Kommentar

Vi skal tale os til en europæisk offentlighed

For 160 år siden skabte højskolerne en stærk dansk offentlighed. I dag kan de hjælpe med at gennemføre samme øvelse på europæisk niveau
Debat
21. november 2011

Europa truer i disse uger og måneder med at brække over på midten og blive til en fattig sydlig del og en lidt mindre fattig nordlig del.

Dækningen af krisen har i de danske medier ganske vist været omfattende, men også noget ensidig. Hvad siger den almindelige græker (der ikke lige går på gaden og brænder naziflag af) egentlig til krisen?

Hvad siger den rumænske landarbejder, der tjener 15 kr. i timen (hvis han har arbejde) til forholdet mellem nord, syd, øst og vest i Europa?

Har briterne virkelig så udtalt en øidentitet, som det nogle gange ser ud? De færreste danskere er orienteret grundigt om de andres perspektiv. I det hele taget får man det indtryk, at danskerne ser den såkaldte globalisering som en sygdom, der raser i Flensborg og Malmø, men ikke i Kruså og København. Vi har valgt strudsepolitikken.

Hvis vi skal binde Europa sammen, og Danmark sammen med Europa, er det oplagt at trække på erfaringerne fra den danske højskoletradition, hvor man for 160 år siden skabte en stærk offentlighed.

Udfordringen er at løfte den samtale, der er i sin tid blev etableret på folkehøjskolerne, ud af den nationale ramme og åbne den mod udlandet. I højskoleloven står det formuleret, at højskoler omhandler undervisning og samvær. Det er denne samværsdimension, der skal internationaliseres. Det sker allerede over hele landet på mange skoler, og der kan kun gøres for lidt.

Hvis man diskuterer demokrati eller demokratiets grundvilkår på en højskole mellem danske deltagere, som har meldt sig til et langt kursus, gentager man en debat, der allerede er synlig i medierne for fuldt blus.

Langt mere interessant er det at få danske kursister til at diskutere med deltagere fra f.eks. Rumænien eller Grækenland.

Vi skal kende hinanden

Tilbage i 1997 gennemførtes det første af en længere række internationale kurser på Højskolen Østersøen i Aabenraa. Deltagerne kom fra hele Europa og deltog hvert år i en fire uger lang debat om mindretalsspørgsmål i Europa. Debatterne blev frugtbare af, at det hele foregik i de tvangsfri rammer, som højskolen kunne tilbyde. Både i undervisningen og i det sociale rum uden for undervisningen blev der diskuteret heftigt. Et af de mange positive resultater var dannelsen af ngo’en Association for Community Colleges, der lige siden har arbejdet for at udbrede den danske højskoletanke til hele Europa. Målet er at skabe en europæisk offentlighed.

Vi skal lære hinanden at kende. Kun ad denne vej kan der i følge ACC etableres en fælles vision for Europa, en vision, der i disse eurokriseår er mere påtrængt end nogensinde før. Et af de mest håndgribelige resultater af ACC’s arbejde var fødslen af ideen til Youth 2002. Youth 2002 var et projekt, som blev gennemført som et samarbejde mellem en lang række af danske folkehøjskoler og som endte med, at ca. 1.000 unge fra hele Europa mødtes i den danske folkehøjskole. Et kæmpemæssigt, visionært idéværksted blev etableret, og mange af de unge mennesker, der mødtes dengang, har stadig kontakt til hinanden og netværk, der strækker sig ud over hele Europa.

En af de vigtigste grunde til, at projektet kunne gennemføres var, at den daværende regering støttede projektet. Danmark havde EU- formandskabet i andet halvår af 2002, og det blev skudt i gang med et dialogmøde for unge.

I 2012 er der endnu større behov end i 2002 for, at danskerne åbner sig for sine europæiske naboer. Den danske fremmedangst og de mange forbehold må og skal bekæmpes. Og på hvilken måde kunne man bedre gøre det end ved at invitere unge europæere inden for til en kop kaffe? Sådan som vi engang havde for vane i Danmark.

De europæiske unge tager hjem og fortæller gode historier om danskerne og Danmark, og vi får udvidet deres horisont og får etableret et netværk, der kan hjælpe dem på alle tænkelige måder i deres fremtidige virke. 10 år efter Youth 2002 har Danmark igen EU-formandskabet fra nytår. Der er i dag med den aktuelle krise endnu mere behov for europæiske tiltag end dengang. Vi på Højskolen Østersøen sætter pr. februar 2012 et demokratiprojekt i søen, der skal fortsætte det internationale, grænseoverskridende arbejde, vi har gjort siden starten i 1993.

I 2010 blev højskolerne ramt af voldsomme besparelser i forbindelse med genopretningspakken. Den daværende opposition lovede, at hvis den kom til magten, ville besparelserne blive rullet tilbage. Den nye finanslov afslører, at også her begår den nye regering løftebrud. Imidlertid er der andre muligheder for at støtte højskolerne: F.eks. kan regeringen støtte europæiske tiltag moralsk og økonomisk ved at dispensere fra den nationalistiske udlændingeregel, der betyder, at der skal være et flertal af danske deltagere på alle kurser for, at skolerne kan få tilskud.

Højskolerne er klar til at give en hånd med. Hvis regeringen vil styrke det samtalende demokrati, hvis regeringen vil et mere åbent Danmark.

Peter Buhrmann er forstander på Højskolen Østersøen i Aabenraa

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg tror desværre ikke at "den almindelige græker der går på gaden og brænder naziflag" eller "rumæneren uden arbejde" har tid til at vente på de intereuropæiske resultateter af statsfinansierede rundbordsdiskussioner i Danmark. De der ikke har sko på kender udmærket de tornede stier.