Problemet er overforbrug, ikke overbefolkning

Jo rigere og mere storforbrugende man er, desto mere frygter man befolkningstilvæksten. Men i stedet for entydigt at rette skytset mod u-landenes høje fødselsrater burde bekymrede vesterlændinge skrue ned for deres egen krævementalitet
For velpolstrede og storforbrugende vesterlændinge er børn som de her den største trussel for klodens ve og vel. Men måske udgør de selv en langt større fare?

For velpolstrede og storforbrugende vesterlændinge er børn som de her den største trussel for klodens ve og vel. Men måske udgør de selv en langt større fare?

Sonja Iskov
31. oktober 2011
Delt 8 gange

Det må rangere som en af de mest bemærkelsesværdige begivenheder i den menneskelige civilisations nyere historie: På kun seks årtier år er det globale gennemsnitlige antal børn, som fødes per kvinde, faldet fra 6 til 2,5.

Det er i sandhed en overraskende triumf for kvinders selvstændiggørelse, og uanset hvad ens holdning nu ellers måtte være til befolkningstilvæksten, er dette så absolut noget, vi bør fejre.

Men det markante fald i fertilitet — tallet stammer fra en FN-rapport, der udkom så sent som onsdag i sidste uge — er ikke afslutningen på historien. For FN har samtidig opjusteret sit skøn for den globale befolkningstilvækst: Snarere end at toppe ved omkring 9 milliarder i midten af dette århundred, forudsiger FN nu, at antallet af indbyggere på vor klode vil nå op omkring 10 milliarder i 2100 — og fortsætte med at vokse efter dette punkt.

Dette er endda kun 'middelscenariet'. Det maksimale skøn forudser, at vi bliver så chokerende mange som 15.800 millioner i 2100.

Går den prognose i opfyldelse, vil befolkningsvæksten unægtelig udvikle sig til et langt større problem — for miljøet såvel som for den menneskelige udvikling — end vi har drømt om i vores værste angstfantasier.

Luftige FN-tal

Heldigvis er FN's maksimalskøn næsten helt sikkert skudt langt over målet.

I en artikel i videnskabs-ugeskriftet Nature fra maj påpegede en af Storbritanniens førende videnskabsjournalister Fred Pearce, at FN's aktuelle demografiske revision hverken bygger på nye videnskabelig forskningsresultater eller analyser. I stedet præges den af, hvad der syntes at være en vilkårlig beslutning om at ændre en af de afgørende variable, som organisationen fodrer sin model med.

Dens tidligere analyse var baseret på den antagelse, at det gennemsnitlige antal børn født per kvinde i 2100 ville falde til 1,85 på verdensplan.

I år er dette tal ændret til 2,1, som tilfældigvis er også tallet for den såkaldte befolkningsudskiftningskvotient — dvs. nøjagtig den værdi, hvor reproduktionen hverken bidrager til et fald eller en stigning i antallet af mennesker.

FN har undladt at forklare, hvorfor det har ændret på denne forudsætning, som synes at være i grel modstrid med de fremherskende demografiske tendenser.

FN gør heller ikke rede for, hvorfor faldet i fertilitet pludselig skulle stoppe, når det når udskiftningsniveauet snarere end fortsætte med at falde efter dette punkt, sådan som det hidtil er sket i alle relevante populationer.

Jeg forventede, at den nye rapport ville indeholde en forklaring, men der tog jeg fejl: Den ser ud til at have grebet sine fertilitetstal ud af luften.

Brun fertilitet som skurk

Men uanset om vi lægger til grund, at det gamle gamle tal er mere realistisk end det nye, står et problem tilbage. Som det påpeges i den nye rapport, »vanskeliggøres flugten fra fattigdom og sult yderligere som følge af den hurtige befolkningstilvækst«. Og sidstnævnte bidrager som bekendt også til presset på biosfæren. Men hvor stort et problem er det? Skal man tro de rige, ældre, hvide mænd, der dominerer demografidebatten, har vi at gøre med det største problem af alle.

F.eks. mødtes en gruppe af amerikanske milliardærer i 2009 for sammen at afgøre, hvilken trussel mod kloden der havde mest presserende behov for deres opmærksomhed.

Hvide miljøsvin

Disse mænd, der sandsynligvis bruger lige så mange af verdens ressourcer på en halv time, som den gennemsnitlige afrikaner forbruger på en hel menneskealder, besluttede sig for, at befolkningsvæksten er hovedproblemet. Og hvem skulle have troet det?

Befolkningstilvæksten er den problematik, man søger tilflugt i, hvis man ikke evner at se konsekvenserne af sit eget klimafodaftryk i øjnene: Problemet er ikke, at vi bruger uansvarligt løs! Det er, at brune mennesker formerer sig alt for meget!

Det synes at være en sikker regel i miljøpolitik, at jo rigere man er, desto mere tilbøjelig vil man være til at placere befolkningsvækst i den øvre ende af listen over forbrydelser mod planeten.

Skønt den nye FN-rapports tal er noget oppustede, må den imidlertid komme som en skuffelse for overbefolkningsprofeterne.

Rapporten citerer Paul Murtaugh fra Oregon State University, hvis forskning viser, at:

»Hvert nyt barn, der fødes i dag i USA, vil hen over generationerne afsætte et CO2-aftryk, som er syv gange større end et nyfødt barn i Kina, 55 gange større end et nyt indisk barn og 86 gange større end et nyfødt nigeriansk barn.«

Her trækker rapporten på en videnskabelig artikel offentliggjort i Proceedings of National Academy of Sciences, der fremlagde den første, omfattende vurdering af, hvordan demografiske ændringer påvirker udledningen af kuldioxid.

I FN-rapporten konkluderes videre: »En langsommere befolkningstilvækst vil kunne bibringe mellem 16 og 19 procent af de emissionsreduktioner, som skønnes at være nødvendige før 2050, hvis farlige klimaændringer skal undgås.«

Med andre ord: en nedsat demografisk vækst kan levere et bidrag. Men de øvrige 81-84 procent skal komme fra reduktion i forbruget og udskiftning til nye og mere klimavenlige teknologier.

FN-rapporten konkluderer, at »selv om befolkningstilvæksten blev nulstillet, ville dette knap nok indvirke på klimaproblemet.«

Hvid dobbeltmoral

Det bør ikke naturligvis ikke afholde os fra at give kraftig støtte til de politikker, som vil medføre, at den demografiske vækstkurve topper tidligere snarere end senere.

Seksualundervisning, viser rapporten, har her en afgørende betydning. Det samme gælder adgang til prævention samt anerkendelse af kvinders rettigheder og forbedring af deres sociale status.

Alle disse faktorer har spillet væsentligt ind på den demografiske udvikling, verden har set hidtil.

Vi bør også presse på for en bedre fordeling af rigdommen. Flugten fra dyb fattigdom er nemlig en anden af de faktorer, der har gjort det muligt for kvinder at få færre børn.

Det meget ulige globale system, som understøttes af de samme rige hvide mænd, som himler op om overbefolkning, er en af de vigtigste årsager til befolkningstilvæksten.

Højrefløjen i problemer

Alt dette sætter højrefløjen i en vanskelig situation. Konservative opinionsdannere vil gerne skyde skylden for den miljømæssige krise på klodens fattigste ved at holde disse ansvarlige for befolkningstilvæksten.

Ikke desto mindre er nogle af disse, især de klerikale af slagsen, stærke modstandere af alle de foranstaltninger — tidligere og bedre seksualundervisning, universel adgang til prævention (bl.a. også for teenagere), stærkere rettigheder for kvinder, omfordeling af velstand — som er egnet til at reducere den.

Og hvis de ikke vil vide af disse interventioner, hvad havde de så egentlig tænkt sig at gøre ved befolkningstilvæksten?

Som FN-rapporten påpeger:

»En betydelig befolkningstilvækst fortsætter i dag på grund af det store antal fødsler i 1950'erne og 1960'erne, som har resulteret i større grundpopulationer med millioner af unge mennesker, der når deres reproduktive år i de efterfølgende generationer.«

Med andre ord: Der er tale om et levn fra en tidligere periode. Og til dette forhold føjer sig endnu en forbløffende forvandling: Siden 1950'erne er den globale gennemsnitslevealder steget fra 48 til 68.

Det betyder, at selv hvis alle de foranstaltninger, jeg her har nævnt — uddannelse, prævention, rettigheder, omfordeling — var almindeligt udbredte i dag, ville der stadig være en befolkningspukkel som resultat af den dynamik, der blev skabt for 60 år siden. Så hvad foreslår egentlig de, som vil befolkningstilvæksten til livs? Obligatorisk sterilisation? Massemord? Hvis ikke, skylder de at redegøre bedre for deres program.

Jovist, befolkningstilvæksten bidrager også til miljøproblemerne. Men nej, den er ikke den afgørende faktor. Selv tilgængeligheden af korn påvirkes mere af et stigende antal af husdyr og en øget brug af biobrændstoffer — igen drevet frem af et større forbrug — end af den menneskelige befolkningstilvækst.

Selvfølgelig skal vi kræve, at verdens regeringer hjælper kvinder til at sikre kontrol over deres egen krop. Men derudover er der meget lidt, vi kan gøre.

Vi skal i stedet beslutte, hvordan man bedst kan imødekomme det menneskelige befolkningstal, som i mindst fire årtier endnu vil fortsætte med at stige.

kronikinformation.dk

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

<\!s

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Søren Pind, politiker

Jeg har fundet fred i, at det ikke er mig, der er guddommelig. Ifølge kristendommen er der en gud og et menneske. Og som der står i Prædikerens Bog: Du skal spise, drikke og være glad og leve under solen med den kvinde, du elsker. Det er en definition på lykke, som jeg kan identificere mig med. Og det må være lykken, der er målet. Man bliver bare gal i hovedet af spekulere over den store mening. Det nytter ikke noget ikke at være glad. Livet er en gave, der skal bruges, for vi får ikke tilbuddet igen.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Anders Sejer

Problemet er begge dele.
Hvis udviklingen fortsætter som nu med at forsøge at gøre den tredje verden rigere, vil deres forbrug eksplodere, og så bliver befolkningen et problem.

Desuden skal alle de mennesker brødfødes, hvad lægger pres på samfundene til at indvinde mere og mere jord fra naturen, samt intensivere landbruget på de allerede eksisterende, resulterende i større forbrug af kunstgødning og pesticider, med hvad det giver af problemer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

den korte version, den lange er i Kina-artiklen :
Er ‘noget’ ikke bundet til primærbehov, søvn, føde og bolig, så er det ikke materiale for rettigheder. Det er ingens ret at have et barn, få et barn, have krav på at kunne adoptere en guineapig for sine private socialkonstruktivistiske eksperimenter. Med mindst IQ 125 og ingen ‘fremmed’ fysiogynomi, statsgaranteret af levnedsmiddelkontrollen. Nix og nul. Ingen ‘ret’ overhovedet. Det er punkt eet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

Søren Pind

Ideen om at man skal slå til bare fordi et tilbud kun gives én gang holder ikke. Man er nødt til at gør op med sig selv: er det her (j dette tilfælde livet) noget for mig eller er det ikke? Og hvis det ellers er noget gør man klogt i at anskaffe sig nogle gode forældre og gerne med tilknytning til et rigt land, så skal resten nok gå af sig selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Pietersen

jeg kan ik la vær at skrive det, fordi folk ik kan styre ders hormoner, deres helt vilde trangt til at få så mange gener som muligt spredt ud over jorden, vil jeg ik leve ringere af.

hvis vi ikke tager os sammen ret befolkningsmæssigt, slår vi hinanden ihjel for at få plads nok, mad nok, dør af sult og rovdrift på en smadret natur.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Ole Olsen

Manden der har skrevet den bog du nævner hedder Jared Mason Diamond, og hans to mest kendte bøger er foruden den du nævner: Guns, Germs, and Steel. De er begge nogle vrøvlebøger, som er blevet tilbagevist af adskillige eksperter. Hans bøvede hovedtese (i G,G, og S) er, at geografi spiller hovedrollen i historien om verdens udvikling frem mod den nuværende situation. Manden er, ja gæt engang: Geograf. Især er hans tåbelige teori om Påskeøens "endeligt" tilbagevist som snavs og lommeuld.

Det er sørgeligt at debattørerne ikke argumenterer mod George Monbiot, men nøjes med at relancere kære gamle fordomme om klimakatastrofens egentlige grundlag og løsning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Olsen

N-H Nielsen:

Gætter jeg rigtigt, at du ikke ved selvsyn har set de enorme ødelæggelser der er sket og sker i eksempelvis Sydøstasien (eksempelvis Malaysia, Borneo), eller i Australien?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marcus Henningsen

Niels-Holger:

Jeg synes det er groft at kalde Diamonds bøger for vrøvlebøger, og jeg har ikke stødt på nogen voldsom kritik, men måske du kunne sende nogle links? Jeg synes, hans teser er velunderbyggede, og jeg synes især, hans videnskabelige tilgang er meget ydmyg, idet han uddyber alle de forudsætninger, der ligger til grund for hans konklusioner og de områder, hvor han har måttet lave antagelser.

Mht artiklen kan jeg ikke som sådan se fejl i teksten udover overskriften, fordi overbefolkning er et problem, som sammen med overforbrug udgør en fremtidig katastrofe. De to faktorer til sammen lægger et så enormt pres på klodens ressourcer, at vi på mellemlangt sigt (50-150 år) må se en faldende velstand i øjnene. En faldende velstand vil opleves hårdest for dem, som nu har en meget høj velstand, og det bliver kedeligt for fx vi danskere.

Problemet kan ikke løses ved at pille ved kun én af faktorerne. Vi burde forsøge at nedjustere og sidenhen stabilisere såvel befolkningstal som forbrug, ligesom vi også burde forsøge at nedjustere og sidenhen stabilisere vores forventninger til velstand. Jeg skriver bevidst burde, fordi jeg ikke tror, det er politisk realistisk at igangsætte en sådan proces. Nedjusteringen vil dog ske af sig selv, om ikke før og af fri vilje, så siden tvunget af svindende ressourcer og økologisk degradering.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Ole Olsen

Det er naturligvis ikke bæredygtigt, at udslette regnskoven i Malasya og på Borneo. Fødevareproduktionen er i dag tilstrækkelig til at føde verdens befolkning, men på længere sigt vil det blive skæbnesvangert, at rydde regnskov for at få plads til dyrkning af olieafgrøder som substitut for fossile brændsler. Rydningen af regnskoven er i sig selv fremmende for drivhuseffekten, ligesom tilskuddet af biobrændstoffer i sig selv fremmer en ikke-bæredygtig udvikling, som før eller siden vil resultere i et sammenbrud på på globalt plan, eftersom man fremmer drivhuseffekten uden at betræde en ny og bæredygtig udviklingsvej. Der er tale om det ene strå efter det andet på kamelens ryg. Men ellers har du ret, jeg har ikke set det ved selvsyn, men kun i statistikker og på video. Australien er et kontinent, som er truet i særlig stor grad, hvilket jeg ikke har undladt at gøre opmærksom på adskillige gange. Men når alt kommer til alt, er vi i gang med at undergrave hele biosystemet, og ikke kun den eller den lokalitet. Påskeøen er bare en dårlig metafor for hvad der er ved at ske. Dels handler den om noget andet, end vores globale problemer, og dels er der ikke megen mening i at sammenligne en lille øs deroute med undergangen af hele klodens biosystem. Det er en gammel historie, at fremmedherredømmet har destrueret adskillige lokalsamfund igennem imperialismens historie. Og enhver kan sige sig selv, at det ikke er bæredygtigt. Situationen på kloden er dog langt mere alvorlig, end udryddelse af det ene folk eller af det andet. Beboerne på Påskeøen blev udryddet (næsten) i kapitalismens ungdom, her i alderdommen truer den med at tage hele kloden med sig i faldet. At bruge Påskeøen som billede på, hvad der er ved at ske, er omtrent så forkert som det kan være. I hvert fald i Jared Diamonds version.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Marcus Henningsen

Selvfølgelig kan jeg belægge mine påstande, ellers var jeg ikke fremkommet med dem. Her følger nogle links som problematiserer Jared Diamonds historier:

The myth of Easter Island’s ecocide

The myths of Easter Island – Jared Diamond responds

‘The Easter Island ecocide never happened’ – response to Jared Diamond

Guns, Germs, and Steel

An Open Critique of Jared Diamond’s Collapse (Haiti and DR)

ENVIRONMENTALISM AND EUROCENTRISM: A REVIEW ESSAY. J. M. BLAUT

Det er stadig et ubesvaret spørgsmål, hvorfor kapitalismen opstod i Europa før noget andet sted, men geografiske forhold besvarer næppe spørgsmålet. Et eller andet sted måtte kapitalismen naturligvis finde sin vugge før eller siden, og det blev i Europa. Fra da af var resten af verdens udvikling mere eller mindre givet ud fra dette center. Det er en diskussion værd hvorfor det forløb således, og Jared Diamond har givet et bud. Det er nok for simplicistisk og ligger sine determinisme lidt for langt fra realiteterne. Hvad der imidlertid står fast, er at de lande og verdensdele, som "endte" på toppen, ikke gjorde dette ud af ren overlegenhed, men mere igennem undertvingelse af resten. De blev ikke udkonkurreret, men undertvunget, imperialisme kaldes det. Derefter kan man selvfølgelig godt lave en masse efterrationaliseringer, som kan bevise at dette var uundgåeligt, men at gøre det til et spørgsmål om geografi i videre forstand er nok at spænde buen for hårdt.

Hvis I har lyst til at konfrontere Jared Diamonds opfattelser, så er der meget mere derude, på internettet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Selina Juul

Lidt tankevækkende facts om overforbrug og madspild:

Husk på at en tredjedel af verdens samlede fødevareforsyning kunne spares ved at reducere madspild - eller nok til at brødføde 3 milliarder mennesker!

Vi er næsten 7 milliarder mennesker på Jorden og 925 millioner sulter. Alligevel producerer vi tilstrækkeligt madspild til at brødføde 3 milliarder mennesker.

Se flere facs her:
http://www.stopspildafmad.dk/madspildital.html

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Det skulle jo ikke gerne gå, som jeg forudsagde for nogle uger siden, at denne reaktionære tilgang til klimakatastrofen ville komme som en tsunami og ryste mange progressive miljøforkæmpere i deres grundlag. Elefanten får åbenbart lov til at gå ubeset igennem stuen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Anders And

"Problemet er begge dele." OK. Når vandet stiger i Greve og omegn, så er det både fordi man har bygget et forkert sted, og fordi klimaet raser. Velbekomme! Så er der mange steder, man har bygget forkert. Lad os flytte lortet.

anbefalede denne kommentar