Klumme

Glæd dig over krisen

Takket være den globale nedsmeltning af finanserne bliver vi alle sammen klogere på økonomiens hårde love
Herligt, at vi har børsfolk til at belære os om, hvordan vi skal indrette vores økonomi.

Herligt, at vi har børsfolk til at belære os om, hvordan vi skal indrette vores økonomi.

Kai Pfaffenbach

Debat
11. november 2011

Godt, at vi har den globale nedsmeltning af finanserne. Det betyder, at vi nu hver dag får et gratis kursus i økonomiens hårde love. Nå ja ... gratis og gratis. Betale lærepenge kommer vi nok til. Men den tid den sorg.

Førhen var det kun en snæver kreds af fagøkonomer, der havde nogen anelse om, hvorfor valutakurserne rutsjede, og hvorfor rentefoden hoppede. De, der har oplevet Anker Jørgensens regeringsår, vil kunne huske, at det gav en utryg forestilling om uduelighed og ledelsessvigt, når kronen styrtede, og renten stejlede. Men at det skulle skyldes, at man selv levede over evne, indgik ikke i nogen dengang levendes forestillingsevne. Fagforeningerne forsikrede da også deres medlemmer om, at de i virkeligheden blev snydt og burde forlange meget mere sat ind på lønkontoen.

Så kom Poul Schlüter og hans borgerlige regeringer til. Med radikal støtte satte de Danmark (udtalt med Schlüters smukke teater-a'er) på rette kurs.

Siden da har alle gode borgere kunnet glemme alt om økonomi og samle sig om indretningen af det nye samtalekøkken, sommerboligen i Sydfrankrig og juleferien i Australien. No worries, som de har for vane at sige dernede down under.

Heldigvis fjernt

Pladums kom krisen og gjorde nationaløkonomi til hvermands lærestof. Ja, heldigvis var krisen på afstand, især til at begynde med. USA gik på rumpen, fordi amerikanerne havde lånt en masse penge, som de ikke kunne betale tilbage. De havde faktisk brugt så meget, at de heller ikke mente, at de havde råd til at betale skat. Så begyndte deres byråd, delstater og forbundsstat at gå på rumpen.

Men det var jo ikke dan-skerne, der havde brugt amerikanernes penge. Eller ikke betalte amerikanernes skatter.

Sidenhen sprang krisen — beklageligvis — til Europa. Men heldigvis nede sydpå. Grækerne havde snydt og bedraget med opgørelsen af deres skyldige poster. Den borgerlige græske regering havde fra 2004 til 2009 banket gælden op fra 30 procent af bruttonationalproduktet til 100 procent. Under den socialistiske regerings opbremsningsforsøg er gælden røget op på 150 procent. Nu skal de borgerlige, der svindlede, hjælpe socialisterne med at bremse rigtigt. Det projekt har eurolandene vist deres tillid ved at nedskrive grækernes gæld til det halve og blive ved med at låne dem penge. Men heldigvis er Danmark ikke medlem af euroen.

Så det er jo i og for sig ikke vores bekymring, hvis ikke alene Grækenland, men ogå Italien går på rumpen. Ja, måske trækker Spanien og Portugal med ned.

Det kan vi tage os let, da vi jo altså ikke er medlem af fallenternes klub. Joe, ganske vist er kronen 'fast bundet' til euroen. Men det betyder vel ikke, at kronen er bundet til at synke med euroen, vel? Vi må da bare kunne kappe trossen, sådan som en redningsbåd gør det, når en synkende skude pludselig går rigtigt rabundus.

Heldigvis låne

Jae, joe, så er der ganske vist det, at Danmark næste år må forvente et underskud på 100 milliarder på de offentlige finanser. Og det ser heller ikke lyst ud de følgende år.

Men så kan vi da heldigvis bare låne. Vi er nemlig noget så gebommerligt kreditværdige. AAA takserer de os til, de kreditvurderingsbureauer, der styrer verdens økonomi. AAA! Det er da lige til at låne kassen på!

Der vil da sikkert være mange, der vil låne os penge. Det er jo kun 100 milliarder kr., vi mangler — i hvert fald i begyndelsen.

En økonomisk læresætning lyder: »Renten er prisen på at låne penge.« En anden lyder: »Prisen ligger dér, hvor udbud møder efterspørgsel.« Og der sikkert mange, der vil byde på at låne os penge. Så det må blive ret billigt. Om ikke andet, må vi kunne låne pengene af amerikanerne ... nåeh, nej, forresten. Jamen, så da af tyskerne. Jae, dér er selvfølgelig lige det problem, at tyskerne skal låne penge til alle mulige andre lande. Så deres udbud er ikke så stort, mens vores efterspørgsel ligger fast på 100 milliarder — til at begynde med. Nuvel, det kan da være, at vi kan få tyskerne til at eftergive os halvdelen af vores gæld. Mindst. For vi er da bedre betalere end grækerne, så vi må kræve større rabat.

Vi må overbevise alle tænkelige långivere om, at Danmark er et godt land at investere i. Vi har nemlig Nordsøolien, og det er indtægterne derfra, der har holdt Danmark sorgløst kørende, siden olien for alvor begyndte at blive pumpet op — umiddelbart efter Anker Jørgensens regeringstid. Det er oliens skyld, at det er gået godt lige siden.

Nu er der selvfølgelig lige det problem, at olien er ved at slippe op. Så bliver det måske dyrere at låne. Satans osse, med den nationaløkonomi. Måske har vi endnu nogle lektier til gode.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Engelsted

"Godt, at vi har den globale nedsmeltning af finanserne. Det betyder, at vi nu hver dag får et gratis kursus i økonomiens hårde love."

Det er rigtigt. Men må man tilføje, at økonomiens hårde love ikke kan begrænses til kapitler i "den snævre kreds af fagøkonomers" tekstbøger. Økonomien er ikke en sfære for sig selv, selv om det er en populær myte. Det er blot en abstraheret del af selve samfundslivet. Det vi instrueres i dagligt er derfor samfundslivets hårde love. Hvis vi skal forstå det, skal vi lige tilføje et par kategorier, hvoraf nogle i lang tid har været tabu.

Ja, udmærket med en nedsmeltning og sandelig om ikke hele dets klientel svømmer blindt rundt i smeltegryden. Og de ved endda at vi er deres tilskuere.