Stop så det ævl om tabermænd

Moderne mænd kan både være kærlige fædre, handymænd og karrierekometer. De er blevet mangfoldighedsmænd. Det gælder dog ikke de socialt udsatte — dem er vi ved at låse fast i rollen som tabermænd, og det fremmer ikke ligefrem deres udvikling
Selv de mest udsatte rummer ressourcer og vilje til et bedre liv, men den aktiveres ikke af at de bliver skammet ud som tabermænd.

Selv de mest udsatte rummer ressourcer og vilje til et bedre liv, men den aktiveres ikke af at de bliver skammet ud som tabermænd.

Christian Lindgren
7. november 2011

»Kom så drenge! Nu går I fandeme ud og taber den kamp!« Nej, sådan vil en fodboldtræner næppe sige til sine drengespillere, før de går på banen. At en træner — eller coach, som det sikkert hedder i dag — står og råber »I er en flok tabere« er sjældent motiverende. Og da slet ikke hvis han råber det til en flok drenge, som gerne vil ud at vinde — ud at score.

Ikke desto mindre finder parterapeuter og andre kønsdebattører det nødvendigt igen og igen at kalde mænd for tabere. Ofte med den tilføjelse, at »det er ligestillingens skyld«, at det står så galt til med mændene. Man kan næsten have dem mistænkt for at udbasunere forestillingen om tabermændene for at trække kunder til deres terapeutbutik eller hulemandskurser.

Deres råberi om 'tabermanden' er i hvert fald næppe et forsøg på at redde de udsatte mænd. I værste fald fører det blot til yderligere stigmatisering af socialt udsatte mænd. Ingen bliver hjulpet af, at mænd bliver kaldt tabere.

Desuden er der ikke nogen, som kvalificerer til tabermandsrollen — for som nogle af os mænd ved fra vores fodboldopdragelse: Man vinder og taber — og sommetider kan man være heldig at score!

Positiv kvindekraft

Ikke desto mindre står det klart, at hankønnet er overhalet på skoleområdet. Færre drenge får en uddannelse, og på flere prestigeuddannelser er kvinderne i overtal, så det forslår. Siden 2008 har der også været flere arbejdsløse mænd end kvinder, selv om forskellen kun er marginal.

Men i stedet for at anskue udviklingen negativt, må man vel sige, at det er positivt, at kvinderne har taget mulighederne til sig og har gjort noget ved ligestillingen i praksis.

At det går godt for kvinderne, betyder ikke, at manden er fortabt? Overhovedet ikke.

I fodboldverden gentages det ofte, at man bliver en bedre spiller eller et bedre hold, hvis man spiller mod en lidt bedre modstander. Hvis det nu forholder sig sådan, at kvinder er blevet rigtig gode til en masse ting, så er det vel netop der, vi mænd skal ud og spille. Netop for selv at blive bedre.

Manden vinder også

Og de seneste 40 års udvikling i kønsrollerne har faktisk gjort den moderne mand til en vinder. Kigger man igennem de hverdagssociologiske briller, får man øje på en mand, som kan flere forskellige ting og har et meget mere spændende og varieret liv end tidligere.

Jeg har som 51-årig været med hele vejen gennem kønsdiskussionerne fra 60'erne til i dag.

I min barndom rykkede debatten sig for første gang. Det var tydeligt helt ind i mit barndomshjem. Da jeg blev født var min far selvstændig maler, og min mor gik hjemme og passede mig. Der blev hun dog kun i et par år, så blev hun udearbejdende, og jeg blev sendt i børnehave og fritidshjem.

Da jeg blev omkring otte år, lagde min far penslerne på hylden og begyndte på en pædagoguddannelse. Forholdene i mit hjem forandrede sig. Min far blev bedre og bedre til at lave mad, og han spillede kort i timevis med min søster. Imens uddannede min mor sig på aftenskole og steg i graderne på sit arbejde. Til sidst blev hun chef.

Min ungdom indtraf samtidig med, at kvindegrupperne nåede ud til selv den mindste flække i landet. Bevidstheden om at være ung kvinde var nu også forbundet med at være feminist.

Samtidig rasede debatten om den bløde og den hårde mand. Vi unge mænd prøvede at finde balancen mellem den bløde mands følsomhed og empati og den hårde mand, som stadig lænede sig op ad vores fædres manderolle.

Trippelarbejde

Da jeg blev far i halvfemserne var det ikke unaturligt, at manden passede børnene.

Jeg sagde mit job op, blev grå dagplejer og havde et deltidsarbejde om aftenen. Senere slog jeg tilbage på karrieresporet og fik en lederstilling.

Da jeg gerne ville være en moderne mand og deltage i opdragelsen, stod jeg op klokken lort om morgen for at nå at blive færdig med arbejdet, så jeg kunne hente mine børn tidligt fra institution.

Pludselig opdagede jeg, at jeg havde overhalet kvindeklagen om at havde dobbelt arbejde. Som moderne mand havde jeg trippelarbejde. Jeg havde et lønarbejde, som ofte oversteg de 37 timer, jeg var moderne far og hentede mine børn og legede med dem, og sørgede for, at der var mad på bordet. Sidst, men ikke mindst, fungerede jeg som husets vicevært. Jeg renoverede huset, lappede cykler og samlede Ikea-møbler.

Det kan måske lyde lidt af ynk, men det er det ikke. Jeg fik mulighed for at bruge mangfoldige evner, og i dag kan sige, at jeg har været en meget aktiv del af mine børns opdragelse.

Jeg er med andre ord blevet en mangfoldighedsmand. En mand, der ikke blot er med i samfundslivet og arbejdslivet, men også er aktiv og nærværende i børneopdragelsen. Ikke som en mor, men som en far, der gør farting med sine børn.

Jeg har faktisk et rigere liv, end tidligere generationer af mænd nogensinde har haft. For dem handlede det vel primært om at være familiens forsørger.

Mangfoldighedsmænd

Og det er ikke kun mig, der er blevet en mangfoldighedsmand. Ser jeg på venner, kolleger eller mænd, jeg møder på gaden, blomstrer mangfoldigheden.

Scenerne er talrige. I boldklubben står far på sidelinjen og råber hver weekend — han er træner. På Nørrebro triller en tyrkisk far gennem gaden med en barnevogn, som om det var det mest selvfølgelige i verden. I børnehaven er far i bestyrelsen. Både mor og far tropper — lidt stressede — op til forældresamtalen i skolen. En far maler, sammen med sin datter, hendes lejlighed. Far er med til at arrangere sønnens skoleklasses weekendtur til en spejderhytte. Far sidder hele arbejdsdagen på skadestuen, fordi datteren har brækket armen. Far står i kø nede i Netto med børnene løbende omkring sig. Far tager barns første sygedag. Jeg kunne blive ved.

Det er ikke blot mændene, der kan være glade for udviklingen og for at få muligheden for at være mand på forskellige måder med udgangspunkt i deres ressourcer, lyst og evner. Kvinderne burde være mindst lige så glade. Den gammeldags patriark er død. Mænd er ikke længere enten bløde eller hårde. De findes i alle afskygninger. I en verden, hvor vi sætter valgfrihed højt, er det jo ikke så dårligt.

Myten om taberne

Jeg har i mange år arbejdet med udsatte mænd. Først som leder af Mændenes Hjem og i dag som leder af Kofoeds Skole. Mange ville nok mene, at det netop er her man møder tabermanden.

Men jeg har svært ved at se mine brugere som tabere. Socialt arbejde handler netop om at finde de ressourcer, det enkelte menneske har, eller finde det, den enkelte er god til, og bygge videre på det fundament, så den enkelte kan klare sig selv.

Selv om man er socialt udsat, behøver man ikke være en taber. Jeg har mødt utrolig mange socialt udsatte mænd med masser af ressourcer og massere af kraft — også til at bevæge sig væk fra deres udsatte situation.

Et af de fremtidsønsker, de altid nævner, er at genoptage kontakten til deres børn. For mange socialt udsatte er målestokken ikke middelklassens drift mod selvrealisering og jobavancement. De ønsker blot at klare sig ind på et kompliceret og svært arbejdsmarked.

Det er ikke nyt, at det er mænd, der fylder i statistikkerne for socialt udsatte mennesker. I mere end hundrede år har der blandt hjemløse og misbrugere været en massiv overvægt af mænd. Årsagen til, at flest mænd ender i den gruppe, kan altså ikke være øget ligestilling og stærkere kvinder.

I stedet kan man netop argumentere for, at det netop er mandens manglende evne til at håndtere hverdagens små daglige opgaver, som madlavning, vask og ansvar for familiens børn, der er med til at gøre dem udsatte.

Det er ikke noget nyt, at udsatte mænd har brug for hjælp til at lære disse ting. Kofoeds Skoles grundlægger Hans Christian Kofoed oprettede allerede i 1930'erne husholdningskurser for arbejdsløse og hjemløse mænd. Der blev med andre ord arbejdet med at udfolde mandens mangfoldighed og evne til at klare sig selv ... allerede dengang.

Udsatte og tabere

Når mænd i højere grad end kvinder risikerer at blive betragtet som tabere, handler det i høj grad om, hvordan vi ser på udsatte mænd.

Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, skrev i Stofbladet 2010: »Kvinder og mænd med de samme tunge og omfattende sociale problemer, bliver ikke modtaget på samme måde i det omgivende samfund. Tolerancen og accepten af udsatte kvinder er større end tolerancen og accepten af udsatte mænd.«

Så måske er det holdningerne til de socialt udsattes køn, vi skal se nærmere på. Vi skal ikke negligere kønsforskellene og det forskellige syn på udsatte mænd og kvinder. Vi skal netop rette vores fokus mod kønsproblematikker og forskellighed og begynde at arbejde med dem. Det er helt nødvendigt, hvis man forsat vil forbedre livssituationen for både for mænd og kvinder.

Tiden må være kommet til, at vi i kønsdebatten ikke kun betragter kvinder som ofre og mænd som tabere. Kun få kan være i tvivl om, at billedet er lidt mere nuanceret. Lad os sende mangfoldighedsmanden på banen — også blandt de mest udsatte.

 

Robert Olsen er forstander for Kofoeds Skole, tidligere mangeårig forstander for Mændenes Hjem og med i Tænketanken VM — Viden om Mænd.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Fin tekst og pointe.

Det er en tåbelig vinkel at udråbe mænd til tabere. Alle har vundet noget, og som kvinde kan jeg nu gå og kigge på mænd, som ikke lever op til en bestemt gammeldags skaffedyrsrolle. De har - ligesom kvinderne - vundet muligheder for at udvikle netop de kvaliteter og værdier, som de hver især har grobund for.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Mandoe

Jeg vil vædde på at der vil stå en lang kø af kvinder der gerne vil høre hvor man får fat i en trippel-mand. :-)

Dejlig artikel.
Bare synd at der er så mange mænd (og en hel del kvinder) der ikke kan se at ligestilling er en win-win situation.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Jeg går ind for mangfoldighedsmanden, og mindre kan også gøre det.
Men jeg er dødtræt af at høre om mænd der beklager sig, og siger at ”det er ligestillingens skyld” eller ”det er de rødes skyld” eller måske ”det feminiserede samfunds skyld”.

Tabermænd og power-kvinder er noget medierne har opfundet og ikke kvinder. Men det er rart at læse en artikel, der har en mere positiv indfaldsvinkel og ikke den sædvanlige, hvor det står på ”kamp” og modsætninger fra først til sidst. Jeg ved ikke hvem der har gavn af det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Markus Lund

Jeg tror dybest set at 'tabermændene' råber op omkring det manglende fokus på reel ligestilling og de svage mænds vilkår, og at man i stedet arbejder for at løfte udvalgte kvinder op blandt eliten og kalder det for ligestilling at bevise at kvinder kan konkurrere med mænd om magt og penge, frem for at gøre ligestillingen mærkbar for alle - altså almindelige mennesker - gennem klassekamp, afskaffelse af hierarkier osv.

Jeg tror ikke det er fordi de som sådan har noget imod at en majoritet af kvinder får et bedre liv i billedlig forstand og bliver dygtigere i skolen, men mere det faktum at de ikke selv er en del af festen, og at de endnu ikke har indset at det er fordi de er en del af den evigt eksisterende underklasse snarere end at de står i modsætning til kvinderne.
Men det må vel, som forfatteren påpeger, skyldes tabermændenes reaktionære kønsrollesyn. En tavs protest fra den lille mand på gaden, der mangler at blive dirigeret i den rigtige retning før protesten får en form, der er værd og mulig at lytte til. (Der er ikke langt fra dette eksempel til den lille mands tilsvarende bekymring over sharia og det stigende antal muslimer i samfundet.)

For det er klart at der er et problem (og det har der sandsynligvis altid været), men løsningen er nok at kvindekampen i højere grad kommer fra masserne selv end at politikerne og diverse klogeåger forsøger at diktere offentligheden, hvad der er rigtig feminisme og hvordan vi tilsyneladende løser alle verdens problemer med 40% kvinder i bestyrelserne. Jeg opfatter det som et oprør imod den doktrin, at alting bliver bedre ved at én bestemt befolkningsgruppe favoriseres på bekostning af andre, når det i virkeligheden burde være hele underklassen man 'løfter op' i bestyrelsen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Markus Lund

Hvornår får vi tilsvarende homo-, trans- og indvandringskvoter i bestyrelserne? Kan vi ikke bare erkende at hele samfundet ikke kan blive afspejlet i en hierarkisk og dybest set meningsløs struktur og så tage den derfra? Hvis alle nu har mulighed for at komme til orde og tage beslutninger vedrørende deres eget liv og førlighed, er det så i bunden ikke ligegyldigt, for så er ligestillingen jo sket fyldest, når ingen hævder sig på bekostning af andre?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Nu er det jo ikke kun ”den lille mand på gaden”, der har et reaktionært kønsrollesyn. Det er i høj grad yngre veluddannede mænd og mænd der var unge i 70’ene, der forsøger alt hvad de kan med at nedgøre kvinder. De kan besvære sig over, at det også er for galt med alt det der kønslige halløj, og generer sig ikke for igen og igen at hentyde til kvinders bryster (hø-hø).

Man kan sagtens blive provokeret over, igennem en lang debat igen og igen at se de nedladende kommentarer, hvor kvinder på alle mulige og umulige måder blive gjort opmærksom på, hvor umulige og irrationelle påstande de fremkommer med, og hvor lidt fakta spiller for dem. Det er noget som de ”fornuftige” mænd uden videre kan feje af bordet – ofte uden at man har læst hvad der står - eller det bliver misfortolket med vilje. Der kan udvikle sig til en hel hetz, hvor man sagtens kan få det indtryk, at det bare gælder om at bekæmpe kvinder, uanset hvad de skriver.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Piculell

Tja, nogle gange skal man provokere lidt for at blive hørt og vende tingene på hovedet for at ændre på dem.

Impressionisterne tog naturalisternes skældsord og gjorde det til deres, så de kunne udvikle deres malerretning yderligere, og deres malerier er i dag mindst 10 gange så dyre som naturalisternes.

Bøsserne dannede fronten og befriede sig og utallige andre mænd og kvinder.

Perkerne kunne have gjort det ved at vende ordet og evt. have sagt som noget a la de Gyldne Løver. "Du har ikke prøvet noget, før du har prøvet en ægte perker!"

Og jeg, der på én gang er akademiker og førtidsgrøntsag, er stolt af at være en tabermand!

Og jeg helmer ikke, før alle mænd har prøvet det ... ;)

vh CP

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sven Karlsen

Men det var jo lige et sidespring ...

undertegnede påtager sig også gerne etiketten "tabermand", om ikke andet, så for at være uformel talsmand for gruppen.

Og først og fremmest vil jeg gerne ramme en pæl igennem, at det skulle have nogen som helst betydning for os, at diverse terapeuter og pædagoger kalder os tabere, - vi har aldrig spildt tid med at læse eller lytte på deres udgydelser, så det udsagn er helt hen i vejret.

Dernæst: al respekt for Robert Olsens arbejde på Kofoed Skole, men lad os lige slå fast at de mænd han møder, ikke er tabernmænd, men blot tabere, - dem der har meldt sig helt ud af kampen.

Og når først det er sket, så er der (med 99,9% sikkerhed) ingen vej ind igen, - at falde igennem bunden på den måde svarer ikke til, - det er: PTSD.

Den rigtige tabermand lever i et traume, - ikke skabt af hverken kvinder, indvandrere eller politikere, men af en vestlig kultur, som ikke har plads til mennesker med nulvækst-ambitioner.

Jeg har sådan en lille personlig fantasi om, at får tusinder af år siden, så var der også afvigere i ursamfundene, og når de blev mobbet for deres afvigende adfærd, så pakkede de sydfrugterne og trak nordover. Det flow gentog sig i tusinder af år, og mon ikke færinger, islændinge og originalerne i Jørgen Riels skrøner var de sidste der kunne nyde den flugtvej?

Men idag har vi ikke noget "nord" at flygte til. Der er ikke plads til at være "Bonderøven" i den virkelige verden, for der bliver grebet ind med hård hånd, selv hvis du prøver at lege nybygger i en dansk statsskov.

Og nej, - tabermanden har ikke fundet sit sidste tilholdssted på "de brune værtshuse", for uanset at jeg kender centrale steder i København hvor jeg kan få en øl "serveret" for 11 kr, så er det mere end de rigtige tabermænd har at rutte med særligt ofte.

Rigtige tabermænd, - vi er lidt forhutlede, vi har lidt spredt beskæftigelse, måske pension (for de heldige), men ofte så er vi så paranoide overfor alt hvad der lugter af samfund, at vi bare finder ud af at samle lidt flasker, finde nogle viceværter der lige skal have flyttet et par par skraldespande om torsdagen for en tyver, lokaliserer de containere hvor pakkerne med udløbne datomærker ender fra supermarkederne, osv..

For tabermandens største problem er, at han stadig er mand, - han slæber stadig rundt på et billede af hvad han burde være. Ikke noget med Jante her, - det billede er bare ligeså fundamentalt som majoriteten af kvinders (og jeg skal nok undlade at indbefatte dig i den gruppe i mine tanker, ære Inger ;-) hang til at holde ordenligt og pænt omkring sig ... det er et arketypisk karaktertræk.

Og en mand er som en hund: han skal have en plads. Om det er underdog eller topdog er ligegyldigt, bare han kan fåp en identitet som han kan få bekræftet. Men bekræftelsen ligger i det sociale samspil, og når vores samfund idag bliver mere og mere kræsent med hvem der kan få lov til at spille med i det slag kegler (ja undskyld hvis min metafor er for søgt, men jeg er ærligt talt ved at brække mig over at det altd skal være noget med fodbold!), så kommer der også flere og flere tabermænd.

Yes, - der er også kvinder der er sat ud på sidelinien idag, men på spindesiden vil de nok altid halte lidt efter, for der er forskel på den maskuline og den feminine selvopfattelse, - men det skal såmænd nok blive både udlignet, og dermed værre, med årene.

Er der så et svar på dette samfundsproblem?

Som nævnt, så var der et svar for mange år siden, men idag er der ikke længere et ugleset nord at emigrere til, så tidens eneste svar må være: euthanasi! For uanset hvor global jeg så ellers er, så kan jeg kun se at problemet bliver styrket af at der kommer ambitiøse og mentalt stærke EU-indvandrere til landet og snupper den sidste rest af uværdige indkomstkilder for næsen af tabermændene, - og selv når det drejer sig om lidt medfølelse og velgørenhed, så får den gruppe mere opmærksomhed end tabermændene.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Det kedelige er, at al den snak om tabermænd, nu adresseres til alle mænd der føler at kvinderne nu får alle de fede stillinger helt uretfærdigt og uden at de behøver at være kvalificerede, men bare behøver at være kvinder. De mere subtile mener oven i købet at kvinderne tager hævn for ”årtusinders uretfærdigheder” og mener at ”magtbalancen” er tippet.

Den ligeså mærkværdige snak om power-kvinder, ser det ud til for mig, er alle dem der har valgt at leve alene. Ikke specielt magtfulde kvinder i store stillinger der tjener kassen, men enhver lille finke der føler at hun har nok i sig selv og veninderne, og i øvrigt skaffer sig den sex det passer hende.

Jeg er ikke optimistisk, for det kan godt være at der før i tiden har været den opfattelse, at kvinder bedre kunne tåle at være nummer to og holde sig i baggrunden end mænd – det var dengang kvinder fik neuroser og blev behandlet for hysteri - men den tid er forbi. I dag stilles der store krav og forventninger til kvinders uddannelse m.v., så de skal såmænd også nok komme med på taberholdene. Det er jo folks egen skyld at de ikke kan skaffe sig et arbejde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Nielsen

@Lise Lotte Rahbek .- "mænd, som ikke lever op til en bestemt gammeldags skaffedyrsrolle"

Den mandenorm findes jo stadigvæk. Mange mænd jeg kender er højtuddannede og arbejder mere end 37 timer. Deres kærester er derimod offentligt ansatte og arbejder på deltid. Eller humanister og arbejdsløse. Hvis en mand ingen ambitioner har, tror jeg han får svært ved at finde en kvinde...

@Markus Lund - " de er en del af den evigt eksisterende underklasse snarere end at de står i modsætning til kvinderne."

Mænd står i modsætning til kvinder på flere måder, hvilket marxismen bør anerkende.

Mænd har brug for kvinder til reproduktion og sex. Der er fra naturens side en assymetrisk magtfordeling. Som selvfølgelig forstærkes af juridiske og sociale normer.

Mænd er også biologisk disponerede til at forsørge og beskytte kvinder. Kvinder er derimod disponeret til at tage imod dette.

Der er f.eks. få feminister, der protesterer imod de internationale konventioner, der giver særrettigheder til kvinder.

Der er få feminister, der har fordømt kvinders særrettigheder i katastrofesituationer ("kvinder og børn først").

Der er få feminister, der fordømmer værnepligten, og det faktum at langt flere mænd dør i krig end kvinder.

Så længe marxister (og feminister) ikke ser hele billedet, vil de vedblive at være agenter for én klasse (nemlig kvinderne) og ikke for universel frigørelse.

Og det nok dette, der provokerer mange mænd og gør dem konservative.

Jeg har selv været enig i feminismen, men anser nu mig selv for post-feminist, ikke konservativ.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

@Martin Nielsen

"Mænd er også biologisk disponerede til at forsørge og beskytte kvinder. Kvinder er derimod disponeret til at tage imod dette"

Det er noget vrøvl. Mænd er sgutte biologisk disponeret for at forsøge kvinder. Hvis det var sådan det hang sammen, så ville der jo sletikke være noget emne som hed 'taber-mænd', vel. De ville allesammen myldre rundt for at forsørge kvinder, som går hjemme og passer børn og lader sig beskytte.

Hold nu op med at hænge fast i myterne om, hvordan vi biologisk er disponeret ud over, at det ene køn kan få børn og det kan det andet køn ikke. DERudover er vi nu på en kurs, hvor det ikke er kønnets biologi, som prædestinerer menneskers liv og adfærd.
Og hvor er det befriende!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Tyder det ikke på, at mænd i meget høj grad binder deres personlighed op på at skulle skaffe sig en mage i konkurrence med kønsfæller? Jamen, det kan de så lade være med og få en mening med deres eget liv i stedet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Nielsen

@LLR - "Hold nu op med at hænge fast i myterne om, hvordan vi biologisk er disponeret ud over, at det ene køn kan få børn og det kan det andet køn ikke."

Det er en stor forskel.

"DERudover er vi nu på en kurs, hvor det ikke er kønnets biologi, som prædestinerer menneskers liv og adfærd."

Køn, kultur og mange andre faktorer bestemmer meget hos mennesker. Hvis det ikke var tilfældet, ville afrikanere/folk fra mellemøsten ikke være overrepræsenteret i voldsstatistikkerne.

"Og hvor er det befriende!"

Det synes du jo netop fordi du hører til den gruppe, der får flere rettigheder og magt.

@Peter Hansen
"Tyder det ikke på, at mænd i meget høj grad binder deres personlighed op på at skulle skaffe sig en mage i konkurrence med kønsfæller? Jamen, det kan de så lade være med og få en mening med deres eget liv i stedet."

Og folk uden venner og familie, må bare få sig et liv i stedet for at hænge sig i, at de er ensomme. Kvinder, der ikke kan få børn, må bare finde sig en anden mening med tilværelsen.

Undskyld sarkasmen, men prøv at genoverveje det du siger. Sex, kærlighed, venner og børn er ikke bare tilfældige interesser, som man smide væk på samme måde som klaver, rollespil og frimærkesamling. De er vigtige dele af et lykkeligt og sundt liv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Nielsen

" det er aldrig rart ikke at kunne få lige det, man peger på."

Denne sætning antyder, at det vi taler om er på linje med alle mulige materielle goder.

Den viser, at du ikke forholder dig til det jeg siger i mit sidste afsnit.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sven Karlsen

Kære Martin Nielsen

“Mænd er også biologisk disponerede til at forsørge og beskytte kvinder. Kvinder er derimod disponeret til at tage imod dette” skriver du.

Og jeg er både enig og uenig i dit udsagn, - der er typiske kønstræk, men manden er ikke disponeret for at forsørge kvinden. Når han skal score hende i første omgang, så skal han vise sine geners styrke gennem evnen til at markere sig blandt kønsfæller, og når han får plantet sit frø, så er det ikke kvinden, men barnet der er målet for hans forsørgelse, og hun er bare med i pakken, fordi hun skal fodre ungen op ;-)

Jeg er ikke i tvivl om at de fleste - ikke alle - mennesker har nogle kønstypiske adfærdstræk. Man kan jo bare starte med sexualiteten. Homosexualitet kan sagtens være en helt naturlig ting, uden at det strider imod det faktum at heteroseksualitet er det mest almindelige, og dermed blive opfattet som det normale.

På samme måde anser jeg det f.eks. for at være et kønstypisk feminint træk at være fokuseret på at skabe, bevare og forsvare et hjem.

Og det er i relation til det område at jeg mener at den kønstypiske adfærd ofte bliver fejltolket: at manden er et skaffedyr af natur, og gerne beskytter sin udvalgte kvinde (om hun så bryder sig om det eller ej) betyder så absolut ikke at det ligger i hans natur at sørge for at hun og hendes afkom har et godt hjem, - det betyder bare at han har sublimeret jægerrollens stolte hjembragte bytte til en kedelig lønningspose.

Og når han så ikke engang længere kan tillade sig at håbe på lidt ros for at tjene lidt bedre end konen, men hun istedet bare skælder ham ud på hans køns vegne hvis det er tilfældet, så bliver han frustreret.

En parallel til hans situation kunne være et par, som havde hver sin bolig, og hvor manden skældte kvinden ud fordi hun havde det så ordentligt og rent, at det stillede hans rod og nullermænd i et dårligt lys.

Men kvinders ordens- ... ikke "sans", men "drift" ..., bliver ikke opfattet som et kønschauvinistisk træk, på trods af at der er mange mænd der sagtens kunne leve med en nullermand eller to under sofaen, og lidt kalk på håndvasken.

Jeg går selv 100% ind for ligestilling imellem kønnene, men jeg vil fastholde ovennævnte påstande som værende det ujusterede udgangspunkt for begge sider.

Og derfor er det vigtigt med kønsdebatten, for det er med de roller som med vold: de kan justeres med opdragelse, - både i positiv og negativ retning.

Hvis mænd skal anerkende at idealet for hans køn skal være at anse kvinder for ligeværdige, så skal de lære det fra barnsben. Uanset at en dreng vokser op med en enlig mor, giver det ham jo ikke respekt for kvindens ligeværdighed, hvis han hører moren beskrive den fraværende far som en slapsvans, for så bliver det ikke morens evner til at give ham et godt og trygt hjem at vokse op i, som han bider mærke i, men derimod at hvis man skal være en rigtig mand, så må man ikke være en slapsvans.

Vi voksne mænd er nok udenfor pædagogisk rækkevidde, så jeg tror at det ville være meget bedre at fokusere kønskampen på at opdrage børnene til mere ligeværd, - både i hjemmet og socialt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Når vi taler om de træk, der findes i alle biologiske former, taler vi om anlæg og tilbøjelighed; men vi lyder altid, som om der er tale om determinisme. Imidlertid kan vi vist blot kaste et blik på udviklingshistorien og komme til det resultat, at netop evnen til at reagere på omstændighederne, forandringerne, det vilkårlige er alt livs største force. Mennesket er muligvis bare én af de bedste arter til det. Især hvis vi optræner det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

@Sven Karlsen
Du har nok ret i at det er børnene der skal opdrages til mere ligeværd. Desværre kniber det noget, da små drenge meget tidligt lærer at foragte små piger og at leg med f.eks. perler ikke er noget for en ”rigtig” dreng.

Al den der snak om biologi må jeg indrømme irriterer mig umådeligt – uanset om det er mænd eller kvinder der forsøger at smøre deres egen opfattelse om den beskyttende mand, og kvinden som den der fra naturens hånd automatisk svømmer over i den store moderfølelse, når hun ligger der med barnet i armene, og i flere år derefter ikke har andet i hovedet end omsorg for baby.

Mennesker er forskellige, og nogle chauvinister er mere medgørlige og venlige end andre (du hører absolut til de elskeligste :), og hvis det er vigtigt for den enkeltes selvopfattelse og mandighed/kvindelighed at hengive sig til den forestilling, så må de jo gøre det, og håbe på at partneren har lyst til at spille med.

Og så vil jeg påstå, at der er ligeså mange mænd med ordenssans og rengøringsvanvid som kvinder!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sven Karlsen

Kære Inger Sundsvald,

jeg ved jo godt at det irriterer dig, når vi kommer ind på biologisk indflydelse på kønsrollerne, men jeg står nu ved mine udsagn ;-)

Det er fuldstændigt rigtigt - som Peter Hansen skriver ovenfor - at det biologiske ikke er deterministisk, men netop hvis det ikke bliver imødegået med bl.a. opdragelse i barndommen og dialog/debat om emnet når man er blevet voksen, så vil de "medfødte træk" have en tendens til at skinne igennem.

Mennesket er jo et "kulturdyr" (egentligt burde jeg vel skrive et "kultiveret dyr", men der er stadig for mange ukultiverede til at jeg kunne få det ned på tastaturet ;-) og det samfund vi lever i kunne ikke eksistere uden vedtagne og tillærte spilleregler. En af de regler som vores samfund er modent til at indføre nu, er så at der skal være ligeberettigelse imellem kønnene på alle samfundsområder (følelser og privat kønslig adfærd udelader vi vel indtil videre? ;-), men selvom jeg godt kan forstå at du er utålmodig, kan vi så ikke blive enige om at vi er på rette vej?

PS: tak for karakteristikken som "elskelig chauvinist", - den vil jeg nok kunne smile over i et par dage ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

@Sven Karlsen
Så længe jeg ikke bliver påduttet disse kvindelige biologiske træk, eller modsat dømt ”ukvindelig”, fordi jeg ikke går så meget op i pyntepuder og nullermænd, så kan jeg strække mig så langt som at sige, at vi er på rette vej.

Hvis vi fortsætter i samme tempo, så er der nogen der har regnet ud, at det vil tage 250 år at få ligeløn og lige muligheder for avancement i arbejdslivet og en lige fordeling af arbejdet med børn og hjem. Den tidshorisont skal nok passe, for der er en del mænd, der stritter imod og holder på privilegierne af al kraft.

Det går godt nok langsomt. Og jeg fatter simpelthen ikke at det kan gå ud over en mands selvtillid og mandighed at tage sin tørn på lige vilkår.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Nielsen

@Inger Sundvald: "Al den der snak om biologi må jeg indrømme irriterer mig umådeligt "

Jeg læste engang filosofi, og var en rigtig socialkonstruktivist, der troede, at køn var en konstruktion. Men jo mere jeg sammenligner mennesker på tværs af tid, kultur og geografi, jo mere overbevises jeg om at nogle ting går igen. Ydermere forholder socialkonstruktivister (herunder queer aktivister) sig sjældent til hverken biologiske fakta (f.eks. evolutionsteorien) eller andre fakta (hvordan tingene faktisk er i virkeligheden).

@Peter Hansen - "Når vi taler om de træk, der findes i alle biologiske former, taler vi om anlæg og tilbøjelighed; men vi lyder altid, som om der er tale om determinisme."

Jeg tror vores adfærd kan drejes i mange retninger. Mennesker er utroligt fleksible pga. at kultur for en stor del har erstattet natur (hvilket medfører den lange barndom). Men der findes faktorer, der trækker i en bestemt retning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Ken Pedersen

@Martin Nielsen:

Dette her lille guldkorn: "Mænd er også biologisk disponerede til at forsørge og beskytte kvinder. Kvinder er derimod disponeret til at tage imod dette."

...er nok i mindst lige så høj grad et udslag af vores dybt sexistiske kulturelle tradition for at betragte kvinde-arbejde som ikke-arbejde.

En lille smule evolutionær psykologi kan være en farlig ting. Dette her er et udmærket sted at starte, når man begynder at føle sig lidt for skråsikker på evolutionær ur-natur:

http://libcom.org/library/evolution-mind-4-fallacies-psychology

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Så snart det overvejende er kvinder der udfører et arbejde, bliver det nedværdigende for en mand at udføre og snart bliver det lavstatus og lavtlønnet. At skrive på maskine var engang et mandearbejde, og ikke noget som kvinder havde forstand på. Så kom der en periode, hvor ingen mand med respekt for sig selv kunne skrive på maskine, men måtte have en kvindelig underdanig sekretær.

Skolelæreren var også en mand, og han var respekteret i de små samfund på linie med præsten og sagføreren, og de havde naturligvis komsammener på borgerlig maner. Det sluttede da skolelæreren blev skiftet ud med Frøkenen, den enlige kvinde. I dag er det kvinderne og feminiseringen af undervisningen, der bliver gjort ansvarlig for at drenge ikke kan sidde stille og lære at læse, selvom det for 100 år siden angiveligt var piger, der fra naturens hånd var uegnede til at sidde stille.

At vaske gulv er under mange mænds værdighed, ligesom det før i tiden var det at skifte ble, eller bare holde en baby i armene. I dag tager mange mænd barselsorlov, hvis de ellers ikke bliver buet ud på deres arbejdsplads af andre mænd.

Man må jo håbe, at det ikke er naturen og biologien der har bragt evolutionen på speed, så det ender med at det bliver mændene der til slut er disponeret til at tage imod beskyttelse og forsørgelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen

"det vil tage 250 år at få ligeløn og lige muligheder for avancement i arbejdslivet og en lige fordeling af arbejdet med børn og hjem"

Ja, det lyder meget sandsynligt, at det vil tage 250 år, før mænd har udviklet både livmoder og mælkefyldte bryster.

Det bliver herlige tider!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Ja, det bliver muligvis de tider, hvor kvinder kan glæde sig over mænds smukt hvælvede maver, og over at det ikke er en af de gode gamle dages fedt- og ølvomme.

Naturen er forunderlig, og man skal aldrig sige aldrig, når man tænker på at en abe kan udvikle sig til en 2011-ronkedor.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Jeg forstår jo godt at kulturen, mødre m.fl. har fået nogle mænd til at udvikle et storhedsvanvid/mindreværdskompleks… (som iflg. visse psykologer og psykiatere udspringer af den samme neurose, fordi de ikke har kunnet leve op til en helt urealistisk selvforståelse med manden som den klogeste, bedste, stærkeste). Det skal jo give problemer, når kvinderne ikke synes at mænd skal slippe så let over f.eks. de huslige pligter som deres mødre syntes.

I dag er det mænd der bliver betegnet som ”hysteriske kællinger”. Hvordan skal det ikke gå, før den skønne tid, hvor der opstår en helt naturlig respekt og fornemmelse af ligeværd mellem mænd og kvinder? (Tør man håbe på evolutionen?)

Nå, men så langt er vi ikke kommet p.t., for den naturlige respekt for kvinder opstår jo ikke ud af den blå luft, når mænd stadig synes de skal måle sig med andre mænd (heraf formentlig accepten af hierarkiet og hundementaliteten som Sven taler om), men i det mindste kan de, den dag i dag, bilde sig selv denne opfattelse af overhunden ind i forhold til kvinder – til stor skade for et ligeværdigt parforhold, nu hvor kulturen, uddannelsesniveauet og sociale betingelser har forandret sig så meget.

Jeg synes det går ualmindeligt langsomt med udviklingen, især når jeg tænker på at jeg i år kunne have fejlet guldbryllup med en mand, der aldrig har haft problemer med selvopfattelsen som ”umandig”, ved at pusle ungerne eller svinge gulvskrubben. Vi opfattede ikke hinanden som umandige/ukvindelige, når han puslede ungerne og jeg sprang rundt for at få de store trykkemaskiner til at makke ret. Det virkede nærmest som et elskovsmiddel begge veje rundt.

I øvrigt var det ham der gjorde mig til feminist, ved at nægte at modtage tak for hjælp med opvasken (det var i 1961). Både opvasken og børnene gjorde han krav på som også at være hans opvask og hans børn.

Hvorfor går det så langsomt? Jeg kunne godt forfalde til at mene, at de mænd som ikke har problemer i parforholdet, med selvrespekten etc. har et særligt ansvar for at gå ind i debatter som denne. Men jeg forstår også godt at de ikke orker det. Jeg gør det jo også kun fordi jeg ikke har så meget andet at lave, og fordi jeg véd at tingene kan være anderledes og meget bedre/smukkere end man skulle formode, når man læser/ser bl.a. Informations artikler og Søren Fauli i tv.

anbefalede denne kommentar