International kommentar

Egyptens parlamentsvalg sikrer ikke demokrati

Det egyptiske militærråds valglov har store mangler: De vigtigste revolutionskræfter og det største religiøse mindretal udelukkes fra substantiel medindflydelse
28. november 2011

Egypten, det største og vigtigste land, der har fået styrtet sin regering under Det Arabiske Forår, styrer mod et kastrofalt parlamentsvalg. I værste fald kan valget, der begynder i dag og afvikles over tre faser frem til 10. januar, danne optakt til en borgerkrig.

Allerede i sidste uge, hvor demonstranter igen fyldte Tahrir-pladsen, og volden atter bredte sig over Kairo, led militærjuntaens overgangsstyre et fatalt legtimitetstab. Dets beslutning om at danne en ’national redningsregering’ og udpege en af det gamle regimes mænd til ny premierminister ville muligvis dæmme op for volden på kort sigt. Men dagens afstemning er ikke vejen til et stabilt demokrati.

Ikke så meget på grund af stemmetyveri eller vold, men ganske enkelt fordi de valgregler, Egyptens militærjunta har flikket sammen, næsten helt sikkert garanterer, at det valgte parlament ikke afspejler det egyptiske folk.

Tidligere i år var jeg i Kairo for at rådgive civilsamfundsgrupper og politiske partier om valgspørgsmål. Her kunne jeg konstatere, at stemmerne fra de egyptere, der udgjorde revolutionens fortrop, er blevet kvalt under den hemmelighedsfulde valg-planlægningsproces.

Gentagne gange henvendte diverse politiske partier sig til Militærrådet med konkrete indvendinger mod dets påtænkte valglov. Hver gang blev de affejet med kosmetiske ændringer. Borgergrupper, som var bekymret over kvinders og minoriteters repræsentation, fik slet ikke plads ved bordet. Og FN, som spillede så stor en rolle i at bistå Tunesien med at tilrettelægge dets valg, blev nægtet adgang til Kairos valgplanlæggere.

Skadeligt for tilliden

Resultatet bliver et valg, der kommer til at overrepræsentere de større partier og udelukke de mindre. Et valg, som vil marginalisere de koptiske kristne og de progressive kræfter, og henvise millioner af egyptere til at stemme på sikre tabere ved en alt for kompliceret proces, der kombinerer forholdstalsvalg med flertalsvalg og et antikveret kvotesystem.

En tredjedel af parlamentets 498 vil blive valgt i distrikter, hvor vinderne skal opnå et simpelt flertal af stemmerne (om nødvendigt ved omvalg). I disse distrikter vækker kun navne på allerede etablerede magthavere — lokale stærke mænd, der også herskede før revolutionen — genklang hos vælgerne. Og selv om ikke alle de kandidater, der står til at blive valgt, er højtstående partipampere fra det gamle regime — ’rester’, som egyptere kalder dem — vil en overvejende del have været tandhjul i den korrupte maskine, der regerede Egypten i årtier.

To tredjedele af pladserne skal besættes med valg i distrikter med proportionel repræsentation, hvor vælgerne skal vælge ud fra partiernes kandidatlister, og hvert parti vil vinde pladser i forhold til sin andel af stemmerne.

I modsætning til i Tunesien, der med held anvendte et simpelt forholdstalsvalgsystem for at inkludere flest mulige forskellige stemmer i landets nye forfatningsgivende forsamling, er Egyptens multilagssystem som skræddersyet til at marginalisere de nye progressive, sekulære og liberale grupper, der ikke har nået at kunne skabe sig græsrodsnetværk på tværs af landet.

Valgsystemets indbyggede tilbøjelighed til at skubbe mindre islamiske og sekulære partier ud på en sidelinje vil skade borgernes tillid til den demokratiske proces. Og udelukkelsen af mindretallet af koptiske kristne fra en betydelig repræsentation i parlamentet kan blive katastrofal.

Kopterne stemmer ikke på islamiske partier, og efter de voldelige gadekampe i oktober mellem kristne demonstranter og militæret, har de også mistet troen på gamle liberale bevægelser såsom Wafd-partiet. I stedet ser de ud til at slutte op omkring nichepartier som Retfærdighedspartiet og De Frie Egyptere. Men disse står ikke til at opnå over fem procent, hvilket højest er nok til en håndfuld pladser. Og lukkes kopterne ude af Parlamentet, vil de sandsynligvis også være fraværende fra den komité, der skal udarbejde den nye egyptiske forfatning.

Befolkningens oplevelse

Militæret har desuden også opretholdt en anakronistisk kvote, der forbeholder mindst halvdelen af det nye parlaments pladser til ’arbejdere og bønder’ — en regel, der har været anvendt til at manipulere valgresultater i Egypten, siden Gamal Abdel Nasser var præsident.

I praksis betyder dette, at de nye progressive partier, der måtte få held til at opnå et par pladser, næppe vil kunne udfylde dem med nogen af unge ledere, der organiserede protesterne på Tahrir-pladsen i februar. I stedet vil de unge partistiftere skulle afgive pladsen til de arbejdere eller landmænd på deres partiliste.

Truslen om valgnederlag har fået nogle af Egyptens liberale til at slutte op om militærets forsøg på at sætte sig på udarbejdelsen af den nye forfatning. Så bange er de for det Muslimske Broderskabs dominans, at de hellere ville have sekulære stærke mænd ved magten end demokratisk valgte islamister.

Hvad Egypten desperat har brug for, er et valg og et deraf sammensat Parlament, som befolkningen kan opleve som fair og inkluderende. Ifølge de regler, militæret har indført, er chancerne for, at dette sker, nærmest ikke-eksisterende.

Og føler vælgerne ikke, at deres stemmer bliver hørt i Egyptens første postrevolutionære valg, vil den krise, som dette demokratiske svigt udløser, kunne få konsekvenser, der rækker langt ud over Den Arabiske Verden.

 

Andrew S. Reynolds er lektor i statskundskab ved University of North Carolina

© New York Times og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Igen en artikel - denne gang skrevet af en eller anden lektor fra North Carolina USA -
der foregiver at valghandlingen i Egypten overhovedet er af interesse for Egyptens fattige befolkning. Nej, det der interesserer dem - og som ikke nævnes med et ord i artiklen - er mad, sundhed, arbejde og menneskeretigheder - Det er de ufravigelige krav...

...og derfor styrkes det muslimske broderskab overalt.

Hvad med en artikel fra den egyptiske protestbevægelse, som jo ikke alle støtter det muslimske broderskab.