvilken kemisk form kvælstoffet har, samt en viden om, hvilken værdi de forskellige kvælstofformer har som gødning for algerne. Det kvælstof, algerne kan bruge, kaldes som nævnt biologisk aktivt.
Resultatet af vurderingen er, at algerne kan udnytte alt det kvælstof, der kommer fra atmosfæren, ca. 90 % af det der kommer fra land, mens det kun er ca. 10 og 30 % af det kvælstof, der kommer fra hhv. Østersøen og Skagerrak, der er noget værd for algerne.
Inddrager man disse forhold i regnskabet, ser man, at Danmarks bidrag til den kvælstofmængde, der er tilgængelig for algerne, udgør ca. 25 %. Indregner man desuden recirkulationen mellem Kattegat og Skagerrak, stiger Danmarks bidrag til ca. 32 % (tabel 4-3).
Havstrømmenes bidrag og værdien af dette kvælstof for algerne er som nævnt vanskeligt at bestemme, og andre beregninger viser, at Danmarks bidrag er ca. 28 %. Der er derfor enighed om størrelsesordenen af Danmarks andel: Vi bidrager med omkring 30 % af det aktive kvælstof, der tilføres de åbne indre farvande.}

Derfor Per A. Hansen:

Når PVS’s artikel beskriver hvordan man fremover skal mætte munde, så må ingen inddrage den i artiklen bevidste udeladte ineffektivitet ved at fodre 5 – 7 gange så mange munde på dyr, som der er indbyggere i Danmark. Hvorfor Danmark så må importere brødkorn og andre fødevarer, som kunne dyrkes på de arealer hvor landbruget dyrker foderkorn.

Men at angribe og benytte en niche som skræmmebillede, og som kun udgør ca. 5% af fødevareproduktionen i Danmark, og som ikke forurener miljøet med pesticider, hormoner, kunstgødning og gylle fra fortæret importeret pesticiddyrket GMO sojaskrå fra Argentinske fældede regnskovsområder, det er relevant for Bæredygtigt Landbrug.

Det er jo helt ude af probationer, med påstanden omat mætte munde.

PVS’s artikkel indeholder kun beskyldninger mod økologi, og ikke en eneste konkret anden løsning end profitabelt udnyttelse af natur og miljø, da artiklen reelt holder skjult for læserne, hvilke munde det reelt er man mætter flest af i Danmark.

At du Per A. Hansen er stolt af enten at have eller stadig underviser dansk landbrugs ungdom, bør du nok lige tænke nærmere over.

For når man ser og konstaterer hvordan miljøet, naturen og ikke mindst de landmænd du praler af at have undervist nu sidder og lider under konsekvenserne, er der vist ikke ret meget at prale af, når der skal ryddes op, for at give plads for den viden du fornægter.

@Jens Hørbye,
du stiller omsider nogle ganske fornuftige spørgsmål, som jeg gerne besvarer og kommenterer.

-klip –
Står der også, at med 7 milliarder munde at mætte er økologi den sikre vej til tomme maver?
-klip slut –
De præmisser er korrekte – hvis man går ud fra global økologi efter danske regler. Det er en anden situation, hvis fremtidens økologi ændrer reglerne som jeg skitserede til Søren Tolsgaard – den udvikling tror jeg økologien må dreje ind ad – væk med religionen.
Når man regner med miljømæssige konsekvenser er det mest korrekte at angive det i forhold til produktion af kg. tørstof/ha. Økologerne bruger det selv – når det passer dem bedst – se omtalen af Haugland eksperimentet, som de gør meget ud af fordi en enkelt side af 6-700 viste noget gunstigt for dem!
– klip –
Dansk landbrug producere primært foder, og det i en kvalitet, som du selv beskriver som affalds/spildprodukter, da de kornsorter landbruget producerer, ikke egner sig til det danske klima som brødkorn
-klip slut. –
Du har en grim vane med at jonglere med andres argumenter - jeg beskrev ikke dansk foder som affaldsprodukter – der var tale om sojakager/sojaskrå til svin, vi producerer ikke soja herhjemme.
Svin kan udnytte en del affald fra bagerier, hoteller o. fl. Det er gratis energi. Jeg mangler et svar på spørgsmålet, hvordan du vil bruge disse foderkager til menneskeføde - du har jo gang på gang ment at der kunne produceres mere føde uden husdyr?

Dansk landbrug har husdyr i et omfang, som lovgivningen og økonomien sætter grænser for, og som indbringer et meget stort valutabeløb, så du kan købe dine udenlandske varer – biler, tøj etc. Hvad er problemet?
Økologien i sin danske nuværende version gør det udmærket og opfylder et behov. De politiske toner, hvor man vil arbejde mod 100% global økologi vil som også Poul Vejby nævner, betyde at vi ikke kan brødeføde mere end 4-5 mia. mennesker.
Bæredygtigt landbrug miskrediterer ikke økologien, men påpeger blot at det ikke er svaret på fremtidens fødevareforsyning jfr. overnstående, men ser gerne en udvikling som jeg skitserede for økologien - moderat brug af pesticider og mineralgødninger.
BL vender sig derimod den årelange miskreditering af det traditionelle landbrug, som også er kommet til udtryk i denne debat. De mange indvendinger, som du også har bidraget med, er kendte forhold, som landbruget tager alvorligt. Landbruget går selv imod misbrug af medicin- o.a.
Landbruget er lydhøre overfor kritik – blot den er saglig underbygget.
Dit sidste udsagn er alle enige om – men ikke alle er i besiddelse af marginale jorder, hvor man har husdyr. Hvor det er tilfældet udnyttes de da af husdyrene - hvilket er gavnligt.
Du har efter mange indlæg nu vist erkendt, at dine tal vedrørende N-udvaskningen var forkerte – mine var korrekte. Mine tal var Total-N, den samme som DMU brugte tidligere, hvor de i årevis fejlagtigt beregnede landbrugets andel til 30-40 %, men opdagede så i 2001 de store mængder vi får via Jyllandssstrømmen. Mn kan ikke sammenligne totl-N med det fiktive begreb biotilgængelig N.
Det er DMU der manipulerer, for deres biotilgængelige N er en så usikkert og fejlagtig metode, der kun har til formål at sløre deres årelange fejl med Total-N. Af samme årsag flyttede de grænsen mellem Kattegat/Skargerrak til Læsø, så passer deres tal bedre! (Kilde: N. K. Højerslev ved en konference om vandmiljøet).
Ifølge Erik Somer er Jyllandsstrømmens organiske stof fuldt biotilgængeligt – også N.K. Højerslev er på samme linie.
Jeg må afvise jeg manipulerer, jeg benytter samme tal som DMU gjorde før 2001, ellers kan det ikke sammenlignes.
Jeg sammenligner landbrugets N-udledninger med den totale tilførsel – du vil helst se bort fra andre end landbruget – det er manipulation, der vil noget. Du blander vist Argentinas regnskove lidt sammen med sojaproduktionen. Jeg forstår ikke helt dine politiske kommentarer, bortset fra du har en vis mani for at pådutte landbruget al ansvaret for alle problemer.
Jeg ved ikke helt, hvad du mener med ”at rydde op”? Der skal ryddes op m.h.t. DMUs og Miljøstyrelsens mangeårige fejltagelser m.h.t. kvælstoffets rolle, hvor de ser vær fra al forskning, der viser at N-udledninger fra landbruget ikke har nogen målelig effekt på vandmiljøet. DMU ved for lidt om kvælstof, som et evalueringspanel jo har påvist.

Søren Tolsgaard,
Hermed nogle kommentarer – jeg vil gerne vise dine indlæg den fornødne respekt, at jeg bruger en del plads på at forklare, hvad der skiller os.
Du skriver bl.a.:
-klip-
PAH vil derimod ikke debattere, hvem udbyttenedgang ved animalsk produktion skal gå ud over.
- klip slut –
Det er et umuligt udgangspunkt – der er ingen udbyttenedgang ved animalsk produktion, tværtimod ligger husdyrbesætninger på et højere udbytteniveau – målt pr. produceret mængde tørstof. Det har landbrugere gennem tusinder af år fundet ud af.
Snakken om manglende biodiversitet giver mindre frugtbarhed er noget akademisk nonsens, der ikke holder stik i praksis. De højere udbytter der opnås, efterlader jorden med et højere mængde organisk stof i jodbunden, som mange forsøg viser, der giver en øget aktivitet i jordbunden. Hele denne problematik er nøje fulgt i Askov-forsøgene fra 1890-erne og støttes af tilsvarende forsøg i Rothamsted i England. I stedet for snak bør du fremlægge dokumentation hvis du mener noget andet.
-klip-
Hvad enten man anvender den ene eller den anden slags gødning, må man jo nøjes med, hvad man har til rådighed. Den økologiske landmand gøder dog ikke kun efter, hvad der er til rådighed, men skønner naturligvis også, indenfor de økologiske rammer, hvad de enkelte afgrøder har behov for.
-klip slut-
Det er et falsk udsagn som sikkert stammer fra ensidig læsning af økologiske skrifter – jeg har flere gange fortalt, hvordan man gøder planter efter de vejledende normer, som økologer ikke anvender – jeg må konstatere at du ikke rigtig forstår, hvad der foregår i traditionelt landbrug på ernæringssiden – det samme gælder for GMO. Et par kendsgerninger:
Ved glyphosat-resistente GMO-planter sprøjtes der faktisk mindre, idet man kun skal bruget et enkelt middel, der endda er det mest skånsomme – altså det modsatte af dine forestillinger. At skifte mere belastende midler ud med mindre belastende må da være en miljømæssig fordel.
I andre GMO-typer(BT-resistens) undgår man ofte sprøjtning mod skadedyr – Søren - mindre pesticider – igen modsat dine postulater.
Det er specielt i udviklingslande, man har fornøjelsen af dette til Bomuld, Majs og raps .
-klip-
Hvis man går over til en større produktion af vegetabilske afgrøder til menneskeligt konsum (i stedet for foderafgrøder), vil der kunne mættes langt flere mennesker på trods af et mindre udbytte pr. hektar. Det er en sammenhæng, som PAH og BL konsekvent nægter at forholde sig til.
-klip slut –
Jeg har kommenteret dine rene skrivebordsteorier og –beregninger, så der er ingen der nægter at udtale sig, men i hert fald en enkelt, der nægter at kigge på argumenterne.
Det er en påstand at der kan mættes flere mennesker ved at dyrke rene kornprodukter end ved at holde husdyr. Jeg bliver nødt til at gentage nogle af de faglige begrundelser og bemærker du ikke leverer nogen dokumentation.
Et par punkter.
a) Husdyrene udnytter afgrøder, der ikke kan anvendes til menneskeføde – især kvæg. Grovfoderafgrøder giver et langt højere udbytte pr. ha end f.eks. korn og fordrer mindre energi – det overser du totalt. Store arealer som ikke kan bruges til landrug, udnyttes af husdyr. En yderligere mangel i dine argumenter er, at du nøjes med at se på kødet. Husdyrene leverer en række andre produkter, som udnyttes. De skal da også medregnes!

b) Avl af foderafgrøder giver et bedre sædskifte og medfører højere udbytter i både foderafgrøden og de efterfølgende afgrøder. Du taler om derimod om mindre udbytter for husdyravl – stik imod mange års erfaringer! Det er jo en grund til at vekseldrift er en af landbrugets grundpiller.

c) Husdyrene udnytter en række affaldsprodukter, der ikke kan anvendes til menneskeføde. Jeg har efterlyst en løsning på det problem med at udnytte affaldet til menneskeføde – men dyb tavshed om dette punkt.
Du nævner at husdyrene også beslaglægger arealer, hvor man kunne avle korn. Skal befolkningen nu leve af byggrød, havregrød o. lign? I græs, slætgræs, majs og roer avles næsten dobbelt så meget pr. ha – indregnes udnyttelsen af affaldsprodukter, forfrugtsværdi etc., så er regnestykket et helt andet, end det du krampagtigt holder fast på.
Hvad mener du helt præcist med vegetabilsk føde? Hvis du kan få folk til at ændre spisevaner er du meget velkommen, men foreløbig er landbruget nødt til at levere, hvad der efterspørges, men de skal jo også leve af det.

d) Personligt er jeg modstander af, at du og andre skal bestemme, hvad resten af befolkningen skal spise – alligevel bliver ved at ride din kæphest med at blive ved med de samme udokumenterede påstande om at reformere landbrugsdriften, som bygger på flere hunderde års arfaring.

e) Du mener ikke af u-lande har adgang til mineralgødning. Det er ikke rigtigt, selvfølgelig har de det. Men de skal selvfølgelig uddannes i anvendelse af gødning og pesticider. Dansk udlandshjælp har haft mange programmer i den retning.

f) Min pointe i sagen er den, at økologisk landbrug ikke er bæredygtigt, fordi der fjernes flere næringsstoffer, end der tilføres – og i visse tilfælde overgødes der med visse stoffer (f.eks. fosfor). På længere sigt udpines jordene med et eller andet næringsmiddel, der er kommet i minimum.

g) Nogle mener fejlagtigt, at vi har for mange husdyr her i landet. Vi har det antal, som er økonomisk forsvarligt – og som lovgivningen sætter grænserne for – herunder harmonireglen.
Konklusion:
Hvis vi nedsætter vor husdyrhold – og dermed mindre økologi - så er der andre lande, der tager over.
Økologisk drift giver mindre udbytter, hvilket øger presset på natur- og skovarealer på kloden.
Vejen frem for økologien er at man opgiver religionen og tillader (moderat) brug af mineralgødning og pesticider.

www.maskinbladet.dk har i dag en interessant artikel om en landbrugselev - en mønsterelev, som har fået en betaling for at rage MRSA til sig i sin læretid hos en svinefabrikant, der ikke har oplyst om risikoen ved at arbejde i hans bedrift. Han fortiede at der var smitterisiko ved arbejdet med dyrene.

Hun kan trods sin dygtighed ikke få arbejde i landbruget, fordi hun er smittet med de resistente bakterier. Og mennesker og svin inficerer hinanden med disse bakterier, hvis de kan komme til det.

I stedet er hun ved at uddanne sig til KOK.

www.maskinbladet.dk har i dag en interessant artikel om en landbrugselev - en mønsterelev, som har fået en betaling for at rage MRSA til sig i sin læretid hos en svinefabrikant, der ikke har oplyst om risikoen ved at arbejde i hans bedrift. Han fortiede at der var smitterisiko ved arbejdet med dyrene.

Hun kan trods sin dygtighed ikke få arbejde i landbruget, fordi hun er smittet med de resistente bakterier. Og mennesker og svin inficerer hinanden med disse bakterier, hvis de kan komme til det.Sådan er den danske svinebranche - temmelig usund. Trods al den medicin.

I stedet er hun ved at uddanne sig til KOK.

@Kaspar,
Et par bemærkninger til dit indlæg, hvor jeg stadig savner en dokumentation – se forrige indlæg! Skal vi ikke være enige om, at du ikke har en sådan dokumentation?
Et par andre hængepartier fra dine påstande:
Jeg har set efter i GEUS målinger og kan ikke finde prøver med gyllesmag.
Du nævner noget om grænseværdier for colibakterier – den er 0 (nul).
Der er ingen colibakterier i drikkevand, så kasseres boringen. Coli kan også stamme fra utætte kloakker.

Du nævner at hungersnøden stiger i takt med pesticiderne?
Du må være en anti-Norne, for det forholder sig faktisk omvendt i følge FAO-s rapporter, der er mindre sultproblemer trods stærkt stigende befolkningstal – endnu.

-klip –
Jeg synes at du skal fortælle personalet i de danske vandværker at pesticider er ufarlige og blot opløses i CO2 og H2O.
Dine ord betyder vel indirekte at vandværksfolk og miljøstyrelsen blot er hysteriske, når de lukker vandboring efter vandboring på grund af påvist indhold af netop en lang række pesticider ?!?!?
- klip slut –
Du kan finde svarene på de link til min hjemmeside, som findes højere oppe – det har du ikke villet – så her et par korte bemærkninger. Du frabeder dog referencer – det hænger ikke helt sammen med din opfordring til at stole på videnskaben?
Fortsat god fornøjelse med at hente viden fra mediernes behandling – hvad skal vi da også med uddannelse når vi har TV?
Pesticidrester i drikkevand er ufarligt – i løbet af hele din levetid vil du højt få et gifttilskud fra landbrugets sprøjtninger svarende til giften i en enkelt kop kaffe – eller en enkelt øl. Lyder det alarmerende - så brug destilleret vand.
Det er den dosis, som skyldes landbruget – lidt mere hvis vi tager stofferne fra utætte kloakker med.
Problemer for vandværkerne er, at der er fastsat nogle grænseværdier, der intet har med sundhed at gøre. De skal naturligvis overholdes. Og det har de problemer med enkelte steder – det skal tages alvorligt.
Jeg har tidligere vist tællinger fra GEUS, hvor det største problem er stoffet BAM. Et harmløst stof, der ikke stammer fra landbruget – de har ikke benyttet dette middel (fra totalmidlet Prefix, som alle har brugt – bortset fra landbruget).
Det er fint du kan lægge 2 og 2 sammen (du skrev ikke facit!) – det kan jeg også. Du brokker dig over giftmængder, der er så små, at et helt livs indtagelse gennem drikkevandet svarer til en enkelt Panodiltablet eller en Omnimin-tablet – det kalder jeg en luksusdebat.
Alle stoffer er giftige – eller ugiftige. Det hele afhænger af dosen.
Næste gang du kommer til Spanien, så spis deres lækre og friske salater. For at forhindre at gæsterne bliver syge, så skyller man grøntsagerne i Rodalon (!), som mange bruger til rengøring.
Men jeg har da respekt for at du er utryg, så er det da fint du kan købe økologiske produkter, der ikke er sprøjtede, men de har måske af og til lidt flere af de meget giftige aflatoksiner, men i så små mængder, at de er harmløse. Du kender vel svampetoksiner – ellers find dem på nettet.
Men det er vel ikke uden grund, at landmænd hører til de, der opnår den højeste alder?
Et par gentagelser, der er åbenbart er svære at forstå:
Landbruget er ansvarligt for ca. 10 % af de pesticidrester, der findes i ganske få prøver af drikkevand – de 90% stammer fra privates og de offentliges brug af sprøjtemidler.

Per A Hansen

Du savner dokumentation for mine påstande om pesticider; skriver du.
Sagen er den, at jeg har mine lærdomme fra bøger - ikke fra internet. Og det giver ikke nogen mening for læseren her at søge bøger, der ikke kan fås længere.
Det står dog enhver frit for selv at undersøge pesticiders farlighed såvel på nettet som på bøger og TV.

Det er ikke mange timer siden, at nyheden om at landmænd (som du Per - muligvis har uddannet på din landbrugsskole) blev meldt taget for at have brugt 45 tons sprøjtemidler, der er dybt ulovlige i Danmark.
45 tons eller 45.000kg. Det er da en sjat.
En eller anden notabilitet udtalte på TV idag for et par timer siden, at dette var den groveste forbrydelse, man længe havde iagttaget fra de konventionelle landbrug i og med at disse sprøjtemidler kunne nå grundvandet og de kunne endda give befolkningen cancer.
Er det måske dokumentation nok for pesticiders farlighed ?!?!?

Sagen skal nok køre et par dage i medierne Per - så hold ørerne åbne.
Det kan være du kan lære noget nyt om sprøjtemidlers farlighed !
Du som ellers skriver i dit indlæg fra 12 dec 17:42 ;
"Pesticidrester i drikkevand er ufarligt – i løbet af hele din levetid vil du højt få et gifttilskud fra landbrugets sprøjtninger svarende til giften i en enkelt kop kaffe – eller en enkelt øl. Lyder det alarmerende - så brug destilleret vand."

Det skrev du sku' - Per.
Og med dit ovenstående syn på sprøjtemidlers farlighed kan jeg ikke tro, at der er nogen der kan finde noget argument mod pesticider som du i din helleige enfold kan fatte.

Alene derfor finder jeg diskussionen med dig delvist spildt.
Hvorfor skal jeg finde dokumentation om pesticiders farlighed som du PR. AUTOMATRESPONS vil tilbagevise med din tro på at en eneste kop kaffe indeholder mere gift end hvad en kernesund dansker iet helt liv kan komme til at konsumere fra mere end de fx. aktuelle 45 tons ulovlige giftbesprøjtninger ?!?!?

Men egentlig forstår man godt at dine muligvis tidligere elever på landbrugskolerne må opfatte sig selv som frihedskæmpere når de importerer og besprøjter deres jord med 45 tons ulovlig gift.
Alt hvad de lært i bl.a din varetægt på landbrugsskolerne er formentlig mantraet som du igen og igen gentager i denne debat nemlig - "At der mere gift i en kop kaffe end i et helt livs konsumeret konventionelt dyrket føde."

Er Miljøstyrelsen i den vinkel så ikke bare det rene SS og Gestapo, der vil forhindre det konventionelle landbrug i at blive dyrket med "ufarlig gift "?!?!?

Men ellers citeret fra erindringen huskes ; At svineavlerne på et tidspunkt blev bemærket af pressen fordi de den ondelyneme ikke ville have foder sprøjtet med stråforkorter ind i staldene. "Svinene ku' itte avle som de skulle når de åd foder sprøjtet med stråforkorter ", lød meldingen.

Og ellers citeret fra erindringen apropos din påstand om de sunde danske langt-levende landmænd huskes da også historien om en landmand der døde få timer efter at han havde fået ufortyndet sprøjtegift på sin hud.

Så det der sprøjtegift har vist alligevel sine begrænsninger.

Dine øvrige bemærkninger i dit indlæg fra idag 17:42 er blot snak og løse påstande, som jeg ikke gider kommentere på.

Iøvrigt ville det glæde både mig og sikkert også Per A Hansen at se nogle indspark fra LØJ i denne debat (Landforeningen af Økologiske Jordbrugere)
Det er en erkendt uskik at kronikør ikke kan eller vil svare på kritik af sit debatindlæg - hvilket Poul Vejby Sørensen ikke kan kritiseres for i denne sag.

Men LØJ burde naturligvis have kapacitet til ihvertfald fremover at skrive officielle debat-indlæg når en organisation som foreningen Bæredygtigt Landbrug formår at angribe 'økologien som princip' som det er set her med denne kronik.

Per A. Andersen.

Nedenfor er citeret det, jeg hele tiden har brugt som baggrund for mine indlæg omkring landbrugets andel af Danmarks kvælstofudledning.

{ Af alt det kvælstof, som danske landområder eksporterede til de indre danske farvande i 2000, bidrog landbruget med ca. 80 %. Bidraget af kvælstof fra punktkilder og spredt bebyggelse var på ca. 10 %. De sidste 10 % var den udvaskning, som også ville finde sted, hvis hele Danmark lå hen som vild natur – bidraget kaldes også baggrundsbidraget (tabel 4-2). Landbruget er dermed den væsentligste kilde til det kvælstof, der bliver udledt fra danske landområder til de indre farvande. }

Det er så det du nu, og først nu, efter et uigendriveligt citat, som du har påstået jeg har misfortolket, at du nu påstår:

{Jeg (Per A. Hansen) sammenligner landbrugets N-udledninger med den totale tilførsel – du vil helst se bort fra andre end landbruget – det er manipulation, der vil noget.}

Du vil åbenbart gå endog meget langt, for udadtil at undgå at erkende dine fejltagelser og fremførte påstande.

Og er en erkendelse fra din side uundgåelig, ændrer du straks taktik til, at det er dig der har påstået det rigtige. Med dine egne ord: Det er vist manipulation der vil noget.

Vedr. dine andre forvanskninger omkring hvad der har været debatteret, og især af hvem, overlader jeg det trygt til læserne at gå tilbage i debatten og konstare sandheden af dine påstande. For jeg gider ikke, at du ulejliger mig med at skulle finde hvad du har påstået anderledes tidligere, for at du så konfronteret med fakta, pludselig giver udtryk for noget andet i din favør, på bekostninger af dine tidligere usandheder.

Og hvorfor gør jeg så ikke det?

Af den simple grund Per A. Hansen, at jeg d. d. har rettet henvendelse direkte til DMU, om dine påstande omkring hvordan man skal opfatte det videnskabelige og saglige i deres rapporter, som du jo kategorisk afviser i debatten som:

{Det er DMU der manipulerer, for deres biotilgængelige N er en så usikkert og fejlagtig metode, der kun har til formål at sløre deres årelange fejl med Total-N. Af samme årsag flyttede de grænsen mellem Kattegat/Skargerrak til Læsø, så passer deres tal bedre! (Kilde: N. K. Højerslev ved en konference om vandmiljøet).}

samt:

{Jeg (Per A. Hansen) ved ikke helt, hvad du mener med ”at rydde op”? Der skal ryddes op m.h.t. DMUs og Miljøstyrelsens mangeårige fejltagelser m.h.t. kvælstoffets rolle, hvor de ser vær fra al forskning, der viser at N-udledninger fra landbruget ikke har nogen målelig effekt på vandmiljøet. DMU ved for lidt om kvælstof, som et evalueringspanel jo har påvist.
# 12. december 2011 kl. 12:10}

Du bedes derfor nu fremlægge de videnskabelige rapporter eller anerkendt dokumentation for dine påstande om:

At DMU ved for lidt om kvælstof, som et evalueringspanel jo har påvist.

Hvilket anerkendt evalueringspanel?

At DMU har flyttet en grænse i Kattegat, så deres tal passer bedre, for at sløre deres årelange fejl med total-N.

Og til slut, dine forventelige sandhedsdokumentationer, vil selvfølgelig blive forelagt DMU. For vi kan jo ikke have, at videnskabsfolk, herunder dig som underviser, løber med usandheder af den ene eller anden årsag, der kan forvirre kommende landmænd og offentligheden.

For hvis du overfor dine elever, fremfører det samme som i debatten omkring DMU og videnskabsfolk, der er uenige med dig, så er det jo ikke så underligt, hvis dansk landbrugs ungdom og dine tidligere elever ikke rigtig tror på eller respekterer videnskab og den deraf følgende miljølovgivning, men tror mest på din hjemmesides sande viden om kunstgødning og pesticider, som du jo ikke har undladt at anbefale og linke til debattørerne, hvis man ville have reel viden.

Kaspar Olesen,

som ventet kan du ikke levere et eneste relevant eksempel på sprøjtemidlers giftighed - eksempler på ulovlig importerede midler har intet med sagen at gøre - du brugetr det som argument for at de er giftige - det lyder vist lidt anstrengt.. Det forhold drejer sig om unddragelse af danske afgifter (et eksempler på landbrugets særbyrder) - og om ulovlig brug af nu udfasede midler. Den slags tager Landbruget afstand fra.
Du har ikke leveret en millimeter dokumentation for påstanden om at pesticider ødelægger helbredet - intet - udover henvisningen til nogle tågede gamle lærebøger - lad os da få titlerne, jeg kan sagtens skaffe dem hjem. Såfremt det drejer sig om seriøse kilder - kvaksalver-lærebøger gider jeg ikke bruge tid på.

Det er da en såre let opgave at beregne den samlede mængde miljøfremmede stoffer i de 50 tons drikkevand som er en persons vandforbrug i hele levetiden. I følge GEUS analyser - se tidligere reference - findes de stoffer, der stammer fra landbrugets sprøjtninger (BAM tæller ikke med da de ikke bruges af landbruget)
LSD-værdien er kendt.
Brug mine afmærkninger i GEUS-tallene - så kan enhver beregne et vejet gennemsnitstal for landbrugets andel i drikkevandet. Den overvejende del af drikkevandsprøverne viser tallet 0 (NUL) - enkelte under grænseværdien - derfor en afvejet beregning.
Så er det bare at gange og lægge sammen - og du vil finde jeg har ret.
De sorte markeringer viser de stoffer, som landbruget ikke har anvendt - for atrazinerne drejer det sig om få ha majssprøjtninger i 1970-erne.
Her er en af GEUS-tællinger:

http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2010/November/10/825C_4CDA8727.jpg

Resten af dit indlæg er ren demagogi - du ved jo udmærket at dansk landbrug tager stærk afstand fra de ulovligheder, som medierne beretter om - og som landbruget tager stærk afstand fra. De forhold tager retten sig af.

Skal vi ikke være enige om, at jeg er den eneste her i debatten, der har leveret dokumentation - hvorfor ikke indrømme, at du ikke kan bevise at pesticider og deres metabolitter ikke har en påviselig effekt på helbredet som du så frejdig postulerede - endda med henvisning til videnskabelige kilder. Hvor er de henne?
Et par facts:
På global plan betyder effekten af kemiske planteværnsmidler ca. 1/3 i merudbytte. Brugen af pesticider er ansvarlig for at ca. 2 mia. mennesker kan få mad. Og så jamrer du over at risikere af få en giftmængde svarende til en enkelt kop kaffe i hele din levetid fra drikkevandet?
Der er en lille effekt fra sprøjtemidler, som kan påvises statistisk - 1 tilfælde hvert andet år for 5 mio. mennesker.
Det opvejes imidlertid hundredfold større sundhedseffekt, som de billigere grøntsager/frugt har p.g.a. større forbrug. (Kilde FAO.)
Ren økologi vil fordyre frugt og grønt, og forbruget vil falde - konkluder selv.

Jens Hørbye
- klip-
Landbruget er dermed den væsentligste kilde til det kvælstof, der bliver udledt fra danske landområder til de indre farvande. }
-klip slut-
Det er da utroligt så vedholdene du prøver at snakke udenom de fadæse med din 800% fejltagelse.
(Det samme gælder for de 35 mio. svin, som du ikke kan gøre rede for – måske fordi du har opdaget at du talte samme gris med flere gange? (smågrise fortsætter jo som slagtesvin!)?)
At landbrugsarealer er ansvarlig for de 80% af udvaskningen fra danske landarealer er ikke noget nyt, det fylder da også langt større areal end ikke-landbrugsarealerne. Det overraskende burde da være, at ikke-landbrugsarealer står for 20% af den samlede udledning fra land.
At du helt ser bort fra de største bidragydere viser med al ønskelig tydelighed, hvad der er galt med det danske miljø – man går alene efter en hetz mod landbruget - alle andre forureninger tæller ikke med - bortset fra at N-udvaskningen fra land er gavnligt for vandmiljøet.
Hele grundlaget for vandmiljøplanen hviler på et usagligt grundlag. Medens Lynetten og andre rensningsanlæg ledte urenset spildevand ud i Øresund, så stod DN og Miljøstyrelsen med ryggen til – på trods af den stærke lugt. De døde hummere i TV skyldes landbruget blev der sagt, medens Kattegat lugtedestærkt af Københvns affald. Læs historien i ”Bæredygtigt landbrug” dokumentation, som ingen har kunne anfægte - link nedenfor.
Alle mine oplysninger er korrekte – totalt udleder dansk landbrug ca. 10% af kvælstoffet til det marine miljø – ifølge DMUs målinger. Det er DMU, der gennem årene har bildt politikerne ind, at bidraget var 30-40 % - indtil 2001, hvor de fandt frem til Jyllandsstrømmen som havde genmt sig i årevis for DMU – se mine tidligere indlæg – eller læs om det på min hjemmeside, som du ikke har set på i mange minutter. (Jeg kan faktisk se, hvem, hvor og hvor længe). Flere af dine efterlysninger om dokumentation kan du faktisk finde i referencerne.
Alle dine retoriske øvelser dokumenterer intet – mine tal holder vand. Dette har jeg diskuteret gennem mere end 10 år og har alt relevant materiale. Du er ny i debatten – fint nok – og kender derfor ikke til den evaluering af DMU, som et panel på 3 deltagere foretog i 2002. DMU gik ind på det, men stillede 2 betingelser: De ville selv udpege panelets medlemmer. 2. De ville selv betale for evalueringen!
Om evalueringen - se referencerne nedenfor.
Fint nok du spørger hos DMU, de er vant til at evaluere sig selv.
Dansk miljøforskning har desuden også været underkastet international evaluering – med bundkarakterer til følge ifølge ”Ingeniøren”. Du kan finde reference til rapporten på min hjemmeside.

På sitet ”Bæredygtigt Landbrug” kan du finde bidrag fra forskerne Flemming Møhlenberg, N. K. Højerslev m. fl. , hvis indlæg støtter min fremstilling. Nu må du da snart erkende, at jeg har dokumentationen på plads?
Vær tryg Jens Hørbye – jeg løber ikke med usandheder – det overlader jeg trygt til bl.a. dele af dine indlæg, som du ikke kan gøre rede for. Vær tryg ved at jeg medtager alle N-kilder – også de, der stammer fra landbruget .
Jeg er derimod ikke tryg ved din fremstilling, der er misfarvet p.g.a. dine anstrengelser for at sværte landbruget - måske har din naboer irriteret dig?
Jeg har endnu ikke hørt et eneste sted, hvor du tilbageviser noget som helst – det hele fuser ud i et par negative bemærkninger om ”Bæredygtigt Landbrug” – men ingen tilbagevisning af indholdet i artiklerne.
Men fint nok med din kritik, blot er jeg en smule skuffet over, du hele tiden prøver at snakke udenom – både jeg og landbruget lytter gerne efter kritik, men den skal bare have faglig, dokumenteret grundlag. Det savner jeg i denne lange debat, hvor der er en endeløs gentagelse af nogle indgroede fordomme.
Se - her er lidt forskelligt - attikler, dokumentation o. lign.

http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/artikler/vandmiljoeplanerne-skal-eval...
Landbrugets kommentarer til DMU-evalueringen:
http://www.landbrugsinfo.dk/Miljoe/Sider/International_evaluering_af_DMU...
http://ing.dk/artikel/60502?highlight=evaluering+af+dmu
Om døde hummere – indholdet bekræfter indholdet på minhjemmeside om emnet.
http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/artikler/se-slides-fra-dn´s-hummerkonference.aspx
http://www.detstorebedrag.dk/
Ikke et eneste punkt er tilbagevist
Højerslev skriver:
http://ing.dk/artikel/20178-vandmiljoe-dmu-boer-laegge-afstand-til-misbr...
http://ing.dk/artikel/53707-daarlig-karakter-for-iltsvindforskning
DMU-kritik: http://ing.dk/artikel/38569-haard-kritik-af-miljoeeksperter
Vil du have flere – så sig til. Dette er kun et beskedent udpluk, men der er lidt at starte med.

Per A Hansen skriver; "-Du har ikke leveret en millimeter dokumentation for påstanden om at pesticider ødelægger helbredet."

Per - Du har brug for videnskabsfolk og dokumentation fordi alm. sund logik og fornuft ikke er nok for dig.
Men hvad angår pesticider og dokumentation tager jeg sådan videnskabelig dokumentation så alvorligt, at jeg må overlade det til de professionelle at overbevise dig - hvis de da gider.

Argumentet kunne modsat være at du som lærer på en landbrugsskole selv kan og burde finde den dokumentation vedr. pesticiders farlighed du savner.

Men som man kan forstå er du lykkelig i din tro på "at der er mere gift i en kop kaffe end i 50 tons vand".
Dit regnestykke kan sagtens være forkert udregnet, Per - men det dulmer sikkert din samvittighed over at argumentere og lokke mennesker til at bruge gift eller at spise føde med gift.

Igår stod der en notabilitet fra et ministerium (kan ikke huske navnet) på TV og forklarede at de 45.000 kilo ulovlige sprøjtemidler kan ende i grundvandet og give folk cancer.
Det er det ministerium, der er din modstander Per.
Uanset hvad jeg siger og dokumenterer eller ikke dokumenterer, så er du oppe mod de tunge drenge i ministerierne som VED at sprøjtegift er noget lort.

Som Jens Høybye er inde på det ville det være godt
for landmændene hvis de fik een' sand besked om at sprøjtegift = cancer istedet for dit populærvidenskabelige udsagn ; "Der er mere gift i en kop kaffe end i et helt livs konsumeret konventionelt dyrket føde".

Du har et forklaringsproblem - man spar dig at presse mig for yderligere dokumention.
Jeg er en ulønnet debattør Per (måske i modsætning til dig) og skriver kun det jeg gider inden for mine specialer; Som altså ikke indbefatter dokumentation om sprøjtegift og cancerforskning på Universitets-niveau.
Livrem og seler - alias sund fornuft er nok for mig på det emne.

Er der nogen der gider dokumentere sundhedsfaren for dig så vær glad for det - Per.
Men ellers må du selv i gang med at finde ud af hvor usundt sprøjtegift er for den menneskelige krop.
Og man synes jo egentlig nok, at en lærer på en landbrugsskole som dig Per, burde være orienteret om alle tænkbare sundheds-risici ved sprøjtegift.

Per A. Hansen

Jeg gentager af hensyn til læserne lige det jeg har citeret fra den DMU- rapport du jo selv har henvist til:

{ Af alt det kvælstof, som danske landområder eksporterede til de indre danske farvande i 2000, bidrog landbruget med ca. 80 %. Bidraget af kvælstof fra punktkilder og spredt bebyggelse var på ca. 10 %. De sidste 10 % var den udvaskning, som også ville finde sted, hvis hele Danmark lå hen som vild natur – bidraget kaldes også baggrundsbidraget (tabel 4-2). Landbruget er dermed den væsentligste kilde til det kvælstof, der bliver udledt fra danske landområder til de indre farvande. }

Det er så det du udlægger overfor læserne, som noget utroligt jeg vedholdende prøver/bruger til at snakke udenom en fadæse, på en fejltagelse på 800% jeg skulle have fremført. Hvor har jeg fremført andet end det ovenfor citerede fra DMU’s rapport?

Derimod har du kun citeret det sidste punktum i det jeg har citeret fra, og det tillader du dig så oven i købet at påstå at det er noget jeg har sagt/skrevet.

Ved at sammenligne det fulde citat fra DMU-rapporten og det du nu nedenfor påstår omkring mine indlæg, står det vist klart for enhver hvor desperat du er, og hvor meget det i sig selv fortæller om dine metoder i debatten.

{Jens Hørbye
- klip-
Landbruget er dermed den væsentligste kilde til det kvælstof, der bliver udledt fra danske landområder til de indre farvande. }
-klip slut-
Det er da utroligt så vedholdene du prøver at snakke udenom de fadæse med din 800% fejltagelse.
(Det samme gælder for de 35 mio. svin, som du ikke kan gøre rede for – måske fordi du har opdaget at du talte samme gris med flere gange? (smågrise fortsætter jo som slagtesvin!)?)
At landbrugsarealer er ansvarlig for de 80% af udvaskningen fra danske landarealer er ikke noget nyt, det fylder da også langt større areal end ikke-landbrugsarealerne. Det overraskende burde da være, at ikke-landbrugsarealer står for 20% af den samlede udledning fra land.

Det er altså som sædvanligt dig der påstår noget nyt usandt, her f. eks at jeg har udregnet eller taget 800% fejl.

Vedr. svinene kan jeg jo kun bemærke, som under hele debatten, det paradoksale ved, at PVS’s artikel hævder at kunne mætte munde hos mennesker, men hellere vil mætte svinemunde (producere animalsk), for det er det mest effektive i forhold til Danmarks økonomi. Altså artiklen havde et andet formål end hvad der fremgår af overskriften, nemlig at angribe en nicheproduktion, på grund af brødnid over en EU- støtteordning, for netop dette erhverv.

Vedr. dine links kan du da umuligt som underviser mene, at indlæg fra interesseorganisationer og deres sympatisører, er videnskabeligt underbygget materiale?

Det var jo det jeg har bedt dig om at fremkomme med.

Og vedr. dit link til:

http://ing.dk/artikel/60502?highlight=evaluering+a

Må jeg spørge dig om, hvorfor henviser du til det link, fra februar 2004, og ikke til den afgørelse, som der jo må foreligge her i december 2011?

Og så mangler du også lige at oplyse hvem det internationale anerkendte evalueringspanel er og består af, hvilket jo ikke fremgår af dine links.

Dine indlægs uvilkårlige påståede dokumentationer hviler alene på din opfattelse af videnskabelig redelighed, og den er jeg, miljøet og sultne munde taknemmelige for ikke er gældende på verdensplan.

Så gå du nu roligt ud og tag dig en kop fortyndet Roundup, så du slipper for den giftige kaffe, som du konstant henviser til, er mere skadeligt for mennesker.

Til sidst vil jeg oplyse dig om, at jeg ved skriftlig henvendelse til DMU, selvfølgelig vil bruge dine påstande i debatten, som spørgsmål jeg ønsker besvaret og dokumenteret rigtigheden af.

Du har jo ikke indtil nu kunnet henvise til en eneste videskabelig anerkendt dokumentation, andet end DMU,s, som du ikke enerkender, bl.a. fordi de ikke er landbrugsuddannet.

Her er det link jeg har skrevet og henvist til ovenfor:

http://ing.dk/artikel/60502?highlight=evaluering+a

@Kaspar
Du skrev:
–klip-
Kendsgerningen er at gift og gylle og kunstgødnings-landbrugets produkter bevisligt skader folkesundheden - alene derfor er der ikke nogen grund til at forsætte fremefter med denne driftsform.
-klip slut -

Her er en klokkeklar påstand om af det skader folkesundheden, det er denne påstand jeg gerne vil have du løfter sløret for. Det har du ikke gjort – i stedet for hører vi om en eller anden anonym mand fra et ministerium komme med en udtalelse. Jeg må konstatere, at du kommer med en lang række løse påstande, som ikke holder vand.

Du må jo mene, at det er langt bedre, at tusind millioner mennesker flere vil udsættes for sult og hungersnød, hvilket er konsekvensen af at undlade at bruge kemisk planteværn på global plan?
Du er faktisk ret så uenig med FAO/ WHO og den hjemlige Bichelrapport, som jeg tidligere henviste til.
Så Poul Vejby har da ret i sine betragtninger over økologisk/traditionel landbrug.

Forhåbentlig tager du dig tid til at studere mine links selv om jeg har mine tvivl. Listen over Geus fund af overskridelser af de politisk fastsatte grænseværdier for drikkevand (de sundhedsmæssige ADI-værdier er ca. 100 gange højere) kunne du finde et et af linksene – de markerede stoffer stammer ikke fra landbruget, men fra andre kilder. Men du benytter jo helst den gode gamle teknik med at angreb er bedre end forsvar.
Regnestykket med gifteffekter i drikkevand er ret enkelt – et eksempel.
LD-50 værdien (et mål for giftigheden) for glyphosat (roundup/AMPA) er 5600 mg pr. kg legemsvægt = ca. 450 gram for en person på 80 kg.
I 50 tons drikkevand med pesticidrester til grænseværdien 0.1 mikrogram/kg er der :
50.000.000 kg x 0.1/1000.000 = 5 gram glyphosa! Altså skal man indtage 90 x 50 tons vand dagligt for at få en dødelig dosis af roundup - det halve hvis der er det dobbelte af grænseværdien.
Mener du ikke man sagtens kunne hæve grænseværdien med en faktor på hundrede?

Det skal dog tilføjes, at Roundup er et af de mindst giftige stof man kender – og tillige det mindste problem,.
Gamle hormonmidler og svampemidler (Bentazon) er noget mere miljøfarlige. Her skal man nøjes med måske 50 tons vand for at få en dødelig dosis – hvis man er ”heldig” at finde en boring med værdier over de tilladte.
Lægges alle de fundne stoffer sammen, foretager et afvejet gennemsnit og fratrækker de midler, landbruget slet ikke har anvendt, så kommer vi frem til, at giften i 50 tons drikkevand er mindre en det, der findes i en enkelt øl eller en kop kaffe.
Andre har i øvrigt regnet sig frem til samme resultat.
I 1 liter drikkevand må der være:
50 mikrogram cyanid (500 gange mere end for pesticider),
20 mikrogram nikkel (200 x pesticiderne),
100 mikrogram kobber (1000 gaqnge mere end p...),
5 mg arsenik og kun
0.1 mikrogram pesticidrester pr. kg – uanset om det er ugiftigt eller ej.
Som du kan se, er pesticidreter i drikkevand det mindste problem, Selen, Tin, Kobber, Arsenik og cyanider er langt værre
Selvfølgelig har du grund til at være bekymret over landbruget, men hvad med tungmetallerne, arsenikken og cyaniderne?
I drikkevandsprøverne påviste GEUS 32 tilfælde af 12.000 prøver med Atraziner/Simazin (se referencen) resten stammer fra andre kilder udenfor landbruget, der kun har anvendt atraziner til få arealer med majs i 1970-erne.
Svarene på dine spørgsmål om evalueringen af DMU kan du let finde på DMUs hjemmeside, de har flyttet dem til et andet sted, men prøv søgefeltet. Både panelet og klagerne over DMU er nævnt her. Jeg har fundet et par bemærkninger fra landbruget og forskere, som har kommenteret evalueringen, og den fremførte kritik af DMU er gemt rigtig godte af vejen i deres fortolkning.
Jeg forstår ikke rigtig din omtale af 2011, man har forlængst afsluttet sagen. DMU har rettet ind på nogle områder, men mangler endnu at få styr på kvælstofkilderne, på grænsen mellem Kattegat og Skagerrak – og at få mere styr på deres udokumenterede ”bio-tilgængelighed”, som andre forskere har kritiseret.
Jeg kan se du ikke har set mine links igennem, her kan du finde at en række forskere støtter mine udsagn.
DMU har jo ikke patent på at vide noget om miljø – jeg støtter mig til både til DMU og andre kilder. DMU laver da også godt arbejde - det er det landbrugsfaglige, de ikke helt har styr på..

Per A Hansen
VK-regeringen får blodtud for sprøjtegift
http://www.information.dk/telegram/287865

Per A Hansen

Vandværker får ret i årelang giftkritik.
http://www.information.dk/telegram/287884

Som opfølgning på Kaspar Olsen’s link under: VK-regeringen får blodtud for sprøjtegift.

Uddrag af det længere nede citerede, fra: ”VIDEN OM: spændende geo-emner fra GEUS”, og som jeg ikke umiddelbart har kunnet finde hos Per A. Hansens hjemmeside.

Det er rent faktisk nemmere og mere risikofrit at finde saglig viden ved at Google: GEUS, som derved ikke bliver taget ud af en sammenhæng, og brugt i et andet ærinde end det videnskabelige.

>>>{Årsagen til at myndighederne holder fast i den lave grænseværdi er enkel:

Eksperterne kender ikke alle pesticidernes skadelige virkninger på mennesker og miljø. Frem til og med 2005 har vandværkerne lukket over 1300 boringer på grund af pesticider eller deres nedbrydningsprodukter.}<<<

Man må jo så konkludere, at Per A. Hansen jfr. hans indlæg til Kaspar Olsen, er den eneste fagmand eller ekspert overhovedet, der skråsikkert ved mere end alle eksperterne.

Per A. Hansen ved som den eneste åbenbart så meget, så han tør udregne hvor uskadeligt forskellige fremmedstoffer i grundvandet og vandboringer er for miljøet og især menneskers sundhed.

>>>{Pesticider og de private vandforsyninger
Ca. 70.000 danske husstande får deres vand fra små vandforsyninger - de såkaldte enkeltvandsforsyninger. Disse små vandforsyninger er ikke underlagt den samme kvalitetskontrol som de almene vandværker, men en stikprøveundersøgelse, foretaget i 2004 af 628 små vandforsyninger, viste at mange små vandværker har store problemer med vandkvaliteten. Vandet overskrider ofte grænseværdierne for pesticider, nitrat og bakterier i vandet.
En del af de pesticider der er fundet ved disse undersøgelser, er tidligere blevet påvist at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende, samt at kunne medføre medfødte misdannelser. Undersøgelserne viste dog ikke nogen sammenhæng mellem kræfttilfælde og vandforsyningstype - altså om der var flere kræfttilfælde hvis man fik sit drikkevand fra en enkeltvandsboring. Til gengæld var der i langt flere tilfælde mødre der fødte nyfødte drengebørn, hvis testikler ikke var sunket ned i pungen ved fødslen, i områder med enkeltvandsforsyninger.}<<<

http://www.geus.dk/viden_om/gv05-dk.html#vg510

>>>{Den højest tilladte mængde pesticid i grundvandet kaldes grænseværdien. Den er overskredet i mere end hver tiende boring. Grænseværdien for pesticider i drikkevand er 0,1 µg/l. Det svarer til et gram pesticid i ti millioner liter vand og det er en meget lav værdi. Årsagen til at myndighederne holder fast i den lave grænseværdi er enkel:

Eksperterne kender ikke alle pesticidernes skadelige virkninger på mennesker og miljø. Frem til og med 2005 har vandværkerne lukket over 1300 boringer på grund af pesticider eller deres nedbrydningsprodukter.}<<<

Linket jeg har henvist til, er også interessant læsning i forhold til konsekvenserne for folkesundheden og miljøet ved udbringning af gylle.

Så selv om overskriften på PVS’s artikel udover at mætte munde forholder sig til miljø og folkesundhed:

>>>[Økologi mætter ikke mange munde.
Økologi er et ord, der strutter af sundhed og leder tanken hen på blomstrende enge. Men i virkeligheden er produktionsformen hverken god for miljøet eller for folkesundheden. Og værst af alt; med syv milliarder munde at mætte er økologi den sikre vej til tomme maver.}<<<

Er det i lyset af alt det ovenstående, tankevækkende i sig selv den store nedgørende modstand, der udover ikke at ville inddrage miljøet og især heller ikke ønsker at inddrage konsekvenserne ved animalsk fødevareproduktion i debatten, der har været fra netop debattører der ikke stiller nogen som helst spørgsmål til PVS’s artikels videnskabelige redelighed, for at mætte 7 milliarder, og som samtidig også hævder at ville forbedre miljøet og folkesundheden.

Per A Hansen skriver den 14 dec 14:52
-"I 50 tons drikkevand med pesticidrester til grænseværdien 0.1 mikrogram/kg er der :
50.000.000 kg x 0.1/1000.000 = 5 gram glyphosa! Altså skal man indtage 90 x 50 tons vand dagligt for at få en dødelig dosis af roundup - det halve hvis der er det dobbelte af grænseværdien.
Mener du ikke man sagtens kunne hæve grænseværdien med en faktor på hundrede?"

Mit svar.
Efter at du nu har demonstreret din manglende viden om folkesundhed med en "facitliste for giftstoffer" - så har du den frækhed at spørge mig om ikke det er på tide at hæve grænseværdien for Roundup......

. . . . Jeg har ellers været lidt nervøs for at du Per - med dine bemærkelsesværdige synspunkter her i denne debat havde gjort dig fortjent til at blive fyret som landbrugsskolelærer; men efter at have set din ovenstående "Facitliste-holdning" til folkesundhed - mener jeg nu at du er komplet uegnet til at undervise landmænd og at du næppe har været egnet til at undervise landmænd nogensinde.

Tanken er nemlig den, at samtlige landmænd der senest har anvendt 45.000 kg ulovlig indsmuglet sprøjtegift i forbindelse med den store sprøjtegift-indsmuglingssag - alle disse landmænd kan hævde sig at være uskyldige i og med at de alle (formentlig ?!?) har lært på på det "konventionelle landbrugs landbrugsskoler "at der er mere gift i en kop kaffe end i 50 tons vand".

Disse landmænd vil derfor med bl.a dit giftudsagn om at der er mere gift i en kop kaffe end i 50 tons vand næppe kunne fatte den dom de ellers fortjener
i henhold til lovgivningen.
Dommeren vil derfor være nødt til at frikende alle de anklagede landmænd på grund af tillært dumhed om sprøjtegift.

Man må i den sammenhæng sandelig kræve for lovgivningens og ikke mindst for folkesundhedens skyld, at undervisningen på det konventionelle landbrugs landbrugsskoler bliver kigget efter snarest.

Per A. Hansen har et ganske specielt forhold til vand.

Han mener i en anden tråd "Kampen om saftevandet", at postevand mangler salte og mineraler. Denne mangel kan afhjælpes ved at tilsætte postevandet saft.
Jeg har forsøgt at få et svar på, hvilke saft typer, der kan øge mineral og slatindhldet i et glas saft.

Saltindholdet skulle der naturligvis have stået.

Selv foretrækker jeg koldt vand fra hanen uden saft.

@Kaspar
-klip
Efter at du nu har demonstreret din manglende viden om folkesundhed med en “facitliste for giftstoffer” - så har du den frækhed at spørge mig om ikke det er på tide at hæve grænseværdien for Roundup……
-klip slut –
Jeg ser kom tom retorik – du har intet fagligt grundlag for en eneste af dine udgydelser – du har ikke leveret et eneste bevis på dine påstande – du har ikke med et eneste ord prøver at tilbagevise et eneste af mine punkter.
Så hvorfor i grunden spilde tid med at ”debattere”.?
Kun for at henlede opmærksomheden på, at ethvert ønske om at få bare lidt dokumentation for påstanden om at så små mængder harløse kemikalierester kan skade nogen, mens man så overser de langt farligere giftstoffer, der opgtrøder i tusinde gange større doser. En større mangel på at lukke øjnene for realiteterne skal man lede længe efter.
Jeg må endnu en gang minde om, at der ikke er fremkommet et eneste bevis for at pesticidrester har haft de effekter på folkesundheden, som Kaspar drømmer om – de findes ikke.
Hvad de ulovlige indførsler af pesticider o.a. midler har at gøre her ved jeg ikke, alle tager afstand fra det – det tager retten stilling til. En del af midlerne anvendtes i gartnerier, golfbaner, anlæg og landbrug. Ingen drikker da midlerne direkte fra emballagen. Nej – lad os da få nogle rapporter om det med folkesundheden på bordet – lad os slippe for mere religiøse forestillinger om skadelighederne!
Ja – hvem skal vi tro på – Kaspar eller FAO?
Drik roligt din aftenkaffe eller øl – uden at tænke på at du indtager mere gift end 50 års forbrug af dansk drikkevand.
Hvis du er uenig må du fremlægge noget mere substans end blot tomme ord – jeg skal se på ethvert indlæg med åbent sind.
.

@Mona,
Debatten om saftevand er ganske rigtigt off topic – men der er faktisk den sammenhæng med planternes ernæring, at man skal erstatte de stoffer, der forsvinder fras kroppen for at holde orden i cellernes osmotiske tryk (vandet bevæger sig fra et større OT mod celler med et lavere OT.
Indtages rent vand for at erstatte sved o.a. udsondringer, forsvinder der mineralstoffer fra kroppen. De skal naturligvis erstattes, om det gøres med mineraltabletter, med føden eller med saftevand er ligegyldigt – det skal blot gøres. De gamle råd om at drikke rent vand i litervis i varme lande er forkerte – man skal huske at indtage salttabletter.
Du foretækker vand fra hanen (med lidt tilskud af tungmetaller) – det er da fint nok – jeg synes det er fint hvis ældre får lidt tilskud af vitaminer og mineralstoffer ved at blande frugtsaft i.

@Jens Høybye
-klip-
Uddrag af det længere nede citerede, fra: ”VIDEN OM: spændende geo-emner fra GEUS”, og som jeg ikke umiddelbart har kunnet finde hos Per A. Hansens hjemmeside.
Det er rent faktisk nemmere og mere risikofrit at finde saglig viden ved at Google: GEUS, som derved ikke bliver taget ud af en sammenhæng, og brugt i et andet ærinde end det videnskabelige.
Eksperterne kender ikke alle pesticidernes skadelige virkninger på mennesker og miljø. Frem til og med 2005 har vandværkerne lukket over 1300 boringer på grund af pesticider eller deres nedbrydningsprodukter.}<<<
Man må jo så konkludere, at Per A. Hansen jfr. hans indlæg til Kaspar Olsen, er den eneste fagmand eller ekspert overhovedet, der skråsikkert ved mere end alle eksperterne.
-klip slut –
Du har ikke set ordentlig efter – der er 5 besøg på min hjemmeside fra gruppen her – en har besøgt siden om giftige planter, så det er ikke den store interesse for at sætte sig ind i emnet.
I stedet vil man hellere søge efter nogle sider, der kan bekræfte egne holdninger – de kaldes for eksperter!
Lad mig rette en fejltagelse – grænseværdierne er alene bestemt ved detektionsgrænsen i sin tid – intet andet. Derfor ser vi det inkonsekvense forhold, at tungmetaller og gifte som cyanider tillades i mængder mellem 20 og 1000 gange større end f.eks. BAM og AMPA, der er ganske ugiftige.
Alle får AMPA i øvrigt større doser end grænseværdierne fra vand – hvis man eller bruger opvaskemiddel til servicet!
De 1300 boringer, der er lukkede skyldes ikke alene pesticidrester (du har altså meget vanskelig ved at foprstå, at de fleste pesticider stammer fra kilder udenfor landbruget Jens – prøv nu at vågne lidt op af din dvaletilstand).
Mange private småboringer er lukkede p.g.a. nitratindholdet, der lå lidt over de meget små grænseværdier, som i sin tid blev besluttet ud fra hensynet til lande med uhygiejniske forhold – disse værdier halverede man i DK! uden begrundelse (Kilde: prof.Bonnevie - sansk ekspert i WHO).

Mange boringer er lukkede p.g.a. BAM-problemet, som ikke stammer fra landbruget (hvor tit skal du have det at vide Jens – det ved alle da efterhånden, vi mangler lige Jens Høybye!
-klip-
http://www.geus.dk/viden_om/gv05-dk.html#vg510
- klip-

Grænseværdien for pesticider i drikkevand er 0,1 µg/l. ........ Årsagen til at myndighederne holder fast i den lave grænseværdi er enkel:
Eksperterne kender ikke alle pesticidernes skadelige virkninger på mennesker og miljø. Frem til og med 2005 har vandværkerne lukket over 1300 boringer på grund af pesticider eller deres nedbrydningsprodukter…………..
-klip slut –
Jeg kender naturligvis artiklen. Det er interessant at se det første billede, hvor målebrønden er placeret på det laveste sted i marken, det sikreste metode for at få roudup i grundvandet – den metode blev bl.a. benyttet af Fyns Amt ved en forpagter på Sydfyn.
Men metoden er helt forkert.
Det står en del interessant om utætte kloakker og hormonmidler, det har jeg for længst peget på andet sted.
Artiklen bekræfter, at man gør en masse for at sikre at kemisk planteværn udføres så sikkert som muligt, at de ingen negativ effekt har på sundheden. De har en positiv effekt på sundheden fordi sunde fødevarer – grøntsager og frugt – er så billige at forbruget stiger - jeg har nævnt FAOs tal for denne effekt.
De største problemer med lokale boringer er utætte kloakker og nedsivning af overfladevand. Det giver meget høje nitrat- og colital. Du blander det hele sammen så det udelukkende er et spørgsmål om pesticider, det er det ikke.
Du har endnu ikke refereret til en seriøs kilde, der har dokumenteret en skadeeffekt - alle taler om "mulige effekter".
Måske kan der være sundhedseffekter? miljøfremmede stoffer aktiverer det naturlige immunforsvar? Det kan finde på at angrive sunde celler i kroppen, hvis dehar for lidt at lave! En TV-udsendelse viste noget om dette forhold.

Jeg henholder mig GEUS tal, du får den her igen:
http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2010/November/10/825C_4CDA8727.jpg

Jeg må korrigere dig – jeg har massevis af referencer til eksperter – det er ikke mit problem at du ikke orker at læse disse, men selv leder efter nogle, der kan bekræfte dine fordomme.
I din reference står f.eks., at de fleste fund er under grænseværdien, de bliver desværre talt med i mediernes omtale som sundhedsfarlige stoffer, selv om man dagligt skal drikke 100 tons vand for at få nok til en målelig sundhedseffekt, men du er da meget velkommen til at rette i mit regnestykke, hvis du mener du har noget mere sikkert. Men husk nu på, at du så ikke bruger eksempler fra midler, som landbruget ikke anvender.
Jeg bemærker du i lighed med Kaspar ikke vil beskæftige Jer med kronikkens hovedemne – hvorledes skal fremtidens stigende befolkning brødfødes?
I ser gerne at grundlaget for et par milliarder mennesker fødegrundlag skal elimineres p.g.a. jeres noget religiøse tro på, at de uhyre små mængder miljøfremmede stoffer er langt mere farlig end de enorme mængder, der stammer fra kilder udenfor landbruget – slam fra rensningsanlæg, stoffer fra ufrenset spildevand, svampetoksiner etc.
Den holdning respekterer jeg – men hvorfor tør i ikke stå ved Jeres synspunkter?

Sider