Klumme

Oh Danmark, oh Danmark

Når rigets talerstol bestiges
Der stod hun så i sin fine røde dragt, Helle Thorning-Schmidt, og viste sig frimodigt frem i sin råstyrke.

Der stod hun så i sin fine røde dragt, Helle Thorning-Schmidt, og viste sig frimodigt frem i sin råstyrke.

Jeppe Michael Jensen

Debat
8. oktober 2011

Åbningstaler er ikke det mest ophidsende i dansk retorisk tradition. Den første tirsdag i oktober når Folketinget som forskrevet begynder arbejdet, er statsministerens dertil indrettede tale afstemt med det flertal der tilbyder sig. Talen er foruden dens rituelle funktion en mundtlig hensigtserklæring over et mere prosaisk lovkatalog og er derfor bunden i sin karakter. Åbningstalen er ikke desto mindre og især for nytiltrådte regeringer årets politiske højdepunkt. Talen danner grundlag for den efterfølgende åbningsdebat hvor partierne mere eller mindre højrøstet tilkendegiver samarbejdsvilje eller det modsatte. Grupperne har ydermere konstitueret sig; nye politiske ordførere får lejlighed til at demonstrere deres giftigheder, nye gruppeformænd afslører om de har styr på et frustreret bagland af forbigåede kolleger. Såvel en regering som en opposition kan komme skidt fra åbningen. Regeringen fordi den i givet fald som nu er uprøvet, og finkerne fyger af panden; oppositionspartierne fordi de går over gevind af foragt og ikke kan skjule sindsbevægelsen ved at se den gamle opposition i magtens stole.

Åbningstalen 4. oktober 2011 adskiller sig fra samtlige tidligere, således som den blev leveret af en statsminister i spidsen for en koalition af SRSF. Det kan bøllerne i Venstres tæskehold sikkert få til at lyde som en spioncentral i DDR.

Åbningstalen 2011 adskiller sig jo så det basker. Fungerende Bertel Haarder understregede den kendsgerning ved at ytre noget indforstået om Grundtvig, og den nyvalgte formand Mogens Lykketoft markerede det historiske skift ved at sige sådan noget lignende som: statsministeren, hun har nu ordet. Det var så første gang i danmarkshistorien at lige dét personlige pronomen kunne hæftes på en statsminister. Dét er da noget, når en anden én er vokset op i en tid hvor kvinder stadig skulle holde sig i baggrunden som fru minister Børge Bister og ikke hed noget selv, og de få der blev til noget i politik blev det på trods og bortset fra undtagelserne henvist til hattedamestoffet eller kulturen.

Men der stod hun så i sin fine røde dragt, Helle Thorning-Schmidt og viste sig frimodigt frem i sin råstyrke. Tænk overhovedet at kunne hænge sammen efter 14 dages fri brydning med Margrethe Vestager, det beretter biblioteker om Thornings konstitution og nervesystem.

Statsminister Thorning viste selvfølgelig andet og meget mere end dét. Selv for en sur gammel stodder der har hørt det hele før, frembød talen politisk indhold — ikke mindst intentioner om kursforandring fra ti års taktfast march i mørke. Regeringen er ganske vist bundet på hænder og fødder i den økonomiske politik, det skal man ikke være noget orakel for at indse. Men mentaliteten, tonefaldet, forestillingen om landet og dets muligheder er en anden fra og med den 4. 10. 11. Dansk Folkeparti er sat hen i den krog hvor civiliserede nationer henlægger uforstand og fordom, diskrimination og smålighed. Hurra! Hurra! Hurra! som de råbte på opfordring af damen i rødt.

Det skete traditionen tro, da Helle Thorning havde talt.

Floskler går på omgang

Bagefter sad man så med talen og fandt skalpellen frem, idyl er det hele jo heller ikke.

Hjemlandets politiske talekunst er som nævnt til at overse. Den gensidige påvirkning af medier/politiker og omvendt formidles af diverse spindoktorater i det politiske system. Floskler går på omgang, talemåder slås fast og slides ned og bruges og genbruges og bruges igen, det er de fortrolige lyde og de mest trygge, dem tager vi så. Velkendt er begrebet udfordring til erstatning for ordet problem. »Udfordringerne er enorme,« sagde Thorning. Det lyder bedre end: »Problemerne er enorme.« En udfordring tager man op, som d'Artagnan samler handsken op og svirper hat og bukser af modstanderen. Et problem derimod må man defensivt sætte sig eftertænksomt og forsøge at løse. Der findes som bekendt uløselige problemer, men ikke uløselige udfordringer. Den der foretrækker udfordringer udviser mod til at imødegå dem. Men udfordring og problem dækker det samme. Helle Thorning brugte kun ordet én gang i talen på 4.944 ord. Det er ikke så galt. Værre var det med et andet modeord: ansvar eller ansvarlighed. Det kom 17 gange. »Vi skal styrke grundlaget for ansvarlig vækst ... at lede Danmark ansvarligt ud af krisen ... en ny og ansvarlig plan ... ansvarlig økonomisk politik«. Men det forudsættes faktisk at en regering handler ansvarligt. Regeringen har i hvert fald ansvar, hvad enten den piber eller synger. Så statsministeren behøvede ikke fremhæve dette ansvar. Hun kunne bare sige: »Vi vil lede Danmark ud af krisen med en ny plan og vores økonomiske politik«. Velfærd er blevet et uimodsigeligt plusord, skønt flere dybest set er imod. Den afgåede statsminister brugte dette for Venstre så tvivlsomme begreb, som aldrig, aldrig har haft noget som helst med partiets projekt at gøre. Løkke brugte ordet lige så hyppigt op til valget, som venstremænd i gamle dage forlangte fordele for landbruget. Intet under at Helle Thorning vil have sit ord tilbage og benyttede det 11 gange.

Stammen og landet

Hvor ordenes inflation for alvor viste sig, og hvor sproget er forbistret og vil være det længe endnu efter 10 års befamling af det nationale, var i Thornings ihærdige pointering af stammen og landet. Ordet dansk og forbindelser med dansk blev anvendt i alt 27 gange hvoraf de seks af dem var selve artsbetegnelsen: danskerne. Medierne har taget samme sprogbrug til sig og pensioneret det neutrale begreb befolkningen, som ikke tager stilling til herkomst, men inkluderer alle herboende. Det var hvad Thorning ønskede at gøre, det sagde hun i en eftersætning: at man er dansker, når man er det, uanset om rødderne stikker i den jyske hede eller i den anatolske højslette.

Og hold nu fast: Vi ved jo alle sammen at Helle Thorning er blevet statsminister i dette land, og at Folketinget ligger og lå hvor det længe har ligget. Der er da ingen tvivl om hvor det hele foregår. Derfor må man i veneration for fædrelandet spørge om det i en tale der trods alt ikke varer hele dagen mon ikke er lige i overkanten at bruge egennavnet Danmark siger og skriver 50 gange:

Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark.

Så meget fylder Danmark 50 gange, og det er jo ikke til at holde ud, heller ikke når det klattes rundt i talen.

Som de siger om cykelløb, så er det stort, det med Helle Thorning. Hjertet svulmer af stolthed over at vi er kommet så langt. Men hun må soignere sproget og heller ikke lave så mange fejl når hun holder tale. Som om det i virkeligheden var første gang hun læste teksten højt og selv hørte den hvilket det helt sikkert var. Det kan ikke nytte at både dronning og statsminister kludrer sådan i det, når de skal sige noget til undersåtterne. Det giver knas på linjen. Det kan man lære at undgå. Det er vigtigt. Men det er godt at stillingen endelig er kommet på kvindehænder. Kan man håbe på.

Og se nu at få afskaffet de uværdige fattigdomsydelser statsminister Thorning-Schmidt (SRSF).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Det var alligevel voldsomt. Det med det dansk-forbruget.

Et andet ord som storforbruges for tiden er "stolt".

I talen lød det dog kun seks gange, men på samme dag hørte man adskillige fratrædende og tiltrædende ministre tale om, hvor stolte de var af det ene og det andet.

Mange er åbenbart stolte nu om dage og ikke spor kede af at bryste sig med denne stolthed. Om tilhørerne imponeres, eller bare tænker Jante, kan man så spekulere over.

Selvfølgelig behøver man ikke krybe langs panelerne og gå i et med tapetet, men en vis moderation mht. al stoltheden er nu heller ikke være af vejen.

Det er vel kun nordmændenes brug af 'norsk' der overgår danskernes brug af 'dansk'... tror jeg har luret hvorfor...

"Og se nu at få afskaffet de uværdige fattigdomsydelser statsminister Thorning-Schmidt (SRSF)."

Og det skal være nu - ikke mere snak om at 'vi vil se på det' og 'det skal være fuldt finansieret'. Den kvarte milliard, det koster, er peanuts. Enhver udsættelse kaster skam over regeringen.

Billedet af den nye rødklædte dronning Helle den Første fik mig til at mindes en flot gammel beskrivelse - "med øjne dybe som to pishuller i sneen". Og nu vi er ved sproget, må jeg minde om at regeringen udelukkende sidder på Majestætens nåde. Kommunikationen med damen foretages med følgende bramfri vendinger:

"Som jeg har haft den ære at redegøre over for Deres Majestæt, må jeg finde det rigtigst... Jeg skal derfor tillade mig at at indstille, at det må behage Deres Majestæt... I forventning om, at denne indstilling må vinde Deres Majestæts bifald, tillader jeg at forelægge de fornødne ekspeditioner til Deres Majestæts underskrift..."

Majestæten svarer så, om det behager konen, med en "Kongelig Resolution med sin "forestilling om udnævnelse af et nyt ministerium" - hvor i det i øvrigt "behagede Majestæten" fejlagtigt at udnævne to af de nye ministre Martin Lidegaard og Thor Möger Pedersen også til medlemmer af Folketinget, hvad de ikke er.

I det mindste burde vores radikalt udfordrede regering kunne enes om at rydde op i disse fortidige floskler og former. Måske bare ved at fjerne den påkaldelse af guder, der indleder alle danske love: "Vi Margrethe den anden, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov"...

Michael Kongstad Nielsen

Tom Paamand: - det er da altid noget, at der ikke
som tidligere stod: "... af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gør vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov"

Det er oldsager som disse det gør det umuligt at forklare udlændinge, at Danmark ikke selv blander religion, politik og jura. En beskeden forkortelse kunne være: "Folketinget har vedtaget følgende lov", men den ville støde imod Grundlovens ord.

Nemlig første del med at "den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening" og ikke mindst at "kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed".

Her kunne vi jo godt lade statsministeren underskrive, men så går det skævt med den formelle (og i øvrigt fortsat ukomplette ) deling af magten her i Riget. Her burde Folketingets formand så overtage, men det kræver en ændring af Grundloven.

Ind til videre hænger vi altså formelt på kongehuset, men følgende burde så være rigeligt: "Folketinget har vedtaget (stadfæstet med regentens underskrift) at..."

Tja, jeg fornemmer lidt besindighed, og alligevel lidt frustration. Man kan vel kalde det en radikal følelse? :(

Kun 650 millioner for at udrydde den værste fattigdommen i Danmark er da vist det man kalder et knaldgodt tilbud, som man ikke kan sige nej til.

De store banker, i det såkaldte kriseramte Danmark indkassere hver samme beløb i overskud - i kvartalet og det uden at røre en finger.

Fattige mennesker kan i sagens natur om nogen kan sætte gang i væksten, så jeg jeg vil i forlængelse heraf forslå at den næste "bankpakke" går til dem der har de laveste indtægter, særligt hvis der menes noget alvorligt med at få samfundsøkonomien lidt op i omdrejninger .... "lad de fattigeste danskere svinge Dankortet" som den daværende finansminister proklamerede...

Niels-Simon Larsen

Gode sproglige observationer af Metz. Dem kan vi ikke undvære. Til politikernes forsvar kan man så sige, at de ikke skal være politikere af sproglige grunde, men af politiske. Dog skal der være en manipuleringsgrænse, og den overtræder de i kampens hede.
"holde sig i baggrunden som fru minister Børge Bister". Ha!
"Men mentaliteten, tonefaldet, forestillingen om landet og dets muligheder er en anden fra og med den 4. 10. 11". Nemlig!

Og så et lille hip til jer, der taler om, at folk bliver sat ud af deres lejligheder:
Det er meget svært at sætte folk ud. Her i min ejendom kører der sager, fordi folk opfører sig ekstremt. Har man været en prøvet nabo, ved man, hvad det betyder. Den stille, enlige mor med problemer, skal selvfølgelig ikke smides ud, men misbrugere med natteroderi og hunde, farvel!

Max Trifunovich

Jeg læste noget af den trykte tale og blev egentlig forundret over at hele talen bestod af simple sætninger i form af korte udsagn. Det gjorde sproget unaturligt og alt for indstuderet.

Robert N Gjeertsen

Niels-Simon Larsen :
Ja, det er svært at sætte folk ud af deres lejligheder bare fordi man ikke lige synes om dem . Gudskelov er lovgivningen indrettet sådan at spids-småborgere ikke bare får lov at danne deres egne ghettoer .
Derimod er det YDERST LET at sætte folk ud af deres leje-lejlighed om de ikke kan betale huslejen til tiden .
Og det er DET der snakkes om og ikke dit og ligesindede burgøjseres ønske om at tvangs-assimilere alle til jeres livs-stil .

Inger Sundsvald

Jeg har på fornemmelsen, at det er korrekturen, der (igen) har svigtet. Det kan naturligvis også være, at det er mig, der bare ikke fatter den dybere mening.
Hvis det er mig, vil nogen så oplyse mig om, hvorfor ordet ”biblioteker” anvendes i denne artikel?

Tænk overhovedet at kunne hænge sammen efter 14 dages fri brydning med Margrethe Vestager, det beretter biblioteker om Thornings konstitution og nervesystem.

Det er lidt vigtigt, i en artikel der omhandler sprog at forstå det ret. Men bortset fra det ord, så er jeg enig i det hele.

"Men der stod hun så i sin fine røde dragt, Helle Thorning-Schmidt og viste sig frimodigt frem i sin råstyrke."

Den 'gamle sure mand' lyder helt forelsket :-)

Men det var altså også en stor dag da Danmarks første kvindelige statsminister besteg Folktingets talerstol for at holde folketingets åbningstale :-)

Inger Sundsvald

Der er masser af sure små blå mænd og koner til, der er blå af ærgrelse og fulde af sure blå opstød. Det værste de kan forestille sig er, at det kommer til at gå godt for Thorning og oh Danmark.

I Politiken skriver debatredaktør Mette Højbjerg om en masse ting, som hun finder forkert og falsk hos statsministeren. Ikke noget bestemt, men alligevel, sådan en slags mavefornemmelse. Samtidig forventer hun ikke andet af hende end af alle andre, siger hun.

Og så alligevel. Hun forventer højere krav og forpligtelser til en der skal stå i spidsen for Louis Pios gamle parti, end der er af krav til både politikere og vælgere hos de borgerlige partier og til alle mulige andre mennesker.

Mette Højbjerg er så dobbeltmoralsk at det er til at blive dårlig over. Jeg er sikker på at Louis Pio ikke forventede en anden og dårligere moral af borgerskabet end af socialisterne. Og jeg er dødtræt af at man forventer noget andet af en socialdemokrat end af alle mulige andre.

Jeg er glad for at vi nu har fået en præsentabel statsminister med ”frimodig råstyrke”, og jeg håber at hun vil iføre sig præcis det tøj hun har lyst til, og med de tasker det passer hende. Det er nemlig ikke kun en borgerlig Vestager der kan tillade sig at møde op i et nyt dress hver dag i en valgkamp. Det kan en socialdemokratisk statsminister også, hvis det passer hende.

Inger Sundsvald

Jeg tror faktisk der er rigtig mange blå mænd og koner, der glæder sig over, at HTS er blevet statsminister.

Det er som et Kinder æg med hele tre gode ting
- væk er DF's indflydelse
- væk er nogle trætte og magtfuldkomne ministre
- en politik VK aldrig fik gennemført

Inger Sundsvald

Mikael Petersen

Så skjuler de det godt. Men jeg kan nu heller ikke forstå hvorfor de udspyr så megen galde, når de på den anden side synes at det er VKO's politik.

Bibliotek = mange ressourcer

Det kunne måske være en fordanskning af det engelske udtryk: "it speaks volumes". Oversættes: "Det siger mere end mange ord". Bare en tanke.

Michael Kongstad Nielsen

Fri brydning = brydning uden regler og fastlagt orden. Ligesom fri leg. Hvorimod fribrydning er en diciplin, der ganske vist er vild og ureglementeret, men der er vist visse regler.

Maj-Britt Kent Hansen

@ Michael

Ja, indrømmet, det ville ligne Metz dårligt ikke at have styr på, om noget skal i et eller to ord.

Inger og Maj-Britt - Ebbe har altså ret. Det gængse udtryk er "it speaks volumes" (det siger mere end mange ord). Se selv i eng.-da. ordbog.

Metz, den gamle skælm (her i betydningen pudsenmager), giver bare udtrykket en ekstra drejning :-)

Tine Sørensen

I hvilken grad prostituerer man sig for sagen? - Hvilke bananer skal sælges, for at blive købt? Hvordan flytter man folk, der gerne vil stå i det bedst tænkelige lys? - Man flytter lyset.... rundt og rundt... - Man omdefinerer bananer, - og man sælger sig selv for højest bydende på falske forudsætninger.... For blir man ikke købt, så er man solgt... Grådigheden og magten til at udnytte den er så enorm.... .Virkeligheden indhenter os uanset hvad vi stiller op... Vi formår ingenting. Begavelse og kritik er fornøjelige fritidsbeskæftigelser uden betydning. Virkeligheden er en helt anden. - Den ta'r os bagfra.... Etik og kærlighed tjener ikke penge....

Michael Kongstad Nielsen

Etik og kærlighed har ikke brug for penge.

Sabine Behrmann

Det med biblioteket behøver ikke at være en anglicisme - også på tysk "spricht es Bände".

Metz har alle dage haft en tendens til at bruge udtryk af tysk oprindelse.

Kongstad, det kvæler bare typisk fundamentet uden, men ellers har du ret.

Tine Sørensen

Michael Kongstad Nielsen siger:

"Etik og kærlighed har ikke brug for penge."

- Men det er den eneste virkelige værdi!!!!
Hvordan værdisætter vi det, der betyder noget?

Penge er golde. Men de køber os alt. Også kærlighed uden veneration....
Penge betyder at vi køber os til - og fri af menneskelige forpligtelser. Alt er til salg.
Vi er totalt korrumperede.
Og den sidste rest af anstændighed ryger når vi stiller vores inderste innovative følelsesliv til disposition for bundlinier i erhvervslivet.
At være firmaets mand er - at være eksistentielt insolvent............

Det, der er galt med Danmark og danskerne, er det samme som med Dannebrog. Engang var det signaler om kølig pils i kolonihaven, fødselsdag op ad sidevejen, barnevognsoptog på drengedagen i stationsbyen.
Nu knytter der sig for de fleste en flovhed ved ordet, fordi det er blevet brugt af danskere med udanske hensigter. Vi burde måske overveje at forbyde, at man anvender nationens navn som partinavn.

Jeg krydser grænsen mod syd hver uge, og det tog vores naboer nogle år, før de rejste nationale faner mod vores grænse, som svar på vores 5 korsbannere i nordiske farver. Deres svar er sigende: europasamarbejdets flag, forbundrepublikkens flag, Schlesvig-Holstein-landets flag: Land der Horizonte.

Symbolpolitik er også politik. Nogen har skærmet deres fremmedhad med vores flag, så nu kan der bag det ikke længere gemme sig lagkage og kakao, barnedåb eller konfirmation. Når vi i dag bruger flaget, må vi leve med, at nogen har klæbet had til det.

Nå ja, så derfor er jeg enig med Metz i at også statsministeren behøver en sprogbevidsthed - og hvis hendes anvendelse af Danmark er udtryk for en sådan, så er der grund til bekymring.

På samme måde, bør alle vi nu gå over til at kalde hende statsministeren og ikke Helle eller Thorning-Schmidt - statsmininsteren: Det er den plads i vores sind hun bør optage.

Michael Kongstad Nielsen

@Tine Sørensen

Jeg tror du har ret. Jeg kunne bare ikke lige lodde dybden i dine udsagn.

Jan Aage Jeppesen

Mor Danmark eller den Lille Rødhætte?

Aldrig har man hørt navnet på vort fædreland anvendt så mange gange i en åbningstale. Det er jo ikke til at holde ud for andre end medlemmer af Den Danske Forening. Mindre må kunne gøre det.

Da den senere landsfader Stauning holdt sin første åbningstale som statsminister i 1926 anvendte han ordet Danmark én gang. Til sidst i talens afsluttende afsnit:

”Jeg ønsker paa Regeringens Vegne Rigsdagen velkommen til Arbejdet og udtrykker Haabet om, at Hensynet til Land og Folk maa kunne samle Lovgiverne ved et Arbejde, der højner og udvikler. Jeg ønsker, at dette maa være Rigsdagsarbejdets Maal, da det saa ogsaa bliver til Held for vort Land, og jeg foreslaar derfor, at vi indleder vor Gerning med et Leve vort Fædreland, Danmark!”

Den kætterske tanke sniger sig ind, at efterhånden som Danmark gradvist afvikles som suveræn nation og meningsfuldt begreb, desto større er behovet for at fremmane det tabte som ikke er mere. Men kun rent abstrakt i uforpligtende tomme ord. Forbindes der konkrete tiltag med ordet, som skærpet grænsekontrol, så er Fanden løs i Laksegade og nazismens nationalistiske spøgelse går højlydt gennem Europa.

I sin smukke røde dragt og påkaldelsen af navnet på fædrelandet som en besværgelse personificerer Helle symbolet på den danske nation – selveste Mor Danmark. En smuk kampberedt ung kvinde med det røde i Dannebrog som attribut.

Eller er hun blot en Lille Rødhætte, der er faret vild i skoven og ledt i en fælde af de detroniserede ulve, der allerede højlydt slikker sig om munden?

@ Steen Sohn.
Du har ret Steen Sohn. På finansloven 2011 var der afsat ca. 2,7 mia. kr. til kontanthjælp. Og lige nu ruller det over skærmen, at staten har 4 mia. kr. i klemme i Max Bank - en lille skralder-bank, som jeg end ikke anede eksisterede.
Grrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Hans Jørgen Lassen

Gør det nogen forskel, om statsministeren er mand eller kvinde?

Jeg tvivler.

Højst besynderligt, denne fokusering på noget i denne sammenhæng så irrelevant som køn.

Inger Sundsvald

Hvis man læser Søren Mørchs ”Bagklog” fra lørdag i Politiken, så er der ikke noget eller nogen der gør en forskel overhovedet, og jeg er tilbøjelig til at give ham ret.

Claus Benny Øland-Christensen

Sjov artikel. Men...
Hvor er substans eller indhold?
Det er ord, javist, men er det så også andet end ord?
Lad os håbe, at føljetonen må følge bedre op.

Hans Jørgen Lassen

Metz skriver:

"Men det er godt at stillingen endelig er kommet på kvindehænder."

Manden er jo sexist! Han lider af den forfærdelige kønsfordom, at kvindelige politikere i sig selv skulle være bedre end mandlige.

Fy, fy, skamme, skamme, skamme.

@Hans Jørn Lassen
Jeg synes også det er et godt tegn, at vi har en kvindelig statsminister. Ikke har hendes køn afgør om hun er bedre eller værre. Og jeg kan ikke lige se, hvad øh...
Hvad er der galt i det Metz skriver?

Hans Jørgen Lassen

Lars,

hvis du eller hr. Metz kan forklare mig, hvorfor det skulle være godt, at landets statsminister har to x-kromosomer, og bedre end, at samme embede udfyldes af en person, der har et x- og et y-kromosom, ja, så lytter jeg gerne.

Personligt mener jeg, at statsministres politik og embedsførelse er relevant, og deres køn irrelevant.

Hans Jørgen Lassen

Jeg har i øvrigt heller aldrig forstået, hvorfor der skulle være 50 % kvindelige (minimum) og 50 % mandlige professorer.

Det må da for pokker være bedst, at der er 100 % topkvalificerede professorer, uanset køn.

Det næste bliver vel, at vi skal til at juble over, at der endelig er kommet en rødhåret statsminister! Eller en skaldet! Eller en bøsse! Eller en sønderjyde!

Et flot signal! Vorherre bevares!

Tine Sørensen

Ja,ja, - den første kvindelige statsminister i Danmark, er selvfølgelig bare udtryk for, at der aldrig tidligere har været en topkvalificeret kvinde til posten....!!! -
Det samme med alle de andre indflydelsesrige funktioner, hvor kvinder er dukket op som noget relativt nyt i større omfang.
Det kan være, vi skal få undersøgt, om der er tale om en kromosom-forandring, i de tilfælde, hvor det viser sig, at kvinder kan være topkvalificerede i magtfulde possitioner.....

Reel ligestilling er først opnået den dag, hvor en kvinde uden reelle egenskaber kan opnå samme poster, som mænd uden egenskaber altid har fået - og hvor hun frit kan kritiseres for dette, uden at nogen overvejer, om kønnet er årsagen til både job og chikane.

Det samme gælder naturligvis for diverse andre "minoriteter". Desværre har vi et parlamentarisk system, der tiltrækker en bestemt type mennesker, hvor fx kønnet er af helt underordnet betydning - slipsedyrene opfører sig ens, når de taler for magten.

Hans Jørgen Lassen

Reel ligestilling er først opnået den dag, hvor en rødhåret uden reelle egenskaber kan opnå samme poster, som blonde kvinder uden egenskaber altid har fået .

Inger Sundsvald

Det må være forbigået min opmærksomhed, at blonde kvinder uden egenskaber har stillinger, som rødhårede ikke har. Kunne man få et eksempel på en blond kvinde uden egenskaber i en attraktiv stilling, som har noget med forskelsbehandling at gøre i forhold til rødhårede?

Tine Sørensen

Så! - Hans Jørgen, - nu går du da helt i selvsving!
Så længe de rødhårede og blonde kvinder får samme lavere løn og samme mindre grad af indflydelse eller magt, - så har de al god grund til at stå sammen omkring deres fælles problem....

Naturligvis kan man overdrive brugen af Danmark, dansk, dansker og danskhed. Men jeg kan ikke se noget forkert i, at Helle TS med overlæg bruger ordene i en inkluderende sammenhæng.

Fordi det kan være med til at modvirke tendensen til at begrebet danskhed i stigende grad tyvstjæles og monopoliseres af mere eller mindre hjerneblæste og højreradikale grupperinger.

Danskhed er bedre værd end som så!

Inger Sundsvald

Der er nogen der gerne vil erobre den gammeldags afslappede danskhed tilbage, sammen med fødselsdagsflaget, men jeg tror ikke at det er muligt. Statsministerens demonstrative forsøg på at give ordene en anden ”lyd”, lykkedes ikke rigtig. Det er ikke muligt at vaske besudlingen væk.

Hans Jørgen Lassen

Mærkværdigt, højst mærkværdigt.

Selv er jeg bedøvende ligeglad med, om statsministeren er kvinde, bøsse, lesbisk, rødhåret, skaldet, kejthåndet, vegetar, filatelist, cyklist, fynbo, og hvad man nu ellers kan defineres som.

Bare vedkommende fører en fornuftig politik.

Tilsyneladende er der andre her, som mener, at det med den fornuftige politik er lige meget. Det afgørende er, at statsministeren er kvinde. Det tæller mere end politikken.

Ligesom nogle mente, at når USA fik en sort præsident, så var det lige så godt som frelserens genkomst. Det var det vist nok ikke.

Tine Sørensen

@ Hans Jørgen L.
Godt godt. Hvis du insisterer på at misforstå en ellers grundigt udpindet argumentation, - så fred være med det.........
Selvfølgelig er der ikke forskel. Derfor skal der heller ikke gøres forskel. Og en kvindelig statsminister er da et skridt på vejen i den retning ;-)

Hans Jørgen Lassen

Tine skriver, at en kvindelig statsminister er "et skridt på vejen i den retning".

Beklager, jeg kan ikke se, at det er et skridt i nogen som helst retning, at statsministeren er kvindelig.

Hvilken retning?

Margaret Thatcher var premierminister i England, så vidt jeg husker. Hvilke skridt i hvilken positiv retning indebar det?

Tine Sørensen

For sørgen Hans Jørgen, - der ramte du min ligtorn...;_)
- Ja , - hun var slem....

Inger Sundsvald

Men så fik man slået fast, at kvinder også kan være ligeså umulige som mænd. Det kom nok som den helt store overraskelse for nogen.

Sider