Kommentar

Forsvar for ægteskab mellem fodbold og øl

UEFA's forbud mod øldrikkeri ved fodboldkampe viser, at organisationen hverken har forstand på fodboldens fankultur eller på den hooliganisme, som man forsøger at bekæmpe
2. november 2011

»Målet er en orgasme. Målet er en orgasme gennem hvilken spilleren, holdet, stadion, landet, ja, hele menneskeheden udløser al energi og livskraft. Er grønsværen på fodboldstadion bare græs? Kunne den ikke snarere være et storslået, dunet hårdække, en æggende, grønlig kønsbehåring?«

Med disse ord blotlægger den peruvianske forfatter Mario Vargas Llosa fodboldens essens. I det orgiastiske billede findes den måske bedste beskrivelse af den fankultur, der optræder som en uundværlig del af fodbolden.

Når F.C. København i morgen løber på banen til hjemmekampen mod Hannover, er virkeligheden dog en anden. Det europæiske fodboldforbund UEFA har indledt en saniteringskampagne, hvor man rykker fodbold og fankultur op med rode.

Her er et eksempel passende:

Fodbold har altid været forbundet med øl. Kombinationen sætter en stemning. Når Carlsberg annoncerer, at de er part of the game, rammer de hovedet på sømmet. Sloganet skriver sig ind i fankulturens kerne.

I dag møder dette makkerpar dog modstand fra UEFA, som har forbudt øl til alle internationale kampe.

Hvorfor nu det? Angiveligt for at komme hooliganismen til livs.

Effekten kan dog meget vel vise sig at være den modsatte. Fire argumenter kan bekræfte dette.

UEFA! I tager fejl

For det første forekommer langt de fleste slagsmål uden for stadions fire tribuner. Langt væk fra det massive opbud af kontrollører og politifolk, langt væk fra de utallige overvågningskameraer og langt væk fra de rammer, hvor knive og bat konfiskeres ved indgangen.

At opfordre til druk før kampen ved at udelukke druk under kampen er en vanvittig idé!

For det andet rammer UEFA ved siden af ved at forbyde øl til internationale kampe. På den internationale scene har fans, klubber og tilhængere ikke indbyrdes forhold, som bunder i traditioner og klassemodsætninger. Her optræder ord som rivalisering, arvefjender og regionalisme som fremmed- ord. Her er fodbolden i centrum og ikke de symbolske, historiebundne spændinger.

For det tredje antager UEFA's lovgivning, at fodboldvold er noget spontant. Noget, der opstår og styrkes med promillen. Virkeligheden er en anden. Fodboldvold er professionaliseret. Hooliganisme er en moderne industri, som koordineres ned i mindste detalje mellem fanatikere og hooligangrupperinger.

Skæv lovgivning

Og for det fjerde rammer lovgivningen skævt. For mens den almene tilhænger, ham der står på tribunen søndag efter søndag, må nøjes med at spytte i en alkoholfri øl, så rammer lovgivningen ikke eksekutivpersonen i VIP-loungen. Fodboldentusiasten må se fodbold uden øl. Eksekutivpersonen må til stadighed drikke rødvin til kanapeerne.

Sandheden er, at UEFA's lovgivning rammer forbi. Klubberne rives op fra roden, men vi rammer ikke problemets rod! Her er en gammel, ubehagelig sandhed nødvendig; vold — som hooliganisme eller ej — er et spejl af det samfund, vi lever i. Ikke en effekt af den øl, vi drikker. Og omvendt; fodbold — med øl, sang, bannere og flag — er et spejl af noget menneskeligt. En higen efter at tilhøre en gruppe, at være fælles om ritualer og liturgier. Det er et tidløst instinkt, der er indlagt i generne. At afvise eksistensen af denne higen, denne længsel, er at afvise den menneskelige natur og værdighed. At sætte lighedstegn mellem fankultur og voldskultur er derfor et kneb, der tenderer det forkastelige. UEFA burde snarere søge hjælp i etymologien. For den fortæller os, at fanatismebegrebet er afledt af det latinske fanum, som referer til noget helligt. Fankultur, i sin fanatiske form, er derfor ikke et afstumpet fænomen, men en religionserstatning hvor bannere, øl og romerlys indgår som moderne analogier på bøn, nadver og salmesang.

For fodboldens skyld

Fodbold — selve kampen — er ikke et spejl af samfundet. Det er en begivenhed, der sætter parentes om hverdagen. En begivenhed, der ikke henviser til noget, men udelukkende peger tilbage på sig selv som begivenhed. En begivenhed der ikke lader sig repetere — ikke lader sig opsummere i et stumt resultat.

Det er heri, fodboldens uskyld ligger. Og den må for alt i verden ikke ødelægges af forbud og regler. Først da bliver fodbolden et spejl af det samfund, vi lever i, og ikke det boblende, sydende, æggende fænomen, som vi alle sammen kender. Derfor håber jeg inderligt, at UEFA vil trække lovgivningen tilbage, og lade Hannover-kampen blive den sidste, der skal nydes uden øl!

 

 

Kristian Kampmann er Stud.Scient.Pol

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

FIFA og UEFA har kørt fin, flot og fremragende kampagne mod racisme og fremmedhad. Hvornår indser de, at store dele af hooliganismen er startet af, og bliver vedligeholdt af netop racister og fremmed-hadere. Og det både i England(UK), Sverige, Danmark, og Tyskland som i andre af denne verdens lande.

Øl er ikke problemet her; folk kan godt styre deres branderter til fodboldkampe. Og hvis de endelig ikke kan, er der kontrollører til at skride ind. UEFA og FIFA tror og mener åbenbart, at folk drikker sig fulde til fodboldkampe og så begynder at slås med modstandernes tilhængere. Intet kunne være længere fra sandheden, ikke mindst fordi det i dag er sådan, at udebaneholdets fans og hjemmebaneholdets fans sidder i forskellige sektioner af stadion.

Som Kampmann er inde på, slår tilhængerne af fodbold-holdene på tæven og næven langt fra stadion. Og det er langt fra alle tilhængere af fodboldhold, som slår på tæven og næven. Det er et fåtal af fodbold-fans som er voldelige. Og som sagt næsten alle voldelige fodfans tilhører en eller anden højreradikal racistisk gruppe.

Jesper Frimann Ljungberg

Man burde måske kigge lidt over dammen. I USA spiller man amerikansk fodbold. Der kan man sagtens købe øl på stadion, det er så også en sport med væsentlig mere fysisk 'vold' end der er i fodbold. Man havde før i tiden lidt de samme problemer med vold og slåskampe, men det har man ikke mere.

Igen Fifa og uefa har ikke meget forstand på hverken fodbold, fodbold tilhængerne eller økonomi for den sags skyld.

// Jesper

Robert N Gjeertsen

@ Gustav ..
Jaja, for jeg har selvfølgelig aldrig spillet bold som knægt ..
Grow up siger jeg bare, fodbold er pisseligegyldigt .

Der er spillerne
træneren
dommeren
linjevogterne
bolddrengene
speakeren
kommentatorerne
vagterne
pølsesælgerne
billettsælgerne
publikum
seerne
lytterne
chatterne

og
én
FODBOLD

Alt kan ske

Det er magisk