Kronik

Skyldnerne mod kreditorerne

Besæt-bevægelserne viser, at en ny klassekamp er undervejs. Det ikke længere arbejderne mod kapitalisterne, men derimod gældsslaverne mod kreditorerne. Strejke er ikke længere et effektivt våben. Kun hvis man kollektivt nægter at afdrage gælden, får man finanskapitalisterne i tale
Er Besæt Wall Street et tegn på en spirende klassebevidsthed blandt verdens gældsslaver?

Er Besæt Wall Street et tegn på en spirende klassebevidsthed blandt verdens gældsslaver?

JUSTIN LANE

29. oktober 2011

Under parolen 'Vi er de 99 pct.' vinder Besæt Wall Street-bevægelsen i disse dage mere og mere tilslutning verden over. Det er oplagt, at se bevægelsen som udtryk for en form for klassekamp, men samtidig er det vanskeligt at forstå den inden for rammerne af den traditionelle arbejderklasses kamp mod kapitalismen.

Besæt Wall Street tvinger os således til at gentænke, hvad klassekamp er i den finansielle kapitalismes tidsalder. Bevægelsen er ikke udtryk for arbejderklassens opstand mod kapitalisterne, men derimod skyldnernes opstand mod kreditorerne.

Den gamle klassekamp

Når vi i dag taler om klasser og klassekamp, tænker vi det typisk ud fra Karl Marxs gamle analyse af samfundet som bestående af arbejdere og kapitalister. Ifølge Marx er der en strukturel ubalance indbygget i selve den kapitalistiske samfundsform, som gør det muligt for kapitalisterne at udbytte arbejderklassen. Klassekamp er således en kamp for anstændige og retfærdige løn- og arbejdsvilkår for arbejderklassen.

Den klassekamp føres på sin vis stadigvæk af de etablerede venstrefløjspartier i Danmark og mange andre vestlige lande.

I de senere år har disse partier imidlertid sat deres lid til, at en omstilling fra industriel kapitalisme til såkaldt postindustriel vidensøkonomi i sig selv ville kunne løse den traditionelle arbejderklasses problemer.

Gennem massive satsninger på forskning og uddannelse kan vi angiveligt styrke vores konkurrenceevne på det globale marked og derved bevare det økonomiske fundament for velfærdsstaten. I stedet for beskidt, kedeligt og dårligt betalt arbejde i den industrielle sektor kan den traditionelle arbejderklasse — eller i det mindste deres børn — finde beskæftigelse som højt betalte, selvrealiserende vidensarbejdere. Den del af arbejderklassen, som er blevet for gamle til at omstille sig, kan i stedet træde tilbage på efterløn.

Denne vision for samfundet, som herhjemme kan læses i det nye regeringsgrundlag, beror på en forestilling om, at kapitalismen i sig selv vil være i stand til at løse klassemodsætningerne i samfundet.

I dag synes arbejder og kapitalist såvel som venstre- og højrefløj forenet i en stræben efter mere vækst.

Elektronisk seddelpresse

Problemet med forestillingen om den postindustrielle vidensøkonomi er, at den ikke tager højde for en helt central del af de seneste 3-4 årtiers udvikling af verdensøkonomien.

Siden 1970'erne er vores samfund blevet underkastet en større og større grad af såkaldt finansialisering. Det er muligt, at der i samfundets produktionsform er sket en transformation fra industrielt, maskinelt arbejde til postindustriel vidensarbejde, men samtidig er hele pengesystemet blevet underlagt en global finanskapitalisme.

Det er åbenlyst for de fleste, at service som telefoni, transport, energiforsyning, og andre centrale dele af samfundets infrastruktur i løbet af de seneste årtier er blevet privatiseret og således i dag ikke længere kontrolleres af staten. Det er imidlertid mindre åbenlyst, at selve skabelsen af penge og kontrollen med, hvordan nye pengene sættes i cirkulation i vores samfund, på lignende vis er blevet overladt til private aktører i form af banker og finansinstitutioner.

Fysiske penge som mønter og sedler udstedes naturligvis stadigvæk af Nationalbanken, men den tiltagende digitalisering af vores betalingssystemer betyder, at private banker har fået mere og mere vidtgående muligheder for at sætte nye elektroniske kreditpenge i verden, som er fuldt ud ligeså effektive betalingsmidler.

I dag er penge ikke længere blot et medium for produktion og udveksling af varer inden for det kapitalistiske samfund. Selve skabelsen af penge er det centrale omdrejningspunkt for akkumulation, udbytning og omfordeling af ressourcer i samfundet. Vi lever således i den finansielle kapitalismes tidsalder

Finansiel udbytning

I den finansielle kapitalisme findes den afgørende klassemodsætning ikke længere mellem arbejder og kapitalist ,men mellem kreditor og skyldner.

I den traditionelle analyse er kapitalistklassen kendetegnet ved ejerskab og kontrol over apparatet til produktion af varer. I en mere tidssvarende analyse, kan vi identificere klassen af kreditorer som dem, der har ejerskab og kontrol med midlerne til at producere de penge, der er hele forudsætningen for den økonomiske aktivitet i samfundet.

Og ligesom arbejderen står over for kapitalisten, så finder vi skyldneren som kreditorens modsætning. Skyldneren kan ikke selv producere og kontrollere de penge, som er nødvendige for hans ageren i samfundet. Han er således afhængig af kreditoren.

Den traditionelle analyse af industrikapitalismen stiller følgende spørgsmål: Hvad er arbejde? Hvordan producerer arbejdet værdi? Hvem tilfalder frugterne af denne værdiskabelse?

I en nutidig analyse af finanskapitalismen bør vi stille følgende spørgsmål: Hvad er penge? Hvordan laves penge i økonomien? Hvem tilfalder værdien af denne produktion af penge?

De fleste mennesker tænker umiddelbart, at penge er de mønter og sedler, som vi går rundt med i lommen, og at de kommer ind i verden ved at blive møntet eller trykt i Nationalbanken.

Det billede er ikke forkert men dog stærkt misvisende, for så vidt at kontante penge kun udgør cirka 6 procent af den samlede pengemængde i Danmark.

Langt de fleste penge i cirkulation er den slags, vi låner i banken. De står på vores bankkonto, og vi kan betale med via Dankort, PBS, netbank, osv.

Det er også denne slags kreditpenge, som udgør de astronomiske summer, der cirkulerer rundt på de globale finansielle markeder.

Den slags penge stammer ikke fra Nationalbanken, men er sat i verden af private banker. Hvis man som privatperson tror, at de bankpenge, man har i banken, modsvares af en tilsvarende mængde kontante penge eller måske guld i bankernes kældre, er man i fare for at blive slemt skuffet.

I bedste fald modsvares de af den gæld, som man selv eller andre skyldnere skylder i banken, eller som staten skylder bankerne.

Bankerne skaber penge ved på den ene side at udstede et lån til en privatperson eller en virksomhed og på den anden side sætte et tilsvarende beløb ind på låntagerens hævekonto.

Lukrativ forretning

Det siger sig selv, at det er en særdeles lukrativ forretning at stå for produktionen af penge i et samfund. Så meget desto mere kan det undre, at vi som samfund nærmest vederlagsfrit har overladt denne forretning til private banker. Det svarer nærmest til at give private virksomheder licens til at opkræve løbende afgift på vores brug af det danske sprog.

Bankernes profit består naturligvis ikke i selve skabelsen af de nye kreditpenge, som når en falskmøntner trykker nye penge.

Profitten består imidlertid i, at låntageren forpligter sig til løbende at betale renter af nogle penge, som banken basalt set har skabt ud af ingenting.

I takt med at større og større dele af samfundsøkonomien finansieres vha. låntagning, dvs. produktion af kreditpenge i private banker, opstår der en større og større klasse af skyldnere, som er underlagt denne form for finansiel udbytning.

Når produktionen og cirkulationen af penge i samfundet overlades til private banker, så underkastes værdien af disse penge også de hysteriske fluktuationer, som efterhånden er blevet hverdag på de globale finansielle markeder.

Den finans- og gældskrise, der i løbet af de seneste tre til fire år har bredt sig til flere og flere områder af samfundet, er ikke en midlertidig forstyrrelse af vores økonomiske system. Det er kulminationen på en finansiel og monetær udbytning, der har stået på i de seneste tre til fire årtier. For så vidt som hele vores økonomi efterhånden er organiseret omkring cirkulationen af kreditpenge, forplanter disse fluktuationer sig næsten øjeblikkeligt til almindelige menneskers privatøkonomi.

Udtjent strejkevåben

Hvis vi ser Besæt Wall Street som udtryk for en gryende klassebevidsthed i klassen af skyldnere og som et oprør mod klassen af kreditorer, afhænger bevægelsens succes af, at den er i stand til at finde frem til nogle tidssvarende modstandsformer.

Tilbage i den industrielle kapitalisme forstod den traditionelle arbejderklasse tidligt, at demonstrationer først bliver rigtigt effektive, når de er bakket op af strejker, der har evnen til at lægge produktionen død.

Denne form for modstand appellerer ikke blot til modstanderens velvilje og samvittighed men truer med simpelthen at erodere hans indtjeningsevne.

For så vidt som vi ikke lever i den industrielle kapitalisme, og skyldnerklassen netop ikke er sammenfaldende med arbejderklassen, giver det ikke mening at bruge strejken som våben. En stor del af skyldnerklassen er præcis karakteriseret ved ikke at have et arbejde, som de kan true med at nedlægge. Og en endnu større del risikerer blot, at en strejke er netop den undskyldning deres arbejdsgiver behøver for at flytte arbejdet til Kina.

Gældens potentiale

Skyldnerklassens skæbnefællesskab består i, at de har gæld. Denne gæld udgør samtidig også deres revolutionære potentiale.

Mens den traditionelle arbejderklasses ultimative våben var den kollektive arbejdsnedlæggelse, er skyldnerklassens ultimative våben den kollektive gældsforsømmelse.

Den globale finans- og bankelite kan mageligt tillade sig at overhøre alverdens protester, som udtrykkes vha. skilte, bannere, taler, blogs, sange, Facebook, Youtube-klip, tweets, osv. Men hvis betydelige dele af under- og middelklassen i USA, Europa og andre steder i verden omsider fik nok af at sidde og vente på, at de hver for sig gik fallit og i stedet bestemte sig for kollektivt at holde op med at betale af på deres gæld, ville det være svært for selv den mest kyniske hedgefund manager at ignorere.

Pludselig ville det være folket og ikke de finansielle markeder, der bestemte værdien af pengene.

Hvorvidt den politiske mobilisering, som for øjeblikket finder sted inden for rammerne af Besæt Wall Street-bevægelsen, kommer så vidt, er tvivlsomt. Det afhænger af, hvor stor en del af middelklassen, der fortsat identificerer sig med kreditorklassens ideologi, og hvor stor en del, der efterhånden er nået til et punkt, hvor de oplever snart ikke at have andet tilbage at miste end deres gæld.

 

Ole Bjerg er sociolog og lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS

Serie

Kronikserie: Oprør

Det Arabiske Forår, ungdomsoprør i Spanien, vrede masser i London, Besæt Wall Street i USA. Oprøret breder sig, og de demonstrerende kræver et nyt samfund. Hvorfor eksploderer oprøret netop nu? Hvad skal der til for, at råbet bliver hørt, så oprøret ikke ender som en fuser? Hvad kan vi lære af tidligere oprør? De spørgsmål sætter danske og udenlandske eksperter og oprørere fokus på i Informations kronikserie.

Seneste artikler

  • Oprør uden opbakning

    5. december 2011
    En bølge af sociale protester skyller over Europa. Forrest i kampen går en politiseret ungdomsgeneration, der mangler arbejde og savner demokratisk indflydelse. Men hvor er de etablerede organisationer og fagforeninger?
  • Danskerne har indledt et stille oprør

    24. november 2011
    Landet over er vi er begyndt at udvikle nye fællesskabsbaserede svar på krisen, men vi mangler fortsat en proces, der kan sikre, at deres potentiale udfoldes tilstrækkeligt hurtigt. Og her er det traditionelle politiske system ikke til megen hjælp — snarere tværtimod
  • ’Jeg vil ikke have en ny iPhone, jeg vil have et nyt liv’

    21. november 2011
    Hvad vil de mange protestbevægelser, der spreder sig overalt? Ægte demokrati, arbejde. Ja, men også: En anden måde at leve på. De rækker langt ud over traditionelle forståelser af politik
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

"Mens den traditionelle arbejderklasses ultimative våben var den kollektive arbejdsnedlæggelse, er skyldnerklassens ultimative våben den kollektive gældsforsømmelse"
- hvordan undgår man at betale, når når de "penge" man tjener, kun findes som trykte tal på en lønseddel, og ellers "lever deres liv" på plastikkort.?

Jeg forstår simpelthen ikke denne vinkling.

De mennesker der har stiftet gæld har gjort det frivilligt, og dermed har de også en forpligtelse til at tilbagebetale den på de vilkår aftalen er indgået til.

Alt andet er offer retorik a la "Han er således afhængig af kreditoren."

Så forstår jeg heller ikke, hvorfor hedge fund manageren skal bringes ind i dette, med mindre det er for at skabe drama og stemning, da en sådan oftest forbindes med noget negativt.

En hedge fund er en investeringsvirksomhed, som belåner sin egenkapital flere gange, gearing, for så at bruge denne kapital til udlevelse af en investeringsstrategi.

Dette har som udgangspunkt intet med borgernes problemer med at betale deres gæld på boligen og forbrug.

Leif Højgaard

"...hvis betydelige dele af under- og middelklassen i USA, Europa og andre steder i verden ...bestemte sig for kollektivt at holde op med at betale af på deres gæld....ville det være folket og ikke de finansielle markeder, der bestemte værdien af pengene" - det er her det nye 'strejkevåben' ligger.

I 70'erne var der problemer med utætte tage i den nyopførte bebyggelse 'Galgebakken' i Albertslund. Der begynste først at blive lyttet til lejernes krav om udbedring af konstruktionsfejl da vi begyndre at deponere huslejen på en spærret bankkonto i stedet for at betale husleje.

Der skal altså først formuleres nogle krav og tages forholdsregler - før der sker noget.

Mikael P.
Mediter lidt på disse sætninger:

"Bankerne skaber penge ved på den ene side at udstede et lån til en privatperson eller en virksomhed og på den anden side sætte et tilsvarende beløb ind på låntagerens hævekonto.

Det siger sig selv, at det er en særdeles lukrativ forretning at stå for produktionen af penge i et samfund. Så meget desto mere kan det undre, at vi som samfund nærmest vederlagsfrit har overladt denne forretning til private banker.”

Med venlig hilsen

Mark T

Jeg mediterer.

Hvis jeg låner 100.000 til 5% og sætter på min hævekonto til ½%, så er det enten fordi de snart skal bruges til noget, eller fordi jeg er dum.

Det sidste kan vi jo ikke lovgive imod?

John V. Mortensen

Sandheden er, at det bedste våben mod bankerne er - og bliver, lad være med at låne, fordi nemme penge - ofte er slemme penge. Man låner af en ven og skylder en uven, din skyld - er de andres skyld, måske - ja, det er i hvert fald forbrugssamfundets skyld, opfundet af politikerne, fordi det skabte vækst. Lad noget af protesten gå den vej.

Med hensyn til K. Marx’s kapitalanalyse så er her et par citater fra et af mine indlæg på tråden ’folk har misforstået OWS’: http://www.information.dk/283341#comments :

” Udgangspunktet og den centrale pointe i den Marx’ske ’ ’Kritik der politischen Oekonomie’ er en filosofisk begrebsanalyse af rigdoms- og værdi-begreberne med udgangspunkt i de empirisk forekommende sociale varebytteprocesser, således som disse i stigende grad er blevet dominerende i den europæiske ’moderne tid’(efter 1500-tallet) på grund af den voksende specialisering og deraf følgende individualisering i de mere og mere arbejdsdelte samfund.

Sigtet med denne begrebsanalyse var at bestemme pengenes og de monetære markedsmekanismers logiske oprindelse.

De pengeformidlede markedsmekanismer medfører nemlig at samfundsindividerne, som fremstillere af deres i koordinerede fællesskaber frembragte livsfornødenheder, bliver adskilt fra deres individuelle forbrug og nydelse af disse producerede livsfornødenheder.

Deres roller som henholdsvis producenter og konsumenter adskilles via de pengeformidlede markedsudvekslinger, hvad der igen muliggør at udvekslingsmidlet, pengene, kan hobe sig op hos et udsnit af befolkningen, og af dem bruges som kontrollerende socialt magtmiddel overfor resten af befolkningen.

Når menneskene alene forstår ’værdi’ som noget, der kommer til syne i varebytninger, og derfor forbinder ’rigdommen’ med pengesymboler, indsnævres deres forståelse af ’økonomi’ til alene at omhandle socialt interne relationer isoleret fra de menneskelige samfunds naturgivne forudsætninger og deres egne biologisk og emotionelt funderede, individuelle behov og præferencer.”
...
” Gennem sine analyser nåede han (Marx) efterhånden frem til, at afskaffelsen af penge, som jo af den udstedende institution, statslig eller privat, kan produceres vilkårligt, f. eks. eksemplificeret ved de nuværendeUSA’nske magthaveres forskellige tiltag i forbindelse med ’den aktuelle økonomiske verdenskrise’, ville være en forudsætning for overskridelse af den kapitalistiske samfundsform og oprettelsen af et andet, af ham benævnt som ’kommunistisk’, samfund.

Hans eget forslag til en overskridelse af det vilkårlige abstrakt-kvantitative pengesymbols formidling af de sociale bytteværdier og dermed af kapitalismen var at indføre et andet abstrakt-kvantitativt værdisymbol til formidlingen, nemlig ‘arbejdstidsanvisninger’, altså den abstrakte, forstået som kvalitetsløse, menneskelige ’arbejdskraft’ alene målt i tid, hvorved den jo blev kvantificerbar.
Derved ville det bytteformidlende værdisymbol blive knyttet til dette arbejdskraftbegreb, der så, som en ’substans’ i de udbyttede fænomener, varerne, fastsatte disses ’værdier’.
På den måde ville samfundsindividerne som producenter blive ligestillede og en ophobning af byttemidlerne blive umuliggjort.

En sådan ophobning hos et mindretal af befolkningen via den private ejendomsret er jo netop den uomgængelige forudsætning for kapitalismen.”

Med venlig hilsen

Jens Overgaard Bjerre

Betal med chash.

Jeg kan stadig ikke fatte at Nationalbanken, ifølge finansforbryderen Klaus Riskær Pedersen, har givet bankerne lov til at lege med indskydernes penge.

Nationalbanken råder over 80 millarder og nu har de private banker altså ret til at råde over indskyderne penge på 400 milliarder. Til deres spekulationer og ragen til sig.

Jeg fatter det ikke. Er der ikke en ærlig (eller uærlig) sjæl som kan forklare mig hvordan det hænger sammen.

Jeg læste, at grækerne ikke længere ville tage kort som betalingsmiddel. De ville se kontanter. Men hvis bankerne er på vej, med vores penge, mod konkurs er det jo ikke så mærkeligt.

Når nogen udøver et erhverv, skal det sikres, at de ikke har negativ indflydelse på andre. Når nogen bygger en bro, skal det sikres at broen ikke falder sammen. Ligeså burde Finanssektoren udøver risikostyring, så denne sektors handlinger ikke påvirker andre negativt, og det på en måde så det er så transparent, at de kan kontrolleres af udenforstående.

Finanssektoren har udviklet sig til en uoverskuelig organisme sammenbundne ejerskab, indbyrdes långivning og andre finansielle værktøjer . Det er blevet en magtfaktor der ikke kan kontrolleres politisk, bla. fordi den udøves på tværs af landegrænser. Den har tiltaget sig hele magtdelingen både den udøvende, lovgivende og dømmende. Finanssektoren er blevet så kompleks og international at politikerne ikke kan sikre en tilstrækkelig lovgivning. Finanssektoren er den udøvende ved at være den der giver lån til både almindelige mennesker til bolig mm, til virksomheder så de kan starte og eller udvide produktionen, eller købe statsobligationer så stater kan låne penge. Finanssektoren agere også den dømmende magt, der f.eks kan tvinge renterne op, så en person/virksomhed eller land ikke længere kan betale af på gæld men kun se gælden blive større og større.

Finanssektoren er selve problemet, fejlen i systemet og kan ikke bare rettes op, men skal fuldstændig omstruktures, bla så Finanssektoren kommer under politisk demokratisk kontrol

Michael Kongstad Nielsen

Artiklens forfatter er ikke bankmand eller økonom, men sociolog. Ikke et ondt ord om sådan nogle, men jeg synes man mærker den manglende fagkundskab. F.eks. i forklaringen på pengeskabelse. Hvis det er de private banker, der skaber penge, som det hævdes, må der tænkes på gevinster ved køb og salg af "værdipapirer" på børserne, samt gevinster ved almindelige bankforretninger. Men den første del er bankerne jo ikke alene om. I så fald er også private børshandlende, fonde, forsikrings- og pensionsselskaber osv. pengeskabere, og derved bliver vi næsten alle sammen pengeskabere.

Bankerne låner i øvrigt også indbydes. Det var jo den refinansiering, der frøs til is, og skabte den første finanskrise startede.

Men selv om vi går ind på ideen eller præmissen om, at der er to klasser overfor hinanden, ikke arbejderklassen overfor kapitalistklassen, men nu skyldnerklassen overfor kreditorklassen, så holder logikken ikke vand.

Arbejderen ejede sin arbejdkraft, som vitterlig var noget værd, den kunne sælges hver dag, den var der igen næste dag. Skyldneren derimod ejer ikke noget, der han køber for lånte penge, og de skal jo betales tilbage. Næste dag kan lånet ikke bruges en gang til, som arbejdskraften kunne - låntagen er tværtimod blevet fattigere næste dag, fordi der er løbet renter på lånet.

Altså - ideen med at skyldnerklassen har en styrke, de kan bruge i kampen mod deres långivere, er ikke noget værd, hvis ikke man bare render fra sit ansvar og sin gæld, hvilket normalt er strafbart.

Det bedste våben mod finanskapitalen er at undgå at optage lån.

Aksel Gasbjerg

Læs her et blændende godt interview med en OWS-aktivist (Brian Willson):
http://www.democracynow.org/2011/10/28/blood_on_the_tracks_brian_willsons

Brian Willson er gammel Vietnam-veteran, der i 1969 i en vietnamesisk landsby fandt hundredvis af døde civile - mange børn - dræbt af USA's bomber og napalm.
I 1987 ville BW i en fredelig demonstration i USA forhindre et tog i at transportere våben til udskibning til Nicaragua (som led i Reagans Iran-contra krig mod Nicaragua). BW fik begge sine ben kørt over af toget. Han har netop udgivet bogen "Blood on the Tracks".

Indfør guld-/sølvbaseret møntfod, som derved forhindrer altødelæggende inflation, forbyd renter, og indfør direkte demokrati. Så spredes magten mest muligt, således at potentialet for korruption, magtmisbrug og lobbyisme mest muligt,

ups - sidste sætning skal lyde:

Så spredes magten mest muligt, således at potentialet for korruption, magtmisbrug og lobbyisme forhindres mest muligt.

Okay Mikael P. kl.:13:11 og Michael K. N. kl. 17:07,

altså, - meningsindholdet i denne snørklede artikelsætning:
”Bankerne skaber penge ved på den ene side at udstede et lån til en privatperson eller en virksomhed og på den anden side sætte et tilsvarende beløb ind på låntagerens hævekonto”
kan forenkles til at være:
”Bankerne skaber penge ved simpelthen at bogføre et givent beløb på låntagerens hævekonto.”

Med venlig hilsen

Jeg har på fornemmelsen at der er meget forbi-hinanden-snak her i tråden. Mange relaterer til den individuelle privatøkonomi i stedet for den overordnede globale finanssektor.

Uanset hvordan man drejer og vender det, kan der vel ingen være uenig i at den globale finanssektor er udenfor demokratisk kontrol.

Så kan man spørge sig om det kan og være mening at vi på den ene side udbreder demokrati med missiler og gulerødder hen over kloden, endda sætter vores egne etiske og humanistiske spilleregler ud af kraft for dette noble mål, og på den anden side har afgivet magten over sådan noget elementært og altafgørende som kontrollen over økonomien til anonyme, usynlige managere, dealere, gamblere og lykkeriddere, mafiosi, og hvad ellers der boltrer sig på de internationale finansverdens legepladse, helt og aldeles uden forpligtelser og ansvar overfor de demokratiske institutioner som skulle administrere vore samfund?

Og hvad har det med at gøre med at jeg selvfølgeligt skal tilbagebetale min billån i banken?

Det har forresten ikke været sådan i "alle dage" at bankerne havde lov til at fabrikere deres egne penge.

Michael Kongstad Nielsen

Men Mark Thalmay - bøgerne skal jo stemme.
Det må ikke være ren fiktion det hele. Der skal være solvens osv., ellers kommer Finanstilsynet forhåbentligt efter dem. De eneste der stadig kan udstede penge, er nationalbankerne, så vidt jeg ved.

hybris nemesis

Jeg har også indtryk af, at forfatteren ikke har den nødvendige fagkundskab til at skrive om økonomien bag dette emne og derfor ikke får det formidlet ordentligt.

Han ser på den sociologiske klassekamp, men forstår ikke hvordan økonomien bagved kreditor og skyldner fungerer.

Det er også et vanskeligt emne, som jeg har forstået det foregår pengetrykning i USA sådan her.

Staten har brug for penge til at betale løbende udgifter og afdrag og renter på den offentlige gæld.
Den beder derfor den amerikanske centralbank FED'en om et lån. FED'en låner staten pengene ved at trykke nye penge og trykker samtidig statsobligationer som staten skal betale af på med rente.

Det er en forklaring på, hvorfor staten/skatteyderne er bankernes gældsslave. Staten kunne bare selv trykke pengene uden at skulle betale renter, hvis centralbanken ikke var privat ejet. Risikoen ved at lade staten styre pengene er fristelsen til at trykke penge for at betale for evt. underskud.

FED'en er ejet af private banker og træffer uafhængige beslutninger, men dens bestyrelse vælges af staten.
Staten får overskuddet fra udlånene, men bankerne får en dividende og har stor indflydelse på dens beslutninger, f.eks. skal FED'en ikke aflægge regnskab.
FED'en har meget stor magt ved at kunne sætte renten og bestemme pengemængden. Derved kan den skabe økonomiske udsving i den ene eller anden retning. I perioden 2001-2007 holdt FED'en renten meget lavt hvilket var med til at give alt for mange mennesker mulighed for at købe hus og derved skabe en boligboble.

Det skabte en stor profit for bankerne at låne alle disse penge ud.

Da boblen så sprang gik almindelige mennesker ned mens bankerne blev reddet ved at staten lånte penge af FED'en til at redde banker som havde lånt for mange penge ud som de ikke havde.

Mange beskylder bankerne for at have magten over amerikanske politikere ved at betale for deres kampagner og derved gøre dem afhængige af bankernes penge. Derved bliver FED'en ikke kontrolleret og bankerne reddet fordi politikerne er afhængige af bankerne for at blive genvalgt.

Derudover er anklagen, at banker/store virksomheder ejer medierne og derved manipulerer nyhederne så folk ikke ved hvad der foregår.

Alt i alt gør det det muligt at låne en masse penge til stater og borgere som banker kan låne billigt i centralbanken og derved tjene en masse penge på andres bekostning.

Meget af ovenstående kan desværre overføres til Danmark, såsom uafhængig privat nationalbank, bankpakker, medier der ikke rapporterer alle historier, politikere der tjener virksomheders interesser.

Tak til information for at skrive om disse ting modsat andre aviser i danmark.

En god film om det monetære system kaldet The International Money Masters kan ses her:

http://video.google.com/videoplay?docid=-515319560256183936

Heinrich R. Jørgensen

Udmærkede betragtninger fra Ole Bjerg.

Historisk materialisme er et udmærket afsæt for analyse og reflektioner.

Deraf kan man dog ikke udlede, at et materialistisk historiesyn bør anlægges. IMO har dette en meget begrænset forklaringskraft. At tænke på et begreb (!!!!) som penge ud fra en materialistisk tilgang, demonstrerer vanviddet.

Michael K.N. kl. 17:49
Ja, sådan nogle af metallegeringer og papir med dronningebillede på.
Men jeg kan da godt udfærdige et papir og underskrive det, hvorpå der står, at jeg skylder dig tusind kroner.
Hvis du kan få andre til at tro på det, kan du bruge det som en tusindkroneseddel overfor dem. Og pludselig er der kommet tusind kroner mere i omløb.

Venlig hilsen

@Mikael Petersen

Det er korrekt, at de af os, der optager lån også må være ansvarlige for at betale dem tilbage.

At være ansvarlig forudsætter, at man har et valg. Og selvom vi har et valg, i hvert fald i nogen grad, om vi vil tage et lån eller ej, har vi ikke noget valg i forhold til, om de penge vi bruger er gæld, der udlånes til en rente, hvor gæld og rente aldrig kan tilbagebetales. Den problematik skal også med - som den også er i artiklen.

Blev al gæld betalt ud, ville der ikke være nogen penge i omløb.

Det betyder på den anden side også: jo mere vækst, jo mere fremgang i økonomien, desto flere penge er der brug for. Da disse penge skabes som gæld, betyder det, at jo flere penge, der skabes, desto mere gæld vil der være i systemet, indtil man når til det punkt, hvor det bliver for meget af det gode.

Det er et gigantisk ponzi scheme, der belønner centralbankerne og bankernes rentebærende penge-ud-af-den-blå-luft maskine. Og dem der ejer dem.

Interesserede kan klikke på dette link for en enkel fremstilling af problemet med "penge som gæld":

http://www.youtube.com/watch?v=vVkFb26u9g8

Michael Kongstad Nielsen

Mark T.
Der bliver ikke skabt nye penge af det. For du har jo lånt de tusind kroner af mig. I stedet for at betale dem tilbage til mig, skal du betale dem tilbage til en tredje person, som jeg har solgt gældsbeviset til.

Peter Pedersen

Det er (forhåbentligt) kun Information, der har så ringe kvalitetskrav, at man kan bringe sådan en gang indholdsløst gylle.

Jeg skal dog nøjes med at advare imod, at i DK ender "afdragsstrejken" henne i Fogedretten,
ved at man sat ud af sin ejendom / sit lejemål
- og at ejendommen / hhv. ved at genstanden, der evt. er stiftet pant i sættes på tvangsauktion,
men den del af gælden, som prisen for det tvangssolgte ikke dækker, hæfter man fortsat for med rente og rentes rente + sagsomkostninger, retsafgift, advokatsalær osv.

Det bevirker ganske man måske kommer tættere på "proletariatets" rødder...samt skabe et nyt proletariat henne på parkbænken,
men det var vel næppe på den måde, forfatteren havde tænkt sig .. eller hvad ?

Såfremt man seriøst mener, at kreditorerne har for megen magt, kan enhver jo frit vælge at lade være med at stifte gæld.

man privatiserer nationalbanken for at forhindre at staten bare trykker penge når økonomien går dårlig... Ja, dette er sket et par gange i fortiden, men med den nuværende sammenfletning, politisk som økonomisk, tror jeg ikke at det ville være en realistisk fare i vores del af verdenen.

Men fint nok, så fik vi has på at staterne ikke bare kan trykke farvede sedler. Men problemet er jo at det nu er bankerne der gør det og at de skaber penge ud af ingenting. Ved at sælge varm luft og tomme løfter til hinanden.
Det har dalene intet at gøre med overforbrug og ikke betale tilbage hvad man har lånt i banken.

Hvorfor er finansverdenen så allergisk overfor en skat på transaktioner?

Nok fordi de ikke har en interesse i at finansmarkedet nogensinde stabiliseres. Se hvem der vinder for hver økonomisk krise vi bløder for.

Michael K. N. kl. 18:16

Javist, men hvis der på papiret står, at jeg først er forpligtiget til at betale dem om et år, får jeg først en 'monetær økonomisk krise' på halsen til den tid, hvis du altså ikke har givet mig nationalbankens 'dronninge-smykkede' 'penge', og jeg ikke har opbevaret dem.
Indtil da kan vi jo dele det, du køber for mit 'gældsbevis'.
Om et år går jeg fallit og du mister nok den tillid du tidligere havde, men hva' fa'en - den tid den sorg, :-).

Minder det dig om noget aktuelt storpolitisk, :-)

Med venlig hilsen

DING DONG DYNAMOLYGTE

skyldnerklassens ultimative våben er den kollektive gældsforsømmelse.

Kan Ole Bjerg forklare hvordan vi undgår: nedskæringer i det offentlige, decimering af vores pensionsopsparinger, øgning af pensionsalderen, fald i beskæftigelsen, øgning af skatterne - ved at udøve "gældsforsømmelse" overfor en gæld som andre har stiftet og staten betaler med vores skattekroner.

Når jeg læser sådan en gang vås som ovenstående artikel så kigger jeg altid efter et "skjult" budskab i al våset. Er det måske denne sætning:

"Udtjent strejkevåben" ??

eller denne

"I dag synes arbejder og kapitalist såvel som venstre- og højrefløj forenet i en stræben efter mere vækst." ???

eller denne

"Vi kan vælge nogle politikere der tør sige finanskapitalen imod og lade bankerne gå ned - ligesom i Island"

....men det sidste skrev Ole Bjerg jo netop ikke.

Heinrich R. Jørgensen

I stedet for at tale om "penge" som om det var et materielt fænomen, eller et koncept der lader sig inkarnere som mønter, sedler eller bits, var det måske mere korrekt at sige, at består af "gæld" og "fordringer".

Gad vide hvordan det kan være, at gældsslaveriet har været udbredt i "den vestlige verden" i små 2.000 år? Hvorfor mon folk ikke har gjort oprør mod denne åbenlyst urimelighed? Kastet åget (eller ågeren) af sig? Hvorfor denne konfliktskyhed? Hvorfor er pengeåget blevet accepteret som om det var en naturlig indretning?

Svar: Fordi den romerske kirke i 382-384 reviderer en række "hellige tekster" ganske kraftigt, på en sådan måde, at det skal sikre, at folk holdes nede i armodens sump, åndeligt som materielt. Udbytning af afmægtige mennesker.

Værst er "Matthæus-evangeliet" (revideret af St. Jerome), bl.a. her:
"giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere"

Sammenlign med "Lukas-evangeliet":
"giv os hver dag vort daglige brød, og forlad os vore synder, for også vi forlader selv enhver, som er skyldig over for os"

Det er den romerske guds vilje, at folk skal leve fra hånden til munden (hver dag i håb om brød til denne dag), er at skyldighed er vigtigt.

Endnu mere absurd er det, at de mange "toldere" der harceleres mod, ikke er hverken havnefogeder, skatteopkrævere eller embedsmænd. Det græske ord betyder snarere arbejdsgivere eller udlejere.

Verdenshistoriens måske mest konsekvente afvisning af udbytning og kapitalisme (forrådsophobning) er blevet forvansket til dets modsætning.

Apropos materialistisk historieskrivning.

Heinrich R. Jørgensen

Peter Pedersen:
"i DK ender “afdragsstrejken” henne i Fogedretten"

Det viser netop, at udsagnet om at politiet har et voldsmonopol er usandt. Også anklagemyndigheder, domstole, fogeder, kriminalforsorg, militær o.a. udøver vold.

Staten har et voldsmonopol. Et koncept, der i pænere vendinger omtales som "retsstaten" ;-)

Peter Pedersen

@ Heinrich

Det er en helt forkert slutning.

For det første har politiet ingen ret til at anvende vold idet "anvendelse af den nødvendige magt"
er noget ganske andet end det, der normalt forstås ved vold,
der jo normalt vil henhøre under straffelovens regler og oftest vil medføre en straf.

For det andet : Domstolene - herunder fogedretten - tager ikke "fat i nogen" rent fysisk, men afsiger kendelser eller domme, som den udøvende magt skal håndhæve - og er det fysisk er det oftest ved hjælp af låsesmede, flyttefolk osv.

Det er en oftest en særdeles indgribende handling for den enkelte borger, når fogedretten afsiger kendelser; fx beslutter at sætte folk ud af deres hjem, men en voldshandling er det efter gængs terminologi ikke i nærheden af.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg er bange for, der efterhånden er en del
mennesker, der betragter gæld som en indkomst. Og indkomst skal man selvfølgelig ikke betale tilbage, så gæld skal man heller ikke betale tilbage.

At pengeteori er svært - at forklare for en liberalist - fremgår tydeligt af dette citat fra vores tidligere udenrigsmister Uffe Elleman da han på sin blok gjorde forsøget:

Den enkelte islænding kan være nok så rasende på de landsmænd, der gearede sig selv og deres samfundsøkonomi ud over afgrundens rand i vilde spekulationer – men det er nu engang sådan i et civiliseret samfund, at man bærer et kollektivt ansvar for, hvad staten foretager sig.

...han er ikke langt fra Ole Bjergs logik.

Tak til Ole Bjerg for en klog artikel.

Det er sjovt at se, hvordan vandene deler sig i dem, der bakker op om 'gældsforsømmelse' og dem, der er højlydt forargede, for 'hvor er vi så henne? er det ikke bare spekulation i at unddrage sig gæld?' osv.

En af mine bekendte lånte engang 30.000 kr. i form af datidens statsgaranterede lån. Han endte op med en gæld på en halv million. Kunne man ikke mene, at de banker, der lukrerede på det, havde tjent nok på et tidspunkt?

Det er lidt underligt at høre helt almindelige mennesker i så høj grad, som Ole Bjerg også nævner, identificere sig med kreditorerne og deres moral. Jeg hører også mange mennesker sige, at det nok er grækernes egen skyld, for de har jo levet over evne, og nu gider de ikke betale gælden, og så kan de lære det ... !

Men islændingene da? Ja, de nægtede jo, i modsætning til grækerne, overhovedet at indlade sig på centralbankernes betingelser. De sagde simpelthen nej til 'an offer you can't refuse'. Grækerne, eller rettere: den korrupte græske regering, har allerede indladt sig på deres betingelser og inviteret dem indenfor. Som man siger: Djævelen kan ikke træde ind i dit hus, medmindre du selv har inviteret ham.

Grækerne er, efter min mening, nødt til at lave en kollektiv ctrl-alt-delete og genstarte drachmeren. Det vil sige: at melde sig ud af eurozonen og muligvis også EU. Hvis de nu ikke var så stupidt fokucerede på deres gamle had til Tyrkiet, kunne de også genstarte den relation og gå i forbund med en af det helt stærkeste økonomier i området, men det er nok ikke sandsynligt. Tyrkiet skal, hvad jeg også tror, de er klar over, fuldstændig opgive tanken om optagelse i det skrantende og korrupte EU. Serberne burde også gøre det samme, for nu bliver Kosova-serberne igen terroriseret af NATO-styrkerne, der totalt har favoriseret albanerne i området og svigtet deres rolle som fredsbevarer.

Englænderne burde følge den folkelige opinion og simpelthen melde sig ud af EU. De burde tage konsekvensen af deres kritik. Irlænderne burde følge trop, for de har for længst gennemskuet hele det syge euro-projekt.

Spanien, Italien, Grækenland, Portugal burde følge Irlands eksempel. Franskmændene burde især passe på, for deres middelmådige leder Sarkozy har ikke helt set det komme endnu, men tror at det vil redde hans røv at føre an i plyndringen af Libyen. De nye EU-medlemmer fra Østeuropa burde studere nøje, hvad der foregår for tiden, for turen kan snart komme til dem. Deres eneste redning kan være, at de endnu ikke har vænnet sig til det overforbrug, vi har i resten af Europa.

Omfanget af gæld i Verden er langt udover, hvad der kan betales tilbage - hvorved den ikke vil blive betalt tilbage. Men hvordan skelner man mellem gældsofre og gældsopportunister? Det er jo her, vandene deler sig.

Det kan man simpelthen ikke. Der findes ikke et moralsk måleapparat, der kan skelne hårfint mellem dem der er egentlige ofre for Grådighedens Imperium, dem der har ladet sig forføre af det, dem der har øjnet chancen og sagt: hvad-er-der-i-det-for-mig og går-den-så-går-den. Og endelig: dem der kynisk og snedigt har iværksat hele apparatet.

Sagen er, at vi ALLE har et ansvar. Skyld bør vi ikke tale om, medmindre vi er masochister - det vil jeg ikke anbefale. Skyld bør transformeres til ANSVAR for fremtiden, resten af vores liv og vore børns liv. Og for dem, der her og nu er direkte ramt uden at have haft mulighed for andet og uden mulighed for at gøre noget fra bunden af skraldedyngen.

Husk hvordan Gandhi bragte et Imperium til fald. Han fik folk til at sætte sig ned og holde op med at medvirke til Imperiets opretholdelse. I den situation kan Imperiet ikke stille en skid op. Det globale finansimperium kan intet stille op i den situation, hvor et meget stort antal mennesker nægter at betale de syge ågerrenter, de helt bevidst har påført Verdens folk.

Sig nej til gæld.
http://paradigmet.blogspot.com/2011/10/bankvsen-og-religion.html

Heinrich R. Jørgensen

Peter Pedersen:
"Det er en helt forkert slutning."

Fair nok,

at kalde statslig magtudøvelse for et "voldsmonopol" er selvfølgelig en polemisk stramning.

Men måske det går an, hvis det velkendt skældsord erstattes med at vi i stedet taler om at staten har monopol på tvang? Et "tvangsmonopol".

Mere væsentligt er dog, at statens magt ikke er isoleret til det værn, der fra tid til anden svinger knipler o.lign. Domstolene er en integreret del af det statslige monopol på tvang.

Michael Kongstad Nielsen

Morten Hansen - islændingene sagde ikke nej til at betale deres gæld, de sagde nej til at betale kollektivt for bankkrak (Icesave), som de hverken havde lod eller del i.

Det frygtelige, jeg fornemmer i denne debat, er, at det anerkendes, at man som privatmenneske kan opføre sig ligesom finanskapitalisterne, og så smide det hele fra sig - og lade det kollektive rydde op bagefter. D.v.s. at alle de mennesker, man ellers skulle tro var kollektivt indstillede, er parate til at lade kollektivet betale for deres egne gældsforsømmelser.
Og dette brud på almindelig opfattelse af ret og moral forsvares ved at henvise til, at alle de andre også er anløbne og uforsvarlige og nogle ågerkarle. Vi må

Morten, jeg er pro-EU, men må desværre indrømme at EU's sjæl er solgt til markedskræfterne, derfor er jeg helt enig med dig. Vi bliver nødt til at kalde den bluff som hedder: "gør som vi siger ellers går det helt galt"
situationer som Grækenlands statsgæld har intet at gøre med at betale sit lån i banken tilbage. Disse situationer er skabt af en uhellig alliance mellem korrupte politikere og hensynsløse finansfolk for at afpresse befolkninger og få regeringer til at sælge ud af de fælles ressourcer og arvesølven.

olivier goulin

Hvis man ikke ønsker at betale renter, så skal man bare undlade at stifte gæld. Der er absolut ingen, der tvinger en til det.

Mere kompliceret er det vel ikke.

/O

Alle de hellige overser, at omstændighederne tvinger enhver til at stifte gæld! Man kan ingen vegne komme i vort samfund uden at stifte gæld - til bolig, til at anskaffe et produktionsapparat til sin lille virksomhed, til uddannelse m.m.m. Og det handler om, at en klasse uretmæssigt har sat sig på værdier, som de slet ikke har ret til - men har fået, fordi de har kunnet sætte magt bag deres indkomstkrav. Det handler virkelig om, hvem der ejer produktkionsmidlerne.

Brian Pietersen

All alone, or in two's,
The ones who really love you
Walk up and down outside the wall.
Some hand in hand
And some gathered together in bands.
The bleeding hearts and artists
Make their stand.

And when they've given you their all
Some stagger and fall, after all it's not easy
Banging your heart against some mad bugger's wall.

"Isn't this where...

Michael Kongstad Nielsen

Peter Hansen:
Der er ikke noget i vejen med at optage et lån. Men der er noget i vejen med ikke at ville betale det tilbage. Det er der, moralen er ved at skride.

Peter Pedersen

@ Heinrich kl 20:57

Jah, det vel dybest set hele formålet med at danne en "stat"
hvis man vil undgå krigsherrevælde og / eller mufti-håndhævet lokale sharia-regler, rockerdikteret lokalt (socialdemokratisk ;-) bystyre osv, osv.
at magtmonopolet tilfalder staten - eller "Kongen" som det af historiske årsager jo hedder i den danske Grundlov.

Men derfor jo også ret væsentligt at holde på magtens deling i tre enheder, men udlicitering af magten kan jeg ikke se, er muligt eller ønskeligt på nogen måde

olivier goulin

Det handler om forbrugernes magt.

Her, som i alle andre anliggender, er det den enkelte, der med sine valg, baseret på moral, ideologi og retfærdighedsfornemmelse, yder sit lille bidrag til de store forandringer.

Lev efter evne. Bo til leje. Undlad at optage store forbrugslån. Vær sparsommelig, nøjsom og økonomisk. Gode dyder med en masse andre sidegevinster, i øvrigt.

Så bidrager du i hvertfald ikke til bankernes profitter.

Er man erhvervsdrivende, er situationen naturligvis noget vanskeligere, men hvis blot ganske almindelige forbrugere fulgte levereglerne ovenfor, så ville bankernes indtægtskilder skrumpe gevaldigt ind.

/O

olivier goulin siger:
"Hvis man ikke ønsker at betale renter, så skal man bare undlade at stifte gæld. Der er absolut ingen, der tvinger en til det.

Mere kompliceret er det vel ikke. /O"

Det er den slags "moral", som under sig har en beskidt tankegang. Beskidt forstået både som absurd, ufornuftig og meningsløs og som udtryk for en modbydelig kynisk etik.

Denne diskussion handler om demokrati. Skal vi lade finansmarkedet kontrollere det hele eller skal vi for en gang skyld lade demokratiet tale.

Det sidste betyder at vi nægter at spille med på ågerkarlenes præmissser.....

Vi skal ikke længere lade penge bestemme over politik og samfundets indretning, men omvendt.

Dette rådne og lyssky finansystem skal ændres fra grunden og al gæld i verden eftergives

Penge er ikke andet end de fiktive symboler vi gør dem til. Det vigtigste og det som virkelig burde bestemme er det liv vi befinder os i med al dets overvældende materialitet og væren.

Denne kvantificering af samfundet vi har set kulmineret i de sidste mange års ultraliberalisme er uudholdeligt og destruktivt og det er en kvalificering af menneskelivet og samfundet som er Wall Street bevægelsens egentlige mål......Dette betyder en høj etik baseret på medfølelse og kærlighed og visdom

Ikke tåbelige lappeløsninger, som- forgæves- søger at cementere et vaklende absurd system. .

John Vedsegaard

- og så skal man ikke glemme den gæld der er til det offentlige, som jo aldrig glemmer men bare skriver ublu renter og gebyrer oven i. Det offentlige er meget værre end pengeinstitutterne nogensinde har været.

Torben Arendal

Den amerikanske Federal Reserve Bank er en privat organisation bestående af aktieejer som er andre banker fra forskellige af de forenede stater. De bestemmer penge strømmen.

Den katolske præsident John F. Kennedy var udmærket klar over at the FED havde uovervindelig magt og kostede statskassen og de amerikanske skatteyder dyrt ved trykning af amerikanske dollar sedler.

Præsident J. F. Kennedy ønskede, ved indførelse af eksekutive ordre 11110, den 4. juni 1963, at den amerikanske stat selv skulle stå for trykning af dollar og derved slip for at betale renter til Federal Reserve Bankerne. En og fem dollarsedler kom i omløb. Inden 10 og 20 dollarsedler nået gaden var Kennedy myrdet den 22. november 1963. Alt i alt blive 4 billioner dollar trykt.

En par dage efter at L. B. Johnson overtog præsident embedet bliv alle disse dollar sedler tilbagetrukket.

Amerikanske pengesedler trykt af Federal Reserve Banker har øverste på dollarsedlerne indgraveret, Federal Reserve Note. På Kennedy’s dollarsedler stod der United States Note.

"Bankernes profit består naturligvis ikke i selve skabelsen af de nye kreditpenge, som når en falskmøntner trykker nye penge.

Profitten består imidlertid i, at låntageren forpligter sig til løbende at betale renter af nogle penge, som banken basalt set har skabt ud af ingenting."

Hvis virkelighed var sådan, ville alle have en bank. Det lyder jo som vejen til uendelig rigdom. Men som dog anført tidligere i artiklen, kan en bank jo ikke låne ud, medmindre den har indlån. Så et udlån vil skabe indlån (hos banken selv eller et andet sted i banksystemet).

Og lige præcis dér røg alle idéerne om udbytning af folket m.m. til jorden med et kæmpebrag. Banken tjener sine penge på _forskellen_ mellem udlåns- og indlånsrenten (om den forskel så er for stor, det er en anden diskussion). Og alle transaktioner er foregået frivilligt. Banken driver en forretning som enhver anden købmand. Og spørg i øvrigt de som fik arbejde på grund af långivningen, om de ikke er fuldstændig ligeglade med, at den bagvedliggende økonomiske transaktion foregik med "fiktive" penge?

Nåh, men ifølge kronikøren kan vi få finanserne tilbage til folket med at misligholde lånene; dvs. stjæle fra banken. Hvorfor stoppe dér? Hvad med den lokale grønthandler? Skal vi til at stjæle hans økologiske tomater? Han har jo ikke selv produceret dem (han har "skabt dem ud af ingenting"), og han tager en pris for dem, og opnår dermed en profit! En klar udbytning af økologisk orienterede antivækstborgere. Lad os få tomaterne tilbage til folket, så tag dem! (Og priserne på fødevarer svinger jo voldsomt, så det vil være endnu lidt vand på kronikørens mølle.)

Det er den form for manglende seriøsitet, som tilsyneladende er nem at få til at glide ned, når virksomheden i fokus er af finansiel art. OK, den finansielle sektor er på mange måder dysfunktionel, men lødighed skader dog aldrig.

Sider