Kronik

Et usmageligt landbrug

Problemer med fattigdom og sult løses ikke ved stædigt at fremme et landbrugssystem, der har forarmet de fleste og beriget de forkerte
I dag producerer landbruget ikke mad til mennesker, men derimod råvarer til industri,' skriver dagens kronikør og fortsætter: 'Frø fra kålplanten raps, der dyrkes på store dele af det danske landbrugsareal, presses, raffineres og deodoriseres til en billig vegetabilsk olie, det er lykkedes at bilde befolkningen ind er sund for dem.'

I dag producerer landbruget ikke mad til mennesker, men derimod råvarer til industri,' skriver dagens kronikør og fortsætter: 'Frø fra kålplanten raps, der dyrkes på store dele af det danske landbrugsareal, presses, raffineres og deodoriseres til en billig vegetabilsk olie, det er lykkedes at bilde befolkningen ind er sund for dem.'

14. november 2011

I anledning af, at verdens befolkning for nylig rundede syv milliarder mennesker, forekommer det naturligt især at adressere spørgsmålet om at mætte alle maver.

I en kronik i Information den 31. oktober forsøger Poul Vejby-Sørensen (PVS) at vise, hvorfor det landbrugssystem, der i dag dominerer, er godt for miljø, klima, menneskers sundhed, dyrevelfærd og for de mennesker, der har alt for lidt.

PVS glemmer i sin kronik to centrale forhold i diskussionen om, hvilket landbrugssystem, der bedst sikrer nok fødevarer.

Det første handler om, at sult og underernæring ikke i hovedsagen er udtryk for en utilstrækkelighed af fødevarer. Sult er et strukturelt problem og handler om adgang til mad.

Den anden vigtige dynamik, som PVS fuldstændig overser, handler om, hvad der driver befolkningstilvæksten. Bestemte episoder i menneskehedens historie har øget klodens kapacitet til at brødføde mennesker. Fundamentalt står landbrugsrevolutionen for omkring titusind år siden. Og for i hvert fald den europæiske befolkning var 'opdagelsen' af det amerikanske kontinent vigtig, fordi kontinentet rummede enorme 'uudnyttede' ressourcer i form af jord. I denne sammenhæng er det den såkaldt 'grønne revolution' i 50'erne og 60'erne, der er mest interessant, fordi den på dramatisk vis forøgede jordens bæreevne for mennesker.

Den grønne revolution

PVS omtaler i sin kronik Haber-Bosch-metoden (opfundet af ikke én, men to mænd; Fritz Haber og Carl Bosch), der står helt centralt i den grønne revolution. Med metoden blev det muligt at udnytte atmosfærisk kvælstof som gødning til afgrøder. Tidligere var landbrugsudbyttet begrænset af den mængde kvælstof, der kunne tilføres den opdyrkede jord primært i form af husdyrgødning. Eftersom husdyrene krævede græsningsarealer var der grænser for mængden af gødning. Med Haber-Bosch-metoden overskred vi denne ældgamle begrænsning. På vigtige afgrøder (især hvede, majs, ris og soja) blev produktionsudbyttet med denne revolution fordoblet, i nogle tilfælde tre- eller firedoblet.

Siden 1960'erne er verdens befolkning vokset fra tre til syv milliarder mennesker; en udvikling muliggjort af tekniske landvindinger som Haber-Bosch-metoden. At italesætte den grønne revolution som en historisk hændelse, der har »reddet milliarder af mennesker«, som PVS anfører, forekommer at være en eufemisme.

Mere nuanceret kan man sige, at udviklingen muliggjorde et liv på et eksistensminimum for en stor gruppe mennesker (inklusive de 1,7 milliarder mennesker, der estimeres at leve i absolut fattigdom, og den milliard, der estimeres at være kronisk underernærede). For denne gruppe tilvejebringer det højtydende moderne landbrug lige netop føde til at sikre deres overlevelse, indtil i hvert fald reproduktion har fundet sted.

For os i den industrialiserede del af verden muliggjorde det, at de fleste i dag ikke kender til andet end livet som urbanit. Landbefolkningen skrumper stadig; færre og færre menneskehænder tilvejebringer i dag kalorierne i form af råvarer til den globale fødevareforsyning.

For hele menneskeheden betød revolutionen, at vi udskød tidspunktet for den store befolkningskorrektion. Gødningen, der på nuværende tidspunkt opretholder den enorme landbrugsproduktion, kræver ikke blot tilførsel af atmosfærisk kvælstof, men også hydrogen, som oftest udvundet fra naturgas. Antages det, at naturgas på et tidspunkt i fremtiden vil slippe op i det mindste som økonomisk rentabel ressource, må det erkendes, at vi står med store problemer i at opretholde det globale landbrugsudbytte på et niveau svarende til nuværende. Og til den tid vil befolkningstallet sandsynligvis være mindst tre gange større end i perioden, inden landbrugsproduktet kunstigt og midlertidigt forøgedes.

Og endelig betød det, at landbrugs- og fødevareindustrien kunne vokse sig til i dag at kontrollere det globale fødevaresystem. Inden den grønne revolution havde landbrug og industri været klart adskilt. Med revolutionen smeltede de to mere eller mindre sammen; landbruget blev afhængigt af gødningsmidler og kemisk 'plantebeskyttelse' fra industrien og maskiner overtog for alvor menneskers arbejde på landet. Her kommer vi til noget helt centralt, nemlig det første PVS overså, da han anbefalede det »effektive« moderne landbrug som svaret på sultende menneskers nød.

Der produceres råvarer

Kun meget lidt af det samlede landbrugsprodukt, der hvert år tvinges ud af de opdyrkede arealer i vores del af verden, er mad til mennesker. I dag producerer landbruget ikke mad til mennesker, men derimod råvarer til industri. En stor del af landbrugsproduktet forarbejdes og raffineres til ingredienser til brug i den fødevareindustri, hvortil vi har overladt ansvaret for at ernære vores familier. Nordamerikansk, genetisk manipuleret majs forarbejdes til glukosesirup; et usundt, men ekstremt billigt sødemiddel, der findes i de fleste af supermarkedernes forarbejdede produkter. Frø fra kålplanten raps, der dyrkes på store dele af det danske landbrugsareal, presses, raffineres og deodoriseres til en billig vegetabilsk olie, det er lykkedes at bilde befolkningen ind er sund for dem.

Listen over afgrøder, der dyrkes i den vestlige verden, er ikke lang: udover majs og raps kan tilføjes hvede, soja og bomuldsfrø. Til gengæld dækker disse få afgrøder hovedparten af det opdyrkede areal i form af enorme, kemisk 'beskyttede' monokulturer.

Hvad der ikke bliver til fraktionerede ingredienser i supermarkedernes sortiment af 'produkter', forarbejder industrien til såkaldt kraftfoder til husdyr, hvis gødning ikke længere er nødvendig på markerne, og som derfor henvises til betonstalde som nummererede kød- og mælkeproduktionsenheder.

Som en sidste, mindre profitabel udvej, dumpes overskuddet af industrilandenes subsidierede landbrugsprodukt i tredjeverdenslande til en pris under produktionsomkostningerne. Den horrible effekt for lokale bønder i udviklingslandene er, at de mister deres eksistensgrundlag og drives med den håbløse strøm af fattige mennesker mod de slumbyer, der er blevet karakteristisk for mange tredjeverdenslande.

Definitionen af vanvid

Jeg er af den opfattelse, at samtlige af PVS' kritikker af økologisk landbrug kan tilbagevises med såvel videnskabelige data som fornuftige argumenter; det gælder både økologiens positive effekt på muldjorden, vandmiljøet, global opvarmning, dyrevelfærd og menneskers sundhed. Men at fremføre, at det moderne, kemisk intensive landbrug hjælper de fattige med tomme maver, er decideret usmageligt. Vanvid kan defineres som at blive ved med at gøre det samme og forvente et nyt resultat. Problemer med fattigdom og sult løses ikke ved stædigt at fremme et landbrugssystem, der har forarmet de fleste og beriget de forkerte.

Meget apropos kunne man i Information for nylig læse, at forskere havde identificeret omkring 1.300 transnationale koncerner, som tilsammen kontrollerede 80 pct. af verdensøkonomien.

Ét sted, hvor vi kan give dette hegemoni et stød og trække magten tilbage fra disse koncerner, er ved at gøre os uafhængige af den globale fødevareindustri:

- Kræv vores dyrebare jorder dyrket med mad til mennesker og stop strømmen af billige input til et destruktivt industrielt kompleks, der omdanner det uspiselige til supermarkedsprodukter for profit.

- Kræv ophøret af landbrugssubsidier og den medfølgende kroniske overskudsproduktion, som i sin forarbejdede form forceres ned i halsen på både dyr og mennesker, og som fastholder mennesker i udviklingslande i fattigdom.

- Gør dig bekendt med de positive virkninger af dyr på græs.

- Bliv ven med en samvittighedsfuld landmand, hvis jords frugtbarhed sikres med gødningen fra de dyr, der med års mellemrum får lov at afgræsse arealet og lad landbruget blive uafhængigt af kunstgødningsindustrien.

- Kræv adgang til mad, der dyrkes med omsorg for mulden og dens mikrober, vandet og floderne, tamme og vilde dyr, mennesker og deres børn og oplev positiv forandring i problemer med sult og fattigdom, jorderosion, folkesundhed, global opvarmning og forurening af vores vand- og havmiljø.

 

Aske Tøgern Wissum er studerende ved statskundskab på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Hansen
John Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Joachim Plaetner Kjeldsen

Mange tak for en informativ og nuanceret tilbagevisning af Poul Vejbys tåbeligheder. Under mig stadig over, at Information kunne finde på at lægge spalteplads til hans kaskader af bitter uvidenhed og fordomsfulde fejlslutninger.

Der er faktisk en anden grund til, at folk får færre børn: at de er optaget af arbejde. Det at kvinderne i langt højere grad blev selverhvervende har overalt født til færre børn.

Poul Vejby-Sørensen

Asge Tøgern Wissum

Du foregiver at være uenig i min kronik. Men jeg kan ikke rigtig se, du går i rette med noget, jeg har skrevet ud over den lille korrektion med Haber og Bosch, som jeg naturligvis er enig i, og det er fint, at du har føjet Norman Borlaug til. Han var også vigtig for fødevareproduktionens tilpasning.

Resten af dine betragtninger er mere politiske og angriber fødevareindustrien, som jeg ikke skrev om i min kronik. Jeg er sådan set også irriteret over industriens behandling af vore gode råvarer ind imellem. Men det er en helt anden sag!

Mit ærinde var at gøre opmærksom på, at økologi ”sælges” på en række falske påstande. Det er OK, så længe de sælges på det frie marked. Men hvis der etableres politisk ”tvang” på falske præmisser, er det en katastrofe!

Tak for din kronik, som jeg ikke i særlig grad finder i modstrid med min. Men overskriften virker mærkelig.

Kirsten Skjerbæk

En rigtig fin artikel!
2 Poul Vejby-Sørensen: Aske Tøgern Wissum fremhæver i slutningen af sin artikel, at din holdning om at økologi sælges på falske påstande kan tilbagevises med såvel videnskabelige data, som fornuftige argumenter. Så jeg forstår ikke helt, hvordan du kan synes I egentlig er enige?

Kirsten Skjerbæk.

Du kender vist ikke Bæredygtigt Landbrug, deres ansate bl. a. cand.agro Poul Vejby-Sørensen og proselytters debatmetoder, når de konfronteres med dokumenterede tilbagevisninger eller undrene spørgsmål til deres konklusioner omkring bæredygtighed, animalsk fødevareproduktion, miljø, pesticider og kunstgødning.

På den anden side er Poul Vejby-Sørensen afslutning på sit indlæg i denne debat i sig selv et godt beskrivende eksempel på hvordan man besvarer en saglig "modstander", og så samtidig forsøger at fjerne fokus fra artiklens substans, der jo reelt drejer sig om, at Bæredygtigt Landbrug ved Poul Vejby-Sørensen har påstået noget, som Aske Tøgern Wissum har tilbagevist.

TAK TIL.-ASKE TØGERN WISSUM.!

kunne det ikke være rart, at se noget andet end lanbrugets monotome "monno kultur ørken".!

hvorfor forlade kølemontren i det lokale supermarked, for at finde et "naturligt" bæredygtigt landbrug, når det er så hulens svært at finde gemt i endeløse stinkende rapsmarker.?

det bliver ikke anderledes før "by mennesker", forlanger noget andet, og dels stopper tilskudet til landbruget, der bor alt for få på landet, det er ikke derfra forandring kan ventes.!

en mulighed er, hvis den vestlige verden blev vegetarer, kunne vi braklægge 80% af landbrugs arialet, og få natur i stedet for omskostnings tung kødproduktion.!

også en sidste mulighed for at rede naturens diversitet.!

venligst.kl.-

Paradoksalt og særdeles tankevækkende at Poul Vejby-Sørensen ikke i særlig grad synes de 2 kronikker adskiller sig fra hinanden, når overskrifterne og hovederne til de 2 artikler sammenlignes.

cand.agro Poul Vejby-Sørens overskrift og hoved er:

>>> "Økologi mætter ikke mange munde.

Økologi er et ord, der strutter af sundhed og leder tanken hen på blomstrende enge. Men i virkeligheden er produktionsformen hverken god for miljøet eller for folkesundheden. Og værst af alt; med syv milliarder munde at mætte er økologi den sikre vej til tomme maver."<<<

____________

Aske Tøgern Wissum overskrift og hoved til sin artikkel om konsekvenserne ved konventionelt og Poul Vejby-Sørens landbrug er:

>>>"Et usmageligt landbrug.

Problemer med fattigdom og sult løses ikke ved stædigt at fremme et landbrugssystem, der har forarmet de fleste og beriget de forkerte."<<<

__________

Altså 2 helt i forhold til indhold og påstande forskellige artikler, kviterer cand.agro Poul Vejby-Sørensen en artikkel, der i det hele tilbageviser hans artikkel og fremførte påstande, ved at skrive:

>>> "Tak for din kronik, som jeg ikke i særlig grad finder i modstrid med min. Men overskriften virker mærkelig." <<<

For mig er det ikke overskriften der virker mærkelig, men derimod virker det mærkeligt, - og dog - , at en ansat i en så radikal konventionel landbrugsorganisation som Bæredygtigt Landbrug kviterer på den taktisk manipulerende måde, ved at udtrykke kontrafaktiskt, at han ikke i særlig grad finder de 2 artikler i modstrid med hinanden.

@kaleb

der findes et stigende antal sammenslutninger i byen, der har lavet indkøbsforeninger, hvor man får friske sunde madvarer kørt ind direkte fra de økologer, der dyrker markeerne.
Disse indkøbsforeninger vinder mere og mere frem

Poul Vejby-Sørensen

Jens Høybye
Jeg lader med sindsro læserne selv bedømme, om Asger Tøgern Wissum har imødegået min kronik på det substantielle plan. Overskrifterne peger ganske rigtigt i hver sin retning. Men jeg går ud fra, at de begge er formuleret redaktionelt. Der er i virkeligheden ganske stort sammenfald om store dele af artiklerne. Sådan bliver det jo let, når man holder sig til fakta. Det virker besynderligt, at JH først er utilfreds med, hvad jeg skriver i min kronik og bagefter er utilfreds med, at jeg ikke er fuldstændig uenig med en anden kronikør, som han åbenbart er enig med. Hvad er JHs dagsorden? Og så kan JH altså ikke ramme bolden uden at sparke til højre og venstre!

Hermed har jeg vist også besvaret Kirsten Skjerbæks kommentar.

Udmærket artikel på det historiske og politiske plan. Det er svært at se, hvordan Poul Vejby-Sørensen læser den i fht sin egen artikel. Det er dog dejligt at se, at han tilsyneladende er rørende enig. Bæredygtigt Landbrug arbejder altså målrettet for at redde jordens sultende befolkning.

Desværre har Poul Vejby-Sørensen endnu ikke kunnet redegøre for sine påstande omkring, at økologi ligefrem skulle forurene mere end det konventionelle landbrug.

Jeg tror iøvrigt ikke, at der vil være noget problem med at skaffe hydrogen til Haber-Borsch-processen, eller for den sags skyld methan. Elektrolyse af vand kunne være én løsning eksempelvis. Anaerob forbrænding af en slags ved f.eks. opsamling af gas fra rensningsanlæg, stalde eller lignende kunne gøre det for methans vedkommende. Det finder vi helt sikkert en løsning på, selvom det andet er billigere i øjeblikket. Spørgsmålet er dog, om vi skal gå længere ad den vej, der hedder kunstgødning.

Poul Vejby-Sørensen

Det er så hvad en cand.agro kan bidrage med, bortset fra, at du jo endnu engang bekræfter din enighed med Aske Tøgern Wissums artikkel, og dermed bekræfter at din egen artikel, "Økologi mætter ikke mange munde", i bedste fald kun er ukorrekt, og i værste fald er skrevet mod bedere vidende, og med ærindet at påvirke den offentlige debat ved falske oplysninger, for at kunne fortsætte et kemiskt landbrug på Bæredygt Landbrugs præmisser.

Din indrømmelse i forhold til Aske Tøgern Wissums artikkel er jo ikke helt uvæsentlig, når og hvis man i fremtiden skulle møde indlæg fra Bæredygtigt Landbrug og dig som cand.agro, hvis ikke indlæggene er i tråd med netop Aske Tøgern Wissums artikkel "Et usmageligt landbrug".

Og endnu engang, uanset spørgsmålet er rejst i en anden tråd, hvad er det fødevaremæssige, men især miljømæssige bæredygtige ved at dansk landbrug primært producerer og importerer vegetabilsk foder til næstsidste led i fødekæden?

En tynd kop te - eller uforpligtende udenomssnak?

Det er da udmærket at en studerende fra KU optræder som landbrugsekspert, men desværre er der noget der tyder på, at man anvender håbløst forældede lærebøger stedet – bør der sættes ind med et serviceeftersyn på området?
Det meste af artiklen er snak, fraser og en række synspunkter, der intet har med Vejbys artikel at gøre – det betragter jeg som fyldstof på grund af manglende kendskab til landbrug.
Hvis vi tager fat på nogle af de få punkter, hvor der er lidt substans i teksten, så kan jeg dog ikke finde steder, hvor der tilbagevises et eneste punkt fra Vejbys artikel. At Haber & Bosch er to personer der har bidraget til en proces er da vist totalt ligegyldigt. At brint kan udvindes af naturgas (og tung fuelolie) er ligegyldigt, det kan også udvindes af vand. Det er alene et spørgsmål om pris.
ATW benævner rapsolie, glukosesirup o.lign. som usunde produkter. Selv om det intet har med sagen er at gøre, så er udsagnet falskt. Der er tale om særdeles sunde produkter, hvoraf rapsolie lovmæssigt skal blandes i margarine. De nævnte fødevareemner er kun usunde, hvis man indtager mere end det daglige behov - det samme gælder alle fødevareemner. Selv essentielle – livsnødvendige – næringsstoffer bliver usunde, hvis de indtages i for stor mængde. Chokolade er sundt – blot man ikke spiser for meget.
ATW kauserer over de meget få plantearter, der anvendes til fødevareproduktionen og nævner de fra den vestlige verden. ATW glemmer en række betydelige plantearter – ris, byg, havre, rug, majs, hør, roer er ikke med på listen.
ATW nævner ”monokulturer”, der åbenbart er et skældsord i den akademiske verden og hos okologer. Sagen er imidlerftid den, at en af landbrugets grundpiller er vekseldrift, det er ikke en økologisk opfindelse.
Vekseldrift benyttes for at begrænse angreb af forskellige skadevoldere i afgrøden.
Monokulturer er dyrkning af samme plante år efter år – som f.eks. plantagedrift, dyrkning af juletræer og vedvarende græs, ATW bruger betegnelsen forkert.
Men hvad har det med Vejbys artikel at gøre!
ATW mener at landbruget skal løsrive sig fra kunstgødningsindustrien. Det er noget vrøvl, forslaget underbygges da heller ikke med nogen form for den videnskabelige dokumentation, som ATW påstår man har i rigt mål, men ikke vil løfte sløret for.
Det kunne da være af stor interesse at høre, hvorledes kulturplanterne skal skaffe sig de næringsstoffer, som tusindvis af målinger viser, at de forsvinder fra jorden ved dyrkning af afgrøder. Det sker via fjernelse med afgrøden, udvaskning og binding i jorden og ved fordampning.
For økologisk landbrug er løsningen i dag at købe de manglende næringsstoffer i form af indkøbte fodermidler, derfor er økologisk drift uden husdyr utopi, på global plan er det ikke bæredygtigt p.g.a. jorden udpines gennem tiden.
Selv studerende på KU burde vide, at planternes behov for næringsstoffer har været kendt i mange år – bl.a. har man anvendt vandkulturførsøg for at bestemme, hvilke næringsstoffer, planter skal bruge for normal vækst.
Ingen landmænd er afhængig af hverken gødnings- eller GMO-industrien. Traditionel landbrug benytter sig af et omfattende forsøgs- og forskningsvirksomhed og trækker på en række specialister.
Det var der mange, der kunne lære noget af.
Jeg efterlyser de postulerede videnskabelige forsøg, der efter ATWs mening har tilbagevist en række af Vejbys punkter, hidtil er der kun kommet tom snak.
Dokumentation skal være fra uafhængige forskere – ikke fra artikler som økologerne selv har skrevet. Som studerende ved KU forventer jeg, at man lærer at man skal kunne dokumentere sine påstande?

Her er et par få stykker:

http://ing.dk/artikel/113070-dtu-spis-bare-sproejtede-groentsager-oekolo...
http://videnskab.dk/content/dk/blogs/okobloggen/pa_sporet_af_det_okologi...

http://videnskab.dk/blog/okologi-og-sundhed-videnskab-eller-onsketaenkning
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/oko-debatten-skal-tilbage-pa-sp...
http://videnskab.dk/blog/sensationslyst-bag-pastand-om-okologiske-produkter
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/okologiske-gronsager-er-ikke-su...
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/du-far-ikke-flere-mineraler-af-...
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/okologiske-gronsager-er-ikke-su...
http://videnskab.dk/kultur-samfund/vi-slar-hjernen-fra-nar-vi-skal-kobe-...
sult: http://videnskab.dk/blog/pa-sporet-af-det-okologiske-fingeraftryk-del-ii
http://www.fodevarestyrelsen.dk/fdir/pub/2005001/rapport.pdf
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/2684:Den-tredje-verden--FN-fryg...

Glykosesirup, eller invert sukker, er et syntetisk frembragt sødemiddel, der anses for at være en af hovedskurkene i den vestlige verdens fedmeproblem. Det bruges som et billigere alternativ til sukker for dets sødende egenskab. Problemet er at kroppens sulteregulering ikke har receptorer for GS hvorfor hjernen tror man stadig er sulten. Men det øger jo så til gengæld salget.

Der er masser af videnskablige kilder til dette: http://scholar.google.dk/scholar?q=glucose+syrup+obesity&hl=da&as_sdt=0&...

Der er også mere tilgængelige kilder her til: http://www.sciencedaily.com/releases/2010/03/100322121115.htm

Så det er ikke en tynd kop te.
En ting som Aske Tøgern Wissum ikke berører i sin artikel er forbruget af fosfater i landbruget. Dem skaffer vi os fra ikke fornybare biofossile kilder, og når de er tømt så er det ligegyldigt hvor man kan skaffe brint fra.

Per A. Hansen .-

rapsolie er noget skrammel set i forhold til de sunde olier, blandt andet tåler rapsolie ikke at opvarmes, uden at blive til et usundt næringsmidel.!

olivenolie tak.!

jeg bor på landet, beklager jeg ser ikke megen vekseldrift, eller brak.!

det er højest to eller tre afgrøder der veksles imellem over en 10 årig periode.!

der er faktisk mindre diversitet af dyr i en dansk mark end i en rigtig ørken.!

landmænd globalt er alle i lommen på gødnings/gift
industrien.!

vi har animalsk lort nok, nemlig vores eget, det skyller man i havet, det kan omdannes til sund animalsk gødning.!

kl.-

@ Per A.Hansen: din modargumentation står på ret tynde ben og dine korrektioner er langt fra korrekte.

Monokulturer er dyrkning af samme plante år efter år....

det er det altså ikke.
Monokultur er navnet på en dyrkningsform, der tilstræber at skabe en helt ensartet afgrøde og har intet med vekseldrift at gøre.

Teophrastus Paracelsus (medicinens Michelangelo) har allerede i 1500 tallet slået fast at "giftighed er et spørgsmål om dosering" men det er ikke ensbetydende at noget der i en lav nok dosering ikke er giftig skulle være sundt. Det er glykosesirup og mange andre produkter af levnemiddel industrien ganske bestemt ikke.

Selv med de ekstra afgrøder som du nævner er det stadigvæk et talmæssigt meget ringe udbud af afgrøder som det industrielle landbrug dyrker i dag, og når vi ser på hvor mange sorter af en given afgrøde der dyrkes i forhold til hvor mange sorter vi faktisk har til rådighed, er det ekstremt ringe.

"derfor er økologisk drift uden husdyr utopi, på global plan er det ikke bæredygtigt p.g.a. jorden udpines gennem tiden." er et ret faldefærdigt postulat fra din side og viser at du absolut ikke aner hvad du skriver om når det gælder økologisk landbrug.
Økologisk landbrug i dets mange former og varianter har ET fælles anliggende: netop det, at forhindre at jorden udpines.

Jeg mener at kunstgødning har haft sine gode sider. Det er p.g.a. kunstgødning at hungersnød er blevet udryddet i Europa og en stor del af den velstand vi har i dag skyldes kunstgødning og det industrielle landbrug.

Men tiderne ændrer sig og nu er vi blevet konfronteret med skyggesiderne af eventyret: Udpining og erosion af landbrugsjord, ødelæggelse af mange økosystemer, udrydning af plante- og dyrearter igennem kunstgødning, herbicider og pesticider, folkesygdomme p.g.a. fejlernæring, udsivning af kvælstof med ødelæggelse af endnu flere økosystemer etc. etc.

Samtidigt er der sket meget forskning i økologisk landbrug som har ført til meget mere viden og nu er det absolut muligt at økologisk landbrug kan være ikke kun bæredygtig men også tilstrækkeligt produktiv.

Økologisk landbrug kan velsagtens blive en win-win løsning for alle partere, inklusive landmændene. Det findes der allerede mange eksempler på.

Så hold hellere op med at klynke og prøv at se positiv på udviklingen.
Hvis det passer, som du siger, at ingen landmand er afhængig af kunstgødningsindustrien, hvad er så egentligt problemet?

@Søren Lom
” En ting som Aske Tøgern Wissum ikke berører i sin artikel er forbruget af fosfater i landbruget. Dem skaffer vi os fra ikke fornybare biofossile kilder, og når de er tømt så er det ligegyldigt hvor man kan skaffe brint fra.”
Det nævnes ganske vist ikke, men det problem er ens for alle bedrifter – det læses ikke ved omlægning til økologisk landbrug!
Men rent faktisk megen fosfor på kloden, det er et spørgsmål om pris. En del fosforlejer kan udnyttes rentabelt, hvis man også udnytter andre grundstoffer som f.eks. uran.
Med tiden finder man sikkert metoder til P-udvinding af havvand.

@Romed,
Der er ingen forskningsresultater der peger på at rapsolie er et dårligt fødeemne, forudsat man holder sig indenfor et rimeligt input.
Monokultur er betegnelsen for et landbrugssystem baseret på at der dyrkes samme afgrøde på samme jordstykke år efter år. Der er her ikke tale om den traditionelle vekslen mellem forskellige afgrøder, som ellers kendetegner de fleste dyrkningssystemer.

http://www.leksikon.org/art.php?n=1769

At økologer har ændret denne definition er ikke mit problem.
Du skriver:
“derfor er økologisk drift uden husdyr utopi, på global plan er det ikke bæredygtigt p.g.a. jorden udpines gennem tiden.” er et ret faldefærdigt postulat fra din side og viser at du absolut ikke aner hvad du skriver om når det gælder økologisk landbrug.
Økologisk landbrug i dets mange former og varianter har ET fælles anliggende: netop det, at forhindre at jorden udpines.”
Jeg udtaler mig som fagmand indenfor planteernæring, men vi mener sikkert noget forskellig m.h.t udpining ligesom med vekseldrift?
Når man ikke gøder efter planternes behov, så kan der opstå mangel på et eller flere næringsstoffer – altså en eller flere mineralstoffer, som planterne skal have for at trives normalt. Organisk gødning indeholder ikke næringsstofferne i det forhold, som planterne skal bruge. Traditionel landbrug tager hensyn til planternes behov og gøder efter en normtabel, hvor man tager hensyn til afgrødens art, jordens indhold, afgrødestørrelse m.v.
Hvis der f.eks. mangler tilgængeligt mangan, så får planterne lyspletsyge. Mangan er det således den begrænsende faktor for udbyttes størrelse. Hvis ikke der tilføres svovl nok til jorden, udpines jorden for svovl etc. I gamle dage undgik man misvækst ved at brænde skov af og dyrke jorden nogle år – det kaldes svedjebrug.

@Joachim Plaetner Kjeldsen:
Du skrev:
”Mange tak for en informativ og nuanceret tilbagevisning af Poul Vejbys tåbeligheder. Under mig stadig over, at Information kunne finde på at lægge spalteplads til hans kaskader af bitter uvidenhed og fordomsfulde fejlslutninger.”
Jeg ser ingen tilbagevisning af noget som helst – kun udokumenterede ord.
Det synes ret umuligt at få økologer til at argumentere sagligt – kunne du og Hørbye ikke gøre det lidt bedre m.h.t. faglighed?