Nyhed

Frihed under ansvar fungerer

Debat
25. november 2011

Krigsførelse, hvor målet ikke er at nedlægge fjenden, men at vinde lokalbefolkningen tillid, stiller øgede krav til soldaternes kunnen. Det forventes, at de kan håndtere etiske dilemmaer og være konstant omstillingsdygtige over for forandrende politiske tiltag. Men det er ikke noget problem, mener Lennie Fredskov Hansen, som er oberstløjtnant og chef for kaptajnuddannelsen på Hærens Officersskole, for de danske tropper bliver trænet i netop det.

Til sammenligning med andre lande har det danske forsvar en relativ lang skolegang og en skrap udvælgelse, fortæller Lennie Fredskov Hansen. Han mener, at det kan være en af årsagerne til, at vi begår færre fejl end andre lande.

»Lige fra man har færdiggjort værnepligten og gennem hele uddannelsesforløbet, lægger vi meget vægt på, at man lærer at handle under ansvar. Vi arbejder hele tiden med, at de erfaringer, som vi gør os på de internationale missioner, bliver bragt ind i uddannelsen. Det er både i forhold til krigsførelse og til erfaring med, hvordan man skaber gode relationer til lokalbefolkningen,« siger han og understreger, at udviklingen af elevernes evne til at afveje konsekvenserne af deres handlinger er noget af det, der prioriteres højest i uddannelsesforløbet.

— Hvordan oplever du, at soldaterne forholder sig til, at deres arbejde i højere grad handler om at vinde befolkningens tillid frem for at vinde militære territorier?

»Mine egne oplevelser som chef for styrker i Afghanistan har været, at soldaterne har påtaget sig deres nye strategiske rolle med et stort engagement. Soldaterne er hurtige til at indrette sig efter, hvad man ønsker at opnå i det givne område. Det er også blevet en afgørende del af forberedelsen til internationale missioner at forstå præcis, hvad det er, man ønsker at opnå politisk. Det kommer eksempelvis til udtryk gennem forsigtigheden med magtanvendelse, som kun bruges, når det er yderst nødvendigt.«

Lennie Fredskov Hansen forklarer, at det øgede ansvar faktisk har betydet, at soldater i flere tilfælde har undladt at anvende magt, selv om de efter reglerne havde mulighed for det: »Jeg har været ude på mange flere patruljer, hvor vi er blevet beskudt, men har valgt ikke at skyde igen, fordi den effekt, det ville give, kunne være negativ i forhold til det, vi ønskede at opnå på længere sigt. Det er en konstant balance mellem at bekæmpe en fjende, men samtidig opretholde et tillidsforhold til en befolkning. Svaret er aldrig enkelt, for i nogle situationer kan man skabe en meget negativ udvikling, hvis man slår den forkerte ihjel, eller en positiv, hvis du får ram på den rigtige.«

— Er der ikke en risiko for, at man mister den demokratiske kontrol, når man i højere grad deler ansvar ud til den enkelte?

»Jeg tror aldrig, at der har været mere monitorering af soldater, end man ser det i dag. Er der en mere eller mindre begrundet mistanke om, at en soldat er trådt ved siden af, er medierne meget hurtige til at opfange historien og dømme folk — somme tider lidt for hurtige. Det gælder på alle niveauer, både hos den menige soldat og ledelsen. Jeg tror, at frihed under ansvar er velanbragt i et miljø, der er komplekst, og hvor modstanderne hele tiden udvikler nye måder til at opnå deres mål på. Når man er oppe imod en modstander, som er meget hurtig til at udvikle nye strategier, kommer man bagud, hvis man forsøger at kontrollere alting,« siger Lennie Fredskov Hansen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her