Kronik

Reklamer jagter vores hjerner

Flere og flere reklamer er forsynet med lyd og billeder, der bevæger sig. Uanset om vi vil det eller ej, sniger de sig ind i vores hjerner, som fra urtiden er programmeret til at reagere på den slags sansepåvirkning. Fred er blevet en luksus, kun de færreste har adgang til
Når Irmahønen lægger sine blinkende æg, kan vi ikke lade være at følge med.

Når Irmahønen lægger sine blinkende æg, kan vi ikke lade være at følge med.

Mads Jensen/Ritzau Scanpix

5. oktober 2011

Både i kulturen og i naturen foregår der et uafbrudt evolutionært kapløb mellem evnen til at jage og evnen til at flygte. I naturen handler det om at æde uden selv at blive ædt. I kulturen handler det om evnen til at udnytte andre uden selv at blive udnyttet.

Evolutionen drives i vid udstrækning af naturens mægtige kapløb mellem rovdyr og byttedyr. De rovdyr, der har de skarpeste sanser og løber hurtigst, fanger flest byttedyr. Med tiden vil de have større held til at få afkom og på den måde føre deres gener videre.

Blandt byttedyrene foregår samme kapløb. Individer, der hurtigst vejrer farer, løber hurtigst og så videre undgår i højere grad blive ædt. På længere sigt vil de individer vinde frem på bekostning af individer med mindre heldige egenskaber. Derfor hviler evolutionen aldrig.

I den moderne kultur er der i en vis forstand opstået et lignende evolutionært kapløb. Her handler det på den ene side om vores evne til at koble af og finde små øer af ro, på den anden side om vores evne til at bryde ind i andre menneskers ro og få deres opmærksomhed. Heller ikke her ligger udviklingen af metoder til at fange andres opmærksomhed stille. En særlig avanceret fortrop i de kapløb er reklamebranchen.

Hjerneovergreb

Alle pattedyr har brug for at hvile deres hjerne ved at hvile deres synssans. Det er derfor, vi lukker øjnene om natten.

Øret derimod hviler aldrig. Når vi ikke vågner af enhver lyd, er det fordi vores hjerne for hvert eneste modtagne signal vurderer, om vi skal vågne og være på vagt, eller vi bare skal sove videre. Det er denne mekanisme, der overhovedet gør det muligt for et byttedyr at sove. Havde vi ikke den, ville enhver middagslur i naturen betyde døden.

De fleste reklamer prøver at bryde igennem vores naturlige modstand mod at beskæftige os med noget, der er os uvedkommende. Samtidigt skal den enkelte reklame udskille sig fra de andre ved i styrke og intensitet at overgå dem. Alt sammen blot for at vinde kapløbet om at tiltuske sig vores opmærksomhed.

Så længe reklamens forsøg på at skille sig ud består i malplacerede udråbstegn eller i at bruge farver, der er så infantile, at de burde forbeholdes børnefødselsdage, kan den måske opfattes som et tilbud.

Men så snart reklamen benytter sig af bevægelse eller lyd, mener jeg, at vi er ude i noget, der har karakter af overgreb.

Hvorfor det? Jo, man kan vende sig væk fra et syn, man kan lade være med at læse en tekst, men man kan ikke vende sig væk fra en lyd. Derfor er brug af lyd i reklamer en form for overgreb mod vores hjerne og dermed vores eksistens.

Fare på færde

Knapt så voldsomme som reklamer med lyd er bevægelige reklamer. De tvinger os ganske vist ikke til at se dem til ende, men ved deres bevægelighed tvinger de dog vores hjerne til at forholde sig til dem for at afgøre, hvilket fænomen synsindtrykket dækker over.

I de lag af vores hjerne, der populært kaldes reptilhjernen, er der nedlagt en dyb tilbøjelighed til at forholde sig opmærksomt til enhver visuel bevægelse i omgivelserne. Det gør vi for straks at afgøre, om det, der bevæger sig, repræsenterer en trussel.

Hvor meget vi end forsøger at bilde os selv ind, at vores 'nysgerrighed' er frivillig, er den ikke desto mindre en dyrisk fællesreaktion, som vi som individer slet ikke er herre over.

Vi kan ganske vist vende os bort når vi har vurderet synsindtrykket, men selve den første reaktion er vi ikke herre over.

Så selv om bevægelige billeder i reklamer måske kan anses for at være mindre aggressive end reklamer med lyd, er de en form for henvendelse, der tangerer overgrebet, fordi vi i en vis forstand ikke er i stand til at værge os imod den.

Uafladelig forstyrrelse

Når jeg taler om overgreb, mener jeg ikke et overgreb på min frihed til at købe de produkter, jeg ønsker. Jeg taler om det, der burde ophøjes til at være en ukrænkelig rettighed: retten til ikke at blive kontaktet uafbrudt i det offentlige rum, til ikke at blive tvunget til at skulle forholde sig, til ikke uafladeligt at blive forstyrret i de naturlige tankerækker, som roligt strømmer igennem os.

Hvis du ikke tror, at omverdenens uafbrudte forsøg på at få din opmærksomhed har nogen dybere betydning for din tænkning og for, hvordan du befinder dig, så prøv at tage en togtur med DSB. Gå derefter en tur i skoven — og sammenlign så.

I naturen mødes du ganske vist også af indtryk hele tiden. Når vi alligevel ikke oplever at skulle gå i dækning for dem, skyldes det nok, at de kommer af sig selv og ikke er forårsaget af, at der er nogen, der henvender sig for at afkræve os vores opmærksomhed.

Naturen tilbyder sine indtryk som en invitation. Storbyen og dens reklamer pådutter os dens indtryk som en aggression. Det er forskellen.

Forhindringsløb i S-toget

Netop dette kapløb om at få vores opmærksomhed og derved få adgang til annoncekroner har på få år forvandlet den engang så behagelige togrejse med DSB til et utåleligt forhindringsløb mellem sansebombardementer.

Et forhindringsløb, der bevirker, at kun de stærkeste — eller sløveste — formår at rejse uden at behøve at gå i dækning bag aviser og magasiner.

Det starter allerede på perronen: Fra store skærme sendes fragmentariske nyheder, og fra de store bevægelige reklameskilte ruller skiftende billeder ned over standeren.

Når vi kommer ind i togvognen, er der installeret tv-apparater, som gør, at det lige akkurat ikke er muligt at sidde sådan, at man ikke kan se en skærm ud af øjenkrogen.

Kig blot på dine medpassagerer: De fleste vender blikket hurtigt op hver gang, lyset eller billedet skifter på skærmen. Vores hjerne kan simpelthen ikke lade være med at reagere.

Ny reklameetik, tak

I stedet for alene at spekulere over, om den ene eller anden reklame har overtrådt en eller anden etisk eller kønspolitisk grænse, er det måske på tide, at der nedsættes et reklameetisk råd, hvis overvejende kommissorium består i at redefinere lovlige reklamer på baggrund af den grad af sansemæssig stimulation, de benytter sig af.

Helt forvises fra det offentlige rum kan reklamer vel ikke, men så burde der i det mindste lovgives, sådan at de sansemæssigt aggressive reklamer helt henvises til bestemte og afgrænsede steder i det offentlige rum.

Med DSB som eksempel kunne dette nemt lade sig arrangere, hvis man ligesom dengang, der fandtes kupeer for både rygere og ikke rygere, kunne reservere halvdelen af kupeerne til folk, der ikke ønsker informationer af nogen art, med mindre de vedrører togdriften.

Og skulle DSB's ledelse nu erklære, at det ikke er muligt, fordi de er så afhængige af reklameindtægterne, vil jeg straks sige, at jeg skam er villig til at betale en høj pris for min billet, hvis jeg må nyde det udsøgte privilegium at blive fri for at blive mentalt befamlet og få min opmærksomhed beslaglagt ved hjælp af sansemæssig vold.

Vores viden om naturens evolutionære kapløb efterlader ingen tvivl om, at mere og mere effektive jagtredskaber til at fange vores opmærksomhed hele tiden vil udvikles, selv om grænsen for kampen om vores opmærksomhed kan synes at være nået.

Det er vel uvist, om vi som byttedyr for jagten på vores opmærksomhed med tiden vil udvikle endnu mere forfinede barriere til at modstå presset, eller om det mentale økosystem til sidst bryder sammen.

Men overskrides denne grænse, vil alle forskelle sandsynligvis forsvinde, så vores hjerne enten ofrer hele den ydre verden en mekanisk højspændt opmærksomhed eller helt mister evnen til overhovedet at koncentrere sig om omverdenen. Døm selv, hvilken konsekvens der er værst.

 

Thomas Scharff er bibliotekar

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Det er en pest, Thomas Scharff skriver om.
Du lever i et frit land. Du er fri til at vende dit blik bort fra reklamer og andre invasioner i dine øjne. Og du er fri til at købe ørepropper.
Men der er frihed for alle, ikke kun for dig. De, der gerne vil at du skal modtage deres budskaber, er fri til at analysere hvor du vender blikket hen, hvor du søger fred, så at de kan komme dér med det du ville være fri for. Det hedder markedsanalyse.
Frihed er et begreb defineret ud fra samfundsmæssige sammenhænge, ikke en abstraktion.

Reklamer er forurening, vi har alene brug for oplysning om hvilke varer, der er, deres lødighed, og hvor man kan anskaffe dem. Det kan nettet hjælpe os til - men som det er, kan man rende Kbh. rundt efter en vare uden at finde den, fordi man i dag ikke noget sted kan gøre sig bekendt med, hvor den kan anskaffes.

Niels-Simon Larsen

En pest, ja.

Tak til Scharff for at tage dette emne op. Interviewet med Bastholm står i grel kontrast. Det er virkelig byttedyr og rovdyr over for hinanden.

Nu kommer der endelig forslag op om, at vi ikke mere må belemres med reklamer. Det tog lang tid. Det drejer sig om, at det ikke skal være tilladt at påføre os sygdom. Det er ikke så længe siden, at der var masser af reklamer for alkohol og tobak. To store dræbere.

Reklamer er fældning af skove, farvestoffer ud i naturen. Ødelæggelse og mental forurening.

Michael Kongstad Nielsen

Det mest foruroligende er næsten (fra faktaboksen):

"- 75 pct. af S-togpassagerne svarer i panelundersøgelser foretaget af Advice, at det er ’helt i orden’ eller ’i orden’, at skærmene indeholder reklamer."

Folk bliver altså pisket, og de kan lide at blive pisket. Folk er blevet dårlige til ro. Man bliver rastløs og trænger til reklameblowet. Eller jeg ved ikke hvorfor.

Der findes i togene nogle "stillezoner", hvor der ikke er reklamer. Disse zoner bryder DSB sig tydeligvis ikke om, for de er placeret helt ude i enderne af toget, og man skal først kæmpe sig igennem et flexrum proppet med cykler og barnevogne, og når cyklerne endelig og modstræbende har fået sig bakset frem og tilbage så man kan klemme sig ind i "stillezonen", hvor den automatisk lukkende dør er gået i stykker, så der ikke er stille mere derinde mere, så er man ved at være nået frem til sin station, og kan begynde forhindringsløbet den modsatte vej. Alt sammen med den snedige hensigt, at folk ikke skal gå efter "stillezonerne" men sætte sig inde ved reklameskærmene og blive gode, hjernevaskede, reklameindhalerende mønsterpassagerer.

Jens Frederiksen

- "at jeg skam er villig til at betale en høj pris for min billet, hvis jeg må nyde det udsøgte privilegium at blive fri for at blive mentalt befamlet og få min opmærksomhed beslaglagt ved hjælp af sansemæssig vold."

Som talt ud af mit hjerte...

Hvis man er uden TV og holder sig til DR's radioprogrammer, så er man heldigvis uden for rækkevidde af de fleste reklamer.

På nettet, kan man omgås alle de blinkende og irriterende tiltag, som 'pusherne' finder på.

I S-toget, fjernede de heldigvis lyden, men billederne er der desværre stadigvæk.

Men det offentlige rum er tilplastret i en grad, der kun kan lade sig gøre, fordi den er kommet snigende. Og jeg forbavses over, at man har tilladt reklamer, der kan lyse hele rådhuspladsen op.

I takt med at samfundet indser det ødelæggende ved frimarkeds utopien, håber jeg også, at et forbud mod reklamer kommer på plads.

Jørn Andersen

.........og tænk så lige en gang på hvordan de fleste børns hverdag lyder og ser ud , mens deres hjerner og sanser stadig er under udvikling.
Hvordan kan nogen overhovedet undre sig over fremkomsten af ADHD og deslige.

DSB fjernede lyden i S-togene, men har lavet en kontra ved, at sætte skærme op på perronerne på Valby station (forsøgsordning?), hvor lyden momentvis brager ud fra bla. reklamenyhedsspot fra TV2news.
Da jeg oplevede det første gang, havde jeg lyst til, at bore min paraply ind i højtalerenheden...

John V. Mortensen

Vi har naturfredede områder, færdselsfrie, støj og rygefri områder, så hvorfor ikke også få nogle reklamefri områder. Een ting er jeg sikker på, det vil pynte.

Per Meinertsen

Det er en god og væsentlig artikel, Thomas Scharff her har skrevet, og jeg priser mig lykkelig for, at jeg ikke har nødigt at køre i S-tog.
Vedr. reklamer på internettet har jeg opøvet en evne til fuldstændig at negligere dem, og det uanset hvor mange bevægelige elementer de indbefatter. Og lyden husker jeg altid at slå fra.
Scharffs artikel omhandler primært reklamehelvedet. Men lige så slemt, eller værre, er det ustandselige bombardement af støj vi udsættes for fra TV stationerne, desværre også i mange udsendelser af lødig karakter.
Af angst for ikke at være moderne, redigeres og klippes og effektbehandles billedet så det kvarte kunne være nok, og lyde og jingles og musik pålægges i ulideligt omfang.
Der er opstået en kultur disse steder, som efter min mening i stor udstrækning er både smag- og skrupelløs.
Den oftest benyttede knap på min fjernbetjening er "Mute" knappen, men den kan jo desværre ikke klare alle problemer.
Fx kan den ikke selektivt fjerne underlægningsmusikken på DR Tv-avisens afsnit med de såkaldte "Korte nyheder". Hvis jeg vil høre disse må jeg acceptere, at beretninger om død og lemlæstelse serveres til friske rytmer.
Velbekomme!

Rekvalmer er ikke andet end propaganda.

Hjernen bliver bombarderet med millioner af bits(stykker) af information, hvor kun 100 bits når frem til vores bevidsthed. Resten bliver gemt som subjektiv hukommelse i form af følelser. Følelser som skal hjælpe dig til at træffe de rigtige beslutninger i bestemte situationer. Det er det reklamer lever højt på, og med stor succes. Det er derfor de fleste vælger de produkter i supermarkedet, som de er blevet mest udsat for. Så kan det godt være at man er et frit tænkende individ der træffer sine egne beslutninger. Det får dog ikke det reklameret produkt til at se mindre godt ud.

bemærkelsesværdigt kan det være:

at liberalisterne, mod egne meldinger,
ikke kunne unde mennesker flest, at blive fri for reklamer i de fælles rum.

Herfra skal lyde et stort, varmt tak til Thomas Scharff.

Jeg har ikke kørt med tog i et par år nu - og dette ikke fordi jeg i stedet for kører i bil, men fordi jeg ganske enkelt frygter det: jeg frygter at miste besindelsen.

Jeg har ikke den store erfaring med direkte reklamer i togene, der måske først er kommet til i netop de seneste to år, men jeg har erfaring med noget på mange måder ligeså irriterende: alle de bippende og båttende gadgets som mine medpassagerer som hypnotiserede aber, undskyld, stirrer vedholdende på.

Og den støj, og den tilhørende lavine af halve samtaler, er man naturligvis ikke kun prisgivet i togene. Det er man for eksempel også på bibliotekerne, hvor det tilsyneladende er de færreste, der evner eller tør (!) at være stille. Jeg er holdt op med at komme der, for hvad skal man med et bibliotek, der er en banegård? Disse fordum tiders stilhedens refugier er tilsyneladende gået uigenkaldeligt tabt.

Og tv'et, dette larmende lokum af overartikuleret intethed. Heldigvis har jeg her for år siden fundet den smarte løsning, at trykke på AV-knappen på min fjernbetjening, så jeg bare får en sort skærm, hver gang der er reklamer; og så periodisk lige trykke tilbage til sendefladen for at se, om overgrebet er bragt til ende. Hermed skulle dette fif være givet videre.

Karsten Skyum Larsen

De reklamer, vi ikke kan undgå at se hver dag i de offentlige medier er uudholdelige. De er designede med sex som hovedtema, argumenterne ligger på kanten af fup, reel information mangler, de gentages og gentages, og der anvendes subliminal perception, som for øvrigt er forbudt. Reklamerne er sidsygt dyre, markedsføringsudgifterne lægges på varernes priser, og der er kun forbrugerne til at betale.

Ib Christensen

Det er bare med at vende sig til at huske på at reklamerne koster, og at det er bl.a. det DU betaler for hvis du køber den givne vare.
Når jeg ser en reklame tænker jeg altid.
-Nå der er en vare der er dyrere end nødvendigt.

Så har vi fået alle puritanerne op af sofaen :o)
Det er frygteligt, at alle kapitalisterne prøver at sælge deres varer til os.....må vi være fri.

Reklamer virker, ellers ville der ikke ville blive brugt en bøjet 5øre på dem, og jeg må nok skuffe de fleste ovenfor: de er kommet for at blive, lidt ligesom sex, kys og paraplyer :o)

Vi kan dog alle glæde os over, at vi stadig har en rimelig restriktiv lovgivning omkring outdoor reklamering i modsætning til eksempelvis Sverige.....

Bente Harlang siger:

Så har vi fået alle puritanerne op af sofaen :o)

Er det muligt for dig at skrive et indlæg uden at tillægge dine medskribenter diverse egenskaber?
Og ved du overhovedet hvad en puritaner er?

"Så har vi fået alle puritanerne op af sofaen :o)"

Det har ikke en skid med at være puritaner at gøre.
For det første er 99.5% af de reklamer man bliver bombarderet med, så tæerkrummende elendige og fantasiløse, at det er mig en gåde at deres skabere vover at omtale sig selv som kreative.

For der andet er det møghamrende dyrt at producere, endsige få dem vist, og som andre har antydet, er der jo kun en til at betale, og det er staklen som køber varen.

For det tredie ødelægger reklamerne fuldstændigt muligheden for at være en oplyst og kritisk forbruger, da der intet reel information er i lortet.

I den idelle verden var markedsføring beskattet. Ligeledes skulle transport beskattes, på en måde så skatten blev højere jo længere varen skulle flyttes fra det sted hvor den blev produceret, men det er en anden diskussion.

....helt forventelige reaktioner, hvor sammenligninger med voldtægt vist siger det meste........

Reklamer forhindrer ikke nogen som helst forbrugerkritik, men det er bekvemt, at give reklamebranchen al mulig skyld for sin egen manglende kritiske sans for slet ikke at tale om alle dem, som ikke kan gennemskue det ifølge alle de formynderiske ypperstepræster..... vi ved, hvad der er godt for dig !

nææææ Birger --- de prøver bare at sælge noget udfra en kommerciel legitim platform , men tager ikke normativt stilling til, om det er godt for dig. Det er gør alle de pesudo-kloge debattører herinde derimod ---det er en kæmpe forskel i min optik !

Birger Nielsen

"kommerciel legitim platform"

Altså, det er legitimt at tage røven på forbrugerne, ved at præsentere produktet for dem, i et lys, langt fra virkelighedens verden?

Birger Nielsen

Det behøver jeg ikke.

Min umiddelbare rygmarvsrefleks når jeg får stukket en reklame i hovedet er, at det må være noget l..., siden det er nødvendigt at betale nogle mennesker, for at fremstille et skønmaleri af produktet.

Michael Kongstad Nielsen

Bente Harlang bringer kønslivet på bane ved at sige til folk, der så inderligt gerne ville være fri for reklamer, at det er med reklamer som med sex, kys og paraplyer, de er kommet for at blive. Det er selvfølgelig provokerende, da hele artiklen og de mange kommentarer går ud på, at man føler sig angrebet og mishandlet. Derfor slap jeg den bemærkning afsted, at så vil jeg ligesom voldtægtsofret hellere vil være fri for den form for sex.

Bente Harlang

Problemet med reklamer er - groft sagt -, at den, der råber højest, også har den største chance for, at blive hørt.
Det er et klassisk dilemma, hvor forbrugerne bliver mere og mere immune overforreklamernes budskaber og derved udsættes forbrugerne for mere og mere "markante" indslag fra reklamejunglen. Nu er de også med lyd! Og endda på steder, som vi - eller i hvert fald jeg - betragtede, som et helle for budskaber.

Jeg har det som sådan fint med reklamesøjler på gader og stræderog på radio og tv. Men DSB går over stregen med deres evindelige forsøg på, at tjene lidt ekstra skejser.

For flere år siden, hvor reklameblokkere stadig var et særsyn i browsere, havde Telia små flashreklamer for en "KomHjem"-kampagne på mange hjemmesider. Det var lyden af et hjælpeløst klaver. Folk raslede med sablerne og truede med fakkeltog, høtyve og tjære og fjer overfor Telia, hvis de ikke pillede dem af.

Svend Erik Sokkelund

Når du køber en pissedyr mærkevare, er det ikke fremstillingen af varen du betaler for. Den koster næsten intet i forhold til udsalgsprisen.

Du betaler, dyrt, for den status mærkevaren giver dig, den status, der skabes ved et kostbart reklamebombardement.

Et par ganske almindelige bukser varmer din røv fuldt ud ligeså godt som italienske modejeans.

Et armbåndsur til et par hundrede får dig i teatret til tiden lige så godt som et Rolex til 25.000 kr. Men Rolex har helsides reklamer i eksklusive pissedyre glittede magasiner, der kun handler om at du er noget helt særligt, hvis du har sådan en statuskrydder om håndleddet.

Spørgsmålet er, om du er dum nok til at hoppe på den...

Svend Erik Sokkelund

Iøvrigt mener jeg at alle de flimmerreklamer der stjæler vores opmærksomhed må være til fare for trafiksikkerheden, på linie med mobilsnak under kørslen.

Michael Kongstad Nielsen

John Fredsted: på mit hovedbibliotek findes der faktisk sådan et stilhedens refugium - en læsesal, hvor man skal være helt stille, og hvor de skønneste gamle bøger og encyklopædier står. Det er skønt.

Et opgør med reklameindustrien er et afgørende led i opgøret med kapitalismen - sæt igang, tak. Til tider ganske skarp kritik af reklamefænomenet i denne tråd, glimrende.

Bente Harlang: Er det din egen lønseddel du taler for?

Der er intet kreativt i et snyltejob som reklamemager. Ikke meget respekt heller ...

Det er blot et halvt dusin år siden, at jeg befærdede folkeskolens gange, og på daværende tidspunkt var pensum i dansk, som det nok stadig er, at være i stand til at analysere en reklame med hensigt på en eventuel eksamination. Jøsses Marie tænkte jeg da, som jeg stadig gør. Hvorfor fanden skulle man sidde og lære reklameteknikaliteter frem for at vække det større barns lyst til sprogets skønhed.
Reklamemediet var også et emne på mit HF-kursus. Jøsses. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det er at gå på HHX.
Nu vil nogle også have indført faget, iværksætteri, på skoleskemaet. De kapitalistiske discipliner må ikke vinde indpas i den elementære skolegang.

Det var lidt et retningsskifte, indrømmet. Det har bare gået mig på noget så grusomt.

Jeg trækker overbærende på smilebåndet over de småfornærmede kommentarer, som spænder fra de vanlige argumenter om, at det er ligeså fedt at have Bilka jeans på som Armani ditto til, at reklamebranchen er anløben.
Det er hørt så mange gange før, men jeg må skuffe: det bliver (heldigvis) ikke anderledes, og ingen tvinger Hr Sokkelund til at købe noget lækkert kluns, blot han så vil lade os andre med mere kvalitative krav til beklædning selv bestemme også ---det er jo heldigvis et frit land, så alle kan jo blot trække skyklapperne helt hen foran øjnene, så slipper man for at blive så forbandet knotten over reklamerne - prøv det :o)

Reklamer er penge og magt. Og det er måske en mangel ved artiklen, at den ikke får denne vinkel belyst nok, men der er jo ikke plads til alt. Reklame har nu den position i samfundet, at folk tror, at fordi et eller andet er reklamefinansieret, så er det gratis. Det er jo ganke enkelt genialt, hvis man kan få alle - eller blot de fleste - til at tro, at det forholder sig således. Så kan man sløre forholdet mellem at man franarrer folk deres penge, som man så bruger til at udøve magt via reklamerne - og folk tror det er gratis og uden omkostninger for dem selv.

Der mangler også en belysnig af reklamerne i TV. Hvis enTV-kanal har en public-service forpligtelse og samtidg bliver finansieret helt eller delvis af reklamer, kan der - uden at nogen kan holde øje med, hvad der foregår - udøves magt ad kanaler, som undgår alle former for offentlig og demokratisk kontrol. Alene truslen om ikke fremover at ville lade en TV-kanal få et stort firmas reklamer kan være nok til, at en kritisk vinkel nedtones eller helt forsvinder.

Derfor er hele denne privatiserede og markedsfinansierede public-service opgave en selvmodsigelse af de mere markante.

Og en uting i et demokratisk samfund.

Reklamebranchen er præget af uhørt høje omkostninger og lønninger, og tro ikke, at der ikke er nogen, der skal betale.

Og som i visse andre brancher syntes der at være en omvendt proportionalitet mellem den samfundsmæssige nytte og lønniveauet.

@Erik
Hvem har krav på den autoritative definition af samfundsmæssig nytte ?

"franarre logikken" fordrer, at nogle (in casu: dig måske) ved, hvad det er bedst folk bruger deres penge til ---det kunne jo være, at dem, som bliver påvirket til at købe en Paul Smith t-shirt til 1800 kr faktiske er velbegavede mennesker, som træffer et bevidst valg.

Derfor er hele kimen til forargelsen jo, at nogle vil bestemme over andres valg, og det er helt uacceptabelt i min bog.

Vi kommer ikke videre, men jeg er glad for, at diskussionen blev lidt mindre en-dimensionel og formynderisk ved deltagelse --- tak for kampen !

Per Meinertsen

Artiklen handler bl.a. om den sansemæssige vold vi udsættes for fra højlydte reklamer i det offentlige rum.

Som artiklen fortæller, så kan man kigge den anden vej såfremt der er noget man ikke vil se på, men man kan ikke lukke af for hørelsen – den er på vagt hele tiden. Og dette faktum udnytter reklamefolkene selvfølgelig efter alle kunstens regler.
Nu er der bare det at rigtig mange mennesker, måske oven i købet de fleste, føler sig voldsomt generet, ja ligefrem forulempet af sådanne forsøg på uopfordret at trænge ind i vores bevidsthed.
Undtaget er den ikke-puritanske Bente Harlang, som formodentlig er udstyret med et meget robust sanseapparat. Dette må være godt for hende, så fred være med det.

Og diskussionen drejer sig ikke om hvorvidt reklamer virker eller ej, men om vi ønsker at leve i en verden på reklamebranchens præmisser.
Nogen er nødt til at sige fra, og det vil selvsagt ikke være fra reklamedrengene eller deres medløbere et sådant initiativ vil komme.

Bente Harlang

Jeg synes du skriver mange glimrende kommentarer rundt omkring, som bærer tydelig præg af reflektion. Men jeg fornemmer en tydelig irritation over andre hos dig. Hvorfor sletter du ikke blot din debatprofil når du nu er hævet over niveauet herinde med dine slet nedladende stikpiller?

Karsten Skyum Larsen

2. Finanskrise er allerede godt undervejs med mindre forbrug og mere arbejdsløshed til følge. Det kommer til at medføre, at mange mennesker vælger at leve minimalistisk og kun køber, hvad de selv synes, de har brug for. Derfor bliver der ikke brug for reklamer et stykke tid fremover. Vi kan træffe vores valg ud fra produkt-deklarationer.

Kristian Rikard

Jeg kan se mange gode pointer i Thomas Scharffs indlæg. Men når han skriver "En særlig avanceret fortrop i de kapløb er reklamebranchen", så
er jeg fundamentalt uenig. Med mere end 20 års erfaring i en del af branchen, ser jeg mere marketing/reklame som en opkogt boulabaisse af en lille del makroøkonomi, en del mikroøkonomi, noget simplificeret psykologi og knivspids af andre
samfundsdisclipliner. Jeg beskæftiger mig mest med tal- og statistikdelen.
Misforstå mig ret, jeg bliver også pisseirriteret over dens forskellige manifestationer, f.eks. S-togene som jeg ellers med glæde benytter.
I mine øjne lægger TS for meget vægt på det psykologiske og evolutionsmæssige aspekt og ikke nok på det samfundsbaserede.
Som jeg ser det, er spindoktorriet og lignende, som benytter den samme boulabaisse tilsat lidt italesættelse og kommunikation faktisk langt mere
urovækkende. Her synes jeg, at man kan tale om en reel demokratisk udfordring.
Men selv her er jeg ikke så bange endda. Har vi bloggere her ikke truffet vores eget valg i forrige uge? Jeg synes jeg har, og jeg ser endda aldrig TV2,
og er lige lykkelig af den grund.
Men i kapløbet om vor sjæl som Thomas Scharff udmærket beskriver, tror jeg sådan lidt Darwinistisk at vi almindelige leverpostejfarvede nok skal klare os.

Mange af de her samfundrelevante mekanismer er der et godt eksempel på her:

Monsanto & Cancer Milk: FOX NEWS KILLS STORY & FIRES Reporters
http://www.youtube.com/watch?v=JL1pKlnhvg0

Alting handler idag om penge og magt via forskellig "reklame"

lige meget om det er det nyligt overståede valg med største forbrug nogensinde, takket være nogle anonyme fonde af forskellige prominente damer og herrer...
Var der nogen som sagde lobbyisme ikke findes i danmark, så se Stemmer til salg på DR..

hov faldt lige over den sjove her :

Partierne køber stemmer til EU-valg
http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2009/Europa/2009/06/04/052720.htm

Der er så meget korruption, som man selv har lyst til at se, på alle mulige niveauer, i den konstruktion vi har fået bygget op og den måde hjulene drejer rundt...

Sider