Klumme

Sommeren er på vej

Lettelsen over, at verdens rigeste diktator er død, bliver stavet med følelsernes alfabet, og de skandinaviske demokratier kan inspirere araberne. I Danmark er der to, der holder sig godt
Helle Thorning-Schmidt (S) og Margrethe Vestager (RV) i hjelm og skudsikker vest på vej til Benghazi i Libyen i juni måned. De danske politikere var på officielt besøg hos TNC's (det Midlertidige Overgangsråd) i Libyen, hvor Gaddafi forhindrede et frit samfund – indtil i fredags, hvor han blev fanget og dræbt.

Helle Thorning-Schmidt (S) og Margrethe Vestager (RV) i hjelm og skudsikker vest på vej til Benghazi i Libyen i juni måned. De danske politikere var på officielt besøg hos TNC's (det Midlertidige Overgangsråd) i Libyen, hvor Gaddafi forhindrede et frit samfund – indtil i fredags, hvor han blev fanget og dræbt.

Søren Bidstrup

28. oktober 2011

Ja, ja, ja, selvfølgelig burde oprørerne have taget Gaddafi til fange og stillet ham for en domstol i stedet for at lægge ham på køl og derpå begrave ham i ørkenens sand. Det er det, vi debat-bidrager med i civiliserede kredse heroppe nord for Afrika. Men lad det nu ikke overskygge glæden over befrielsen af Libyen, og tænk på, at beslutningen om at ydmyge og dræbe diktatoren blev truffet af nogle ganske få personer, ikke af et flertal af befolkningen — som dog syntes at bifalde drabet, og mange kunne ikke og ønskede heller ikke at holde jubelen tilbage. Lettelsen var ikke til at tage fejl af.

Man kan vel sige, at glædesudbruddene blev stavet med følelsernes alfabet. Opstemmede følelser, der efter 42 års undertrykkelse, lidelser, fængslinger og drab, som Gaddafi var ansvarlig for, kom til udtryk, og meget mere kom til i slutspillet.

Han udtalte, at han ville kæmpe indtil døden. Det ønske fik han opfyldt og rev mange andre med sig.

Ifølge Los Angeles Times er hans efterladte formue på mere end 1.000 milliarder kroner. Han var dermed verdens rigeste mand, rigere end Bill Gates — og Joachim von And, der kun ejede mønter. Fred være med ham!

Stor ære

I Libyens naboland Tunesien blev Det Arabiske Forår til forsommer, for så vidt som det første frie parlamentsvalg med almindelig stemmeret fandt sted.

Sådan et er der nu også banet vej for i Libyen. Ganske vist går bekymringerne heroppe ved kakkelbordene nord for Afrika på, om der nu kommer islamiske regeringer og sharia-lov.

Det store dyr i den islamiske åbenbaring er Iran, hvor befolkningen i glædesrusen efter shahens fald i 1979 stemte for indførelse af et præstestyre med ayatollah Khomeini i spidsen. Denne indførte straks forbud mod alle verdslige fornøjelse, endog skak samt forbud mod at vælte regeringen.

Ifølge TV 2's Asiens-reporter Simi Jan er der dog ikke grund til bekymring, hvad de befriede nordafrikanske stater angår, for de vil tolke sharia meget liberalt. Og hvis Simi Jan har sagt det, så er det nok rigtigt, for hun er knalddygtig og vidende.

Tilmed er det kommet frem, at man også vil lade sig inspirere af de skandinaviske demokratier. Snarere end noget a la Taleban vil det svare til — hmm! — til noget a la Kristendemokraterne. Man vil også gerne holde på turisterne.

I Egypten forbereder man sig til det første frie valg senere på året, og det bedste er, at oprørets sejr i Libyen giver nyt håb i flere andre arabiske lande. Lad os tro på, at den arabiske sommer for alvor er på vej. Det er sommeren for øvrigt altid.

Positive udsagn

Fra det uendeligt store i verden til noget mindre, men dog interessant for alders-nørder. I den husstandsomtalte gratisavis Søndagsavisen kan man læse, at den 86-årige komponist og pianist Bent Fabricius-Bjerre har fået tildelt hjemmehjælp fra Gentofte Kommune. Brevet med den glædelige meddelelse har han storsindet revet i stykker, for det har han slet ikke brug for, da han still er going strong. Det eneste, han har brug for hjælp til, er havearbejde, for det har han simpelthen alt for travlt til. Og så er det, at Søndagsavisen ikke kan lade være med at skrive det sædvanlige, som man gør i slige tilfælde: Trods sin alder holder han sig godt! Det er jo et stærkt smigrende udsagn.

Den 67-årige udenrigskorrespondent Ulla Terkelsen er stadigvæk også i fuld vigør som allestedsnærværende reporter. I en stor portrætartikel undgår Politikens medarbejder heller ikke at kommentere hendes alder: »Hverken Ulla Terkelsens pelsforede sneakers eller kropssprog ser ud til at tilhøre en kvinde, hvis alder kan udløse folkepension,« står der.

Ligeledes positivt, men lad os tænke tanken, at bladene i stedet bare fremhævede, at de ser godt ud og har de mange erfaringer og den visdom, der i bedste fald kommer af at være 67 og 86 år. Det ville være endnu mere positivt.

Men bevares, de holder sig da godt!

God nyhed

Det var den norske sociolog Niels Christie, der i 1977 foreslog oprettelsen af såkaldte konfliktråd i lokalområder i hele Norge, og ideen blev vedtaget. Den kendes også i forskellige former fra andre lande og går ud på at arrangere møder mellem gerningsmænd og ofre for diverse mindre forbrydelser, så navnlig ofret kan få lejlighed til at fortælle, hvad overgrebet har gjort ved vedkommende. I bedste fald kan de få sig en god snak, og det skete kan blive afmystificeret. Som en forurettet har udtalt: »Mine onde drømme forsvandt!«

Mødet træder ikke i stedet for straf, men skal ses som et supplement. I Danmark blev ordningen indført ved lov i 2009, og ordningen varetages af Rigspolitiet.

Den gode nyhed er, at det har slået an. I 2010 gennemførtes 224 konfliktråd. Ifølge Ritzau er tallet et år senere oppe på 743. Yes!

Serie

Søde skribenter

På skift vil David Rehling, Karen Syberg, Anna von Sperling og Kristen Bjørnkjær i fredagsavisen glæde sig over alt, der er gået godt i den forløbne uge.

Seneste artikler

  • Der er en risiko ved alt

    27. januar 2012
    Der er en risiko ved at deltage i demonstrationer. Og rydde miner. Og at en sprogets mester vinder De gyldne laurbær
  • Atter en glad dag

    4. november 2011
    Ikke flere penge til Lomborg. Økologisk mad til børn og gamle. Uddannelse til kontanthjælpsmodtagere. Og en Tysklandstur kan det også blive til
  • Den ædleste stund

    7. oktober 2011
    Nobelprisen i kemi er netop tildelt en forsker, hvis opdagelser har ændret vores opfattelse af fast masse. Det har regeringen også, og alle de nye ministre er stolte
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu