Klumme

Planetens vigtigste modstandskamp

'Jamen, det er da det, den er!' Læserne får ordet
25. oktober 2011

Frie Ord for en uge siden — om dels i almindelighed kampen mod DØV's (Den Økonomiske Væksts) ødelæggelser af naturen i dens materialitet og dermed i næste omgang også ødelæggelser af naturens såkaldte 'åndelighed' eller 'psyke', dels i særdeleshed den for tiden også her i bladet meget omtalte Occupy-bevægelse — affødte til og med i lørdags 56 læserkommentarer på websiden. Startende med en ordentlig opsang til undertegnede.

Umuligt at yde retfærdighed mod alle disse mod- og medindlæg om »planetens vigtigste modstandskamp«, et udtryk hentet fra i øvrigt en anden aktuel webdebat-tråd om det samme. Men for at demonstrere, hvor meget sådanne mod- og medløb i sig selv siger hinanden og skribenten, får nogle få — alt for få — af dem nu mere eller mindre forkortede men uden yderligere kommentarer ordet.

Først opsangen:

Niels-Holger Nielsen skriver: »Til Ejvind Larsen. Når du er mest nostalgisk, er du bedst, og dog ikke. 'Først når man ved tætlæsning opdager, at det er med velberåd hus, Lidegaard siger fremgang og ikke vækst, og flere gang får smuglet ind, at den økonomiske fremgang ikke må medføre højere forbrug af materielle naturressourcer, men mindre — at håbet om en anden — og bedre — verden melder sig igen.' . 'Men mindre — at håbet om en anden — og bedre — verden melder sig igen.' Har det noget med gud at gøre, eller gik det bare for hurtigt? Hvad mener du med 'med mindre', og hvad mener du med, at håbet skulle melde sig igen, igen? Håbet om kapitalismens bæredygtighed? Hvad vi har brug for, er at se virkeligheden anno MMXI i øjnene. Her hjælper det ikke at henvise til egne nederlag, som skyldes en utilstrækkelig analyse. Skråt op med tresserne, gamle hippier og grundtvigianere. Vi har ikke brug for mere floromvunden snak, men for kolde analyser af virkeligheden frem for skrift i sand. Sentimentalitet er ikke vejen frem. Så meget for din lyrik om kapitalens mand på klimaministerposten.«

Niels-Simon Larsen skriver: »For 2012'te gang, ja. Dvs. på den igen. Opstille en utopi. Desværre er der vist ikke noget, der er i større miskredit. For enden af paradisdrømmen ligger der en fangelejr og ikke bare en, men et helt system af lejre. Gulag. Jo større drøm, des mere undertrykkelse. I forbrugerismen er lejrene (fabrikkerne) placeret så behageligt langt væk, at vi ikke tænker på dem til daglig. Derfor har vi det så godt i det lille Danmark. Ikke skabt på en drøm, men udelukkende på et dagligt ønske om mere forbrug. Hvordan i alverden gå kontra og skabe et ønske om mindre forbrug — uden en utopi? Serge Latouche skriver i sin bog Fornuftig modvækst: Uden begejstring går det ikke. Utopien ligger denne gang ikke ude i fremtiden, men her hvor vi bor og arbejder og er — begejstrede.«

'Vi er alle narkomaner'

Anne Marie Jensen skriver: »At protestere mod firmaernes grådighed, men erklære sig som tilhængere af kapitalismen, afskaffer ikke volden, overgrebene og ydmygelserne i det kapitalistiske system.«

Lars Kristensen skriver: »Vi er alle narkomaner, i større eller mindre grad, nok mest i den store grad. Vores narkomani ligger i forbrugsvarer, lige fra fødevarer til teknologiske vidunderapparaturer (bil, tv, pc, mobil etc.). Vi er blevet afhængige af disse forbrugsvarer og har tilsyneladende svært ved at erkende vores narkomani, fordi vi ser dem som tekniske hjælpemidler, vi i et moderne samfund ikke kan undvære.«

John Fredsted skriver: »Vores såkaldte civilisation er således skruet sammen, at det, der kaldes succes, tilsyneladende stort set ikke er muligt at opnå uden andres fiasko. Det er og forbliver grundlæggende et barbari. Tidligere tiders samfund er naturligvis ikke at foretrække. Før slog man ihjel med en økse, nu slår man ihjel med en computermus foran computerskærmen med aktiekurserne.«

Maria Francisca Torrezão de Moura F. skriver:

»Kære Niels-Holger Nielsen, 'folket' har for nylig talt! — og derfor kan Ejvind Larsen umulig trylle den nuværende kapitalistiske klimaminister om til en anti-kapitalistisk en af slagsen. Derfor: hvad hjælper det at slå den kapitalistiske minister oven i hovedet med det, du kalder 'kolde analyser af virkeligheden'? Og hvilken 'virkelighed', om jeg må spørge? Der er al grund til at kritisere kapitalismen, men kan man bedrive 'kolde analyser af virkeligheden', hvis man antager og på forhånd konkluderer at den eneste virkelige 'virkelighed', der findes er den, man selv færdes i? Klimaministeren og utallige andre har åbenbart en anden virkelighedsopfattelse end din egen ... Det er denne virkelighed, Ejvind Larsen gang på gang forholder sig til i sine 'Frie Ord', og det du så nedsættende kalder 'floromvunden snak' og 'lyrik' er i dette tilfælde — og som altid — et ihærdigt forsøg på at få en dialog i gang imellem forskellige virkelighedsopfattelser. Med venlig hilsen og med al respekt for din virkelighedsopfattelse. P.S. Og i forbindelse med Occupy-bevægelsen kan jeg kun sige, at jeg, med tage over hovedet, ridende vand, mad i køleskabet og tre sunde og raske børn, nødigt vil smides i den store gryde, der hedder 99 pct. sammen med eksempelvis den udsultede somaliske kvinde. Det ville være en hån mod den somaliske kvinde og jeg håber meget, jeg ikke er den eneste, der kan se urimeligheden i disse 99 pct. — hvis vi skal gøre os håb om en anden — og bedre — verden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Jeg ser det også som planetens vigtigste modstandskamp, men det er ikke DØV, der ligger i bunden. Det er vores mentalitet.
Fra diskussioner i min ungdom i tresserne kan jeg huske udtalelser som denne: ”Det er hele vores mentalitet, der skal udskiftes”.

Jeg er bange for, at vi bevæger os i en retning af ’grøn materialisme’, og så er der ikke udskiftet noget, men vi har bare været i gang med den grønne pensel.
Tingsliggørelsen behersker os stadig, og vi er konkurrencefikserede. Vi er optaget af tekniske løsninger, ganske vist grønne, men tegnebordsløsninger. Flotte og computeranimerede.

Det er fint at genskabe naturen, men hvad med at genskabe mennesket, eller hvis der ikke er noget at genskabe i forhold til noget tidligere, så i hvert fald skabe noget nyt?

"Grøn vækst", som næsten alle politikere taler om med regeringen i spidsen, er et selvmodsigende begreb.
Vækst er materiel vækst uanset hvad man laver og målet er øget BNP.
"Grøn" er udtryk for jordkloden og dens grænser for vækst.

Effektivt fiskeri reducerer fiskebestanden indtil der ikke kan fiskes. Men så venter fiskerne og bestanden forøges. En slags ballance.

Andre forbrug opbruger resoursen endegyldigt og man må finde på noget andet, herunder genbruge.
Tektekniske løsninger, der sætter os istand til at fortsætte væksten.

Under miljødebatten i 70`erne under oliekrisen, ville en velhavende mand opvarme sit udendørs svømmebassin. Han var miljøbevidst og etablerede opvarmningen med alternativ energi.
Den tankegang har vi stadig i 2011.

Bare lidt strøtanker, der faldt mig ind.

@Niels-Simon – enig! Naturligvis er det den grænseløse beherskelses-mentaliteten, som ligger i bunden for DØV.
I vores indbildskhed bilder vi os ind, at vi demonstrerer ubegrænset magt over og grænseløs uafhængighed af naturen ved at forbruge den – grænseløst. Vi er i vores åndssvage selvforgudelse af vores tilsyneladende ubegrænsede åndsmagt over naturen i dens sansbare materialitet DØVe for naturens egne grænser.
Men naturen har grænser.
Hvad naturvidenskaben nu fortvivlet prøver at råbe os om.

@Leo Nygaard – også her helt enig, Sand grøn økonomi må være det modsatte af grøn vækst. For, som du skriver, er “grøn” – hvis det er andet end pyntegrøn – udtryk for netop jordkloden og for netop dens grænser for vækst.

@Niels-Simon: 'Fra diskussioner i min ungdom i tresserne kan jeg huske udtalelser som denne: ”Det er hele vores mentalitet, der skal udskiftes”.'

Ja, det lover jo ikke for godt. For mentaliteten er, såvidt min ringe historiske indsigt rækker, da bestemt ikke blevet bedre i de sidste 4-5 årtier. Så er det jo jeg retorisk (for vi har vel haft det oppe at vende nogle gange i disse tråde) kan spørge: Hvad skal der mon egentlig til for, at folks mentalitet ændrer sig? Selv aner jeg det vel stort set ikke mere?

Leo Nygaard: Jeg må indrømme, at jeg ikke kan se, hvordan grøn vækst er selvmodsigende. Det betyder vel bare, at man bliver mere effektiv i sin udnyttelse af naturressourcerne og derfor producerer mere med mindre?

Eksempelvis fortalte en af mine venner (en geologistuderende), at en forsker er i gang med at forbedre udnyttelsen af råolie, så man vil kunne udvinde 1 % mere anvendelig olie, når råolien bliver destilleret end man tidligere har gjort. 1 % lyder jo ikke af meget, men er enormt, når man tænker på, hvor meget olie, der produceres verden over. Den samme historie kan fortælles om landbruget, der har oplevet nogle massive teknologifremskridt siden mennesket fandt på at putte planter i jorden.

@Rasmus Larsen: Jeg tillader mig at copy-paste fra et af mine tidligere indlæg:

"Grøn vækst [...] er en selvmodsigelse, for selvom vi med stadig mere ‘glitrende’ teknologi i en begrænset årrække sikkert i et vist omfang kan fortsætte afkoblingen mellem penge og naturressourcer, så kan det ikke blive ved, for det vil, såvidt jeg kan se, ultimativt forudsætte et brud på termodynamikkens anden lov, altså, på jævn dansk, skabelsen af en evighedsmaskine - und das geht nicht!"

Maria Francisca Torrezão

Helt uden for referat:
Det er nøjagtigt 1 år og 7 uger siden Ejvind Larsen sidst kom forbi en debattråde!
Jeg er så glad i dag, det kan slet ikke beskrives :)

Rasmus - "Det betyder vel bare, at man bliver mere effektiv i sin udnyttelse af naturressourcerne og derfor producerer mere med mindre?"
Den udlægning er ikke direkte forkert , men mangelfuld. De andre vil sikkert gerne kommentere på den.

Måske var mit fremlægning lidt uklar.
Jeg brugte mit 25 år gamle eksempel, som jeg dengang kritisk døbte svømmepøl-økologi, som en illustration af, at SRSF regeringen med "grønvækst" vil give mulighed for, symbolsk, mange opvarmede bassiner med andre energikilder, istedet for at folk stoppede med opvarmningen, og brugte energien til noget mere vigtigt.

Sproglig forvirring kan nemt opstå.
Skægvækst, væksthus, grønne vækster og vækst i alternative metoder og genbrug er godt.
Men vækst i BNP uden at skele til hvad væksten komme af, er ikke dækkende for problemet og kræver MODVÆKST.

Nogen har ytret skepsis overfor udtrykket "Modvækst" fordi "vækst" indgår. Derfor foreslog jeg "Naturvækst", der associerer til levende organismer.

Skønt med respons fra Ejvind Larsen.

John Fredsted: God pointe. Jeg mente nu også mest, at man godt kan få mere ud af mindre for det har historien glimrende eksempler på, at man godt kan. Det vil jeg da kalde grøn vækst, men jeg siger på ingen måde, at det kan fortsætte uendeligt.

Spørgsmålet er vel så, hvornår man rammer det punkt, hvor det ikke længere er muligt at øge velstandsniveauet? Malthusianere har de sidste små 200 år skreget op om, at vi snart rammer maksimum for vores udnyttelse af ressourcerne - først med fokus på jord, derefter kul og nu olie - og at vi vil blive banket tilbage til et eksistensminimum. Men vi kan vist alle blive enige om, at vi er blevet rigere på de 200 år.

Hvem kan sige om det faktisk er nu vi ikke kan komme længere? Jeg synes ikke, at man skal undervurdere menneskets idérigdom - specielt når ressourcerne begrænser en. Necessity is the mother of invention.

@Rasmus Larsen [tilføjelse]: Jeg vil mene, at det er vigtigt at forstå, at mennesket aldrig, uanset teknologisk potens, kan blive ubegrænset. Jeg kan nævne blandt andet følgende dybe erkendelser indenfor naturvidenskaben:

Kvanteteorien: Der findes et absolut mindste virkningskvantum, der blandt andet giver anledning til Heisenbergs usikkerhedsrelationer. Det er ikke sådan, at usikkerheden skyldes manglende teknologisk snilde fra menneskets side; nej, det er en i naturen iboende grænse. Menneskets viden kan aldrig overskride den grænse.

Relativitetsteorien: Intet kan bevæge sig hurtigere end lysets hastighed.

Matematisk ufuldstændighed: Kurt Gödel viste, at enhver tilstrækkelig rig og modsigelsesfri teori besidder sande udsagn, der ikke kan bevises indenfor teorien. Dette kom som et chok, idet så selv matematikken havde en iboende grænse.

Disse grænser har ikke umiddelbart de store praktiske konsekvenser for vores daglige liv, men jeg anser dem, blandt andre ikke nævnte, for værende åndeligt modnende erkendelser: de fordrer, at mennesket erkender sig som værende et menneske, frem for en guddom.

@Rasmus Larsen: "Jeg mente nu også mest, at man godt kan få mere ud af mindre for det har historien glimrende eksempler på, at man godt kan."

Det er jeg naturligvis helt enig med dig i. Men som Anders Andkjær så korrekt formulerer det i en anden tråd: "Sandt, John, men umiddelbart derpå ser man så gerne, at der bare skaleres ud, så kapaciteten bliver større, og dermed er der ingen ændring i forbruget" [min kursivering],

Michael Kongstad Nielsen

Fredsted - det lyder godt, det du siger, selvom jeg ikke forstår det. Sidste sætning får mig til at tænke på:

"Gik alle konger frem på rad/ i deres magt og vælde/ de mægted ej det mindste blad/ at sætte på en nælde."

Men jeg må hellere haste med følgende tilføjelse: Det, som Craig Venter et al. har udført, er ikke at skabe en celle fra bunden af. De har for eksempel ikke skabt cellemembranen fra bunden af. Det, de har gjort, er syntetisk at bygge dna-molekylet i cellekernen. Så måske vinder salmecitatet i sidste ende alligevel, hvilket vil være helt ok med mig.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror også, det vinder.

Og så synes jeg, folk skulle holde sig fra at prøve at skabe liv. Hvad bilder de sig ind? Der er da nok af andre ting at tage sig til.

Lad mig også lige få med, at vi også taler om forståelse for at være biologiske væsener i samspil med ellr i pagt med naturen. Det vil sige, at vi må forholde os til naturen som en del af os selv, vi eksisterer sammen. Og som forfatter, cand theol. Ole Jensen siger: - vi skal genopdage vores agtelse for naturen.

randi christiansen

Man kan ikke lade markedet styre verdensøkonomien for markedets løsninger er kortsigtede, søger den kortsigtede profit. Vi har brug for langsigtede strategier for en verdensøkonomi, som er reguleret og ikke kan udsættes for spekulation. Virksomheder må ikke være så store, at de kan afpresse regeringer. Vi bør ikke konkurrere indbyrdes men komplettere hinanden i et socialt og bæredygtigt samfund. Det vil give overlevelsesfordel - til alle. Vi er nødt til at nytænke den eksisterende finansielle struktur, som pt er underlagt uhensigtsmæssige (adfærds)mønstre i et surreelt cyberspace - og så kunne det være skønt med nogle fagfolk på banen, som i transparent og demokratisk regi kan gå igang med forslag til logistikken for det globale, bæredygtige, socialt balancerede samfund.

Man kunne jo foreslå den nye regering at der på landets universiteter oprettes nogle fremtidsinstitutter og ansættes nogle kompetente forskere, som bl.a. kunne handle om en ny verdensøkonomi.

Niels-Holger Nielsen

Selvfølgelig skal vi ændre vores præferencer, det er helt uomgængeligt for at imødegå klimakatastrofen. Det er bare ikke nok. Hvis vi skal vendte på de sidste omvendte, så er det allerede for sent. Det er det faktisk her og nu. Med mindre vi vælger en løsning, som kører kapitalismen og dens profitdiktat ud på et sidespor inden for en ganske overskuelig tidshorisont.

Oddsne er klare: Vedvarende energi kan ikke understøtte et forbrugersamfund, som bygger på vækst. Det er svært at bevise, men det er nemt at sandsynliggøre. De, som har den modsatte holdning, at vedvarende energi kan understøtte et kapitalistisk forbrugersamfund, er teknologioptimister ud over enhver realistisk grænse. Denne grundholdning gennemsyrer ikke desto mindre det meste af den offentlige diskurs om modtræk til klimakatastrofen. Tilhængere af denne syge filosofi har aldrig bevist, og kommer heller aldrig til at bevise, at de er ude i et ædrueligt forehavende. Kapitalismen bygger på vækst, Det er det system, som kan sikre at de ikke-bæredygtige monopolkapitalister (I kender selv navnene på dem) kan fortsætte deres vej mod verdensherredømmet - en slags feudalindustrialisme, hvor et hvert lokalt initiativ er udraderet til fordel for feudalhegemonernes uindskrænkede herredømme. Den enorme kreativitet, som findes i befolkningen i almindelighed, og i de små virksomheder i særdeleshed skal bestandigt købes op af monopolisterne for at sikre hærskareren af kuponklippere. Et sådant samfund vil naturligvis blive fascistisk, eller blæst omkuld af os, som ikke vil finde os i udartningen. Valget er dit.

Kina viser vejen fem: Et centralstyret samfund, som skal sikre det corporative samfund med minimum af demokrati. Det er et fremtidsmareridt. Hvis vi ikke på demokratisk vis kan blive enige om at demontere et samfund, som fører til magtkoncentration og korruption, som vi aldrig har set det før, vil fremtiden for flertallet bygge på slaveri og endegyldig matsætning af Moder Natur. Tænk bare på, at vi er ved at havne i en udemokratisk unionsstat, som køres igennem på forventet efterbevilling af monopolisterne. Vi vil ikke blive spurgt.

Økosocialisme eller barbari.

Niels-Simon Larsen

@Niels-Holger: Atter et fint, opsumerende indlæg.

Jeg tror heller ikke, at vi kommer uden om et effektivt, centraltstyret samfund. Hvem, der skal lede det, er problemet/emnet/opgaven for os.

Ideen kan ligne det oplyste enevælde, der var en fin ide, hvis enevælden havde været oplyst, hvad den aldrig var. Vil et parti så være det? Det kinesiske kommunistparti er enevældigt, men spørgsmålet er, hvor oplyst det er.
Vi har ingen politiske fyrtårne at sigte efter. Det skulle så lige være The founding Fathers of the USA. Nej, vi skal gøre det selv nu ud fra de øjeblikkelige behov og idealer.

Niels-Holger Nielsen

Jeg iler med at bringe lidt relevant læsestof ind i debatten.

Jeg blev opmærksom på denne artikel fra New Scientist, ved at læse dagens Arbejderen (147 supermonopoler styrer verden):

Revealed – the capitalist network that runs the world

"AS PROTESTS against financial power sweep the world this week, science may have confirmed the protesters' worst fears. An analysis of the relationships between 43,000 transnational corporations has identified a relatively small group of companies, mainly banks, with disproportionate power over the global economy."

Velbekomme!

Niels-Holger Nielsen

Niels-Simon

Måske misforstod du sidste afsnit i mit første indlæg? For klarhedens skyld: Jeg går ikke ind for en centralstyret stat a la Kina. Centralstyre er nødvendigt i en moderne økonomi, men det må og skal eksistere i en dialektisk helhed med det lokale, hvor der både er masser af initiativ- og beslutningsret lokalt. Først og fremmest må et sådant samfund bygge på en reel udvidelse af demokratiet, som siger spar to til hvad vi hidtil har set. Nemlig et samfund, som også sikrer demokrati i den økonomiske sfære.

@Niels-Holger: Tak for det link til New Scientist. Interessant læsning. Måske regeringslederne skulle have kopier læggende på bordene foran dem lige nu i skrivende stund, hvor de helt forudsigeligt er ved at blive enige om, at bankerne skal rekapitaliseres i forbindelse med den kontrollerede statsbankerot i Grækenland.

randi christiansen

@Leo Nygård . "Randi - Jeg anbefalede, fordi visionen lød smukt. Desværre tror jeg ikke på din fantasi."
Hvad tror du så på, Leo ? Dette er ikke fantasterier, men forsøg på at indkredse problemernes egentlige årsag og på grundlag heraf udvikle en løsningsmodel.

@Niels-Holger

Tak for linket, det helt groteske i NS's artikel er at mange af de banker der er i top 50 også er dem som har malket skatteyderne.
Måske der virkelig sidder en Ernst Stavro Blofeld i midten af spindet.

Randi - Fordi du med "vi" jo mener globalt.
Som Niels-Holger og andre, forestiller du dig verdens"revolutionen". Ideer, forslag og nytænkning er der rigeligt af. Det er evnen og mulighederne til at gennemføre disse i praksis, eller manglen på samme, der gør jeres udsagn til fantasier og studiekredssnak.

Jeg tror bestemt på realistiske muligheder for at ændre ting i Danmark, med èt skridt ad gangen.
Både vedr modvækst og finansverdenen. Netop nu er der en spirende erkendelse af nødvendigheden af mere styr på bankernes ageren. Både i folketing og befolkning. I andre lande må der være samme reaktion.
Altså det seje træk nedefra gennem de kanaler og virkemidler demokratiet anviser. Det har I ikke tålmodighed til og giver gerne en gratis omgang.

Jeg kan sagtens fantasere. F.eks udmeldelse af EU. Det er bare ikke realistisk.

Det er spændende at være med her i studiekredsen, selv for en realist med en retsliberal livsholdning, som gør sit bedste for at opponere mod den kompakte majoritet.

randi christiansen

Hej Leo - jeg synes også, det er spændende. Vi har at gøre med helt grundlæggende problemer, som kræver nytænkning på alle niveauer - vil man fjerne ondet, må man finde roden - derfor er den samtale vigtig. Det betyder naturligvis ikke, at man skal undlade at forholde sig til nutiden : "det seje træk nedefra gennem de kanaler og virkemidler demokratiet anviser" er jo en nødvendighed, og jeg synes ikke det er fair at tale om manglende tålmodighed og gratis omgange, fordi man gerne vil deltage i de grundlæggende samtaler, gerne vil tage medejerskab til definitionsretten, gerne vil være med til at sætte dagsordenen.

Randi - det er jo ikke samtalen jeg forholder mig kritisk til. Det er de utopiske løsningsmodeller.
Jeg har sagt det før : Alle må sprede ideen der, hvor vi færdes. EL står flere her nær, men hvad hører vi fra den kant, officielt ?
Selv er jeg medlem af et politisk parti og er begyndt påvirkningen om modvækst.

randi christiansen

Leo - man skal altså passe på med i denne sammenhæng at dømme nogen tanker om og forslag til løsningsmodeller for utopiske - det stimulerer ikke kreativiteten, som vi i høj grad har brug for nu, hvor der er akut brug for nytænkning og mobilisering af alle gode kræfter. Du kender sikkert til begrebet brain storming, hvor "alt" er tilladt - sæt tanken fri - så kan der ske spændende ting - og når man så er landet, går efterrationaliseringen i gang. Jeg har tidligere på en af debattrådene tilladt mig at introducere udtrykket "Planetens vigtigste modstandskamp" - et udtryk, som jeg kan se, er blevet vel modtaget ("...det er da det, det er ") og ovenikøbet ophøjet til overskrift. Når man er midt i Planetens vigtigste modstandskamp, ligger der et meget vigtigt arbejde i hinsides enhver tvivl at identificere systemfejlene. Når det er gjort, ved vi også meget mere om løsningerne - som, tror jeg, når systemfejlene forhåbentlig i tide når at blive rettet, vil vise sig at stemme godt overens med det, mange nu afviser som utopier.