Kommentar

Hvornår får godhavns-drengene en undskyldning?

Til trods for at eksperter og rapporter har fastslået, at der i 60'erne foregik massive overgreb på danske børnehjem, nægtede VK-regeringen at give de forulempede en undskyldning. Vil SRSF-regeringen rette op på den beslutning og give ofrene ro i sindet? Vi venter stadig
3. november 2011

I maj nægtede daværende socialminister Benedikte Kiær (K) at give en undskyldning for de fatale omsorgssvigt, der ifølge en videnskabeligt funderet undersøgelse fandt sted for 40-50 år siden på Godhavn og flere andre børnehjem.

Ministerens begrundelse var, at »man havde ikke tradition for at give undskyldninger i Danmark«. Folketinget lod hende slippe — det kunne i hvert fald ikke mande sig op til at tvinge ministeren til fornuft.

Nu er Benedikte Kiær sat på porten. Regeringen ligeså, og et nyt Folketing er sammensat, så lad os håbe, at socialdemokraterne og SF holder fast i deres holdning på dette område.

De fatale svigt i tilsynet med drengehjemmet er i hvert fald til at få øje på.

En inspektør i Direktoratet for Børneforsorgen ramte hovedet på sømmet, da han i allerede 1960'erne beskrev forholdene sådan her:

»Mange institutioner var kun interesserede i at skjule uhyrlighederne — og alt for ofte havde de succes dermed. Alle vidste, at mangt og meget blev fejet ind under gulvtæppet, og med skam at melde, inspektøren var ikke ivrig efter at løfte en flig og afsløre 'lodne dyr'. Det vidste alle i Direktoratet; ressourcerne var små og arbejdsbyrden uoverskuelig.«

Valium og amfetamin

Overlæge i psykiatri Henrik Rindom har også rettet en hård kritik mod forholdene på drengehjemmet i DR-dokumentaren Drengehjemmetfra februar 2005. Her oplystes det, at mange af drengene fik valium og amfetamin på hjemmet, og Rindom understregede, »at man med statens velsignelse har banet vejen for, at de skulle udvikle et betydeligt misbrug i en ganske tidlig alder, som givetvis har været dødeligt for mange af dem.«

Der er flere grunde til, at ministeren bør genoverveje sin forgængers nej til at give tidligere anbragte på de danske børnehjem en undskyldning for statens svigtende tilsyn.

En undskyldning kan medvirke til, at de svigtede kan slippe for den skyld, som de i alle årene har båret på — en skyld, som de bogstaveligt talt fik banket ind i anbringelsestiden. Måske kan det give ro i sindet resten af deres leveår. Det synspunkt bakkes bl.a. op af filosof Ole Fogh Kirkeby, der mener, at den offentlige undskyldning på andres vegne kan være afgørende vigtig ikke mindst for ofrene, der på den måde kan blive befriet for den skyld, de selv føler over for de krænkelser, som de er blevet udsat for.

Samtidig understreger lektor i retorik Lisa Storm Villadsen, der har forsket i officielle undskyldninger,at man sagtens som stat kan og bør undskylde for svigt eller ugerninger, som er sket for lang tid siden.

Fattig trøst

Hvis også den nye socialminister fastholder sin forgængers afvisende holdning — og der heller ikke i det nyvalgte Folketing kan mønstres flertal for at tvinge ministeren til sund fornuft — må godhavnsdrengene med behjertet advokathjælp søge om fri proces til en retssag.

Det bliver bestemt ikke nogen enkelt opgave, for der er mange juridiske problemer, som skal adresseres. Den sagsøgte stat får så sin faste advokat, Kammeradvokaten, af hus. Processkrifter i massevis med bilag efter bilag skal udveksles mellem parterne. Domstole i flere instanser inddrages, og retsdage berammes og afvikles. Alt sammen kommer til at tage tid, meget tid — og koste millioner af kroner. Mange millioner.

Og selv om Kammeradvokaten trods al fornuft og anstændighed skulle få medhold, både ved Landsretten og Højesteret, i sin påstand om afvisning af sagen eller frifindelse, skal omkostningerne (retsafgifter, advokathonorarer, vidne- og ekspertgodtgørelser osv.) betales af statskassen.

Det ville være en ren molbohistorie.

Sådan må det ikke gå. Lad dog den sunde fornuft og almindelige anstændighed råde. Lad os, de mishandlede drenge og piger, omsider få den undskyldning, vi som en fattig trøst og oprejsning så længe har fortjent.

Poul-Erik Rasmussen og Arne Roel Jørgensen er repræsentanter for Landsforeningen Godhavnsdrengene

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik L Nielsen

En undskyldning er naturligvis en start og helt på sin plads. Men den fjerner ikke den fejlagtige følelse af skyld de tidligere brugere måtte have, og den giver slet ikke ro i sindet, når der lægger så massive overgreb bag. Det er naivt af skribenten at hævde en undskyldning vil være en mirakelkur.

Selvfølgelig skal staten sige undskyld, og det så alle hører det.
Det vil sige der skal holdes et stort arrangement, hvor så mange "børnehjemsbørn" som muligt deltager.Og det skal sendes i fjernsynet.

På den anden side, når Norge kan finde ud af at udbetale store erstatninger, så kan Danmark selvfølgelig også.

Jeg har fuld forståelse for at man gerne vil have sagen afsluttet, men jeg opfatter egentlig bare Godhavnsrapporten som en begyndelse til at kulegrave dette store område, som også har tråde til f.eks Folkeskolen, hvor man ihærdigt forsøgte at nå op på børnehjemmenes voldsniveau og hvor man blæste på love der sagde, at det var ulovligt at give lussinger. Den første lov som forbød dette, kom såmænd i1814!

Jeg vil gerne sende en hilsen til Poul-Erik og Arne: Vi er mange der bakker jer op!

For min skyld må 'staten' gerne sige undskyld. Problemet er bare, at hvis der skal siges undskyld til de børnehjemsbørn, der blev seksuelt misbrugt for 40-50 år siden, er der mange andre fortidige sager, hvor der også burde siges undskyld - fx tvangssterilisering af kvinder, tvangs- eller fejlbehandling af psykisk syge etc. Har de grønlandske børn, der i sin tid blev sendt til Danmark som led i et eksperiment, i øvrigt fået en undskyldning?
Listen kunne risikere at blive temmelig lang, og så går der inflation i undskyldningerne, og de bliver ligegyldige. Og så har vi de nutidige synder, først og fremmest de manglende indgreb fra myndighedernes side ved omsorgssvigt og misbrug af børn.

Tom W. Petersen

Undskyld kan kun den skyldige sige med gyldighed.
Og undskyldninger, der ikke gives af den skyldige og ikke ledsages af passende godtgørelser for den begåede forseelse, er gratis ord.
Men hvis de kan hjælpe nogen, er det vel o.k.
Og så er der iøvrigt meget, der bør siges undskyld for; det er bare med at komme i gang!

Jette Abildgaard

En god ide i hvert fald at faa startet et sted og, dette sted - med disse drengehjem - er saa godt som alt andet!

Naar det saa er gjort, saa skal der nogle undersoegelser i gang, som kan fastslaa hvad der sker i dagens Danmark og, hvordan man faar stoppet de overgreb - af alle arter - som foregaar rundt omkring i landet, mens jeg skriver dette her og, men I laeser det...

I vort land, findes der saa mange forsoeg paa, samt fuldfoerte overgreb - paa boern og voksne, - at det vist desvaerre bliver umuligt at rydde op og ud i - i hvert fald, saa laenge offentligt ansatte bliver beloennet for at daekke over hinanden, i stedet for straffet for det...for det goer de og, de goer det i STOR stil...praler oven i koebet med det ......

@Ruth Gjesing: selvom der er mange fortidige synder der skal undskyldes, så er det bare med at komme i gang.
Der går ikke inflation i undskyldningerne for den enkelte gruppe der modtager undskyldningen.
Det er besværligt, men der frigøres megen energi for alle parter, i form af opløsning af hadfølelser.
Staten viser sit sande demokratiske ansigt ved at sige undskyld.

Et andet overset aspekt i sagen om Godhavndrengenes veldokumenterede vanrøgt er af de selv den dag i dag bliver misbrugt af staten til medicinforsøg o.m.a. når de søger hjælp med deres oplevelser, (endeligt) er brudt sammen, nægtes førtidspension m.v.

Det er et afskyeligt menneskesyn staten udviser overfor denne gruppe. Vil denne regering også pure benægte disse mennesker fred deres sidste leveår?