Klumme

Den store omstilling er så stor, så stor

Lasse, som nu kan hedde Johanne — eller er det Helle, Margrethe, Villy? — er så lille, så lille. Alligevel har omstil-lingen fremtiden for sig. For der er ikke anden ...
11. oktober 2011

Verden er saa stor saa stor.
Lasse Lasse lille.
meget større end du tror.
Lasse Lasse lille.

Nogle Folk har meget Gods
men vil ikke dele;
andre Folk gaar ud og slaas
for at faa det hele.

Konstaterede hin elskede og elskelige finsk-svenske digter og historiker Zacharias Topelius (1818—1898) for 150 år siden. Gentaget — omend med lidt andre ord — for godt en uge siden, mandag den 3. oktober, af tidligere departementschef for Udenrigsministeriet og universitetsprofessor i flere verdensdele Jørgen Ørstrøm Møller:

»Den amerikanske udgave af kapitalismen — masseforbruget — har løbet linen ud. Byrdefordeling og holdbarhed bliver nøgleord. Økologisk produktivitet skal der til. Vi skal søge behovstilfredsstillelse i at gøre noget, der bruger færre (materielle, el) ressourcer. Vi bevæger os fra individet som svinghjul i den økonomiske virksomhed over til gruppen: Alle medlemmer af gruppen må føle, at de belønnes svarende til deres indsats.«

For, som allerede Zacharias Topelius dengang lod Lasses mor belære den lille:

Verden er saa stor og rig
der er Plads til alle;
der er ingen Grund til Krig,
til at Mænd skal falde.

Voksne Mænd. der slaas som smaa
slemme Gadedrenge
til at tro og elske maa
ak, saa voldsomt trænge.

Alligevel blev de slemme gadedrenges og efterhånden også gadepigers krige om og deres forbrug af den store og rige verdens trods alt i længden begrænsede materielle ressourcer kun mere og mere naturødelæggende i de efterfølgende halvandet hundrede år. Så der ifølge Jørgen Ørstrøm Møller har været al mulig grund til den afsluttende moderlige formaning.

Men naar du engang blir stor,
Lasse Lasse lille.
glem da ej din Moders Ord,
kærlige og milde:

Tro paa Gud og paa hans Søn,
stol paa Kærligheden.
Husk. min Dreng. din Moders Bøn:
lær at elske Freden!

Eller med departementschefen og økonomiprofessorens egne ord — da Lasse Lasse lille i vores del af verden, præget af »den amerikanske udgave af kapitalismen« som den jo er, så eftertrykkeligt glemte sin moders ord:

»'Vi må gøre op med den indbyggede forældelse. Siden 1924 er elpærers levetid nedsat fra 2.400 timer til 1.800 timer. Fremtidens åbenbaring for kreative finansministre bliver en ressourceskat. Prisen på løn og arbejdskraft skal være lavere. Prisen på råstoffer højere.' Ørstrøm Møller får bifald, som var han en reality-stjerne.«

Mod afgrund eller fred

Som — forhåbentlig — genkendt af flere læsere, stammer de ikke-Topelius'ke citater fra kollega David Rehlings referat i onsdagsavisen (5. oktober) af:

»Debatmøde: 'Byrdefordeling og holdbarhed er fremtiden'.« Hans referat ligefrem gnistrer af forventning: »Prop-udsolgt. Arrangementet har måttet flyttes fra lokalitet til lokalitet for at skaffe pladser nok. Nu har det fundet sit sted i Auditorium 1 på Amagers IT-universitet. 300 Informationslæsere spækker auditoriet. Nogle er fremmødt i flere slægtled. Rimeligt nok. For sagen handler om menneskeartens overlevelse. Mødets titel: 'Den store omstilling'. Med andre ord: Hvordan finder vi en anden fremtid end den afgrund, som fortsat jagt på materiel vækst vil kaste os i? Kyndige folk sidder på podiet: En finans- og udenrigsminister, en departementschef for Finansministeriet og en departementschef for Udenrigsministeriet. Forhenværende ganske vist. Men for salen aldeles nærværende. Det er Mogens Lykketoft, Anders Eldrup og Jørgen Ørstrøm Møller også i deres aktuelle egenskaber af henholdsvis nyvalgt folketingsformand, administrerende DONG-direktør og universitetsprofessor i flere verdensdele. Ørstrøm Møller lægger hårdt ud.«

Med det her allerede gengivne. Som gengives for at dele og meddele referentens og de 300 Informationslæseres forventning om og til den store omstilling. Fra afgrunden for menneskearten. Som den amerikanske kapitalismes fortsatte jagt på materiel vækst ellers — med i bogstaveligste forstand natur-givne grunde — vil kaste os i.

Men er anden kapitalisme end den amerikanske overhovedet tænkelig og mulig i dag (hvis dette samfundsalternativ da i det hele taget absolut skal kaldes kapitalisme), Lasse Lasse lille? Eller er det lille Johanne, Lasse hedder i dag? Eller Helle, Margrethe, Villy?

Forudbetingelsen for et positivt svar er i hvert fald ifølge Ørstrøm Møller, at det nu bliver gjort klart for al folket og alle folk, små børn som store voksne, fra tidlig morgen til sen aften, at der ikke er anden fremtid. End enten afgrunden eller freden med naturen: det nedsatte forbrug af de materielle ressourcer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

I følge denne film:

The Light Bulb Conspiracy

er det faktisk værre med den indbyggede forældelse, end Ejvind Larsens frie ord citeret fra den multinationale professor lader ane.

Filmen er af høj kvalitet og rigtig god, den varer næsten en time. Det er den rigelig værd.

Tom W. Petersen

Det er helt nyt for mig:
At der er sådan noget som en "amerikansk kapitalisme", som - hvis jeg har forstået Larsen ret - er væsensforskellig fra eventuel anden kapitalisme.
Jeg troede, i hvert fald til i dag, at det blot var sådan, at USA historisk var førende i kapitalismEN, som tenderer mod at være global.
Hvad skulle være forskellen mellem "amerikansk kapitalisme" og en eventuel anden (og hvilken)?

Niels-Simon Larsen

"Enten afgrunden eller freden med naturen: det nedsatte forbrug af de materielle ressourcer".

Jeps, men hvem kan sælge den vare? Det skal enten en topsælger fra et af de multimultinationale selskaber eller også den almindelige ubevidstgjorte pladdervelfærdsdansker.

Nå, men 300 fremmødte var da altid noget.

"... at det nu bliver gjort klart for al folket og alle folk, små børn som store voksne, fra tidlig morgen til sen aften, at der ikke er anden fremtid [...]: det nedsatte forbrug af de materielle ressourcer."

Uha, det var sandelig ikke så lidt: Når forældre, som de synes flest, tilsyneladende ikke på egen hånd ved et blik i deres barns/børns øjne intuitivt føler sig tilskyndet til at tage denne etiske fordring op, så forekommer det mig i bedste fald at være en våd drøm.

Niels-Simon Larsen

Der er lige en vinkel, jeg vil gøre opmærksom på: Vi taler meget om modvækst, men ingen taler om det kommende modvækstsamfund.
Det er nu ikke helt rigtigt, for vores modstandere gør. Martin Ågerup (og andre af den type) siger, at modvæksten bærer frem mod et marxistisk massesamfund og bliver båret frem af gamle venstreorienterede, der stemmer på Enhedslisten.
En sådan anklage stiller han op som en advarsel. Der er derfor brug for, at der bliver opstillet en vision om modvækstsamfundet, der både fortæller, hvordan vi undgår den store katastrofe og samtidig viser noget andet en grå tristhed, ensretning og straffelejre. Serge Latouche er lidt inde på det i ”Fornuftig modvækst”, men der skal meget mere til.

Modvækstsamfundet er et kærligt samfund - mere kærligt end vækstsamfundet i hvert fald.

I øjeblikket er der en stor konference om grøn vækst. Vi kan meget nemt havne i en grøn materialisme. Det vil vi være meget gode til. Derfor er der behov for visioner om et menneskeligt, grønt samfund.

@Niels-Simon [og hvem det ellers måtte interessere]: Jeg forestiller mig også, at et modvækstsamfund, eller måske snarere et ligevægtssamfund, er et mere kærligt samfund, end det nuværende konkurrencedrevne og aggressive vækstsamfund, ganske enkelt fordi ligevægt forudsætter en åndelig modenhed, der mere eller mindre vil være identisk med kærlighed - men nu bliver jeg måske for vidtløftig.

Men hvordan skabe endsige ligevægt, når vores økonomiske paradigme er baseret på tanken om, at alle investeringer skal skabe et afkast, altså, at penge kan og skal avle penge ud af den blå luft? Såvidt jeg har begavelse til, så forudsætter ligevægt således en helt anden måde at finansiere ting på, hvor der for eksempel ikke tages renter af udlån. Men den går vel heller ikke, for så går folk velsagtens bare bananas i forbrug.

Grøn vækst, ja, det mener jeg i det store og hele er en selvmodsigelse, for selvom vi med stadig mere 'glitrende' teknologi i en begrænset årrække sikkert i et vist omfang kan fortsætte afkoblingen mellem penge og naturressourcer, så kan det ikke blive ved, for det vil, såvidt jeg kan se, ultimativt forudsætte et brud på termodynamikkens anden lov, altså, på jævn dansk, skabelsen af en evighedsmaskine - und das geht nicht!

Talte man derimod om vækst i grøn energi, altså i en vis forstand vendte rundt på ordene i 'grøn vækst', så har jeg naturligvis ingen kvababbelser over det. Men det gør man selvsagt ikke. Som ål, der spræller i en spand, vrøvles der løs indenfor det eksisterende paradigme på to hovedfaconer: 1.) Grøn vækst, altså illusionen om vedvarende teknologisk afkobling. 2.) Kvote-cirkusset og lignende, hvor man forestiller sig, at man kan betale sig ud af problemerne.

Og nu vi taler om ligevægt, så kan jeg ikke lade være med at tænke på eller bringe følgende citat fra 'The Matrix', hvor Agent Smith taler til Morpheus:

"Every mammal on this planet instinctively develops a natural equilibrium with their surrounding environment, but you humans do not. You move to an area, and you multiply, and you multiply, until every natural resource is consumed. The only way you can survive is to spread to another area. There is another organism on this planet that follows the same pattern. Do you know what it is? A virus."

Bare for en sikkerheds skyld: Ved genlæsning af citatet fra 'The Matrix' går det pludselig op for mig, at min kommentar kunne opfattes som om jeg mener, at problemet er antallet af mennesker på planeten. Det mener jeg faktisk ikke. Jeg mener, at problemet først og fremmest er, at nogle - og det ikke så få endda - forbruger langt over, hvad der er rimeligt.

’Vi må gøre op med den indbyggede forældelse'
Jeg kom til at tænke på:
Hvad nu hvis alle fabrikanter af alt fra sko til raketter blev pålagt - at tilbagetage alle 'forældede' og udtjente eksemplarer at eget fabrikat - uden at kræve penge af forbrugeren (direkte)og destruerer eller genbruge produkterne uden at forurene miljøet?
Jeg ved godt at forbrugerne kommer til at betale alligevel i den sidste ende gennem prisen på varen men det ville betyde at holdbarhed vil blive en konkurrenceparameter og alle fabrikater ville tænke sig om 2 gange før de sendte en ny 'version' at et eksisterende produkt på markedet og muligheden for at kunne genbruge dele at et udtjent produkt ville blive vigtig - d.v.s. produkter ville blive konstrueret således at større eller mindre dele kan genanvendes
Ren utopi naturligvis

"Fremtidens åbenbaring for kreative finansministre bliver en ressourceskat. Prisen på løn og arbejdskraft skal være lavere. Prisen på råstoffer højere.’ Ørstrøm Møller"

Det kan vel ikke passe, at han mente "skatten" på løn og arbejde ?
Jeg ville forstå det bedre.

Jeg har for et par år siden døbt resourseskatten "Naturskatten".
Natur, fordi det er altomfattende og fordi det er det samme ord på europæiske sprog. Menneskets natur, dødssynder og dyder.
Skat, fordi det er fyndigt og har flere betydninger. Hej skat. I telefonen til skattevæsenet. Den forsvundne skat.
Verdens naturskatte.

Resourser er fysiske, men også menneskelige begreber. Beskat synderne og frihold dyderne. Måske endda belønne dyderne.

Gerrighed, vrede og frådseri og følgerne heraf beskattes.
Flid, sparsommelighed og gavmildhed belønnes.

Gode utopier er til for at blive sandsynliggjort.

"Verden er saa stor saa stor.
Lasse Lasse lille."

Og den bliver ikke større. Danmarks jord kan vi ikke få mere af.
Huse, cykler og overfrakker kan vi lave mere af.
Men ikke jorden som er vores største resourse.
Den burde være fælles, fordi den er fælles.

Derfor NATURSKAT for brugsretten til den fælles jord. Ikke på det, vi med flid har erhvervet os. Ikke skat på husets brug, men naturskat på skabelsen og driften.

Niels-Simon Larsen

Bare vent! Begynder vi at tale om modvækstsamfundet og ikke bare modvækst (altså storvask og ikke bare klatvask), så vil der åbne sig afgrundsdybe slugter af frygt foran os - a la det her som en ung mand spurgte mig om:
Vil der så heller ikke være fodbold i modvækstsamfundet, for du siger jo, at der ikke er konkurrence?

Der er sikkert mange, der ikke kan forestille sig en verden uden det årlige verdensmesterskab. Der vil heller ikke være Formel1-løb.
Der vil være samarbejde.
Vi er fuldstændig uforberedte på det, vi skal sige farvel til, og grøn vækstpolitikerne foregøgler befolkningen, at det hele vil gå gnidningsløst.

Man kan ikke få renter af sine penge i modvækstsamfundet, som John er inde på, nej, men hvad så? Et samfund uden akkumulation hos den enkelte eksisterer ikke. Kan man afskaffe egennytte? Eller egoismen?

Store spørgsmål, men mere interessante end de små.

Niels-Holger Nielsen

John Fredsted

Til dit "citat" af Smith, ikke ham fra 1984, men ham fra "Matrix":

Det er vist det man kalder "summary for decision makers":-0 Den virkelige historie er langt mere nuanceret og modsigelsesfyldt. Du er selv inde på det i dit umiddelbart foranstående indlæg.

For at udfolde din lidt snævre forståelse for, hvilke alternativer der kunne tænkes (en slags realutopi) til den nuværende vækstkapitalisme vil jeg henvise til dette "summary", så kan du jo selv afgøre om du gider læse hele rapporten:

http://steadystate.org/wp-content/uploads/EnoughIsEnough_Summary.pdf

Jeg ville have sagt en hel masse mere, men nu skal jeg ud og spille skakturnering. CUL8R

Niels-Simon - Forudsætter modvækstsamfundet, som du forestiller dig det, en ny kultur og en ny mennesketype, er det i sandhed en utopi.
Så nyd livet istedet for.

@Niels-Holger Nielsen: Tak for link til resumé. Der er egentlig ikke det store, der overrasker mig ved gennemlæsningen af det - måske lige med undtagelse af, at det gik op for mig, hvor urealistisk en sådan omlægning af stort set alt synes at være: jeg har egentlig svært ved at se, at det ikke vil kræve et grundlæggende andet/nyt menneske (et standpunkt jeg ved, du har det svært med).

Niels-Simon Larsen

@Leo: Tak for rådet. Er der noget om, at din tro er bygget op omkring Jesu genkomst og en ny Jord? Bare et forsigtigt spørgsmål.
Hvor ser du redningen henne?
Og så ser jeg, at Niels-Holger anbefaler, at jeg skal nyde livet. Hvad er det for et liv, jeg skal nyde? Udnytterlivet? Det er svært for en, der i hjertet er socialist.

Leo, du er skeptisk over for en ny kultur og en ny mennesketype. Udmærket, men er der noget, du ikke er skeptisk overfor?

Det er lidt meget at bede dig om at overveje, når der også skal være tid til at nyde livet :-)

Niels-Simon og Niels-Holger
Forstået sådan, at jeg ikke er skeptisk over for det, jeg mener kan lade sig gøre i praksis, denne forbindelse.
Det jeg beskriver ovenfor om naturskatten er realistisk, fordi gennemførelsen kan ske på kapitalismens og demokratiets betingelser, og egner sig til evolution. Det som Niels-Holger ovenfor kalder realutopi. Et godt ord.
Når jeg bruger billedet de syv dødssynder, er det fordi menneskets svagheder er eviggyldige, ikke fordi jeg tror på Jesus eller andre skrøner, tværtimod.

Naturskatten er en del af det modvækstsamfund, vi ønsker. Der er intet nyt, bare formuleret på ny.

Retsforbundets grundlæggende 100 årige filosofi
ses nu i en anden global sammenhæng end da den blev formuleret første gang af Henry George i USA. Angiveligt var det indianernes natursyn, der var inspirationen.
Fabelagtigt, at der nu indtræffer tilstande og fremtidsudsigter, som denne filosofi/politik er som skabt til. Og at partiet i Danmark eksisterer stadig.

Hvad vi nyder livet med er vist en privat sag.

Niels-Holger Nielsen

John Fredsted

At omskabe denne parodi af et samfund, som vi er havnet i, er først og fremmest en propagandaopgave. I det lys synes jeg, at rapporten har en masse interessante forslag til et mere humant samfund. Som du er inde på, kan man nemt kritisere forslaget for at være for meget utopi, men det skyldes først og fremmest, at disse mennesker aldrig berører hvad vi skal stille op med de multinationale corporationer og den nødvendige stordrift på visse områder. Det hele lugter lidt for meget af småborgerlighed og frygt for c-ordet. Langt hen ad vejen er det et socialistisk samfund de lægger op til (selve spørgsmålet om det parlamentariske demokratis rolle beskæftiger dem ikke alverden - de er økonomer), men de insisterer stædigt på at kalde det kapitalistisk;-) De efterlyser endda et andet ord end ligevægts-økonomi.

@Niels-Holger Nielsen: Misforstå mig endelig ikke - jeg er fuldstændig på rapportens side, jeg så den meget gerne omsat til virkelighed.

Occupy Denmark - så er det nu der skal handles. Nu har vi snakket nok herinde, i årevis. Jeg håber, at jeg efter i morgen kl. 15 (Rådhuspladsen i Kbh, der er også demoer i Odense og Århus), kan kalde jer meddemonstranter.

Nu håber jeg, at det er mere end ikke-bindende snak man hører herinde.

Meld til gruppen her:
http://www.facebook.com/OccupyDenmark

Tilmeld event her:
http://www.facebook.com/event.php?eid=232542073445436

John Fredsted:
Der eksisterer ikke nogen afkobling mellem vækst og forbrug af ressourcer. Det eneste der forekommer, er en eksport af denne til tredjeland.

Tag et kig på statistikker over minedrift og olieudvinding, og du vil se, at alle linjerne følger den samme eksponentielle kurve, og det må betyde, at der ingen afkobling har fundet sted.

Niels-Simon:
Det ville da være vanvittigt at afskaffe al sport og konkurrence, bare fordi vi stopper konkurrencen om at tjene og forbruge mest!

Sport er leg, og du får ikke mennesket til at holde op helt med at lege og konkurrere. Dertil ligger konkurrencen for dybt i vore gener. Men man kan gøre det på fornuftige og uskadelige måder, såsom gennem sport.

Sport er også kultur og skaber samhørighedsfølelse. Jeg kan ikke se, at bare fordi vi indretter et nyt samfund, at vi så også skal ændre så fundamentalt på menneskets natur, som et 100% opgør med konkurrence ville være.

@Anders Andkjær: Ikke fordi jeg ønsker at promovere illusionen om (ubegrænset og endeløs) afkobling, men det er naturligvis sådan, at visse teknologier er mere energi- og ressourceeffektive end andre.

Sport og intellektuel konkurrence vil i et ikke-konkurrecedrevet samfund være den sunde afledning og udlevelse af instinkterne.

Sandt, John, men umiddelbart derpå ser man så gerne, at der bare skaleres ud, så kapaciteten bliver større, og dermed er der ingen ændring i forbruget.

Så det drejer sig altså ikke om en opdatering eller version 7.11 af den bestående hard- og software, det drejer sig simpelthen om en udskiftning af det hele (værdier, systemer osv.) samtidigt med at syv mia. mennesker - som minimum - skal have stillet deres basale behov.

Ikke en umulig opgave men det må nærmest forudsættes, at den eneste måde at gennemføre et så radikalt paradigmeskift på, hvis der engang kan opnåes en form for konsensus, vil være både top-down og bottom-up.

Hvem viser vejen? Politikerne? Næppe, de er fedtet ind i for mange hver-sin-vej strittende interesser. Naturligvis vil de gerne associeres med populære tendenser, men de er reelt bundet på hænder og fødder i forhold til denne opgave.

Som altid er det nok folket, dvs. os som via. græsrodsorganisering skal skabe den brændende platform for politikerne.

Hvornår går vi i gang?

@Anders Andkjær: "Sandt, John, men umiddelbart derpå ser man så gerne, at der bare skaleres ud, så kapaciteten bliver større, og dermed er der ingen ændring i forbruget."

Enig. Jeg overvejede rent faktisk at tilføje noget i den stil, men kunne ikke lige finde ordene. Så er det jo godt, at du kunne.