International kommentar

Slutspil for al-Qaeda

Droner og dygtigt efterretningsarbejde er ikke hele historien om al-Qaedas fald. Nok så afgørende er nye modjihadbevægelser i den muslimske verden
3. oktober 2011

Spørgsmål: Er modjihadbevægelserne og Det Arabiske Forår to forskellige ting? Svar: De er ikke identiske, men overlapper.

Spørgsmål: Er al-Qaeda virkelig tæt på at være knust? Svar: Ja, men terroristbevægelsens tilbagegang beror ikke på droner og dygtigt efterretningsarbejde alene, modjihadbevægelserne og Det Arabiske Forår er også afgørende.

Skal al-Qaedas chancer for at gøre betydelig skade i fremtiden sættes i perspektiv, er vi nødt til at se nærmere på modjihadbevægelserne.

De opstod som en reaktion på al-Qaedas fortsatte grusomheder, men vel at mærke ikke som en reaktion på 11. september, der i første omgang fik voyeuristisk støtte fra mange muslimer, som var glade over for en gangs skyld at se Amerika få en blodtud.

Den stemning varede dog ikke ved. Og da al-Qaeda vendte skytset imod deres egne slags, forduftede den hurtigt.

3.000 blev dræbt i angrebene på Tvillingtårnene. 10.000 muslimer er dræbt i al-Qaeda-angreb. Det fremgår af en ny bog, Rock the Casbah, af Mellemøsten-iagttager i en menneskealder, Robin Wright.

Stigende modstand

»Modjihadbevægelsen begyndte for at tage form«, skriver hun, »fra 2007, da saudiarabiske og egyptiske gejstlige, som engang var Osama bin Ladens ideologiske mentorer, tog offentligt afstand fra al-Qaeda«.

Blandt dem er Sheikh Salman, der efter fem år blev løsladt fra et saudiarabisk fængsel, og nu prædiker ikkevold.

Iraks stammeledere mobiliserede forinden en milits på 90.000 mennesker, der endte med at drive 'al-Qaeda i Mesopotamien' ud fra de mest ustabile provinser.

Siden har pakistanere vendt sig imod deres lokale Taleban-ledere, mens indiske muslimer har marcheret i protestoptog imod deres militante brødre, når de havde begået et terrorangreb.

Og siden 2007 har meningsmålinger vist en svindende støtte til jihadister i hele den muslimske verden fra Egypten til Saudi-Arabien og fra Palæstina til Indonesien.

Opbakningen til bin Laden er faldet til blot 2 procent i Libanon og 3 procent i Tyrkiet. I 2010 var den nede på 20 procent i Saudi-Arabien, Egypten, Indonesien og Pakistan, og siden bin Ladens død og Det Arabiske Forårs opstande er den faldet yderligere. En meningsmåling fra Pew Global Attitudes Project fandt i 2009, at over 60 procent af pakistanerne har et negativt syn på al-Qaeda. Ni ud af ti pakistanere siger i dag, at selvmordsbomber aldrig kan retfærdiggøres.

Opgør med hadefulde jihadideologier kan opleves i alt fra tegneseriealbum i Kuwait, over prædikener på flere arabiske tv-kanaler til rapporter fra topmøder mellem ledende gejstlige, som ransager de islamiske helligtekster i søgen efter skriftsteder, der kan gendrive al-Qaeda.

Modjihadisme kan findes i rapmusiktekster fra Egypten til Marokko og i de byger af SMS-beskeder, som den muslimske verdens studerende sender til hinanden.

Under forandring

Modjihadismen har indtil for nylig været en såre konservativ, islamistisk bevægelse. Dens fortalere har således store forbehold over for Vesten. Men deres sociale holdninger er under forandring. Tydeligst ser man det i støtten til kvinders rettigheder. Sidste søndag meddelte Saudi-Arabiens konge, at saudiske kvinder nu kan stemme og stille op til lokalvalg. Et stort flertal støtter, at piger skal kunne tage højere uddannelser piger. Selv i Pakistan er der sket et stort spring i støtte.

Selv hvis Det Arabiske Forår aldrig var brudt ud, ville modjihadbevægelserne være blevet ved med at vokse. På den anden side skylder Det Arabiske Forår modjihadbevægelsen meget (men bestemt ikke alt, i og med at opstandenes fokus har været rettet imod at vælte den politiske ledelse i deres egne lande, uanset at disse ledere var imod al-Qaeda). Men ved deres forenede bestræbelser har de to bevægelser undermineret støtten til al-Qaeda i kritisk og fatal grad.

Det blinde Vesten

Hvis blot USA og NATO kunne se det og forstå det, ville krigen i Afghanistan og Pakistan kunne afsluttes, og så meget desto mere da, efter at bin Laden er død.

Præsident Barack Obama fortsætter ikke desto mindre med at tale, som om al-Qaeda fortsat var stor trussel. Men båndene mellem de lokale grupper af islamistiske militante i Somalia, Irak og Pakistan og al-Qaedas centrale ledelse er i bedste fald spinkle, og fleste af ofrene for aktionerne er stadig muslimer.

Kun al-Qaeda i Yemen udviser stadig vilje til at ramme amerikanske eller europæiske mål. Antallet af militante i Yemen skønnes at være mellem 50 og 300, men mange af dem er halvanalfabeter og mangler det centrale al-Qaedas færdigheder.

Al Qaeda og Taleban er nu effektivt skilt fra hinanden. Antallet af Al Qaeda-folk, som er aktive i Afghanistan, er angiveligt næppe over 50.

»Mens ledende efterretningsofficerer underretter deres politiske foresatte om, at Al Qaeda er operationelt og militært i opløsning, fortsætter politikerne med at betone den strategiske trussels alvor,« skriver professor ved London School of Economics, Fawaz Gerges, i en ny bog, The Rise and Fall of Al Qaeda.

Han bemærker dog også, at vicepræsident Joe Biden, den afdøde Richard Holbrooke, som var Obamas særlige udsending til Pakistan og Afghanistan, og den tidligere CIA-direktør, Leon Panetta, er tre af de få afvigere, som er uenige i denne linje.

Et fjendebillede er i forfald. Måtte den erkendelse, at antijihadbevægelserne og Det Arabiske Forår har gjort al-Qaeda irrelevant som en væsentlig politisk kraft brede sig til vores øverste beslutningstagere.

 

© Jonathan Power og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu