Kan en krig foregå i nyhederne på tv, men ikke på landjorden? Umiddelbart lyder det usandsynligt. Medierne videreformidler jo bare hændelser på jorden. Alligevel er der god grund til at tro, at den netop overståede 'civile opstand' i Libyen aldrig fandt sted.ß
Jeg ved, påstanden synes kontroversiel, men faktisk er Gadaffis kamp med oprørene ikke den første krig, der primært er blevet udkæmpet på tv-skærmene. Under de historiske begivenheder, vi i daglig tale benævner Golfkrigen, skrev den franske filosof Jean Baudrillard et essay med titlen Golfkrigen fandt ikke sted. Baudrillards pointe var, at den FN-autoriserede mission i Den Persiske Golf ikke var en rigtig krig, selv om den blev portrætteret som en. De handlinger, man normalt forbinder med en krig, fandt aldrig sted. Konflikten blev i stedet overvåget på kort og radar, den amerikansk ledede koalition var aldrig udsat for reel fare, ligesom der ikke på noget tidspunkt var tvivl om dens endelige sejr.
Baudrillard kaldte det en »aseksuel kirurgisk krig, et spørgsmål om krigsmageri hvori fjenden kun fremtræder som et computeriseret mål.« Som han provokerende bemærkede, var det mere sikkert for amerikanske soldater at gå i krig end at blive hjemme i USA, for ifølge statistikken ville flere dø i den amerikanske trafik end i Operation Desert Storm. Meget tyder på, at man kan drage akkurat de samme konklusioner om de seneste måneders hændelser i Libyen.
Usikker information
Medierne og politikerne har gjort en stor indsats for at overbevise os om, at den libyske situation i realiteten er en borgerkrig, en folkelig opstand og en kamp mellem det gode og det onde, tyrannerne og de revolutionære, regimet og frihedskæmperne. Men holder disse påstande vand?
Libyen blev genstand for international bevågenhed, da det blev rapporteret, at Gaddafi havde rettet massive luftangreb mod sin egen befolkning. Disse handlinger blev præsenteret som fakta, som det internationale samfund var nødt til at handle på. Den verdensomspændende nyhed om Gaddafis brutale og uhæmmede brug af luftskyts mod fredelige demonstranter resulterede i en flyveforbudszone over Libyen. Således påbegyndte den vestlige intervention.
Men mens medierne ivrigt spredte nyheden om en massakre, glemte de helt at videreformidle en række kommentarer, som den amerikanske forsvarsminister Robert Gates og forsvarschef admiral Mike McMullen gav om situationen i Libyen ved en pressebriefing den 1. marts.
»Har I beviser for, at han (Gadaffi) rent faktisk har angrebet sit eget folk fra luften? Der har været rapporter, men har I fået dem bekræftet af uafhængige kilder?« blev forsvarsministeren spurgt.
»Vi had set rapporter, men vi har ikke fået dem bekræftet,« svarer Gates. Og McMullen følger op med ordene »Jeg har overhovedet ikke set nogen bekræftelse.«
Det, der senere er blevet kaldt 'mediekrigen' af både libyere og journalister, var begyndt. Modstridende informationer synes at have karakteriseret konflikten lige siden.
Intet forår i Libyen
Den libyske konflikt blev fra begyndelsen koblet sammen med Det Arabiske Forår. Den var en naturlig konsekvens og identisk med bevægelserne i Tunesien og Egypten, hed det sig. Det udsagn er imidlertid tvivlsomt på to punkter. For det første var hovedparten af de tunesiske og egyptiske demonstranter fredelige. De libyske oprørere iværksatte derimod deres kampagne for at vælte Gaddafi ved at angribe og brænde regeringsbygninger og gribe til våben — f.eks. stjal de tunge våben fra militærlagre. Det gør det meget svært at forsvare, at denne såkaldte folkelige opstand nogensinde var helt civil. For det andet er de folkelige bevægelser i Tunesien og Egypten blevet identificeret som båret af socioøkonomiske forhold som arbejdsløshed, stigende madpriser og fattigdom. I Libyen havde borgerne adgang til et bredt udvalg af velfærdsydelser, herunder gratis uddannelse og sygdomsbehandling. Indtægten pr. indbygger og den gennemsnitlige levealder er blandt de højeste på kontinentet. Sammenligningen med Det Arabiske Forår, som medier og regeringer har foretaget, er mildest talt vildledende.
Den tvivlsomme portrættering af begivenhederne stopper ikke der. Lad mig blot nævne et par andre vildledende mediehistorier. F.eks. påstod pålidelige vestlige efterretningsrapporter, at Gaddafi var flygtet til Venezuela. Han blev også beskyldt for at bombe Mizdas havn. Det viser sig nu, at intet indikerede, at Gaddafi havde forladt eller havde planer om at forlade Libyen, og Mizda har ikke en havn.
Efter Rwanda og Liberia, for blot at nævne et par regionale hændelser, skulle man tro, at der ikke ville være tvivl om, hvorvidt en borgerkrig i virkeligheden finder sted. Men informationer fra Libyen var netop kendetegnet ved at være, mildest talt, modstridende. Således dukkede Gaddafis søn, Saif-al Islam, pludselig op i en skare af støtter, hvis antal klart kunne matche dem, som oprørerne kunne mønstre, selv om han skulle have været fanget, besejret og under oprørernes varetægt. Den Internationale Straffedomstol havde endda udstedt en officiel erklæring om, at den var ved at arrangere hans overførsel til domstolen. Men der sad han altså i en pansret, hvid limousine og hævdede, at alle beskyldningerne var en del af en mediekrig.
Nato mod Gadaffi
På samme måde blev den afsluttende oprørskampagne for at overtage Sirte omtalt som et afgørende og klassisk krigsopgør — høj pistolføring og urban krigsførelse. Men ud over de såkaldte lommer af modstand var der dog dårligt nogen kamp — måske fordi NATO allerede havde banet vejen.
Selv om situationen altså var til at overskue, blev der den 20. oktober inden for blot ni timer rapporteret om, at Gaddafi var ved at samle 12.000 stammekrigere til at generobre landet, og at han lå i et cementrør, såret og forsvarsløs i sine sidste timer.
Mens medierne og regeringer fokuserede på oprørene og den civile opstand og reducerede konflikten til et tv-show og et kort med pile pegende fra Benghazi til Tripoli i bedste helte/skurkefacon, overså man, at krigen i virkeligheden stod mellem Gaddafi og NATO-koalitionen.
NATO havde imidlertid et stort problem: Folk på landjorden er ikke sådan at snyde. Derfor smed NATO tusindvis af flyvesedler ned, med budskabet om, at Gaddafi-tilhængere ligeså vel kunne give op. De ville aldrig kunne matche NATO's overlegne luftstyrke. Krig, som vi kender krig, fandt aldrig sted. Det var bare et spørgsmål om tid, før Gaddafi faldt. Som under Golfkrigen var de vestlige soldater aldrig i reel fare. Men hvad er formålet med denne fremstilling af konflikten som en krig mellem det gode og det onde? Svaret skal findes i Vestens stadig mindre indflydelse i verden.
Efter invasionerne i Irak og Afghanistan, menneskerettighedsovertrædelserne i krigen mod terror og den såkaldt frie verdens aftagende finansielle magt, har de europæiske regeringer og USA haft et ønske om at minde deres befolkninger om, at de stadig er verdens retmæssige myndighed. Hvis ikke det er vestens rolle og identitet, hvad er så?
Libyenkrigen var et nemt og hurtigt bevis på Vestens styrke, og de vestlige befolkninger fik et eventyr om diktatorer, menneskerettigheder, voldtægt, borgerkrig, revolution og bekymrede vestlige ledere. Gaddafi var det oplagte mål — en leder uden venner og uden mulighed for at udløse en storkonflikt.
Tilbage står, at grænserne for Sikkerhedsrådet og NATO's beføjelser er blevet udvidet, og Vestens genopfundne selvforståelse kan betyde, at det årti, vi troede, ville blive karakteriseret ved Afrikas stigende indflydelse i verden, i stedet bliver erstattet med fornyet vestlig tilstedeværelse i Afrika.
Jonas Thomsen Sekyere studerer jura og international politik på Københavns Universitet. Han er derudover skribent på det London-baserede magasin Think Africa Press.
Kronikken er en bearbejdet version af en artikel bragt af Think Africa Press
Og mon ikke også vi snart vil se de amerikanske væbnede styrkers Afrika-kommando - AFRICOM - rykke hovedkvarteret til Afrika?
Oprøret 15.-17. februar startede med demonstrationer organiseret af de islamiske fundamentalister.
De følgende dage stormede de en politistation og siden en kaserne, hvor de vistnok dræbte personalet.
Gaddafi sagde, at "rebellerne" var Al Quaeda-folk, kriminelle m.m. , hvilket siden har vist sig rigtigt.
Folk der har med fundamentalister at gøre bør vide, at der blandt de ekstreme fundamentalister findes en doktrin der kaldes "taqiyya" - forstillelse.
Det indebærer, at man har ret til at bedrage andre, hvis det tjener troens sag.
Derfor er det helt i overensstemmelse med deres ideologi at udsende falske nyheder om massakrer med henblik på at fremkalde en udenlandsk intervention.
Disse folk blev udstyret med moderne Nato-våben og oplært af vestlige eksperter.
De påstod også, at de blev bombet fra fly - men russiske satellitovervågninger benægtede, at der fandt bombning sted.
Denne video blev i Al Jazeera udgivet som bevis for beskydning af demonstranter - men de beskudte bærer grønne flag, hører altså til Gadaffi-siden.
http://www.youtube.com/watch?v=-cf6VqhOp0c&feature=player_embedded
Oprørerne havde ikke støtte nok til at sætte sig igennem i Tripoli, og blev i de følgende uger slået tilbage.
17.marts vedtog FN en resolution om "flyforbudszone", der udtrykkeligt forbød landtropper, og opretholdt den libyske stat som lovlig myndighed.
19. marts angreb USA, Frankrig og England Libyen med bombninger og "Tomahawk"-missiler.
24. marts overgik opgaven til Nato.
Flere oplysninger på:
http://globalciviliansforpeace.com
Idag holdes tusindvis af Tripoli-boere i fængsler, hvor de torteres eller dræbes.
"40 different buildings in #Zawiya are being used as prison cells and thats nothing to the number in #Tripoli
Sharia, inklusive håndsafhugning, er under indførelse:
Benghazi: Zarah, married wife 36, went out without veil. Rebels stopped&beat&bashed&raped her for giving a lesson to everybody. 1/2
Then removed her. She never was seen since. Sharia is underway.. 2/2
Benghazi:Last week Ahmed(14)lost father. Ahmed had been begging NTC for bread for his mother and his 3 young siblings several times 1/2
As he did not get bread from the NTC he had to steal it. NTC had his hand cut off because he had stolen bread.. Sharia is underway 2/2
(fra twitter)
Væsentligt.
Fra dag 1 - dvs for mit vedkommende oplysningen om danske EL's fremsættelse af forslag om militær indgriben via NATO (jojo !!) har jeg synes denne aktion var 'gusten'.
På en helt anden måde end 2.Golfkrig, som nok var fersk og TV-show mest af alt, men som trods alt drejede sig om at befri et fjendtligt okkupperet FN-medlem.
Og til dagen hvor gadaffi døde, og jeg blev belært af det lokale EL-anarkist-forums kaffebord, jeg tilfældigt besøgte i en eller anden anledning, at 'nu skal du ikke være så negativ ka du ikke bare være glad for at Gadaffi er DØD mand !!!'
'Næh, for han havde ingen pinagtigheder at sladre ud med - om mig. Jeg ville gerne have hørt ham tegne og fortælle bagefter'.
Men det er alt fortid nu
Her har vi et billede af de stakkels ubevæbnede demokratiske Libyske civilister der blev massakreret, blot fordi de gik i fredelig demonstration og krævede Regentens afgang :
http://msnbcmedia.msn.com/j/MSNBC/Components/Slideshows/_production/ss-1...
Og her har vi et billede der viser hvordan et sandt Demokratisk land reagerer når svært bevæbnede Danske bøller har den frækhed at kræve at resultatet af en Folkeafstemning ikke ugyldiggøres af en eller anden overløber der skrider fra konen ..
http://www.bt.dk/sites/default/files-dk/node-images/81/4/4081990-.jpg
Nu når de ikke længere kan købe stemmerne med gratis penge der ikke eksisterer til 'hus-ejerne', ja så bruger de det gode gamle kneb : Krig .
Og stort set alle Danskere hoppede på den, også denne gang .
Spøjst hvordan polemikken imod Natos´ troværdighed sker på baggrund af troværdigheden af to Natogeneralers udsagn (vedrørende overgreb imod civile libyere).
Så Nato er utroværdig, hvis Nato er troværdig?
Det her lugter. I stedet for at forholde jer ulogisk til en virkelighed som i kun oplever bag skærmen, så skulle i tage at tage, hvad de der rent faktisk har oplevet virkeligheden siger, for gode vare:
http://www.dr.dk/nu/player/#/horisont/21270
Det er da næsten til at blive rørt over så mange mennesker herinde der foretrækker en fascistoid diktator, fremfor et libysk folk der selv kan vælge hvilken styreform de ønsker.
Læs også artiklen “NATO’s War on Libya is an Attack on African Development” af Dan Glazebrook::
http://www.counterpunch.org/2011/09/06/natos-war-on-libya-is-an-attack-o...
(Scroll lidt ned).
@steen sohn
Men hvorfor er det at USA nødvendigvis bliver mere velkommen i Libyen nu hvor de ser ud til at folket jo peger på en eller anden form for islamisk dagsorden for fremtiden?
Artiklen peger på at Gaddafi har været imod amerikansk militær indflydelse i Afrika, men siger intet om hvorfor de fremtidige regeringer i nordafrika skulle ville mere US of A i baghaven.
Desuden: "... rounding up or executing thousands of black African workers and students."
Hvor er dokumentationen? Jeg har godt hørt om overgreb, og det syntes jeg også er trist, men i tusindvis ligefrem? Hvor er de mange øjenvidneberetninger henne der skal til for at kunne bevidne en sådan massakre?
Forfatteren henviser til ... absolut intet; meget troværdigt.
Måske har de lært, at hvis man laver massakrer, er det klogest også at massakrere evt. øjenvidner, når man nu er igang?
Stig Rasmussen :
Måske er vi bare ikke så himmelråbende naive ?
Fik Irakerne måske lov at bestemme selv ??
Nej, de fik lov at stemme om en forfatning skrevet af NATO's fascistoide masse-morder diktator med WMD's
(dvs USA).
Naturligvis først EFTER vi havde demokratiseret deres natur-ressourcer så de havde råd til at betale os for at 'genopbygge' alt det vi smadrede .
Afpakistan ?
Demokrati i et udenlandsk besat, krigshærget land vor man er nød til at have piktogrammer på stemmesedlerne ?
Gimme' a fucking break .
Mon ikke visse nyhedsbureauer burde stilles for en international domstol eller en anden juridisk proces hvor et sådan spørgsmål kunne blive fuldt belyst mens sporene er friske. Der behøver vel ikke at gå 60 år for virkelighedsbenægtelsen trænger igennem. Desuden er det besynderligt, at man i redakrionen er begyndt at lade studerende og børn sennde disse prøvebaloner tilvejrs. Måske er det for at måle oppinionens intelligenskvosient.
@ ulrik hansen
Overgrebene mod sorte afrikanere i Libyen er der skrevet meget om.
Du kan meget let google dig frem til snesevis af artikler om emnet, men for interesserede er her en artikel med masser af henvisninger: The Top Ten Myths in the War Against Libya.
Scroll ned til myte 4
http://www.counterpunch.org/2011/08/31/the-top-ten-myths-in-the-war-agai...
@ Stig Sohn
Nu er det sådan set ikke mig der henviser til artikler der fremsætter uunderbyggede påstande, så jeg kan ikke se hvorfor jeg skulle stå til ansvar for indhentelsen af baggrundsinformation.
Desuden så giver jeg ikke meget for en opfordring til at finde en masse information via google.
Kildekritik tak!
Jeg forstår ikke det synspunkt at hvis denne ene part ikke lider tab er det ikke nogen krig. Og det samme hvis denne part er massivt overlegen. Der er massere at krige i historien som så ikke er krige.
I det hele taget er artiklen en stor gang rod.
@ ulrik nielsen
læs nu bare det link, der finder du masser af henvisninger. Men du er jo næppe interesseret i at vide mere - .
@ Steen Sohn
Jeg har læst den artikel, og der er henvisninger, men de holder jo ikke.
"Even while showing us video of hundreds of bodies in the Abu Salim hospital, the BBC dares not remark on the fact that most of those are clearly black people, and even wonders about who might have killed them."
BBC-reporteren siger jo netop ikke at de fleste af dem er sorte. Klippet viser nogle ganske få af ligene, og at nogen af dem er sorte (jeg kan tælle 2 sorte lig), men at man herfra kan slutte at de fleste af dem er sorte, det er igen uunderbyggede slutninger. Kommentatoren beskylder BBC-reporterne for at skjule sandheden uden at have det fjerneste bevis for det.
Desuden giver BBC-reporteren udtryk for at der kan være så mange som 100 lig, hvor der i artiklen står 200. Hvorfor så ikke skrive det, i stedet for "flere hundrede". Det er simpelthen bare at fravælge at give et præcist indtryk af situationen.
En sidste kommentar er at den her situation er en af de værste i libyen, så at der skulle være mange flere det kan man ikke lige slutte herfra.
Yderligere nævnes der noget om en enkelt situation med 30 sorte menneskelig, og det er så det. Hvordan en andel af 200 + 30 bliver til tusinder, det er et kritisabelt regnestykke.
Jeg siger ikke at det er forfærdeligt at bare de her mennesker er døde, og at libyens fremtid er usikker, men at det at overdrive det langt fra at tage det seriøst er at misrepræsentere situationen. Samtidigt så gør i det i sammenhænge med jeres holdninger til krigen, eller hvad i nu vil kalde det, og det er som jeg ser det direkte amoralsk og afskyvækkende.
Som jeg skrev til at starte med, så har jeg godt hørt ordentlige gennemarbejdede historier i medierne (dr for mit vedkommende) som underbygger at sorte bliver forfulgt, men at det skulle være tusinder, det er overdrevet. Jeg skriver det, og du henviser til en artikel der kun kan henvise til en meget lille andel af tusinder sorte døde, og så forstår du ikke at jeg mener du ikke har underbygget den første artikel du henviste til godt nok.
ulrik hansen
Selv tak!
Undskyld, var angrebene på sorte ikke netop en følge,som det udlægges, af disses tilknytning til Gadaffi? Taltes der ikke netop om afrikanske lejesoldater, indkaldt for at bekæmpe det libyske folks oprør? Jeg tror aldrig, jeg har set en fremstilling, der var så meget efter bogen en konspiration - nemlig den præcise udvælgelse af forhold, der ikke positivt underbygger ens synspunkt, men som kan tjene til at så tvivl om den officielle fremstilling.
Selve det forhold, at mange modsatrettede historier florerer, at der gives misforståede oplysninger m.m., som vi i alle tilfælde må døje med fra journalisters side dagligt, bliver her brugt som indicier på, at vi bliver systematisk fejlinformerede. - At opstanden i Libyen får en anden karakter bruges til at bevise, at det er en anden type oprør; men selvfølgelig vil et oprør i et land, hvor tyrannen ikke tøver med at slå hårdt ned på sine modstandere, få et andet forløb end i lande, hvor mere nøgterne ledere bringes til at forstå, at løbet er kørt på mere fredelig vis. Hvad skal man sige om kampene i Syrien?
At den libyske befolkning var relativt bedre stillet materielt er heller ikke nogen god indikator, for der sker tværtimod ofte det, at mere vil have mere - så når man ikke berøves det daglige brød, vil man også gerne have frihed.
Jeg har nu altid anset Gaddafis Libyen som noget nær en stor straffekoloni, hvor det bare gjaldt om at hold lavest mulige profil, hvis man havde ambitioner om ret til selvbestemmelse, ret til egne meninger og måske endda ret til demokrati o s v
Nu er Gaddafi og hans familie og nære støtter væk fra magtens tinde i Libyen, så det kommende års tid vil vel klart vise, om det var en fejl eller alle tiders ide, at FN og Nato greb ind.
Jeg mener , at NATO og FN gjorde det rigtige, men lad os se ad - vi får syn for sagen efterhånden som Libyen får facon på sig selv.
Min forrige kommentar var afsendt før jeg læste ulrik hansens seneste. I øvrigt er den opretholdt.
Jamen der kommer jo bare en ny, lige så brutal, men nu USA-styret diktator.
"men lad os se ad - vi får syn for sagen efterhånden som Libyen får facon på sig selv." Der er nok ikke så meget andet at gøre.
I øvrigt mener jeg, at man skal være temmelig nærsynet for ikke at kunne se, at danske elektroniske, og de fleste af de øvrige, mediers dækning af Libyenfelttoget ikke lige så godt kunne have været eksekveret ud fra NATOs manualer, måske med undtagelse af et par enkelte figenblade. Jeg skal undlade at bringe et kendt citat om hvem, der er krigens første offer. Længere er vi ikke nået i vort højt besungne demokrati.
At dømme ud fra artiklen og de fleste af kommentarerne, må en stor del af Informations læsere jo være direkte begejstrede for, hvor godt det går, når Vesten ikke blander sig. Hvad enten det f.eks. er i Syrien eller Darfur.
Phew, hvor er det befriende bare for en stund at læse en velinformeret skribent, der ikke blot copy-paster det shit, der i forvejen er i æteren.
Hvor er det godt, at der endelig er nået en stump af virkeligheden ind i de medier, hvis vanlige skribenter og - må jeg desværre også konstatere - hvis læsere ofte er ligeså hurtige som BT's læserbrevsskribenter til at hoppe på selv den værste gang informationskrigs-propaganda.
Hverken det læsende eller skrivende publikum har fattet ret meget af det geniale medietrick, der er udført i forbindelse med Libyen-krigen, og endnu mindre omfanget af det. INTET er som vi har fået at vide, fået at vide, fået at vide, gentaget-gentaget-gentaget, copy-paste-paste-paste....
Hvor kunne det være endnu mere befriende, hvis en af de større danske medier ville tage hul på den hårdt tiltrængte historie om, hvordan de selv - medierne - bliver forført og bedraget, gang på gang.
Og tak til Jonas Sekyere for at minde mig om, hvor suverænt et blik Baudrillard har for det 20 århundredes store illusionsnummer: simulakret, den simulerede virkelighed, der er overalt omkring os. Alt er blevet forlorent plastik og spejlinger i en poleret glasrude. Vesterlandet har mistet grebet om virkeligheden, og vi hengiver os nu liderligt stønnende til pirrende medieskabte fatamorganaer.
Karaktermordet på Gadaffi (fandt det virkelige mord nogensinde sted, eller var det også simuleret?) er forberedt i næsten 40 år. Jeg sad forleden og lyttede til en BBC-udsendelse fra 1972 på det nye, fuldstændig fremragende website http://thefilmarchived.blogspot.com/ med 1000vis af uvurderlige og førhen utilgængelige film- og TV-klip - nogle endda vha. loven om aktindsigt fravristet status som 'klassificerede'.
Allerede dengang kørte man propaganda mod Gadaffi, og minsandten om man ikke dengang beskyldte ham for at financiere IRA! Siden har man beskyldt ham for alt ondt i verden. 40 års konstant-konstant-konstant imperial propaganda sætter sig sine spor. Hitler og Goebbels lærte os om gentagelsens-gentagelsens-gentagelsens psykologi. Til sidst tror vi på det.
Gadaffi var ikke min ven. Han var en hård mand og en diktator i 'folkets republik' Libyen. Han var, hvad han var, og han havde indædte fjender i og udenfor sit land. Men han var samtidig en særdeles visionær, modig og godgørende diktator. En yderst sjælden type. Hans skarpe profil i både Den Afrikanske Union og Den Arabiske Liga var en konstant torn i øjet på det 20. og 21. århundredes anglo-amerikanske imperialister. De regnede ham med rette for upålidelig - læs: ikke en af deres røvslikkende undersåtter.
Det har så betydet, at vi i 40 år er blevet fodret med én lang optakt til et karaktermord efterfulgt af et folkemord mht. Libyen.
Hvis man vil vide mere om, hvad der EGENTLIG skete bag gardinerne i Libyen, og i hvilken verdenspolitisk sammenhæng dette underlige scenarie skal ses, så læs her:
http://paradigmet.blogspot.com/2011/10/libyen-uden-filter.html
og her:
http://paradigmet.blogspot.com/2011/10/libyen-uden-filter-del-2.html
Man kan selvfølgelig også vælge at gå rundt i fortsat uvidenhed om, hvad der sker i verden for tiden, og i så fald IKKE læse her:
http://paradigmet.blogspot.com/2011/10/libyen-uden-filter.html
eller her:
http://paradigmet.blogspot.com/2011/10/libyen-uden-filter-del-2.html
Uanset hvad du vælger, så lad det være, som den whiskydrikkende irlænder Dave Allen sagde i sine sit-down-TV-comedies (man kan vel ikke kalde en komiker, der fyrede vittigheder af fra en barstol for stand-up'er):
May your God go with you!
http://paradigmet.blogspot.com/2011/11/krigen-der-ikke-fandt-sted.html
Vi var nogle stykker her på Information, som pressede på for at få Information til at rapportere virkeligheden, istedet for at løbe med på mainstream-propagandaen. Men intet kom der, udover lukninger af brugerkonti.
Nu er det for sent. Disse informationer skulle have været der, mens debatten kørte.
Så meget for "den fjerde statsmagt". Medierne prøver ikke engang mere at være andet en propagandaorganer.
@ Niels-Holger Nielsen
Jeg vil godt indrømme at jeg ikke er i stand til at kritisere DR's horisont i denne sammenhæng. Jeg kan ikke se hvad der er galt med den udsendelses øjenvidneberetninger, men jeg tror da gerne på at der kan være noget (andet) i det der kan være kritisabelt. Jeg har bare ikke læst noget herinde der kan hjælpe mig med det, og jeg har ikke kunnet finde anden info at bruge.
Så jeg håber du kan fortælle mig hvad der er galt med udsendelsen, eftersom du, som jeg læser dine indlæg, påstår at udsendelsen kan kritiseres. At journalister kan kritiseres, som Peter Hansen, er jeg med på, men jeg har bare ikke set nogen kritik endnu som jeg syntes holder.
Du kan ha ret i din konklusion vedr. vestens formål med krigen, men hvis tallet om 50 tusinde døde holder stik, så må det da være en krig..
Derudover startede revolutionen fredeligt og demonstranterne greb kun til våben i selvforsvar og fordi de vidste at Gaddafi er sindsyg og vil udslette dem, det ved enhver med minimal kendskab til den gale hund.
Disse er de 6 medievirksomheder i USA idag.
1. GENERAL ELECTRIC: Donerede 1.1 millioner $ til George Bush's valgkampagne i 2000.
2. WESTINGHOUSE / CBS INC.: Har Frank Carlucci fra Carlyle Group i bestyrelsen.
3. VIACOM INTERNATIONAL INC.
4. DISNEY / ABC / CAP: Donerede 640.000 $ til George Bush's valgkampagne i 2000.
5. TIME-WARNER TBS / AOL: Donerede 1.6 millioner $ til George Bush's valgkampagne i år 2000.
6. NEWS CORPORATION LTD. / FOX NETWORKS (Rupert Murdoch)
Der plejede at være 88 mere eller mindre uafhængige medievirksomheder i USA. Idag er der 6 gigantiske medievirksomheder i stedet. Disse får alle deres nyheder gennem Reuters og Associated Press (AP).
Reuters ejer AP, og Rothchild familien ejer Reuters.
Kan i se problemet?
morten hansen
Mange tak for transkriptionen af det interessante interview med Pepe Escobar, som jeg har læst jævnligt igennem flere år. Jeg se han er kommet i fint selskab på den svenske hjemmeside Red Ice, som jeg ikke kender noget til, men som ser ud til at være alt godt fra havet (og himmelrummet), lige fra det okkulte til Illuminati med mere. Her i blandt en del som muligvis er ok, fx. Pepe Escobar. Læg lige mærke til at Pepe ikke deler din opfattelse af AGW som en falsk konspirationsteori, eller hvordan det nu er det hænger sammen.
ulrik hansen
Har du hørt DR fortælle om Boots on the Ground? Bare for at tage et eksempel. Der er masser af efterforskere og øjenvidner, som har en temmelig anderledes opfattelse end DR. Jeg synes at du skal finde det selv, du skal jo lære det. Det ligger derude, på internettet, i lange baner, men du må for guds skyld (og din egen:-) ikke tro på det alt sammen. Det er svært at sortere, men det er også naivt at tro på DR som den skinbarlige sandhed. Det er meget ensidigt og utroværdigt. Det bliver ikke anderledes så længe DK deltager i USAs og Natos imperialistiske krige. Hvis du læser interviewene med Pepe Escobar, så har du i det mindste en solid modvægt, men var dig for det meget obskure vrøvl, som også kommer fra morten hansen.
Robert: Geertsen
Fik Irakerne måske lov at bestemme selv ??
Nej, de fik lov at stemme om en forfatning skrevet af NATO’s fascistoide masse-morder diktator med WMD’s
(dvs USA).
Naturligvis først EFTER vi havde demokratiseret deres natur-ressourcer så de havde råd til at betale os for at ‘genopbygge’ alt det vi smadrede .
Du kan jo spørge majoriteten af shiiter og kurdere om de ikke er tilfredse med at Sadam fik sparket, jeg er bange for at du ikke vil bryde dig om svaret.
Og dit argument er så at en diktator er bedre end demokrati, hvor vakkelvornt det end er i starten?
Der skal noget til at få mig til tasterne i dette forum som befolkes af ganske få uendelig kloge mennesker. Men artiklen og flertallet af kommentarerne er helt utrolige. Artiklen er en gang intellektuel onani af løse påstande. Kommentarerne som sædvanlig skrevet af skrivebordsgeneraler der har styr på verden.
Jeg var rent faktisk var i Libyen under oprøret og krigen, en af de største oplevelser i mit liv. En ægte revolution, intet mindre. Kan vi ikke bare glæde os over at det lykkedes for det libyske folk med stor hjælp fra NATO at få afsluttet verdens mest modbydelige diktators rædselsregime? Det vi efterlyste i bl.a. Rwanda, altså en indgriben for at forhindre folkedrab, skete i Libyen. Tak for hurtig handling uanset eventuelle bagtanker om at få greb om olien.
Jeg vil blot understrege et yderligere element i debatten, nemlig årsagen til den forrygende travlhed 8 ud af 29 Nato-lande havde med at få fjernet Gadaffi:
”Det var Gadaffis Libyen, som sørgede for den første revolution i moderne tider”, skrev Jean-Paul Pougala på AllAfrica.com den 13. oktober. ”Det skete, da hele kontinentet blev forbundet med telefonforbindelser, radioforbindelser, tv-forbindelser og andre moderne faciliteter som telemedicin og fjernundervisning via radio og fjernsyn. Og takket være WMAX-radio-broen blev disse ting opnåelige over hele kontinentet inklusive i de landlige områder.
Det begyndte i 1992, da 45 afrikanske nationer etablerede RASCOM (Afrikas Regionale Satellitsamarbejde), så Afrika kunne få sin egen satellit og reducere kommunikationsomkostningerne drastisk over hele kontinentet. Det skete på et tidspunkt, hvor telefonsamtaler til og fra Afrika var verdens dyreste, også indenfor samme land, fordi kontinentet måtte putte 500 millioner dollars i årlig leje for telefonsamtaler til ejerne af satellitter i Europa som Interval……
Resten af oversættelsen af dele af artiklen kan læses her:
http://intersol.dk/intersol/globalt/2411/libyen-hvorfor-vesten-onskede-g...
Den engelske originaltekst kan læses her:
http://allafrica.com/stories/201110130958.html
@ Jørn Stjerneklar
Hvor oghvornår var du I Libien og hvad lavede du der?
Jeg var i Libyen i slutningen af april og starten af maj i år. På arbejde som fotograf. Ligesom jeg var i Rwanda fra april 1994 til juli 1994, on and off, mens folkedrabet var i gang. På arbejde. Som fotograf.
Tak, Jørn Stjerneklar.
Se i øvrigt også denne artikel - Libyens spektakulære revolution skæmmes af racisme
http://www.information.dk/277675
Jørn Stjerneklar:
Var du dernede som uafhængig freelance fotograf? Havde du nogen tilknytning til militæret?
Hold da helt op! En enkelt googlesøgning på mit navn kunne måske give dig svar? Det er sgu for dovent......
Forresten; selvom vi kan så tvivl om situationen i Libyen, så kan der ikke være nogen tvivl om i hvilken ufattelig grad den vestlige verden endnu engang har misbrugt Haiti:
http://www.democracynow.org/2011/6/24/haiti_leaked_cables_expose_us_supp...
Det er skandaløst; men det får ingen presse. Vidste i forresten, at Wikileaks har udgivet over 300.000 flere Embassy Cables siden December, med massere af store historier?
Ved i hvorfor vi ikke hører om det?
Ved Information måske det? Hvad med Politiken? Hvad med DR? Hvad med TV2?
Jorn Stjerneklar: Jeg undskylder. Jeg har bare ikke meget tillid til medierne i disse dage.
Et af Jørn Stjerneklars kendteste billeder er jo det, der blev taget i Afghanistan, da Lars Løkke m.fl. ville protestere mod Operation Dagsværk:
http://avisen.dk/blogs/doqtawotka/lars-loekke-gav-penge-til-bin-ladens-d...
Se også Al Djazeera-indslaget Black Africans in Libya live in fear:
http://www.youtube.com/watch?v=YNA8z5G-Xmk
@ Niels-Holger Nielsen
Jeg bliver desværre åbenbart nødt til at gentage pointen i mit tidligere indlæg skrevet til Steen Sohn:
Nu er det sådan set ikke mig der henviser til påstande og halvt gennemsigtige overskriftsbegreber, så jeg kan ikke se hvorfor jeg skulle stå til ansvar for henvisninger.
Men det er måske okay i din verden at fremsætte påstande og efterfølgende forsøge at tale ned til folk som spørger efter dokumentation? Arrogancen er ikke til at skære igennem.
Tak til Jonas Thomsen Sekyere for en helt igennem redelig artikel om det vestlige og natoarrangerede pseudooprør i Libyen.
Lignende indsigtsfulde artilkler har man måtte ty til udenlandske aviser/website for at læse.
Det var en skam at Jørgen Stjerneklar ikke var i Libyen i juli-august, da de største demonstrationer i Libyens historie fandt sted i Tripoli og for Gadaffi/Jamahiriya og green libya. Sikke et skue - og ikke et eneste foto i vestlig (dansk) presse.
En-vejs propaganda og fotos har vi set nok af eller rettere viser IKKE andet.
@ Jørn Stjerneklar
Det var da et arrogant indlæg. Hvad du beskylder forfatteren for, passer på dig selv.
Dit indlæg er en gang intellektuel onani og du fremsætter kun løse påstande.Man behøver bare at google på Libyen, så får man et helt andet billede af krigen end skildret i dansk presse.
Selv mistede jeg al respekt for den danske presse i 2008, da alle danske medier udskreg Rusland som den onde angriber. Al troværdighed røg, da Tue Abelskov stod med en ung pige(med al sandsynlighed ansat af den georgiske regering) og fortalte om de uhyrligheder, der gik for sig i den russiske zone, som han ikke havde været inde i. Rusland var stærk nok til at fremtvinge en EU-undersøgelse. Der så viste , at Georgien bar hovedansvaret. Her blev hele den statsunderstøttede, borgerlige danske presse taget med bukserne nede. Jeg kan finde mange flere tilfælde af manipulatione fra krigen, men gider ikke bruge tid på dine løse påstande.
Kære Hanne
Selvfølgelig var det en skam, at hverken du eller jeg var i Libyen i juli/august da "de største demonstrationer i Libyens historie fandt sted i Tripoli". Som fotograf er det altid gode billeder. Men siden der ifølge dig ikke kom billeder i den vestlige (danske presse) behøver jeg/du/vi at se det som den store konspiration fra pressens/vestlig/NATO's side?
Jeg er sikker på, hvis det virkelig forholder sig som du skriver, at redaktørerne i hele den "vestlige" presse, bare en af dem, ville have bragt disse billeder. Så de findes nok.
Jeg ved ikke hvad du laver til daglig, men jeg kan se på frekvensen af dine skriverier her på "Hørmeren", at du har mere tid til at skrive indlæg om hvad som helst, end de fleste. Jeg brækker mig over din arrogance, når du kalder det et "natoarrangeret pseudooprør". Sikke en ualmindelig verdensopfattelse at besidde....
KH
JØRN stjerneklar
Fortrinlig redegørelse om Libyen. Og alle 179 stemmer i folketinget hoppede i med begge ben samlet da de stemte krigsdeltagelse, uden pressens nærmere undersøgelse.
Uenighed blandt politikere og partier er ellers normen. Vi har aldrig fået en dybgående forklaring på 'fænomenet enstemmighed' om krigsdeltagelse.
Så jeg ser frem til den den dag en rapport dukker frem.
@Jørn Stjerneklar
Det er jo netop starten på det såkaldte oprør som er interessant. Som aviserne i Benghazi skrev om var de første demoer mod den siddende regering, ikke statslederen. Gaddafi havde sågar sagt han vil deltage da de, demoerne, fortsatte og blev folkekære - hvilket sikkert var løgn.
Det var først en lille uge efter at den vestlige presse fik drejet historie til at være mod statslederen, hvorefter optøjerne begyndte for alvor.
Altså hvis vi skal tro en af Bengahzi privatejede presse.
Jeg har glemt navnet på avisen, men du finder den her på informations netavis i og med at jeg skrev mange bemærkninger tidligt i Libyen-artiklerne om den libyske virkelighed kontra den du senerehen oplevede sammen med Hillery Clinton, Anders Fogh m.flere. Brug evt. søgefunktionen.
Jeg er sikkert på du har oplevet et art vaskeægte oprør - de kommer nemlig i mange former som du ved fra Rwanda - fælles med dem alle, samtlige stort set udover en bette håndfuld, og jeg ber dig modbevise dette - er at det er de gamle kolonimagter som betsemmer hvem som skal leve og hvem som skal dø. Vær du glad for dit liv at du gavnede magthaverne i denne her sag, men vær monstro mindre glad over ofrene. Dem som du som journalistisk tilknyttet fotograf bu berette om, istedet for at forherlige magthaverne.
Heldigivs for den libyske befolkning - og det er jo dem det handler om, ik - så var det "blot" et par titusinder som skulle lade livet. I Rwanda var det som bekendt meget værre.
Som fotograf med journalistisk erfaring er du sikkert godt indskolet og kender sikkert ikke til Edward Herman og Noam Chomskys propaganda model om hvorledes den gule presses såkaldte objektivitet følger magthavernes dagsorden.
Du finder en ultra kort redegørelse på 6 min. her:
The Myth of the Liberal Media: The Propaganda Model of News
http://www.youtube.com/watch?v=KYlyb1Bx9Ic
Sider