Læsetid: 5 min.

Borgerlige boller bedre

Det er en skrøne at venstreorienterede er bedre i sengen. Flirt, mandligt initiativ og kvindelig underkastelse har altid været en bedre opskrift på fælles glæde end kvindekamp
15. november 2011

»De venstreorienterede havde lidenskaberne, festerne og de bedste kællinger,« sagde Henrik Dahl engang, da han skulle forklare, hvorfor han som ung hang ud på venstrefløjen. Udsagnet er atter blevet aktuelt med Peter Øvig Knudsens Hippie.

De herrer siger mange kloge ting, men på det kønslige område tager de fejl. Selv omgikkes jeg — som medlem af både Studenterrådet og Moderate Studenter — begge fløje og boede på et blandet kollegium. Det var i 60'erne og 70'erne. Men vi er nødt til at begynde med 50'erne.

I 50'erne var det gamle sextabu stærkt på retur. Mange af vores forældre, født i 1900-tallets første fjerdedel, var sammenbidte victorianere, for hvem førægteskabelige forhold var værre end døden og en ung piges rygte som en kridhvid sommerkjole. Men mange var afslappede. Blandt unge bestod sextabuet stort set i ligegyldige ting. Man sparede på de frække ord i dameselskab, kom hjem omtrent til tiden, og var uvidende om en del bizarre foreteelser. De færreste var flove over, hvad de gjorde, hvis de gjorde noget. Statistikken viste, at næsten alle 20-årige piger var berørte, og næsten ligeså mange drenge havde berørt.

Sex og ris i gulvhøjde

I tresserne fik aftabuiseringen det sidste nøk. Ikke, at alle gjorde hvad som helst med hvem som helst. Naturen har nu en gang indplantet en vis tilbageholdenhed i os, en vis knibskhed. Men menneskeskabte hindringer var der yderst få af. Normalfilmene blev stadig frækkere, de offentlige revytekster stadig saftigere. Underholdningsbranchen mente ikke, den kunne underholde uden at være sjofel.

Og så, i 1967, kom hippierne. Først nu blev sex en smule afhængigt af ståsted. Hippierne var nærmest venstreorienterede. Og deres evangelium var »fri kærlighed« og fri livsglæde. Helt tilbage fra 1870'erne har der ganske vist været en spinkel tradition for »fri kærlighed« i socialist- og kunstnerkredse. Men den spillede kun en marginal rolle ved ungdomsballerne før 1967. Og desuden betød fri kærlighed dengang 'før- og uægteskabelig kærlighed', det betød ikke 'promiskuitet'. Men dét gjorde det for hippierne. På kollegiet foregik al spisning nu ved fester i gulvhøjde, så man var klar til at kaste sig over hinanden, når rijsttaflet og liebfraumilchen var indtaget. Og jeg kan garantere, at både mappedyrene og de langhårede deltog lystent.

Men hippierne var avantgarde. Det ultimative hippieliv var at flytte i kollektiv, hvor alle var på bol med alle. Dét var der ikke mange procent, der gjorde, men det satte en standard: Sex var blevet en smule holdningspolariseret. Ikke politiseret, for hippierne var ikke særlig politiske. Som alle »bevægelser« ville de gerne missionere, men hvis jeg insisterede på mit slips, pressede de mig ikke; de syntes blot, at det var synd for mig med dette bånd til den gamle verden.

I øvrigt var de stærkt præget af religiøse oplevelser, så deres ståsted er ikke let at rubricere i nutidens termer. Det gik ikke ud på at stemme på bestemte partier, men på at leve i pagt med Livets egne love. Derfor gik de i bare tæer, de kunne ikke gøre for, at nogen havde hældt asfalt ud over blomsterne!

Ugenerøse marxister

Så blev det '68, og lynhurtigt kom marxismen til at dominere over hippierne. Der blev bollet videre i de dertil indrettede kollektivrum. De frugter, det afstedkom, skulle ikke interessere sig for, hvem deres forældre var. Ikke noget med far og mor. Det var Ralf og Karen over hele linjen, ingen skulle tro, de var noget. Jalousien skulle én gang for alle afskaffes som den småborgerlige indoktrinering, den var. Flere af mine venstrevenner har fortalt mig, hvordan de profiterede på det: Selv var de ikke særlig jaloux anlagte, så den løsslupne stil gav dem stor tilfredsstillelse, hvorimod deres kærester (deres børns mødre) led helvedes kvaler uden at kunne protestere!

Marxisterne gik i nogenlunde det samme tøj som hippierne — uden at gå hele vejen. De nød den samme musik og indtog de samme stoffer. Men nu var det ikke for at finde Tilværelsens Inderste Mening — den havde de fundet! I øvrigt kaldte marxisterne sig ikke marxister! Da jeg i 1974 lavede en studenter-opinionsundersøgelse i Universitetsavisen, viste der sig et klart venstreorienteret flertal (SF, VS, S, Komm.) på Københavns Universitet, men yderst få kaldte sig marxister. Talrige svarede, at de ikke havde studeret Das Kapital tilstrækkeligt til at kunne besmykke sig med dette ansvarstunge navn. En marxist var en venstrerevolutionær nørd, der kunne sin Marx!

I modsætning til hippierne var de ikke generøse. De, der ikke var med, var imod og skulle udrenses. På KU var vi Moderate Studenter dem en torn i øjet. Vi var lige akkurat for mange og for smarte til at blive elimineret, men på Århus Universitet lykkedes det marxisterne at udrydde al modstand, bl.a. ved at sørge for at bestemte reaktionære lærere blev boykottet. Men festerne ... jo, de var nok en tand vildere blandt de røde end de blå. Den stereotyp lå begge parter under for, og mht. kollektiverne var den sand.

Mandlig bodsgang

Men det skulle snart ændre sig. I de første år efter '68 var klassekampen vigtigere end kønskampen. De venstreorienterede kvinder lavede kaffe til Revolutionen. Men omkring 1970 kom kvindekampen i fokus, og venstrekønslivet blev stadig mere konfliktfyldt. Kvinderne ville ikke reificeres, som de sagde. Den ene mand efter den anden sønderrev sine klæder og bekendte, hvilken chauvinist han havde været. F.eks. erklærede Jesper Jensen, at han tog stærk afstand fra sin egen Nu skal vi ud og se på damer!, der ellers havde været populær i Freddy Fræks fortolkning.

Ja, selv den normalmenneskelige samlivsstilling blev kontroversiel. Hans-Jørgen Nielsen skildrede i Fodboldenglen fra 1979, hvordan bogens jeg og dettes hustru kæmpede om overpladsen, hvad der ofte endte i et frustreret sideleje.

I slutningen af 70'erne så jeg på KU en lille notits, hvori der kaldtes til møde i mandegruppen »Rødsokkerne«. Der skulle man bl.a. diskutere spørgsmålet »Hvorfor kneppes der bedre på højrefløjen?«. Jeg smilede, fordi jeg for længst havde erkendt dette, og fordi svaret var simpelt: Med al den kvindekamp og al den syndsbevidsthed er det klart, at det må gå ud over sexlivet. Og eftersom vi reaktionære mænd og kvinder var mindre præget af den nye kvindeaggression og den nye mandeforlegenhed, kunne vi bedre leve op til naturens kønsroller: Flirt, mandligt initiativ og kvindelig underkastelse — til fælles bedste. Jo, sexlegen var bedre på højrefløjen!

 

Lars Brink er professor i dansk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Personligt oplevede jeg, at i min seksuelle storhedstid i 80'erne var det lettest at komme i trusserne på de venstreorienterede piger, men de borgerlige var sjovere, mere bevægelige og mere kinky. Så ramte "the big disease with a little name" og lagde en dæmper på alles promiskuitet, øv ...

Jakob Schmidt-Rasmussen

Psykologen Jesper Jensen introducerede en ny seksuel kampteknik for "politiske bevidste" skoleelever:

I Den Lille Røde for skolelever anbefalede han skoleeleverne at forføre lærere, som de ville af med, for efterfølgende at anklage dem for pædofili.

Uhyre interessant debat.

Sjovt nok en debat som næste udelukkende føres af midaldrende mænd som artiklens forfatter (og undertegnede).

I den kontekst minder den lidt om niveauet i omklædningsrummet efter en oldboyskamp.

Men måske kunne den nuanceres hvis kvinderne og måske specielt børnene kom på banen.

Folk kom faktisk til skade dengang.

@ Jørn,

At der optræder generaliseringer i disse spalter (som i så mange andre) kommer forhåbentlig ikke som en overraskelse.

randi christiansen

Da jeg var 11,5 år gammel i 1963, stod det mig klart, at jeg desværre delte planet med en overrepræsentation af inkompetente, livsfarlige ignoranter. Indtil da havde jeg levet i troen på, at de voksne altid repræsenterede fornuften, og at det var den, som styrede verden. Forskellige hændelser punkterede min trygge illusion og optimerede min omverdensbevidsthed. Den sørgeligste var da Kennedy blev myrdet – jeg sad hjemme i stuen i Vanløse med min familie – min mor, far og lillebror – og på den sort-hvide 17 tommer TOR fjernsynsskærm ser vi præsidenten blive skudt. Jeg græd – han repræsenterede for mig håbet om en ny tids sunde fornuft – at han således blev elimineret, var forfærdeligt og chokerede mig dybt . Det blev her klart for mig, at der i denne verden findes en kraft, som er livsfarlig for menneskehedens overlevelse og at mine voksne hverken kunne beskytte sig selv eller mig. Vi havde et lille helle, en lille niche som var fredelig indtil videre, men man kunne aldrig vide hvor længe. Det var i atomvåbenkapløbets og den kolde efterkrigs tid.
Vores voksne var så naive, når de troede, at vi alle ville kunne acceptere en sådan verdensorden, kunne anerkende sådanne præmisser – min far påstod at ” sådan har det altid været, og sådan vil det altid være ” og ”er du dum tøs ” når jeg pure nægtede at resignere, og advokerede for kærlighed som den eneste farbare vej til fred. En intellektuel oase fik jeg så i min nye klasselærerinde. Hun bestyrkede mig i min tro på mig selv, og mine stakkels forældre var i alt oppe mod en mægtig overmagt. De havde tabt slaget om at vinde mig for et almindeligt liv – jeg var i oprør – ungdomsoprør. Velfærdsfremgangen gjorde det muligt – gjorde, at flere så og forstod, hvad der foregik og gjorde det muligt at gøre oprør, uden at det altid og i første omgang kostede livet. At resultaterne af vort oprør så måske i hvert fald indtil videre har været temmelig begrænsede ifht. det egentlige mål, nemlig en bedre, en mere retfærdig verdensorden, må man jo prøve at forholde sig hensigtsmæssigt til – hvilket i min optik betyder at fastholde visionen, om at det retfærdige vil ske.

Emnet er ret forskruet, så jeg vil hellere fortælle om de åbenbart så betydningsfulde Moderate Studenter. Jeg gik engang på Roskilde Universitet, der i midt80erne fortsat var præget af DKU og andre godtkøbsmarxister. De trængte til lidt modspil, så jeg førte en ihærdig kampagne for Moderate Studenter med plakater, brochurer og indlæg på opslagstavler og i småskrifterne på stedet.

De røde var ret ophidsede over at den slags reaktionære kræfter nu var kommet til RUC, og diskuterede vildt hvad der kunne gøres. Til slut bookede jeg et lokale og indkaldte til stiftende møde for en lokalafdeling. Hvad der skete der ved jeg fortsat ikke - for hele kampagnen var ført under falsk navn, og jeg gad altså ikke trække joken så langt som til selv at møde frem - men Moderate Studenter blev ikke oprettet den aften. Så om de boller bedre ved jeg fortsat ikke, og medlemskort er altså ikke lige det jeg tænder på.

Siden hvornår er flg. blevet faktum --> naturens kønsroller: Flirt, mandligt initiativ og kvindelig underkastelse? Det er sgu' da noget idiotisk sludder!

all you need is love, love is all you need,
men mange fremskridstpartister, fandt:
der var for meget love,
og lov(e)junglene burde barberes,
så skridtene blev fremhævede.

mange slags marxister
( også de som sagde sig selv:
hvad de end var , så var de i hvert fald ikke marxister )
har jo dog sagt at:
bolleriene er kommet for at blive

Interessant artikel med mange gode iagttagelser. Man læser med fornøjelse og interesse og glæder sig til at se konklusionen - og så fiser det hele bare ud i "naturens kønsroller: Flirt, mandligt initiativ og kvindelig underkastelse — til fælles bedste. Jo, sexlegen var bedre på højrefløjen!"
Øv, hvor ærgerligt.

"Naturens kønsroller" Tænk, hvis tyrkertroen på dem var gået samme vej som tyrkertroen på marxismens velsignelser.

Så alt i alt.... griner.... så knepper mennesker uanset hvilken politisk fløj de befinder sig på... konservative kvinder er dog så høflige, at de lader manden tro han har et vist overtag... griner... det nummer har alle kvinder lavet.

Selv er jeg fysisk venstreorienteret og minimal i koldt vand.

Har altid haft bedst sex med kvinder der var døtre af fædre der ejede olieselskaber og helikoptre.

- uhmmm, at flyve rundt i en helikopter!

Borgerlige er det nærmeste man kommer menneskets oprindelse og junglelovens Tarzan & Jane.
Efter menneskets udvikling i 1960-2001 står vi nu i et tilbagefald økonomisk, socialt og seksuelt.

Christian de Coninck Lucas

ROFL.

Jeg er fuldstøndig mystificeret over dette udfald, som skal forestille en avis artikel.

"Flirt, mandligt initiativ og kvindelig underkastelse har altid været en bedre opskrift på fælles glæde end kvindekamp"

Jeg synes de norm og rolle afhængige kvinder fra højrefløjen (altså i denne artikels spinkle optik) er direkte uinteressante. Tag bare Anne Sofie Hermansen og Ellen Thrane Nørby....ZzZzZzZzZz!

GO...FUCK...A...DUCK! :)

Når det gælder passiv underkastelse kan intet hamle op med den oppustelige dukke.

En psykolog sagde i fjernsynet, at langt under hver fjerde, der dømmes for børneporno er egentlige pædofile.

De tiltrækkes af, at pædofilien er den sidste tilbageværende ulovlighed. Altså at selve synden er den primære kilde til nydelse.

Man kunne gøre jorden til et mere sikkert sted for børn, hvis man kunne indføre alternative "ulovligheder" voksne kunne fornøje sig ved at overtræde.

Tænk at det "banale" samleje i år 1900 var så "ulovligt", at en ungmø ved høstballet rødmede og nærmest tabte kjolen, blot hun blev ramt af et lystent blik. I årtier har ordet "uartig" tilført kønsdriften ekstra energi.

Lise Lotte Rahbek

Ehmn.. På hvilken statistisk grundlag udtaler skribenten sig mon om emnet?

Hvis han er lige så forudsigelig og uden selvindsigt på et lagen som i sin tekst, så KAN det godt være, at erfaringsgrundlaget har sine begrænsning..

Lise Lotte Rahbek

.. og en tilføjelse; Hvis de borgerlige boller ud fra princippet om at enhver er sin egen lykkes smed - så vil der nok være nogen af os, som hellere vil lave noget andet.

@ Lise Lotte,

LOL, og hvis socialister boller ud fra princippet om at staten skal have en finger med i det hele, så vil jeg sgu også hellere lave noget andet ,...

Spørgsmålet om, hvorvidt det tilkommer den menneskelige tænkning objektiv sandhed, er ikke et teoretisk, men et praktisk spørgsmål. Det er i praksis, mennesket må bevise sin tænknings sandhed, dvs. dens virkelighed og magt, dens dennesidighed. Striden om, hvorvidt en tænkning, der isolerer sig fra praksis, er virkelig eller ej, er et rent skolastisk spørgsmål.

Hvis vi nu siger, at de borgerlige boller bedre, men socialsterne knalder bedre, kan vi så lukke sagen, inden den kommer på finansloven?

(Hvad er det interessante i denne artikel? Bliver man professor af at argumentere så inderligt for helt uinteressante ting?)

Andreas Prætorius

Det mest fantastiske ved denne artikel er timingen af det mærkelige udfald i slutningen. En lang udredning om venstreorienterede strømninger igennem midten af 1900-tallet pludseligt afbrudt af noget der minder om en gammel mand der springer ud fra en busk og flasher én. Det er lidt som når man skrev fristil i folkeren og kom til de to sider, som den skulle fylde uden plottet var slut. Så skrev man "så kom der en kæmpestor komet og dræbte dem allesammen". Det er nok den sjoveste og mest åndsvage artikel jeg længst har læst. Og for at gentage hvad jeg har skrevet: Lad ham nu bare være den gamle stodder han nu engang virker som.

randi christiansen

Tak for underholdningen - mht seksualitet er det jo sådan, at den er tæt forbundet med alt andet. Så når det i 60- og 70 ´erne var nødvendigt med et omfattende opgør med tidens normer, var det selvfølgelig også nødvendigt at eksperimentere med seksualiteten. Mon ikke alle har fået noget ud af den større selverkendelse, som det har medført ?

Niels-Holger Nielsen

Er det ikke mærkeligt, at man har en vis præference for at forelske sig i modstykker, som man har en vis ideologisk overstemmelse med? Lige så mærkeligt, som det er, at man kunne gå glip af spændende seksuelle oplevelser med en sød repræsentant for ens ideologiske modpart? Mennesker er mennesker og for at elske skal jeg være rigtig nøgen, som Lars Lilholdt synger. Man må jo håbe, at du, Lars Brink, har fået noget ud af både det ene og det andet. Om ikke andet, så har du fået brændsel til din professorale hang til at teoretisere det oplagte.

Denne artikkel siger da vist mere om Lars Brinks seksuelle præferencer, end om hvilken fløj der boller bedre...Lyder som typen der kunne finde på at tage til haiti og føle sig sexuelt opstemt over de fattige kvinder...Selv er jeg typen som godt kan lide respekt for og fra den jeg elsker med - helst en kæreste som jeg elsker,- fløj har mindre betydning. Men sådan er vi jo så forskellige...

René Munk Andersen

Wow noget sludder. Der findes næppe noget der kan tænde mig mere af end en underdanig kvinde. Nej tak, ligeværdig sex, hvis man må be'. Så kan man skiftes til at være øverst, til at tage initiativ... variation rocks!

Lene Timmermann

@Tom Paamand:
De Moderate Studenter eksisterede faktisk - ihvertfald på KU i begyndelsen af 1970erne. Jeg kan da huske David Rehling som medlem af Studenterrådet, Fakultetsrådet vistnok (det er jo altså et par år siden;) ligesom udenfor og i udkanten af alting.
Senere - især ifm Anders Fogh Rasmussen - har jeg tænkt på at studenterne på højrefløjen gik glip af så meget af det nye og sjove, og at nogle af dem derfor blev bitre, så de måtte have en ny "værdipolitik"..

Michael Kongstad Nielsen

Jeg synes de borgerlige boller godt. Måske fordi de glæder sig til den næste Luis Vuitton-taske, eller de næste lækre par støvler, de skal ud at købe. Men jeg synes nu, de socialistiske boller bedre. Måske fordi de gør det med mere sjæl.

Og så kommer manlige til at tænke på en gammel Kim Larsen-sang: "Og falder tiden mig for lang tænker jeg på Linda Friis
ja, det er altså min veninde og hun er kold som is,
men det at hun er kold, det er lige det jeg kan li',
især når hun kommer, med et lille mobset skrig
Hun stønner...

vrøvl, for også det gør communister, ja endog socialister, væsentligere bedre
og meget bedre end de borgerlige

lys’, materiers’
bevægelser, rummene, tiderne,
bevæger sig og bevæges,
bla.a. og især af:
kommunister’s, som kommunister,
og kommunister’s, som privatmennesker,
fredelige øgende væddeløberier,
udi at forplante sig og forplantes,
udbrede sig og udbredes,
mest muligt og bedst muligt,
både politisk, communistisk, kropsligt, genetisk, arveanlægsmæssigt,og memetisk,
( dog forsøges stjernetyderier
undgået)

og de alle: især som enheder,
( eller i det mindste: som helheder );

og mht. de ikke-kødelige sådanne
udbrederier, behøves der næppe ofte at bruges prævention.

og så vil der mere og mere gælde:
socialisterne kommer!
socialisteren kommer!
næsten overalt og til alle tider

Sider