Da meddelelsen om det politiske forlig om en milliard til forskning og innovation fremkom i sidste uge, indeholdt redegørelsen for finansieringen af forliget en lille og næsten uanselig passus: Teknologirådet nedlægges.
Meddelelsens uanselighed står imidlertid i et omvendt forhold til den strøm af protester, der er indløbet gennem den seneste uge
Og for dem, der kender til Teknologirådets arbejde, forekommer beslutningen da også helt uforståelig og ganske uventet.
Teknologirådet har i sin 25-årige historie været en pioner i udviklingen af nye metoder til inddragelse af borgerne i diskussioner om videnskab og teknologi. Der er et åbenlyst behov for, at dette arbejde fortsættes i de kommende år. Trods den aktuelle krise vil den teknologiske udvikling næppe blive afsvækket, men tværtimod fortsætte og stadig påvirke livsbetingelserne for mennesker samt gribe ind over for naturen både nationalt og globalt.
Anerkendelse i verden
Der er om noget behov for en debat om bæredygtige udviklingsstrategier og for at give borgerne rum til at deltage i debatten. Det er paradoksalt, at man netop i forbindelse med et forlig, der angivelig skal styrke forskning og innovation, vil nedlægge Teknologirådet og dermed en af de instanser, der om nogen kan bidrage til debat og vurdering af, hvordan vi skal forholde os til udvikling og anvendelse af videnskab og teknologi.
Selv Enhedslisten (EL) har bakket op om nedlæggelsen, og Pernille Skipper forsvarer som folketingsmedlem for EL blandt andet beslutningen med, at Teknologirådets arbejde i dag »mere er styret af bevillingen end af behovet« (se indlægget på Facebook-siden ’Bevar Teknologirådet’).
Det efterlader os med en fornemmelse af, at politikerne har truffet deres beslutning nærmest med bind for øjnene, for det forholder sig stort set omvendt: Teknologirådet har trods reducerede bevillinger fortsat været en innovativ kraft, hvad angår nye initiativer inden for teknologivurdering.
I 2009 var Rådet således hovedkraft bag det globale initiativ World Wide Views on Global Warming, hvor borgere fra 38 lande deltog i diskussioner og var med til at vedtage indstillinger om klimaforandringerne op til klimatopmødet i København.
Teknologirådet nyder anerkendelse verden over både for dette og andre initiativer til borgerinddragelse i teknologivurdering.
Teknologirådet har for nylig fået støtte til endnu et globalt borgerinddragelsesprojekt, denne gang om biodiversitet. Et presserende emne, der måske i endnu højere grad end klimaforandringerne står i stampe, fordi de internationale institutioner mangler evne og vilje til tage udfordringerne op.
Mødt med hovedrysten
Det er en privat fond, Villum Fonden, der har givet bevillingen, og som åbenbart har lettere ved at se perspektiverne i Teknologirådets arbejde end politikerne (se om projektet på Teknologirådets hjemmeside www.tekno.dk.
Teknologirådet er en institution, der som få har gjort en forskel, hvad angår inddragelse af borgerne i vurdering af videnskab og teknologi. Hvis det nu bliver nedlagt, vil det utvivlsomt blive mødt med undren og hovedrysten blandt alle de mange rundt omkring i verden, der kender til rådets arbejde. Det er som antydet svært at se gode argumenter for nedlæggelsen blandt de politikere, der har været impliceret i Folketingets forlig.
Flere siger, at aktiviteterne kan videreføres på anden vis. Dette synspunkt fremføres også af Pernille Skipper fra EL i ovennævnte indlæg.
Men hvis aktiviteterne skal videreføres, virker det ikke logisk at nedlægge rådet. Dets status som uafhængig rådgivende institution har været med til at sikre dets unikke position som formidler af en demokratisk debat om ny teknologi.
Tværtimod er der behov for at øge bevillingen til Teknologirådet, så det får bedre rammer til at videreføre sine aktiviteter. Beslutningen om nedlæggelse ligner en stor fejltagelse.
Erling Jelsøe er lektor; Birgit Jæger professor; Annika Agger lektor og Louise Phillips er professor ved Roskilde Universitet
Det er rigtig trist, det der sker her. Noget lign. skete i 2001 da Fogh kom til. Som det første, lukkede han munden på det ubekvemme Transportråd, der havde det med at sige magthaverne imod - foruden at de også leverede forskning på et højt plan.
Også dengang hed det sig, at forskningen ville blive videreført i andet regi, der så viste sig at blive Danmarks Transportforskning. Her var man anderledes lydig overfor magthaverne, og her fik asfaltlobbyen atter fodfæste. Fraværet af kritisk forskning hos afløseren for Transportrådet er monumental - men regeringen fik det som den ville have det.
Jeg savner en ordentlig forklaring fra regeringen på hvorfor Teknoligrådet skal slagtes. Det har rådet fandeme ikke fortjent.
Øh ..
Er der monstro nogle af skribenterne der skulle være MEDLEM af nævnte smagsdommer-ekspertvælde-råd ?
Ja ? Virkeligt ???
Det er sgu mærkeligt. Hvorfor nedlægge dem? De fungerer også som bindeled mellem forskning og magthavere. Det er en underlig beslutning.
Det er virkelig svært at se begrundelsen for nedlæggelse af et råd som i øvrigt henter flere penge hjem end det bruger. Nedlæggelsen kan vist kun opfattes som en hovsaløsning, som de implicerede politikere overså konsekvenserne af og ikke har rygrad nok til at omgøre.